Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juli 2016 (OR. en) 11569/16 JUR 379 INST 329 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen 18. juli 2016 Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Komm. dok. nr.: COM(2016) 463 final Vedr.: BERETNING FRA KOMMISSIONEN Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 463 final. Bilag: COM(2016) 463 final 11569/16 bh DA EUROPAKOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.7.2016 COM(2016) 463 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 {SWD(2016) 230 final} {SWD(2016) 231 final} DA DA Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 I. Indledning .............................................................................................................................................. 3 II. Håndhævelse inden for prioriterede politikområder.............................................................................. 4 1. Et nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne ..................................................................... 4 2. Et forbundet 'digitalt indre marked'....................................................................................................... 6 3. En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik ................................................ 6 4. Et stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag ...................................6 5. En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union ................................................................ 9 6. Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid ....................10 7. Mod en ny migrationspolitik ................................................................................................................ 12 8. Samarbejde med medlemsstaterne om at sikre korrekt implementering af EU-retten .......................12 8.1. Status på implementeringsplaner ................................................................................................... 13 8.2. Status på forklarende dokumenter ................................................................................................. 13 III. Traktatbrudsprocedurer ....................................................................................................................... 16 IV. Før en traktatbrudsprocedure indledes ............................................................................................... 17 1. Afdækning af problemer ...................................................................................................................... 17 1.1. Sager indledt på eget initiativ ......................................................................................................... 17 1.2. Klager og andragender ................................................................................................................... 17 2. Problemløsning .................................................................................................................................... 19 V. De forskellige faser af traktatbrudsproceduren ................................................................................... 22 1. Den administrative procedure ............................................................................................................. 22 2. Domstolens domme i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 2, TEUF .............................................25 VI. Gennemførelse af direktiver ................................................................................................................ 27 1. Forsinket gennemførelse...................................................................................................................... 27 2. Sager anlagt ved Domstolen i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 3, TEUF................................29 VII. Konklusioner .................................................................................................................................... 31 2 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 I. Indledning En effektiv anvendelse af EU-retten er afgørende for, at fordelene ved Den Europæiske Unions politikker når ud til offentligheden og virksomhederne. En hensigtsmæssig anvendelse af retten sikrer, at borgere og virksomheder kan udnytte deres rettigheder og opnå hurtig og effektiv appel, hvis rettighederne tilsidesættes. Derfor er sikring af, at EU-retten implementeres, et prioritetsområde for Europa-Kommissionen. Hvis retten ikke er implementeret, eller hvis den ikke anvendes korrekt, svækkes EU's fundament. At føre tilsyn med og forbedre anvendelsen af EU-retten er en prioritet for Juncker-Kommissionen og spiller en nøglerolle i pakken om bedre regulering 1. Resultaterne af dette tilsyn indgår i evalueringer af lovgivningen, konsekvensanalyser i forbindelse med nye initiativer og, mere generelt, i lovgivningsprocessen. Formålet er både at forbedre implementeringen og håndhævelsen af eksisterende lovgivning og at øge kvaliteten af ny lovgivning. Medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre direktiver rettidigt og nøjagtigt og for korrekt 2 anvendelse og implementering af EU-retten som helhed . Som traktaternes vogter fører Kommissionen tilsyn med medlemsstaternes foranstaltninger og sikrer, at deres lovgivning er i 3 overensstemmelse med EU-retten . Der er fokus på at sikre, at medlemsstaterne overholder EUlovgivningen, i samarbejde med medlemsstaterne og ved at yde den støtte og bistand, der er behov for. Hvis Kommissionen bliver opmærksom på en mulig tilsidesættelse, er det første skridt at drøfte sagen med medlemsstaten, der opfordres til at løse problemet hurtigt og effektivt i overensstemmelse med de EU-retlige regler. Hvis det ikke lykkes at løse problemet på denne måde, kan Kommissionen indlede en formel traktatbrudsprocedure. Hvis en medlemsstat stadig ikke overholder EU-retten, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen. Som det sidste skridt kan der pålægges en bøde, hvis medlemsstaten ikke efterlever Domstolens dom eller ikke giver Kommissionen meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv 4. Denne årsberetning belyser hovedaspekterne af udviklingen på håndhævelsesområdet i 2015. Årsberetningens opbygning afspejler, at denne Kommission har sat fokus på håndhævelse inden for de politiske prioritetsområder. Kommissionen iværksatte håndhævelsesforanstaltninger f.eks. inden for migrant- og asylområdet, hvor fuld og konsistent anvendelse af de fælles regler om asyl og ulovlig migration kom i rampelyset på baggrund af flygtningekrisen. Et andet eksempel er retsakter, der tidligere hørte ind under den tredje søjle, inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, hvor fuld gennemførelse og implementering af EU-retten er afgørende for en koordineret reaktion fra EU på sikkerhedstrusler. Ud over prioritetsområderne undersøges det i de dokumenter, der er knyttet til rapporten 5, hvor godt EU-retten blev anvendt, samt hvilke udfordringer der er for de enkelte medlemsstater og de enkelte politikområder. 1 2 3 4 5 I maj 2015 fremlagde Kommissionen en række initiativer til at fremme åbenhed og gennemsigtighed i EU's beslutningsproces, forbedre kvaliteten af ny og eksisterende lovgivning, så EU-politikkernes målsætninger opfyldes med den størst mulige effektivitet og nyttevirkning, se: COM(2015)215 final. Artikel 291, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 17 TEUF "[Kommissionen] drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten [...]". Artikel 258 og 260, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). SWD(2016) 230 final – SWD(2016) 231 final. 3 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 II. Håndhævelse inden for prioriterede politikområder At sikre bedre anvendelse og implementering af EU's retsakter er en forudsætning for opfyldelse af EU's politiske mål generelt og navnlig Juncker-Kommissionens politiske prioriteter. Kommissionen benytter sig af en lang række værktøjer, herunder traktatbrudsprocedurer, for at opnå EU's politiske målsætninger. Årsberetningen for 2015 giver et overblik over Kommissionens handlinger i den henseende. 1. Et nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne Juncker-Kommissionens første prioritet er at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere investeringer, der skaber arbejdspladser. Det går imidlertid ud over indsatsen for at skabe de rigtige lovgivningsrammer med henblik på at støtte virksomheder og jobskabelse, hvis EU-retten ikke implementeres korrekt og rettidigt. Håndhævelse af anvendelsen og implementeringen af EU-retten bidrager således også betydeligt til at skabe arbejdspladser, vækst og investeringer. Kommissionens håndhævelsesaktiviteter i 2015 fokuserede på følgende områder: Håndhævelse af EU-retten på konkurrenceområdet Kommissionen gjorde en aktiv indsats for at håndhæve reglerne om karteller og statsstøtte. Der blev f.eks. indledt traktatbrudsprocedurer vedrørende tildeling af privilegerede rettigheder til en offentligt ejet virksomhed i forbindelse med et lands vandkraftskoncessioner. Desuden undersøgte Kommissionen lovbestemmelser, som begrænsede nationale konkurrencemyndigheders beføjelser. Kommissionen fulgte aktivt op på retssager i medfør af artikel 260, stk. 2, TEUF ved at anmode Domstolen om at pålægge bøder i form af faste beløb og tvangsbøder for de medlemsstater, der ikke krævede ulovlig og uforenelig statsstøtte tilbagebetalt. Konsekvent håndhævelse af beslutninger er afgørende for troværdigheden af Kommissionens kontrol med statsstøtte. Håndhævelse af EU-retten på arbejdsmiljøområdet Korrekt og rettidig gennemførelse og anvendelse af EU-direktiver på arbejdsmiljøområdet er afgørende for at sikre effektiv beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed samt sikre lige konkurrencevilkår i hele det indre marked, som bidrager til vækst, arbejdspladser og investeringer i EU. 6 Kommissionen iværksatte kontrol af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om tilpasning af direktiverne på arbejdsmiljøområdet til forordningen om klassificering, mærkning og emballering af 7 stoffer og blandinger . Ved at sikre forbindelsen mellem arbejdsmiljødirektiverne og forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger udgør dette direktiv et vigtigt bidrag til at beskytte arbejdstagernes sundhed mod risikoen for at blive udsat for farlige kemikalier. Kommissionen udfører også kontrol af, om medlemsstaterne korrekt har gennemført Rådets direktiv 8 om iværksættelse af rammeaftalen om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren . Håndhævelse af EU-retten på uddannelsesområdet Korrekt anvendelse af EU-lovbestemmelser på uddannelsesområdet påvirker i høj grad EU-borgernes rettigheder, herunder mobile studerende. De klager, som Kommissionen har modtaget inden for dette område, vedrører adgang til uddannelse og især sager om bl.a. lige behandling med hensyn til stipendier, tilskud og lån, undervisningsgebyrer, sprogkrav, billigere transport for studerende eller administrationspraksis. Kommissionens hovedmålsætning er at fremme borgernes læringsmobilitet 6 7 8 Direktiv 2014/27/EU. Forordning (EF) nr. 1272/2008. Direktiv 2010/32/EU. 4 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 gennem korrekt anvendelse af EU-retten, hvilket styrker borgernes uddannelseskarrierer og dermed bidrager til at skabe arbejdspladser og vækst. Håndhævelse af EU-retten på miljøområdet Kommissionen målrettede sin håndhævelse af EU's miljøregler mod opfyldelse af Europa 2020målene og at bidrage til en stærkere og mere "cirkulær" økonomi, hvor ressourcerne bruges mere bæredygtigt. Effektiv håndhævelse af miljøretten er ikke kun en del af at bevare retssikkerheden og en forudsætning for at skabe et sundere miljø over hele EU. Det bidrager også til sikre lige konkurrencevilkår for alle medlemsstater og økonomiske aktører, som skal overholde miljøkravene. Streng håndhævelse stimulerer også markedet til at finde innovative metoder til at øge ressourcernes effektivitet og mindske afhængigheden af import. Denne innovation kan give EU's virksomheder en konkurrencefordel og skabe arbejdspladser. I nogle medlemsstater er der fortsat betydelige mangler i gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning. Det gælder især inden for affaldshåndtering, infrastruktur til spildevandsbehandling og overholdelse af grænseværdier for luftkvalitet. Kommissionen fortsatte med at imødegå disse mangler med retlige midler, navnlig traktatbrudsprocedurer, men også ved at støtte overholdelse. F.eks. støtter Kommissionen forbedringer af den kommunale affaldshåndtering i regioner med en dårlig eller gennemsnitlig præstation. På grundlag af hver enkelt medlemsstats situation med hensyn til affaldshåndtering udarbejdes der "køreplaner" med henstillinger med henblik på at forbedre de enkelte landes kommunale affaldshåndtering. Sådanne initiativer bidrager til at gennemføre den "cirkulære økonomi", 9 som Kommissionen lancerede i december 2015 . Håndhævelse af EU-retten på landbrugsområdet Kommissionens håndhævelsesstrategi fokuserede på at sikre, at landbrugsforanstaltninger med det største potentiale for at understøtte vækst og skabe arbejdspladser blev implementeret. Medlemsstaternes korrekte implementering af bestemmelserne om den direkte betalingsordning som led i 2014-2020-reformen af den fælles landbrugspolitik var en prioritet. De årlige direkte betalinger beskytter grundlæggende landbrugernes indkomst mod de stød, som landbruget er udsat for, f.eks. prisændringer og vejrliget. Det bidrager til at forebygge for store tab af arbejdspladser og produktion både inden for landbruget og de mange andre sektorer, der er afhængige af landbruget. Kommissionen førte også nøje tilsyn med gennemførelsen af EU-kvalitetsmærkningsordninger, som gør det muligt for landbrugere og fødevareproducenter at opnå genkendelse hos forbrugerne af produkter med bestemte oprindelsesegenskaber (de såkaldte geografiske betegnelser). Desuden blev der udført overholdelseskontrol i den økologiske sektor for at forebygge, opdage og imødegå svig og styrke forbrugertilliden. Der blev også gjort en stor indsats for sikre, at medlemsstaterne støtte til udvikling af landdistrikter via programmer til udvikling af landdistrikter ydes i overensstemmelse med de relevante EU-regler og kriterierne for de godkendte programmer. Håndhævelse af EU-retten om maritime anliggender og fiskeri Kommissionen førte nøje tilsyn med områder inden for bevarelse af fiskebestande og udførte kontrol, som spiller en vigtig rolle i opbygningen af en "cirkulær" økonomi med bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Det vil bidrage til at sikre arbejdspladser og vækst i fiskerisektoren på længere sigt. Der blev fokuseret på systemiske mangler i nationale systemer for fiskeritilsyn, som giver mulighed for ulovligt fiskeri, som ikke bliver opdaget, hvilket går ud over sektorens bæredygtighed. I overensstemmelse med EU's målsætning om at blive en stærkere global aktør inden for fiskeriet gik Kommissionen også ind i flere sager med manglende respekt for EU's eksterne enekompetence. 9 COM(2015)614 final. 5 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 2. Et forbundet 'digitalt indre marked' Kommissionens håndhævelsesstrategi inden for kommunikationsnetværk, indhold og teknologi var målrettet mod prioritetsområder. Prioriteterne omfatter bl.a. strukturelle lovelementer inden for elektronisk kommunikation, f.eks.: de nationale reguleringsmyndigheders uafhængighed, respekt for høringsprocedurer og tidsfrister i markedsgennemgangen, spektrumforvaltning og etableringsretten. Håndhævelsesaktiviteterne vedrørte også centrale bestemmelser om at bevare det indre marked inden for audiovisuelle tjenester, f.eks. oprindelsesland og modtageretten. Desuden udførte Kommissionen overensstemmelseskontrol af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om 10 videreanvendelse af offentlige oplysninger . 3. En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik Ifølge Kommissionens "rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende 11 klimapolitik" er "fuld gennemførelse og streng håndhævelse af eksisterende energilovgivning og anden relateret lovgivning den højeste prioritet for etablering af energiunionen." Kommissionen førte nøje tilsyn med anvendelsen af EU-retten på klima- og energipolitikområdet. Kommissionen udførte systematisk kontrol af medlemsstaternes gennemførelse af og overensstemmelse med: • • • • • • • • • • direktiverne om den tredje energipakke 12 direktivet om offshoresikkerhed 13 energieffektivitetsdirektivet 14 direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 15 direktivet om vedvarende energi 16 direktivet om olielagre 17 og 18 direktivet om radioaktivt affald direktiverne om ordningen for handel med emissioner i EU 19 direktivet om brændstofkvalitet 20 og direktivet om geologisk lagring af kuldioxid 21. Kommissionen indledte 15 traktatbrudsprocedurer om forsinket gennemførelse af direktivet om offshoresikkerhed. Desuden blev der systematisk iværksat EU Pilot-dialoger 22 og traktatbrudsprocedurer vedrørende manglende overholdelse af rapporteringsforpligtelser, især i henhold til energieffektivitetsdirektivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne samt 23 forordningen om naturgasforsyningssikkerhed . Det resulterede i næsten 100 % overholdelse af de pågældende rapporteringsforpligtelser. 4. Et stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag Det indre marked giver europæiske virksomheder enorme muligheder og giver forbrugerne flere valgmuligheder og lavere priser. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere, hvor 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Direktiv 2013/37/EU. COM(2015)80. Direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF. Direktiv 2013/30/EU. Direktiv 2012/27/EU. Direktiv 2010/31/EU. Direktiv 2009/28/EF. Direktiv 2009/119/EF. Direktiv 2011/70/EURATOM. Direktiv 2008/101/EF og 2009/29/EF. Direktiv 2009/30/EF. Direktiv 2009/31/EF. Se afsnit IV(2) i denne rapport. Forordning (EU) nr. 994/2010. 6 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 de vil. Men fordelene kan ikke udnyttes, hvis reglerne om det indre marked ikke anvendes eller implementeres, eller hvis de undermineres af andre hindringer. Håndhævelse af EU-retten vedrørende det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er 24 Kommissionens nye strategi for det indre marked indebærer en mere helhedsorienteret tilgang til reglerne om det indre marked, herunder anvendelse af en smart håndhævelsesstrategi. Det omfatter alle faser i den politiske proces fra politikudformning og gennemførelse til orientering i overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning. Det omfatter også bedre integration af evaluerings- og håndhævelsesaspekter i politikudformningen, bedre bistand og vejledning til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af reglerne for det indre marked. Strategien forudser også en mere konsekvent og effektiv håndhævelsespolitik med sigte på at forbedre den generelle overholdelse af reglerne for det indre marked og EU-lovgivningen generelt. I overensstemmelse med den nye tilgang udarbejdede Kommissionen og flere medlemsstater nationale strategier for offentlige udbud med sigte på at imødegå de bagvedliggende årsager til systemiske og gentagne problemer. Kommissionen var i dialog med medlemsstaterne om specifikke emner for at hjælpe med at forebygge vanskeligheder med implementeringen. Desuden påtog Kommissionen sig at afdække specifikke anvendelses- og implementeringsproblemer som følge af reglerne om offentlige udbud inden for sektorer som sundhed, it, energi og affaldshåndtering. Kommissionen handlede også på konstaterede brud på reglerne om det indre marked vedrørende selskabsform og aktieposter i medfør af tjenestedirektivet. Det medførte indledning af 10 EU Pilotdialoger og 6 traktatbrudsprocedurer i 2015. 25 påvirker i betydelig grad Sager om traktatbrud vedrørende direktivet om forsinket betaling medlemsstaternes finansielle tilpasningsprogrammer. Betalinger af restance til private leverandører i medfør af direktivet er omfattet af aftalememorandummet mellem den europæiske stabilitetsmekanisme og Grækenland og af overvågningen efter Portugals program. Eftersom disse programmer sætter en specifik tidsfrist for alle offentlige restancer, kan det have konsekvenser for overholdelsen af forpligtelser i henhold til direktivet om forsinket betaling. Håndhævelse af EU-retten om forbrugerbeskyttelse Domstolen har hele tiden styrket princippet om, at medlemsstaternes procesregler skal tage højde for, at forbrugerne generelt er stillet ringere, således at de effektivt kan nyde godt af EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning. I 2015 udviklede Domstolen denne retspraksis yderligere på grundlag af principperne om ex officio-kontrol ved de nationale domstole, ækvivalens og effektivitet. Kommissionen har derfor rejst spørgsmålet om konsekvenserne af Domstolens retspraksis baseret på disse principper over for enkelte medlemsstater i EU Pilot-dialoger, men også i traktatbrudsprocedurer. Kommissionen har også bestilt en undersøgelse af, hvordan Domstolens retspraksis påvirker medlemsstaternes procedurer. Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer for forsinket gennemførelse af direktivet om alternativ 26 tvistbilæggelse, som vedrører udvikling af et effektivt system for alternativ tvistbilæggelse for forbrugere kombineret med en onlineplatform. Kommissionen vurderede også kvaliteten af de 27 nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder , som bl.a. gælder onlinekontrakter. Som følge af disse kontroller indledte Kommissionen 20 EU Pilot-dialoger vedrørende manglende overholdelse af direktivet. 24 25 26 27 COM(2015)550 final. Direktiv 2011/7/EU. Direktiv 2013/11/EU. Direktiv 2011/83/EF. 7 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Mange medlemsstater fortsatte med lovændringer i 2015 for at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med direktivet om urimelig handelspraksis 28. Samtidig fortsatte Kommissionen sit arbejde med at ajourføre sine retningslinjer om anvendelsen af direktivet 29 for at fremme virksomhedernes overholdelse og håndhævelsen i medlemsstaterne. Tilsvarende affødte EU Pilotdialoger og traktatbrudssager vedrørende gennemførelse af direktivet om pakkerejser 30 lovændringer i flere medlemsstater. Ændringerne sigter mod overholdelse af kravet om, at rejsearrangører og/eller formidlere skal godtgøre, at de stiller tilstrækkelig garanti til i tilfælde af insolvens eller konkurs at sikre tilbagebetaling af erlagte beløb og hjemtransport af forbrugeren. I december 2015 fremlagde 31 32 Kommissionen også en rapport om anvendelsen af timesharedirektivet . Endvidere har Kommissionen arbejdet tæt sammen med forbrugermyndigheder om bedre håndhævelse af forbrugerrettighederne. Inden for biludlejningssektoren har fem store biludlejningsvirksomheder indvilliget i at foretage en grundig gennemgang af deres kundehåndtering. Borgerne vil nyde godt af øget klarhed om forsikringspolicer og flere valgmuligheder med hensyn til 33 påfyldning af benzin samt øget prisgennemsigtighed . Håndhævelse af EU-retten vedrørende sundhed og fødevaresikkerhed I 2015 fokuserede Kommissionen på at sikre fuld gennemførelse af direktivet om 34 grænseoverskridende sundhedsydelser . Det omfattede indledning af en række traktatbrudssager, som fik medlemsstaterne til at øge indsatsen for at afslutte gennemførelsen, inden sagerne gik videre til Domstolen. Inden for sundhedssektoren indledte Kommissionen EU Pilot-dialoger om korrekt 35 gennemførelse af direktivet om humane væv og celler . Håndhævelsen inden for dyrevelfærdssektoren begyndte med indledning af traktatbrudsprocedurer mod en række medlemsstater for manglende overholdelse af kravene vedrørende læggehøner og gruppeanbringelse af søer. I 2015 gav de de forventede resultater, idet de fleste sager blev lukket, eftersom de relevante 36 direktiver var overholdt . Håndhævelse af EU-retten om mobilitet og transport Inden for dette område indledte og forfulgte Kommissionen traktatbrudssager om emner, der direkte påvirker færdiggørelsen af det indre marked, navnlig: • • • • diskriminerende brugerafgifter for personbiler restriktioner vedrørende udenlandske vognmænds adgang til nationale markeder for vejtransport hindring af etableringsretten som følge af monopollignende betingelser for rekruttering af havnearbejdere begrænsninger af levering af transportydelser og varernes frie bevægelighed som følge af national lovgivning om mindsteløn. I 2015 øgede medlemsstaterne deres indsats for at efterleve Domstolens afgørelser om fuld anvendelse af bestemmelserne i den første jernbanepakke. Det betød, at Kommissionen kunne lukke de tilhørende traktatbrudsprocedurer over for tre medlemsstater. Medlemsstaterne gjorde imidlertid 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Direktiv 2005/29/EF. SEC(2009)1666. Direktiv 90/314/EØS. COM(2015)644 final. Direktiv 2008/122/EF. http://ec.europa.eu/justice/newsroom/consumer-marketing/news/150713_en.htm. Direktiv 2011/24/EU. Direktiv 2004/23/EF. Direktiv 1999/74/EF og 2008/120/EF. 8 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 ikke en tilsvarende indsats for at gennemføre direktivet om oprettelse af et fælles europæisk 37 jernbaneområde rettidigt. Derfor indledte Kommissionen 20 traktatbrudsprocedurer. Kommissionen gjorde en aktiv indsats for at fremme brugen af digitale teknologier, især inden for vejtransportsektoren. Tilsynet med anvendelsen af EU-retten på dette område er intensiveret, og i 2015 blev adskillige traktatbrudsprocedurer indledt eller fortsat vedrørende anvendelsen af direktivet 38 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer . Overensstemmelseskontrol med 39 gennemførelsen af direktivet om kørekort betød, at der blev indledt 20 traktatbrudsprocedurer i 2015. Håndhævelse af EU-retten om direkte skatter Kommissionen fulgte op på tre initiativer om overholdelse af EU-retten om direkte skatter, som blev iværksat mellem 2011 og 2014. Alle tre sigter mod at gavne skatteyderne. Det første initiativ handler om at undersøge, om medlemsstaterne har lige skattemæssig behandling af borgere, der arver aktiver 40 i en anden medlemsstat . Det andet initiativ handler om at kontrollere, om borgere, der bor i en 41 medlemsstat, men arbejder i en anden (grænsearbejdere) behandles lige skattemæssigt set . Det tredje initiativ, som blev iværksat i slutningen af 2014, supplerer og fuldstændiggør de to andre ved at undersøge den skattemæssige behandling af borgere, som faktisk flytter fra en EU-medlemsstat til en 42 anden (mobile borgere) . 5. En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union Udvikling af kapitalmarkedsunionen, afslutningen af bankunionen og fremme af grænseoverskridende investeringer spiller en central rolle for finansiel stabilitet. Kommissionens håndhævelsespolitik inden for dette område fokuserede på at føre tilsyn med rettidig og korrekt gennemførelse af de direktiver, der blev vedtaget som led i finansreformen. 43 Der var i sær fokus på direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og direktivet om 44 indskudsgarantiordninger . Gennemførelsen af disse direktiver er en forudsætning for at realisere den nyskabte fælles afviklingsmekanisme, som vil medføre en endnu dybere økonomisk og monetær 45 union. Kommissionen kontrollerede også, om direktiverne om årsregnskaber og gennemsigtighed var blevet rettidigt gennemført i national ret. Desuden udførte Kommissionen overensstemmelseskontrol og indledte efter behov traktatbrudsprocedurer vedrørende manglende overholdelse af: • • • • • 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 direktivet om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med 46 kreditinstitutter og investeringsselskaber 47 direktivet om finansielle konglomerater 48 Solvens II-direktivet og Omnibus II-direktivet 49 direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde 50 direktivet om kreditvurderinger. Direktiv 2012/34. Direktiv 2004/52/EF. Direktiv 2006/126/EF. IP/11/1551. IP/12/340. IP/14/31. Direktiv 2014/59/EU. Direktiv 2014/49/EU. Direktiv 2013/34/EU. Direktiv 2013/36/EU. Direktiv 2011/89/EU. Direktiv 2009/138/EF og 2014/51/EU. Direktiv 2011/61/EU. 9 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 6. Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid Europæere deler værdier og nyder godt af de rettigheder, der udførligt er anført i EU-traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder. En grundlæggende frihedsrettighed i EU er fri bevægelighed for personer. De nationale myndigheders 51 anvendelse af direktivet om fri bevægelighed og den tilhørende EU-ret på lokalt niveau er vigtigt for at sikre, at europæere i fuldt omfang kan nyde godt af deres ret til fri bevægelighed. Manglende klarhed over EU-borgernes rettigheder og forpligtelser kan hindre deres frie bevægelighed. Derfor arbejder Kommissionen på at hjælpe medlemsstaterne med at slå bro over denne informationskløft. Kommissionen er således ved at udvikle et e-læringsværktøj om EU-borgernes ret til fri bevægelighed. Det vil give de nationale myndigheder – som direkte eller indirekte påvirker EU-borgernes ret til fri bevægelighed – et praktisk instrument til at øge forståelsen af de rettigheder og forpligtelser, som den frie bevægelighed medfører, og dermed forbedre anvendelsen i praksis. Der blev gjort betydelige fremskridt i 2015, og værktøjet stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder i 2016. Inden for strafferetten skulle medlemsstaterne i 2015 gennemføre to nøgledirektiver om retfærdighed og grundlæggende rettigheder. Det ene har til formål at sikre passende beskyttelsesforanstaltninger 52 for ofre for kriminalitet (den europæiske beskyttelsesordre ). Det andet indfører minimumsstandarder 53 for sådanne ofres rettigheder, støtte og beskyttelse . Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer over for medlemsstater, der ikke overholdt deres forpligtelser. Den iværksatte eller afsluttede også 54 kontroller om national lovgivnings overensstemmelse med direktiverne om rettigheder i straffesager og åbnede EU Pilot-dialoger, hvor der blev konstateret mangler. Hvad angår retligt samarbejde i civilsager, prioriterede Kommissionen at fremme og beskytte børns rettigheder, især at forebygge og bekæmpe internationale børnebortførelser. Kommissionen mente, at hele spørgsmålet om internationale børnebortførelser (herunder godkendelse af de nye tiltrædelseslande til Haagerkonventionen af 1980 om internationale barnebortførelser) hørte ind under EU's eksterne enekompetence, da der blev vedtaget parallel intern EU-lovgivning (Bruxelles IIaforordningen 55). På baggrund af modstand fra de fleste medlemsstater, og efter at have indledt traktatbrudsprocedurer mod adskillige medlemsstater for ikke at respektere EU's eksterne enekompetence på dette område, forelagde Kommissionen spørgsmålet for Domstolen. Domstolen 56 bekræftede , at EU's eksterne enekompetence omfattede godkendelse af tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen. Efter Domstolens udtalelse genoptog Rådet forhandlingerne om Kommissionens forslag vedrørende dette spørgsmål, som Kommissionen havde offentliggjort i 2015. 57 Inden for databeskyttelse, erklærede Domstolen i sin dom af 6. oktober 2015 Kommissionens safe 58 harbour-beslutning for ugyldig. Domstolen kendte for ret, at Kommissionen i sin beslutning ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at de amerikanske myndigheders adgang til data, der blev overført i henhold til beslutningen, var begrænset, eller at der var effektiv lovbeskyttelse mod sådanne indgreb, med særligt henblik på artikel 7, 8 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Efter dommen udsendte Kommissionen den 6. november 2015 en 59 meddelelse om overførsel af persondata fra EU til USA ifølge databeskyttelsesdirektivet . Det giver et overblik over alternative værktøjer til dataoverførsel over Atlanten ifølge direktivet, når der ikke foreligger en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 Direktiv 2013/14/EU og 2013/50/EU. Direktiv 2004/38/EF. Direktiv 2011/99/EU. Direktiv 2012/29/EU. Direktiv 2010/64/EU og direktiv 2012/13/EU. Forordning (EF) nr. 2201/2003. Udtalelse 1/13. Maximilian Schrems mod Data Protection Commissioner, C-362/14. Kommissionens beslutning 2000/520/EF. Direktiv 95/46/EF. 10 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Inden for området lige behandling og bekæmpelse af forskelsbehandling fortsatte Kommissionen bekæmpelsen af forskelsbehandling af romaer i medlemsstaterne via forstærket håndhævelse af 60 direktivet om ligebehandling uanset race . Kommissionen indledte en traktatbrudsprocedure mod en anden medlemsstat på grund af forskelsbehandling af romabørn på uddannelsesområdet og fortsatte EU Pilot-dialogen med flere andre medlemsstater som følge af mistanke om forskelsbehandling af romaer inden for bolig- og/eller uddannelsesområdet. Kommissionen fortsatte også indsatsen for at styrke de nationale ligestillingsorganer, som er oprettet i henhold til direktiverne om lige behandling med det formål at bekæmpe forskelsbehandling og hjælpe ofre for forskelsbehandling. 61 Den europæiske dagsorden om sikkerhed, som blev vedtaget i 2015 , sigter mod at give medlemsstaterne redskaber til at klare sikkerhedsudfordringer på både kort og lang sigt. I den henseende har Kommissionen indledt EU Pilot-dialoger med 12 medlemsstater, som ikke opfyldte deres forpligtelser ifølge forordningen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer 62. Kommissionen har fortsat arbejdet med at sikre fuld gennemførelse og korrekt implementering af direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor 63 og direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi 64. Endvidere skulle medlemsstaterne i løbet af 2015 gennemføre direktivet om angreb på informationssystemer 65. Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer over for medlemsstater, der ikke overholdt deres forpligtelser. Desuden er korrekt gennemførelse og implementering af retsakter, der tidligere hørte ind under den tredje søjle, inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager et prioritetsområde på dagsordenen. Overgangsperioden i medfør af protokol nr. 36 til Lissabontraktaten sluttede den 1. december 2014. Det indebar en ophævelse af begrænsningerne af retlig kontrol ved EU-Domstolen og af Kommissionens beføjelser i medfør af artikel 258 TEUF om at føre tilsyn med anvendelsen af EUretten inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager. Korrekt gennemførelse og implementering af retsakter, der tidligere hørte ind under den tredje søjle, er afgørende for velfungerende EU-politikker om frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at få et fuldstændigt og nøjagtigt overblik over gennemførelsen af disse retsakter, og for at Kommissionen kan udføre sin rolle som traktaternes vogter, har Kommissionen opfordret alle medlemsstaterne til at indberette deres nationale foranstaltninger til gennemførelse af de retsakter, der gælder for dem, senest den 15. marts 2015, og fristen blev forlænget til den 15. maj 2015. Kommissionen modtog et stort antal indberetninger, men nogle medlemsstater indberettede ikke nogen foranstaltninger til gennemførelse af en række af disse retsakter. I december 2015 kontaktede Kommissionen de medlemsstater, som ikke havde indberettet fuldstændige foranstaltninger til gennemførelse af følgende retsakter: • • • • • • • Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA (kaldet "det svenske initiativ") Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet Rammeafgørelse 2009/315/RIA om udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne Rammeafgørelse 2009/829/RIA om den europæiske kontrolordre Rammeafgørelse 2008/947/RIA om prøvetid og alternative sanktioner Rammeafgørelse 2008/909/RIA om overførsel af fanger. Kommissionen vurderede også de overensstemmelsen med EU-retten. 60 61 62 63 64 65 indberettede Direktiv 2000/43/EF. COM(2015)185 final. Forordning (EU) nr. 98/2013. Direktiv 2011/36/EU. Direktiv 2011/93/EU. Direktiv 2013/40/EU. 11 nationale gennemførelsesforanstaltningers Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 7. Mod en ny migrationspolitik I Kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer fra juli 2014 var migration en af Kommissionens vigtigste prioriteter i dens embedsperiode 2014-2019. I den henseende vedtog 66 Kommissionen i 2015 den europæiske dagsorden for migration . Dagsordenen repræsenterer en ny og overordnet tilgang, som kombinerer både interne og eksterne politikker og er forankret i gensidig tillid og solidaritet mellem EU-medlemsstaterne og institutionerne. Den sætter fokus på effektiv implementering af EU-retten. Medlemsstaternes fuldstændige og konsekvente anvendelse af de fælles regler om asyl og ulovlig migration bør sikres ved Kommissionens systematiske tilsyn. I lyset af dagsordenen prioriterede Kommissionen indsatsen over for tilsidesættelse af retsakter om asyl, med særlig fokus på hurtig behandling af alle sager om forsinket gennemførelse. Ultimo året havde Kommissionen åbnet 37 traktatbrudssager om forsinket gennemførelse af det omarbejdede 67 68 direktiv om asylprocedurer og det omarbejdede direktiv om modtagelsesforhold . I to sager om 69 forsinket gennemførelse af det omarbejdede kvalifikationsdirektiv udsendte Kommissionen begrundede udtalelser til de pågældende medlemsstater. Kommissionen forfulgte også traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater vedrørende forkert gennemførelse og/eller tilsidesættelse af EU-lovgivning på asylområdet. Det drejede sig især om systemiske mangler (som taget op i en yderligere åbningsskrivelse til Grækenland), og i Ungarns tilfælde overholdelse af nylig vedtaget lovgivning med EU-retten på asylområdet og chartret om grundlæggende rettigheder. Endvidere indledte Kommissionen traktatbrudsprocedurer mod fire 70 medlemsstater for ukorrekt implementering af Eurodac-forordningen . Sagerne vedrørte forpligtelsen til at tage fingeraftryk fra mennesker, der søger asyl, eller som ulovligt krydser de ydre grænser, og sende dem videre til Eurodac-systemet. 71 Korrekt implementering af tilbagesendelsesdirektivet spiller en central rolle med hensyn til at opnå dagsordenens mål om at bekæmpe og forebygge ulovlig migration. Inden for dette område sendte Kommissionen administrative skrivelser til medlemsstater vedrørende beslutninger om tilbagesendelse samt om håndhævelsen heraf i overensstemmelse med tilbagesendelsesdirektivet. Endvidere indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat for ukorrekt implementering af direktivet. Kommissionen rapporterede regelmæssigt til offentligheden om status for implementeringen af EU72 retten på asylområdet . 8. Samarbejde med medlemsstaterne om at sikre korrekt implementering af EUretten Et af de centrale mål i pakken om bedre regulering er, at medlemsstaterne anvender og implementerer EU-retten korrekt. Allerede ved udarbejdelsen og i god tid før vedtagelsen af ny lovgivning skal der tages højde for, hvordan den vil blive implementeret. Ifølge Domstolens konsekvente retspraksis skal medlemsstaterne give Kommissionen klar og præcis meddelelse om, hvordan de gennemfører EU-direktiver i national ret 73. Endvidere kan lovgiveren, efter forslag fra Kommissionen, hvor det er berettiget, indsætte en betragtning, som henviser til medlemsstaternes forpligtelse til at levere forklarende dokumenter til Kommissionen ud over teksten i de nationale gennemførelsesforanstaltninger (se afsnit 8.2.). 66 67 68 69 70 71 72 73 COM(2015)240 final. Direktiv 2013/32/EU. Direktiv 2013/33/EU. Direktiv 2011/95/EU. Forordning (EU) nr. 603/2013. Direktiv 2008/115/EF. COM(2015)490 final og COM(2015)510 final. Sag C-427/07, Kommissionen mod Irland, præmis 107. 12 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 8.1. Status på implementeringsplaner I pakken om bedre regulering har Kommissionen forpligtet sig til aktivt at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre og implementere lovgivning ved at udarbejde implementeringsplaner for visse direktiver og forordninger. Det er medlemsstaterne, der har ansvaret for at anvende EU-retten, men formålet med implementeringsplanerne er at hjælpe medlemsstaterne med at anvende EU-retten effektivt og rettidigt. Planerne identificerer udfordringer for medlemsstaterne, som medlemsstaterne skal tage højde for i forberedelserne til gennemførelse og implementering af lovgivningen. Planerne stiller også en lang række værktøjer til rådighed for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre EU-retten, f.eks. vejledninger, ekspertgrupper og specialiserede websteder. Fem forslag til direktiver udstedt af Kommissionen i 2015 – et om beskæftigelse og social inklusion og fire om miljø – blev ledsaget af implementeringsplaner. Der blev udarbejdet en implementeringsplan for Kommissionens forslag til et direktiv om at lette 74 handicappede forbrugeres adgang til en række produkter og tjenesteydelser . I planen skitseres Kommissionens bistand til medlemsstaterne inden for følgende vigtigste risikoområder: korrekt gennemførelse af direktivet inden for to år og korrekt anvendelse heraf fra seks år fra vedtagelsen tilstrækkeligt tilsyn med og evaluering af direktivet, hvilket skal sikres ved rapporter hvert femte år en indsats for at sikre, at forbrugerne er bevidste om de produkter og tjenesteydelser, som direktivet vedrører. Dette vil kræve tæt samarbejde med økonomiske aktører, interessenter og nationale myndigheder. En implementeringsplan ledsagede også fire forslag til direktiver, der indgår i pakken om cirkulær økonomi 75. Forslagene ændrer seks direktiver om affaldshåndtering: om affald 76, emballage og emballageaffald 77, deponering af affald 78, udrangerede køretøjer 79, batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer 80, og affald af elektrisk og elektronisk udstyr 81. Planen afdækker følgende udfordringer for implementeringen og skitserer eventuelle støttetiltag fra Kommissionen: At nå målene inden for tidsfristerne. Det indebærer udvikling af en infrastruktur for separat indsamling og behandling af affald, opdatering af affaldshåndteringsplaner, håndhævelse og koordinering mellem myndigheder på alle niveauer, reduktion af deponeringskapacitet samt gennemførelse af økonomiske retsakter Tilsyn og kvalitetsrapportering. Det omfatter dataindsamling og udvikling af mere pålidelige dataverifikationssystemer samt rapporteringsordninger. Kommissionen mener, at disse planer vil hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre og implementere de foreslåede direktiver effektivt. Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes brug af implementeringsplanerne. 8.2. Status på forklarende dokumenter EU-institutionerne og medlemsstaterne aftalte i 2011, at medlemsstaterne, når de indberetter nationale gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen, også kan anmodes om at oplyse om, 74 75 76 77 78 79 80 81 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, COM(2015)615. IP/15/6203. Direktiv 2008/98/EF. Direktiv 94/62/EF. Direktiv 1999/31/EF. Direktiv 2000/53/EF. Direktiv 2006/66/EF. Direktiv 2012/19/EF. 13 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 82 hvordan de har gennemført direktiver i national ret . Kommissionen kan anmode medlemsstaterne 83 om at fremsende de supplerende oplysninger ("forklarende dokumenter") i velbegrundede tilfælde . Forklarende dokumenter spiller en væsentlig rolle i at fremme god forståelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger. De bidrager til forståelsen af tilsynet med overholdelse: Uden disse dokumenter ville Kommissionen få brug for betydelige ressourcer og omfattende kontakt med de nationale myndigheder for at få styr på gennemførelsesmetoderne i alle medlemsstaterne. Eftersom gennemførelsesforanstaltningerne skal indpasses i komplicerede eksisterende lovgivningsrammer, medfører gennemførelsesøvelsen, at flere hundrede foranstaltninger skal undersøges. I 2015 anmodede Kommissionen om forklarende dokumenter i forbindelse med 12 ud af 14 forslag til direktiver, der var forelagt Europa-Parlamentet og Rådet. De 38 direktiver, som Parlamentet og Rådet vedtog i årets løb, omfattede 7 direktiver, hvor Kommissionen havde anmodet om forklarende dokumenter. I dem alle syv blev den aftalte betragtning om behovet for sådanne dokumenter fastholdt i den endelige tekst. 84 I årets løb skulle medlemsstaterne gennemføre 56 direktiver . De skulle fremsende forklarende 85 dokumenter for 11 af dem . Da vurderingen af de nationale foranstaltninger for disse direktiver er en igangværende proces, kan Kommissionen endnu ikke drage nogen konklusioner om kvaliteten af de forklarende dokumenter, den har modtaget. To ud af de 11 direktiver, hvor medlemsstaterne skulle fremsende forklarende dokumenter, vedrører miljøet. Kommissionen modtog 12 forklarende dokumenter vedrørende direktivet om kontrol med 86 risikoen for større uheld med farlige stoffer og 13 vedrørende direktivet om prioriterede stoffer inden 87 for vandpolitikken . Disse dokumenter hjalp Kommissionen med at vurdere gennemførelsen af de pågældende direktiver i de berørte medlemsstater. Et eksempel på god praksis var sammenligningstabellerne fra Ungarn i forbindelse med direktivet om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. De var af god kvalitet og indeholdt de oplysninger, der var behov for, så Kommissionen kunne vurdere fuldstændigheden af Ungarns gennemførelse af dette vigtige direktiv. Fire af de 11 direktiver vedrørte de finansielle markeder. Medlemsstaterne sendte 11 forklarende 88 dokumenter til Kommissionen vedrørende regnskabsdirektivet , 5 vedrørende direktivet om 89 90 gennemsigtighed , 9 vedrørende direktivet om indskudsgarantiordninger og 13 vedrørende 91 Omnibus II-direktivet . I mange tilfælde er de forklarende dokumenter sammenligningstabeller, som generelt omfatter nøjagtige oplysninger om gennemførelse af direktivets bestemmelser og de relevante nationale bestemmelser. De fremsendte dokumenters kvalitet varierer. I et tilfælde viser de, 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 Denne politik er angivet i 1) en fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra Kommissionen og medlemsstaterne (EUT 2011/C 369/02) og 2) i en fælles politisk erklæring af 27. oktober 2011 fra EuropaParlamentet, Rådet og Kommissionen (EUT 2011/C 369/03). Standardbetragtningen i sådanne direktiver har følgende ordlyd: Medlemsstaterne "forpligter sig til at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere forklarende dokumenter, der kan tage form af sammenligningstabeller eller andre dokumenter, der tjener samme formål". Kommissionen skal "i forbindelse med fremsættelse af de relevante forslag i hvert enkelt tilfælde begrunde nødvendigheden og proportionaliteten af at tilvejebringe sådanne dokumenter". For nogle af de 56 direktiver har nogle medlemsstater en overgangsperiode, og andre er ikke berørt. Direktiv 2012/18/EU (ENV), 2013/39/EU (ENV), 2013/34/EU (FISMA), 2013/50/EU (FISMA), 2014/49/EU (FISMA), 2014/51/EU (FISMA), 2013/32/EU (HOME), 2013/33/EU (HOME), 2013/11/EU (JUST), 2012/34/EU (MOVE) og 2014/85/EU (MOVE). Direktiv 2012/18/EU. Direktiv 2013/39/EU. Direktiv 2013/34/EU. Direktiv 2013/50/EU. Direktiv 2014/49/EU. Direktiv 2014/51/EU. 14 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 ud over de nationale bestemmelser, der gennemfører de enkelte bestemmelser i direktivet om indskudsgarantiordninger, hvilke bestemmelser der ikke er blevet gennemført og hvorfor, samt de valgmuligheder og skøn, der er benyttet. I andre tilfælde er de forklarende dokumenter vedrørende 92 Omnibus II-direktivet, som ændrer to tidligere direktiver , ufuldstændige, da de kun vedrører et af de ændrede direktiver og ikke viser en oversigt over gennemførelsen af de andre dele af ændringsdirektivet. To af de 11 direktiver vedrører transport. Kommissionen modtog 6 forklarende dokumenter 93 vedrørende direktivet om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde og 11 vedrørende 94 direktivet om kørekort . Kvaliteten af dokumenterne vedrørende disse direktiver forekommer tilfredsstillende, og de giver Kommissionen de nødvendige oplysninger. Vurderingen af de forklarende dokumenter vedrørende direktivet om kørekort er først ved at gå i gang, da tidsfristen for gennemførelse var 31. december 2015. To af de 11 direktiver vedrørte migration og indre anliggender. Femten medlemsstater fremsendte dokumenter i form af sammenligningstabeller om deres gennemførelse af direktivet om 95 96 asylprocedurer . I forbindelse med direktivet om modtageforhold fremsendte 13 medlemsstater forklarende dokumenter. I næsten alle tilfælde blev der fremsendt detaljerede sammenligningstabeller. Det sidste af de 11 direktiver handler om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på 97 forbrugerområdet . Her modtog Kommissionen 11 forklarende dokumenter. Deres kvalitet forekommer tilfredsstillende. Navnlig medsendte en medlemsstat kommentarer om national retspraksis og administrative foranstaltninger, som belyste det nationale system. En anden medlemsstat gav indikationer af, hvordan gennemførelsen var udført, og hvorfor der ikke var behov for at gennemføre visse foranstaltninger, da der allerede forelå nationale regler (som hver gang var kopieret ind i dokumentet). En medlemsstat leverede klare henvisninger til regler, der var gennemført decentralt. I 2015 opfyldte medlemsstaterne ikke i alle tilfælde deres forpligtelse til at levere forklarende dokumenter sammen med de nationale gennemførelsesforanstaltninger for direktiverne i deres retsorden. I de tilfælde hvor der var fremsendt forklarende dokumenter, viste en indledende vurdering, at kvaliteten heraf var ujævn. Kommissionen vil fortsat aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om forklarende dokumenter i sine årlige rapporter om anvendelsen af EU-retten. 92 93 94 95 96 97 Direktiv 2009/138/EF og 2003/71/EF. Direktiv 2012/34/EU. Direktiv 2014/85/EU. Direktiv 2013/32/EU. Direktiv 2013/33/EU. Direktiv 2013/11/EU. 15 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 III. Traktatbrudsprocedurer Der findes tre hovedtyper af tilsidesættelser af EU-retten: a) Manglende underretning: En medlemsstat har ikke underrettet Kommissionen rettidigt om dens gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv. b) Manglende overensstemmelse/manglende overholdelse: Kommissionen er af den opfattelse, at en medlemsstats lovgivning ikke lever op til de EU-retlige krav. c) Ukorrekt/manglende anvendelse: EU-retten anvendes ikke korrekt eller anvendes slet ikke af de nationale myndigheder. Tilsidesættelser af EU-retten kan afdækkes ved Kommissionens egne undersøgelser eller efter klager eller andragender fra borgere, virksomheder, ngo’er eller andre organisationer Kommissionen sørger aktivt for, at borgerne har forbindelse med behandlingen af deres klager ved at informere dem om de beslutninger, der træffes igennem hele proceduren 98. Hvis en EU Pilot-dialog med en medlemsstat, hvor der er mistanke om tilsidesættelse, ikke fører til noget resultat, eller hvis der straks kræves handling på grund af sagens hastende karakter eller andre interesser med forrang, kan Kommissionen beslutte at indlede en formel traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 TEUF. Traktatbrudsproceduren er opdelt i en administrativ fase og en judiciel fase. I den administrative fase sender Kommissionen først en åbningsskrivelse til den pågældende medlemsstat med anmodning om en redegørelse for sagen inden for en bestemt frist. Hvis medlemsstatens svar er utilfredsstillende, eller den ikke svarer overhovedet, sender Kommissionen en begrundet udtalelse, som medlemsstaten skal efterkomme inden for en bestemt frist. Hvis medlemsstaten ikke efterkommer den begrundede udtalelse, indleder Kommissionen den judicielle procedure ved at indbringe sagen for Domstolen. Når Kommissionen indbringer en sag mod en medlemsstat for Domstolen, fordi medlemsstaten har tilsidesat sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv vedtaget efter en lovgivningsprocedure, kan den begære medlemsstaten pålagt økonomiske sanktioner i medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF. Domstolen kan tilslutte sig Kommissionens afgørelse og fastslå, at medlemsstaten har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser. Hvis Domstolen træffer en sådan afgørelse, og medlemsstaten stadig ikke tager de skridt, der er nødvendige for at opfylde den, kan Kommissionen fortsætte traktatbrudsproceduren i medfør af artikel 260, stk. 2, TEUF. Medlemsstaten indbringes således for Domstolen på ny, efter at Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF. I så fald kan Kommissionen foreslå og Domstolen pålægge medlemsstaten økonomiske sanktioner i form af et fast beløb og/eller tvangsbøder pr. dag eller anden nærmere angivet periode. Endvidere kan Domstolen behandle sager om manglende overensstemmelse mellem national lovgivning og EU-retten i præjudicielle afgørelser i medfør af artikel 267 TEUF efter anmodning fra de nationale domstole. Selv om præjudicielle afgørelser adskiller sig fra domme i traktatbrudssager, giver disse afgørelser Kommissionen en yderligere mulighed for at sikre sig, at der rådes bod på krænkelser af EU-retten, som skyldes national lovgivning eller anvendelsen heraf. Kommissionen følger systematisk op på Domstolens præjudicielle afgørelser, hvor Domstolen har konstateret manglende overensstemmelse i national lovgivning. 98 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagerne i sager om anvendelsen af EU-retten, COM(2012)154 final. 16 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 IV. Før en traktatbrudsprocedure indledes 1. Afdækning af problemer 1.1. Sager indledt på eget initiativ Kommissionen undersøger implementeringen af EU-retten primært på eget initiativ. Medmindre sagens hastende karakter eller andre interesser med forrang kræver det, indleder Kommissionen, når den har mistanke om manglende overholdelse, normalt først bilaterale drøftelser med den pågældende medlemsstat inden for EU Pilot-rammerne med henblik på at finde en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten (EU Pilot forklares nærmere i punkt 2 nedenfor). I 2015 blev der indledt 578 EU Pilot-undersøgelser (mod 777 i 2014). Af disse udgjorde mobilitet og transport, energi og miljø de tre politikområder med flest potentielle tilsidesættelser (henholdsvis 96, 84 og 77 nye sager i EU Pilot). Det drejede sig primært om Italien, Portugal og Tyskland (henholdsvis 37, 30 og 28 nye EU Pilot-sager). 1.2. Klager og andragender I 2015 var borgerne, virksomhederne, ngo'erne og andre organisationer fortsat meget aktive i deres indberetning af eventuelle tilsidesættelser af EU-retten. Antallet af nye klager faldt imidlertid for første gang siden 2011 (med ca. 9 % i forhold til 2014). Antal klager (2011-2015) 3715 3450 3505 3141 3115 2011 2012 2013 2014 2015 Tabellen nedenfor viser yderligere nøgleoplysninger om borgerklager 99: Åbne offentlige klagesager ultimo året 2 963 > Åbne klagesager ultimo 2014 3 450 > Nye klagesager registreret i 2015 3 315 > Klager behandlet i 2015 = 3 098 > Åbne klagesager ultimo 2015 Der blev registreret 3 450 nye klager i 2015. De tre medlemsstater, der er indgivet flest klager mod, er Italien, Spanien og Tyskland. 99 Fra det samlede antal åbne klagesager ultimo 2014 og nye klagesager, der blev åbnet i 2015 (2 963+3 450=6 413), fratrækkes antallet af klager, der blev behandlet i 2015, og resultatet er antallet af åbne klagesager ultimo 2015 (6 413-3 315=3 098). 17 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 • Italien: 637 klager, hvoraf de fleste vedrørte beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion (286 klager), beskatning og toldunion (69 klager) og det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (64 klager). • Spanien: 342 klager, navnlig vedrørende beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion (66 klager), retlige anliggender og forbrugere (65 klager) og det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (59 klager). • Tyskland: 274 klager, hovedsagelig vedrørende retlige anliggender og forbrugere (48 klager), beskatning og toldunion (36 klager) og det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (32 klager). Følgende diagram viser de fem politikområder med det højeste antal nye klager. De udgør til sammen 72 % af alle klager indgivet mod alle medlemsstater i 2015. Nye klager registreret i 2015: vigtigste politikområder Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion 612 Andet 976 Det indre marked, industrien, iværksættervirksom heder og SMV'er 552 Miljø 363 Retlige anliggender og forbrugere 524 Beskatning og toldunion 423 Der blev behandlet 3 315 klager i 2015. Efter at klagerne var blevet gennemgået, indledte Kommissionen EU Pilot-dialoger med de relevante medlemsstater for at få afklaret, om der foreligger tilsidesættelse af de EU-retlige regler. Ikke alle klager førte til bilaterale drøftelser med medlemsstaterne af følgende grunde: EU-retten var ikke blevet tilsidesat (2 459), Kommissionen havde ikke beføjelse til at gå ind i sagen (152), eller korrespondancen kunne ikke kvalificeres som en klage (454). Disse 2 853 klager er derfor blevet lukket. Klager, der førte til EU Pilot-drøftelser, vedrørte oftest det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er, beskatning og toldunion samt beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion (henholdsvis 76, 55 og 28 nye EU Pilot-sager). Disse klager vedrørte også primært Italien, Spanien og Tyskland. • Italien: 30 nye EU Pilot-sager, hvoraf de fleste vedrørte klager om beskatning og told (8), det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (5) samt sundhed og fødevaresikkerhed (4). • Spanien: 24 nye EU Pilot-sager, navnlig vedrørende klager om beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion (7) og det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (4). • Tyskland: 21 nye EU Pilot-sager, hvoraf de fleste vedrørte klager om det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (10) samt beskatning og told (5). 18 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 I 2015 henledte Europa-Parlamentet ved hjælp af andragender og spørgsmål Kommissionens opmærksomhed på mangler ved nogle medlemsstaters gennemførelse og anvendelse af visse EU-retlige regler. Det omfatter: • Miljø: Der blev sendt en åbningsskrivelse til Finland vedrørende Finlands gennemførelse af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger 100. I fem andre miljøsager indledte Kommissionen bilaterale drøftelser med de pågældende medlemsstater. Sagerne vedrører skifergas, forvaltning af ulve, ukorrekt anvendelse af direktivet om strategisk miljøvurdering 101 samt national lovgivnings overensstemmelse med direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger 102. • Retlige anliggender: En skriftlig forespørgsel i Parlamentet fik Kommissionen til over for en medlemsstat at give udtryk for bekymring vedrørende foreneligheden mellem medlemsstatens nationale lovgivning om lovhåndhævelsesarbejdere og princippet om personers frie bevægelighed. Et andragende fik Kommissionen til at indlede en bilateral dialog med en medlemsstat om dens restriktioner på navneændring efter indgåelse af ægteskab. • Beskatning: Kommissionen indledte bilaterale drøftelser med medlemsstater om fast ejendom og lokal bopælsskat for studerende. en række 2. Problemløsning EU Pilot-proceduren er indført på Kommissionens initiativ og tager sigte på at finde løsninger på problemer i forbindelse med anvendelsen af EU-retten. Den hviler på en onlinedatabase og et kommunikationsredskab. Ved hjælp af EU Pilot-dialoger kan problemer ofte løses hurtigere ved, at overholdelsen af forpligtelserne efter EU-retten sikres til gavn for borgerne og erhvervslivet. Antallet af nye EU Pilot-sager er steget gradvist mellem 2011 og 2013 (se figuren nedenfor). I 2015 faldt antallet imidlertid tilbage til under niveauet i 2011: Der blev indledt 881 nye sager (et fald på omkring 30 % i forhold til 2014). Antal nye EU Pilot-sager (2011-2015) 1502 1405 1208 1201 881 2011 100 101 102 2012 2013 Direktiv 2003/4/EF. Direktiv 2001/42/EF. Direktiv 2003/4/EF. 19 2014 2015 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Tabellen nedenfor viser nøgletal for EU Pilot for 2015: 103 Åbne EU Pilot-sager ultimo året 1 348 > Åbne EU Pilot-sager ultimo 2014 881 > Nye EU Pilot-sager registreret i 2015 969 > EU Pilot-sager behandlet i 2015 = 1 260 > Åbne EU Pilot-sager ultimo 2015 Der blev indledt 881 nye EU Pilot-sager i 2015. Dette tal dækker over 295 sager affødt af klager, og 578 sager, som blev indledt på Kommissionens eget initiativ. Følgende lagkagediagram viser de politikområder, hvor der blev indledt flest nye EU Pilotsager i 2015: EU Pilot-sager åbnet i 2015: vigtigste politikområder Beskatning og told 90 Miljø 101 Andet 357 Retlige anliggender og forbrugere 103 Det indre marked, industrien, iværksættervirkso mheder og SMV'er 107 Mobilitet og transport 123 Der blev behandlet 969 EU Pilot-sager i 2015. Kommissionen lukkede 726 af disse sager efter at have modtaget tilfredsstillende svar fra de pågældende medlemsstater. Det betyder, at 75 % af sagerne blev løst, nøjagtig samme procentdel som i 2014. I alt blev 243 EU Pilot-sager afsluttet, fordi Kommissionen afviste medlemsstaternes svar. Kommissionen fulgte op på 201 af disse sager ved at indlede formelle traktatbrudsprocedurer (325 i 2014). Mens 65 af sagerne var affødt af klager, var de resterende 136 åbnet på Kommissionens eget initiativ. De fleste EU Pilot-sager, som førte til formelle traktatbrudsprocedurer, vedrørte følgende politikområder: mobilitet og transport (50 sager), miljø (38), det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (29) samt beskatning og toldunion (26). Italien, Frankrig og Spanien var genstand for de fleste EU Pilot-sager, der blev fulgt op af traktatbrudsprocedurer (henholdsvis 19, 17 og 16 sager). 103 Fra det samlede antal åbne EU Pilot-sager ultimo 2014 og nye EU Pilot-sager, der blev åbnet i 2015 (1 348+881=2 229), fratrækkes antallet af klager, der blev behandlet i 2015, og resultatet er antallet af åbne sager ultimo 2015 (2 229-969=1 260). 20 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 EU Pilot-sager: Gennemsnitlig andel af løste sager i EU (20112015) 73% 75% 75% 2014 2015 70% 68% 2011 2012 2013 1 260 EU Pilot-sager var åbne ved udgangen af 2015. De fleste af dem vedrørte Italien (111), Spanien (78) og Polen (74). Miljøet var fortsat det vigtigste politikområde med 298 åbne sager efterfulgt af retlige anliggender (191) samt beskatning og told (141). Figuren nedenfor viser andelen af løste EU Pilot-sager (antallet af sager, som Kommissionen lukkede uden at indlede en traktatbrudsprocedure fordelt efter medlemsstater i 2015) i forhold til antallet af behandlede sager i samme år. Andel af løste EU Pilot-sager for alle medlemsstater i 2015 (%) 90 85 80 75 EU Pilot-sager: Andel af løste sager i forhold til antallet af behandlede sager i 2015 Grækenland Nederlandene Slovenien Bulgarien Malta & Luxembourg Det Forenede Danmark Irland Letland Kongerige Slovakiet & Litauen Polen Andel af løste sager, EU-gennemsnit Finland Estland Cypern Sverige & Ungarn Belgien 70 Tjekkiet Portugal Rumænien Kroatien Tyskland 65 Italien Spanien Frankrig 60 55 50 Østrig 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 EU Pilot-sager behandlet i 2015 (absolutte tal) Medlemsstaterne skal komme med en løsning på problemet inden for 10 uger (70 dage) fra Kommissionens meddelelse til medlemsstaten om problemet i EU Pilot. Den næste figur viser den gennemsnitlige reaktionstid pr. medlemsstat i 2015. 21 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 EU Pilot-sager: Medlemsstaternes reaktionstid i 2015 (i dage) 78 70 dages benchmark 67 68 66 66 66 69 70 71 71 72 73 73 73 73 80 80 80 81 83 83 85 85 74 62 57 58 59 SK LT PT NL BG HR HU LV AT DE IE EL PL SI CY EE MT SE IT ES DK LU RO FI CZ UK BE FR V. De forskellige faser af traktatbrudsproceduren 3. Den administrative procedure I 2015 indledte Kommissionen 742 nye procedurer ved at fremsende en åbningsskrivelse. Nedenstående figur viser fordelingen pr. medlemsstat. Nye traktatbrudssager pr. 31. december 2015 47 18 18 18 16 17 17 21 21 21 21 22 22 26 27 24 25 25 29 29 31 31 32 35 35 37 37 40 EE IE NL DK HR LV AT CZ FI LT MT UK LU BG SK PL HU RO SE IT PT SI FR BE DE ES EL CY 22 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Følgende figur viser de vigtigste politikområder, som de nye procedurer vedrørte. Nye traktatbrudssager åbnet i 2015: vigtigste politikområder Det indre marked, industrien, iværksættervirks omheder og SMV'er 78 Miljø 126 Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeds unionen 136 Andet 254 Mobilitet og transport 148 Kommissionen sendte ligeledes 248 begrundede udtalelser til medlemsstaterne i 2015. De vigtigste politikområder, som sagerne vedrørte, var mobilitet og transport (49), miljø (40), finansielle tjenesteydelser (40) og energi (36). Nedenstående figur viser fordelingen pr. medlemsstat. Begrundede udtalelser sendt til medlemsstaterne i 2015 19 21 16 1 2 4 4 5 5 5 6 6 6 7 7 8 8 9 9 9 9 10 10 11 12 13 13 13 HR LV DK SK LT MT PT IE NL UK HU SE AT FI CY EE RO SI BG CZ BE DE FR IT LU EL ES PL Ved udgangen af 2015 var 1 368 traktatbrudssager stadig åbne. Det er en lille stigning i forhold til året før, men antallet ligger stadig et godt stykke under niveauet i 2011, som den næste figur viser. 23 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Åbne traktatbrudssager ultimo året (2011-2015) 1775 1343 1300 2011 2012 2013 1347 1368 2014 2015 Nedenstående figur viser det samlede antal åbne traktatbrudssager pr. medlemsstat ved udgangen af 2015: Åbne traktatbrudssager pr. 31. december 2015 82 83 78 80 88 89 65 28 24 26 21 23 7 38 38 39 35 37 33 31 42 49 50 46 46 47 47 48 55 8 13 18 20 15 16 14 25 13 14 18 13 17 15 25 30 14 18 24 15 23 30 24 24 21 24 20 HR DK MT EE LV FI LT IE LU HU NL BG SE CZ SK CY SI UK AT RO PT BE PL FR EL ES DE IT Øverste tal: Samlet antal traktatbrudssager Traktatbrudssager om ukorrekt gennemførelse og/eller mangelfuld anvendelse af EU-retten Traktatbrudssager om forsinket gennemførelse 24 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Følgende figur viser fordelingen efter politikområde af åbne traktatbrudssager ultimo 2015: Åbne traktatbrudssager ultimo 2015: politikområder Retlige anliggender og forbrugere 80 Beskæftigelse 75 Energi 73 Beskatning og told 108 Kommunikationsne tværk 31 Sundhed og fødevaresikkerhed 25 Andet 49 Migration og indre anliggender 109 Miljø 276 Det indre marked, industrien, iværksættervirkso mheder og SMV'er 129 Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsuni onen 172 Mobilitet og transport 241 Selv efter at have indledt en formel procedure fortsætter Kommissionen sin dialog med medlemsstaten med sigte på overholdelse. Statistikken bekræfter, at medlemsstaterne gør en stor indsats for at bringe deres tilsidesættelse af EU-retten til ophør, før Domstolen træffer 104 afgørelse i sagen . I 2015 afsluttede Kommissionen: • 474 traktatbrudssager efter at have sendt en åbningsskrivelse • 183 sager efter at have sendt en begrundet udtalelse • 12 sager efter at have besluttet at indbringe sagen for Domstolen, men før stævningen blev indgivet. Derudover hævede Kommissionen 13 sager ved Domstolen, før den nåede at afsige dom. 4. Domstolens domme i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 2, TEUF I 2015 afsagde Domstolen 25 domme inden for rammerne af artikel 258 TEUF, hvoraf 18 (82 %) faldt ud til Kommissionens fordel. Domstolen afsagde flest domme, der gik følgende medlemsstater imod: • 104 Polen (fire, alle til fordel for Kommissionen) Nedenstående tal blev beregnet for alle traktatbrudssager, uanset hvordan de opstod (efter klage, på Kommissionens eget initiativ eller som følge af medlemsstaternes forsinkede gennemførelse af direktiver). 25 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 • Belgien (to, begge til fordel for Kommissionen) • Bulgarien (to, begge til fordel for Kommissionen) • Frankrig (to, begge til fordel for Kommissionen) • Tyskland (to, begge til fordel for Kommissionen) • Grækenland (to, begge til fordel for Kommissionen) • Luxembourg (to, begge til fordel for Kommissionen) • Slovakiet (to, begge til fordel for Kommissionen) • Det Forenede Kongerige (to, begge til fordel for Kommissionen). Beskatning (9), beskæftigelse (6) og miljø (4) var genstand for de fleste af Domstolens domme i 2015. Medlemsstaterne træffer ofte de nødvendige foranstaltninger for straks at opfylde Domstolens domme. Ved udgangen af 2015 var 85 traktatbrudsprocedurer dog fortsat åbne efter en domstolsafgørelse, fordi Kommissionen var af den opfattelse, at de berørte medlemsstater endnu ikke havde opfyldt dommene som fastsat i artikel 258 TEUF. De fleste af disse sager vedrørte Grækenland (10), Polen (8) og Spanien (7) og angik miljø (35), transport (12), beskatning (9) samt sundhed og forbrugerbeskyttelse (7). Af disse 85 sager var 2 allerede blevet indbragt for Domstolen for anden gang. Når Domstolen pålægger økonomiske sanktioner i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF, skal den misligholdende medlemsstat straks betale det faste beløb og løbende betale tvangsbøderne, indtil den fuldt ud opfylder den første og den anden dom. I 2015 blev der afsagt tre domme efter artikel 260, stk. 2, TEUF. Domstolen pålagde Italien 105 og Grækenland 106 at betale tvangsbøder. Ved udgangen af 2015 var 7 traktatbrudsprocedurer fortsat åbne, efter at der var truffet en domstolsafgørelse i medfør af artikel 260, stk. 2, TEUF. 105 106 Kommissionen mod Italien, C-653/13 (betaling af et fast beløb på 20 mio. EUR, tvangsbøde: 120 000 EUR for hver dag, hvor dommen fortsat ikke er opfyldt, i henhold til artikel 258 TEUF), Kommissionen mod Italien, C-367/14 (betaling af et fast beløb på 30 mio. EUR, tvangsbøde: 12 mio. EUR for hver periode på seks måneder, hvor dommen fortsat ikke er opfyldt i medfør af artikel 258 TEUF). Kommissionen mod Grækenland, C-167/14 (betaling af et fast beløb på 10 mio. EUR, tvangsbøde: 3,64 mio. EUR for hver periode på seks måneder, hvor dommen fortsat ikke er opfyldt i medfør af artikel 258 TEUF). 26 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 VI. Gennemførelse af direktiver 5. Forsinket gennemførelse Det har længe været en prioritet for Kommissionen at dæmme op for forsinket gennemførelse af direktiver. Kommissionen begærer derfor økonomiske sanktioner pålagt, når den i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 3, TEUF, indbringer en medlemsstat for Domstolen, fordi den pågældende medlemsstat ikke rettidigt har meddelt Kommissionen sine gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv, der er vedtaget efter en lovgivningsprocedure (se nærmere i afsnit VI.2). Traktatbrudssager om direktiver og forsinket gennemførelse 1185 131 74 56 2011 585 478 447 2012 67 2013 2014 543 56 2015 Antal direktiver med gennemførelsesfrist i et givet år Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse Der var 56 direktiver, der skulle gennemføres i 2015, i forhold til 67 i 2014. Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse faldt også en smule til 543 fra 585. Ved udgangen af 2015 var der 518 åbne sager, der vedrørte manglende gennemførelse, hvilket svarer til en stigning på 19 % i forhold til de 421 sager, der var åbne ved udgangen af 2014. Nedenstående tabel indeholder nøgletal for traktatbrudssager, som Kommissionen har indledt som følge af forsinket gennemførelse i 2015: Åbne traktatbrudssager om forsinket gennemførelse ultimo året 421 > 543 > 446 > = 518 > Åbne traktatbrudssager om forsinket gennemførelse ultimo 2014 Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse registreret i 2015 Traktatbrudssager om forsinket gennemførelse lukket i 2015 Åbne traktatbrudssager om forsinket gennemførelse ultimo 2015 27 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Nedenstående figur viser antallet af traktatbrudssager om forsinket gennemførelse, som var åbne ultimo 2015, for hver medlemsstat, uanset hvilket år sagen blev indledt. Åbne traktatbrudssager om forsinket gennemførelse pr. 31. december 2015 30 30 23 20 20 13 13 13 7 14 14 14 15 15 15 16 17 24 24 24 24 25 25 21 18 18 18 8 HR DK HU MT SE IE NL UK FI PT SK LT CZ AT BG EE IT LV ES BE DE EL FR RO CY LU PL SI Den næste figur viser nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse (543 i alt), der blev åbnet i 2015, pr. medlemsstat. Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse 38 32 28 14 15 15 15 15 16 16 16 16 17 17 18 18 18 20 20 22 22 22 22 22 29 23 11 6 HR NL AT DK EE IE SK ES LT LV UK CZ HU FI IT PT BGMT DE FR LU PL RO SE BE SI EL CY 28 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 De fire politikområder, hvor der blev indledt flest nye sager i 2015, er vist i nedenstående figur: Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse åbnet i 2015: vigtigste politikområder Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsu nionen 125 Andet 180 Miljø 88 Det indre marked, industrien, iværksættervirks omheder og SMV'er 56 Mobilitet og transport 94 Der blev indledt nye sager mod 26 medlemsstater på grund af forsinket gennemførelse af direktivet om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. 107 Derudover var 23 medlemsstater inddraget i sager vedrørende forsinket gennemførelse af direktivet om den europæiske tilsynsmyndighed 108. Der blev indledt 21 procedurer vedrørende forsinket gennemførelse af Solvency II-direktivet 109. direktivet om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 110 og direktivet om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. 111 6. Sager anlagt ved Domstolen i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 3, TEUF I medfør af artikel 260. stk. 3, TEUF, kan Kommissionen begære medlemsstaten pålagt økonomiske sanktioner, selv når den indbringer en sag for Domstolen efter artikel 258 TEUF første gang som følge af ufuldstændig gennemførelse af et direktiv. Denne nyskabelse, som blev indført med Lissabontraktaten, giver medlemsstaterne et øget incitament til at gennemføre direktiverne rettidigt. Kommissionen beslutter, hvilke økonomiske sanktioner den skal begære en berørte medlemsstat pålagt i overensstemmelse med den politik, der er fastsat i dens meddelelse om gennemførelsen af artikel 260, stk. 3, TEUF 112. I 2015 indbragte Kommissionen fortsat traktatbrudssager som følge af forsinket gennemførelse for Domstolen med begæring om daglige tvangsbøder efter artikel 260, stk. 3, TEUF. Fem medlemsstater blev indstævnt for Domstolen i 2015: Polen (to sager) 113 og 107 108 109 110 111 112 113 Direktiv 2014/59/EU. Direktiv 2014/51/EU. Direktiv 2009/138/EF. Direktiv 2012/18/EU. Direktiv 2012/34/EU. EUT C 12, 15.1.2011, s. 1-5. Kommissionen mod Polen, C-545/15. Kommissionen indbragte Polen for Domstolen på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på 71 610 EUR, Kommissionen mod Polen, C-683/15. Kommissionen indbragte Polen for Domstolen på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om et regelsæt for genopretning og 29 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 Tyskland 114, Grækenland 115, Luxembourg 116 og Slovenien 117 (en sag hver). Kommissionen hævede en sag ved Domstolen om Sloveniens forsinkede gennemførelse af affaldsdirektivet 118. I en anden sag om forsinket gennemførelse af direktivet om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, traf Kommissionen afgørelse om at indbringe sagen for Domstolen, men medlemsstaten vedtog de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger, inden stævningen blev sendt til Domstolen, og undgik således retssagen for Domstolen. I 2015 fortsatte medlemsstaterne deres bestræbelser på at afslutte gennemførelsen, før Domstolen afsagde dom i sagen. Fire sager med forslag om daglige tvangsbøder forblev imidlertid åbne, nemlig to mod Polen, en mod Grækenland og en mod Luxembourg. I et tilfælde afsluttede den pågældende medlemsstat gennemførelsen, og Kommissionen hævede derfor traktatbrudssagen for Domstolen på et meget sent tidspunkt 119. Den særligt sene tilbagetrækning fik Kommissionen til at overveje at revidere sin politik om implementering af artikel 260, stk. 3, TEUF 120 med henblik på mere effektiv og rettidig gennemførelse af EUdirektiver i medlemsstaterne 121. 114 115 116 117 118 119 120 121 afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på 51 456 EUR. Kommissionen mod Tyskland, C–546/15. Kommissionen indbragte Tyskland for Domstolen på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på 210 078 EUR. Kommissionen mod Grækenland, C-540/15. Kommissionen indbragte Grækenland for Domstolen på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om energieffektivitet. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på 29 145,6 EUR. Kommissionen mod Luxembourg, C-684/15. Kommissionen indbragte Luxembourg for Domstolen på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på 6 700 EUR. Kommissionen mod Slovenien, C-357/15. Kommissionen indbragte Slovenien for Domstolen på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på 8 408,4 EUR. Direktiv 2012/19/EU. Kommissionen mod Polen C-320/13, IP/15/4499. EUT C12, 15.01.2011, s.1-5. IP/15/4499. 30 Tilsyn med anvendelsen af EU-retten Årsberetning for 2015 VII. Konklusioner Det høje antal traktatbrudsprocedurer i 2015 viser, at det stadig er en alvorlig udfordring at sikre rettidig og korrekt anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne. Kommissionen vil forstærke sin reaktion yderligere, når der konstateres tilsidesættelse af EU-retten. Vedtagelsen af pakken om bedre regulering i maj 2015 vil betyde, at medlemsstaterne får den støtte og bistand, de har brug for i implementeringsfasen, og vil gøre det nemmere at håndhæve EU-lovgivningen. Som led i dagsordenen for bedre regulering har Kommissionen allerede forstærket sin forebyggende indsats for at støtte medlemsstaterne i processen med at implementere EU-lovgivningen. I den henseende yder Kommissionen vejledning og støtte til medlemsstaterne via en lang række redskaber (retningslinjer, møder, workshopper, ekspertpaneler, implementerings- og ex post-evalueringsrapporter mv.). Samtidig vil Kommissionen styrke håndhævelsen af EU-retten på grundlag af struktureret og systematisk kontrol med gennemførelsen og den nationale lovgivnings overensstemmelse. Medlemsstaterne bør dog også øge deres indsats for overholdelse, så det kommer både offentligheden og virksomhederne til gode. I overensstemmelse med Juncker-Kommissionens fokus på prioritetssager ("stor for stor, lille for lille") skal den aktuelle tilgang til Kommissionens håndhævelsespolitik udvikles med henblik på mere rettidig og effektiv håndhævelse. Kommissionen vil gøre status over denne udvikling i en ny meddelelse om anvendelsen af EU-retten, som sigter mod en mere strategisk tilgang til håndhævelse på tværs af alle politikområderne. 31
© Copyright 2024