SOGNENYT Sct. Mikkels Sogns Kirkeblad September - november 2016 Nr. 4 - 32. årgang Foto: Inger Grønborg ”Opløft jeres hjerter til Herren” Disse ord kender enhver, der jævnligt går til gudstjeneste i Sct. Mikkels Kirke. De lyder hver eneste søndag som indledning til altergangen og som lovprisning af Gud, for næppe har vi hørt disse ord, før det lyder: ”Lad os prise hans navn”. Sammen burde de da også stå som opfordrende overskrift over gudstjenesten som sådan. Hvem kan nemlig – på en ordentlig og alvorlig måde – holde gudstjeneste uden at ”opløfte sit hjerte til Herren” og uden at ”prise hans navn”? hvor ordentlig og alvorlig så absolut ikke betyder det samme som trist og kedelig. At huske disse ord er det mindste vi kan gøre: Og alligevel måske det største. For den blotte tanke om disse ord leder os uvægerligt hen til Gud og hans nåde. Det er den nåde, der gør vore sønderbrudte, sønderknuste hjerter hele, når de opløftes til Herren. Hos ham bliver de helet; deres rifter og skrammer og sår bliver lægt, når de hos ham bliver beseglet med Kristus-mærket, korsets tegn, nådens og til givelsens tegn. Når han så giver hjertet tilbage til os i helet og sund tilstand, da er vi også i stand til at prise Gud, som det sig hør og bør. Så meget disse ord end hører til, hvor menighedens fællesskab fejrer sin gudstjeneste, kan de dog også af den enkelte tages med ud derfra og komme med hjem og starte og opbygge en gudstjeneste derhjemme – for familien eller bare for den enkelte. De er nemme at huske, og de skaber så at sige, hvad de nævner. På dem kan der holdes andagt. Over dem kan vi meditere. Af dem opløftes vi selv til Herren, så vi for en stund glemmer verden og al dens besvær – ikke fordi verden og dens besvær forsvinder, men fordi det betragtes på en helt anden og ny måde og fremstår klart og gennemlyst og oplyst, når vi vender tilbage og har fået ny styrke og nyt mod til livet. I søndagshøjmessens fællesskab kan vi da gå til bords sammen – med hinanden og med vor Herre Jesus Kristus og glemme alle de stridigheder og den kiv og ufred, der i hverdagens trummerum har rejst mure mellem os. Det skal helst ikke kun kunne række, til søndagens gudstjeneste er ovre. Der er jo nemlig også en hverdagens gudstjeneste, som vi alle bliver sendt ud til, når højmessen er slut. Hverdagens gudstjeneste er på en måde en gudstjeneste for enkeltmand, men samtidig er den en gudstjeneste, der ikke kan stille sig tilfreds og stadig være gudstjeneste, hvis den ikke retter sig mod andre, men kun mod den enkeltes personlige opbyggelse. Når vi efter søndagens gudstjeneste bliver sendt bort og skal til at begynde hverdagens, skulle vi gerne stå med fornyede kræfter og nyt håb og nyt mod til at begynde den med. Det er , når vi opløfter vore hjerter til Herren og priser hans navn, vi tydeligst erfarer, hvad Guds nåde er, og hvad den betyder for os: ”Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust, hvis ånd er brudt”, som det hedder i den 34. psalme i Det gamle Testamente – og videre i den 51. psalme: ”Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud.” Derfor – ”Opløft jeres hjerte til Herren!” Ikke bare om søndagen, men ugen igennem. Det tager så kort tid at gøre det og bruger så utrolig få af vore kræfter. Tværtimod. Ny kraft og styrke, nyt mod og håb og ny kærlighed får vi af Gud ved vor Herre Jesus Kristus. For at vi kan tjene, ære og prise Gud dermed. Som vi bedst gør, når vi tjener og elsker vor næste. ”Opløft jeres hjerter til Herren” betyder ganske enkelt, at vi skal leve i og ud af vor tro på Kristus. Ikke bare i gudstjenesten i kirken om søndagen, men når som helst i vort liv. Derfor burde vi også mejsle disse ord dybt ind i hjerte og sjæl. Ole Grabas 2 ARRANGEMENTER Traktement ved sogneeftermiddage og sogneaftener er gratis. Der bydes på kaffe eller te med brød. Menighedsrådet opfordrer alle deltagere til at give et lille bidrag til sognets menighedspleje. HUSK Tirsdag den 6. september 2016 hvor Menighedsrådet indbyder til det årlige menighedsmøde. Det understreges, at mødet er for alle interesserede, uanset om man overvejer at stille op til det kommende menighedsrådsvalg eller alene har lyst til at høre en beretning om, hvad der foregår i kirken og sognegården i løbet af året. Vi glæder os til at se mange fra menigheden. Mødet begynder kl. 19.00 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset, og efter en rundtur i kirke, kirkelade og sognegård med parterreplan serveres et let traktement inden orienteringen fra Menighedsrådet og efterfølgende debat. Benyt dette møde til at stille spørgsmål og komme med forslag til arrangementer. Sognedagen i Sct. Mikkels Sogn Søndag den 18. september 2016 Sognedagen begynder som sædvanlig kl. 10 med højmesse i Sct. Mikkels Kirke. I år prædiker overlæge, dr. med. Ole Hartling. Ole Hartling er ud over sin flotte karriere i den medicinske verden først og fremmest kendt for sit store samfundsmæssige og etiske engagement og ikke mindst modstanden mod aktiv dødshjælp, som især kom til udtryk i årene som medlem af og senere som formand for Etisk Råd. I 2008 skrev Ole Hartling doktordisputatsen: ”Liv og død i menneskets hænder – vores etiske udfordring”, og sidste år udkom bogen ”Aktiv dødshjælp. Kan vi mere, end vi kan magte?”. Alt dette skal vi høre om efter sognedagens gudstjeneste. Men inden da, ca. kl. 11.45, spiser vi frokost i Pakhuset. Frokosten koster 60 kr. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Menighedsrådet byder på kaffe og kage. Kl. 13.15 begynder sognedagens foredrag: ” AKTIV DØDSHJÆLP - kan vi mere, end vi kan magte? ” ved overlæge Ole Hartling. Med aktiv dødshjælp vil man noget godt: Unødvendig lidelse skal undgås, og døden skal være værdig. Bør det ikke være lægens opgave at sikre den gode død eventuelt ved hjælp af aktiv dødshjælp? Er det ikke også udtryk for næstekærlighed? Meningsmålinger og spørgeunder søgelser i Danmark tyder på, at der er flertal for lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Men spørger man på en anden måde, for eksempel om læger skal slå deres patienter ihjel, hvis de lider, bliver det tydeligere, hvad det er, man vil pålægge lægen. Der henvises ofte til, at lovliggørelse af aktiv dødshjælp er respekt for patientens selvbestemmelsesret. Men i dette spørgsmål kan der være tale om en tilsyneladende selvbestemmelse. At gøre en undtagelse fra drabsforbuddet med aktiv dødshjælp er måske at tage magt over mere, end vi kan magte. Alle er velkomne til hele sognedagen eller dele af den. Husk dog tilmelding til frokost på Kirkekontoret senest mandag den 12. september. 3 Lørdagscafé med ”Basso con voce” Lørdag den 1. oktober 2016 kl. 13-15 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset FÆLLES LÆSEKREDS Torsdag den 29. september 2016 kl. 19.00 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset ”Basso con voce” består af sangerinden Ursula Dieterich og den danske stjernebassist Jimmi Roger Pedersen. Sammen skaber de et univers af musikalske stemninger, der lægger op til fordybelse, tilbagelænen, eftertanke og glæde. Deres repertoire spænder fra barok til jazz og indeholder duoens fortolkninger af klassisk musik, salmer, folkeviser og jazz standards. Denne aften læses: Tage Schou Hansen: Den hårde frugt Ved denne lørdagscafé vil deres program stille skarpt på efterår: Efterår som naturens fænomen, som har inspireret sangskrivere gennem tiderne til at fundere over livets efterår: Når vi høster, opsummerer og får lov til at opleve fylde og farver – lige inden alt går i hi. Udsigt fra kirketårnet Sct. Michaels Nat Fredag den 30. september 2016 Der bliver tid til at læne sig tilbage til de bløde mørke bastoner, at lade glæden gå i kroppen ved de swingende fortolkninger af efterårssalmer, at lade tankerne strejfe til dejlige ballader, og selv at bruge stemmen til fællessange. Her bringes programmet for aktiviteterne i Sct. Mikkels Kirke og Pakhuset. Der er som altid konkurrence for børn. Hele programmet for Sct. Michaels Nat kan ses på www.kulturnat.dk Sandwich og drikkevarer kan købes. Sct. Mikkels Kirke Kl. 18.00-20.30: Tårnet er åbent – Der lukkes for adgang kl. 20.30 Kl. 19.00-20.00: Nørrevangskirkens Pigekor Kl. 20.15-20.45: Ars Nova Koret, Slagelse Kl. 20.45-21.30: Stille-kirke Kl. 22.00-22.30: Aftensang – med pastor Ole Grabas, organist Torben Bech Schnedler samt kirkens kor Ursula Dieterich er uddannet på Musikkonservatoriet i Amsterdam og har dernæst anvendt stemmen flittigt til kirkesang. I 2014 har hun dog genoptaget sin lidenskab for at synge jazz. Det blev til et anmelderrost comeback i en stribe vellykkede koncerter. Jimmi Roger Pedersen studerede ved Niels-Henning Ørsted Pedersen på Rytmisk Musikkonservatorium i København. I mere end 15 år turnerede Jimmi med den legendariske jazzpianist Horace Parlan og backede artister som Benny Bailey, Al Grey og Lee Konitz. Har indspillet over 100 plader og blev i 2009 nomineret som bedste soloinstrumentalist ved JPF(Just Plain Folks) Music Awards i Nashville, TN USA. Jimmi er kendt for sit energiske spil med masser af fremdrift og nærværende musikalitet. Jimmi bruges af førende solister som duopartner, da han med sin fremragende teknik kan erstatte et helt orkester. Pakhuset – Sct. Mikkels Sognegård Kl. 19.00-21.00: Café i Pakhuset Kl. 19.00-20.00: Mikkels Kvartetten Kl. 20.30-21.30: Visens Venner Pakhusets Parterreplan Otto Johansens Gård / indgang gennem porten fra Nygade Kl. 18.00-22.00: Gitte Levin, Slagelse, udstil ler et bredt udvalg af værker og byder på lidt godt til ganen 4 Sogneaften med professor Svend Andersen Tirsdag den 4. oktober 2016 kl. 19.30 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset GUD Professor i teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen foredrager over emnet GUD. Hvad er mere nærliggende for en professor i ’teologi’? Hér må han da være på hjemme bane ... eller hva’? Men helt ukompliceret er det nu ikke. Der er kun tre bogstaver i ordet. Men allerede ved det første bogstav går det galt. Er det med stort eller lille? Gud eller gud? Nogle mener det sidste. Der er jo flere guder, argumenterer de, Thor og Odin, Zeus og Baal, Jahve og Allah. Andre mener, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt gud. Jahve, Allah - eller bare Gud. Og så er der dem, der som Nietzsche mener, at ”Gud er død”. Men hvem ved, hvem Gud er? Og gad vide, om ikke rygtet om Guds død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov har vi Svend Andersen til at fortælle os, om der er nogen at takke. Vil du forberede dig, så læs hans fine, lille bog med titlen GUD i serien TÆNKEPAUSER nr. 29. Den udkom på Aarhus Universitetsforlag 2015. Sogneeftermiddag med Li Have Lehmann og Jens Worsøe Tirsdag den 11. oktober 2016 kl. 14.30 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset Vandring på den spanske Camino Ægteparret Ulrikka og Jens Worsøe foretog sammen med Li Have Lehmann en vandring ad den spanske Camino i 2014. De fortæller om overnatningssteder, den fantastiske natur, mennesker de mødte undervejs – langtidsholdbare minder. Li Have Lehmann har været sognepræst i Vor Frue Kirke i Kalundborg siden 2001. Har tidligere arbejdet som skuespiller, manuskriptforfatter og sceneinstruktør og er stadig aktiv som forfatter. Jens Worsøe er født og opvokset i Slagelse. Driver sammen med sin hustru, Ulrikka, Danhostel Kalundborg Vandrerhjem og Bistro Bispegården i Kalundborg. Holder af at rejse ”langsomt”. Slagelsekirkernes fællesarrangement Det tidligere annoncerede foredrag fredag den 7. oktober har desværre ikke kunnet gennemføres. Næste fællesarrangement bliver først i 2017. 5 Sogneeftermiddag med Jørgen Kastrup-Larsen Tirsdag den 1. november 2016 kl. 14.30 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset Mit liv i musikken Jørgen Kastrup-Larsen, Slagelse, er cand.pæd. i musik fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har undervist i musik på alle niveauer fra folkeskolen til og med universitetet for både børn, unge og voksne. I eftermiddagens foredrag vil Jørgen KastrupLarsen fortælle om de mange oplevelser og spændende mennesker, han har mødt i sit liv i musikken. Mennesker, som på en eller anden måde har præget ham og været ”fyrtårne” i hans musikalske tilværelse. Glæd jer til en spændende eftermiddag i sangens og musikkens verden, hvor der bliver tid til oplevelser fra Danmark og den store verden, men også tid til eftertanke og mødet med kunstformerne. Der bliver ligeledes lejlighed til at synge med på fællessange. Slagelsekirkernes fælles filmdag Lørdag den 5. november 2016 kl. 10.00 – 14.00 I år vises filmen ”The Danish Girl”. Instruktør: Tom Hooper, USA (2016). Spilletid: 1 time 59 minutter Filmen handler om kunstneren Einar Wegener, der fik foretaget en kønskorrigerende operation og skiftede identitet til Lili Elbe. Hele arrangementet foregår i Nørrevangskirken. Program: Kl. 10.00: Andagt Kl. 10.30: Filmen vises Kl. 12.30: Frokost Kl. 13.00: Oplæg om køn og identitet ved Katja Liebst-Olsen Debat Kaffe og kage serveres Kl. 14.00: Afslutning FÆLLES LÆSEKREDS Torsdag den 3. november 2016 kl. 19.00 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset Bindende tilmelding og betaling til kirkekontorerne senest mandag den 31. oktober kl. 12. Prisen er 80 kr. pr. deltager. Denne aften læses: Ida Jessen: En ny tid 6 Sogneaften med Klaus Møller Tirsdag den 15. november 2016 kl. 19.30 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset Sogneeftermiddag: Julehygge Tirsdag den 6. december 2016 kl. 14.30 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset Traditionen tro kan man ved det sidste eftermiddagsarrangement før jul møde præster, organist, ansatte og medlemmer af Menighedsrådet, som sørger for underholdningen, hvor der naturligvis indgår et antal fælles sange. Vi glæder os til at se rigtig mange til mødet. Tumit – spor af mig i Grønland Klaus Møller er lærer og har som sådan ar bejdet 12 år på Grønland, hvor han fik uudslettelige indtryk af natur, mennesker og den grønlandske kultur. Det har han skrevet en bog om, indeholdende 64 digte, hvoraf han vil læse nogle ved sogneaftenen, illustreret med fotos og akvareller fra bogen, der har samme titel som foredraget. Der vil også være en mindre udstilling af genstande, som Klaus Møller har samlet i sine år på verdens største ø. TUMIT – Spor i mig af Grønland Mine 12 år i Grønland skildret i digte fra Disko, Qaanaaq, Sermiligaaq og Nuuk Foredrag om Grønland Oplæsning af digte Fremvisning af billeder Klaus Møller forfatter og foredragsholder [email protected] 27111746 Forsideillustrationen Torsdag den 1. december 2016 kl. 19.00 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset Lær mig, o skov, at visne glad som sent i høst dit gule blad; et bedre forår kommer. Der grønt mit træ skal herligt stå og sine dybe rødder slå i evighedens sommer. Denne aften læses: Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl Sådan lyder 1. vers af salme nr. 537 i Den Danske Salmebog. Teksten er af Adam Oehlenschlæger FÆLLES LÆSEKREDS og er skrevet i 1813. 7 Det er nu, du skal sige JA til muligheden for at blive medlem af det nye menighedsråd i Sct. Mikkels Kirke. Vi glæder os til at møde dig både ved Menighedsmødet den 6. september og ved Orienterings- og opstillingsmødet den 13. september. Begge møder afholdes kl. 19.00 i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset. Vi skal vælge 12 medlemmer og et antal suppleanter. Nogle medlemmer af det nuværende menighedsråd ønsker at genopstille, men der er også brug for nye kræfter til at løfte den fælles opgave. Rådet vælges for en 4-årig periode, og arbejdet begynder ved kirkeårets start, december 2016. I Menighedsrådet er der en række faste funktioner og udvalg. De faste funktioner skal besættes af enkeltpersoner. Det drejer sig for eksempel om formandsposten, kontaktperson for kirkens personale og kirkeværge, som tager sig af praktiske forhold med bygningerne. Alle vælges for et år ad gangen. Derudover er der en række udvalg, eksempelvis: Forretningsudvalg, kirkeudvalg, præstegårdsudvalg, aktivitetsudvalg, blad - og hjemmeside udvalg samt et fælles udvalg om kirkegårdene. Du vil blive introduceret til opgaverne og få indflydelse på, hvilke udvalg der etableres, og hvilke du tilknyttes. Alle medlemmer vil blive opfordret til at indgå i 1-2 udvalg, og dertil kommer de 10 årlige møder i selve Menighedsrådet. Som medlem får du indflydelse på: •Hvordan vi sikrer gode vilkår for evangeliets forkyndelse og gode arbejdsforhold for kirkens ansatte og frivillige. •Hvordan vi bruger den økonomi, der er til rådighed til kirkens drift og bygningernes vedligeholdelse. •At være med til at udvikle nye aktiviteter og tiltag for sognets medlemmer samt samarbejde med øvrige sogne i byen. Du bliver en del af et fællesskab, som arbejder for en aktiv kirke i sognet og det omgivende samfund. Kom og vær med! 8 FAKTA: Opstillingsberettigede: Være fyldt 18 år, medlem af den danske folkekirke, være bosat i sognet/eller have løst sognebånd til en af sognets præster. Vigtige datoer: Menighedsmøde den 6. september kl. 19.00. Orienterings- og opstillingsmøde den 13. september kl. 19.00. Begge møder finder sted i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset ved Sct. Mikkels Kirke. 16 I perioden 20. - 27. september indlevering september 20 af sdag den 6. gsmøde tir rin te ien or kandidatlister. Såfremt der kun indleveres til khuset. Vi indbyder gnegård, Pa t. Mikkels So ptember én gyldig kandidatliste, godkendes . sedenne, kl. 19.00 i Sc sdag den 13 mme sted tir holdes saden af e ød m ellersOpafvikles valget 8. november. gs stillin 0. 2016 kl. 19.0 erregaard på Hanna Bj For yderligere oplysninger: ring på ighedsrådet et Aase Bjer and for men Kontakt form for valgudvalg d an rm fo ellerfor menighedsrådet, Han68 Kontakt formand 90 53 51 telefon ter kl. 18. 7337 ef na Bjerregaard, på telefon 51 53 90 68 eller telefon 2961 formand for valgudvalget, Aase Bjerring, på telefon 29617337 efter kl. 18. Hent en informationspjece i Kirken eller se den på vores hjemmeside > menighedsrådet > orienteringsmøde om valg til menighedsrådet 9 Koncerter Sct. Mikkels Kirke Søndag den 4. december 2016 kl. 15.00 Advents- og julekoncert - med hele tre kor og solister ”Gloria in excelsis Deo” sang englene julenat. Det samme skal lyde ved årets julekoncert, hvor Ars Nova Koret fra Slagelse i samarbejde med Cantemus og Herlufsholm Kirkes Kammerkor fra Næstved opfører Antonio Vivaldis smukke værk Gloria. Solisterne er to unge, dygtige københavnske sangere Philippa Cold, sopran, og Stina Schmidt, alt. De vil desuden synge arier fra G. F. Händels Messias. Karsten Gyldendorf akkompagnerer på orglet, og Sct. Mikkels Kirkes organist Torben Bech Schnedler diri gerer. Stina Schmidt 10 Philippa Cold Sct. Mikkels Kirke Onsdag den 14. december 2016 kl. 19.30 Musikgudstjeneste De ni læsninger Kirkens præster, organist og det velsyngende københavnske kammerkor Vox Absona under ledelse af Louise Skonborg medvirker. Efter gudstjenesten er der sammenkomst i Sct. Mikkels Sognegård, Pakhuset. Louise Skonborg 11 SOGNENYT noter... - og Sorggrupper Sorggruppen ledes af sognepræst Marie Legarth og er for alle voksne. Det er gratis at deltage. Kontakt Marie Legarth på tlf. 58 52 07 55 eller [email protected] for nærmere oplysninger. Gudstjenester på Plejecenter Smedegade KIRKENS KORSHÆRS VARMESTUE Sdr. Stationsvej 2 – tlf. 58 53 47 09 Der holdes gudstjenester på Plejecenter Smedegade, Smedegade 32, med præster, organist og kirkesanger fra Sct. Mikkels Kirke på følgende datoer: Åbningstider: Mandag – fredag 9.30 – 15.00. Morgenmad 9.30 – 10.30. Varm mad 12.30 – ca. 14.00. Torsdag den 22. september kl. 11 Hus B Torsdag den 20. oktober kl. 11 Hus C Torsdag den 17. november kl. 11 Hus D Gudstjenesterne er for beboere og pårørende. Varmestuen er åben for alle, der trænger til varme, omsorg, nærhed og respekt. Varmestuen fungerer som et fristed, hvor du som gæst har mulighed for at spise, få et bad, evt. rent tøj, hvile ud samt modtage rådgivning og praktisk hjælp. Daglig leder: Hanne Merete Pedersen. Blæksprutteordningen Blækspruttetjenesten. Kan du ikke selv magte hverdagens små praktiske opgaver, er der måske hjælp at hente hos de frivillige blæksprutter. Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Løvegade 68 – tlf. 58 53 24 11 Ring på 70 23 60 05 mellem kl. 9.30-10.30, tirsdag og torsdag desuden kl. 17.0019.00. Her kan man også melde sig, hvis man har lyst til at være blæksprutte. Genbrugsbutikken modtager tøj, ting og møbler. Når du handler med os eller forærer os ting, støtter du vort sociale arbejde blandt de dårligst stillede. 12 Cafè Stedet Efter mange år som daglig leder af Café Stedet har Britta Clemmensen valgt at holde op pr. 31. juli 2016. Sct. Mikkels Menighedsråd udtrykker stor tak for en meget flot indsats. Pr. 15. august, hvor Café Stedet åbner igen efter et par ugers pause, er Carsten Larsen konstitueret daglig leder frem til 1. februar 2017. Krybbespil Menighedsplejen i Slagelse Lørdag den 15. oktober 2016 begynder prøverne til årets krybbespil. Krybbespillet opføres i Sct. Mikkels Kirke ved familiegudstjenesten søndag den 11. december kl. 14 og tirsdag den 13. december kl. 10, hvor dagplejebørn og børnehavebørn inviteres. Café Stedet Løvegade 8 – tlf. 58 52 93 09 Åbent: Mandag – fredag kl. 14.30 – 17.30. Kaffe, brød og vand til rimelige priser. Hygge, forståelse og varme. Konstitueret leder: Carsten Larsen Det er et tilbud til alle børn mellem 0. og 6. klasse om at medvirke. Tilmelding til Kirkekontoret på tlf. 58520511 eller på mail: [email protected] senest torsdag den 13. oktober. Sct. Mikkels Kirkes Børne– og Ungdomskor søger sangere Er du 10 – 19 år gammel? Har du lyst til at synge? Få løn for at synge? Børnekonfirmandundervisning Børnekonfirmandundervisningen for 3. klasser fra Søndermarksskolen begynder tirsdag den 6. september. Vi øver onsdage kl. 16.30- 18.00 i Pakhuset ved Sct. Mikkels kirke For 3. klasser fra Dyhrs Skole tilbydes undervisningen i foråret 2017. Kom og vær med, eller kontakt organist Torben Bech Schnedler mail: [email protected] eller tlf: 40211034 Se mere på kirkens hjemmeside sctmikkels. dk eller kontakt sognepræst Marie Legarth. 13 Kunst i Pakhuset I den kommende tid kan vi glæde os over Silja Salmistus billeder. Silja fortæller om sig selv: Jeg er født og opvokset i Estland, hvor jeg blev uddannet til designer-dekoratør fra Kunstskolen og senere som kunstmaler fra Kunstuniversitetet. Uddannelsen har jeg suppleret med malestudier samt kunstlinje-ophold på Højskolen på Samsø. Som selvstændig har jeg arbejdet som designer og billedkunstner og har undervist kommende kunstnere både på universitetet og privat. I 2002 kom jeg til Danmark og stiftede familie. Mit kunstnerliv blev sat på standby, indtil jeg for godt et år siden begyndte at male igen. I mine malerier forsøger jeg at skildre hverdagens poesi og stille ro. Jeg behøver ikke rejse til fantasiens verden for at finde skønheden. Jeg ser den lige her, i blomster, i naturen, i de simple ting, der omgiver vores hverdag. Mit foretrukne medie har altid været oliemaleri. For nylig forelskede jeg mig i akvarelteknikken, som byder på muligheder for tillidsfuld leg. Når jeg i mine oliemalerier holder mig temmelig neutral og objektiv, giver akvarel derimod mulighed for at slippe kontrol, lege og lade mig lede af det tilfældige og uforudsigelige. I akvarelserien “Accidental landscapes” har jeg sat spillereglerne at intensivere og begrænse værktøjets kontakt med billedet til et minimum, hvor vand og farver får lov til at bestemme, hvad der skal ske. Nogle gange sker der et landskab… Silja Salmistu www.facebook.com/bySalmik 14 Råd og vejledning FØDSEL Et barns fødsel anmeldes af jordemoderen til kirkekontoret i moderens bopælssogn. Forældre, der ikke er gift og som ønsker fælles forældremyndighed, kan indenfor 14 dage udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk. DÅB Kontakt kirkekontoret for aftale om dåb. Oplys hvad barnet skal hedde, hvem der bærer barnet, samt navn og adresse på min. 2 og max. 5 faddere. Herefter aftales samtale med den præst, der skal forestå dåben. NAVNGIVNING Navngivning foretages på www. borger.dk. Dette skal iflg. loven ske senest 6 måneder efter fødslen. Navngivning kan også finde sted i forbindelse med dåb. Godkendte fornavne findes på Ankestyrelsens hjemmeside: www.ast.dk. Adresser og træffetider Kirkebogsførende (KBF) sognepræst Ole Grabas Østerbro 36, Tlf. 58 52 11 78 Træffes bedst man., tirs., tors. kl. 11-12. Onsdag kl. 17-18. Lørdag efter aftale. Træffes ikke fredag. Sognepræst Marie Legarth Sct. Mikkels Kirkelade, Rosengade 4, Tlf. 58 52 07 55 Træffes bedst tirs., ons. og fre. kl. 11-12. Torsdag kl. 17-18. Træffes ikke mandag. Privat: Præstevej 26, Benløse, 4100 Ringsted, Tlf. 57 61 55 70. Sognepræst Poul Damsgaard Kirkegårdsstien 2, Tlf. 58 53 46 15 Træffes bedst tirs.-fre. kl. 12-13. Lørdag efter aftale. Træffes ikke mandag. Organist Torben Bech Schnedler Kongelyset 15, 4200 Slagelse Tlf. 40 21 10 34. Træffes ikke mandag. [email protected] Sognenyt udgives af Sct. Mikkels Sogns Menighedsråd. Redaktion: Inger Grønborg, Marie Legarth, Ole Grabas, Poul Damsgaard, Hanna Bjerregaard (ansvh. for dette nr.). Sognenyt omdeles af 3. og 4. Sct. Georgsgilde. Næste nummer uddeles i slutningen af november 2016. Stof til næste nummer af bladet skal være redaktionen (Kirkekontoret, Rosengade 4, 4200 Slagelse) i hænde mandag den 24. oktober 2016. Sct. Mikkels Kirke Kirken er normalt åben for besøgende i vinterhalvåret (oktobermarts) kl. 9-13. I sommerhalvåret (april-september) kl. 9-16. Lør dage kl. 9-12. Sct. Mikkels Kirkekontor Navneændring og navneændring på bryllupsdagen ansøges på www.borger.dk. Kirkepladsen, Rosengade 4 Tlf. 58 52 05 11 Åbent mandag-fredag kl. 9-13. Torsdag tillige kl. 16-18. Kordegn Ole Hansen Busch Kordegn Susanne Møller E-mail:[email protected] BRYLLUP Sct. Mikkels Kirkegårdskontor Kontakt kirkekontoret for aftale om bryllupsdag. Til kirkekontoret skal indleveres prøvelsesattest, udstedt af bopælskommunen, samt opgives navn og adresse på 2 vidner senest 3 uger før brylluppet. Herefter aftales samtale med den præst, der skal foretage vielsen. Prøvelsesattesten fås ved at ud fylde en ægteskabserklæring på www.borger.dk. Parkvej 1, Tlf. 58 52 05 92 Åbent for personlig betjening tirsdag og torsdag 10-13. Åbent for telefonisk henvendelse alle dage 9-13. www.slagelsekirkegaarde.dk DØDSFALD Menighedsrådets formand Senest 2 hverdage efter dødsfaldet anmeldes dette på www.borger.dk. Tidspunkt og sted for begravelse/ bisættelse aftales med kirkekon toret. Herefter aftales samtale med den præst, der skal forestå begravelsen/bisættelsen. Man kan altid kontakte en af præsterne eller kirkekontoret, hvis man har brug for råd og vejledning. Hanna Bjerregaard Byskovvej 3, Tlf. 51 53 90 68 NAVNEÆNDRING Sognenyt Kirketjener Jane Carlson Kirketjener Peter Gandrup Sørensen Sct. Mikkels Kirkelade, Kirkepladsen, Tlf. 58 52 14 50. Træffes bedst kl. 11-12. E-mail: [email protected] Kirkens værge Niels Thomsen Blåbærvej 3, Tlf. 58 52 45 34 Menighedsrådets mailadresse: [email protected] Hjemmeside www.sctmikkels.dk 15 Kirkebilen For ældre og gangbesværede, som har vanskeligt ved at komme til kirke, har Menighedsrådet etableret en ordning med Kirkebil. Man ringer til Taxa på tlf. 58 53 53 53 og beder om Kirke bilen, hvorefter Taxa kører én til kirken og hjem igen. Ordningen er gratis for ældre og gang besværede. Kirkebilen kan også benyttes til sognemøder og koncerter, som afholdes af Sct. Mikkels Sogns Menighedsråd. Menighedsrådets møder Der er offentlig adgang til alle menighedsrådsmøder. Sct. Mikkels Menighedsråd mødes kl. 19.30 i Pakhuset ved Sct. Mikkels Kirke på følgende datoer: Torsdag den 22. september 2016 Torsdag den 13. oktober 2016 Torsdag den 10. november 2016 Torsdag den 24. november 2016 (konstituerende møde for nyvalgt menighedsråd) Torsdag den 15. december 2016 Gudstjenestetider i Sct. Mikkels Kirke, Slagelse (Ret til ændringer forbeholdes) SEPTEMBER Søndag den 4. september 15. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Marie Legarth Søndag den 11. september 16. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Poul Damsgaard Søndag den 18. september 17. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Sognedagen Liturg: Marie Legarth Prædikant: Ole Hartling Se omtalen andetsteds i bladet Søndag den 25. september 18. søndag efter trinitatis Høstgudstjeneste kl. 10.00 Ole Grabas Fredag den 30. september Aftensang Sct. Michaels Nat kl. 22.00 Ole Grabas Se omtalen andetsteds i bladet OKTOBER Søndag den 2. oktober 19. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Poul Damsgaard Søndag den 9. oktober 20. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Ole Grabas Onsdag den12. oktober Konfirmandgudstjeneste kl. 19.00 Ole Grabas Søndag den16. oktober 21. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Marie Legarth Søndag den23. oktober 22. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Ole Grabas Søndag den30. oktober 23. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Poul Damsgaard Søndag den 30. oktober 23. søndag efter trinitatis Familiegudstjeneste kl. 16.00 Marie Legarth Onsdag den 2. november Konfirmandgudstjeneste kl. 19.00 Marie Legarth Søndag den 6. november Alle Helgens dag Sct. Mikkels Kirke Sct. Mikkels Kapel kl. 10.00 kl. 15.00 Ole Grabas Marie Legarth Søndag den 13. november 25. søndag efter trinitatis kl. 10.00 Poul Damsgaard Søndag den 20. november Sidste søndag i kirkeåret kl. 10.00 Marie Legarth Søndag den 27. november 1. søndag i advent kl. 10.00 Poul Damsgaard NOVEMBER Søndag den 4. december 2. søndag i advent kl. 10.00 Marie Legarth Onsdag den 7. december Konfirmandgudstjeneste kl. 19.00 Poul Damsgaard J A N N E R U P. D K DECEMBER
© Copyright 2024