Se indbydelse her - Kalundborg Badminton

Med klubben på træningslejr / DGI
Hvornår: 15. okt kl. 09:00 - 16. okt 2016 kl. 17:00
Hvor:
Vallekilde-Hørve Fritidscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve, Danmark
Hvem: Alle fra 6 - 70 år.
Begynder, Letøvede, Øvede
Tilmeldingsfrist: 23. sep 2016 til – kasserer Erik Nielsen, tlf.: 2460 7355 / [email protected]
Nummer
2016 17 10 6500
Start efterårsferien og badmintonsæsonen 2016-17 med en fed træningslejr!
Synes du også, det kunne være fedt at tilbyde dine ungdomsspillere at kunne komme af sted på en
træningslejr for hele klubben? Så er dette tilbud med garanti interessant for din klub.
Hvorfor en klubtræningslejr?
En træningslejr er:
- Styrket sammenhold mellem ungdomsspillerne
- Sjov og anderledes badmintonoplevelse til spillerne
- Mulighed for at spillere, trænere og ledere lærer hinanden bedre at kende
- Tid til at sætte fokus på udvalgte træningsemner
- Mulighed for at være sammen om nye og andre aktiviteter end badminton
- Et hav af unikke oplevelser
Hvor er det henne?
DGI har booket Vallekilde-Hørve Fritidscenter, der danner de perfekte rammer for en vellykket
træningslejr. Fritidscenteret har:
- 2 haller med hver 6 badmintonbaner
- Gymnastiksal
- Springgrav
- Boldbaner/græsplæne
- Løbebane 400 m
- Motionscenter
- Teorilokaler
- Lækker badestrand indenfor 7 km (Vraget), hvis man lyster
- Indkøbsmuligheder i nærheden
- Cafeteria med elite-smiley
Hvordan fungerer en klubtræningslejr?
Konceptet er, at klubber uanset størrelse kan melde sig til denne klubtræningslejr. Der vil være tid
til at være alene med sin klub, og der vil være tid til at lære andre klubber og spillere at kende. Din
klub vil altså blive tilbudt alene-haltid, hvor andre klubber ikke har adgang - ligesom der vil være
tidspunkter, hvor der spilles fx holdkampe mod hinanden, små konkurrencer, sjove lege og småspil
klubberne imellem.
Klubben stiller selv med trænere, der forestår undervisningen af klubbens spillere. På den måde
sikres det fokus, som klubtræneren ønsker og spillerne lærer deres trænere endnu bedre at kende.
DGI vil have en overordnet træner til stede, der hjælper med de praktiske ting, og afvikler
turneringer og arrangerer fælles aktiviteter for klubberne.
Mad og overnatning
Alle deltagere får frokost og aftensmad om lørdagen, samt morgenmad og frokost om søndagen.
Alle deltagere overnatter i hallen på egne medbragte rulle- eller luftmadrasser eller underlag.
Særlige ønsker tager vi selvfølgelig højde for.
Bustransport til VHF
DGI tilbyder endvidere bustransport, så du sammen med din klub få en social og sjove start på
træningslejren. Bussen er en super måde at fremkalde følelsen af at være på klubtur og skabe en
hyggelig ramme for den kommende weekend.
Bussen har følgende rute med ca. opsamlingssteder:
Korsør - Slagelse - Sorø - Ringsted - Køge - Ishøj - Taastrup - Roskilde - Kr. Sonnerup- Tuse
(bliver selvfølgelig tilpasset de klubber, der melder sig til)
NB! Bussen bliver kun indsat, såfremt der er et tilstrækkeligt antal klubber og deltagere, der ønsker
denne ordning.