1. No category

Rådet for
Den Europæiske Union
Bruxelles, den 28. juli 2016
(OR. en)
11569/16
JUR 379
INST 329
FØLGESKRIVELSE
fra:
modtaget:
til:
Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
18. juli 2016
Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den
Europæiske Union
Komm. dok. nr.:
COM(2016) 463 final
Vedr.:
BERETNING FRA KOMMISSIONEN Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 463 final.
Bilag: COM(2016) 463 final
11569/16
bh
DA
EUROPAKOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.7.2016
COM(2016) 463 final
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
{SWD(2016) 230 final}
{SWD(2016) 231 final}
DA
DA
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
I.
Indledning .............................................................................................................................................. 3
II.
Håndhævelse inden for prioriterede politikområder.............................................................................. 4
1.
Et nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne ..................................................................... 4
2.
Et forbundet 'digitalt indre marked'....................................................................................................... 6
3.
En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik ................................................ 6
4.
Et stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag ...................................6
5.
En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union ................................................................ 9
6.
Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid ....................10
7.
Mod en ny migrationspolitik ................................................................................................................ 12
8.
Samarbejde med medlemsstaterne om at sikre korrekt implementering af EU-retten .......................12
8.1.
Status på implementeringsplaner ................................................................................................... 13
8.2.
Status på forklarende dokumenter ................................................................................................. 13
III.
Traktatbrudsprocedurer ....................................................................................................................... 16
IV.
Før en traktatbrudsprocedure indledes ............................................................................................... 17
1.
Afdækning af problemer ...................................................................................................................... 17
1.1.
Sager indledt på eget initiativ ......................................................................................................... 17
1.2.
Klager og andragender ................................................................................................................... 17
2.
Problemløsning .................................................................................................................................... 19
V.
De forskellige faser af traktatbrudsproceduren ................................................................................... 22
1.
Den administrative procedure ............................................................................................................. 22
2.
Domstolens domme i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 2, TEUF .............................................25
VI.
Gennemførelse af direktiver ................................................................................................................ 27
1.
Forsinket gennemførelse...................................................................................................................... 27
2.
Sager anlagt ved Domstolen i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 3, TEUF................................29
VII.
Konklusioner .................................................................................................................................... 31
2
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
I.
Indledning
En effektiv anvendelse af EU-retten er afgørende for, at fordelene ved Den Europæiske Unions
politikker når ud til offentligheden og virksomhederne. En hensigtsmæssig anvendelse af retten
sikrer, at borgere og virksomheder kan udnytte deres rettigheder og opnå hurtig og effektiv appel,
hvis rettighederne tilsidesættes. Derfor er sikring af, at EU-retten implementeres, et
prioritetsområde for Europa-Kommissionen. Hvis retten ikke er implementeret, eller hvis den ikke
anvendes korrekt, svækkes EU's fundament.
At føre tilsyn med og forbedre anvendelsen af EU-retten er en prioritet for Juncker-Kommissionen
og spiller en nøglerolle i pakken om bedre regulering 1. Resultaterne af dette tilsyn indgår i
evalueringer af lovgivningen, konsekvensanalyser i forbindelse med nye initiativer og, mere
generelt, i lovgivningsprocessen. Formålet er både at forbedre implementeringen og
håndhævelsen af eksisterende lovgivning og at øge kvaliteten af ny lovgivning.
Medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre direktiver rettidigt og nøjagtigt og for korrekt
2
anvendelse og implementering af EU-retten som helhed . Som traktaternes vogter fører
Kommissionen tilsyn med medlemsstaternes foranstaltninger og sikrer, at deres lovgivning er i
3
overensstemmelse med EU-retten . Der er fokus på at sikre, at medlemsstaterne overholder EUlovgivningen, i samarbejde med medlemsstaterne og ved at yde den støtte og bistand, der er
behov for.
Hvis Kommissionen bliver opmærksom på en mulig tilsidesættelse, er det første skridt at drøfte
sagen med medlemsstaten, der opfordres til at løse problemet hurtigt og effektivt i
overensstemmelse med de EU-retlige regler. Hvis det ikke lykkes at løse problemet på denne
måde, kan Kommissionen indlede en formel traktatbrudsprocedure. Hvis en medlemsstat stadig
ikke overholder EU-retten, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen. Som det sidste
skridt kan der pålægges en bøde, hvis medlemsstaten ikke efterlever Domstolens dom eller ikke
giver Kommissionen meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv 4.
Denne årsberetning belyser hovedaspekterne af udviklingen på håndhævelsesområdet i 2015.
Årsberetningens opbygning afspejler, at denne Kommission har sat fokus på håndhævelse inden
for de politiske prioritetsområder. Kommissionen iværksatte håndhævelsesforanstaltninger f.eks.
inden for migrant- og asylområdet, hvor fuld og konsistent anvendelse af de fælles regler om asyl
og ulovlig migration kom i rampelyset på baggrund af flygtningekrisen. Et andet eksempel er
retsakter, der tidligere hørte ind under den tredje søjle, inden for politisamarbejde og retligt
samarbejde i straffesager, hvor fuld gennemførelse og implementering af EU-retten er afgørende
for en koordineret reaktion fra EU på sikkerhedstrusler. Ud over prioritetsområderne undersøges
det i de dokumenter, der er knyttet til rapporten 5, hvor godt EU-retten blev anvendt, samt hvilke
udfordringer der er for de enkelte medlemsstater og de enkelte politikområder.
1
2
3
4
5
I maj 2015 fremlagde Kommissionen en række initiativer til at fremme åbenhed og gennemsigtighed i EU's
beslutningsproces, forbedre kvaliteten af ny og eksisterende lovgivning, så EU-politikkernes målsætninger
opfyldes med den størst mulige effektivitet og nyttevirkning, se: COM(2015)215 final.
Artikel 291, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Artikel 17 TEUF "[Kommissionen] drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger,
der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten [...]".
Artikel 258 og 260, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
SWD(2016) 230 final – SWD(2016) 231 final.
3
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
II.
Håndhævelse inden for prioriterede politikområder
At sikre bedre anvendelse og implementering af EU's retsakter er en forudsætning for opfyldelse af
EU's politiske mål generelt og navnlig Juncker-Kommissionens politiske prioriteter. Kommissionen
benytter sig af en lang række værktøjer, herunder traktatbrudsprocedurer, for at opnå EU's politiske
målsætninger. Årsberetningen for 2015 giver et overblik over Kommissionens handlinger i den
henseende.
1. Et nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne
Juncker-Kommissionens første prioritet er at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere
investeringer, der skaber arbejdspladser. Det går imidlertid ud over indsatsen for at skabe de rigtige
lovgivningsrammer med henblik på at støtte virksomheder og jobskabelse, hvis EU-retten ikke
implementeres korrekt og rettidigt. Håndhævelse af anvendelsen og implementeringen af EU-retten
bidrager således også betydeligt til at skabe arbejdspladser, vækst og investeringer.
Kommissionens håndhævelsesaktiviteter i 2015 fokuserede på følgende områder:
Håndhævelse af EU-retten på konkurrenceområdet
Kommissionen gjorde en aktiv indsats for at håndhæve reglerne om karteller og statsstøtte. Der blev
f.eks. indledt traktatbrudsprocedurer vedrørende tildeling af privilegerede rettigheder til en offentligt
ejet virksomhed i forbindelse med et lands vandkraftskoncessioner. Desuden undersøgte
Kommissionen lovbestemmelser, som begrænsede nationale konkurrencemyndigheders beføjelser.
Kommissionen fulgte aktivt op på retssager i medfør af artikel 260, stk. 2, TEUF ved at anmode
Domstolen om at pålægge bøder i form af faste beløb og tvangsbøder for de medlemsstater, der ikke
krævede ulovlig og uforenelig statsstøtte tilbagebetalt. Konsekvent håndhævelse af beslutninger er
afgørende for troværdigheden af Kommissionens kontrol med statsstøtte.
Håndhævelse af EU-retten på arbejdsmiljøområdet
Korrekt og rettidig gennemførelse og anvendelse af EU-direktiver på arbejdsmiljøområdet er
afgørende for at sikre effektiv beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed samt sikre lige
konkurrencevilkår i hele det indre marked, som bidrager til vækst, arbejdspladser og investeringer i
EU.
6
Kommissionen iværksatte kontrol af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om tilpasning af
direktiverne på arbejdsmiljøområdet til forordningen om klassificering, mærkning og emballering af
7
stoffer og blandinger . Ved at sikre forbindelsen mellem arbejdsmiljødirektiverne og forordningen om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger udgør dette direktiv et vigtigt bidrag til
at beskytte arbejdstagernes sundhed mod risikoen for at blive udsat for farlige kemikalier.
Kommissionen udfører også kontrol af, om medlemsstaterne korrekt har gennemført Rådets direktiv
8
om iværksættelse af rammeaftalen om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren .
Håndhævelse af EU-retten på uddannelsesområdet
Korrekt anvendelse af EU-lovbestemmelser på uddannelsesområdet påvirker i høj grad EU-borgernes
rettigheder, herunder mobile studerende. De klager, som Kommissionen har modtaget inden for dette
område, vedrører adgang til uddannelse og især sager om bl.a. lige behandling med hensyn til
stipendier, tilskud og lån, undervisningsgebyrer, sprogkrav, billigere transport for studerende eller
administrationspraksis. Kommissionens hovedmålsætning er at fremme borgernes læringsmobilitet
6
7
8
Direktiv 2014/27/EU.
Forordning (EF) nr. 1272/2008.
Direktiv 2010/32/EU.
4
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
gennem korrekt anvendelse af EU-retten, hvilket styrker borgernes uddannelseskarrierer og dermed
bidrager til at skabe arbejdspladser og vækst.
Håndhævelse af EU-retten på miljøområdet
Kommissionen målrettede sin håndhævelse af EU's miljøregler mod opfyldelse af Europa 2020målene og at bidrage til en stærkere og mere "cirkulær" økonomi, hvor ressourcerne bruges mere
bæredygtigt. Effektiv håndhævelse af miljøretten er ikke kun en del af at bevare retssikkerheden og en
forudsætning for at skabe et sundere miljø over hele EU. Det bidrager også til sikre lige
konkurrencevilkår for alle medlemsstater og økonomiske aktører, som skal overholde miljøkravene.
Streng håndhævelse stimulerer også markedet til at finde innovative metoder til at øge ressourcernes
effektivitet og mindske afhængigheden af import. Denne innovation kan give EU's virksomheder en
konkurrencefordel og skabe arbejdspladser.
I nogle medlemsstater er der fortsat betydelige mangler i gennemførelsen og håndhævelsen af EU's
miljølovgivning. Det gælder især inden for affaldshåndtering, infrastruktur til spildevandsbehandling og
overholdelse af grænseværdier for luftkvalitet.
Kommissionen fortsatte med at imødegå disse mangler med retlige midler, navnlig
traktatbrudsprocedurer, men også ved at støtte overholdelse. F.eks. støtter Kommissionen
forbedringer af den kommunale affaldshåndtering i regioner med en dårlig eller gennemsnitlig
præstation. På grundlag af hver enkelt medlemsstats situation med hensyn til affaldshåndtering
udarbejdes der "køreplaner" med henstillinger med henblik på at forbedre de enkelte landes
kommunale affaldshåndtering. Sådanne initiativer bidrager til at gennemføre den "cirkulære økonomi",
9
som Kommissionen lancerede i december 2015 .
Håndhævelse af EU-retten på landbrugsområdet
Kommissionens håndhævelsesstrategi fokuserede på at sikre, at landbrugsforanstaltninger med det
største potentiale for at understøtte vækst og skabe arbejdspladser blev implementeret.
Medlemsstaternes korrekte implementering af bestemmelserne om den direkte betalingsordning som
led i 2014-2020-reformen af den fælles landbrugspolitik var en prioritet. De årlige direkte betalinger
beskytter grundlæggende landbrugernes indkomst mod de stød, som landbruget er udsat for, f.eks.
prisændringer og vejrliget. Det bidrager til at forebygge for store tab af arbejdspladser og produktion
både inden for landbruget og de mange andre sektorer, der er afhængige af landbruget.
Kommissionen førte også nøje tilsyn med gennemførelsen af EU-kvalitetsmærkningsordninger, som
gør det muligt for landbrugere og fødevareproducenter at opnå genkendelse hos forbrugerne af
produkter med bestemte oprindelsesegenskaber (de såkaldte geografiske betegnelser). Desuden blev
der udført overholdelseskontrol i den økologiske sektor for at forebygge, opdage og imødegå svig og
styrke forbrugertilliden.
Der blev også gjort en stor indsats for sikre, at medlemsstaterne støtte til udvikling af landdistrikter via
programmer til udvikling af landdistrikter ydes i overensstemmelse med de relevante EU-regler og
kriterierne for de godkendte programmer.
Håndhævelse af EU-retten om maritime anliggender og fiskeri
Kommissionen førte nøje tilsyn med områder inden for bevarelse af fiskebestande og udførte kontrol,
som spiller en vigtig rolle i opbygningen af en "cirkulær" økonomi med bæredygtig udnyttelse af
fiskeressourcerne. Det vil bidrage til at sikre arbejdspladser og vækst i fiskerisektoren på længere sigt.
Der blev fokuseret på systemiske mangler i nationale systemer for fiskeritilsyn, som giver mulighed for
ulovligt fiskeri, som ikke bliver opdaget, hvilket går ud over sektorens bæredygtighed. I
overensstemmelse med EU's målsætning om at blive en stærkere global aktør inden for fiskeriet gik
Kommissionen også ind i flere sager med manglende respekt for EU's eksterne enekompetence.
9
COM(2015)614 final.
5
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
2. Et forbundet 'digitalt indre marked'
Kommissionens håndhævelsesstrategi inden for kommunikationsnetværk, indhold og teknologi var
målrettet mod prioritetsområder. Prioriteterne omfatter bl.a. strukturelle lovelementer inden for
elektronisk kommunikation, f.eks.: de nationale reguleringsmyndigheders uafhængighed, respekt for
høringsprocedurer og tidsfrister i markedsgennemgangen, spektrumforvaltning og etableringsretten.
Håndhævelsesaktiviteterne vedrørte også centrale bestemmelser om at bevare det indre marked
inden for audiovisuelle tjenester, f.eks. oprindelsesland og modtageretten. Desuden udførte
Kommissionen overensstemmelseskontrol af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om
10
videreanvendelse af offentlige oplysninger .
3. En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik
Ifølge Kommissionens "rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende
11
klimapolitik" er "fuld gennemførelse og streng håndhævelse af eksisterende energilovgivning og
anden relateret lovgivning den højeste prioritet for etablering af energiunionen."
Kommissionen førte nøje tilsyn med anvendelsen af EU-retten på klima- og energipolitikområdet.
Kommissionen udførte systematisk kontrol af medlemsstaternes gennemførelse af og
overensstemmelse med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
direktiverne om den tredje energipakke 12
direktivet om offshoresikkerhed 13
energieffektivitetsdirektivet 14
direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 15
direktivet om vedvarende energi 16
direktivet om olielagre 17 og
18
direktivet om radioaktivt affald
direktiverne om ordningen for handel med emissioner i EU 19
direktivet om brændstofkvalitet 20 og
direktivet om geologisk lagring af kuldioxid 21.
Kommissionen indledte 15 traktatbrudsprocedurer om forsinket gennemførelse af direktivet om
offshoresikkerhed. Desuden blev der systematisk iværksat EU Pilot-dialoger 22 og
traktatbrudsprocedurer vedrørende manglende overholdelse af rapporteringsforpligtelser, især i
henhold til energieffektivitetsdirektivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne samt
23
forordningen om naturgasforsyningssikkerhed . Det resulterede i næsten 100 % overholdelse af de
pågældende rapporteringsforpligtelser.
4. Et stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag
Det indre marked giver europæiske virksomheder enorme muligheder og giver forbrugerne flere
valgmuligheder og lavere priser. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere, hvor
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Direktiv 2013/37/EU.
COM(2015)80.
Direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF.
Direktiv 2013/30/EU.
Direktiv 2012/27/EU.
Direktiv 2010/31/EU.
Direktiv 2009/28/EF.
Direktiv 2009/119/EF.
Direktiv 2011/70/EURATOM.
Direktiv 2008/101/EF og 2009/29/EF.
Direktiv 2009/30/EF.
Direktiv 2009/31/EF.
Se afsnit IV(2) i denne rapport.
Forordning (EU) nr. 994/2010.
6
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
de vil. Men fordelene kan ikke udnyttes, hvis reglerne om det indre marked ikke anvendes eller
implementeres, eller hvis de undermineres af andre hindringer.
Håndhævelse af EU-retten vedrørende det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og
SMV'er
24
Kommissionens nye strategi for det indre marked indebærer en mere helhedsorienteret tilgang til
reglerne om det indre marked, herunder anvendelse af en smart håndhævelsesstrategi. Det omfatter
alle faser i den politiske proces fra politikudformning og gennemførelse til orientering i
overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning. Det omfatter også bedre integration af
evaluerings- og håndhævelsesaspekter i politikudformningen, bedre bistand og vejledning til
medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af reglerne for det indre marked. Strategien forudser
også en mere konsekvent og effektiv håndhævelsespolitik med sigte på at forbedre den generelle
overholdelse af reglerne for det indre marked og EU-lovgivningen generelt.
I overensstemmelse med den nye tilgang udarbejdede Kommissionen og flere medlemsstater
nationale strategier for offentlige udbud med sigte på at imødegå de bagvedliggende årsager til
systemiske og gentagne problemer. Kommissionen var i dialog med medlemsstaterne om specifikke
emner for at hjælpe med at forebygge vanskeligheder med implementeringen. Desuden påtog
Kommissionen sig at afdække specifikke anvendelses- og implementeringsproblemer som følge af
reglerne om offentlige udbud inden for sektorer som sundhed, it, energi og affaldshåndtering.
Kommissionen handlede også på konstaterede brud på reglerne om det indre marked vedrørende
selskabsform og aktieposter i medfør af tjenestedirektivet. Det medførte indledning af 10 EU Pilotdialoger og 6 traktatbrudsprocedurer i 2015.
25
påvirker i betydelig grad
Sager om traktatbrud vedrørende direktivet om forsinket betaling
medlemsstaternes finansielle tilpasningsprogrammer. Betalinger af restance til private leverandører i
medfør af direktivet er omfattet af aftalememorandummet mellem den europæiske
stabilitetsmekanisme og Grækenland og af overvågningen efter Portugals program. Eftersom disse
programmer sætter en specifik tidsfrist for alle offentlige restancer, kan det have konsekvenser for
overholdelsen af forpligtelser i henhold til direktivet om forsinket betaling.
Håndhævelse af EU-retten om forbrugerbeskyttelse
Domstolen har hele tiden styrket princippet om, at medlemsstaternes procesregler skal tage højde for,
at forbrugerne generelt er stillet ringere, således at de effektivt kan nyde godt af EU's
forbrugerbeskyttelseslovgivning. I 2015 udviklede Domstolen denne retspraksis yderligere på grundlag
af principperne om ex officio-kontrol ved de nationale domstole, ækvivalens og effektivitet.
Kommissionen har derfor rejst spørgsmålet om konsekvenserne af Domstolens retspraksis baseret på
disse principper over for enkelte medlemsstater i EU Pilot-dialoger, men også i
traktatbrudsprocedurer. Kommissionen har også bestilt en undersøgelse af, hvordan Domstolens
retspraksis påvirker medlemsstaternes procedurer.
Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer for forsinket gennemførelse af direktivet om alternativ
26
tvistbilæggelse, som vedrører udvikling af et effektivt system for alternativ tvistbilæggelse for
forbrugere kombineret med en onlineplatform. Kommissionen vurderede også kvaliteten af de
27
nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder , som bl.a. gælder
onlinekontrakter. Som følge af disse kontroller indledte Kommissionen 20 EU Pilot-dialoger
vedrørende manglende overholdelse af direktivet.
24
25
26
27
COM(2015)550 final.
Direktiv 2011/7/EU.
Direktiv 2013/11/EU.
Direktiv 2011/83/EF.
7
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Mange medlemsstater fortsatte med lovændringer i 2015 for at bringe deres lovgivning i
overensstemmelse med direktivet om urimelig handelspraksis 28. Samtidig fortsatte Kommissionen sit
arbejde med at ajourføre sine retningslinjer om anvendelsen af direktivet 29 for at fremme
virksomhedernes overholdelse og håndhævelsen i medlemsstaterne. Tilsvarende affødte EU Pilotdialoger og traktatbrudssager vedrørende gennemførelse af direktivet om pakkerejser 30 lovændringer i
flere medlemsstater. Ændringerne sigter mod overholdelse af kravet om, at rejsearrangører og/eller
formidlere skal godtgøre, at de stiller tilstrækkelig garanti til i tilfælde af insolvens eller konkurs at sikre
tilbagebetaling af erlagte beløb og hjemtransport af forbrugeren. I december 2015 fremlagde
31
32
Kommissionen også en rapport om anvendelsen af timesharedirektivet .
Endvidere har Kommissionen arbejdet tæt sammen med forbrugermyndigheder om bedre
håndhævelse af forbrugerrettighederne. Inden for biludlejningssektoren har fem store
biludlejningsvirksomheder indvilliget i at foretage en grundig gennemgang af deres kundehåndtering.
Borgerne vil nyde godt af øget klarhed om forsikringspolicer og flere valgmuligheder med hensyn til
33
påfyldning af benzin samt øget prisgennemsigtighed .
Håndhævelse af EU-retten vedrørende sundhed og fødevaresikkerhed
I 2015 fokuserede Kommissionen på at sikre fuld gennemførelse af direktivet om
34
grænseoverskridende sundhedsydelser . Det omfattede indledning af en række traktatbrudssager,
som fik medlemsstaterne til at øge indsatsen for at afslutte gennemførelsen, inden sagerne gik videre
til Domstolen. Inden for sundhedssektoren indledte Kommissionen EU Pilot-dialoger om korrekt
35
gennemførelse af direktivet om humane væv og celler . Håndhævelsen inden for
dyrevelfærdssektoren begyndte med indledning af traktatbrudsprocedurer mod en række
medlemsstater for manglende overholdelse af kravene vedrørende læggehøner og gruppeanbringelse
af søer. I 2015 gav de de forventede resultater, idet de fleste sager blev lukket, eftersom de relevante
36
direktiver var overholdt .
Håndhævelse af EU-retten om mobilitet og transport
Inden for dette område indledte og forfulgte Kommissionen traktatbrudssager om emner, der direkte
påvirker færdiggørelsen af det indre marked, navnlig:
•
•
•
•
diskriminerende brugerafgifter for personbiler
restriktioner vedrørende udenlandske vognmænds adgang til nationale markeder for
vejtransport
hindring af etableringsretten som følge af monopollignende betingelser for rekruttering af
havnearbejdere
begrænsninger af levering af transportydelser og varernes frie bevægelighed som følge af
national lovgivning om mindsteløn.
I 2015 øgede medlemsstaterne deres indsats for at efterleve Domstolens afgørelser om fuld
anvendelse af bestemmelserne i den første jernbanepakke. Det betød, at Kommissionen kunne lukke
de tilhørende traktatbrudsprocedurer over for tre medlemsstater. Medlemsstaterne gjorde imidlertid
28
29
30
31
32
33
34
35
36
Direktiv 2005/29/EF.
SEC(2009)1666.
Direktiv 90/314/EØS.
COM(2015)644 final.
Direktiv 2008/122/EF.
http://ec.europa.eu/justice/newsroom/consumer-marketing/news/150713_en.htm.
Direktiv 2011/24/EU.
Direktiv 2004/23/EF.
Direktiv 1999/74/EF og 2008/120/EF.
8
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
ikke en tilsvarende indsats for at gennemføre direktivet om oprettelse af et fælles europæisk
37
jernbaneområde rettidigt. Derfor indledte Kommissionen 20 traktatbrudsprocedurer.
Kommissionen gjorde en aktiv indsats for at fremme brugen af digitale teknologier, især inden for
vejtransportsektoren. Tilsynet med anvendelsen af EU-retten på dette område er intensiveret, og i
2015 blev adskillige traktatbrudsprocedurer indledt eller fortsat vedrørende anvendelsen af direktivet
38
om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer . Overensstemmelseskontrol med
39
gennemførelsen af direktivet om kørekort betød, at der blev indledt 20 traktatbrudsprocedurer i
2015.
Håndhævelse af EU-retten om direkte skatter
Kommissionen fulgte op på tre initiativer om overholdelse af EU-retten om direkte skatter, som blev
iværksat mellem 2011 og 2014. Alle tre sigter mod at gavne skatteyderne. Det første initiativ handler
om at undersøge, om medlemsstaterne har lige skattemæssig behandling af borgere, der arver aktiver
40
i en anden medlemsstat . Det andet initiativ handler om at kontrollere, om borgere, der bor i en
41
medlemsstat, men arbejder i en anden (grænsearbejdere) behandles lige skattemæssigt set . Det
tredje initiativ, som blev iværksat i slutningen af 2014, supplerer og fuldstændiggør de to andre ved at
undersøge den skattemæssige behandling af borgere, som faktisk flytter fra en EU-medlemsstat til en
42
anden (mobile borgere) .
5. En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union
Udvikling af kapitalmarkedsunionen, afslutningen af bankunionen og fremme af grænseoverskridende
investeringer spiller en central rolle for finansiel stabilitet. Kommissionens håndhævelsespolitik inden
for dette område fokuserede på at føre tilsyn med rettidig og korrekt gennemførelse af de direktiver,
der blev vedtaget som led i finansreformen.
43
Der var i sær fokus på direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og direktivet om
44
indskudsgarantiordninger . Gennemførelsen af disse direktiver er en forudsætning for at realisere
den nyskabte fælles afviklingsmekanisme, som vil medføre en endnu dybere økonomisk og monetær
45
union. Kommissionen kontrollerede også, om direktiverne om årsregnskaber og gennemsigtighed
var
blevet
rettidigt
gennemført
i
national
ret.
Desuden
udførte
Kommissionen
overensstemmelseskontrol og indledte efter behov traktatbrudsprocedurer vedrørende manglende
overholdelse af:
•
•
•
•
•
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
direktivet om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
46
kreditinstitutter og investeringsselskaber
47
direktivet om finansielle konglomerater
48
Solvens II-direktivet og Omnibus II-direktivet
49
direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde
50
direktivet om kreditvurderinger.
Direktiv 2012/34.
Direktiv 2004/52/EF.
Direktiv 2006/126/EF.
IP/11/1551.
IP/12/340.
IP/14/31.
Direktiv 2014/59/EU.
Direktiv 2014/49/EU.
Direktiv 2013/34/EU.
Direktiv 2013/36/EU.
Direktiv 2011/89/EU.
Direktiv 2009/138/EF og 2014/51/EU.
Direktiv 2011/61/EU.
9
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
6. Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig
tillid
Europæere deler værdier og nyder godt af de rettigheder, der udførligt er anført i EU-traktaterne og
EU's charter om grundlæggende rettigheder.
En grundlæggende frihedsrettighed i EU er fri bevægelighed for personer. De nationale myndigheders
51
anvendelse af direktivet om fri bevægelighed og den tilhørende EU-ret på lokalt niveau er vigtigt for
at sikre, at europæere i fuldt omfang kan nyde godt af deres ret til fri bevægelighed. Manglende
klarhed over EU-borgernes rettigheder og forpligtelser kan hindre deres frie bevægelighed. Derfor
arbejder Kommissionen på at hjælpe medlemsstaterne med at slå bro over denne informationskløft.
Kommissionen er således ved at udvikle et e-læringsværktøj om EU-borgernes ret til fri bevægelighed.
Det vil give de nationale myndigheder – som direkte eller indirekte påvirker EU-borgernes ret til fri
bevægelighed – et praktisk instrument til at øge forståelsen af de rettigheder og forpligtelser, som den
frie bevægelighed medfører, og dermed forbedre anvendelsen i praksis. Der blev gjort betydelige
fremskridt i 2015, og værktøjet stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder i 2016.
Inden for strafferetten skulle medlemsstaterne i 2015 gennemføre to nøgledirektiver om retfærdighed
og grundlæggende rettigheder. Det ene har til formål at sikre passende beskyttelsesforanstaltninger
52
for ofre for kriminalitet (den europæiske beskyttelsesordre ). Det andet indfører minimumsstandarder
53
for sådanne ofres rettigheder, støtte og beskyttelse . Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer
over for medlemsstater, der ikke overholdt deres forpligtelser. Den iværksatte eller afsluttede også
54
kontroller om national lovgivnings overensstemmelse med direktiverne om rettigheder i straffesager
og åbnede EU Pilot-dialoger, hvor der blev konstateret mangler.
Hvad angår retligt samarbejde i civilsager, prioriterede Kommissionen at fremme og beskytte børns
rettigheder, især at forebygge og bekæmpe internationale børnebortførelser. Kommissionen mente, at
hele spørgsmålet om internationale børnebortførelser (herunder godkendelse af de nye
tiltrædelseslande til Haagerkonventionen af 1980 om internationale barnebortførelser) hørte ind under
EU's eksterne enekompetence, da der blev vedtaget parallel intern EU-lovgivning (Bruxelles IIaforordningen 55). På baggrund af modstand fra de fleste medlemsstater, og efter at have indledt
traktatbrudsprocedurer mod adskillige medlemsstater for ikke at respektere EU's eksterne
enekompetence på dette område, forelagde Kommissionen spørgsmålet for Domstolen. Domstolen
56
bekræftede , at EU's eksterne enekompetence omfattede godkendelse af tredjelandes tiltrædelse af
Haagerkonventionen. Efter Domstolens udtalelse genoptog Rådet forhandlingerne om
Kommissionens forslag vedrørende dette spørgsmål, som Kommissionen havde offentliggjort i 2015.
57
Inden for databeskyttelse, erklærede Domstolen i sin dom af 6. oktober 2015 Kommissionens safe
58
harbour-beslutning for ugyldig. Domstolen kendte for ret, at Kommissionen i sin beslutning ikke i
tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at de amerikanske myndigheders adgang til data, der blev
overført i henhold til beslutningen, var begrænset, eller at der var effektiv lovbeskyttelse mod sådanne
indgreb, med særligt henblik på artikel 7, 8 og 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Efter dommen udsendte Kommissionen den 6. november 2015 en
59
meddelelse om overførsel af persondata fra EU til USA ifølge databeskyttelsesdirektivet . Det giver et
overblik over alternative værktøjer til dataoverførsel over Atlanten ifølge direktivet, når der ikke
foreligger en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
Direktiv 2013/14/EU og 2013/50/EU.
Direktiv 2004/38/EF.
Direktiv 2011/99/EU.
Direktiv 2012/29/EU.
Direktiv 2010/64/EU og direktiv 2012/13/EU.
Forordning (EF) nr. 2201/2003.
Udtalelse 1/13.
Maximilian Schrems mod Data Protection Commissioner, C-362/14.
Kommissionens beslutning 2000/520/EF.
Direktiv 95/46/EF.
10
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Inden for området lige behandling og bekæmpelse af forskelsbehandling fortsatte Kommissionen
bekæmpelsen af forskelsbehandling af romaer i medlemsstaterne via forstærket håndhævelse af
60
direktivet om ligebehandling uanset race . Kommissionen indledte en traktatbrudsprocedure mod en
anden medlemsstat på grund af forskelsbehandling af romabørn på uddannelsesområdet og fortsatte
EU Pilot-dialogen med flere andre medlemsstater som følge af mistanke om forskelsbehandling af
romaer inden for bolig- og/eller uddannelsesområdet. Kommissionen fortsatte også indsatsen for at
styrke de nationale ligestillingsorganer, som er oprettet i henhold til direktiverne om lige behandling
med det formål at bekæmpe forskelsbehandling og hjælpe ofre for forskelsbehandling.
61
Den europæiske dagsorden om sikkerhed, som blev vedtaget i 2015 , sigter mod at give
medlemsstaterne redskaber til at klare sikkerhedsudfordringer på både kort og lang sigt. I den
henseende har Kommissionen indledt EU Pilot-dialoger med 12 medlemsstater, som ikke opfyldte
deres forpligtelser ifølge forordningen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer 62. Kommissionen har
fortsat arbejdet med at sikre fuld gennemførelse og korrekt implementering af direktivet om
forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor 63 og direktivet om
bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi 64. Endvidere
skulle medlemsstaterne i løbet af 2015 gennemføre direktivet om angreb på informationssystemer 65.
Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer over for medlemsstater, der ikke overholdt deres
forpligtelser. Desuden er korrekt gennemførelse og implementering af retsakter, der tidligere hørte ind
under den tredje søjle, inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager et
prioritetsområde på dagsordenen.
Overgangsperioden i medfør af protokol nr. 36 til Lissabontraktaten sluttede den 1. december 2014.
Det indebar en ophævelse af begrænsningerne af retlig kontrol ved EU-Domstolen og af
Kommissionens beføjelser i medfør af artikel 258 TEUF om at føre tilsyn med anvendelsen af EUretten inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.
Korrekt gennemførelse og implementering af retsakter, der tidligere hørte ind under den tredje søjle, er
afgørende for velfungerende EU-politikker om frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at få et
fuldstændigt og nøjagtigt overblik over gennemførelsen af disse retsakter, og for at Kommissionen kan
udføre sin rolle som traktaternes vogter, har Kommissionen opfordret alle medlemsstaterne til at
indberette deres nationale foranstaltninger til gennemførelse af de retsakter, der gælder for dem,
senest den 15. marts 2015, og fristen blev forlænget til den 15. maj 2015.
Kommissionen modtog et stort antal indberetninger, men nogle medlemsstater indberettede ikke
nogen foranstaltninger til gennemførelse af en række af disse retsakter. I december 2015 kontaktede
Kommissionen de medlemsstater, som ikke havde indberettet fuldstændige foranstaltninger til
gennemførelse af følgende retsakter:
•
•
•
•
•
•
•
Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA (kaldet "det svenske initiativ")
Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
Rammeafgørelse 2009/315/RIA om udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem
medlemsstaterne
Rammeafgørelse 2009/829/RIA om den europæiske kontrolordre
Rammeafgørelse 2008/947/RIA om prøvetid og alternative sanktioner
Rammeafgørelse 2008/909/RIA om overførsel af fanger.
Kommissionen vurderede også de
overensstemmelsen med EU-retten.
60
61
62
63
64
65
indberettede
Direktiv 2000/43/EF.
COM(2015)185 final.
Forordning (EU) nr. 98/2013.
Direktiv 2011/36/EU.
Direktiv 2011/93/EU.
Direktiv 2013/40/EU.
11
nationale
gennemførelsesforanstaltningers
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
7. Mod en ny migrationspolitik
I Kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer fra juli 2014 var migration en af
Kommissionens vigtigste prioriteter i dens embedsperiode 2014-2019. I den henseende vedtog
66
Kommissionen i 2015 den europæiske dagsorden for migration . Dagsordenen repræsenterer en ny
og overordnet tilgang, som kombinerer både interne og eksterne politikker og er forankret i gensidig
tillid og solidaritet mellem EU-medlemsstaterne og institutionerne. Den sætter fokus på effektiv
implementering af EU-retten. Medlemsstaternes fuldstændige og konsekvente anvendelse af de
fælles regler om asyl og ulovlig migration bør sikres ved Kommissionens systematiske tilsyn.
I lyset af dagsordenen prioriterede Kommissionen indsatsen over for tilsidesættelse af retsakter om
asyl, med særlig fokus på hurtig behandling af alle sager om forsinket gennemførelse. Ultimo året
havde Kommissionen åbnet 37 traktatbrudssager om forsinket gennemførelse af det omarbejdede
67
68
direktiv om asylprocedurer og det omarbejdede direktiv om modtagelsesforhold . I to sager om
69
forsinket gennemførelse af det omarbejdede kvalifikationsdirektiv
udsendte Kommissionen
begrundede udtalelser til de pågældende medlemsstater.
Kommissionen forfulgte også traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater vedrørende forkert
gennemførelse og/eller tilsidesættelse af EU-lovgivning på asylområdet. Det drejede sig især om
systemiske mangler (som taget op i en yderligere åbningsskrivelse til Grækenland), og i Ungarns
tilfælde overholdelse af nylig vedtaget lovgivning med EU-retten på asylområdet og chartret om
grundlæggende rettigheder. Endvidere indledte Kommissionen traktatbrudsprocedurer mod fire
70
medlemsstater for ukorrekt implementering af Eurodac-forordningen . Sagerne vedrørte forpligtelsen
til at tage fingeraftryk fra mennesker, der søger asyl, eller som ulovligt krydser de ydre grænser, og
sende dem videre til Eurodac-systemet.
71
Korrekt implementering af tilbagesendelsesdirektivet spiller en central rolle med hensyn til at opnå
dagsordenens mål om at bekæmpe og forebygge ulovlig migration. Inden for dette område sendte
Kommissionen administrative skrivelser til medlemsstater vedrørende beslutninger om tilbagesendelse
samt om håndhævelsen heraf i overensstemmelse med tilbagesendelsesdirektivet. Endvidere indledte
Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat for ukorrekt implementering af
direktivet.
Kommissionen rapporterede regelmæssigt til offentligheden om status for implementeringen af EU72
retten på asylområdet .
8. Samarbejde med medlemsstaterne om at sikre korrekt implementering af EUretten
Et af de centrale mål i pakken om bedre regulering er, at medlemsstaterne anvender og
implementerer EU-retten korrekt. Allerede ved udarbejdelsen og i god tid før vedtagelsen af ny
lovgivning skal der tages højde for, hvordan den vil blive implementeret. Ifølge Domstolens
konsekvente retspraksis skal medlemsstaterne give Kommissionen klar og præcis meddelelse om,
hvordan de gennemfører EU-direktiver i national ret 73.
Endvidere kan lovgiveren, efter forslag fra Kommissionen, hvor det er berettiget, indsætte en
betragtning, som henviser til medlemsstaternes forpligtelse til at levere forklarende dokumenter til
Kommissionen ud over teksten i de nationale gennemførelsesforanstaltninger (se afsnit 8.2.).
66
67
68
69
70
71
72
73
COM(2015)240 final.
Direktiv 2013/32/EU.
Direktiv 2013/33/EU.
Direktiv 2011/95/EU.
Forordning (EU) nr. 603/2013.
Direktiv 2008/115/EF.
COM(2015)490 final og COM(2015)510 final.
Sag C-427/07, Kommissionen mod Irland, præmis 107.
12
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
8.1. Status på implementeringsplaner
I pakken om bedre regulering har Kommissionen forpligtet sig til aktivt at hjælpe medlemsstaterne
med at gennemføre og implementere lovgivning ved at udarbejde implementeringsplaner for visse
direktiver og forordninger. Det er medlemsstaterne, der har ansvaret for at anvende EU-retten, men
formålet med implementeringsplanerne er at hjælpe medlemsstaterne med at anvende EU-retten
effektivt og rettidigt. Planerne identificerer udfordringer for medlemsstaterne, som medlemsstaterne
skal tage højde for i forberedelserne til gennemførelse og implementering af lovgivningen. Planerne
stiller også en lang række værktøjer til rådighed for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre
EU-retten, f.eks. vejledninger, ekspertgrupper og specialiserede websteder.
Fem forslag til direktiver udstedt af Kommissionen i 2015 – et om beskæftigelse og social inklusion og
fire om miljø – blev ledsaget af implementeringsplaner.
Der blev udarbejdet en implementeringsplan for Kommissionens forslag til et direktiv om at lette
74
handicappede forbrugeres adgang til en række produkter og tjenesteydelser . I planen skitseres
Kommissionens bistand til medlemsstaterne inden for følgende vigtigste risikoområder:


korrekt gennemførelse af direktivet inden for to år og korrekt anvendelse heraf fra seks år fra
vedtagelsen
tilstrækkeligt tilsyn med og evaluering af direktivet, hvilket skal sikres ved rapporter hvert
femte år
 en indsats for at sikre, at forbrugerne er bevidste om de produkter og tjenesteydelser, som
direktivet vedrører. Dette vil kræve tæt samarbejde med økonomiske aktører, interessenter og
nationale myndigheder.
En implementeringsplan ledsagede også fire forslag til direktiver, der indgår i pakken om cirkulær
økonomi 75. Forslagene ændrer seks direktiver om affaldshåndtering: om affald 76, emballage og
emballageaffald 77, deponering af affald 78, udrangerede køretøjer 79, batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer 80, og affald af elektrisk og elektronisk udstyr 81. Planen afdækker
følgende udfordringer for implementeringen og skitserer eventuelle støttetiltag fra Kommissionen:


At nå målene inden for tidsfristerne. Det indebærer udvikling af en infrastruktur for separat
indsamling og behandling af affald, opdatering af affaldshåndteringsplaner, håndhævelse og
koordinering mellem myndigheder på alle niveauer, reduktion af deponeringskapacitet samt
gennemførelse af økonomiske retsakter
Tilsyn og kvalitetsrapportering. Det omfatter dataindsamling og udvikling af mere pålidelige
dataverifikationssystemer samt rapporteringsordninger.
Kommissionen mener, at disse planer vil hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre og
implementere de foreslåede direktiver effektivt. Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes
brug af implementeringsplanerne.
8.2. Status på forklarende dokumenter
EU-institutionerne og medlemsstaterne aftalte i 2011, at medlemsstaterne, når de indberetter
nationale gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen, også kan anmodes om at oplyse om,
74
75
76
77
78
79
80
81
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser,
COM(2015)615.
IP/15/6203.
Direktiv 2008/98/EF.
Direktiv 94/62/EF.
Direktiv 1999/31/EF.
Direktiv 2000/53/EF.
Direktiv 2006/66/EF.
Direktiv 2012/19/EF.
13
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
82
hvordan de har gennemført direktiver i national ret . Kommissionen kan anmode medlemsstaterne
83
om at fremsende de supplerende oplysninger ("forklarende dokumenter") i velbegrundede tilfælde .
Forklarende dokumenter spiller en væsentlig rolle i at fremme god forståelse af nationale
gennemførelsesforanstaltninger. De bidrager til forståelsen af tilsynet med overholdelse: Uden disse
dokumenter ville Kommissionen få brug for betydelige ressourcer og omfattende kontakt med de
nationale myndigheder for at få styr på gennemførelsesmetoderne i alle medlemsstaterne. Eftersom
gennemførelsesforanstaltningerne skal indpasses i komplicerede eksisterende lovgivningsrammer,
medfører gennemførelsesøvelsen, at flere hundrede foranstaltninger skal undersøges.
I 2015 anmodede Kommissionen om forklarende dokumenter i forbindelse med 12 ud af 14 forslag til
direktiver, der var forelagt Europa-Parlamentet og Rådet. De 38 direktiver, som Parlamentet og Rådet
vedtog i årets løb, omfattede 7 direktiver, hvor Kommissionen havde anmodet om forklarende
dokumenter. I dem alle syv blev den aftalte betragtning om behovet for sådanne dokumenter fastholdt
i den endelige tekst.
84
I årets løb skulle medlemsstaterne gennemføre 56 direktiver . De skulle fremsende forklarende
85
dokumenter for 11 af dem . Da vurderingen af de nationale foranstaltninger for disse direktiver er en
igangværende proces, kan Kommissionen endnu ikke drage nogen konklusioner om kvaliteten af de
forklarende dokumenter, den har modtaget.
To ud af de 11 direktiver, hvor medlemsstaterne skulle fremsende forklarende dokumenter, vedrører
miljøet. Kommissionen modtog 12 forklarende dokumenter vedrørende direktivet om kontrol med
86
risikoen for større uheld med farlige stoffer og 13 vedrørende direktivet om prioriterede stoffer inden
87
for vandpolitikken . Disse dokumenter hjalp Kommissionen med at vurdere gennemførelsen af de
pågældende direktiver i de berørte medlemsstater. Et eksempel på god praksis var
sammenligningstabellerne fra Ungarn i forbindelse med direktivet om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer. De var af god kvalitet og indeholdt de oplysninger, der var behov for, så
Kommissionen kunne vurdere fuldstændigheden af Ungarns gennemførelse af dette vigtige direktiv.
Fire af de 11 direktiver vedrørte de finansielle markeder. Medlemsstaterne sendte 11 forklarende
88
dokumenter til Kommissionen vedrørende regnskabsdirektivet , 5 vedrørende direktivet om
89
90
gennemsigtighed , 9 vedrørende direktivet om indskudsgarantiordninger
og 13 vedrørende
91
Omnibus II-direktivet . I mange tilfælde er de forklarende dokumenter sammenligningstabeller, som
generelt omfatter nøjagtige oplysninger om gennemførelse af direktivets bestemmelser og de
relevante nationale bestemmelser. De fremsendte dokumenters kvalitet varierer. I et tilfælde viser de,
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
Denne politik er angivet i 1) en fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra Kommissionen og
medlemsstaterne (EUT 2011/C 369/02) og 2) i en fælles politisk erklæring af 27. oktober 2011 fra EuropaParlamentet, Rådet og Kommissionen (EUT 2011/C 369/03).
Standardbetragtningen i sådanne direktiver har følgende ordlyd: Medlemsstaterne "forpligter sig til at lade
meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere forklarende dokumenter, der kan
tage form af sammenligningstabeller eller andre dokumenter, der tjener samme formål". Kommissionen skal
"i forbindelse med fremsættelse af de relevante forslag i hvert enkelt tilfælde begrunde nødvendigheden og
proportionaliteten af at tilvejebringe sådanne dokumenter".
For nogle af de 56 direktiver har nogle medlemsstater en overgangsperiode, og andre er ikke berørt.
Direktiv 2012/18/EU (ENV), 2013/39/EU (ENV), 2013/34/EU (FISMA), 2013/50/EU (FISMA), 2014/49/EU
(FISMA), 2014/51/EU (FISMA), 2013/32/EU (HOME), 2013/33/EU (HOME), 2013/11/EU (JUST), 2012/34/EU
(MOVE) og 2014/85/EU (MOVE).
Direktiv 2012/18/EU.
Direktiv 2013/39/EU.
Direktiv 2013/34/EU.
Direktiv 2013/50/EU.
Direktiv 2014/49/EU.
Direktiv 2014/51/EU.
14
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
ud over de nationale bestemmelser, der gennemfører de enkelte bestemmelser i direktivet om
indskudsgarantiordninger, hvilke bestemmelser der ikke er blevet gennemført og hvorfor, samt de
valgmuligheder og skøn, der er benyttet. I andre tilfælde er de forklarende dokumenter vedrørende
92
Omnibus II-direktivet, som ændrer to tidligere direktiver , ufuldstændige, da de kun vedrører et af de
ændrede direktiver og ikke viser en oversigt over gennemførelsen af de andre dele af
ændringsdirektivet.
To af de 11 direktiver vedrører transport. Kommissionen modtog 6 forklarende dokumenter
93
vedrørende direktivet om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde og 11 vedrørende
94
direktivet om kørekort . Kvaliteten af dokumenterne vedrørende disse direktiver forekommer
tilfredsstillende, og de giver Kommissionen de nødvendige oplysninger. Vurderingen af de forklarende
dokumenter vedrørende direktivet om kørekort er først ved at gå i gang, da tidsfristen for
gennemførelse var 31. december 2015.
To af de 11 direktiver vedrørte migration og indre anliggender. Femten medlemsstater fremsendte
dokumenter i form af sammenligningstabeller om deres gennemførelse af direktivet om
95
96
asylprocedurer . I forbindelse med direktivet om modtageforhold fremsendte 13 medlemsstater
forklarende dokumenter. I næsten alle tilfælde blev der fremsendt detaljerede sammenligningstabeller.
Det sidste af de 11 direktiver handler om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på
97
forbrugerområdet . Her modtog Kommissionen 11 forklarende dokumenter. Deres kvalitet
forekommer tilfredsstillende. Navnlig medsendte en medlemsstat kommentarer om national
retspraksis og administrative foranstaltninger, som belyste det nationale system. En anden
medlemsstat gav indikationer af, hvordan gennemførelsen var udført, og hvorfor der ikke var behov for
at gennemføre visse foranstaltninger, da der allerede forelå nationale regler (som hver gang var
kopieret ind i dokumentet). En medlemsstat leverede klare henvisninger til regler, der var gennemført
decentralt.
I 2015 opfyldte medlemsstaterne ikke i alle tilfælde deres forpligtelse til at levere forklarende
dokumenter sammen med de nationale gennemførelsesforanstaltninger for direktiverne i deres
retsorden. I de tilfælde hvor der var fremsendt forklarende dokumenter, viste en indledende vurdering,
at kvaliteten heraf var ujævn.
Kommissionen vil fortsat aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om forklarende dokumenter i sine
årlige rapporter om anvendelsen af EU-retten.
92
93
94
95
96
97
Direktiv 2009/138/EF og 2003/71/EF.
Direktiv 2012/34/EU.
Direktiv 2014/85/EU.
Direktiv 2013/32/EU.
Direktiv 2013/33/EU.
Direktiv 2013/11/EU.
15
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
III.
Traktatbrudsprocedurer
Der findes tre hovedtyper af tilsidesættelser af EU-retten:
a) Manglende underretning: En medlemsstat har ikke underrettet Kommissionen
rettidigt om dens gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv.
b) Manglende overensstemmelse/manglende overholdelse: Kommissionen er af
den opfattelse, at en medlemsstats lovgivning ikke lever op til de EU-retlige krav.
c) Ukorrekt/manglende anvendelse: EU-retten anvendes ikke korrekt eller
anvendes slet ikke af de nationale myndigheder.
Tilsidesættelser af EU-retten kan afdækkes ved Kommissionens egne undersøgelser eller efter
klager eller andragender fra borgere, virksomheder, ngo’er eller andre organisationer
Kommissionen sørger aktivt for, at borgerne har forbindelse med behandlingen af deres klager
ved at informere dem om de beslutninger, der træffes igennem hele proceduren 98.
Hvis en EU Pilot-dialog med en medlemsstat, hvor der er mistanke om tilsidesættelse, ikke fører til
noget resultat, eller hvis der straks kræves handling på grund af sagens hastende karakter eller
andre interesser med forrang, kan Kommissionen beslutte at indlede en formel
traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 TEUF. Traktatbrudsproceduren er opdelt i en
administrativ fase og en judiciel fase.
I den administrative fase sender Kommissionen først en åbningsskrivelse til den pågældende
medlemsstat med anmodning om en redegørelse for sagen inden for en bestemt frist. Hvis
medlemsstatens svar er utilfredsstillende, eller den ikke svarer overhovedet, sender
Kommissionen en begrundet udtalelse, som medlemsstaten skal efterkomme inden for en bestemt
frist.
Hvis medlemsstaten ikke efterkommer den begrundede udtalelse, indleder Kommissionen den
judicielle procedure ved at indbringe sagen for Domstolen.
Når Kommissionen indbringer en sag mod en medlemsstat for Domstolen, fordi medlemsstaten
har tilsidesat sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv vedtaget
efter en lovgivningsprocedure, kan den begære medlemsstaten pålagt økonomiske sanktioner i
medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF.
Domstolen kan tilslutte sig Kommissionens afgørelse og fastslå, at medlemsstaten har tilsidesat
sine EU-retlige forpligtelser. Hvis Domstolen træffer en sådan afgørelse, og medlemsstaten stadig
ikke tager de skridt, der er nødvendige for at opfylde den, kan Kommissionen fortsætte
traktatbrudsproceduren i medfør af artikel 260, stk. 2, TEUF. Medlemsstaten indbringes således
for Domstolen på ny, efter at Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse i henhold til artikel 260,
stk. 2, TEUF. I så fald kan Kommissionen foreslå og Domstolen pålægge medlemsstaten
økonomiske sanktioner i form af et fast beløb og/eller tvangsbøder pr. dag eller anden nærmere
angivet periode.
Endvidere kan Domstolen behandle sager om manglende overensstemmelse mellem national
lovgivning og EU-retten i præjudicielle afgørelser i medfør af artikel 267 TEUF efter anmodning fra
de nationale domstole. Selv om præjudicielle afgørelser adskiller sig fra domme i
traktatbrudssager, giver disse afgørelser Kommissionen en yderligere mulighed for at sikre sig, at
der rådes bod på krænkelser af EU-retten, som skyldes national lovgivning eller anvendelsen
heraf. Kommissionen følger systematisk op på Domstolens præjudicielle afgørelser, hvor
Domstolen har konstateret manglende overensstemmelse i national lovgivning.
98
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ajourføring af meddelelsen om
forbindelserne med klagerne i sager om anvendelsen af EU-retten, COM(2012)154 final.
16
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
IV.
Før en traktatbrudsprocedure indledes
1. Afdækning af problemer
1.1. Sager indledt på eget initiativ
Kommissionen undersøger implementeringen af EU-retten primært på eget initiativ.
Medmindre sagens hastende karakter eller andre interesser med forrang kræver det, indleder
Kommissionen, når den har mistanke om manglende overholdelse, normalt først bilaterale
drøftelser med den pågældende medlemsstat inden for EU Pilot-rammerne med henblik på at
finde en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten (EU Pilot forklares nærmere i
punkt 2 nedenfor). I 2015 blev der indledt 578 EU Pilot-undersøgelser (mod 777 i 2014).
Af disse udgjorde mobilitet og transport, energi og miljø de tre politikområder med flest
potentielle tilsidesættelser (henholdsvis 96, 84 og 77 nye sager i EU Pilot). Det drejede sig
primært om Italien, Portugal og Tyskland (henholdsvis 37, 30 og 28 nye EU Pilot-sager).
1.2. Klager og andragender
I 2015 var borgerne, virksomhederne, ngo'erne og andre organisationer fortsat meget aktive i
deres indberetning af eventuelle tilsidesættelser af EU-retten. Antallet af nye klager faldt
imidlertid for første gang siden 2011 (med ca. 9 % i forhold til 2014).
Antal klager (2011-2015)
3715
3450
3505
3141
3115
2011
2012
2013
2014
2015
Tabellen nedenfor viser yderligere nøgleoplysninger om borgerklager 99:
Åbne offentlige klagesager ultimo året
2 963 >
Åbne klagesager ultimo 2014
3 450 >
Nye klagesager registreret i 2015
3 315 >
Klager behandlet i 2015
= 3 098 >
Åbne klagesager ultimo 2015
Der blev registreret 3 450 nye klager i 2015. De tre medlemsstater, der er indgivet flest
klager mod, er Italien, Spanien og Tyskland.
99
Fra det samlede antal åbne klagesager ultimo 2014 og nye klagesager, der blev åbnet i 2015
(2 963+3 450=6 413), fratrækkes antallet af klager, der blev behandlet i 2015, og resultatet er antallet af åbne
klagesager ultimo 2015 (6 413-3 315=3 098).
17
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
•
Italien: 637 klager, hvoraf de fleste vedrørte beskæftigelse, sociale anliggender og
inklusion (286 klager), beskatning og toldunion (69 klager) og det indre marked,
industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (64 klager).
•
Spanien: 342 klager, navnlig vedrørende beskæftigelse, sociale anliggender og
inklusion (66 klager), retlige anliggender og forbrugere (65 klager) og det indre
marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (59 klager).
•
Tyskland: 274 klager, hovedsagelig vedrørende retlige anliggender og forbrugere
(48 klager), beskatning og toldunion (36 klager) og det indre marked, industrien,
iværksættervirksomheder og SMV'er (32 klager).
Følgende diagram viser de fem politikområder med det højeste antal nye klager. De udgør til
sammen 72 % af alle klager indgivet mod alle medlemsstater i 2015.
Nye klager registreret i 2015: vigtigste politikområder
Beskæftigelse,
sociale
anliggender og
inklusion
612
Andet
976
Det indre marked,
industrien,
iværksættervirksom
heder og SMV'er
552
Miljø
363
Retlige
anliggender og
forbrugere
524
Beskatning og
toldunion
423
Der blev behandlet 3 315 klager i 2015. Efter at klagerne var blevet gennemgået, indledte
Kommissionen EU Pilot-dialoger med de relevante medlemsstater for at få afklaret, om der
foreligger tilsidesættelse af de EU-retlige regler. Ikke alle klager førte til bilaterale drøftelser
med medlemsstaterne af følgende grunde: EU-retten var ikke blevet tilsidesat (2 459),
Kommissionen havde ikke beføjelse til at gå ind i sagen (152), eller korrespondancen kunne
ikke kvalificeres som en klage (454). Disse 2 853 klager er derfor blevet lukket.
Klager, der førte til EU Pilot-drøftelser, vedrørte oftest det indre marked, industrien,
iværksættervirksomheder og SMV'er, beskatning og toldunion samt beskæftigelse, sociale
anliggender og inklusion (henholdsvis 76, 55 og 28 nye EU Pilot-sager).
Disse klager vedrørte også primært Italien, Spanien og Tyskland.
•
Italien: 30 nye EU Pilot-sager, hvoraf de fleste vedrørte klager om beskatning og told
(8), det indre marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (5) samt
sundhed og fødevaresikkerhed (4).
•
Spanien: 24 nye EU Pilot-sager, navnlig vedrørende klager om beskæftigelse, sociale
anliggender
og
inklusion
(7)
og
det
indre
marked,
industrien,
iværksættervirksomheder og SMV'er (4).
•
Tyskland: 21 nye EU Pilot-sager, hvoraf de fleste vedrørte klager om det indre
marked, industrien, iværksættervirksomheder og SMV'er (10) samt beskatning og told
(5).
18
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
I 2015 henledte Europa-Parlamentet ved hjælp af andragender og spørgsmål Kommissionens
opmærksomhed på mangler ved nogle medlemsstaters gennemførelse og anvendelse af
visse EU-retlige regler. Det omfatter:
•
Miljø: Der blev sendt en åbningsskrivelse til Finland vedrørende Finlands
gennemførelse af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger 100.
I fem andre miljøsager indledte Kommissionen bilaterale drøftelser med de
pågældende medlemsstater. Sagerne vedrører skifergas, forvaltning af ulve, ukorrekt
anvendelse af direktivet om strategisk miljøvurdering 101 samt national lovgivnings
overensstemmelse med direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger 102.
•
Retlige anliggender: En skriftlig forespørgsel i Parlamentet fik Kommissionen til over
for en medlemsstat at give udtryk for bekymring vedrørende foreneligheden mellem
medlemsstatens nationale lovgivning om lovhåndhævelsesarbejdere og princippet om
personers frie bevægelighed. Et andragende fik Kommissionen til at indlede en
bilateral dialog med en medlemsstat om dens restriktioner på navneændring efter
indgåelse af ægteskab.
•
Beskatning: Kommissionen indledte bilaterale drøftelser med
medlemsstater om fast ejendom og lokal bopælsskat for studerende.
en
række
2. Problemløsning
EU Pilot-proceduren er indført på Kommissionens initiativ og tager sigte på at finde løsninger på
problemer i forbindelse med anvendelsen af EU-retten. Den hviler på en onlinedatabase og et
kommunikationsredskab. Ved hjælp af EU Pilot-dialoger kan problemer ofte løses hurtigere ved, at
overholdelsen af forpligtelserne efter EU-retten sikres til gavn for borgerne og erhvervslivet.
Antallet af nye EU Pilot-sager er steget gradvist mellem 2011 og 2013 (se figuren nedenfor). I
2015 faldt antallet imidlertid tilbage til under niveauet i 2011: Der blev indledt 881 nye sager (et
fald på omkring 30 % i forhold til 2014).
Antal nye EU Pilot-sager (2011-2015)
1502
1405
1208
1201
881
2011
100
101
102
2012
2013
Direktiv 2003/4/EF.
Direktiv 2001/42/EF.
Direktiv 2003/4/EF.
19
2014
2015
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Tabellen nedenfor viser nøgletal for EU Pilot for 2015: 103
Åbne EU Pilot-sager ultimo året
1 348
>
Åbne EU Pilot-sager ultimo 2014
881
>
Nye EU Pilot-sager registreret i 2015
969
>
EU Pilot-sager behandlet i 2015
= 1 260
>
Åbne EU Pilot-sager ultimo 2015
Der blev indledt 881 nye EU Pilot-sager i 2015. Dette tal dækker over 295 sager affødt af
klager, og 578 sager, som blev indledt på Kommissionens eget initiativ.
Følgende lagkagediagram viser de politikområder, hvor der blev indledt flest nye EU Pilotsager i 2015:
EU Pilot-sager åbnet i 2015: vigtigste politikområder
Beskatning og told
90
Miljø
101
Andet
357
Retlige
anliggender og
forbrugere
103
Det indre marked,
industrien,
iværksættervirkso
mheder og SMV'er
107
Mobilitet og
transport
123
Der blev behandlet 969 EU Pilot-sager i 2015. Kommissionen lukkede 726 af disse sager
efter at have modtaget tilfredsstillende svar fra de pågældende medlemsstater. Det betyder, at
75 % af sagerne blev løst, nøjagtig samme procentdel som i 2014.
I alt blev 243 EU Pilot-sager afsluttet, fordi Kommissionen afviste medlemsstaternes svar.
Kommissionen fulgte op på 201 af disse sager ved at indlede formelle traktatbrudsprocedurer
(325 i 2014). Mens 65 af sagerne var affødt af klager, var de resterende 136 åbnet på
Kommissionens eget initiativ.
De fleste EU Pilot-sager, som førte til formelle traktatbrudsprocedurer, vedrørte følgende
politikområder: mobilitet og transport (50 sager), miljø (38), det indre marked, industrien,
iværksættervirksomheder og SMV'er (29) samt beskatning og toldunion (26). Italien, Frankrig
og Spanien var genstand for de fleste EU Pilot-sager, der blev fulgt op af
traktatbrudsprocedurer (henholdsvis 19, 17 og 16 sager).
103
Fra det samlede antal åbne EU Pilot-sager ultimo 2014 og nye EU Pilot-sager, der blev åbnet i 2015
(1 348+881=2 229), fratrækkes antallet af klager, der blev behandlet i 2015, og resultatet er antallet af åbne
sager ultimo 2015 (2 229-969=1 260).
20
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
EU Pilot-sager: Gennemsnitlig andel af løste sager i EU (20112015)
73%
75%
75%
2014
2015
70%
68%
2011
2012
2013
1 260 EU Pilot-sager var åbne ved udgangen af 2015. De fleste af dem vedrørte Italien
(111), Spanien (78) og Polen (74). Miljøet var fortsat det vigtigste politikområde med 298 åbne
sager efterfulgt af retlige anliggender (191) samt beskatning og told (141).
Figuren nedenfor viser andelen af løste EU Pilot-sager (antallet af sager, som Kommissionen
lukkede uden at indlede en traktatbrudsprocedure fordelt efter medlemsstater i 2015) i forhold
til antallet af behandlede sager i samme år.
Andel af løste EU Pilot-sager for alle
medlemsstater i 2015 (%)
90
85
80
75
EU Pilot-sager: Andel af løste sager i forhold til antallet af behandlede
sager i 2015
Grækenland
Nederlandene
Slovenien
Bulgarien
Malta & Luxembourg
Det Forenede
Danmark Irland
Letland
Kongerige
Slovakiet & Litauen
Polen
Andel af løste sager, EU-gennemsnit
Finland
Estland
Cypern
Sverige
& Ungarn Belgien
70
Tjekkiet
Portugal
Rumænien Kroatien
Tyskland
65
Italien
Spanien
Frankrig
60
55
50
Østrig
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
EU Pilot-sager behandlet i 2015 (absolutte tal)
Medlemsstaterne skal komme med en løsning på problemet inden for 10 uger (70 dage) fra
Kommissionens meddelelse til medlemsstaten om problemet i EU Pilot. Den næste figur viser den
gennemsnitlige reaktionstid pr. medlemsstat i 2015.
21
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
EU Pilot-sager: Medlemsstaternes reaktionstid i 2015 (i dage)
78
70 dages benchmark
67 68
66 66 66
69
70
71 71
72
73 73 73 73
80 80 80
81
83 83
85 85
74
62
57
58
59
SK LT PT NL BG HR HU LV AT DE IE EL PL SI CY EE MT SE IT ES DK LU RO FI CZ UK BE FR
V.
De forskellige faser af traktatbrudsproceduren
3. Den administrative procedure
I 2015 indledte Kommissionen 742 nye procedurer ved at fremsende en åbningsskrivelse.
Nedenstående figur viser fordelingen pr. medlemsstat.
Nye traktatbrudssager pr.
31. december 2015
47
18 18 18
16 17 17
21 21 21 21 22 22
26 27
24 25 25
29 29
31 31 32
35 35
37 37
40
EE IE NL DK HR LV AT CZ FI LT MT UK LU BG SK PL HU RO SE IT PT SI FR BE DE ES EL CY
22
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Følgende figur viser de vigtigste politikområder, som de nye procedurer vedrørte.
Nye traktatbrudssager åbnet i 2015: vigtigste
politikområder
Det indre
marked,
industrien,
iværksættervirks
omheder og
SMV'er
78
Miljø
126
Finansiel
stabilitet,
finansielle
tjenesteydelser
og
kapitalmarkeds
unionen
136
Andet
254
Mobilitet og
transport
148
Kommissionen sendte ligeledes 248 begrundede udtalelser til medlemsstaterne i 2015. De
vigtigste politikområder, som sagerne vedrørte, var mobilitet og transport (49), miljø (40),
finansielle tjenesteydelser (40) og energi (36).
Nedenstående figur viser fordelingen pr. medlemsstat.
Begrundede udtalelser sendt til medlemsstaterne i 2015
19
21
16
1
2
4
4
5
5
5
6
6
6
7
7
8
8
9
9
9
9
10 10
11
12
13 13 13
HR LV DK SK LT MT PT IE NL UK HU SE AT FI CY EE RO SI BG CZ BE DE FR IT LU EL ES PL
Ved udgangen af 2015 var 1 368 traktatbrudssager stadig åbne. Det er en lille stigning i
forhold til året før, men antallet ligger stadig et godt stykke under niveauet i 2011, som den
næste figur viser.
23
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Åbne traktatbrudssager ultimo året (2011-2015)
1775
1343
1300
2011
2012
2013
1347
1368
2014
2015
Nedenstående figur viser det samlede antal åbne traktatbrudssager pr. medlemsstat ved
udgangen af 2015:
Åbne traktatbrudssager pr. 31. december 2015
82 83
78 80
88 89
65
28
24 26
21 23
7
38 38 39
35 37
33
31
42
49 50
46 46 47 47 48
55
8 13 18 20 15 16 14 25 13 14 18 13 17 15 25 30 14 18 24 15 23 30 24 24 21 24 20
HR DK MT EE LV FI LT IE LU HU NL BG SE CZ SK CY SI UK AT RO PT BE PL FR EL ES DE IT
Øverste tal: Samlet antal traktatbrudssager
Traktatbrudssager om ukorrekt gennemførelse og/eller mangelfuld anvendelse af
EU-retten
Traktatbrudssager om forsinket gennemførelse
24
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Følgende figur viser fordelingen efter politikområde af åbne traktatbrudssager ultimo 2015:
Åbne traktatbrudssager ultimo 2015: politikområder
Retlige
anliggender og
forbrugere
80
Beskæftigelse
75
Energi
73
Beskatning og told
108
Kommunikationsne
tværk
31
Sundhed og
fødevaresikkerhed
25
Andet
49
Migration og indre
anliggender
109
Miljø
276
Det indre marked,
industrien,
iværksættervirkso
mheder og SMV'er
129
Finansiel stabilitet,
finansielle
tjenesteydelser og
kapitalmarkedsuni
onen
172
Mobilitet og
transport
241
Selv efter at have indledt en formel procedure fortsætter Kommissionen sin dialog med
medlemsstaten med sigte på overholdelse. Statistikken bekræfter, at medlemsstaterne gør en
stor indsats for at bringe deres tilsidesættelse af EU-retten til ophør, før Domstolen træffer
104
afgørelse i sagen .
I 2015 afsluttede Kommissionen:
•
474 traktatbrudssager efter at have sendt en åbningsskrivelse
•
183 sager efter at have sendt en begrundet udtalelse
•
12 sager efter at have besluttet at indbringe sagen for Domstolen, men før stævningen
blev indgivet. Derudover hævede Kommissionen 13 sager ved Domstolen, før den nåede
at afsige dom.
4. Domstolens domme i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 2, TEUF
I 2015 afsagde Domstolen 25 domme inden for rammerne af artikel 258 TEUF, hvoraf 18
(82 %) faldt ud til Kommissionens fordel. Domstolen afsagde flest domme, der gik følgende
medlemsstater imod:
•
104
Polen (fire, alle til fordel for Kommissionen)
Nedenstående tal blev beregnet for alle traktatbrudssager, uanset hvordan de opstod (efter klage, på
Kommissionens eget initiativ eller som følge af medlemsstaternes forsinkede gennemførelse af direktiver).
25
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
•
Belgien (to, begge til fordel for Kommissionen)
•
Bulgarien (to, begge til fordel for Kommissionen)
•
Frankrig (to, begge til fordel for Kommissionen)
•
Tyskland (to, begge til fordel for Kommissionen)
•
Grækenland (to, begge til fordel for Kommissionen)
•
Luxembourg (to, begge til fordel for Kommissionen)
•
Slovakiet (to, begge til fordel for Kommissionen)
•
Det Forenede Kongerige (to, begge til fordel for Kommissionen).
Beskatning (9), beskæftigelse (6) og miljø (4) var genstand for de fleste af Domstolens domme
i 2015.
Medlemsstaterne træffer ofte de nødvendige foranstaltninger for straks at opfylde Domstolens
domme. Ved udgangen af 2015 var 85 traktatbrudsprocedurer dog fortsat åbne efter en
domstolsafgørelse, fordi Kommissionen var af den opfattelse, at de berørte medlemsstater
endnu ikke havde opfyldt dommene som fastsat i artikel 258 TEUF. De fleste af disse sager
vedrørte Grækenland (10), Polen (8) og Spanien (7) og angik miljø (35), transport (12),
beskatning (9) samt sundhed og forbrugerbeskyttelse (7).
Af disse 85 sager var 2 allerede blevet indbragt for Domstolen for anden gang. Når Domstolen
pålægger økonomiske sanktioner i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF, skal den
misligholdende medlemsstat straks betale det faste beløb og løbende betale tvangsbøderne,
indtil den fuldt ud opfylder den første og den anden dom. I 2015 blev der afsagt tre domme
efter artikel 260, stk. 2, TEUF. Domstolen pålagde Italien 105 og Grækenland 106 at betale
tvangsbøder. Ved udgangen af 2015 var 7 traktatbrudsprocedurer fortsat åbne, efter at der var
truffet en domstolsafgørelse i medfør af artikel 260, stk. 2, TEUF.
105
106
Kommissionen mod Italien, C-653/13 (betaling af et fast beløb på 20 mio. EUR, tvangsbøde: 120 000 EUR
for hver dag, hvor dommen fortsat ikke er opfyldt, i henhold til artikel 258 TEUF), Kommissionen mod Italien,
C-367/14 (betaling af et fast beløb på 30 mio. EUR, tvangsbøde: 12 mio. EUR for hver periode på seks
måneder, hvor dommen fortsat ikke er opfyldt i medfør af artikel 258 TEUF).
Kommissionen mod Grækenland, C-167/14 (betaling af et fast beløb på 10 mio. EUR, tvangsbøde:
3,64 mio. EUR for hver periode på seks måneder, hvor dommen fortsat ikke er opfyldt i medfør af
artikel 258 TEUF).
26
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
VI.
Gennemførelse af direktiver
5. Forsinket gennemførelse
Det har længe været en prioritet for Kommissionen at dæmme op for forsinket gennemførelse af
direktiver. Kommissionen begærer derfor økonomiske sanktioner pålagt, når den i medfør af artikel
258 og artikel 260, stk. 3, TEUF, indbringer en medlemsstat for Domstolen, fordi den pågældende
medlemsstat ikke rettidigt har meddelt Kommissionen sine gennemførelsesforanstaltninger til et
direktiv, der er vedtaget efter en lovgivningsprocedure (se nærmere i afsnit VI.2).
Traktatbrudssager om direktiver og forsinket gennemførelse
1185
131
74
56
2011
585
478
447
2012
67
2013
2014
543
56
2015
Antal direktiver med gennemførelsesfrist i et givet år
Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse
Der var 56 direktiver, der skulle gennemføres i 2015, i forhold til 67 i 2014. Nye
traktatbrudssager om forsinket gennemførelse faldt også en smule til 543 fra 585.
Ved udgangen af 2015 var der 518 åbne sager, der vedrørte manglende gennemførelse,
hvilket svarer til en stigning på 19 % i forhold til de 421 sager, der var åbne ved udgangen af
2014.
Nedenstående tabel indeholder nøgletal for traktatbrudssager, som Kommissionen har indledt
som følge af forsinket gennemførelse i 2015:
Åbne traktatbrudssager om forsinket gennemførelse ultimo året
421
>
543
>
446
>
= 518
>
Åbne traktatbrudssager om forsinket
gennemførelse ultimo 2014
Nye traktatbrudssager om forsinket
gennemførelse registreret i 2015
Traktatbrudssager om forsinket gennemførelse
lukket i 2015
Åbne traktatbrudssager om forsinket
gennemførelse ultimo 2015
27
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Nedenstående figur viser antallet af traktatbrudssager om forsinket gennemførelse, som var åbne
ultimo 2015, for hver medlemsstat, uanset hvilket år sagen blev indledt.
Åbne traktatbrudssager om forsinket gennemførelse pr. 31.
december 2015
30 30
23
20 20
13 13 13
7
14 14 14
15 15 15
16
17
24 24 24 24
25 25
21
18 18 18
8
HR DK HU MT SE IE NL UK FI PT SK LT CZ AT BG EE IT LV ES BE DE EL FR RO CY LU PL SI
Den næste figur viser nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse (543 i alt), der blev åbnet
i 2015, pr. medlemsstat.
Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse
38
32
28
14
15 15 15 15
16 16 16 16
17 17
18 18 18
20 20
22 22 22 22 22
29
23
11
6
HR NL AT DK EE IE SK ES LT LV UK CZ HU FI IT PT BGMT DE FR LU PL RO SE BE SI EL CY
28
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
De fire politikområder, hvor der blev indledt flest nye sager i 2015, er vist i nedenstående figur:
Nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse åbnet i
2015: vigtigste politikområder
Finansiel
stabilitet,
finansielle
tjenesteydelser
og
kapitalmarkedsu
nionen
125
Andet
180
Miljø
88
Det indre
marked,
industrien,
iværksættervirks
omheder og
SMV'er
56
Mobilitet og
transport
94
Der blev indledt nye sager mod 26 medlemsstater på grund af forsinket gennemførelse af
direktivet om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber. 107 Derudover var 23 medlemsstater inddraget i sager vedrørende
forsinket gennemførelse af direktivet om den europæiske tilsynsmyndighed 108. Der blev
indledt 21 procedurer vedrørende forsinket gennemførelse af Solvency II-direktivet 109.
direktivet om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 110 og direktivet om
oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. 111
6. Sager anlagt ved Domstolen i medfør af artikel 258 og artikel 260, stk. 3, TEUF
I medfør af artikel 260. stk. 3, TEUF, kan Kommissionen begære medlemsstaten pålagt
økonomiske sanktioner, selv når den indbringer en sag for Domstolen efter artikel 258 TEUF
første gang som følge af ufuldstændig gennemførelse af et direktiv. Denne nyskabelse, som
blev indført med Lissabontraktaten, giver medlemsstaterne et øget incitament til at
gennemføre direktiverne rettidigt. Kommissionen beslutter, hvilke økonomiske sanktioner den
skal begære en berørte medlemsstat pålagt i overensstemmelse med den politik, der er
fastsat i dens meddelelse om gennemførelsen af artikel 260, stk. 3, TEUF 112.
I 2015 indbragte Kommissionen fortsat traktatbrudssager som følge af forsinket
gennemførelse for Domstolen med begæring om daglige tvangsbøder efter artikel 260, stk. 3,
TEUF. Fem medlemsstater blev indstævnt for Domstolen i 2015: Polen (to sager) 113 og
107
108
109
110
111
112
113
Direktiv 2014/59/EU.
Direktiv 2014/51/EU.
Direktiv 2009/138/EF.
Direktiv 2012/18/EU.
Direktiv 2012/34/EU.
EUT C 12, 15.1.2011, s. 1-5.
Kommissionen mod Polen, C-545/15. Kommissionen indbragte Polen for Domstolen på grund af
ufuldstændig gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen foreslog
en daglig tvangsbøde på 71 610 EUR, Kommissionen mod Polen, C-683/15. Kommissionen indbragte Polen
for Domstolen på grund af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om et regelsæt for genopretning og
29
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
Tyskland 114, Grækenland 115, Luxembourg 116 og Slovenien 117 (en sag hver). Kommissionen
hævede en sag ved Domstolen om Sloveniens forsinkede gennemførelse af
affaldsdirektivet 118. I en anden sag om forsinket gennemførelse af direktivet om beskyttelse af
dyr, der anvendes til videnskabelige formål, traf Kommissionen afgørelse om at indbringe
sagen
for
Domstolen,
men
medlemsstaten
vedtog
de
nødvendige
gennemførelsesforanstaltninger, inden stævningen blev sendt til Domstolen, og undgik
således retssagen for Domstolen.
I 2015 fortsatte medlemsstaterne deres bestræbelser på at afslutte gennemførelsen, før
Domstolen afsagde dom i sagen. Fire sager med forslag om daglige tvangsbøder forblev
imidlertid åbne, nemlig to mod Polen, en mod Grækenland og en mod Luxembourg.
I et tilfælde afsluttede den pågældende medlemsstat gennemførelsen, og Kommissionen
hævede derfor traktatbrudssagen for Domstolen på et meget sent tidspunkt 119. Den særligt
sene tilbagetrækning fik Kommissionen til at overveje at revidere sin politik om implementering
af artikel 260, stk. 3, TEUF 120 med henblik på mere effektiv og rettidig gennemførelse af EUdirektiver
i
medlemsstaterne 121.
114
115
116
117
118
119
120
121
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på
51 456 EUR.
Kommissionen mod Tyskland, C–546/15. Kommissionen indbragte Tyskland for Domstolen på grund af
ufuldstændig gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen foreslog
en daglig tvangsbøde på 210 078 EUR.
Kommissionen mod Grækenland, C-540/15. Kommissionen indbragte Grækenland for Domstolen på grund
af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om energieffektivitet. Kommissionen foreslog en daglig
tvangsbøde på 29 145,6 EUR.
Kommissionen mod Luxembourg, C-684/15. Kommissionen indbragte Luxembourg for Domstolen på grund
af ufuldstændig gennemførelse af direktivet om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Kommissionen foreslog en daglig tvangsbøde på 6 700 EUR.
Kommissionen mod Slovenien, C-357/15. Kommissionen indbragte Slovenien for Domstolen på grund af
ufuldstændig gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen foreslog
en daglig tvangsbøde på 8 408,4 EUR.
Direktiv 2012/19/EU.
Kommissionen mod Polen C-320/13, IP/15/4499.
EUT C12, 15.01.2011, s.1-5.
IP/15/4499.
30
Tilsyn med anvendelsen af EU-retten
Årsberetning for 2015
VII.
Konklusioner
Det høje antal traktatbrudsprocedurer i 2015 viser, at det stadig er en alvorlig udfordring at sikre
rettidig og korrekt anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne. Kommissionen vil forstærke sin
reaktion yderligere, når der konstateres tilsidesættelse af EU-retten. Vedtagelsen af pakken om bedre
regulering i maj 2015 vil betyde, at medlemsstaterne får den støtte og bistand, de har brug for i
implementeringsfasen, og vil gøre det nemmere at håndhæve EU-lovgivningen. Som led i
dagsordenen for bedre regulering har Kommissionen allerede forstærket sin forebyggende indsats for
at støtte medlemsstaterne i processen med at implementere EU-lovgivningen. I den henseende yder
Kommissionen vejledning og støtte til medlemsstaterne via en lang række redskaber (retningslinjer,
møder, workshopper, ekspertpaneler, implementerings- og ex post-evalueringsrapporter mv.).
Samtidig vil Kommissionen styrke håndhævelsen af EU-retten på grundlag af struktureret og
systematisk kontrol med gennemførelsen og den nationale lovgivnings overensstemmelse.
Medlemsstaterne bør dog også øge deres indsats for overholdelse, så det kommer både
offentligheden og virksomhederne til gode.
I overensstemmelse med Juncker-Kommissionens fokus på prioritetssager ("stor for stor, lille for lille")
skal den aktuelle tilgang til Kommissionens håndhævelsespolitik udvikles med henblik på mere rettidig
og effektiv håndhævelse. Kommissionen vil gøre status over denne udvikling i en ny meddelelse om
anvendelsen af EU-retten, som sigter mod en mere strategisk tilgang til håndhævelse på tværs af alle
politikområderne.
31