Tag med Andreas Mogensen til Big Bang, en
Magasinet #01 | April 2016 Lundbeckfondens årsmagasin Lundbeckfondens nye magasin skal give vores omverden mulighed for at lære os bedre at kende. Ikke mindst gennem uddelingsaktiviteterne, der ligger til grund for vores mission om at skabe bedre liv gennem ny viden. Lene Skole, adm. direktør Tag med Andreas Mogensen til Big Bang, en konference for 900 naturfagslærere Tre års forskning på tre minutter 100 millioner kroner til et forskningscenter – hvad får vi ud af det? Film-trilogi om Eske Willerslev giver indblik i topforskerens op- og nedture Hvor stammer den halve milliard fra? Læs om Lundbeckfondens erhvervsog investeringsaktiviteter Magasinet #01 | April 2016 Lundbeckfondens årsmagasin Lundbeckfondens nye magasin skal give vores omverden mulighed for at lære os bedre at kende. Ikke mindst gennem uddelingsaktiviteterne, der ligger til grund for vores mission om at skabe bedre liv gennem ny viden. Lene Skole, adm. direktør Tag med Andreas Mogensen til Big Bang, en konference for 900 naturfagslærere Tre års forskning på tre minutter 100 millioner kroner til et forskningscenter – hvad får vi ud af det? Film-trilogi om Eske Willerslev giver indblik i topforskerens op- og nedture Hvor stammer den halve milliard fra? Læs om Lundbeckfondens erhvervsog investeringsaktiviteter Astronaut med stjernestatus Andreas Mogensen blev i efteråret 2015 den første dansker i rummet og fik dermed sat rumforskning på Danmarks dagsorden. Han er en efterspurgt foredragsholder og et stort idol for mange unge mennesker. Han har ved flere lejligheder optrådt ved Lundbeckfondens række af videnskabslectures, senest sammen med fysiker, rumfartsingeniør og formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning Steen Eiler Jørgensen i februar 2016 i Bremen Teater i København. Mere information om Lundbeckfonden Lectures og tilmelding på www.lundbeckfonden.com Velkommen til Lundbeckfondens nye årsmagasin I det forløbne år har vi mærket en stigende interesse for fonde og deres betydning for både erhvervsliv og samfundet generelt. Vi har derfor valgt at udgive dette magasin, så vores omverden kan lære os bedre at kende. I artiklerne har vi lagt vægt på at fortælle om vores uddelingsaktiviteter, da de berører os alle. Hvert år uddeler Lundbeckfonden næsten en halv milliard kroner primært til danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning af allerhøjeste kvalitet med det formål at skabe bedre liv gennem ny viden. Det er nemlig Lundbeckfondens vision. Vi investerer også i internationale virksomheder inden for biotek og bestræber os desuden på at pleje fondens formue, så vi sikrer stabilitet i niveauet af uddelinger, også på lang sigt. Vores erhvervsaktiviteter er grundlaget for fondens uddelinger. Lundbeckfonden er hovedaktionær i de tre store danskbaserede selskaber, H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S og Falck A/S. Til sammen har de tre selskaber mere end 30.000 medarbejdere i hele verden, der er stolte af, at deres hovedejer investerer i samfundet gennem støtte og fremme af sundhedsvidenskabelig forskning og forskere. Lundbeckfonden har hjernesundhed som særligt indsatsområde for vores uddelingsaktiviteter. Det kan du læse mere om på de kommende sider. Men du vil også se, at vi dækker mange andre områder og emner, der tilsammen skal hjælpe os med at nå vores ambition om at skabe bedre liv gennem ny viden. Sundhedsvidenskabelig forskning har brug for stabile økonomiske rammer. Derfor er der i en tid med nedskæringer på de offentlige forskningsbudgetter stigende brug for private penge til fri og uafhængig forskning, der kan være med til at sikre Danmark en position som en af verdens førende forskningsnationer. Lene Skole Administrerende direktør Lundbeckfonden lundbeckfonden.com 1 Indhold 4 Med hjernen som omdrejningspunkt støtter Lundbeckfonden danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning med op mod en halv milliard om året. Få indblik i fondens uddelingsstrategi i interviewet med Anne-Marie Engel, der er leder af uddelingsafdelingen. 6 I 2015 gav Lundbeckfonden fem danske medicinstuderende mulighed for et forskningsophold på nogle af verdens førende universiteter i Californien. Målet er at bidrage til internationalisering af dansk forskning. 11 Oplev passionen hos de ca. 900 naturfagslærere, der hvert år samles med det formål at finde nye og spændende værktøjer til at fremme interessen for de vigtige naturfag. Astronauten Andreas Mogensen var hovedtaler ved konferencen i marts 2016. 14 Lundbeckfondens erhvervsaktiviteter er grundlaget for fondens årlige uddelinger på op mod en halv milliard kroner. Men hvor kommer pengene egentlig fra? 17 Hvert år uddeler Lundbeckfonden fem-årige fellowships à 10 millioner kroner til en håndfuld stærke forskere. Vi taler med en fellow fra 2015 om hans forventninger og med en af dem, der er ved at være færdig med sit projekt, om hendes erfaringer. 20 Filmmediet er ideelt til at formidle kompliceret forskning til et bredt publikum. Derfor har Lundbeckfonden støttet flere filmprojekter. Et af dem er Eske Willerslevs trilogi DNA-detektiven. I 23 Det neurovidenskabelige forskningscenter MIND på Aarhus Universitet har siden 2005 fået 100 millioner kroner af Lundbeckfonden til forskning i sortiliners rolle i nervecellers død og overlevelse. 2 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 26 I en mediebåren verden skal nutidens forskere være i stand til at kommunikere deres forskning på andre måder end ved blot at skrive en videnskabelig artikel. PhD Cup sætter fokus på at formidle kompliceret forskning hurtigt og klart til det brede publikum. 29 Hvordan foregår det, når en fond skal fordele en stor pose penge blandt hundredevis af højt kvalificerede ansøgere? Kom med bag de lukkede døre til et møde i Lundbeckfondens sundhedsvidenskabelige komité. 33 Lundbeckfonden kårer hvert år sammen med Politiken Danmarks bedste lærere i naturlig forlængelse af fondens mål om at fremme interessen for især naturfagsundervisningen. 36 En talentpris er et vigtigt skridt på vej op ad forskerens karrierestige. 38 Mød medarbejderne i Lundbeckfondens Uddelingsafdeling. 40 Lundbeckfonden uddeler verdens mest prestigefyldte hjerneforskningspris. Hvad betyder det for en forsker at modtage prisen, og hvilken betydning har den for den internationale hjerneforskning? 42 Mange af os er modvillige når vi skal afgive personlige data hos lægen. Men for lægevidenskaben er de danske sundhedsdata guld. Vi har sat lægen og juristen stævne for at diskutere fordele og ulemper ved de store sundhedsdatabaser. Redaktion: Lene Skole (ansv.), Anne-Marie Engel, Regitze Reeh Design: Klaus Wilhardt Rettigheder: mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af Lundbeckfonden Magasinet 2016 eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Lundbeckfonden, Scherfigsvej 7, 2100 København Ø, tlf. 39128000. www.lundbeckfonden.com CVR-nr. 11814913. lundbeckfonden.com 3 ”Vores største ansvar som fond og samfundsaktør er at være i dialog med det samfund, vi er en del af,” siger Anne-Marie Engel, der som forskningschef er leder af Lundbeckfondens uddelingsaktiviteter. 4 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Målet er at skabe bedre liv En målrettet uddelingsstrategi skal bidrage til, at Lundbeckfonden når sin vision om at skabe bedre liv gennem ny viden — Tekst: Siff Malue Nielsen | Foto: Thomas Tolstrup L undbeckfonden støtter hvert år en bred vifte af projekter inden for sundhedsvidenskabelig forskning og formidling med op mod en halv milliard kroner. Paletten af modtagere spænder fra skolebørn og naturfagslærere over medicinstuderende til unge forskere, ph.d.-stipendiater og postdocs. Derudover går en del af bevillingerne til etablering af større forskningscentre eller -grupper. Men ét har de tilfælles, og det er at bidrage til at opfylde fondens vision om at skabe bedre liv gennem ny viden. ”Vi tror på, at det er vigtigt at fremme begejstringen for naturvidenskab og forskning allerede i en tidlig alder. Vi vil gerne være tilstede, hvor de bedste sundhedsvidenskabelige forskere tager de første skridt op ad karrierestigen, og følge dem hele vejen til tops,” siger Anne-Marie Engel, forskningschef og leder af Lundbeckfondens uddelingsafdeling. Fonden uddelinger kan deles op i fire overordnede uddelingskategorier: forskerkarrierer, hæderspriser, engagement og forskningsformidling samt tematiske bevillinger. Hjernen som omdrejningspunkt Anne-Marie Engel forklarer, at fonden arbejder på at gøre det tydeligere, hvordan uddelingerne bidrager til samfundet. Et nyt tiltag er at indhente inspiration til at definere større temaer, som vil være retningsgivende for fondens strategiske uddelinger i de kommende år. Ved en heldagsworkshop i maj 2016 sætter Lundbeckfonden derfor sundhedsøkonomer, fremtidsforskere, forskere og eksperter i sundheds- og naturvidenskab sammen med repræsentanter for sundhedsvæsenet og universiteterne for at få deres bud på, indenfor hvilke områder fonden kan fokusere sine større bevillinger i de kommende år. Tilsammen repræsenterer deltagerne i workshoppen et bredt videns- og erfaringsspektrum. ”Vi ønsker os et ucensureret bud på, hvor vi som samfund er mest udfordret på det sundhedsvidenskabelige område, og hvordan lundbeckfonden.com den bedste danske forskning kan bidrage til at tackle udfordringerne. Deltagerlisten er nøje sammensat for at åbne for skæve, innovative og tværfaglige samarbejder, som ikke på forhånd er underlagt et bestemt overordnet tema. Vi håber, vi kan inspirere til nye og anderledes forskningspartnerskaber for at styrke og støtte dem, der finder det naturligt at være engageret i fremtidens udfordringer,” siger Anne-Marie Engel. Samme grundholdning ligger bag introduktionen af begrebet ’hjernesundhed’ som et særligt indsatsområde for Lundbeckfonden. Introduktionen af det nye begreb skal understrege, at det går på tværs af traditionelle medicinske fagområder og dermed anerkender, at hjernens sundhed handler om meget andet og mere end synapser og receptorer. ”Lundbeckfonden er via sin stifter Grete Lundbeck - og dermed sit ejerskab af H.Lundbeck A/S - født med hjernen som omdrejningspunkt. Så det er helt oplagt for os at have hjernesundhed som et særligt indsatsområde,” siger Anne-Marie Engel. Fonden som samfundsaktør ”Vores største ansvar som fond og samfundsaktør er at være i dialog med det samfund, vi er en del af – og agere i forhold til det inden for rammerne af vores fundats og uddelingsstrategi. Vi sidder ikke med alle svarene, og derfor er det vigtigt, at vi er åbne, transparente og samarbejdsorienterede.” Samarbejde med for eksempel andre større fonde er noget af det Anne-Marie Engel spår bliver en naturlig del af det fremtidige bevillingsarbejde: ”De forskellige fonde har egne fundatser, formålsparagraffer og visioner, men vi deler ønsket om og forpligtelsen til, at vores uddelinger gavner samfundet bedst muligt. Man bliver nødt til at se på det i et større perspektiv, og er der et projekt, der lægger op til, at flere fonde går sammen om at støtte det, er vi bestemt åbne over for det.” Før i tiden blev fonde oftest forbundet med røgfyldte mødelokaler med høje paneler, hvor uddelingerne gik til bestyrelsesformandens nevø eller gode bekendte. I dag er fonde langt mere præcise og gennemsigtige i forhold til hvordan de næsten 10 milliarder kroner, som danske fonde uddeler hvert år, bliver fordelt. Lundbeckfonden uddeler hvert år 400-500 millioner kroner til banebrydende og innovativ sundhedsforskning. Alle ansøgninger konkurrerer først og fremmest på kvalitet, og så er det en forudsætning, at den nye viden bliver delt. På den måde ønsker Lundbeckfonden også at bringe forskningen ind i folks hverdagsbillede. ”Linus Mørks TV-trilogi om professor Eske Willerslevs forskning, og hvordan den bringer ham til at møde andre mennesker og deres kulturelle selvforståelse, ramte i den grad folk i stuerne, da den blev sendt på DR. Og med Lundbeckfondens række af Lectures åbner vi for en ligeværdig debat mellem forskere og borgere om vigtige og vedkommende emner,” fortæller Anne-Marie Engel. ”Vores støtte skal fylde noget og rykke noget, og i sidste ende komme os alle til gode i form af bedre behandlingsmuligheder. Og hvis vi oven i købet kan bidrage til, at danske forskere har mulighed for at opnå videnskabelige gennembrud og bidrage til, at der tages politiske beslutninger på det allerbedste forskningsgrundlag, så er vi godt på vej til at nå vores vision om at skabe bedre liv gennem ny viden.” Lundbeckfondens uddelingsstrategi bliver løbende tilpasset, så den hele tiden passer bedst muligt til det omkringliggende samfund. ”Vi skal måske i endnu højere grad markere os på, og endda eje, forskellige dagsordener. Uddelingerne vil altid være en central del af, hvordan fonden opfattes eksternt, og støtte til forskning vil også fremadrettet være omdrejningspunktet. Men måden vi støtter på, og måske også hvor bredt vi støtter, vil udvikle sig. Arbejdet med at definere vores tematiske bevillinger er et første eksempel på dette,” siger Anne-Marie Engel. 5 H jemløse på hotelgangen, ingen lås på yderdøren og hverken varme eller bad var noget af det, der mødte Karin Petersen, da hun for 20 år siden som ung, ambitiøs og håbefuld læge tog til USA for at forske. Hotellet hun var endt på, var værested for hjemløse om natten og placeret i det mest kriminelle område af San Fransisco. Den energi hun skulle have brugt på at forske og skabe netværk blev i stedet brugt på frustrationer og praktiske foranstaltninger. ”Der gik fire måneder, før jeg kom ordentligt i gang, og det endte med, at jeg kom så meget bagud, at jeg ikke kunne nå at færdiggøre mit forskningsprojekt inden for den planlagte periode.” Selvom Karin ikke gav op og endte med at blive i USA og gøre forskerkarriere inden 6 for blandt andet kroniske smerter, glemte hun ikke oplevelsen fra sit første møde med USA. En oplevelse, hun ikke ønskede, at andre studerende skulle få. Karin tog sagen i egen hånd og begyndte så småt at udvikle et udvekslingsprogram efter princippet ’Hit the ground running’. Forstået på den måde, at alt det praktiske er arrangeret på forhånd, så de studerende straks kan komme i gang med at forske. ”Undervisning i forskning fylder ikke så meget på medicinstudiet. Og ligesom det kræver kørekort at begå sig i trafikken, så kræver det kørekort at begå sig inden for klinisk forskning. Sådan et kørekort ville jeg gerne kunne give de studerende.” I efteråret 2014 søgte Karin Petersen derfor Lundbeckfonden om 5,6 millioner kroner og kan i dag kalde sig programdirek- Et forskningsophold på Stanford University, hvem vil ikke det? — Mathias Loft Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Innovativ rugemaskine skaber grobund for dansk forskning Nyt udvekslingsprogram brander Danmark og baner vejen for fem medicinstuderende, der er blevet optaget på Lundbeckfondens kliniske forskningsprogram i Californien. Det er et unikt program, der bringer danske medicinstuderende til blandt andet Stanford University for at modtage træning i klinisk forskning med et innovativt twist — Tekst: Siff Malue Nielsen | Foto: Shutterstock, m.fl. tør for Lundbeckfondens Clinical Research Fellowship Program. Hvert år får fem medicinstuderende fra Danmark mulighed for at komme til Californien i 10 måneder og modtage træning i klinisk forskning på blandt andre Stanford University og University of California, San Francisco (UCSF). Alt det praktiske er arrangeret på forhånd, papirarbejdet ordnet, husly fundet og betalt. Og så er det endda med havudsigt. Hår på brystet Mathias Loft, der læser medicin på kandidatdelen på Københavns Universitet, hørte om Lundbeckfondens udvekslingsophold, da Karin Petersen holdt oplæg om programmet for de medicinstuderende på Københavns Universitet. lundbeckfonden.com ”Det lød næsten for godt til at være sandt. Umiddelbart indeholdt programmet alt det, som jeg stilede efter. Jeg ville ikke bare tage et forskningsår for forskningsårets skyld – der skulle være kød på. Samtidig kunne jeg kombinere det med mit ønske om at forske videre inden for kræftdiagnostik, og så oveni købet med sparring af de bedste og mest anerkendte forskere. Et forskningsophold på Stanford University, hvem vil ikke det?” siger Mathias Loft, der straks efter oplægget fik taget kontakt til både en dansk vejleder og en amerikansk vejleder, og hurtigt fik forfattet en ansøgning. ”Nogle vil måske mene, at jeg nurser mine studerende for meget. Men opholdet er i sig selv en stor udfordring, så jeg er af den overbevisning, at de praktiske rammer skal være på plads. De skal nok komme hjem med hår på brystet alligevel,” siger Karin, og understreger, at for at kunne kalde sig Lundbeckfonden Clinical Research Fellow, skal man have færdiggjort et forskningsprojekt og publiceret resultaterne i et internationalt anerkendt tidsskrift. Netværket betyder alt ”Målet er, at motivere de medicinstuderende til at forfølge en karriere i klinisk forskning, give dem international eksponering og sende dem tilbage til Danmark med et uvurderligt netværk blandt højt profilerede forskere, professorer og iværksættere,” siger Karin Petersen. Karin aktiverede sit omfattende netværk og fik nogle af verdens bedste universiteter og institutioner i Californien med på ideen, heriblandt Stanford University, UCSF og 7 Det lød næsten for godt til at være sandt. Umiddelbart indeholdt programmet alt det, som jeg stilede efter. — Mathias Loft California Pacific Medical Center. Hun fik også de danske universiteter med på vognen samt Innovation Centre Denmark, der er et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet, og så rekrutterede hun prominente forskere og forretningsfolk. Programmet var så godt som klart til at blive skudt i gang. I alt havde hun et hold på 18 personer, der på frivillig basis var parate til at give de studerende deres livs oplevelse. Eneste problem var, at der skulle mere stabil økonomi til for, at hendes livsprojekt kunne blive til virkelighed. ”Jeg havde nær givet op,” fortæller Karin og fortsætter: ”Var det ikke for min mand, og Mikkel Skovborg fra Innovation Centre Denmark, der pressede på og foreslog, at jeg kontaktede Lundbeckfonden, så havde jeg ikke stået her, hvor jeg gør i dag” Fellows baner vejen for nye internationale samarbejder I juni 2015 blev der åbnet for første ansøgningsrunde til det unikke udvekslingsophold. For at komme i betragtning skal hver ansøger, udover at komme med en projektbeskrivelse for, hvad de vil forske i, også selv finde både en dansk og en amerikansk vejleder. Efter syv skype-interviews endte Mathias Loft med at blive en af de fem heldige studerende, der blev udvalgt til at være en 8 del af det første kuld fellows, der blev sendt over Atlanten i september 2015. Alle fellows er nøje udvalgt og matchet, både for at sikre variation af køn, forskningsretning og valg af projekter. Men også i forhold til hvordan de samarbejder med begge deres vejledere, forklarer Karin: ”Det er vigtigt, at samarbejdet mellem fellows og vejledere kører fra starten, da det giver den bedste forudsætning for gode resultater, men også at samarbejdet udvikler sig og medfører flere spændende, uforudsete projekter.” Det er netop det, der er sket for Mathias Loft og hans vejleder, professor Andreas Kjær, der til daglig er tilknyttet Rigshospitalet og Københavns Universitet. I løbet af Mathias’ første måneder i Californien opstod der pludselig en mulighed for et sideprojekt, hvor han skal sammenlige historisk data fra prostatakræftpatienter i USA med patienter i Danmark. ”Det her samarbejde er et eksempel på, hvad man kan opnå på tværs af landegrænser uafhængigt af institutioner og universiteter. I sidste ende er programmet med til at skabe en ny generation af meget dygtige og innovative læger", siger Andreas Kjær, der er Co-Chair og en del af programmets frivillige Advisory Board. Han understreger, at udover at de enkelte fellows får gavn af at være en del af pro- grammet, så er det også god investering for de frivillige vejledere: ”Vi får adgang til et stort netværk af højt respekterede amerikanske forskere og iværksættere, som vi ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Samtidig er vores fellows med til at fasttømre og bane vejen for nye samarbejder, som er til stor gavn for det danske forskningsmiljø”. Mikkel Skovborg, der er videnskabsattaché ved Innovation Centre Denmark i Silicon Valley, er heller ikke i tvivl om, at denne konstellation er med til at brande Danmark: ”De studerende, med deres overbevisende akademiske evner, er klart med til at gøde grunden for nye og flere forskningssamarbejder mellem Danmark og nogle af de stærkeste institutioner i verden.” Godt forbillede Og Mathias Loft er allerede et godt forbillede. Hans forskningsprojekt er at teste et nyt radioaktivt-mærket sporstof i mus, som man i fremtiden håber at kunne sprøjte ind i blodbanen på bl.a. prostatakræftpatienter, og ved hjælp af en PET-scanning bestemme hvor fremskreden og aggressiv kræften er. ”Som det er nu, mangler klinikerne redskaber til at forudse, hvordan prostatakræften udvikler sig for den enkelte patient; populært sagt om patienten dør med prostatakræft eller af prostatakræft.” Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Vi får adgang til et stort netværk af højt respekterede amerikanske forskere og iværksættere, som vi ellers ikke vil være kommet i kontakt med. Samtidig er vores fellows med til at fasttømre og bane vejen for nye samarbejder, som er til stor gavn for det danske forskningsmiljø. — Karin Petersen Mathias har indtil videre lavet scanninger på omkring 20 mus, men håber på at nå op på mindst 50. Projektet er en del af en større plan, da Mathias håber at kunne være med til at lave et stort randomiseret klinisk forsøg med de sporstoffer, som han har testet i musene. For, som han selv siger, så er det vigtigt, at basalforskningen er linket til mennesker. Meningen er jo ultimativt at forbedre prognosen for patienterne. Ligesom Matthias arbejder de andre fellows også på hver deres projekt i løbet af opholdet, men én gang om ugen kommer en professor forbi deres fælles hjem og underviser i alle elementer af klinisk forskning og registerforskning. Det er alt lige fra idé-generering, opsætning af hypoteser, projektbeskrivelser, fundraising, rekruttering af patienter til forsøg og analyse af data til hvordan man skriver og sætter en videnskabelig artikel sammen, så den til sidst kan blive publiceret i et anerkendt tidskrift. ”I løbet af de seks måneder jeg har været her, har jeg lært mere om, hvordan man forsker, end jeg har gjort de første fem år på medicinstudiet hjemme i Danmark. Og konstellationen med at bo sammen alle fem er helt ideel, da vi kan sparre med hinanden,” fortæller Mathias, der håber på at specialisere sig inden for klinisk nuklear medicin og derefter fortsætte forskerkarrieren sideløbende med arbejdet i klinikken. lundbeckfonden.com Solidt fundament Fellowship-programmet har i første omgang fået bevilling til en toårig periode, og fra Enno Hoffmann-Dose fra Lundbeckfonden, der har været projektleder siden den spæde start, lyder skudsmålet, at Karin og hendes hold har gjort et fantastisk forarbejde og opbygget et solidt fundament, der vil skabe kvalitet over tid. Også Innovation Centre Denmark, der huser programmets sekretariat i San Fransisco er begejstrede over tiltaget: ”Det er ikke så tit, at to plus to giver fem, men det her program er et fremragende eksempel på, hvordan en ambitiøs fond og Uddannelses- og Forskningsministeriet kan samarbejde. Vi kan fra ministeriets side åbne døre, lave samarbejdsaftaler med de amerikanske universiteter og bidrage med vores vidtforgrenede netværk i USA i både den akademiske verden og erhvervslivet. Samtidig giver Lundbeckfondens flotte bevilling substans og rækkevidde,” siger Mikkel Skovborg. Noget Lundbeckfonden vægtede rigtig højt og fandt tiltalende ved projektet var netop kombinationen af internationalisering, innovation og forskning, forklarer Enno Hoffmann-Dose: ”Vi vil gerne være med til at give danske medicinstuderende mulighed for at komme ud i verden og etablere netværk på tværs af grænser og hierarkier, komme væk fra vejle- derens laboratorier og definere deres egne projekter. Udover det, er vi meget optagede af ideen om, at vores fellows bliver præsenteret for såkaldt ’disruptive thinking’. Altså, at de i samarbejde med kendte iværksættere lærer at tænke forskning på en utraditionel måde.” Tænk ud af boksen Helt konkret skal de studerende deltage i en ’10$ Challenge’, hvor de skal finde frem til en idé, produkt eller projekt, der ikke koster mere end 10 dollar pr patient, og kan gavne alle på tværs af landegrænser. Karin Petersen ønsker netop at sende de danske fellows hjem med nogle af Silicon Valley's mange kvaliteter: ”Herovre er vi meget laterale i vores måde at netværke på. Folk er på udkig efter måder, de kan hjælpe hinanden på og er meget åbne overfor samarbejde på tværs af fag. De studerende får virkelig øjnene op for, hvad ikke-medicinere kan bidrage med,” forklarer hun. Mathias Loft er enig: ”Det at turde tænke ud af boksen kan hjælpe os medicinstuderende og kommende læger, dels når vi skal finde på nye forskningsprojekter, dels når vi skal overbevise investorer og fondsuddelere om, hvorfor de skal støtte netop vores projekt”, siger Mathias og understreger, hvor imponeret han er over, at både finansdirek- 9 tøren fra Amazon og højtstående chefer fra Hewlett-Packard (HP) frivilligt bidrager med deres uvurderlige viden om forretningsudvikling. Mathias’ gruppes bidrag til 10 dollar udfordringen er en smartphone-app, der kan kobles op til en pille-boks, som skal sikre, at patienter tager deres medicin i den korrekte dosis og på rette tidspunkt. ”Vi håber, at vores fellows tager denne anderledes tilgang til forskning med hjem til Danmark og giver den videre til andre medstuderende, og måske er med til at ændre hvordan man traditionelt vil tænke på forskning,” siger Enno Hoffmann-Dose. Programmets fremtid Lundbeckfondens Clinical Research Fellowship program har kun eksisteret i knap et år, men er allerede ved at blive evalueret. Karin Petersen er ikke i tvivl om, hvad hun ønsker med programmet: ”Vores fellows bliver næste generation af forskere, derfor skal de undervises af førende eksperter i verden indenfor for eksempel stamcelleforsking og forskningsmetoder, men de skal også udfordres til at rette deres forskning mod de sundhedsudfordringer, vi står overfor, og det gælder ikke bare Danmark og Bay Area, men også det underernærede barn i Burkino Faso.” ”Vi har identificeret et ’unmet educational need’ og har skabt et unikt og innovativt program. Vi håber meget på en fortsat bevilling, så vi kan skabe en mere kontinuerlig kontakt med universiteterne og på sigt have flere studerende her ad gangen”, siger Karin og understreger, at hun håber, at fellows også vil komme i betragtning til støtte af blandt andre Lundbeckfonden, når de kommer hjem. For som hun siger: ”Sender vi de bedste ud, skal vi også være klar til at bygge videre på dem, når de kommer hjem.” Mathias Loft er sikker på, at forskningsopholdet er begyndelsen på noget større. ”Det er en kæmpe mulighed, men også en fremtidsinvestering, der helt sikkert vil og allerede har ændret mit liv på flere måder – både personligt og forskningsmæssigt.” 10$ Challenge Konkurrencen går ud på at finde frem til en idé eller et projekt, der ikke koster mere end 10 dollar per patient, og kan gavne alle på tværs af landegrænser. Projektet skal være en løsning på et ’unmet medical need’ (et uopfyldt medicinsk behov). De studerende er opdelt i grupper med hver en medicinstuderende fra UCSF eller Stanford, en praktikant fra Innovation Centre Danmark og et fakultetsmedlem fra et af universiteterne i Bay Area. Hver gruppe får tildelt en erfaren ’venture capitalist’ eller iværksætter, som de mødes med en gang om måneden. Her præsenterer de projekterne og bliver undervist i, hvordan man bygger egen virksomhed op, hvordan man skaffer penge, sælger konceptet, og hvor meget netværk betyder. De studerendes første opgave var at tilføje hinanden på LinkedIn på tværs af alle fem grupper, og så arrangere en frokostaftale med en, som man ikke havde mødt før. Det hold, der vinder udfordringen, modtager præmien på 10 dollar. 10 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Mikkel Bohm byder velkommen til hovedtaleren, astronaut Andreas Mogensen, ved den seneste udgave af Big Bang-konferencen, der fandt sted i Aarhus i marts 2016. Lundbeckfonden har støttet Big Bang siden begyndelsen i 2014. BIG BANG Naturfag for fremtiden Når Big Bang slår dørene op, er det til Danmarks største naturfaglige konference. Lundbeckfonden støtter konferencen, som hylder undervisning i naturfag og sætter en tyk streg under, at science er fremtiden — Tekst: Helle Horskjær | Foto: PR Mikkel Bohm er direktør for Astra og en ildsjæl i bestræbelserne på at højne interessen for videnskab og naturfag blandt danske skolebørn. Mikkel Bohm er også hovedpersonen bag Unge Forskere, en videnskabsfestival for elever i hele landet, der løber af stabelen hvert år – og som Lundbeckfonden også støtter. lundbeckfonden.com 11 BIG BANG ’N aturfag for fremtiden’ er mottoet for Big Bang. Men sådan forholder det sig ikke helt, hvis man spørger danske børn og unge. Mange af dem gider nemlig ikke fagene fysik, kemi og biologi. Og det kan få store økonomiske konsekvenser for Danmark. ”Hvis deres interesse ikke bliver vakt, vil vi i fremtiden mangle ingeniører og naturfaglige kandidater,” siger Mikkel Bohm, der er direktør for Astra, som arrangerer Big Bang i samarbejde med en række organisationer. Big Bang er Danmarks største konference for alle, som underviser, formidler eller forsker inden for det naturfaglige og naturvidenskabelige område i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Konferencen trækker omkring 1000 deltagere. To dages nørderi Formålet med konferencen er at hylde de naturfaglige undervisere og samtidig klæde dem på til at møde fremtiden. ”På skolerne er underviserne inden for naturfag i undertal. På konferencen møder de ligesindede, og der er tid og plads til at nørde igennem,” fortæller Mikkel Bohm. Det er Britta Bøge Dahl enig i. Til dagligt er hun lærer på Bække Skole i fysik, biologi, geografi og matematik i udskolingen. ”Det er første gang, jeg har været med, og jeg var vildt begejstret. Der var flere af de oplæg, jeg hørte, som jeg kan bruge direkte i undervisningen. Blandt andet skal vi på syvende årgang arbejde med et forløb om vand, hvor det materiale vi fik udleveret på konferencen stort set kan bruges direkte. Jeg blev meget inspireret, både af de engagerede deltagere og indholdet. Det var spændende, fordi det hele var koncentreret om de fag, jeg underviser i,” fortæller hun. Og ifølge Mikkel Bohm er det netop inspiration og fagligt fællesskab, der er i centrum. ”Samtidig kommer vi heller ikke uden om, at teknologien udvikler sig med hastige skridt, og det stiller andre krav til undervisningen, så børn og unge bevarer deres interesse for naturfag.” Mikkel Bohm er sikker på, at interessen for naturfagene vokser, hvis underviserne tager udgangspunkt i elevernes hverdag. Og så hjælper det også, at naturfaget har nogle rollemodeller. Astronauten er forbilledet En af dem er den første dansker i rummet, Andreas Mogensen. ”Han er indbegrebet af fed naturvidenskab og teknologi. Hvem ser ikke op til Danmarks første astronaut? Den opmærksomhed, der er omkring ham og hans mission skal vi udnytte til at gøre faget endnu mere interessant,” siger Mikkel Bohm. Andreas Mogensen — Andreas Mogensen (f. 1976) er ansat hos den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA. I 2009 blev han, blandt over 8000 kandidater, valgt af ESA til at være en af fremtidens seks ’unge’ astronauter. Kandidaterne gennemgik røntgenundersøgelser, ultralydsscanninger, MRI-scanninger, test af øre og øjne og lungekapacitet, ligesom deres psyke også blev testet. Siden tog han en 14 måneder lang grunduddannelse, hvor der har været fokus på fysiske og mentale test, der skulle afsløre kandidatens hukommelse, intelligens og matematiske evner. 12 Andreas Mogensen er uddannet rumfartsingeniør på Imperial College i London, og han har en ph.d. i rumfart fra University of Texas i Austin, USA. Det var også her, han blandt andet forskede i, hvordan man styrer rumfartøjer under indflyvning i atmosfæren og nedstigning og landing. Rumfart kan inspirere I 2015 blev Andreas Mogensen sendt på en 10-dages rumrejse til Den Internationale Rumstation ISS, som er i kredsløb om Jorden 400 kilometer oppe. ”Et land som Danmark skal også i fremtiden kunne konkurrere på viden og højteknologi. Derfor er naturfag og naturvidenskab vigtigt,” siger Andreas Mogensen, som med i lasten i sit rumskib havde en masse videnskabeligt udstyr til at løse tekniske opgaver og udføre en række eksperimenter. Han skulle blandt andet lave fysiologiske eksperimenter, så forskere kan forstå, hvad der sker med astronauters kroppe i vægtløs tilstand. ”Der er noget med rumfart, der taler til os alle, ung som gammel. Vi er fascineret og har en naturlig nysgerrighed. Jeg håber, at min mission kan åbne døren til de naturvidenskabelige fag,” siger Andreas Mogensen. Astra — Big Bang er, i samarbejde med en række andre aktører arrangeret af Astra. Astra er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Centret er en sammensmeltning af NTS-centret og Danish Science Factory og fra 2016 også ScienceTalenter. Astra arbejder for at styrke undervisere, rammer og udvikling af undervisningen i science i grundskoler og ungdomsuddannelser. Centret arbejder for, at alle børn og unge i Danmark får kompetencer inden for science. Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 lundbeckfonden.com 13 Erhvervsdrivende fonde skaber værdi Dividender fra Lundbeckfondens tre datterselskaber og afkast fra fondens andre investeringer er med til at sikre, at fonden hvert år kan donere op mod en halv milliard kroner til samfundet, primært i form af uddelinger til danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning — Tekst: Regitze Reeh | Foto: Thomas Tolstrup G rete Lundbeck var en forudseende forretningsdame, da hun i 1954 valgte at stifte en fond, der gradvist skulle overtage hendes aktiepost i H.Lundbeck A/S og opkøbe flere aktier i Lundbeck-selskaber. Fonden blev desuden indsat som enearving til hendes formue, der primært bestod af aktier i H. Lundbeck A/S. Lundbeckfondens historie er på ingen måde enestående. En lang række visionære forretnings- og videnskabsfolk, der gennem tiderne har været med til at grundlægge eller videreføre nogle af Danmarks mest kendte erhvervsvirksomheder, har med udgangspunkt i fondskonstruktionen sikret deres livsværk. Samtidig kunne de lade en del af afkastet gå tilbage til samfundet som donationer til formål, de selv havde udtænkt og nedfældet i fondens fundats. Selskaber som A.P. Møller – Maersk, Carlsberg, Novo Nordisk, Grundfos, Danfoss, William Demant, Velux, osv. er alle eksempler på selskaber, 14 der har fondsejerskab. Fonde burde dermed være både velkendte og velansete i den danske befolkning. Men det er langt fra tilfældet. Tværtimod har fonde ry for at være indadvendte, uigennemsigtige og magtfulde. Fonde som ejere omtales ofte som ’den døde hånd, der forvalter herreløse penge’, hvilket bestemt ikke giver indtryk af et moderne og aktivt ejerskab med en stærk samfundsinteresse. ”Vi har et klart mål om, dels at være transparente i alt hvad Lundbeckfonden foretager sig, dels at bidrage til, at mange flere får indblik i, hvad en erhvervsdrivende fond egentlig er, og hvilken betydning Danmarks mange fonde har for både erhvervsliv, forskning og samfundet som helhed”, siger Lene Skole, der har været administrerende direktør for Lundbeckfonden siden 2014. ”Da mit nye job blev offentliggjort, var der mange, der ønskede mig tillykke med min retrætepost og kom med bemærkninger om, at jeg nu fik tid til at arbejde på mit golfhandicap. Der var sågar en, der spurgte mig om jeg skulle gå på arbejde hver dag!” fortæller Lene Skole. ”Det viser lidt om, hvilken kommunikationsopgave vi har foran os.” Lene Skole har ansvaret for Lundbeckfondens samlede virke, det vil sige både de erhvervs- og investeringsrettede aktiviteter og de almennyttige aktiviteter i form af uddelinger primært til sundhedsvidenskabelig forskning med hjernesundhed som særligt indsatsområde. ”Det er et stort privilegium at arbejde for Lundbeckfonden. Det er også et stort ansvar. En fond har jo ikke en lang række aktionærer eller en generalforsamling, der kigger os i kortene og holder os til ilden. Som fond forvalter vi en forlængst afdød persons ønsker og formue, så godt som vi overhovedet kan. Det kræver, at vi er disciplinerede og gode til at sætte ambitiøse mål for os selv. Vores øverste myndighed er Erhvervsstyrelsen Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Som fond forvalter vi en forlængst afdød persons ønsker og formue, så godt som vi overhovedet kan — Lene Skole Administrerende direktør Lundbeckfonden under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Men i det daglige kræver det et tæt samarbejde mellem direktion og bestyrelse og konstant respekt for fondens fundats og grundlæggerens værdier og visioner,” forklarer Lene Skole. Aktivt ejerskab er vigtigt Lundbeckfonden er mest kendt for sit slægtsskab med datterselskabet H.Lundbeck A/S, som fonden ejer 70 procent af. Selskabet er noteret på Københavns Fondsbørs. Blandt de resterende aktionærer er der mange institutionelle investorer i ind- og udland såvel som private danske investorer. Lene Skole er næstformand i bestyrelsen. ”Arbejdet i bestyrelsen fungerer fuldstændigt som i alle andre bestyrelser. Min rolle er som næstformand, og sådan ser resten af bestyrelsen også på mig. Vi arbejder jo netop for at skabe værdi for alle aktionærer. Lundbeckfonden sælger og køber ikke aktier i Lundbeck på daglig basis. Så det er minolundbeckfonden.com Generelle krav til erhvervsdrivende fonde •fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue og kan ikke gå tilbage til stifter •fonden har et eller flere bestemte formål (beskrevet i vedtægerne) •forvaltning af fondens formue og interesser er overdraget til en selvstændig ledelse •de fleste af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af stifter •fondene skal en gang om året gøre rede for, hvordan den uddeler sine midler •fondene skal en gang om året gøre rede for, hvordan den aflønner sin bestyrelse og sin direktion •fonden skal aflægge årsregnskab og er underlagt revision •grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond skal være mindst 300.000 kr. •en ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr. Alle erhvervsdrivende fonde skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsdrivende fonde Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde, hvornår en fond er erhvervsdrivende, og om den evt. er undtaget fra loven. Men en fond er som udgangspunkt erhvervsdrivende, hvis den: •producerer varer •yder tjenesteydelser •sælger eller udlejer fast ejendom •ejer eller har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed. Kilde: https://erhvervsstyrelsen.dk/fonde 15 ritetsaktionærerne og deres investeringsvalg, der fastsætter værdien på aktierne,” siger Lene Skole. Jørgen Huno Rasmussen, der har været formand for Lundbeckfondens bestyrelse siden 2012, supplerer: ”I mine øjne er kombinationen af at være ejet af en fond og samtidig været noteret på børsen den ideelle ejerform. En fond har det langsigtede perspektiv på virksomheden, der sikrer stabilitet, mens det at være børsnoteret bevirker, at virksomheden ikke går i stå og forfalder til at bruge fondsejerskabet som en sovepude,” siger Jørgen Huno Rasmussen. Formanden henviser til Sverige, der for mange år siden havde en række store medicinalfirmaer på svenske hænder. I dag er langt de fleste væk – typisk solgt til globale selskaber, der har flyttet aktiviteterne. Havde de været fondsejet, havde de måske været i Norden endnu: ”Børsnoterede virksomheder lever fra kvartal til kvartal og skal hele tiden optimere værdien på kort sigt. Det kan i svære perioder føre til, at arbejdspladser kommer i fare, og at en opsplitning i mindre enheder kan komme på tale. En fond er en mere tålmodig og langsigtet ejer – men pga børsnoteringen på ingen måde mindre krævende,” forklarer han og henviser til, at Novo Nordisk og H.Lundbeck, der begge er fondsejet og samtidig børsnoteret, er blandt verdens førende på hver deres felter. Lundbeckfonden har også to andre datterselskaber, der på ingen måde er relateret til H.Lundbeck. Fonden har i mange år ejet kontrollerende aktieposter i astma- og allergikoncernen ALK-Abellò A/S og siden 2011 også i sikringsvirksomheden Falck A/S. Lene Skole er næstformand i begge selskaber. ”Vi ønsker at være en god og aktiv ejer. Aktivt ejerskab er vigtigt for os, fordi vi føler et ansvar for at påvirke selskaberne til at optimere og levere bedst muligt. Vi opretholder principielt et armslængdeprincip af hensyn til minoritetsaktionærerne, men vi skal samtidigt være tæt nok på virksomheden til at kunne træffe de rigtige ejerbeslutninger i både krise- og opgangstider. Jeg skal som formand for fondens bestyrelse ikke personligt være aktiv i selskaberne, men direktøren er næstformand i bestyrelserne, og det er en god og transparent måde for os at vise os som en aktiv ejer,” siger Jørgen Huno Rasmussen. baseret på forskning fra danske universiteter. Efter et par år med begrænset aktivitet fik Lundbeckfonden Emerge i 2015 mandat til at investere 300 millioner kroner over de kommende fire år med det formål at bringe porteføljen op på en håndfuld selskaber. ”På den måde dækker vi hele fødekæden. Fra de helt store børsnoterede datterselskaber over de mellemstore venture-selskaber til de små nystartede selskaber, der har brug for både kapital og ledelseskompetencer for at vokse ud af universitetslaboratorierne og slå rod på det internationale life science marked”, fortæller Jørgen Huno Rasmussen, der dog ikke hverken lover eller forventer, at de små emerge-selskaber automatisk kommer over i fondens portefølje af ventureselskaber. ”Det er ikke meningen med det. Vi ønsker at være fødselshjælpere til de gode ideer fra universiteterne, fordi vi som privat fond har pengene og risikovilligheden. Det er en anden form for samfundsbidrag. Der er et kommercielt mål for øje, men det er klart, at hvis det alene var med henblik på at tjene penge, kunne vi nok finde andre veje, der var mere afkastsikre end at gå ind i helt ny forskning på et tidspunkt, hvor ingen ved, om det nogensinde udmunder i gangbare medicinalprodukter.” Fonden forvalter desuden sin egen frie formue på ca. 14 milliarder kroner. Pengene er investeret i likvide aktier og obligationer og har ikke et særligt fokus på for eksempel farmavirksomheder. ”De penge er vores værn mod nedgangstider. De sikrer, at vi kan fortsætte med vores uddelinger selv i tider, hvor vores datterselskaber ikke måtte have det så godt. Det er vigtigt for forskningslivet, at uddelingerne ligger på et stabilt niveau og ikke hopper op og ned afhængigt af, hvordan det går i fonden. Pengene sikrer også, at vi kan agere hurtigt, hvis der dukker nogle fornuftige muligheder op i form af potentielle opkøb og investeringer,” forklarer Lene Skole. Lundbeckfonden har i de seneste år uddelt 400-500 millioner kroner om året. Sådan vil det også være i de kommende år. Beløbet svarer til at fonden betaler løn til omkring 600 danske fuldtidsforskere hvert år. Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand i Lundbeckfonden •Professionelt bestyrelsesmedlem siden 2013 •Koncernchef i FLSmidth & Co. fra 2004 – 2013 •H. Hoffmann & Sønner A/S fra 1983 – 2004, som administrerende koncerndirektør fra 1988 •Adjungeret professor ved CBS i København fra 2013 •Bestyrelsesmedlem i Otto Mønsted A/S, Thomas B. Thriges Fond, Bladt Industries A/S, næstformand for bestyrelserne i Haldor Topsøe A/S, Terma A/S og Rambøll Group A/S, bestyrelsformand i Lundbeckfonden, TryghedsGruppen og Tryg Forsikring A/S Lene Skole •CEO i Lundbeckfonden siden 2014 •CFO og EVP i Coloplast 2005-2014 •AP Moller – Maersk gruppen fra 1978 – 2005, senest som CFO i The Maersk Company (UK) fra 2000-2005 •Lene Skole er bestyrelsesmedlem i Tryg A/S og næstformand for bestyrelserne i DONG Energy A/S, H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S og Falck Holding A/S Dækker hele fødekæden I 2010 besluttede Lundbeckfonden at opbygge en international portefølje af ventureselskaber inden for life science. Med en løbende investeringsramme på 1,6 milliarder har Lundbeckfonden Ventures i dag små 20 selskaber i porteføljen. I 2012 blev venture-aktiviteterne suppleret med en afdeling, der har til formål at identificere og investere i små biotek-selskaber direkte 16 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Fra forsker til forskningsleder med et fellowship Forventningerne er store til de forskere, der modtager et fellowship fra Lundbeckfonden. Pludselig står de som ledere af deres egen forskergruppe med et projekt, de selv har defineret. Det er et stort ansvar, men de fem år og ti millioner, der følger med, giver også tryghed og ro til at fordybe sig i forskningen — Tekst: Helle Horskjær | Foto: Claus Sjödin lundbeckfonden.com 17 D e er nysgerrige og deres ideer er originale. Og baglandet forventer, at de er med til at sætte dagsordenen inden for dansk sundhedsvidenskabelig forskning i fremtiden. Sådan lyder ordene om de forskere, der modtager et fellowship. Siden Lundbeckfonden uddelte sit første fellowship tilbage i 2007 har 49 forskere kunne skrive Lundbeckfonden Fellow på visitkortet. Overlæge Per Borghammer fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital fik i slutningen af 2015 besked om, at han var blevet bevilget et af Lundbeckfondens fellowships. Med det følger fem år som leder af en forskergruppe og ti millioner kroner. ”Jeg har nået et punkt i min karriere, hvor jeg er klar til at lede min egen gruppe af forskere,” siger Per Borghammer om baggrunden for ansøgningen. Fellowships er rettet mod visionære yngre forskere, der har taget en ph.d.-grad inden for de sidste fem til syv år, og som tør tage ansvaret for og har evnerne til at lede en forskergruppe. ”Der er ingen tvivl om, at der hviler et stort ansvar på mine skuldre. Både jeg selv og fonden forventer, at der kommer banebrydende resultater ud af projektet, så pengene ikke går til spilde. Men i sagens natur er det jo svært at garantere på forhånd - sådan er det med forskning,” fortæller han. Bleg tarm kan give svaret Per Borghammer forsker i, om Parkinsons begynder i tarmen allerede mange år inden sygdommen rammer hjernen. Forventningerne til hans forskning er blandt andet at få en bedre forståelse af Parkinsons, ligesom projektet kan åbne for nye måder at behandle på. Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme. I Danmark lider 7000 personer af sygdommen og på verdensplan er et forsigtigt gæt, at syv til ti millioner mennesker har Parkinsons sygdom. Sammen med sine kollegaer har Per Borghammer udviklet verdens første metode til at tage billeder af de nervebaner, der blandt andet styrer tarmfunktionen. Derfor kan de nu se, om nervebanerne allerede er beskadiget flere år før patienter får symptomer på Parkinsons. ”Vi har skannet mere end 30 patienter med Parkinsons sygdom, og de har stort set alle sammen en ’bleg tarm’ på skanningerne i forhold til raske kontrolpersoner. Vi forventer at se tegn på disse nerveskader i tarmen mange år før, diagnosen bliver stillet,” forklarer forskeren. Tidligere diagnose og bedre behandling Han skal nu undersøge et større antal patienter, der endnu ikke har fået diagnosen Parkinsons, men som højst sandsynlig vil få den. ”Vi ved, at en stor del af patienter med en særlig søvnforstyrrelse, REM sleep behaviour disorder, senere udvikler Parkinsons sygdom. 18 Monika Golas, der er født i Tyskland, modtog et fellowship for fem år siden. ”For mig var det et tegn på, at der var folk, der havde tillid til mig og som også gerne så, at jeg blev i Danmark,” siger hun. Ved at skanne disse patienter og følge dem i årene efter, kan vi undersøge vores hypotese om, at de tidligste tegn på Parkinsons sygdom kan ses ved at skanne tarmen,” siger Per Borghammer. Jo tidligere patienten får stillet diagnosen, des bedre er mulighederne for behandling. Hvis det viser sig, at de første tegn på Parkinsons kan ses i tarmen, betyder det også, at hans metode kan bruges til at stille diagnosen langt tidligere, end det er muligt nu. Fem års fordybelse I øjeblikket er der ikke udviklet lægemidler, der kan bremse Parkinsons sygdom. Men når sådan en behandling kommer på markedet, er det vigtigt, at diagnosen bliver stillet så hurtigt som muligt, så patienterne kan blive behandlet, inden de udvikler alvorlige symptomer. ”Vi ved meget lidt om Parkinsons sygdom inden patienten får diagnosen. Vi skal forstå, hvad der går galt i det tidlige forløb og blive bedre til at finde patienterne, før de får symptomerne,” fortæller Per Borghammer. Han ser frem til fem års arbejdsro. Fem år hvor han kan fordybe sig i forskningen. ”Det har en enorm betydning, når man som forsker modtager en bevilling som denne. Det giver mig jo mulighed for at hellige mig forskningen endnu mere. Normalt bruger jeg en stor del af min tid på fondsansøgninger. Det er superfedt, når en anerkendt fond kan se potentialet i ens forskningsidéer,” siger Per Borghammer. Forskning fremfor fondsansøgninger En der også har kunnet hellige sig forskningen, er Monika Golas fra Aarhus Universitet. I 2011 modtog hun et Lundbeckfonden fellowship. ”Bevillingen gav mig ro. På det tidspunkt var jeg ansat i en tidsbegrænset stilling som adjunkt på universitetet. Jeg var altid presset til at skrive ansøgninger, og det var svært for mig at fokusere på det, jeg gerne ville. For mig var det et tegn på, at der var folk, der havde tillid til mig og som også gerne så, at jeg blev i Danmark,” siger Monika Golas, som er opvokset i Tyskland. Med sit fellowship etablerede hun sin egen forskningsgruppe med tre post.doc.-stillinger og to ph.d.-stillinger. Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Vi har skannet mere end 30 patienter med Parkinsons sygdom og de har stort set alle sammen en ’bleg tarm’ på skanningerne ... — Per Borghammer ”Det har en enorm betydning, når man som forsker modtager en bevilling som denne. Det giver mig jo mulighed for at hellige mig forskningen endnu mere,” siger Per Borghammer, Lundbeckfonden Fellow fra 2015. ”Det giver ikke kun arbejdsro og tryghed til mig, det har også stor betydning for mine medarbejdere i projektet, at vi har fem år til at fordybe os. Det er et langsigtet perspektiv, som giver os nogle andre muligheder for at udvide netværket og arbejde på tværs af discipliner,” fortæller Monika Golas. Fejl i celler kan føre til demens Sammen med sit team skulle hun fortsætte sin forskning i molekylære mekanismer. Målet var, og er stadig, at resultaterne kan danne grundlag for at finde ny medicin mod alvorlige demenssygdomme, som eksempelvis Huntingtons lidelse. ”Vi ville gerne forstå, hvordan vores nerveceller udvikler sig fra stamceller og hvad der gør, at de går til grunde igen. Den viden er afgørende for at forstå alvorlige demenssygdomme,” forklarer Monika Golas. Allerede under sine kandidatstudier blev hun optaget af sammenhængen mellem alvorlige sygdomme og deres molekylære mekanismer. ”Hvis der er noget galt med molekylerne, bliver dele af cellefunktionen eller hele cellen ødelagt. Det er sådanne ’fejl’ i cellerne, som kan føre til, at man udvikler neurodegenerative lidelser som Parkinsons, Alzheimers og Huntingtons.” Resultater der rykker Selvom der stadig er et år tilbage af projektet, har Monika Golas og hendes kollegaer Fellowships 2015 allerede præsenteret flere resultater. ”Vi har formået at dyrke nye nerveceller fra stamceller i cellekulturer og gøre dem funktionelt aktive. Cellerne har potentiale til brug i celletransplantationer i fremtiden. De nydannede celler fra cellekulturer menes at kunne erstatte de sygdomsramte nerveceller i patientens hjerne. Næste skridt er at transplantere nervecellerne i nogle sygdomsmodeller,” forklarer Monika Golas. De nye celler skal løse de opgaver i hjernen, som de sygdomsramte nerveceller ikke længere kan klare. Ved hjælp af forskerteamets sygdomsmodeller kan de definere de optimale betingelser for celletransplantationen. ”Projektet har også undersøgt, hvilke proteiner, der bidrager til neurodegeneration. Mange lægemidler ændrer funktionen af særlige proteinstoffer i cellen ved at binde til disse proteinstoffer. Det betyder noget for udviklingen af nye lægemidler at forstå, hvilke proteinstoffer, der er forstyrrede ved neurodegeneration,” siger Monika Golas. I 2015 blev Fellowships uddelt til: Adjunkt, ph.d. Anders Bach Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet. Lektor, ph.d. Guojie Zhang Center for Social Evolution, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Overlæge, dr. med. ph.d. Per Borghammer, Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Nuklearmedicinsk afdeling & PET-Center, Aarhus Universitetshospital. Lektor, ph.d. Simon Bekker-Jensen Center for Sund Aldring, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet. Lektor, ph.d. Sine Reker Hadrup Sektion for Immunologi and Vaccinologi, DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Post. doc., ph.d. Tune Pers The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Metabolic Genetics, Københavns Universitet. lundbeckfonden.com Potentiale til nye lægemidler Den viden brugte de til at udvikle et cellebaseret system til lægemiddelscreening. Og gruppen er nu i gang med at teste kemiske stoffer, som kan blive til nye lægemidler. Projektet har også givet forskergruppen mulighed for at samarbejde med forskere på Aarhus Universitetshospital. ”Vi har fået oprettet et laboratorium på hospitalet, så vi har direkte adgang til folk, der arbejder på relaterede problemstillinger i klinikken. Det gør det muligt både at udveksle synspunkter og ideer og udvikle fællesprojekter,” siger Monika Golas, som i løbet af perioden også har fået skiftet sin stilling som adjunkt ud med en fast stilling som lektor. 19 Formidling giver adgang til videnskabens maskinrum Formidling af videnskab har ofte fokus på resultatet og udelader essentielle scener bag kulissen, der ellers ville give et mere fuldstændigt billede af forskningen. Det forsøger Eske Willerslev og Linus Mørk at ændre. Med den dokumentariske filmtrilogi DNA Detektiven giver de et sjældent indblik i en forskers op- og nedture på vej mod banebrydende opdagelser — Tekst: Siff Malue Nielsen | Foto: Zachary Halberd 20 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Linus Mørk (til venstre) i marken med Eske Willerslev under optagelserne af DNA Detektiven, som små 900.000 danskere har set i fjernsynet. Hvis jeg kan inspirere og motivere andre ved at fortælle mine historier for åben skræm, så er det blot fantastisk. — Eske Willerslev E ske Willerslev er en efterhånden verdensberømt professor og DNA forsker, der løbende omskriver menneskets urhistorie. Dels er hans forskningsgruppe blandt verdens bedste til at udvinde DNA af meget gammelt biologisk materiale, dels har Eske en tendens til at gå meget længere end sine internationale kolleger i jagten på svært tilgængelige DNA-prøver. Men vejen til de banebrydende resultater er spækket med dilemmaer og kontroverser, som for lægmand kan være mindst ligeså spændende at følge som de videnskabelige opdagelser. "De fleste tror, at videnskaben altid er meget eksakt og stringent, men processen, der leder frem til opdagelserne, er jo en jungle af menneskelige motiver, politik, strategi, ambitioner og konkurrence," siger instruktør Linus Mørk, der står bag produktionen af tre dokumentarserier, der alle er blevet vist på landsdækkende TV. Snarere end at prøve at gøre seerne interesserede i selve forskningen, har Linus Mørks mål været at invitere seerne ind i videnskabens maskinrum og møde menneskene bag forskningen. Og det var netop den idé der gjorde, at Eske Willerslev sagde ja til projektet, og sammen med Linus Mørk søgte Lundbeckfonden om støtte. stræben efter unikke data er spækket med udfordringer, og han kommer ofte i krydsild mellem konkurrerende forskere og administrative interesser. Og det videnskabelige arbejde foregår i en evig kamp mod tiden og budgetterne. En indsigt i en forskers verden, han gerne ville dele med omverdenen. "Selve forskningsresultatet er det, der altid bliver formidlet, men fylder mindst i forskeres hverdag. De årelange processer, frustrationer og problemer vi har, før vi står med en publiceret artikel i hånden, er jo det vi bruger vores tid på. Og ikke før det også er fortalt, ved befolkningen og politikerne, hvad en forsker beskæftiger sig med," siger Eske Willerslev, der er bekymret for hvor lidt forståelse, der generelt er for forskeres arbejde. Linus Mørk deler samme bekymring, og mener, at det enestående ved videnskaben forsvinder, hvis forskere udelukkende sælger deres successer: "Når forskningsinstitutionerne er pressede, tør de kun formidle succeshistorier, hvilket kan skabe en distance til offentligheden. Tanken med serien var netop at indvi befolkningen i det fantastiske menneskelige eventyr, som forskningen i virkeligheden er. Og det tror jeg i sidste ende kan skabe grundlaget for offentlig anerkendelse, som forskningen reelt fortjener," siger Linus Mørk. Videnskab er en rejse Når man i dag taler om videnskabsformidling, handler det først og fremmest om de videnskabelige resultater – hvad forskningen har lært os. Men for forskerne selv er det videnskabelige arbejde en daglig stræben efter nye data og nye opdagelser. Det er ikke blot et facit, men en rejse. Og som Eske Willerslev selv beskriver det, fandt han i de tidlige år som forsker hurtigt ud af, at det langt fra altid er et ukompliceret eventyr. Hans Den ægte vare fanger seere Netop det faktum, at Eske Willerslev spiller sig selv i filmene, øger chancen for at fænge den enkelte ude i stuerne uafhængigt af baggrund, alder og køn, mener hovedpersonen selv: "Man skal ikke undervurdere hvilken effekt, det har på befolkningen, at vise den ægte vare. Ved at fremstille det rigtige menneske, specialisten og forskeren har man som seer lettere ved at relatere sig til det, der ellers lundbeckfonden.com bliver fortalt," siger Eske Willerslev, der allerede er et forbillede for mange. Han får mange henvendelser, nogle fra drenge helt ned til 10 år, der gerne vil være videnskabsmænd og opleve de samme eventyr. Og det er måske ikke så underligt, når man tænker på, at over 880.000 danskere tændte fjernsynet for at se DNA Detektiven. "Hvis jeg kan inspirere og motivere andre ved at fortælle mine historier for åben skærm, så er det blot fantastisk. Sådan startede min karriere også, da jeg blev inspireret af Knud Rasmussen og hans gribende fortællinger og film om ekspeditioner til Grønland. Men da jeg så først kom i gang med at forske, var det ikke eventyret men selve forskningen, der fængede mig.” Instruktøren Linus Mørk forklarer, at det vigtigste med filmene er, at flest muligt også de mange danskere, som ellers ikke interesserer sig for videnskab - får en forståelse for betydningen af forskningen og vigtigheden af at skabe ny viden. “Man behøver ikke at have en personlig interesse for genetik for at se filmene. Man kan bare leve sig ind i Eskes udfordringer og oplevelser. Og det tror jeg kan gøre mere for befolkningens engagement i videnskaben end forsøg på at overbevise dem om, hvor interessant forskningen som sådan er,” fortæller Linus Mørk, der har fulgt den umættelige forsker verden rundt i fire år. Skal forskere også formidle At have et kamerahold med sig på farten i fire år kan lyde meget omfattende, men til gengæld er der kommet et solidt produkt ud af det. Serien er blevet omtalt som ’noget af det bedste og mest medrivende videnskabsTV, der er lavet i Danmark’, men der er samtidig blevet sat spørgsmålstegn ved, om Eske i et så omfangsrigt filmprojekt ikke brugte 21 for meget tid på formidling – tid som ellers kunne være brugt på vigtig forskning. ”Det var filmholdet, der tilpassede sig min hverdag, ikke omvendt. De fulgte mig på rejser, som jeg alligevel skulle på i forbindelse med mine forskningsprojekter,” fortæller Ekse Willerslev. Og helt uproduktiv har han nu heller ikke været. I løbet af de fire år produktionen fandt sted, udgav Eske Willerslev 28 videnskabelige artikler i de prestigefyldte tidsskrifter Nature og Science. Lige så meget, som forskere stiler efter at få deres resultater trykt i anerkendte tidsskrifter, lige så meget burde man være opmærksom på at formidle viden til den brede omverden, mener Eske Willerslev, der også håber, at hans budskaber når helt ud til politikerne. De politiske vinde blæser nemlig ikke i retning af at støtte grundforskningens banebrydende eventyr. Politikerne vil have effektivisering og samfundsrelevant basalforskning, hvis resultater umiddelbart kan være til gavn befolkningens helbred. ”Men det er ligeså vigtigt at forstå hvem vi er, og hvor vi kommer fra,” siger Eske og understreger, at det er forskeres pligt at formidle vigtigheden af grundforskningen, så politikerne kan få øjnene op for den: ”Hvis det så kræver, at jeg nogle gange må blotte mig for åben skærm - som nogle nok ville mene - så synes jeg, at det er det værd. Jeg håber, at flere forskere vil følge trop og stille sig op på de skrå brædder og fortælle deres historie.” Eske Willerslev er professor i evolutionsgenetik og leder af Grundforskningscenter for GeoGenetik, Københavns Universitet. I 2010 sekvenserede Eske Willerslev og hans gruppe som de første nogen sinde genomet af et menneske fra en uddød kultur. De brugte en hårtot, der havde siddet på en mand fra den grønlandske Saqqaq-kultur for 4.500 år siden. I 2011 lykkedes det igen holdet at sekvensere et genom, denne gang fra en australsk aborigines hårtot. Resultatet viste at aborigine australiere nedstammer direkte fra en tidlig indvandring til Asien, der begyndte for omkring 70.000 år siden. Det er mindst 24.000 år før den folkevandring, der gav ophav til nutidens europæere og asiater. Linus Mørk er producent og instruktør på filmene DNA detektiven, og ejer af Magus Film. Når forskningsinstitutionerne er pressede, tør de kun formidle succeshistorier, hvilket kan skabe en distance til offentligheden. Tanken med serien var netop at indvi befolkningen i det fantastiske menneskelige eventyr, som forskningen i virkeligheden er. Og det tror jeg i sidste ende kan skabe grundlaget for offentlig anerkendelse, som forskningen reelt fortjener. — Bag om filmen: Linus Mørk har over fire år fulgt Eske tæt og filmet både hverdagssituationer og vigtige øjeblikke i hans forskning. Emnerne er kontroversielle og der har været meget på spil både for Eske og for mange af de medvirkende, så det er ikke alt, kameraet har kunnet være med til. Linus har derfor sideløbende med begivenhederne iscenesat scener med udgangspunkt i den virkelighed, som naturligt har omgivet Eske. Denne blanding af virkelige og iscenesatte situationer er så blevet brugt til at illustrere tre hovedhistorier, som bygger på filmenes gennem-gående masterinterview med Eske Willerslev. DNA Detektiven, 1. del: Drømmetidens rejse DNA Detektiven, 2. del: Sumerdronningens hemmelighed DNA Detektiven, 3. del: Anzickbarnets arv Da de tre afsnit blev sendt første gang, var de alle blandt de 10 mest sete programmer på DR2. Linus Mørk 22 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Fra tilfældigt fund til forskningsgennembrud I 2005 skød Lundbeckfonden 50 millioner kroner i forskningscentret MIND. Efter ti år og yderligere 50 millioner kroner fra Lundbeckfonden er centret nu ved at afvikle. På de ti år har forskerne bag MIND formået at trække overskrifter om banebrydende hjerneforskning og sætte flere spirende projekter i søen — Tekst: Helle Horskjær | Foto: Claus Sjödin lundbeckfonden.com 23 F or tyve år siden blev et tilfældigt fund starten på MIND (Membranereceptors In Neuronal Diseases), et neurovidenskabeligt forskningscenter på Aarhus Universitet. Et forsøg i laboratoriet afslørede ikke bare et, men to nye proteiner i hjernen, som ingen tidligere var stødt på. Professor Claus Munck Petersen var forskeren, der opdagede proteinerne. Egentlig søgte han efter noget helt andet. Det viste sig, at der var tale om de to første medlemmer, sortilin og sorLA, af en hidtil ukendt familie af receptorer kaldet Vps10pD eller simpelthen sortiliner. Fælles for sortilinerne er, at de kan binde og transportere stoffer fra cellens omgivelser og sende et signal ind i cellen. I sit arbejde med at afdække sortilinernes funktioner, slog Claus Munck Petersen sig sammen med professor Anders Nykjær. Og efter nogle år og mange timer i laboratoriet fandt de ud af, at sortilin, som især er udtrykt i pattedyrs hjerner, spiller en betydelig rolle i regulationen af nervecellers død og overlevelse. Sammen ønskede forskerne at forklare receptorernes molekylære struktur, og at indkredse deres roller i den raske organisme, og når sygdom udvikler sig. Det var fundamentet for deres videre forskning. 100 millioner til MIND Og fundet skabte genlyd i den sundhedsvidenskabelige verden. Så meget, at Lundbeckfonden i 2005 bevilligede 50 millioner kroner til at etablere forskningscentret MIND med Claus Munck Petersen og Anders Nykjær i spidsen. I 2011 fik centret yderligere 50 millioner kroner fra fonden. ”Opbakningen, både den økonomiske og tilliden til, at vi havde fat i den lange ende, gav os frihed til at forske. Vi fik lov til at forfølge vores ideer,” siger Anders Nykjær. Samtidig åbnede centret også for et tværfagligt samarbejde mellem det, der dengang hed det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet samt Ingeniørhøjskolen i Aarhus. ”Vi kunne nu gå systematisk til værks og langsomt blev flere og flere forskere en del af centret. At vores forskningsgruppe er sammensat af forskellige fagfolk, giver os et andet perspektiv. MIND består af grupper, hvis ekspertise spænder fra ’hard-core’ grundforskning til kliniske studier inden for genetik,” siger Anders Nykjær. 24 Fejlfunktion kan lede til ADHD I deres forsøg på at forstå receptorerne undersøgte forskerne transgene mus, dvs. mus, hvis arvemasse er ændret så bestemte gener er fjernet eller sat ind. ”Det lykkedes os blandt andet at bestemme den molekylære struktur af Vps10pdomænet, som i sig selv er enestående og kun findes i sortilinerne. Samtidig fandt vi ud af, hvordan adfærden hos transgene mus bliver påvirket, når disse receptorer mangler i hjernen,” fortæller Anders Nykjær. De så, at sortiliner spiller en rolle for meget centrale funktioner i hjernen. Eksempelvis kan fejlfunktion lede til Alzheimers sygdom og adskillige psykiatriske lidelser som bipolær sygdom, skizofreni og ADHD. ”Pudsigt nok fungerer proteinerne også uden for nervesystemet, hvor de er involveret i udvikling af hjerte-kar sygdom og type 2 diabetes. Det var ny viden for os, og det resultat skabte opmærksomhed i hele verden,” fortæller Anders Nykjær. Ny viden til medicinalindustrien Han var i 2004 var med til at stifte NeuronIcon – MINDS første spin-out selskab, som H. Lundbeck overtog i 2009. ”H. Lundbeck kom med ekspertisen, der kunne sikre en succesrig kommerciel udnyttelse af de opdagelser, vi havde gjort os inden for en række invaliderende og psykiatriske og neurodegenerative sygdomme,” forklarer Anders Nykjær. Den internationale medicinalindustri kom hurtigt på banen, da nyheden om, at et særligt protein kan have betydning for, om man udvikler type 2-diabetes. ”Opdagelsen gav os stor opmærksomhed. Men vi havde en ambition om fortsat at være involveret og lede udviklingen, derfor besluttede vi os at stifte Insusense, som også er et spin-out selskab. Her er ideen, at vi kan udvikle nye lægemidler til at behandle diabetes og fedme,” forklarer Anders Nykjær om Insusense, der også indgik et partnerskab med Lundbeckfonden, som nu har investeret 30 millioner kroner i selskabet i regi af Lundbeckfonden Emerge. Opbakningen, både den økonomiske og tilliden til, at vi havde fat i den lange ende, gav os frihed til at forske. Vi fik lov til at forfølge vores ideer. — Anders Nykjær ler Anders Nykjær. I løbet af centrets levetid er der kommet tre nye lektorater til med hver deres selvstændige forskningsgruppe. ”Det er gode folk, der skal fortsætte forskningen, og både dem og de resultater, vi hidtil har præsenteret, gør det nemmere at få finansieret den videre forskning,” siger Anders Nykjær, som selv fortsætter sine forskningsaktiviteter i forskningsinstituttet DANDRITE. Instituttet blev etableret af Lundbeckfonden og Aarhus Universitet i 2013 i samarbejde med den europæiske forskningsinstitution EMBL, og udfører grundforskning og translationel forskning i hjernen og nervesystemet. Forskningen fortsætter Det, der startede med et tilfældigt fund er nu et helt nyt forskningsfelt, og sætter i dag dagsordenen på området. På verdensplan er MIND den mest citerede forskergruppe inden for feltet. Og selvom MIND er ved at lukke ned, fortsætter forskningen på højeste niveau. ”Centret har været en succes. De ti års forskning har båret frugt med såvel vigtig basalvidenskabelig indsigt som sygdomsrelevant erkendelse, der på sigt kan bruges til at udvikle ny medicin. Vi har etableret et globalt netværk, og vi får jævnligt henvendelser fra internationale forskere, der gerne vil samarbejde med os eller spørge os til råds. Vi vil fortsætte med at bevare vores førerposition og det kan vi gøre i kraft af de nye projekter, som MIND har affødt,” fortæl- Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Lundbeckfonden Emerge — I 2012 oprettede Lundbeckfonden en afdeling, der under navnet Lundbeckfonden Emerge skal identificere og tage initiativ til kommercielt at udvikle danske videnskabelige resultater, hvor opfindelseshøjde, høj kvalitet og stort kommercielt potentiale er drivkraften. En af Lundbeckfonden Emerge’ første investeringer var i Insusense, som er drevet af Anders Nykjær fra MIND centret på Aarhus Universitet. I 2015 besluttede Lundbeckfonden yderligere at investere op til 300 millioner kroner med henblik på i løbet af en periode på fire år at opbygge en porteføjle på fire-fem selskaber i regi af Lundbeckfonden Emerge. Centres of Excellence — Fra 2005 til 2009 oprettede Lundbeckfonden 15 videnskabelige Centres of Excellence indenfor sundheds- eller naturvidenskabelige emner. Inden for en femårig periode fik centrene hver mellem 25 og 100 millioner kroner. Fonden har etableret disse forskningscentre indenfor neurovidenskab i 2005, kvantesystemer i 2006, Translational Science in Clinical Medicine i 2007, Interventionsforskning i klinisk medicin i 2008 og Nanomedicin i 2009. lundbeckfonden.com 25 Tre års forskning på tre minutter Ph.d. Cup er en formidlingskonkurrence, der skal få dansk forskning ud til en bred offentlighed ved at sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra danske universiteter — Tekst: Julie Ring-Hansen Holt | Foto: Uffe Weng, Jacob Dall og Sigrid Nygaard D et her er en læbestift. Det er min kærestes læbestift, og lige nu sidder hun nede i salen med knaldrøde læber og ser pissedejlig ud. Sådan lyder sidste års vinder af Ph.d. Cup, post. doc. Johan Andersen-Ranbergs første ord i den tre minutter lange tale, der sikrede ham sejren. Ph.d. Cup arrangeres af dagbladet Information i samarbejde med DR og er finansieret af Lundbeckfonden. Læbestiften havde egentlig ikke direkte noget med hans ph.d. at gøre, men det var en smart og fængende måde at lede publikum over på naturlige farvestoffer og enzymsystemer, som ellers kan være svære at forklare. Og det er lige, hvad denne konkurrence handler om: At formidle noget meget kompliceret, så det fremstår helt enkelt og klart. 26 Eller sagt på en anden måde: Levere tre års forskning på tre minutter. Flere stemmer Ph.d. Cup er et samarbejde mellem Information, DR, universiteterne og Lundbeckfonden, som siden 2013 har sat fokus på forskningsformidling, fordi det mere end nogensinde er vigtigt at kunne kommunikere forskningsbaseret viden til en bred omverden. Konkurrencen om mediernes gunst og taletid i offentligheden er benhård, og forskningsstof står ikke højt på agendaen. Så hvis man ikke kan trænge igennem med sit budskab, kan man stå med fantastiske opdagelser, som ingen nogensinde kommer til at kende til. Og det er ikke godt for os som samfund, mener direktør for Information Mette Davidsen-Nielsen. ”God forskningsformidling kvalificerer os som samfund, fordi det løfter barren for debatter og beslutninger og er afgørende for et samfunds udvikling.” ”Information har netop forskning og uddannelse som nicheområder, og det ligger derfor i naturlig forlængelse for en publicistisk virksomhed, der lever af at formidle viden, at stå bag en konkurrence i forskningsformidling,” mener Mette Davidsen-Nielsen. ”Vi vil meget gerne have flere stemmer fra forskningens verden i spil i den offentlige debat, så det ikke altid er Tordenskjolds soldater, der bringer de samme syn på banen,” erklærer direktøren. Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Kandidaterne til Ph.d. Cup 2016 var på medieskole, hvilket blandt andet indebar praktisk træning i autentiske rammer i DR. Ph.d. Cup •Cup’en er et samarbejde mellem Information, DR og Lundbeckfonden • Formålet er at få dansk forskning ud til en bred offentlighed ved at sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger inden for områderne Sundhed, Natur og teknik, Humaniora og Samfund fra danske universiteter •Vinderen vinder et rejsegavekort på 10.000 kr., som f.eks. kan bruges på at besøge et af Danmarks innovationscentre i Shanghai, Silicon Valley, München, São Paulo, New Delhi og Seoul eller et satellitkontor i Tokyo •En gruppe af kommunikationsfolk og journalister fra hhv. DR og Information udvælger de 30 personer, som går videre. En dommerkomité udvælger de fem finalister, der skal stå på scenen til finalen. •I 2016 tilmeldte 56 studerende sig til konkurrencen, og fem finalister endte i finalen, der endnu ikke var afgjort ved redaktionens afslutning Planter og læbestifter Som et andet X Factor-show skal årets fem finalister ind på scenen i DRs Koncerthus og fremføre deres sag foran et publikum med et elektronisk bagtæppe, der matcher deres fortælling. Op til præsentationen har de været igennem et tredages forløb med værtstrænere fra DR, hvor de har lært at trække vejret ned i maven, så stemmen bliver dybere og mere myndig og troværdig. De har trænet bevægelse på scenen og øvet sig i at bruge så simple virkemidler som muligt – og har optaget det hele for at se, hvordan det virker. Johan Andersen-Ranberg havde for eksempel en grøn plante og en læbestift med på scenen, som ifølge formand for Ph.d. Cups dommerkomité Maja Horst var med til at gøre hans formidling legende. lundbeckfonden.com ”Johan havde en stor fortælleglæde, som fik ham til at lyse af overskud og begejstring,” husker Maja Horst, der til daglig er professor og leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Generelt er hun på udkig efter, om forskerne kan fortælle en god historie, der rummer noget væsentligt om forskningen. ”Al forskning er relevant, så det handler om at formidle den relevant. Vi skal forstå, hvorfor det er helt indlysende at bruge tre år på at undersøge lige netop dette forskningsområde.” For Maja Horst er det også vigtigt, at man kan høre, at det er en forsker, der formidler, og ikke en journalist. ”Det er vigtigt, at de bruger deres autoritet som forsker og brænder igennem med deres forskerstemme. Det gør ikke noget, man bruger sit særlige kendetegn – om man er nørdet, introvert eller vild med tal,” siger professoren og peger på Holger Bech Nielsen, som et godt eksempel på en formidler, der formår at bruge sin personlighed, når han giver sin forskning videre. En anden side af det at formidle som en forsker og ikke en journalist, er ifølge Maja Horst, at forskeren også får noget af processen med i fortællingen. ”Det er jo rent faktisk forskeren, der er stået op hver dag i tre år for måske ikke at finde ud af noget. Så de må gerne tage os med helt ind i laboratoriet, hvor en vigtig del af forskningen er alt det, man ikke ved.” 27 Mere end en konkurrence De fem finalister bliver portrætteret i Informations temaavis “Videnskapløb”, som udkommer med Information og på alle landets universiteter. Men for Informations direktør er konkurrencen mere end tre minutters præsentation og en prisoverrækkelse. ”For os er cuppen et løbende projekt, hvor vi afholder en række debatter og arrangementer og løbende følger med i, om der er noget, vi kan udgive. Vi vil gerne være med til at fjerne barrieren mellem forskere og offentligheden,” forklarer Mette DavidsenNielsen. ”At formidle er ikke bare noget, man kan. Det skal læres. Så en del af det at fjerne barrieren er, at vi har etableret Medieskolen, hvor forskerne kan lære alle discipliner, der skal til for at blive hørt i dag,” siger hun om den massive konkurrence, der er om mediernes gunst i en verden, hvor andre studerende som for eksempel de engelsksprogede og franske har mere træning i debat og fremførelse. ”Overordnet set er det vigtigt at lære forskningsformidling, fordi der bliver produceret mere og mere viden, som skal i spil i vores samfund, og fordi verden bliver mere og mere kompleks, så det er blevet vigtigere, at flere ved mere.” Rundt på gulvet Johan Andersen-Ranberg husker stadig, hvordan det var at stå på scenen i DRs Koncerthus, som var det i går. ”Det var nervepirrende, og jeg var helt rundt på gulvet. Jeg havde et jakkesæt med og tog metroen derud. Men da jeg stod af på stationen ved DR Byen, kunne jeg se mit jakkesæt fortsætte med metroen. Så nervøs var jeg,” fortæller han. Og da hans tre minutters tale var færdig, havde han ingen idé om, hvordan det var Brænd igennem God forskningsformidling kvalificerer os som samfund, fordi det løfter barren for debatter og beslutninger og er afgørende for et samfunds udvikling. — Mette Davidsen-Nielsen Direktør, Information gået. Alligevel vil han opfordre alle andre forskerstuderende til at fortælle om deres forskning ved enhver anledning og at stille op i cuppen og lære, hvordan man fortæller legende og let om lus og læbestift. ”Vi lever i en verden fuld af problemer, som videnskaben skal være med til at løse – som for eksempel klimaudfordringer, overbefolkning og sult. Og hvis jeg kan være med til at inspirere nogle dygtige unge til at forske igennem forskningsformidling, er mit mål nået,” siger han. Få her de bedste råd til, hvordan man brænder igennem med sin forskning over for et bredt publikum. 1.Når du trækker vejret er det din mave og ikke din brystkasse, der skal hæve sig. Ellers fortæller du din hjerne, at der er fare på færde, og det kan gøre dig stakåndet og (mere) nervøs. 2.Dit non-verbale sprog har stor ind flydelse på, hvordan publikum oplever dig. Her er ro (og vejrtrækning) din bedste ven. Ret dig op! 3.Øv dig foran nogle, der ikke ved noget om dit emne. Bed dem bagefter om at fortælle, hvad de husker, og hvordan de oplever dig. Lise Mühlhausen, værtstræner på DR Maja Horst, Institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og dommer i Ph.d. Cup 1. Forestil dig, hvem du taler til og tag udgangspunkt i, hvad den eller de personer har interesse i at høre om. Selvom det er et bredt publikum, gør det ikke noget at tænke på Onkel Jens. For man rammer ofte bredere, når man tænker specifikt. 2.Dvæl ved dine fejl - eller brug det. Du er som regel blandt venner, og vi har generelt respekt for folk, der tør bruge deres fejl aktivt i formidlingen. 3.Tal indefra – med din egen stemme. Hvis du er en nørd, så brug det. Eller hvis du er meget tal- og faktabaseret, så find ud af, hvordan du kan få din kærlighed til tal ind i formidlingen. Mette Davidsen-Nielsen, direktør, Information 28 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Ansøgninger til millioner Det tager ikke mere end en dag at bruge 66 millioner kroner. I hvert fald ikke hvis man sidder i Lundbeckfondens sundhedsvidenskabelige bedømmerpanel. Vi var med på mødet, hvor de mange millioner skulle fordeles — Tekst: Helle Horskjær | Foto: Thomas Tolstrup lundbeckfonden.com 29 T o stålborde er rullet ind i hjørnet af lokalet. På dem tårner bunker af papirer sig op. Håbefulde ansøgninger ligger side om side. Et godt stykke over 600 er tikket ind. Ved langbordet sidder dem, der skal afgøre ansøgningernes videre skæbne: Lundbeckfondens sundhedsvidenskabelige bedømmerpanel. Panelet består af forskere fra ind- og udland med stor ekspertise inden for deres forskningsfelt. For bordenden sidder Gunhild Waldemar. Hun er medlem af Lundbeckfondens bestyrelse og formand for fondens forskningsudvalg og leder af slagets gang. På det hvide lærred i den anden ende af lokalet toner ansøgningerne frem sammen med bedømmernes score, som er adgangsbilletten til støtte. På programmet i dag er stipendier til ph.d.-studerende, post.doc-fellows, en sær- 30 lig pulje til at finansiere ophold i udlandet og en til udgifter til driften. ”Det er et godt velbeskrevet ph.d.-projekt. Det er en stærk forskergruppe med en kvalificeret ansøger. Jeg synes bestemt, at det er værd at støtte.” Mikael Rørth uddyber den score, han har givet. Han er den ene af de to bedømmere, der er på ansøgningen. Til daglig er han professor på Københavns Universitet og overlæge på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Stort forarbejde og hurtig ekspedition Hovederne i lokalet er drejet mod lærredet. ”Er vi enige?” Gunhild Waldemar spørger med front mod sin computerskærm. Der bliver nikket. Ingen indvendinger er lig med bevilling. Næste ansøgning. ”Hvis der er ansøgere, der ser, hvor hurtigt, det går, så kan man måske godt blive lidt betænkelig, men der ligger et kæmpe forarbejde bag. Vi har alle sammen brugt enormt lang tid på at læse ansøgningerne og notere hovedpointerne,” fortæller Gunhild Waldemar i en pause i uddelingerne. Hver bedømmer har modtaget 135 ansøgninger i indbakken. De bliver bedømt fra et til fem. Et er godt, fem er skidt. ”Der er to hovedbedømmere på en ansøgning, men hele panelet har adgang til at læse alle ansøgninger. Vi får først adgang til at læse de andre bedømmeres kommentarer, når vi har afgivet vores egne, så der er ingen, der påvirker hinanden,” siger Gunhild Waldemar og understreger, at panelet ikke bedømmer ansøgninger, de er inhabile på. ”Vi skal ikke ind og vurdere ansøgere, som Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Forløb for projektansøgninger — Indsendelse af ansøgning med ansøgers forventninger til projektets resultater Bedømmelseskomiteen kvalitetsvurderer og scorer ansøgningerne individuelt Flere end 600 ansøgninger er blevet tygget igennem forud for mødet i Lundbeckfondens sundhedsvidenskabelige bedømmerpanel. Det seks timer lange møde er en intens affære, hvor tommelfingeren vendes opad til omkring 10 procent af ansøgningerne om stipendier til ph.d.-studerende, post.doc.-fellows, ophold i udlandet og udgifter til driften. Panelet indstiller til fondens bestyrelse, at der gives afslag på 609 ansøgninger, mens 64 kom igennem nåleøjet. Panelet mødes tre gange om året og behandlede i 2015 i alt 1154 ansøgninger. Bedømmelseskomiteen mødes og diskuterer ansøgningerne Bestyrelsen træffer beslutning om bevilling/afslag, og der gives besked til ansøger Lundbeckfondens sundhedsvidenskabelige bedømmerpanel består af ti medlemmer. Bedømmerne bliver ansat for en periode på tre år med mulighed for at blive forlænget i endnu tre år. �Jan G. Bjaalie, institutleder, Institut for medicinske basalfag, Oslo Universitet, Oslo, Norge. �Alastair Compston, professor, chef for den neurologiske klinik på Addenbrookes Hospital, Cambridge, UK. �Hans Erik Bøtker, professor, overlæge, dr. med., Afdeling for klinisk medicin – Hjerte medicinsk afdeling B, Aarhus Universitets Hospital. �Peter Friberg, professor, overlæge, Institut for Medicin, Sahlgrenska Universitetshospital, Göteborg, Sverige. �Ulf Hedin, professor, MD, ph.d., Department of Vascular Surgery, Karolinska Universitets hospital Solna, Stockholm, Sverige. �Sven Frøkjær, professor, ph.d., prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. �Mikael Rørth, professor, overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik, Rigshospitalet og Københavns Universitet. �Mart Saarma, professor, ph.d., Bioteknologisk Institut, Helsinki Universitet Årlig statusrapport med orientering om fremdriften i projektet Godkendelse af rapport udløser næste rate af bevillingen Indsendelse af slutrapport et år efter udbetaling af sidste rate Desuden er tre medlemmer af bestyrelsen i Lundbeckfonden også en del af panelet: �Gunhild Waldemar, formand for bedømmerpanelet, professor, overlæge, MD, dr.med., Neurologisk klinik, Rigshospitalet. �Susanne Krüger Kjær, professor, overlæge, dr.med., Gynækologisk klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse. �Povl Krogsgaard-Larsen, professor, Pharm. D., Københavns Universitet. Fem år herefter indkalder fonden oplysninger om projektets resultater lundbeckfonden.com 31 Tre gange om året mødes det sundhedsvidenskabelige bedømmerpanel, hvor de gennemgår hundredevis af ansøgninger og fordeler millioner af kroner. vi har en relation til eller et samarbejde med. Når ansøgningerne fordeles, tages der altid hensyn til vores bedømmeres ekspertise og ønsker.” Bevillinger til de bedste Ansøgningerne bliver behandlet gruppevis, så de ansøgninger, der er bedst bedømt, bliver diskuteret først. Det er en ’hårfin grænse’, når pengene bliver fordelt. ”Der er rigtigt mange gode ansøgninger, så en god score er ikke nødvendigvis lig med støtte. Hver gang vi uddeler, føler jeg mig overbevist om, at dem, der modtager støtte er de allerbedste, men der vil også være gode ansøgere blandt dem, der ikke får,” fortæller hun. Når ansøgningerne bliver bedømt, bliver der kigget på ansøgers kvalifikationer, kvalitet og nyhedsværdi af projektet og på det forskningsmiljø, hvor man vil udføre projektet. Tre gange om året mødes det sundhedsvidenskabelige bedømmerpanel, hvor de gennemgår hundredevis af ansøgninger og 32 fordeler millioner af kroner. I dag er der stor enighed rundt om bordet. Både i forhold til de gode og de mindre gode ansøgninger. ”Hvis vi har nogle ansøgninger, hvor bedømmerne har været meget uenige i deres score, kigger vi på dem igen. Vi vil selvfølgelig gerne kunne uddele flere penge, men vi synes, vi gør en stor forskel med de ca. 66 millioner kroner, vi skal uddele i dag,” siger Gunhild Waldemar. 64 får støtte Tilbage i lokalet igen puster et vindue på klem luft ind til de summende computere, der ved siden af kaffekopper og skåle med slik pryder langbordet. Der er stadig penge at fordele. Gunhild Waldemar sætter uddelingerne i gang. Panelet følger med. Flere af dem sidder med kopier, der afslører gule overstregninger, andre kigger på skærmen. Der går ikke minutter før den første bevilling er givet. Et tastatur klaprer. Økonomien bliver ajourført. ”Hvornår er jeres fly?” Gunhild Waldemar har også en tidsplan at overholde. ”Ok, hvis vi bare forlader lokalet her kl. 15, så kan alle nå det,” siger hun videre. Da klokken slår 15 har bedømmerpanelet fyraften. De sidste seks timer har de argumenteret sig igennem bunken af ansøgninger, og pengene er blev fordelt. Panelet har udvalgt 64 ansøgninger, som indstilles til fondens samlede bestyrelse med henblik på endelig bevilling og foreslået, at der gives afslag på 609 ansøgninger. Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Den gode underviser sætter aftryk for livet Nogle gange er der lærere, hvis engagement, metoder eller gode humør indprenter sig i vores hjerter og hjerner i al evighed. De lærere bliver hvert år hyldet med Politikens Undervisningspris, finansieret af Lundbeckfonden — Tekst: Julie Ring-Hansen Holt | Foto: Jens Dresling og Daniel Hjorth H vis man selv synes, det er sjovt at undervise, er det nemmere at engagere eleverne. Og hvis man har en dårlig dag, så fake it! Sådan lyder opskriften på succes fra forrige års vinder af Politikens Undervisningspris i kategorien ’Gymnasieskoler’, Henning Afzelius. ”Nøglen for mig er, at jeg selv skal synes, det er sjovt, og at jeg er engageret. Ellers har jeg ikke en chance for at engagere eleverne,” siger han. Henning Afzelius gør en dyd ud af at finde ud af, hvorfor eleverne lige netop skal lære den bid af pensum, som han er på vej ind i undervisningslokalet for at undervise i. De skal forstå, hvorfor det er relevant for dem, så de kan se, at det er med til at gøre dem til individuelle borgere i samfundet, mener han. Det kræver nogle gange, at han bruger tilbudsaviser eller regner ’kilometerprisen’ ud for elsparepærer for at gøre relevansen tydelig, og det er præcis derfor, eleverne på Nørre G. indstillede Henning Afzelius. ”Det er det største, der nogensinde er sket i min karriere – at få det skulderklap af mine ’kunder’,” siger matematik-, fysik- og astronomilæreren, der i øvrigt altid tager imod sine elever med buk, når de kommer ind i undervisningslokalet, fordi han mener, det er nemmere at skabe et respektfuldt læringsmiljø, når man har set hinanden i øjnene. Respekt for den gode lærer For fjerde år i træk hædrer Politiken og Lundbeckfonden nogle af landets bedste undervisere i folkeskolen, gymnasiet og på erhvervsskolerne ved at sætte fokus på de gode eksempler, de gode lærere og den gode undervisning gennem Politikens Undervisningspris. Fra den 1. marts har elever, forældre, rektorer, skoleledere, kollegaer og alle andre kunnet indstille enten en enkeltperson eller et lærerteam, der for eksempel har øget lundbeckfonden.com trivslen ved at skabe højt humør og latter i klasselokalet eller har givet eleverne lyst til at lære endnu mere om tyske gloser eller matematikformler. Prisen, der er finansieret af Lundbeckfonden, skal være med til at skabe opmærksomhed om skolen som et sted, der spiller en vital rolle for udviklingen af det enkelte menneske, og som en del af det demokratiske samfunds fundament, fortæller ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard. ”Det er ikke ’bare et job’ at være lærer. Det kræver et særlig engagement og en særlig indlevelse i de enkelte elevers situation, evner og forudsætninger,” siger han. ”Der er meget fokus på folkeskolens problemer, så med Undervisningsprisen har vi gerne villet bidrage til at anerkende noget af alt det, der faktisk virker i skolernes dagligdag. Det handler også om at genskabe respekten for den gode lærer,” forklarer Bo Lidegaard. Mod til eksperimenter To faglige paneler med uvildige eksperter finder frem til vinderne fra henholdsvis grundskolen og ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Panelerne har fokus på faglighed i undervisningsmetoder, ligesom de metoder, Henning Afzelius anvender på Nørre G., når han skal have eleverne til at forstå relevansen af stoffet. Metoder, han selv betegner som eksperimenter. ”At modtage prisen har gjort, at jeg er blevet bekræftet i mange af mine eksperimenter. Så jeg er blevet mere modig til at eksperimentere,” siger den 46-årige underviser, der altid ryster lidt på hånden, når han lægger nye ting ind i undervisningen, fordi det er de unge menneskers uddannelse, det handler om. ”Men jeg gør ikke bare som sidste år, for så er jeg bange for at falde i søvn og bange for, at det bliver rutine. Jeg er nødt til at holde mig vågen, for der kommer nye elever hvert år, og alle klasser er forskellige, så jeg skal ”Det handler om at genskabe respekten for den gode lærer,” siger Bo Lidegaard, Politikens chefredaktør. 33 Nøglen for mig er, at jeg selv skal synes, det er sjovt, og at jeg er engageret. Ellers har jeg ikke en chance for at engagere eleverne — Henning Afzelius vinder af lærerprisen i 2014. 34 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 gøre en indsats for at finde ud af, hvordan de skal engageres.” Prisen har også styrket Henning Afzelius’ mod i forhold til lærerkollegiet, hvor han tidligere har holdt sig tilbage i diskussioner om, hvad der virker i undervisningen. ”Jeg er kommet mere ud af busken, og prisen har givet mig en følelse af, at det ikke bare er mig og et klasselokale, når jeg underviser. Det er et netværk af fag og lærere,” siger underviseren, der i år skal undervise andre lærere i at formidle naturvidenskab igennem Politiken og Lundbeckfondens nye lærer-til-lærer-kurser. Efteruddannelseskurserne samler al den gode erfaring fra tre år med Undervisningsprisen op og bruger den til at gøre andre lærere endnu bedre. Kurserne er gratis og lanceret i foråret 2016. 45 minutters erkendelse Det er præcis den slags mod og engagement, Politikens Undervisningspris skal være med til at fremelske og sætte pris på, fortæller Bo Lidegaard. ”Den gode undervisning bliver til i mødet mellem en dygtig lærer og hans eller hendes elever. Der er ingen enkelt formel og ikke nogen standard, der passer for alle. Men lærere kan lære af hinandens erfaringer og blive inspirerede af at høre om konkrete undervisningsforløb, der har virket specielt godt,” siger den ansvarshavende chefredaktør, der selv husker en bestemt opsang fra sin matematiklærer, inspirationen fra sin historielærer og sin lærer i biologi, der mødte op til klassens første biologitime med en pose fuld af levende småtorsk, en bunke gamle aviser og skalpeller til alle elever. Opgaven lød: find hjertet, leveren og maven og find ud af, hvad den lever af. ”Der var en hvinen og en skrigen og en erkendelse af en helt ny verden, der åbnede sig. Den time står endnu lyslevende for mig. Vi blev alle klar over fiskens grundlæggende anatomi – og over, at den er levende, indtil man slår den ihjel. Der var mange erkendelser på 45 minutter.” Præmiefest Vinderne af de tre hovedpriser får hver 75.000 kr. Derudover uddeles seks særpriser, hvor præmien er på 25.000 kr. Eneste krav til vinderne er, at en tredjedel af præmiebeløbet bliver brugt på enten projekter på skolen eller efteruddannelse efter lærerens eget valg. Det kunne for eksempel være et projekt som det, Henning Afzelius og Nørre G. brugte pengene på. ”Vi har kanaliseret pengene ind i nogle workshops om, hvordan lærerkræfterne kan struktureres bedre, så det ikke går ud over de unge mennesker, at der skal spares,” fortæller matematik- og fysiklæreren, der i den sammenhæng kan bidrage inden for sit eget felt. ”Der er generelt for mange elever, der dumper matematik på B-niveau. Det betyder, at vi skal bruge ressourcer på, at de går om. Så vores mål er, at alle elever skal bestå første gang.” Alle kandidater bliver præsenteret på Politiken.dk, og vinderne hyldes ved en prisoverrækkelse i Pressen i Politikens Hus. •Politikens Undervisningspris er et samarbejde mellem Politiken og Lundbeckfonden og har været uddelt hvert år siden 2013. •Vinderne af de tre hovedpriser får hver 75.000 kr. i de tre kategorier: Grundskolen, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. •Derudover uddeles seks særpriser, hvor præmien er 25.000 kr. til hver. •Eneste krav til vinderne er, at en tredjedel af præmiebeløbet bliver brugt på enten projekter på skolen eller efteruddannelse efter lærerens eget valg. •Vinderne hyldes ved en prisoverrækkelse i Pressen i Politikens Hus i maj. lundbeckfonden.com 35 Talentpris på vej mod toppen De har alle tasken fuld af ambitioner, de unge og talentfulde forskere, som Lundbeckfonden hvert år hædrer med Yngre Forskerpris og Talentpriser. Priserne er et synligt bevis på, at deres forskning har skabt genklang i den videnskabelige verden — Tekst: Helle Horskjær | Foto: Pernille Ringsing og Lars Kruse/Aarhus Universitet 36 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 S elvom dåbsattesten siger 1988, har Sigrún Johánnesdóttir Schmidt allerede gjort sig bemærket på den sundhedsvidenskabelige arena. Så bemærket, at hun i 2015 løb med en af Lundbeckfondens fire talentpriser. Det var Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan på Aarhus Universitet, der indstillede Sigrún Schmidt til prisen – en pris, som bliver uddelt en gang om året og givet til op til fem yngre forskere under 30 år, som har præsteret ’særligt lovende forskning inden for sundhedsvidenskab’. ”Det er en pris, som sætter fokus på og anerkender unge forskeres indsats. En pris, der markerer de unge forskeres kurs mod den videnskabelige elite,” siger Allan Flyvbjerg. Yngre Forskerpris og Talentpriser kan ikke søges. Det er ledende forskere ved danske forskningsinstitutioner, der indstiller kandidaterne. Kun de allerbedste bliver indstillet Det er Lundbeckfondens forskningsudvalg, som i sidste ende sætter navne på prismodtagerne. ”Jeg møder mange talentfulde unge forskere, nogle af dem skiller sig ekstra ud. Sigrún er en af dem. Hun har allerede bidraget væsentligt til sit forskningsfelt til trods for sin unge alder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at se og høre meget mere til hende fremover,” fortæller Allan Flyvbjerg. Sigrún Schmidt er uddannet læge fra Aarhus Universitet og har siden 1. februar 2014 været indskrevet som ph.d.-studerende. Hendes ph.d.-projekt handler om forekomst, risikofaktorer og prognose af helvedesildinfektioner i Danmark. For Sigrún Schmidt betyder prisen, at hun er ekstra motiveret til at fortsætte sin forskning. ”Jeg er stadig i begyndelsen af min forskningskarriere. Og der er rigtigt mange dygtige unge forskere i Danmark, så jeg er selvfølgelig meget stolt og beæret over, at jeg er en af modtagerne af prisen. Det er en stor anerkendelse af det arbejde som jeg og mine kollegaer udfører.” Mulighederne er åbne Hun håber og tror, at prisen åbner for nye karriereveje. Sigrún Schmidt vil gerne have en stilling, hvor hun kan kombinere det kliniske arbejde som læge med sin forskning. ”Jeg tror på, at mine erfaringer som forsker kan gøre mig til en bedre læge og omvendt, Øverst: Sigrún Schmidt modtog i 2015 en af Lundbeckfondens fire talentpriser på hver 100.000 kroner. Nederst til venstre: De fire modtagere af Lundbeckfondens talentpriser i 2015. Nederst til højre: Robert A. Fenton modtog Lundbeckfondens Yngre Forskerpris på 300.000 kroner i 2015. lundbeckfonden.com Bag om Yngre Forskerpris og Talentpriser I 2001 oprettede Lundbeckfonden en forskerpris for yngre forskere under 40 år. Prisen bliver uddelt til en ’særligt lovende forsker, der har præsteret fremragende sundhedsvidenskabelig forskning’, som det hedder i indstillingen. Prisen er en personlig hæderspris på 300.000 kroner, og bliver uddelt en gang om året. I 2015 fik Robert A. Fenton fra Aarhus Universitet prisen. I 2002 blev Talentprisen uddelt for første gang til tre særligt talentfulde unge forskere under 30 år. Prisen bliver givet til forskere, som har ’præsteret særligt lovende forskning inden for sundhedsvidenskab’ og er en personlig hæderspris på 100.000 kroner. I 2015 fik læge, ph.d.-stud. Kristoffer Andresen, Københavns Universitet, læge, ph.d.-stud. Sigrún Schmidt, Aarhus Universitet, stud. med. Christian Ovesen, Københavns Universitet og ph.d., postdoc Anton Pottegård, Syddansk Universitet prisen. Det er en pris, som sætter fokus på og anerkender unge forskeres indsats. En pris, der markerer de unge forskeres kurs mod den videnskabelige elite. — Allan Flyvbjerg Sundhedsdekan, Aarhus Universitet at det kliniske arbejde kan stimulere nye idéer til uudforskede områder. En kombinationsstilling kræver dog, at man har vist potentiale for forskning og ikke mindst, at man kan opnå finansiering til det. Forhåbentlig øger prisen chancerne for at opnå dette,” siger hun. Den unge forsker gennemførte i 20102011 et forskningsår ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og har siden været tilknyttet afdelingen samtidig med medicinstudiet. I løbet af den tid har hun også været på to forskningsophold i USA på henholdsvis Ohio State University i Columbus og California Pacific Medical Center Research Institute i San Francisco. Den 1. december 2015 flyttede Sigrún Schmidt til London for at forske et halvt år på London School of Hygiene and Tropical Medicine. 37 Mød medarbejderne i Lundbeckfondens uddelingsafdeling — Foto: Thomas Tolstrup Anne-Marie Engel har med titel af forskningschef været leder af uddelingsafdelingen i næsten ti år. Med en baggrund som læge og ph.d. nåede hun selv at arbejde i en årrække som forsker på Københavns Universitet og taler derfor samme sprog som mange af de sundhedsvidenskabelige forskere, størstedelen af Lundbeckfondens årlige uddelingsramme på 400-500 millioner kroner går til. Enno Hoffmann-Dose har været i fonden siden juni 2014 og er nyudnævnt Head of Grant Strategy and Policy. Som mange cand. scient. pol.’er har han en fortid i centraladministrationen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, og er nu med til at tilrettelægge uddelingsstrategien og præge fondens rolle som aktiv samfundsaktør. Kirsten Ljungdahl er sekretær i uddelingsafdelingen og startede i fonden i 2001. Dermed er hun den medarbejder, som har været i fonden i flest år, og med fast og kærlig hånd styrer hun mange af de interne procedurer, som er afgørende for fondens uddelingsaktiviteter. 38 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Ulla Jakobsen udfylder rollen som Science Manager og er den person, som de fleste taler med, når de ringer til fonden med spørgsmål angående uddelinger. Hun har været i fonden i syv år og er blandt mange andre ting superbruger i fondens digitale ansøgningssystem, LANAS. Lars Grindsted er det nyeste ansigt i uddelingsafdelingen, hvor han fra 1. maj 2016 som Head of Grant Operations skal videreudvikle og optimere fondens ansøgnings- og evalueringsprocesser. Lars er uddannet geolog og kommer fra en stilling i Styrelsen for Forskning og Innovation, hvor han igennem mange år havde ansvaret for bl.a. Det Frie Forskningsråd. På tidspunktet for fotograferingen var han ikke begyndt i jobbet endnu og hans kontor var derfor ikke færdigindrettet. Sissel Vorstrup er læge og dr. med. med speciale i neurologi og har tidligere været klinikchef på Rigshospitalet. Siden Sissel kom til fonden i 2010 har hun været med til at udvikle mange af fondens større strategiske projekter og er en værdsat sparringspartner for bevillingsmodtagere og potentielle ansøgere. Camilla Bank Friis er sociologistuderende og er i gang med sin kandidat. Ved siden af studierne er hun en højt værdsat studentermedhjælper i uddelingsafdelingen, hvor en lang række forskellige og skiftende opgaver lander på hendes skrivebord. lundbeckfonden.com 39 Professor Christine Petit (t.v.) modtog The Brain Prize som en af to modtagere i 2012 for sin forskning i arvelig døvhed. Prisen blev overrakt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. 40 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 Verdens største hjernepris er dansk Lundbeckfondens mest prestigefyldte pris, The Brain Prize, er verdens største hjerneforskningspris. Ambitionen med prisen er klar: Danmark skal være verdens bedste nation inden for hjerneforskning — Tekst: Helle Horskjær | Foto: Jesper Ludvigsen og Thomas Tolstrup D et er ikke mange år siden, at ideen blev født i Lundbeckfondens bestyrelseslokale. Danmark skulle have en ambitiøs pris inden for hjerneforskning. I 2011 blev The Brain Prize uddelt for første gang, og på få år har prisen opnået prædikatet som den fornemste hjernepris i verden. ”Prisen bliver givet til videnskabeligt arbejde, der har haft banebrydende indflydelse på hjerneforskningen. De forskere, der modtager prisen, har præsteret det ypperste,” fortæller Kim Krogsgaard, direktør for The Brain Prize. Med prisen følger en check på 1 million euro, cirka 7,5 millioner kroner. Værdifuld brobygger Prisen er et flagskib for Lundbeckfonden og har allerede skabt genlyd i den videnskabelige verden. Både i ind- og udland. ”Vi har uddelt prisen fem gange, og vi kan se, at den har fået stor betydning for Danmark og for dansk hjerneforskning,” fortæller Kim Krogsgaard. Ud over at modtage prisen, takker modtagerne nemlig også ja til at komme til Danmark og dele ud af deres viden. ”The Brain Prize er også en værdifuld brobygger. Vinderne skal stille sig til rådighed for dansk hjerneforskning det kommende år, så på den måde får danske hjerneforskere mulighed for at skabe netværk og lære af internationale topforskere.” Inspiration til danske forskere Hvert år planlægger fonden, i samarbejde med Dansk Selskab for Neurovidenskab og landets tre største universiteter, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet et outreach-program. ”Vi holder blandt andet et årligt møde med vinderne, hvor danske og udenlandske hjerneforskere er inviteret. På mødet præsenterer en række unge danske forskere deres arbejder inden for hjerneforskning, og der bliver uddelt en junior-version af The Brain lundbeckfonden.com Prize,” fortæller Kim Krogsgaard. Derudover deltager vinderne af The Brain Prize også i neurovidenskabelige seminarer på de tre universiteter. ”Prisen skal inspirere danske forskere og styrke samspillet og relationen mellem dansk og europæisk hjerneforskning,” siger Kim Krogsgaard. Forskning på verdenskortet Og The Brain Prize er allerede godt på vej. I hvert fald hvis man spørger Maiken Nedergaard. Hun er professor på Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet og er en af Danmarks mest anerkendte hjerneforskere. ”The Brain Prize får større og større opmærksomhed blandt mine internationale kollegaer. Prisen gør en stor forskel for dansk forskning, og det vigtigste er, at dansk forskning bliver internationalt anerkendt,” fortæller hun. Endnu har ingen danskere modtaget prisen, men Maiken Nedergaard håber og tror, at der kommer danske prismodtagere. ”Det er et stærkt felt internationalt, og niveauet er tårnhøjt, men forhåbentligt kommer der danske prismodtagere i fremtiden,” siger hun. The Brain Prize har de sidste par år haft over 100 kandidater at vælge imellem til prisen. Kandidater, der alle er blevet indstillet af deres kollegaer. ”Man bliver nomineret af sine fagfæller, som fagligt skal begrunde indstillingen. Alle nominerede inden for en periode på tre år er i spil til prisen. Et bedømmelsesudvalg indstiller deres valg til bestyrelsen, som så træffer den endelige afgørelse. Prisen kan deles af flere,” forklarer Kim Krogsgaard, som siden 2011 har været med til at hædre 18 forskere for deres videnskabelige meritter. De første kvinder Generelt bliver priser uddelt til forskere og projekter for fremragende og bemærkel- Kim Krogsgaard har været direktør for The Brain Prize siden den blev stiftet i 2010. sesværdige resultater i højere grad end for spændende ideer, som ingen endnu har set resultaterne af. At have modtaget en pris er dog ikke kun en bagudskuende begivenhed, men kan i høj grad spille en rolle for modtagerens videre forskningskarriere. I 2012 blev The Brain Prize tildelt professor Karen Steel fra Storbritannien og professor Christine Petit fra Frankrig for deres forskning i arvelig døvhed. De blev desuden de første og hidtil eneste kvindelige modtagere af prisen. ”Denne meget prestigefyldte pris har været en enorm kilde til opmuntring og desuden gjort det muligt for mig at udforske områder ud over det perifere auditive system, specielt auditiv perception og kognition,” fortæller Christine Petit. Christine Petit er human genetiker og head of Genetics & Physiology of Hearing ved Pasteur Instituttet i Paris og desuden professor ved Collège de France, også i Paris. ”Prisen har bidraget til, at jeg har kunnet skabe et tværfagligt forskningsinstitut i Paris. Den har desuden givet mig mulighed for at igangsætte undersøgelser, der kræver økonomisk støtte, som normalt ikke er tilgængelig gennem traditionelle tilskud,” fortæller hun. 41 Sundhedsdata – skræk eller jubel? Professoren i almen medicin og juristen er sat stævne for at svare på nogle af befolkningens bekymrede spørgsmål om brugen af personlige sundhedsdata — Tekst: Siff Malue Nielsen | Foto: Anders Kristensen 42 Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016 D anmark har nogle af verdens bedste sundhedsregistre, kliniske databaser og biobanker, der i kombination med CPR-nummeret bidrager til muligheden for at få unik viden om hver enkelt borger. Brugen af borgeres sundhedsdata er et ofte tilbagevendende emne i den offentlige debat, og vandene er delt: Enten jubler man over den stigende mulighed for at lave solid forskning til gavn for samfundet og den enkelte person, eller også er man bekymret for, at ens data bliver misbrugt til fordel for for eksempel kommercielle formål. Læge og forsker, professor Mogens Vestergaard og jurist, Ph.d. Birgitte Kofod Olsen har i løbet af 2015 debatteret dilemmaerne i regi af Lundbeckfonden Lectures i både Aarhus og København. Vi har sat dem stævne på en kold vinterdag til en snak om fordele og ulemper ved den digitaliserede verdens stigende mulighed for både at indsamle og dele befolkningens sundhedsdata. Når jeg siger sundhedsdata, siger I så skræk eller jubel? Mogens: ”Jeg kan godt lide tanken om, at vi hver især deler lidt information om vores sundhedstilstand. Bliver data indsamlet forsvarligt og analyseret ordenligt, kan det på sigt både gavne os selv og sundhedsvæsenet. Omvendt skal man også forholde sig til, at den voksende mængde af information, som efterhånden florerer om hver enkelt borger, åbner for nogle dilemmaer og udfordringer. Data er kommet for at blive, data er en ressource, men data kan også misbruges.” Birgitte: ”Jeg starter også med at sige jubel, fordi der ligger så mange muligheder i den mængde af data, vi har om befolkningen. Det gør os i stand til at forbedre behandlingsforløb og forebygge sygdomme. I sidste ende kan det også gavne samfundet økonomisk. Omvendt kan jeg også blive forskrækket, fordi det er muligt at koble sundhedsdata sammen med big-data, som er alt det, der ellers bliver indsamlet om os – vores adfærd på nettet, sociale og geografiske forhold, hvad vi putter i indkøbskurven, og om vi dyrker motion og så videre. Den kombination kan jo blive interessant for kommercielle virksomheder, da man på den baggrund kan udarbejde meget nøjagtige profiler af hver kunde eller patient. Et skrækeksempel ville være, hvis forsikringsselskaberne systematisk begyndte at trække data fra den offentlige sundhedssektor og sammenstillede det med de sundhedsdata, som kunderne selv opgiver mod, at de til gengæld får en lavere præmie. Det giver forsikringsselskaberne mulighed for at risikovurdere hver kunde, og det kan i den grad ende ud i ulighed. Det samme vil kunne gøre sig gældende i sundhedssystemet.” lundbeckfonden.com Der er altid fare for sikkerhedsbrud og misbrug, når man har at gøre med digitalisering og teknik. Men efterhånden er vi så dygtige til at beskytte vores data, at sandsynligheden for læk er lille. Hvad er sundhedsdata? — Sundhedsdata er den information patienten giver, når han/hun er i kontakt med sundhedsvæsenet. Dvs. diagnoser, blodprøveresultater, medicinering osv. Det er følsomme personoplysninger, der som udgangspunkt ikke må anvendes og behandles, med mindre der er indhentet samtykke. Sundhedsdata omfatter også: • ikke-medicinske oplysninger relateret til den fysiske eller mentale tilstand hos en bestemt person, som er indsamlet igennem længere tid • ikke-medicinske oplysninger, der behandles eller vurderes i en medicinsk sammenhæng eller til et medicinsk formål • ikke-medicinske data kombineret med andre data, der indikerer personens helbredstilstand • konklusioner om en persons helbredstilstand, der bygger på de samlede data. — Birgitte Kofod Olsen Hvem har egentligt retten til ’vores’ sundhedsdata? Birgitte: ”Data er noget, der tilhører den private sfære, fuldstændig på samme måde som ”jeg har mig selv, min krop, mine ejendele og så har jeg mine sundhedsdata”. Det betyder, at alle dem, der vil bruge nogle af vores sundhedsdata skal bede om informeret samtykke med mindre der findes et lovgrundlag for at indhente data, eller man kan argumentere for, at samfundets interesse i vores sundhedsdata vejer tungere end hensynet til patienten eller borgeren.” Mogens: ”Informeret samtykke er helt afgørende i forhold til forskningsforsøg, hvor patienterne rent faktisk løber en risiko ved at deltage. Jeg ser dog en udfordring, når det handler om registerforskningen, som er baseret på data, der allerede er indsamlet, og dermed ikke indebærer en risiko for den enkelte. I det her tilfælde gør informeret samtykke blot studierne dyre, vanskelige og fejlbehæftede. Det er næsten en umulig opgave at indhente samtykke på alle studiedeltagere. Helt simpelt kan nogle af patienterne være døde, men det vi ofte er ude for, når vi sender et samtykkebrev ud til borgerne er, at dem der giver deres accept til, at vi må bruge deres data til forskning, er dem, der har overskud, er raske, bedre økonomisk stillet og bedre uddannede. Hvorimod de ældre, dem der Hvad er persondata? — Persondata er oplysninger, der knytter sig til en identificeret person eller en person, der er identificerbar. En forudsætning for at behandle persondata er, at man har et lovligt grundlag fx i form af et samtykke fra den person, som dataene angår. Hvad er informeret samtykke? — Informeret samtykke er en accept eller samtykke, der gives ud fra et grundlag af fyldestgørende og forståelig information fra en sundhedsperson. Hvad er Lundbeckfonden Lectures? — Lundbeckfonden arrangerer en lang række foredrag i København og Aarhus, der skal skabe debat og øge kendskabet til dansk forskning i den brede offentlighed. Nogle af landets førende forskere giver spændende perspektiver på den nyeste frontforskning. Lundbeckfonden har støttet de fleste af de deltagende forskere i deres karriere. 43 er multisyge, har en psykisk lidelse, er demente, eller ressourcesvage, de får ikke læst papirerne igennem og undlader at give samtykke. Det er jo i virkeligheden dem, vi rigtig gerne vil vide noget om. Og så opstår problematikken. Vi ender med at analysere en selekteret målgruppe, og det kan give skævvridning af resultaterne. Forestil jer, hvad der kan ske, hvis læger og politikere lader sig guide af forkerte resultater og implementerer behandlinger som slet ikke er gavnlige for hele patientgruppen eller i værste fald skadelige. Det kan i sidste ende have store konsekvenser for samfundet og befolkningen.” Birgitte: ”En mulighed for at komme uden om den problemstilling vil være at indføre ’privacy by design’. Det vil sige, at man krypterer data, så det ikke er muligt at finde frem til, hvilken person de pågældende data tilhører. CPR-nummeret kan erstattes af et løbenummer eller gøres anonymt på en anden måde, så man ikke umiddelbart kan se, hvem personen er. Frygten er jo, at man ud fra de data, der er brugt, kan finde frem til Hr og Fru Jensen på Blomstervej 14. Teknikken til at undgå det er udviklet, men spørgsmålet er, om samfundet er klar til den fremgangsmåde.” Birgitte Kofod-Olsen og Mogens Vestergaard mødtes en kold vinterdag til en diskussion af de mange dilemmaer, der opstår, når talen falder på sundhedsdata og hvad de kan bruges til. Trods kryptering er der vel stadig fare for misbrug af data? Birgitte: ”Jo, jeg tror vi skal være bedre til at få befolkningen med på vognen. Det juridiske er på plads, teknikken og itsikkerheden er det også langt hen ad vejen, men befolkningen skal have tillid til, at vores data behandles forsvarligt. De skal vide, hvad deres data bruges til, hvilken sikkerhed staten giver for at undgå misbrug, og så skal det være lettere at kunne give samtykke. Lad os for en gangs skyld udnytte teknologien og udvikle en app, hvor vi efter hvert lægebesøg modtager en SMS, hvor vi kan give tilsagn til, hvilken data vi vil videregive. Fuldstændig, som vi skal give accept til brugen af ’cookies’. Måske skulle brugen af sundhedsdata være en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, både i forhold til hvordan sundhedsdata kan gavne samfundet, og hvordan man beskytter sig selv.” Birgitte: ”Der er altid fare for sikkerhedsbrud og misbrug, når man har at gøre med digitalisering og teknik. Men efterhånden er vi så dygtige til at beskytte vores data, at sandsynligheden for læk er lille. Generelt synes jeg, at vi skal forsøge at mane skrækken om misbrug af sundhedsdata i jorden. Bliver data indsamlet forsvarligt og analyseret ordenligt, kan det på sigt både gavne os selv og sundhedsvæsenet. — Mogens Vestergaard 44 Befolkningen er faktisk meget villige til at dele data og tænker forbavsende lidt over deres privatlivsbeskyttelse. Danskere har en tendens til at tænke, ´det har politikerne nok styr på, og bruger de mine data, så er det kun for at give os bedre og mere effektive behandlingsformer´. Her kunne vi måske godt være lidt mere skeptiske, og i det mindste forlange at få at vide, hvad vores data bruges til.” Er det ikke blot vores uvidenhed, der gør os ignorante overfor hvordan og med hvem vi deler vores data? Kan I forstå, at der er opstået dataskræk blandt befolkningen? Mogens: ”Ja, det kan jeg godt. Der har været nogle uheldige sager, som har fyldt meget i medierne. Jeg tror faktisk, at medierne har været med til at piske en stemning op, og inden for de sidste par år, har der primært været fokus på ulemperne. Det er på tide, at kursen vender, og vi får lagt fordelene på bordet.” Hvad er så fordelene? Mogens: ”Der er mindst fire fordele: For det første kan den enkelte patient få indblik i sin egen helbredssituation og have lettere adgang til egne personlige data. Det skaber en form for ejerskabsfølelse af behandlingsforløbet. Før i tiden var data kun noget lægen havde adgang til. For det andet har digitaliseringen gjort det muligt at dele data og på den måde optimere behandlingen af patienter. Det kan for eksempel være livsreddende, hvis informationen om, at en patient er overfølsom overfor penicillin, bliver givet videre i systemet. For det tredje, så skal al sundhedsdata ses som en form for erfaring man kan blive klogere af. Forestil jer, at det ikke var muligt at dele data, så ville lægen kun have sin egen erfaring at trække på. Som det er nu, bliver sundhedsvæsenet hele tiden klogere, fordi data samles og systematiseres. Det er helt essentielt, at sundhedsvæsnet bliver lidt klogere, hver gang en patient er blevet behandlet. Vi skal lære af både de gode og dårlige forløb. For det fjerde er sundhedsdata grundlaget for al god forskning. Jo mere data man har at arbejde med, jo stærkere resultater får man, og jo mere brugbare er de. Forstået på den måde, at resultaterne kan overføres til den virkelige verden og gavne befolkningen.” Birgitte: ”Jeg synes også, det er en stor fordel, at man har mulighed for at dele data med f.eks. medicinalvirksomhederne. Det handler da bare om at få udført så meget forskning som muligt, der kan gavne os alle. Når sundhedsdata bliver anonymiseret, kan man ligefrem overveje at dele sundhedsdata med fødevarekæder, som dermed kan lave forebyggelsesvenlige supermarkeder, der præcis passer til deres kundekreds’ sundhedsforhold. Det er da ’win win’. Sundhedsdata har enorme potentialer, men for at det forbliver under kontrollerede rammer, skal sikkerheden være i orden. Data må ikke være personhenførbart, og befolkningen skal vide, hvad deres data bruges til, ellers overtræder vi den private sfære og dermed lovgivningen.” Lundbeckfondens årsmagasin | #01 April 2016
© Copyright 2024