1. No category

DEBAT - KOMMENTAR
Wegener og DTUs
politik
Jens Laurits Larsen, dr.med.vet., Nødebo, 3480 Fredensborg,
skriver:
Kære Henrik Casper Wegener. Du blev i sin tid som
bromatolog (levnedsmiddelingeniør) ansat ved det, der
dengang hed Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS),
hvor du fik din forskerkarriere og blev højt respekteret
inden for dit felt. Du har i 2007 været med til at stemme
institutionen til DTU, som nu har belønnet dig med en
prorektorstilling. Jeg vil gerne bede dig om en indrømmelse.
Er det højt besungne »høje veterinære stade« og det
veterinære beredskab ikke udviklet i veterinært regi og i
laboratorier spredt i landet (Frederiksberg, Lindholm,
Aarhus)? Og er alle referencefunktionerne ikke et udslag af
en dygtigt drevet institution? Med bl.a. din indsats kan DTU
nu pynte sig med en hel fjederham. Til orientering skal
oplyses, at SVS/Lindholm i 2004 fik en bestyrelse, i 2005 en
ny direktør og blev i 2007 overført til DTU ved
enstemmighed i direktionen. Men det skal nævnes at
bestyrelsen ved en afstemning fastslog, at SVS skulle følge
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) til Københavns
Universitet. De ansatte blev naturligvis ikke spurgt og den
afgåede direktør ej heller, men en besynderlig ministeriel
afgørelse blev truffet. Beslutningen efterlod de fleste, om
ikke alle medarbejdere i en tilstand af stor forundring. Altså
en problematisk enstemmighed.
Jeg har siden 1998 skrevet flere artikler i Politiken, Dansk
Veterinærtidsskrift og sidst i Weekendavisen om de talrige
overgreb, de veterinære institutioner har været udsat for. Det
mest absurde er, at SVS/ Lindholm (Veterinærinstituttet) er havnet
ved DTU. Hvori består visdommen at splitte et så lille og specifikt
fagområde, som det veterinære på to universiteter og vælge et
teknisk universitet, uden noget som helst fagligt fællesskab til at
varetage beredskabet, og hvorfor gør andre lande ikke det
samme? Fordi de ved, hvad det veterinære beredskab går ud på.
Din gamle institution har i det sidste decennium været kastebold
mellem tre ministerier og en række dåbsakter med bl.a. navnet,
Danmark Fødevareforskning. Et komplet misvisende navn, men
måske forklaringen på hændelsesforløbet. Her vil jeg gerne være
lidt polemisk og antyde, at netop det navn måske har fået DTUs
tidligere rektor til at tænke strategisk. Denne institution vil være
en gevinst for DTU. Fødevarer og resistens er der penge og prestige
i, også kan vi på sigt overtage hele levnedsmiddelingeniøruddannelsen og frigøre os for de dygtige og
besværlige veterinærer. Uheldigvis fulgte det omkostningstunge
veterinære beredskab med i købet.
Som »pensioneret professor« har jeg erkendt, at dygtige
medarbejdere betyder mere end fine bygninger (ca. 140 bliver
fyret på DTU), og så har jeg udviklet idiosynkrasi over for de tomme
ord (managementvolapyk), som I flittigt bruger. Vi har i dag, efter
hvad jeg ved, et fuldt opdateret beredskab, som har inddraget de
mest avancerede teknikker og let kan indarbejde nye.
Det har hidtil foregået uden DTUs medvirken, så det er meget søgt
at påstå, at en synergi med DTU, som er betinget af en
sammenlægning, var af særlig betydning for det veterinære
beredskab. DTU behersker simpelthen intet fagområde, der er
basalt i det veterinære beredskab. Et særligt cadeau og
anerkendelse af SVS/Lindholms faglige niveau omkring diagnostik
af eksotiske sygdomme var indsatsen ved afklaringen af det
seneste mund- og klovesygeudbrud i England. Jeres
chancebetonede flyttetanker og outsourcing kan forvolde
ubodelig skade med tab af viden og ekspertise. DTUs brutale
personalepolitik vil kunne blokere for rekrutteringer og dermed
ekspertise. Den vil alene kunne styres, såfremt veterinærområdet
er samlet.
Kendsgerninger
1. Om fødevaresikkerhed. 1 2000 fjernedes 33 lokalt forankrede
Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheder og dermed ca. 100
mikrobiologstillinger. I stedet fik vi en problematisk egenkontrol og
en »smiley«-ordning, hvis værdier betvivles. Ligeledes at DTUs
»entydige organisations- og ledelsesmodel« samt metoder var
afgørende for det veterinære beredskab.
2. Alt i det veterinære beredskab handler om diagnostik, diagnostik
og diagnostik og dermed en faglighed, der i højeste grad besiddes
af veterinærer, og som var på plads i veterinært regi fra 1773, da
Peter Christian Abildgaard åbnede Veterinærskolen, (kvægpesten
var medvirkende årsag), og til 2007, hvor en ny direktion på
Danmarks Fødevareforskning med en søgt ikke faglig
argumentation valgte DTU.
3. Der har altid været et nært samarbejde mellem de veterinære
institutioner og KVL. Der har været fælles projekter, rekrutteringer
begge veje, levering af undervisningsmateriale, undervisning,
censorer mv. Det havde været naturlig at opretholde
veterinærområdets styrke ved at samarbejde de to institutioner
under KU. Nu er der lagt op til svækkelser fra både DTU og KU. De
faglige synergier kunne helt klart forstærke flere professorater og
dermed under— visningen. Noget der ville være utænkeligt ved
DTU.
4. Øen Lindholm blev i sin tid valgt strategisk af hensyn til smitterisici.
Når smitte kim (o.a. terrorister) slipper ud, skyldes det altid
menneskelige fejl. Lindholm er sikret på højt niveau, og andet steds
er tilsvarende institutioner placeret langt fra alfarvej. Derfor blev
Statens Serum Institut i 1901 netop placeret langt ude på Amager.
En flytning til Lyngby vil få større konsekvenser, hvis udslip skal
inddæmmes.
5. DTU finansierer i øjeblikket et underskud på 40 mio. kr. på de
veterinære aktiviteter, men det vidste DTU vel på forhånd. Da jeg
sad i Det rådgivende veterinære Forskningsudvalg overførtes et
underskud på 30 mio. kr. til SVS ved rokeringer. For mig er det
relevant at vide, om dette underskud på 40 mio. kr. indeholder
koncernbidrag (180.000 kr. pr. medarbejder?) og overheads på 113
% (på løn). Min holdning er, at det veterinære beredskab skal
finansieres til et fagligt ansvarligt niveau - så hvis ikke, bliver det
politikernes ansvar. Bruges de penge, der følger det veterinære
beredskab til andet end at opretholde et specifikt, diagnostisk
spektrum?
6. Om Lindholm: COWI har skrevet en rapport, der lever op til
rekvirentens krav. Den er betvivlet af andre som tendentiøs. Der er
udkantsdanmarks aspekter i det, og lokalsamfundet mener, at de
ansatte på Lindholm har en positiv effekt i lokalsamfundet. Der er
gennem de seneste år investeret 200 mio. kr. på Lindholm til en
fuldt udbygget up to date institution. Så der forefindes
velfungerende faciliteter, som fuldt ud tilgodeser de nuværende
aktiviteter, herunder referencefunktioner. Nu vil man så bygge for
1,2 mia. kr. i Lyngby, alt imens regeringen kæmper for en rabat på
Danmarks EU-bidrag på 1 mia. kr. Flytningen indbefattende farlige
smitstoffer vil nok blive kompliceret med visse risici.
DEBAT - KOMMENTAR
Spørgsmålet er så: Har vi råd til at spille hasard med dyrevelfærden
og landbrugseksporten? Og står den fortænkte synergi og
besparelse mål med den risiko, der løbes?
Det skal bemærkes, at alle veterinære laboratorier indtil 2007
var udbyggede og fuldt funktionsdygtige, og nu er der blevet
rigeligt med plads. Som skatteyder må man betvivle
ansvarligheden i det, der er sket. Mener man i Danmark, at mundog klovsyge og svinepest skal placeres hos ingeniører?
Den usikkerhed, som DTU har påført ansatte kolleger, der
rask væk fyres, selv om de har accepteret at skifte
arbejdsplads, er for mig uansvarlig og også umenneskelig.
Det har nu stået på i fem år og vil fortsætte. Så den entydige
Svar fra DTUs prorektor
Jens Laurits Larsens indlæg i dette nummer af DVT indeholder en
række misforståelser og fejlagtige påstande. Nogle af dem er rettet
mod min person, og hertil kan jeg sige følgende:
•
Bestyrelsen for Danmarks Fødevareforskning
var efter to afstemninger delt midt over i spørgsmålet om,
hvorvidt institutionen skulle fusionere med DTU eller
Københavns Universitet. På den baggrund blev det ministeren,
som besluttede, at DFVF skulle fusionere med DTU. Hverken
DFVFs direktør eller Øvrige ledelse havde indflydelse på
beslutningen.
•
Stillingen som prorektor ved DTU besættes på
baggrund af et åbent opslag og er naturligvis ikke en personlig
belønning.
Hvad angår Jens Laurits Larsens øvrige påstande henviser jeg til
mit indlæg i Weekendavisen 17. august. Hermed betragter jeg for
min del diskussionen med Jens Laurits Larsen som afsluttet.
Henrik Caspar Wegener
Prorektor, DTU Henrik Caspar Wegener
(f. 1958) er prorektor
ved DTU og adjungeret professor ved Københavns Universitet i
sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker
(zoonoseepidemiologi).
organisations og ledelsesmodel DTU valgte som motiv har
været en fiasko. Fagligheden udtyndes i de nye
ledelseshierarkier og kan ikke opretholdes med et tab af ca.
44 % medarbejdere.
Det er paradoksalt, at et ministerium for videnskab accepterer,
at ét universitet øger optaget af studerende, mens et andet
undergraver dette ved at fjerne talrige af de job, som var beregnet
til netop disse kandidater. Mangler der koordination?