I morgen er det 10 år siden, at Sdr. Feldings Efterskole lukkede dørene op for de første elever, og
det er der en god grund til at fejre. Men set med de historiske briller er 10 år alligevel kun en
brøkdel af skolens historie
Den første skolebygning her på stedet blev indviet i 1908,
altså for over 100 år siden, og den bruges stadigvæk til
undervisning. Ja, de byggede solidt dengang.
Dengang var Sdr. Felding en sognekommune, og de vise
fædre i sognerådet havde besluttet, at nu skulle der bygges
fire nye skoler i sognet. Tre biskoler i Tarp, Sandet og Vester
Bjerge og en hovedskole her i Sdr. Felding. Det kan der
fortælles meget om, men det vil jeg ikke nu. Kun det, at det
samlede byggeri for alle fire skole løb op i 32.000 kr. – et
vildt stort beløb og sognets indbyggere var da også sikre på,
at nu gik sognet da vist fallit.
Årene gik, og efterhånden blev skolen for lille, og eleverne
forsvandt ned til en ny skole i Sdr. Felding, nu hed det ikke
længere en hovedskole, nej nu var det blevet en
centralskole, hvor man kunne tage realeksamen
I den gamle hovedskole blev der etableret En højskole, men forsvandt igen efter nogle år på grund
af økonomiske problemer og på grund af problemer mellem ledelse og bestyrelse.
I to år arbejdede man nu på at skabe nyt liv i de gamle bygninger, og nøjagtig i dag for 10 år siden
var der en spædt stemning over stedet her, for dagen efter kom de først elever til en nye
efterskole – Sdr. Feldings Efterskole.
Alt var i forvejen blevet malet fejet og vasket og pyntet op både ude og inde. Men alligevel blev
det hele gået igennem en sidste gang, og i det skjulte blev der øvet på velkomsttalerne
Alle var spændte. For rigtig mange var det første gang, de skulle være med til at tage imod nye
elever, og for alle sammen var det i hvert fald første gang, at de skulle starte en ny efterskole.
Dagen efter kom de så – 72 forventningsfulde elever og omkring dobbelt så mange lige så spændte
forældre foruden adskillige bedsteforældre og søskende.
Og alt gik som det skulle. Der blev budt velkommen og holdt taler. Eleverne fik deres værelser og
fik kigget lidt på de nye kammerater, forældrene fik kaffe og nogle praktiske råd – og så kom det
tidspunkt, hvor forældrene skulle køre hjem og eleverne skulle blive på skolen – så kom de første
tårer – både hos elever og forældre- og sådan har det faktisk været hver eneste gang, der kommer
nye elever. Heldigvis går det snart over og i løbet af et par dage, er de fleste elever faldet godt til.
Næste gang de græder er året efter, når der skal tages afsked – der græder forældrene ikke, nej nu
er det flere af medarbejderne, der må knuse en tåre.
Sådan er det ene år gået efter det andet, og lige pludselig er Sdr. Feldings Efterskole ikke længere
en ny skole, nej nu er det en etableret efterskole, som kan holde sit første jubilæum.
Og ved et sådant jubilæum, skal man jo kigge både tilbage og fremad.
Tilbage for at se, om det hele har været bestræbelserne værd. Lever skolen op til de mål og
forventninger som står i vedtægterne, har skolen leveret det som forældrene forventede, har
eleverne lært noget og har opholdet givet dem noget ud over det rent faglige.
Jeg er måske ikke den rette til at udtale mig om det, for et gammelt ord siger jo, at enhver so synes
bedst om sine egne grise, men alligevel vil jeg nu komme med min bedømmelse af skolen.
Jeg har altid syntes, at det har været en rigtig god oplevelse at komme op på skolen specielt den
dag, eleverne vender tilbage efter sommerferie. Alle de kram og knus, der bliver udvekslet mellem
elever og ansatte har i hvert fald fortalt mig, at eleverne har været glade for at være her.
Gennem år og dag har jeg jo også talt med mange forældre, og jeg husker at jeg engang spurgte en
mor, om hun kunne mærke om der var sket en ændring med hendes søn. Om der er, sagde hun,
det mærkede vi allerede, da han var hjemme på sin første weekend, nu sparker han ikke længere
til sin lillebror – og tænk sig, da vi var færdige med at spise til middag – så begyndte han – helt af
sig selv – at rydde af bordet. Det har han s’gu aldrig gjort før. Min mand var helt lamslået.
Der er heller ingen tvivl om, at eleverne har forbedret deres faglige niveau, og jeg er sikker på, at
de også har fået en større forståelse for andre menneskers behov.
Betyder det så, at alt har været idel lykke. Nej selvfølgelig gør det ikke det. Der har været op- og
nedture. Der har været episoder, som vi gerne ville have været foruden. Men de positive indtryk
har været langt de fleste.
Jo jeg er af den overbevisning, at skolen lever op til vedtægtens ord omkring formål og
værdigrundlag, som i øvrigt er de samme i dag som de var for 10 år siden.
Så er der fremtiden, og den er som sagt det sværeste at spå om, for der er så mange ydre faktorer,
som er med til at bestemme skolens muligheder. – Det er ikke altid nemt at vide, hvad folketing og
regering kan finde på at ændre. Men jeg tror på, at der også i fremtiden er behov for en efterskole
i Sdr. Felding for elever med læse- og skriveproblemer.
Både erhvervsskolerne og gymnasierne stiller større krav for at eleverne kan blive optaget på
deres skoler. Det kan jeg godt forstå, når man ser på, hvordan skolerne bliver bedømt.
Fremtiden for Sdr. Feldings Efterskole er blandt andet styret af udefra kommende faktorer; men
den er også i høj grad styret af hvordan skolens personale, ledelse og bestyrelse kan samarbejde,
og af deres fantasi og kreativitet, og jeg føler mig overbevist om, at skolens fremtid er lagt i de
allerbedste hænder.
Og med de ord vil jeg ønske skolen tillykke med jubilæet og lykke og held i årene fremover. Og så
ser Jeg iøvrigt frem til at blive inviteret med til det næste jubilæum.