Østervang Tidende Sammen skaber vi et trygt hjem og en sund arbejdsplads Østervang Tidende Information om redaktionen Østervang Tidende udgives hver måned i 175 eksemplarer. Bladet kan købes i Cafeen pris: 10 kr. i caféen Redaktionen består af: Borghild Nielsen afdeling 3 (korrekturlæser) Ruth Søby, afdeling 6 Frederik Løbger, afd. 1 Ida Olsen afd. 3 Leif Møller afd. 3 Jørgen afd. 8 Mette Schantz, Demenskoordinator (ansvarshavende redaktør) Trykt hos: Redaktionen Østervang Godthåbsvej 83 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 35 00 Indlæg: Redaktionen modtager meget gerne materiale/indlæg til Østervang Tidende. Det kan være gode historier, erindringer, et lille eventyr m.m. Alle indlæg til Østervang Tidende skal være afleveret til Mette Schantz Senest den 15. i måneden forud for næste udgivelse. (Indsenderen skal være kendt for redaktionen). Indlæg kan evt. sendes pr. mail til: [email protected] Østervang Tidende udkommer også i netudgave på: www.frederiksberg.dk/oestervang under: ”Aktiviteter”. Indhold side 2: Indholdsfortegnelse Side 3: Velkommen til og farvel til, hilsen fra redaktionsgruppen Side 4: lidt om maj måned Side 5: Særlige datoer og Helligdage Side 6: Mads Stage og Carl Larsson Side 7: Dansang Side 8: Frivillige/besøgsvenner Side 9: 90 Års fødselsdag Side 10: Frederiksberg Ny Skole Side 11: Frederiksberg Ny Skole fortsat Side 12: Anton Nielsen 100 år Side 13: Side 14: Invitation til sangkor Side 15: Kulturcafé og Find 5 fejl Side 16: Opslag sommerudflugt Side 17: Diverse informationer Side 18: Det muntre hjørne Side 19: åbningstider fodterapeut, frisør og café Side 20: aktivitetskalender Forsidebillede: Vindueskarm med lys der symboliserer Fred i forbindelse med afslutningen på 2. verdenskrig 2 Østervang Tidende Velkommen til: Mette Sørensen afd. 3 Lene Rosa Lydia Larsen afd. 8 Jan Vester afd. 6 Farvel til: Hans Rysgaard Christensen afd. 6 Vera Adele Frank afd. 8 Helga Flindt afd. 7 Kirsten Stevens afd. 6 I sidste måneds Østervang Tidende var der billeder af de tre kongelige der havde fødselsdag. Redaktionen drev en lille aprilsnar med jer læsere for billedet der skulle forestille Dronning Margrethe var Ulf Pilgaard i forklædning. Det har flere læsere kommenteret og billedet med de 5 fejl, hvor Margrethe havde fået nogle ikke så pæne tænder er også blevet kommenteret! Det er alt sammen skrevet med et glimt i øjet! Her er så et billede af vores ”rigtige” dronning, med et pænt smil og alle tænder i god behold. - Undskyld Margrethe og jer læsere, vi håber I alle tilgiver os vores lille spøg. Venligst redaktionsgruppen . Østervang Tidende Maj. Maj måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja, der værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle navn er blomstermåned. Anemone og Liljekonval dækker skovbunden, man må godt plukke en buket, men det er forbudt at grave dem op. Dagen tiltager i løbet af måneden med 1time og 48 minutter. 5. Maj-de lyse nætter begynder. Maj har 31 dage. Et lille digt af Halfdan Rasmussen om maj måneds katte Maj måneds katte kan spinde og pjatte og når de får killinger siger de mjav! De lyse nætter optræder på vore breddegrader cirka fra maj til midt i august, hvor det astronomiske tusmørke igen bliver afløst af den mørke 'vinternat'. Tommelfingerreglen for lyse nætter hedder fra 5/5 til 8/8 i København og fra 28/4 til 14/8 i Skagen. Dog kan der være forholdsvis stor forskel på, hvornår de lyse nætter begynder, alt efter hvor du befinder dig i landet. Hans Hartvig Seedorff, 1917 1. Det er igen den fine, lyse nat med drosselfløjt i vejens mørke krat. Det er igen de store stjerners tid, da verden bliver mild og månehvid. 2. Ja, end engang den store, lyse nat. Nu længes den, hvis hjerte blev forladt. Nu glider alle dybe drømmes elv tilbage til sin kilde, til sig selv. 3. En drossels fløjt som sølvlyd i min sang. Så længes jeg endnu, endnu engang imod et hjerte, som har mit forladt. Det er igen den alt for lyse nat. Østervang Tidende - særlige dage i maj! Den 4. maj om aftenen, er der stadig mange der sætter lys i vinduerne for at markere afslutningen på 2.den verdens krig. Derfor er der på forsiden et billeder af et vindue med lys i. Det er en hyggelig tradition som mange steder er gået videre fra generation til generation for at markere Danmarks befrielse. Jesus forlader verden som menneske Kristi himmelfarts dag den 5. maj markerer afslutningen på Jesus´ liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen efter opstandelsen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen. Himmelfarten markerer ikke blot afslutningen på historien om Jesus´ liv på jorden. Den sætter samtidig begyndelsen på en ny: Helligånden, som kommer i pinsen og forener de Kristus-troende i kirken. Kristi himmelfart er dermed et vendepunkt i evangeliernes fortælling om Jesus som Guds søn, ligesom julen er det. Længe før kirken begyndte at fejre Jesus´ fødsel, har den fejret hans himmelfart. For med afslutningen på Jesus´ liv på jorden, kunne historien om fællesskabet af troende, kirken begynde. I pinsen 15. og 16. maj fejrer kristne verden over, at Helligånden kom til disciplene og gjorde dem i stand til at tale adskillige sprog og dermed sprede det kristne budskab i hele verden. Pinseunderet foregik i Jerusalem, hvor alle disciplene var forsamlet 50 dage efter Jesu opstandelse. Frederik André Henrik Christian, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark, greve af Monpezat, er født den 26. maj 1968. Kronprinsen er søn af H. M. Dronning Margrethe 2. og H.K.H. Prins Henrik af Danmark. Kronprinsen indgår i arvefølgen til tronen, og er regent når Dronningen er ude af landet. Prins Henrik søn af prins Joakim og Prinsesse Mari` har fødselsdag den 4. maj og fylder 9 år. Østervang Tidende Månedens billeder malet af Carl Larsson og Mads Stage Østervang Tidende - Livets gang på Østervang En prøveballon blev sendt i luften og en onsdag eftermiddag i april var der arrangeret Dansang i festsalen ca. 20 mødte op. Vi havde en hyggelig eftermiddag og talte om, at vi rigtig gerne vil danse noget mere og lytte til god dansemusik. Så vi tager Dansang op igen i løbet af vinterhalvåret og hvis det bliver muligt så vil det være med levende musik. På billederne ses beboere fra Husets afdelinger og også et par gæster fra Aktivitetscentret. På gåtur i køligt men solfyldt forårsvejr. Østervang Tidende Besøgsvenner/frivillige Besøgsvenner og frivillige er desværre ikke nogle vi kan bryste os at have mange af, men vi er meget meget glade for jer der er tilknyttet huset i dag. Solvej som sidder sammen med Bente er en af vores frivillige. Rehema som lige er startet som besøges ven i afd. 1 sidder på billedet neden for og lægger puslespil med Sonja. Det som vores besøgsvenner og frivillige gerne vil er at bruge nogle timer en gang i mellem i samvær med en enkelt eller flere beboere alt efter interesse og behov. Vores frivillige og besøgsvenner er sammen med beboere og de beslutter i fællesskab at gå en tur, læse højt, lægge puslespil, spille kort, snakke, eller køre en tur, hvis man kan køre bussen. Der er stort set ingen grænser for hvad man kan. Frivillig og tidligere ansat Solveig sidder her sammen med Bente i dagligstuen i afd. 5 og maler. De har hver mandag nogle timer som de bruger dels på noget praktisk dels på bare at hygge. Ved siden af er, er det Sonja fra afd. 1 der beundrer de billeder som Bente og Solveig er i gang med at male. Afsked med frivillig Birgit Damsgård. Birgit har dels været besøgsven for Henny der boede i afd. 6 for en del år siden og siden for Tove i afd. 3 som desværre døde i sidste måned. Der ud over har Birgit haft en litteraturkreds også i afd. 3. Birgit sidder på billedet her til højre sammen med Bodil. Nedenfor ses Sonda, Winnie, og Aage. Birgit havde læst i Frederiksberg Bladet at Østervang søgte Besøgsvenner/frivillige. Notitsen blev klippet ud og hængt op på køleskabet. En dag tog Birgit notitsen ned fra køleskibet og kom forbi Østervang. Det er nu 6 år siden. Bodil og Birgitte Sonda, Winnie og Åge Birgit fortæller at hun har været glad for at være her og synes det er berigende at komme og tage del i et andet menneskes liv, hygge, tale sammen læse højt, gå ture og lignende. Birgit fortæller også, at hun undrer sig over at der ikke er flere der vil være frivillige/ besøgsvenner for det er bare så hyggeligt og man får rigtig meget ud af at være besøgsven! Vi siger Birgit tak for hendes store indsats MS Østervang Tidende 90 års fødselsdag Festsalen var rammen om en festlig aften, da Lis Ryander fejrede sin 90 års fødselsdag den 19. april. Lis havde i flere måneder set frem til at samle familiemedlemmer i fire generationer, adskillige venner fra et langt, aktivt liv, samt nogle af naboerne på afdeling 2 netop denne dag. Selskabelighed har altid haft stor betydning for Lis, som i sine velmagtsdage bød på megen gæstfrihed, navnlig i sit hjem. Fødselsdagsfesten var ingen undtagelse, og Lis nød at dele bordets glæder med de 37 indbudte gæster. Buffetten var hentet udfra, medens cafeen leverede drikkevarer, kaffe og kager. Samtidigt kunne selskabet glæde sig over toner fra Østervangs fremragende Essex flygel, som pianist Frederik Flach benyttede til at frembringe stemningsfulde melodier. Det blev en på alle måder hyggelig og fornøjelig aften, der først sluttede sent ud på aftenen. Lis har i sit liv vist mod og beslutsomhed. I 1960’erne skulle hun som enlig forsørger opdrage tre sønner, efter at være flyttet fra England til Danmark. Efter sønnerne var flyttet hjemmefra, fandt hun i en moden alder igen kærligheden og nåede næsten at holde sølvbryllup med Poul, inden han gik bort i 2004. Ægteskabet bragte en ny, stor familie ind i Lis’ liv, som hun stadigvæk har stor glæde af. Lis har altid kæret sig om andres velbefindende, og alle medlemmer i den udvidet familie, lige fra de yngste til de ældste har mærket hendes opmærksomhed og ægte omsorg. I dag må Lis sande, at det er hende, der har brug for støtte, selvom det ikke er let for hende at være afhængig af andre, når hun på alle måder var selvhjulpen, indtil for et år siden. Det var Lis selv, der ønskede at flytte til Østervang, når hun ikke længere kunne klare sig i egen bolig. Vi håber at Lis får et godt liv her med kærlig omsorg og mulighed for at bestemme så meget som muligt selv. Familien Østervang Tidende Projekt børn og ældre Frederiksberg Ny skole og Østervang fortsætter et godt samarbejde omkring forskellige projekter hvor børene skal lære noget om det samfund de lever i og er en del af., Denne gang handler det om, at eleverne som alle er mellem 9 og 11 år, skal lære noget om hvordan ældre menneskers hverdag er. Hvad er ældre menneskers drømme og ønsker. Hvordan klarer de sig fysik, psykisk og socialt. Hvad bruger de deres hverdag til osv. Ved det første besøg den 21. april interviewede eleverne 8 beboere henholdsvis Frederik, Borghild, Gerner, Karina, Ruth, Susanne, Annie og Inge. Efter interviewet gik vi en tur rundt i huset og besøgte hver af beboerne der var med. Der blev kommenteret højlydt og positivt på vej rundt i husets afdelinger. Her var hyggeligt med flotte gange. En boede stilrent og enkelt, en havde et meget flot og stort TV, en havde mange aviser og en kæmpe Pcskærm, en havde meget flot kunst på væggene, en havde fine kinesiske møbler. En boede bare hyggeligt og enkelt med nogle fine billeder og sådan blev hvert hjem på hver deres måde fundet hyggeligt og eleverne synes det var særlig sjovt at se netop det hjem hvor den beboboer de havde talt med boede. Fornøjelsen var ikke kun på børnenes side, det var sandelig også sjovt for beboerne at vise deres hjem frem og høre alle kommentarerne! Efter rundturen i huset, spiste alle frokost i festsalen. Det var en dejlig formiddag! MS Augusta Ayla Emil Emilia Hanna Issey Jacob Emilie Karla Østervang Tidende Projekt børn og ældre Torsdag den 28. april var så anden gang i dette forløb eleverne kom. Vi lyttede til hvad de havde arbejdet med den forgangne uge siden de var her sidst. Det var nogle meget flotte projekter der blev fremlagt. Alle grupper havde taget udgangspunkt i de ”skavanker” og ønsker ”deres” beboer havde så der blev fremlagt om motionsture, ure der kunne tale og opfordre til samtale, der blev tilrettelagt busture med indbygget højtalere der kunne fortælle om de steder man kørte forbi hvis man ikke længere ser så godt. Der var lavet robotkæledyr, fantasien havde ingen grænser. Gymnastik og yoga for kørestolsbrugere. Efter fremlæggelsen opførte eleverne et stykke der hed ”Historien om en soldat og en pige”. Børnene sang nogle gode gamle slagere som de havde havde lært og de blev fint spunet sammen med højtlæsning fra fortælleren, et rigtig poetisk lille teaterstykke og vi hørte bl.a. Elefantens vuggevise, Kammerat hver mand, When the saints go marching in, Take it easy boy boy, Gå med i Lunden, Den allersidste. Det var en fantasktik formiddag, med nogle søde og dygtige elever fra Frederiksberg Ny skole. Karla og Bente Hanna, Emilia og Emilie Inge Annie, Frederik, Bente Sonja, og Jytte MS Victor og Villum Karina Gerne, Borghild og Kirsten Et udpluk af eleverne med Klara i front Østervang Tidende Anton Meyer Nielsen 100 år Jeg hedder Anton og er født på Langeland den 29 maj 1916. Jeg har tilbragt min min barndom på Langeland og som lille blev jeg fulgt i skole af min mor det kan jeg lige så tydelig huske. Da jeg var 23 år gammel rejste jeg til København. Her var jeg tjener ved et stort herskabshus hos Direktør Finsen hvor vi var både kokkepige, barnepige, stuepige, og ekstra hjælp til støvsugning. Jeg var der i 5 år, hvorefter jeg jeg fik arbejde på Grønningen som portner hos Hr. skibsredder Harhoff. Hos skibsrederen kom bl.a. Dronning Alexandrine hver anden torsdag til te sammen med nogle andre damer. Jeg kan huske at lige efter 2. verdenskrig var slut da jeg mødte Dronning Alexandrine og hun rakte mig hånden og sagde ”tillykke med freden”. Jeg blev noget benovet men fik da fremstammet ”i lige måde Deres Majestæt”. Senere fik jeg arbejde i socialministeriet som ministeriel betjent, hvor jeg var i 30 år. I en periode på 15 var jeg også en del i udenrigsministeriet fordi jeg havde så meget erfaring med store og fine selskaber. Ved de lejligheder mødte jeg mange kendte mennesker. Bl.a har jeg mødt fysikeren Niels Bohr, Den etiopiske kejser Haile Selassie, Margeret Thatcher, samt og Grever, Baroner og mange andre højtstående adelsfolk og politikere. Jeg er kommet meget i den svenske og finske ambassade hvor jeg har serveret sammen med min hustru Hedvig som jeg mødte i 1939 i Hellerup på foranledning af min bror Ejmund som præsenterede min kommende hustru for mig. Jeg blev gift med stuepigen og min bror med kokkepigen. Min kone holdt meget af at brodere og jeg har nogle af hendes broderier hængende. Østervang Tidende Anton Meyer Nielsen 100 år Min hustru og jeg var sammen til 1998 og nåede at holde guldbryllup i 1993. Jeg har boet i Hostrup have i 20 år og har boet her på Østervang siden juli måned 2013. Jeg og min hustru holdt meget af at cykle og på vores ferier har vi været på mange dejlige busture til Norge, vi holdt meget af den norske natur selv om vi også kunne være uheldige med vejret. På vores ferier har vi også været i Italien bl.a. Napoli og Rom. Det jeg ønsker mig af den kommende tid, er at jeg må blive ved med at leve et stille og roligt liv, og at jeg når den dag kommer bare får lov til at lukke mine øjne uden forudgående sygdom. Billeder fra Norge Østervang Tidende Hvad er det der gør os glade det er salmer og sange og en enkelt ballade. Og nu starter 2.halvleg af korsang og vi synger alt muligt lige fra Karl Nielsen til Kaj Norman Andersen garneret med lidt rytmer af fx. Otto Brandenburg. Vi lægger ud tirsdag den 31. maj og holder koreftermiddag hver tirsdag til og med den 12. juli. Det foregår i festsalen fra kl. 14.00 til 15.30. Efter hver kor - time, vil der være en lille forfriskning! Koret er 2.den del af denne sæson og koster 150,- for nytilkomne. Her ses Kirsten, Birgitte, Henriette, Inge og Frederik. Tidligere deltagere i kor bl.a. Birgitte og Frederik, har udtalt at de glæder sig meget til at synge og kan kun opfordre andre beboere til at deltage. Vel mødt Henriette og Mette 14 Østervang Tidende Kulturcaféen Benny Ruth og med ryggen til Birgitte Kulturcaféen afholdes hver torsdag eftermiddag kl. 13:30 – 14:30 i festsalen, hvor vi morer os med at gætte billedkunst og se historiske billeder fra det gamle Frederiksberg, København m.m., alle kan bidrage med deres egne fortællinger. Der serveres kaffe, te og kage. Vel mødt, kærlig hilsen Benny Ruth, Borghild, Kaj og Birgitte Kirsten og Elba Find 5 fejl løsningen findes på side 18 Sommerudflugt til Peter Lieps Hus i Dyrehaven Onsdag den 1. juni er der sommerudflugt med middag og kaffe ved Peter Lieps hus Afgang fra Østervang kl. 11.15 og ankomst ved Peter Lieps Hus kl. 12.00. Middagen serveres kl. 12.30 og den er: Forret: Rejer vendt med avokado, asparges og urtecreme hertil brød og smør Hovedret: Unghanebryst lagt på ristede grøntsager her til nye kartofler og timiansky. Til hoveretten serveres 1 øl 1 glas vin eller 1 sodavand. Der er mulighed for selv at købe mere. Dessert: Gammeldags æblekage med kaffe. Den samlede pris for denne udflugt inkl. transport og middag er: Kr. 250,Prisen for pårørende er kr. 500,Beløbet skal betales til kontaktperson i afdelingen senest en 20. maj. Hvis vejret er til det, vil der efter middagen og kaffen være mulighed for at gå en lille tur rundt på Bakken inden bussen kører hjem igen. Østervang Tidende Parkering ved Hovedindgangen Det er ikke tilladt at parkere ved hovedindgangen. Der henvises til parkeringspladsen foran søjlerne ved indkørslen til Østervang eller sidevejene op til Østervang. Vær opmærksom på, at der er to timers parkering. Dog er det tilladt at holde i kortere tid i forbindelse med afhentning/aflevering af pårørende. Oprydning i Øst-fløjen Personalet i hele -gjorde mandag den 25. april til ”store oprydningsdag” og der blev ryddet op og gjort rent på fælles arealer rundt omkring, her er det Dorthe og Pelle fra afd. 2 der er i fuld gang med depotet. Det var en god dag og resultatet giver overskuelighed for medarbejdere og beboere når der er ryddet og ordentligt omkring os. Når tid og lejlighed byder sig, kommer det også på tale i Vest-fløjen. Ombygning af Louis Petersens Børnegårds Vuggestue Kære beboere og pårørende på Plejehjemmet Østervang Der vil i en periode køre store biler ind og ud med byggeaffald og senere byggematerialer. Det vil betyde, at der indimellem vil være lidt byggestøj. Heldigvis går håndværkerne hjem hver dag kl. 15.00; så vores eftermiddage er, som de plejer at være. Vi glæder os til det hele står færdig i august 2016; og vi vil glæde os til at vise det frem – også for jer; så vi arrangerer en dag med Åbent Hus, når vi er kommet helt på plads. Mange hilsner Jette Hülsen, leder Østervang Østervang Tidende - det Tidende muntre hjørne Bankrådgiveren havde indkaldt Jensen til et møde: "Nu er De i overtræk igen, Jensen", sagde bankmanden surt. - "Jamen, det er min kone, der bruger pengene." - "Hvorfor giver De hende så lov til det?" - "Fordi jeg hellere vil være uvenner med Dem end med hende." For at blive gammel og klog må man først have været ung og dum!! Konen: - "Et ord mere fra dig, så tager jeg tilbage til min mor." Manden: - "Taxi." Ægtemanden stod foran spejlet og vendte og drejede sig. Så sagde han til sin kone: Elskede, synes du, jeg er for tyk? Hvorefter hans kone svarede: - Lad mig sige det sådan, at hvis du var et badedyr, så ville jeg holde op med at puste nu. Find fem fejl Konen ringede til manden på kontoret: Jeg kan ikke starte bilen, Viggo! - Hvorfor ikke? Jeg tror, der er kommet vand i strømfordeleren. Hvor står bilen? – I Sortedamsøen! Østervang Tidende Frisørens åbningstider: mandag kl. 9.00 til ca. 15 tirsdag LUKKET onsdag kl. 9.00 - 15.00 torsdag og fredag kl. 9.00 -13.00 andre tider kun efter aftale. Fastnettelefon: 38 21 35 23 Mobiltelefon: 38 16 49 95 Fodterapeutens åbningstider: tirsdage, onsdage og torsdage kl. 9.30- 16.00 Andre tider kun efter aftale. Fastnettelefon: 38 21 35 24 Mobiltelefon: 25 86 19 63 Caféens åbningstider:: mandag - fredag kl. 11.00 -18.00 lørdage, søndage og helligdage fra kl. 11.00 til 16.00 19 Dato Søndag 1.5. Mandag 2.4 Tirsdag 3.5. Onsdag 4.5. Torsdag 5.5. Fredag 6.5. Lørdag 7.5. Søndag 8.5. Mandag 9.5. Tirsdag 10.5. Onsdag 11.5. Aktivitet Håndtræningsgruppe kl. 10.00-12.00 Værksted kl. 9.15-11.15, Bustur afd. 3 kl. 13,30-15,30 chauffør: Benny Dahl Gudstjeneste kl. 14.00 Dysfagi gruppe 10.00-11.30 i Solsikken Fredagscafé kl. 13.30 se opslag i afdelingen Sted Solsikken Solsikken Hovedindgangen Festsalen festsalen Værksted I Solsikken 10.00-12.00 Håndtræningsgruppe i Solsikken, 10.00-12.00 Værksted kl 9.15-11.15 Herreklub kl. 13.30 til 15.00 arrangør: Benny og Lars Bustur afd. 7 og 8 kl. 10-12 Kultur café kl. 13.30 til 14.30 der serveres kaffe og kage Dysfagi gruppe 10.00-11.30 Fredags café kl. 13.30 se opslag i afdelingen Solsikken Afd. 3 Hovedindgangen festsalen Solsikken festsalen Pinsemandag Håndtræningsgruppe kl. 10.00-12.00 Værksted kl. 9.15-11.15 Bustur afd. 5 og 6 kl. 13,30-15,30 chauffør: Benny Dahl Gudstjeneste kl. 14.00 solsikken Solsikken Hovedindgangen Festsalen Torsdag 19.5. Bustur afd. 1, kl. 10-12 chauffør: Benny Dahl Kultur cafè kl. 13.30 til 14.30 arrangør: Benny Dahl Hovedindgangen Festsalen Fredag 20.5. kl. 10.00-11.30 Fredags café kl. 13.30 se opslag i afdelingen Solsikken festsalen Sangkor KL. 14 til 15 ved Henriette Errebo Festsalen Torsdag 12.5. Fredag 13.5. Lørdag 14.5. Søndag 15.5. Mandag 16.5. Tirsdag 17.5. Onsdag 18.5. Lørdag 21.5. Søndag 22.5. Mandag 23.5. Tirsdag 24.5. Onsdag25.5. Bustur afd. 7 kl. 10-12 chauffør: Benny Dahl Havegruppe kl. 13-30 til 15.00 arrangør: Benny Dahl Torsdag 26.5. Bustur afd. 2 kl. 10-12 chauffør: Benny Dahl Kultur café kl. 13.30 til 14.30 arrangør: Benny Dahl fredags café kl. 13.30 se opslag i afdelingen Fredag 27.5. Lørdag 28.5. Søndag 29.5. Mandag 30.5. Tirsdag 31. 5 Solsikken Hovedindgangen Solhaven Hovedindgangen festsalen festsalen
© Copyright 2024