Kirkebladet - Bedsted

Kirkebladet
September
Oktober
November
Nr. 3 / 2016
Kornet, som dør i jorden,
lever i nye korn.
Kristus, i måltidets nærvær
gir du os livets brød.
Dig vil vi takke og prise!
Slægternes evige lovsang
stiger fra nat og død.
DDS 476,3
Snak om salmevers og andet - Taknemlighed
Nyt fra sognene - Fra sognets daglige liv
Gudstjenestelister
BEDSTED - GRURUP
www.bedstedkirke.dk
Snak om salmevers og andet
Af Tinne Bertelsen og Ragnhild Serup
Jeg besøger engang imellem Thea, som er en ældre
dame, der bor på plejehjemmet i Hanstholm. Når vi
har snakket lidt, og vi har fortalt hinanden om vore
børn og børnebørns gøremål, når vi ting og emner,
som også har betydning. Jeg spurgte engang Thea,
hvilke salmer hun var mest glad for. Svaret kom
uden tøven. Der blev både nævnt titler og salmenumre. Vi slog op i salmebogen på en af dem. Det
var »Rejs op dit hoved, al kristenhed!« Thea sagde,
at det ikke var sikkert, at hun nogensinde havde forstået det hele, men hun var glad for salmen, hvorefter hun reciterede udenad vers efter vers. Der er ni,
og de er lange!
og nu da mange har en smartphone ved hånden,
så er der da slet ingen grund til det. Tilsyneladende
ikke i hvert fald.
Da jeg kørte hjemad mod Bedsted, tænkte jeg på,
om det måske er forkert, at man ikke længere forlanger udenadslære i skolen. Jeg tænkte, at når jeg
synes, man i hvert fald burde lære nogle salmer
udenad, kunne det måske forklares med, at min
næste runde fødselsdag hedder 70. Derfor henvendte jeg mig til min datter Tinne, for at høre hendes
syn så sagen. Hun skrev følgende til mig:
Glæden ved udenadslæren
Jeg kan den lille tabel udenad. Det har jeg ofte brug
for. Opskriften på en chokoladekage, der kan mætte
en skoleklasse, sidder på rygraden. Det er vældigt
praktisk. Jeg kan de store byer på Fyn. Tja, hvis nu
gps-en svigter, så er det rart at vide, at Svendborg
ligger på Sydfyn.
Jeg har aldrig lært salmevers i skolen, og jeg vil ikke
tale for, at man skal genindføre den frygtede disciplin. Men det er ikke til at vide, hvad man er gået
glip af ved ikke at kunne i hvert fald en håndfuld
smukke salmer udenad.
Vi har også lært af H.C. Andersen at le hånligt af
den bror, der kan alle laugsartiklerne udenad. Han
skal i hvert fald ikke have prinsessen. Dur ikke –
væk! Der er mange fornuftige indvendinger mod
udenadslæren. Hvis vi skal synge en salme, så kan
vi jo blot slå op i en salmebog – eller vi kan google
den på nettet. Siden bøger blev allemandseje er der
jo egentlig ikke nogen grund til at lære ting udenad,
2
Tinne Bertelsen og Ragnhild Seerup.
Men når man kan noget udenad bliver det ens eget.
Når man ved at hjertegræs hedder hjertegræs, og
man ved, hvor det vokser, så er det ens eget hjertegræs. Når man ved, at rosen i haven hedder en
Astrid Lindgren-rose, så bliver den endnu smukkere. Det samme sker med salmevers. De bliver smukkere, når man kan dem udenad, og de gør verden
smukkere. En solopgang er smuk, men når man
samtidig har Jacob Knudsens salme i baghovedet,
bliver den endnu smukkere: ”Se, nu stiger solen af
havets skød,/luft og bølge blusser i brand, i glød,/
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,/medens lyset
lander på verdens kyst.”
Når man kan noget udenad, bliver man inkluderet i
et fællesskab. Det er dejligt, når man som barn kan
synge med på ”Ti glæder sig i Rusalem” første gang.
Det betyder ikke noget, at man ikke helt forstår,
hvor Rusalem ligger, og hvorfor der kun var ti glade
mennesker der, for man kan synge sammen med de
andre. Nationalsangen er også god at kunne, så man
kan føle det fælles sus af forventningsglæde før fodboldkampen sammen med resten af nationen.
De salmer, man kender godt, er ofte bundet sammen med livssituationer. Når jeg synger ”Sov sødt
barnlille” bliver jeg forbundet med dengang jeg var
lille og blev puttet i seng, men også med dengang
min morfar døde, og da mine børn blev døbt. At
huske salmen vækker minder og følelser til live. Jeg
forestiller mig, at man kan se en sammenhæng i sit
liv, når man ser tilbage vha. de godt brugte salmer
og sange.
Når man kan noget udenad, kan man finde det
frem, når man har brug for det. Hvis jeg nogensinde skulle falde ned med en flyver, så vil jeg være
glad for, at jeg ikke først skal google mit fadervor.
Men det, man kan udenad, kan også komme bag
på en som en trøst, en opmuntring eller en lille formanende hilsen midt i hverdagen. F.eks. kommer
Kaalunds ord ofte formanende til mig, når jeg synes
verden er mig imod: ”Jeg har grædt som Andre af
Smerte,/fordi min Boble brast./Men Boblen er ikke
Verden;/læg Verden det ej til Last!”
Når sangene og salmerne kommer bag på en på den
måde, så fungerer de som forkyndelse. Hvem kan se
på en stjernehimmel uden at tænke på Grundtvigs
salme ”Dejlig er den himmelblå”? Hvem kan se en
Henrik ved klaveret på
Friplejehjemmet
Bedsted Thy
solnedgang over havet uden at tænke på Ingemanns
salme ”Der står et slot i Vesterled”? Når man har det
sådan, så bliver synet af naturen også bundet sammen med Betlehemsstjernen og Paradiset i Østen,
og vi bliver mindet om, at vi betragter skaberværket.
Nu til dags er vi noget skeptiske over for forkyndelse, udenadslæren og anden slags indoktrinering. Vi
vil helst vide, hvorfor vi skal lære noget, før vi lærer
det, og vi vil helst have friheden til at forme vores
eget tankeindhold. Hvem skal i øvrigt bestemme,
hvad man skal lære udenad? Det kan være sundt
nok at være skeptisk og ikke alt for autoritetstro. Jeg
har det dog alligevel sådan, at jeg er glad for de ting,
jeg kan udenad. At kunne den lille tabel og kageopskriften gør hverdagen nemmere, men de sange og
salmer, jeg kan, gør min verden smukkere og fuld af
betydning.
– Det var dejligt at høre Tinnes mening. Selvfølgelig
er udenadslære oldschool. Selvfølgelig skal børn lære
at forstå sammenhænge og mening i det, de lærer.
Men …
Der er ting, det er godt at kunne udenad. Noget,
der holder os fast på, at livet er større end os selv, og
noget, der binder os fast til hinanden. Det er svært
at sige til børn, at de ikke behøver at forstå det hele.
Men de må forstå, at der er noget, man må kunne
udenad. Der er forhold i livet, som ikke kan forstås,
og som vi derfor må lære udenad.
TAK TIL HENRIK
v/menighedsrådsformand Bent Møller Jensen
Vores organist, Henrik Andersen, har ønsket at prøve
noget nyt, nemlig at gå i lære som blomsterdekoratør.
Menighedsrådet og sikkert mange andre beklager at
skulle undvære Henrik. Han har i sine godt fem år som
organist i vore sogne leveret musik af høj standard. Vores kor har han bragt et langt stykke videre, ligesom han
har sat sit præg på undervisning af minikonfirmander
og konfirmander. Henrik har været utraditionel og spændende at arbejde sammen med. Vi er mange,
som føler os beriget af samarbejdet og mødet med ham som person.
Fra menighedsrådet skal der lyde en stor tak til Henrik for den indsats, han har gjort. Vi håber at både
han og hans familie får en god fremtid.
3
Taknemlighed
Af sognepræst Ole W. Jakobsen
»Taknemlighed er den korteste genvej til lykke«,
skrev en af mine bekendte på facebook. Og hvor
meget man end kan indvende mod tanken om sådan selv at kunne fange lykken, så er der altså noget
om det. Den som lærer taknemlighed, lærer også
glæde. Der er helt sikkert noget rigtigt i det, som
Martin Lønnebo skriver i ’Væven’: ”Taknemmeligheden er de bedste øjendråber, der fås…. Takken giver lindring til det sorgfulde øje, glans til det trætte
og blødhed til det bitre. Den forbedrer synsevnen,
så du kan se det gode, som livet giver dig.” Der
sker noget, når vi vender os til ’nogen’ med tak og
taknemlighed. Paulus understreger det stærkt: »Sig
altid Gud, vor Fader tak, under alle forhold.« Og
det vil egentlig sige: tjene Gud og ikke mammon,
men vide, at alt hvad vi fik året igennem fra haven,
fra havet, fra marken og fra alt det andet, som dagligt giver os vort daglige brød, det har vi allerførst
fået givet. Og vi glæder os over det, vi er påpasselige
med det, vi viser ansvarlighed ved at sørge for, det
kan strække året igennem og helst ikke bruger alle
pengene den første i måneden. Men vi ved også, at
det ikke kan sikre vores liv. Så skal vi ikke tjene to
herrer, ja vi kan det ikke. Som mennesker er vi stillet
overfor et valg, enten at tjene Gud eller mammon.
Ved at sige tak, søger vi netop Guds rige og hans
retfærdighed. Og så bliver alt det andet tilgift. Men
som tilgift netop ikke det, vi kan bruge til at sikre
vort liv. Derfor skal vi ikke bekymre os, ikke for dagen i morgen, ikke for, hvad vi skal klæde os med,
eller hvad vi skal spise.
Og det er jo let nok, i al fald for de fleste, når man
bor i Danmark. Vi burde sådan set være det mest
bekymringsløse folk på jorden, hvad vi også hævdes
at være. Men alligvel er der jo bekymringer nok. Det
kan ikke nægtes. Hvad er det næste Putin finder på?
4
Hvordan går det på de markeder, vores landbrugsproduktion er så afhængie af? Hvor går det hen med
Europa midt i flygtningekrisen? Jo, det kan ikke
overraske nogen, at bekymringer ind imellem er ved
at løbe af med os. Og det kan nok blive lidt svært
med takken - også uden vi har nævnt, hvad vi sådan
hver især måtte have af personlige svære ting.
Alligevel er der altså noget om det, når Paulus taler
om at sige tak under alle forhold. Og at vi også har
vort eget ansvar i forhold til det, så forskellige vi i
øvrigt er. Det handler jo om, som Lønnebo skriver,
at se. Det ord hører sammen med at sanse. Når vi
ikke bare kan lade bekymringerne ligge, så hænger
det jo sammen med, at verden omkring os trænger
sig på. Vi kan ikke komme af med den og alle dens
problemer. Men sådan kan også alt det gode jo trænge sig på. Det er derfor, de gamle helst vil være på et
plejehjem, hvor maden laves på stedet, for så breder
duften af lever med bløde løg og rødbeder og brun
sovs sig. Det sætter sig i næseboret, hiver glæden og
livsmodet frem. Bevæger vi os ud i naturen, sker det
samme. Tager vi et aks i hånden - landmanden tilgiver os det nok - får vi fornemmelsen af livet i kernerne. Pludselig bliver de ord fra Det gamle Testamente
levende i vore hænder: »Du åbner din hånd, og de
mættes med gode gaver«. Sætter vi os på gulvet med
de mindste, kommer legen og glæden op i os, skaber
modtagelighed i os. Og det kan være så stærkt, at al
vor sorgfuldhed bliver væk, i al fald for en stund. Og
følelsen af taknemlighed over livets gaver, breder sig
i sjæl og sind og kalder på takken.
Sådan kommer taknemligheden ofte spontant som
en glæde over alt det, man har fået. Og oven i købet
har vi en at henvende os til med taknemligheden,
vor Gud og skaber. Hvor ville det være fattigt ikke
at have et sted at henvende sig med den. Det har vi.
Så derfor: sig altid Gud vor Fader tak under alle forhold. Ja, og min bekendte havde lige fået en kræftdiagnose, der ikke så godt ud.
NYT FRA SOGNENE
Sogneaften
Onsdag d. 7. september kl. 19.30 i konfirmandstuen. Biskop Henning Toft Bro -”Mursten og kirkeliv - Folkekirken nu og i fremtiden.” Kaffebord.
Menighedsrådet
Orienteringsmøde
Menighedsrådsvalg og menighedens årsmøde
Tirsdag d. 13. september kl. 19.30.
Menighedsrådet orienterer om arbejdet i den forløbne periode og om gældende regler, datoer m.m.
for valget. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe.
Høstgudstjenester
Grurup søndag d. 18. september kl. 10.30.
Voksenkoret medvirker. Indsamling af høstoffer.
Kirkekaffe.
Bedsted søndag d. 25. september kl. 10.30.
Konfirmanderne pynter kirken. Voksenkoret medvirker. Indsamling af høstoffer. Frokost.
Efter gudstjenesten inviteres alle til høstfrokost i
konfirmandstuen. Særlig arrangement for børnene.
Pris 40 kr. for voksne. Børn gratis. Folkedans v. Bedsted Folkedansere - og vi synger nogle af vore dejlige
høstsange.
Stillegudstjeneste
Søndag d. 2. oktober kl 19.00 i Grurup Kirke.
- en gudstjeneste med god tid til stilhed og bøn.
Ved denne gudstjeneste er der mulighed for forbøn
for bestemte emner og for personlig forbøn ved
knæfaldet.
Pilgrimsvandring
Lørdag d. 8. oktober kl. 10.00-15.00
Fra Agger Kirke til Lodbjerg Kirke, hvor vi går ad
kyststien. Tid til stilhed, eftertanke og sindsro.
Nærmere orientering på hjemmesiden og dagspressen.
Pilgrimsleder Kent Arne Fredslund-Madsen
Kan kontaktes på tlf 30700596 eller mail: [email protected]
Tilmelding senest søndag d. 2. oktober til Kent Arne.
Bibelundervisning
Onsdag d. 12. oktober og onsdag d. 16. november kl. 19.30 i konfirmandstuen.
Vi fortsætter gennemgangen af Markusevangeliet
med kap 2 og 3. Tag gerne en bibel med og læs gerne
teksten hjemmefra.
BUSK - Familiegudstjeneste
BUSK – børn, unge, sogn, kirke
Fredag d. 28. oktober
Kl. 18.00: Fællesspisning i konfirmandstuen.
Pris: 30 kr., max 100 kr. pr. familie.
Tilmelding ikke nødvendig.
19.30: BUSK-gudstjeneste i Bedsted Kirke
Spire - og børnekoret medvirker.
Velkommen til de nye minikonfirmander.
Allehelgen
Søndag d. 6. november Bedsted Kirke kl. 10.30.
Voksenkoret medvirker. Navnene på dem, vi har
mistet i årets løb, vil blive læst op. Der er mulighed
for at få et lys og sætte det på graven.
Grurup Kirke kl. 19.00 Allehelgen Andagt.
Sang, musik, tekstlæsning, stilhed.
Navnene på dem, vi har mistet i årets løb, vil blive
læst op. Der bliver tændt et lys for hver af dem, vi
mindes.
Vi slutter med at synge “Skyerne gråne”.
Der er mulighed for at få et lys og sætte det på graven.
Adventsfamiliegudstjeneste
Søndag d. 27. november kl. 10.30 i Bedsted Kirke
Vi tænder vores kirkeårslysestage.
Minikonfirmander medvirker.
5
Kirkehøjskolen
Til kalenderen
Fem aftener i Kirkecentret, Hurup.
Se mere på www. Hurup Kirke. Bl.a. andet om tilmelding. Eller find det på vores egen hjemmeside:
www.bedstedkirke.dk
Søndag d. 11. december kl. 19.00: Julekoncert.
Søndag d. 15. janaur kl. 10.30: Nytårsparade og
dåbstræf i Bedsted Kirke.
Torsdag d. 22. september
Morten Seindal Krabbe: ”Storm i Thy”.
Torsdag d. 6. oktober
Knud Erik Holck Lægsgaard: ”Gud er god og du
er rund”.
Torsdag d. 27. oktober
Leif Kallesen: ”Kan du læse mellem linierne?
Og hvad med de store linier?”
Torsdag 3. november
Jørgen Carlsen: ”Spil-dansk-aften”.
Torsdag 24. november
Sarah og Søren Bundgaard: Adventsfest.
Menighedsrådsmøder
Møderne er offentlig og holdes i konfirmandstuen.
Dagsorden og referat findes i våbenhusene og på
kirkens hjemmeside.
Tirsdag d. 27. september kl 16.00
Tirsdag d. 11. oktober kl 16.00
Tirsdag d. 15. november kl 16.00
Studieorlov
Sognepræsten har studieorlov 1. oktober – 31. december. Pastor Erik H. Bennetzen er ansat i embedet de tre måneder. Han har tidligere afløst, så han
er kendt med sognene.
ADRESSER
SOGNEPRÆSTEN Ole Weinkauff Jakobsen,
Præstegårdsvænget 2, 7755 Bedsted
Tlf. 97 94 52 76 - 31 45 24 40
E-mail: [email protected]
Træffes bedst:
Tirsdage kl. 13.30 - 14.30
Onsdage kl. 16.00 - 17.00
Torsdage og fredage kl. 11.00 - 12.00
- eller lav en aftale på: Tlf. 31 45 24 40
Mail: [email protected]
Samtale med sognepræsten.
Sognepræsten står altid til rådighed for en samtale,
enten på præstens kontor eller ved præstens besøg
i hjemmet. Henvendelse på tlf. 31452440 eller
[email protected] for at få en aftale. Præsten har tavshedspligt.
Præstesekretær
Ann-Lisbeth Højgaard Bech
Træffes på Kirkekontoret
Thorsvej 13, Koldby, 7752 Snedsted
Tirsdag og torsdag kl. 14.30-16.30
Tlf 97 93 61 69 – [email protected]
KIRKERNE
Graver: Asger Stensgaard Nielsen,
Præstegårdsvænget 9, 7755 Bedsted,
tlf. 24 25 60 62. - Træffetid mellem 8 og 9.
Mail: [email protected]
Kirkesanger: Ulla Valberg-Madsen.
Organist: Vakant.
Indsamlinger
15. maj i Bedsted Kirke til Folkekirkens Nødhjælp:
222 kr.
5. juni i Bedsted Kirke til ’Keep hope alive’: Kr
1533,50 kr
6
Formand for menighedsrådet: Bent Møller Jensen,
Skellebjergvej 4, 7755 Bedsted, tlf. 97 94 51 15.
Kirkeværge: Anne Grethe Olesen, Stationsvej 7,
7755 Bedsted, tlf. 97 94 53 08.
Redaktionsudvalg:
Ole Weinkauff Jakobsen, sognepræst.
Mona Thomsen, tlf 97 94 53 27.
Anne Grethe Olesen, tlf. 97 94 53 08.
Vivi Bak Jensen. tlf. 21 67 67 27
PROGRAMSIDERNE
INDRE MISSION
Kontaktperson: Asger Nielsen, 97 95 16 42
Hvor andet ikke er anført begynder møderne kl. 19.30
September
Tirsdag d. 06.: Bedemøde i missionshuset.
Onsdag d. 07.: Sogneaften i konfirmandstuen.
Biskop Henning Toft Bro deltager.
Tirsdag d. 13.: Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg i konfirmandstuen, Bedsted Præstegård.
Onsdag d. 14.: Bibelkursus i Jegindø Missionshus.
Taler Peter Vester Legarth, Århus.
Fredag d. 23.: Høstfest i missionshuset - kl. 18.30
spisning. Derefter står Kenneth Aaen, Aulum for
resten af aftenen.
Onsdag d. 28.: Soldatervennerfest i Hørdum Missionshus. Taler Landssekretær Brian Christensen,
Holstebro.
Oktober
Tirsdag d. 04.: Bedemøde i missionshuset.
Onsdag d. 05. kl. 19.00: Temaundervisning i Stagstrup Kirke- og kirkecenter. Taler pastor Brian
Christensen Holstebro.
Torsdag d. 06.: Temaundervisning i Harring-Stagstrup Kirkecenter. Taler pastor Jesper Hornstrup,
Skive.
Lørdag d. 08. kl. 19.00: Syng den igen i Skjern –
kredsen arrangerer bustur.
Onsdag d. 12.: Gennemgang af Markus evangeliet i
konfirmandstuen v/Ole W. Jakobsen.
Onsdag d. 19.: Samtalemøder i hjemmene:
Vest kredsen: Karen Margrethe og Ivar Grønkjær
Gartnervænget 9.
Syd kredsen: Mary og Theodor Hedegaard, Vestervigvej 16.
Onsdag d. 26.: Mission Afrika i Bedsted Missionshus v/Orla Møller, Aarhus.
November
Tirsdag d. 01.: Bedemøde i missionshuset.
Onsdag d. 02.: Kredsmøde i Hørdum Missisonshus. Taler Hans Jørgen Hedegaard, Blåhøj.
Onsdag d. 09.: Samtalemøde i hjemmene:
Vest kredsen: Ruth Christensen Syrenvej 9.
Syd kredsen. Anne Grethe og Børge Olesen, Stationsvej 7.
Onsdag d. 16.: Gennemgang af Markus evangeliet i
konfirmandstuen v/Ole W. Jakobsen.
Mandag d. 21.: Mødekampagne i Jegindø Missionshus. Taler Kurt Hjemdal, Norge.
Tirsdag d. 22.: Mødekampagne i Jegindø Missionshus. Taler Kurt Hjemdal, Norge. Skivekoret
medvirker.
Onsdag d. 23.: Mødekampagne i Agger Missionshus. Taler Kurt Hjemdal, Norge. Nordthy
Mandskort medvirker.
Torsdag d. 24.: Mødekampagne i Agger Missionshus. Taler Kurt Hjemdal, Norge.
Onsdag d. 30.: Fælles bibeltime i Bedsted Missionshus. Videoundervisning del 5. Missionsbefalingen v/Henrik Højlund, Løsning.
KLUB 16.30
Kontaktperson:
Lone Graversen, 97 94 58 05
For alle børn fra 4 år til og med
3. klasse.
Hver fredag kl. 16.30 - 17.45 i missionshuset.
KLUB 16.30’s JUNIORKLUB
Kontaktperson: Emil Pedersen, 22 81 82 93
For alle børn i 4.-5.-6. klasse.
Hver fredag kl. 16.30 – 17.45 i missionshuset.
KFUM & KFUK - fra 5. kl. - 20 år - TOPPEN
Kontaktperson:
Allan Bendtsen, 20 13 55 10
September
Fredag. 16: Foreningsaften for alle. Spisning kl.
18.30 i Bedsted Missionshus, efterfølgende er der
bilorienteringsløb.
7
Oktober
Søndag d. 16: Foreningsdag for alle til Baboon City.
Nærmere information.
Søndag d. 27.: Adventsgudstjeneste i Bedsted kirke
kl. 10.30 efterfølgende er der kirkefrokost hos Inger og Poul Vestergaard, Horsfeldvej 8.
November
Søndag d. 24.: Foreningsaften for alle. Spisning kl.
18.30 efterfølgende samles vi på toppen.
December
Fredag d. 02.: Adventshygge for hele familien kl.
19.00 hos Ulla og Jens Vestergaard, Thybovej 10.
Lørdag d.10.: Julefrokost for alle i Bedsted Missionshus kl. 18.30 (Gruppe 2).
KFUM & KFUK’s - UNGE/VOKSNE
Kontaktperson: Ulla Vestergaard, 97 94 50 10
September
Onsdag d. 07.: Sogneaften Med Biskop Henning
Toft Bro i Bedsted Præstegården kl. 19.30.
Fredag d. 09.: Opstilling til loppemarked fra kl.
18.30, hos Skinnerup Tømrer, Bødkervej 20.
Lørdag d. 10.: Loppemarked i Distrikt Thy-Mors
ved Skinnerup Tømrer kl. 10-13.
Tirsdag d. 13.: Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg kl. 19.30 i Bedsted Præstegård.
Fredag d. 16.: Foreningsaften for hele familien i
Bedsted Missionshus kl. 18.30. Der er Bilorienteringsløb på programmet efter spisning.
Fredag d. 23.: Høstfest i missionshuset for hele familien kl. 18.30, spisning. Efterfølgende vil Kenneth Aaen, Aulum stå for aftenen.
Søndag d. 25.: Høstgudstjeneste i Bedsted Kirke kl.
10.30 og efterfølgende frokost i konfirmandstuen.
Oktober
Onsdag d. 05.: Bibeltime hos Dorthe og Claus Stephansen, Ydbyvej 34. (Gruppe 1).
Onsdag d. 12.: Gennemgang af Markus Evangeliet
kl.19.30 i Bedsted konfirmandstuen.
Søndag d. 16.: Foreningsdag for alle til Baboon
City. Nærmere information (Gruppe 5).
Fredag d. 28.: BUSK-gudstjeneste i Bedsted kirke.
Spisning kl. 18 i konfirmandstuen efterfølgende
gudstjeneste kl. 19.30.
November
Onsdag d. 02.: Bibeltime hos Lone og Allan Bendtsen, Hunskjærvej 1 (Gruppe 3).
Fre-søn d. 4.-6.: Landsmøde på Nyborg strand.
Fredag d. 11.: Foreningsaften for hele familien. Kl.
18.30 (Gruppe 4).
Onsdag d. 16.: Gennemgang af Markus Evangeliet i
Bedsted Konfirmandstue kl. 19.30.
8
UNGE FAMILIERS BIBELKREDS
Kontaktperson: Bent Møller Jensen, 97 94 51 15
September
Onsdag d. 14.: Bent Møller Jensen Skellebjergvej 4.
Oktober
Onsdag d. 05.: Marlena og Preben Nielsen Morup
Møllevej 27.
November
Onsdag d. 09.: Inger og Poul Vestergård Horsfeldvej 8.
KFUM-SPEJDERNE og ULVEUNGERNE
Gruppeleder:
Haldor Hansen – 26 23 51 62
Bævermøde (0.-1. klasse) og Ulvemøde (2. - 3. – 4. kl.) mandag kl.
17.00 - 18.30.
Spejdermøde (5. klasse og opefter) mandag kl.
18.45 - 20.15.
KIRKENS KORSHÆR - kl. 14.30
Kontaktperson: Ketty Riis – 97 94 53 63
September
Mandag d. 19.: Hurup Missionshus. Taler sognepræst Margith Dahl, Boddum.
Oktober
Mandag d. 17.: Møde hos Ketty Riis, Skolegade 28.
November
Mandag d. 14.: Møde hos Edel Bjerregaard, Gartnervænget 5.
HUSK VORES GENBRUGSBUTIK I BOOA
Drives af Kirkens Korshær. Find tøj, møbler og
mange andre ting.
Dødsboer afhentes.
HØJSKOLESANG PÅ
FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY
Tværgade 7 - kl. 15.00
Kontaktperson:
Lis Lind, Skolegade 44
Alle er velkomne.
September
Torsdag d. 08.
Oktober
Torsdag d. 13.
November
Torsdag d. 10.
SALMESANG PÅ
FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY
Kontaktperson: Peder Bjerregaard, Gartnervænget 5
September
Tirsdag d. 06.
Tirsdag d. 20.
Oktober
Tirsdag d. 04.
Tirsdag d. 18.
November
Tirsdag d. 01.
Tirsdag d. 15.
Tirsdag d. 29.
GUDSTJENESTESTREAMING
FRA BEDSTED KIRKE
Følgende søndage streames gudstjenesten fra Bedsted Kirke. Gudstjenesten kan ses live på hjemmesiden www.bedstedkirke.dk og den følgende uge (i
praksis indtil næste streaming).
Søndag d. 4. september kl 9.00
Søndag d. 11. september kl 10.30
Søndag d. 25. september kl 10.30
Søndag d. 2. oktober kl 10.30
Søndag d. 9. oktober kl 10.30
Søndag d. 23. oktober kl 10.30
Fredag d. 28. oktober kl 19.30
Søndag d. 30 oktober kl 19.30
Søndag d. 6. november kl 10.30
Søndag d. 20. novmebr kl 10.30
Søndag d. 27. novmeber kl 10.30
Søndag d. 4. december kl 10.30
Gudstjenester på
Friplejehjemmet Bedsted Thy
Alle sognets beboere er velkommen
til disse gudstjenester. Der er altid
altergang ved alle gudstjenester.
Tirsdag d. 13. sept. kl .15.00: Ole W. Jakobsen
Tirsdag d. 27. sept. kl. 15.00: Ole W. Jakobsen
Tirsdag d. 11. okt. kl. 15.00: Knud Bonde Nielsen
Tirsdag d. 25. okt. kl. 15.00: Erik H. Bennetzen
Tirsdag d. 8. nov. kl.15.00: Erik H. Bennetzen
Tirsdag d. 22. nov. kl 15.00: Erik H. Bennetzen
Tirsdag d. 6. dec. kl. 15.00: Bart Vanden Auweele
Meddelelser til næste kirkeblad
ANDAGTER PÅ FRIPLEJEHJEMMET
BEDSTED THY, Tværgade 7
kl. 15.00 den sidste torsdag i hver måned v/Esther og Henning Filipsen, Koldby.
Alle er velkomne.
senest mandag d. 24. oktober 2016
til Anne Grethe Olesen, Stationsvej 7,
7755 Bedsted, tlf. 97 94 53 08
E-mail: [email protected]
9
FRA
SOGNETS
DAGLIGE
LIV...
Menighedsrådet til møde
med menighedsrådets arkitekt, Mads Kristiansen
og stiftets bygningskonsulent, Preben Rotbøll
Et godt kirkeliv behøver
et godt menighedsråd
Her sidder de så, nogen af menighedsrådsmedlemmerne. Der holdes møde med arkitekten og stiftets bygningskonsulent, to afgørende personer i arbejdet med den ny sognegård og præstebolig. Det er blot en af de
opgaver, der er aktuelle i menighedsrådet. Bedsted Kirke trænger også til et kærligt eftersyn, så vi kan komme
af med de grimme, brune skjolder på væggene.
I det daglige er der også en række medarbejdere, som menighedsrådet skal sørge for gode forhold for og god
opbakning til. Der er en række arrangementer, som menighedsrådet står for sammen med sognepræsten.
Men der mangler måske lige den idé, du kunne komme med. Menighedsrådet har ikke kun ansvar for mursten, men også for det kirkelige liv i sognet, så evangeliet bliver relevant for alle.
Så derfor denne opfordring til at stille op til menighedsrådsvalget og være med til at styrke samarbejdet og
fællesskabet i sognet.
Ritualer
Et ritual er i følge ordbogen en traditionsbestemt, symbolsk
handling eller række af handlinger, der indgår i en religiøs ceremoni. I den fastopbyggede gudstjeneste er der mange ritualer, men Kirkebladet vil gerne vide, om du har et privat ritual,
som du gerne vil dele som inspiration. Hvad gør du under
bedeslagene? Holder du ægtefællen i hånden under velsignelsen, så også ægteskabet bliver velsignet? Skriv ind og fortæl om
dine ritualer og forklar gerne, hvorfor du har det, og hvordan
det opstod.
Før hver gudstjenste eller kirkelig handling gør jeg korsets tegn,
når jeg går for alteret. Det er for at minde mig selv om, at her
står jeg ikke for at fremhæve mig selv, men for at pege på Jesus og
dermed på Gud, fortæller sognepræst Ole W. Jakobsen
10
Grundlovsdag havde vi familiegudstjeneste og kirkefrokost i
præstegårdshaven med helstegt gris. Bagefter fortalte
Mathilde Siggaard Riis sammen med en veninde om en tur
til den besatte Vestbred for at plante oliventræer. Der er der
langt til den frihed, vi fejrer grundlovsdag.
KIRKELIGE HANDLINGER
Viede
Sarah Møldrup Christensen og Matthias Frostholm
Begravede
Else-Marie Elisabeth Jakobine Dorthe Olesen
11
Gudstjenester
September - Oktober - November 2016
Helligdag
Bedsted
Grurup
9.00 FEJ K
Ingen
10.30 K
Ingen
Søndag d. 18. sept. (7. søndag efter trin) Mark 2,14-22
Indsamling høstoffer
Ingen
10.30 Høstgudstjeneste
- Kor
Søndag d. 25. sept. (18. søndag efter trin) Joh 15,1-11.
Indsamling høstoffer
10.30 Høst- og
familiegudstjeneste* K - Kor
Ingen
Søndag d. 2. okt. (19. søndag efter trin) Joh 1,35-51
10.30 EHB K
19.00 EHB Forbøns- og
stillegudstjeneste K
Søndag d. 9. okt. (20. søndag efter trin) Matt 21,28-44
10.30 EHB K
Ingen
Ingen
10.30 EHB K
9.00 FEJ K
Ingen
19.30 BUSK-gudstjeneste*
Ingen
10.30 EHB K
Ingen
10.30 EHB K - Kor
19.00 EHB K - Kor
Ingen
10.30 EHB K
Søndag d. 20. nov. (Sidste søndag i kirkeåret) Matt 11,25-40.
Indsamling til Indre Mission
10.30 EHB K
Ingen
Søndag d. 27. nov. (1. søndag i advdent) Matt 21,1-9.
Indsamling til Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
10.30 EHB K
Ingen
Søndag d. 4. dec. (2. søndag i advent) Luk 21,25-36
9.00 FEJ K
Ingen
Søndag d. 4. sept. (15. søndag efter trin) Luk 10,38-42
Søndag d. 11. sept. (16. søndag efter trin) Johs 11,19-45
Søndag d. 16. okt. (21. søndag efter trin) Luk 13,1-9
Søndag d. 23. okt. (22. søndag efter trin) Matt 18,1-14
Fredag d. 28. okt.
Søndag d. 30. okt. (23. søndag efter trinitatis) Mark 12,28-44
Søndag d. 6. nov. (Alle Helgen søndag)
Søndag d. 13. nov. (25. søndag efter trin) Luk 17,20-33
Kirkebilen kan i Bedsted køre helt til kirkens dør. K = Kirkebil, tlf. 97 95 12 73.
De anførte tekster er søndagens prædiketekster. * Se under »Nyt fra sognene«.
FEJ = Frits Erik Jensen - EHB: Erik H. Bennetzen
12