Butterup-Tuse Kirkeblad 82. årgang September-oktober-november 2016 Nr. 3 Ude godt, hjemme.... læs side 2 Ude godt, hjemme.... LEDER: Der er mange forskellige måder at gøre tingene på. Vi mennesker er heldigvis forskellige, vi ser forskelligt på tingene og vi har også forskellig smag. Det oplever man især, når man kommer til andre lande. Det behøver ikke engang at være eksotiske lande, langt væk fra Danmark, - bare inden for Europa kan man støde på ting, der virker helt fremmede for den måde, vi i Danmark er vant til at gøre tingene på. Og nogle gange kan man være heldig, at ens oplevelser får en til, at sætte endnu større pris på det derhjemme. Det oplevede jeg, da jeg i foråret var en uges tid i Oxford. Min mand og jeg havde lejet cykler og vi kørte rundt og beundrede de smukke, gamle universitetsbygninger og deres fine velholdte haver. En aften kom vi forbi en kirke, og besluttede at gå en tur på kirkegården. Jeg har lagt mærke til, når jeg har set engelske film, at deres kirkegårde ser noget anderledes ud end vores. De er mere vildtvoksende og mange steder er de hel- ler ikke inddelt i afgrænsede gravsteder. Som man kan se på billederne på forsiden, ja så er netop ordet vildtvoksende nok det der dækker bedst. Jeg ved ikke om det er sådan alle steder i England, men sådan var det i hvert fald på det sted, som vi besøgte. Jeg vil ikke sige, at den måde at have kirkegård på ikke har sin charme. Det føles lidt som om, man går rundt i en park eller på en eng, og folk kan også finde på at slå sig ned på tæpper i græsset. Men på den anden side, så er der altså noget fint ved vores hjemlige, velholdte kirkegårde, hvor man kan se, at gravene bliver passet, hvor der bliver plantet blomster og nogle gange sat små lamper op med lys i, og hvor der om vinteren dækkes med gran, så kirkegården tager sig smuk ud hele året. Måske er det bare fordi, det er den slags kirkegårde, jeg er vokset op med og er vant til, men jeg kom i hvert fald hjem og satte endnu større pris på vore kirkegårde i Butterup og Tuse. Lene Funder Orienterings- og opstillingsmøde 13. september 2016 Der skal her i efteråret vælges medlemmer til landets menighedsråd. Menighedsrådets opgave er at sikre den kirkelige trivsel i sognet, og sørge for alt det praktiske omkring driften af vores kirker, præstegårde m.m.. Det er nu, at du har mulighed for at få indflydelse på valget, og dermed på din folkekirke. Vis din interesse for det kirkelige liv i sognet ved at deltage i menighedsrådets obligatoriske orienteringsmøde, som er den vigtige optakt til valget. Umiddelbart efter orienteringsmødet vil vi sammensætte en eller flere kandidatlister. Opstilles der kun én liste, er kandidaterne på denne liste automatisk valgt, og den egentlige valghandling bortfalder. Lad os sammen sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke lokalt. Derfor MØD OP den 13. september 2016 kl. 19.00 i Kirkehuset i Tuse. Jytte Poulsen, formand DET SKER I DIT SOGN Præsten træffes bedst Lene Funder træffes tirsdag-fredag kl 1011 eller efter aftale. Mandag er fridag. Ønsker man en personlig samtale, ring da venligst på tlf 30 35 26 61 eller send en mail til [email protected] Ønsker man at bestille dåb eller vielse, da ring venligst. Jubii – vi skal gå til præst Undervisningen af dette års konfirmander starter søndag d. 4. september kl. 14. Alle tilmeldte har fået brev ud og vi glæder os til at hilse på jer. Der er dog en lille ændring i programmet. Vi starter første gang i Butterup kirke i stedet for i Tuse kirke. Vi håber, at vi får et rigtig hyggeligt år sammen. Vel mødt i Butterup kirke søndag d. 4. september kl. 14. Minikonfirmander Skoleåret 2016/17 Alle børn på 3. klassetrin inviteres til at blive minikonfirmander ved Tuse Kirke med start i januar 2017! Et forløb på ca. 8 gange, hvor børnene kommer lidt tættere på kirken og kristendommen og får nogle hyggelige, kreative og sjove timer sammen i godt selskab. Læs meget mere i næste nummer af kirkebladet ...og går du i 3. klasse på Tuse Skole, så glæd dig til at få en invitation i løbet af efteråret! Her har vi en flok glade minikonfirmander foran kirken i marts måned 2016. Lokalcenter-Gudstjenester Vi holder gudstjeneste i dagligstuen på Tuse lokalcenter på følgende dage: Torsdag den 22. september: Lene Torsdag den 20. oktober: Lene Torsdag den 17. november Gudstjenesten varer en halv times tid og bagefter byder menighedsrådet og frivillige på kaffe og kage. Alle er velkomne til gudstjenesten, også selvom man ikke bor på Tuse lokalcenter. Har du brug for hjælp til at komme til lokalcentergudstjeneste? Bor du på Tuse lokalcenter, og har du brug for en til at hente dig ved din gadedør og følge dig til gudstjeneste (og selvfølgelig også til at følge dig hjem igen), så ring til den præst, der har gudstjenesten (Lene 30352661) så sørger vi for at der kommer en og henter dig. Konfirmation 2018 Konfirmationsdatoer for 2018 er: Lørdag d. 5. maj i Butterup Søndag d. 6. maj i Tuse Torsdag d. 10. maj i Tuse Lørdag d. 12. maj i Tuse Det er ikke muligt at reservere datoer hos os allerede nu. Invitationer til konfirmation og forberedelse bliver sendt ud ca. 1. april til elever fra vore sogne, der går i 6. klasse på Tuse skole. Elever fra Hagested, Kundby og Udby-Hørby sogne modtager invitationer derfra, ligesom forberedelse og konfirmation finder sted der. Bor man i Butterup eller Tuse, men går i skole andetsteds, og vil man gerne konfirmeres her, er man nødt til selv at ringe til Lene (30352661) og blive skrevet op til en invitation – gerne snarest muligt. To svenske topsolister spiller duetter for fløjte og fagot Den unge fløjtenist Elisabeth Nilsson og fagottisten Magnus Nilsson er utrolig dygtige instrumentalister – og så er de tilmed far og datter. Elisabeth afsluttede sin kandidateksamen i Malmø i 2014, men har efterfølgende studeret videre både i København og i Frankfurt. Hun spiller i flere forskellige kammermusikensembler og har vundet priser i flere konkurrencer. Magnus vandt sin første orkesterplads allerede som 19 årig og har siden vundet et hav af konkurrencer i både Europa og USA, ligesom han har uropført flere fagotkoncerter skrevet til ham. Som solist og som underviser ved masterclasses har han været meget aktiv over hele planeten fra Kina og Singapore til Sydamerika. Til koncerten i Tuse Kirke søndag 4. september kl. 15 spiller de dels Villa-Lobos’ vidunderlige Bachianas Brasileiras no.6, men også solostykker og endog trio ting sammen med organisten. Koncert med dansk-russisk klarinettrio i Tuse Kirke Søndag 30. oktober kl. 15.00 kan man høre en spændende og usædvanlig trio. To velrenommerede russiske musikere ( som er født i hhv. Ukraine og Aserbajdsjan), cellisten Mark Drobinsky og pianisten Semion Balchem, spiller sammen med den herboende klarinettist, Lars Aabo. Drobinsky og Balchem forlod begge Sovjetunionen i halvfjerdserne og har begge siden haft en international karriere som solister og kammermusik musikere, bosat i hhv. Paris og København. De har begge spillet med verdensnavne i adskillige lande. Lars Aabo gik på solistklassen i København og har indspillet flere Cd’er med Balchem. Han er desuden gymnasielærer og organist. Trioen spiller til denne koncert værker af Brahms og Beethoven – men også af den danske komponist Emil Hartmann. Mark Drobinsky Født i Baku i Aserbajdsjan. Han studerede hos Mstislav Rostropovitch. Mark Drobinsky har optrådt med en perlerække af fremtrædende musikere, som f. eks.: Martha Argerich, Misha Majsky, Lilya Zilberstein, Patrice Fontanarosa, og med dirigenter som Valery Gergiev, Mstislav Rostropovitch, Eduardo Mata og Charles Dutoit. Hans cello er bygget i 1748 af den italienske mester Carlo Antonio Testore. Lars Aabo Har studeret hos Otto Himmer, Elisabeth Sigurdsson og Tage Scharff indtil debutkoncerten fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i 1983. Siden da har han udgivet CD’er med værker af Max Reger, Johannes Brahms, August Winding, Claude Debussy, Arnold Bax, Flemming Weis og Tadeusz Baird med Semion Balschem ved klaveret. Semion Balschem Semion Balschem er født og opvokset i Kiev. Efter musikalsk grundskoling kom han som 18årig til Tjajkovskij Konservatoriet i Moskva, hvor han studerede hos professor Vladimir Nathanson og debuterede fra solistklassen i 1968. Danske sangere og instrumentalister har i Semion Balschem fundet en akkompagnatør og musikalsk inspirator af internationalt format. Koncert med Inger Petri i Tuse Kirke Søndag d. 20. november kl. 15 Inger Petri kommer fra Brorfelde ved Holbæk. Har sunget det meste af sit liv. Efter 30 år i finanssektoren er hun nu blevet selvstændig mastercoach i stress, sorg, kriser og andre større forandringsprocesser i livet. Ved siden af sin coachvirksomhed er Inger sangerinde og det udøver hun til kirkekoncerter, private fester, barnedåb, bryllupper og begravelser. Repertoiret strækker sig over danske viser, musicals og operetter. Ingers sangvalg, har som regel en personlig betydning for hende og udspringer af og afspejler oplevelser og hændelser i hendes liv. Sang og musik skaber magi og power og det er en unik måde at åbne, reparere og justere vores følelsesliv på. Det er genvejen til hjertet, nærværet og NU'et. Oplev en koncert, hvor hjerterne åbnes og salen emmer af kærlighed, nærvær og samvær og hvor du går derfra med smil på læben og gode sange i ørerne, som du nynner på vej hjem simpelthen fordi du ikke kan lade være, siger Inger. Inger bliver på klaver og cello akkompagneret af ægteparret Jesper og There- se Adorján Ankjær. De tre har samarbejdet i mange år. Ægteparret Jesper og Therese Adorján Ankjær, danner cello/klaverduoen, Duo Kokos, der udmærker sig ved at bevæge sig mellem flere forskellige genrer – klassisk, bossa nova, tango og evergreens. Duoen holder også meget af at spille med sangere, og akkompagnerer udover Inger Petri også Vokalgruppen Intakt. Hver for sig spiller de to musikere i flere andre sammenhænge, Jesper bl.a. med swingorkesteret Klosterband og sin jazztrio i eget navn og Therese med Duo Adore, og operakompagniet, Opera i Provinsen. Til daglig underviser Jesper på Sejergaardsskolen i Tølløse og Therese er korleder og kirkesanger i Butterup-Tuse kirker og cellolærer på Musikskolen Holbæk. Nyt fra Tusmerne ge flere gange i efteråret: 25. september kl. 10.30 til Høstgudstjeneste i Tuse. 9. oktober kl. 13.00 til Tween Gudstjeneste i Tveje Merløse. 3. november kl. 16.00 til Spil Dansk Dag på Holbæk Bibliotek. Kontakt korleder/kirkesanger Therese Adorján Ankjær på tlf. 61688436 eller mail [email protected], hvis du vil vide mere om koret. Børnekoret Tusmerne er i gang med sin 3. sæson. Vi har korbørn, der har været med fra korets begyndelse, og nye sangere, der er kommet til i år. Og vi har plads til flere søde, syngende børn fra 0. klasse og opefter. Koret øver tirsdage fra 14.20- 15.15. Vi øver skiftevis en måned i Tuse Kirkehus og en måned i Kirkeladen i Tveje Merløse. Børnene bliver hentet og bragt fra skole mellem kl. 14.00 og 14.15 fra følgende skoler: Isefjordskolen, Holbæk Lilleskole, Tuse Skole og Holbæk Private Realskole. Forældrene henter børnene efter endt korøvning. Man kan høre Tusmerne syn- Sangaftner Også i dette efterår, vil der være mulighed for at deltage i vore hyggelige sangaftner.Datoerne er onsdag den 14. september og onsdag den 16. november. Begge gange er i kirkehuset i Tuse og vi starter kl. 19. Menighedsrådsvalg Uddrag af cirkulære om valg til menighedsråd den 8. november 2016 Valgret til menighedsrådsvalget har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i landet uafbrudt i et år forud for valgdagen. Kandidatlister kan afleveres til valgbestyrelsen tidligst tirsdag den 20. september 2016 kl. 19.00 og senest tirsdag den 27. september 2016 kl. 19.00. Kandidatlisterne skal indeholde oplysning om kandidaternes og stillernes navn, bopæl og personnummer. Kandidaterne skal anføres med vedkommendes fulde navn. Kandidatlisten kan indeholde færre NYT FRA BUTTERUP-TUSE MENIGHEDSRÅD Renovering af præstegården Hovedentreprisen gik til HM Gruppen, Holbæk. Renoveringen strækker sig til omkring 1. november 2016. Selvom vi har været igennem en sparerunde, vil vi få en pæn istandsættelse, og vi har gjort meget ud af, at istandsættelsen harmonerer med husets arkitektur. Nyansættelse af præst Præstestilling bliver opslået sidst i august, således at vores ny præst kan tiltræde 1. december 2016. Menighedsrådet holder møde Tirsdag d, 13. september i kirkehuset i Tuse. (Orientering og opstillingsmøde). Onsdag d. 26. oktober i mødesalen i Butterup. Onsdag d. 23. november i kirkehuset i Tuse. Jytte Poulsen, formand navne end det antal medlemmer, der skal vælges og højst navne på dobbelt så mange navne som det antal medlemmer, der skal vælges til menighedsrådet. Kandidatlisten skal være underskrevet af mindst 5 og højst 15 af menighedsrådskredsens vælgere som stillere. Kandidaterne skal på kandidatlisten være angivet i den rækkefølge, som de ønskes opført i på en stemmeseddel, hvad enten kandidaterne er opstillet i prioriteret orden eller de er opstillet sideordnet. Ingen kan være stiller eller kandidat for mere end én liste. Intet navn må anføres på en kandidatliste uden vedkommendes samtykke, der skal foreligge skriftligt for valgbestyrelsen. Cirkulæret for valg til menighedsråd den 8. november 2016 kan ses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=179679 Yderligere oplysninger om opstilling kan fås ved henvendelse til medlemmer af valg-bestyrelsen. Jytte Kildegaard Poulsen, Vestervangen 42, Allerup, 4300 Holbæk. Marianne Gyldenvang Nielsen, Hyldevang 10, 4300 Holbæk. Jytte Poulsen, formand. LØRDAGSDÅB Der er planlagt lørdagsdåb Lørdag d. 1 oktober kl. 11 i Butterup kirke. NÆSTE NR. AF KIRKEBLADET udkommer medio november. Deadline d. 17. oktober Redaktør Lene Funder Her er også plads til dig… KFUM-Spejderne i Tuse Bjerg er stedet, hvor børn og unge mødes til sjove, udfordrende og lærerige spejderaktiviteter. Spejderbevægelsens grundtanke er “Learning-by-doing”. Derfor får børnene lov til at selv at gøre alt og afprøve forskellige løsninger, uanset om der skal tændes bål til mad, findes vej med kompas eller skal løse en masse opgaver med vand. Måske tænker du, at spejderlivet kun er leg og sjov? Det er leg og sjov, men der er alvor bag alle de aktiviteter, vi laver sammen med børnene. Vores mål er at gøre børnene nysgerrige, forholde sig til opgaver og finde løsninger, som ofte KFUM-SPEJDERNE Tuse Bjerg gruppe Sjove, udfordrende og lærerige spejderaktiviteter for alle.. FAMILIESPEJDERE (3-6 år og forældre) Mødedag søndag i lige uger kl. 10-12 Marie-Louise Jensen tlf. 22797330 mail: [email protected] BÆVERE/ULVE (6-9 år) Helle Kyril Jensen tlf. 30518828 mail: [email protected] er helt anderledes end dem, vi havde forestillet os. Hos Tuse Bjerg spejderne er der plads til alle. Så har du et barn mellem 3-6 år, så kom vær sammen med dit barn til sjove aktiviteter søndag i lige uger mellem kl.10-12. Er dit barn over 6 år, så kom forbi mandage kl.17.30. Her mødes ulvene (6-9 år), juniorerne (9-12 år) og tropsspejderne (+12 år). Det er aldrig for sent at prøve spejderlivet… men pas på, for man bliver bidt af det :-) På gensyn i spejderhytten. Vi mødes på Butterup Byvej 17 www.tusebjerg.dk www.facebook.dk/tusebjerg [email protected] JUNIORER (10-12 år) Amalie Rinken Olsen tlf. 21709305 mail: [email protected] SPEJDERE (+ 12 år) Bjarne Sørensen 26742367 mail:[email protected] Man kan iøvrigt følge troppens arbejde på:www.spejdernet.dk/tusebjerg Fælles mødedag mandag kl. 17.30-19.00 Vi mødes på Butterup Byvej 17 www.tusebjerg.dk www.facebook.dk/tusebjerg [email protected] GUDSTJENESTER I BUTTERUP OG TUSE KIRKER Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag d. 21. aug. d. 28. aug. d. 4. sept. d. 11. sept. d. 18. sept. d. 25. sept. d. 2. okt. d. 9. okt. d. 16. okt. d. 23. okt. d. 30. okt. d. 6. nov. d. 13. nov. d. 20. nov. d. 27. nov. BUTTERUPTUSE 13. s.e.trinitatis Kl. 10.30 LF 14. s.e.trinitatis Kl. 10.30 LF 15. s.e.trinitatis Kl. 10.30 LF 16. s.e.trinitatis Kl. 10.30 LF 17. s.e.t. Høst KL.10.30 LF 18. s.e.t. Høst m/børnekor KL.10.30 LF 19. s.e.trinitatis KL.10.30. LF 20. s.e.trinitatis KL. 9.00. Vikar 21. s.e.trinitatis Kl. 10.30 LF 22. s.e.trinitatis Kl. 10.30 LF 23. s.e.trinitatis Kl. 10.30 LF Alle helgens dag Kl. 14.00 LF Kl. 10.30 LF 25. s.e.trinitatis Kl. 9.00 Vikar Sidste søndag i kirkeåret Kl. 10.30 LF 1. søndag i advent Kl. 16.00 LF Kl. 10.30 LF KIRKEBILEN KØRER - gratis for dig til gudstjeneste, koncert eller foredrag. Fra din dør til kirke eller menighedssal. Ring til Holbæk Taxa tlf. 59434343. Husk samtidig at bestille hjemtur. Butterup-Tuse sogn Butterup kirke Tuse kirke Sognepræst Lene Funder Forchammersvej 11, 2.tv., 1920 Frederiksberg Tlf. 30 35 26 61 Mail: [email protected] Kirkeværge Lars Berggren Hesselvad 9,4420 Regstrup Tlf. 21 60 19 74 Mail: [email protected] Kirkeværge Inge Skovgaard Madsen Nykøbingvej 32,4300 Holbæk Tlf. 59 43 38 58 Mail: [email protected] Graver Bent Nederby Pedersen Butterup Byvej 6,4420 Regstrup Tlf. 59 47 12 17. Mobil: 24 24 79 44 Mail: [email protected] Graver Hanne Larsen, Graverkontoret Tuse Byvej 45, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 94 40 Mail: [email protected] Kirkesanger og korleder Therese Adorjan Ankjær Tlf. 61 68 84 36. Mail: [email protected] Formand Jytte Poulsen Vestervangen 42,4300 Holbæk Tlf. 59 43 73 71 Mail: [email protected] Kasserer Henrik Dahl Birkevej 19,4300 Holbæk Mail: [email protected] Giro:723-0486 Organist Hanne Christensen Baggesens Have 86,4300 Holbæk Tlf. 59 44 84 52 Mail: [email protected] Organist Per Egholm Gisegårdsvej 29, 2650 Hvidovre Tlf. 20 23 33 82 Mail: [email protected] Udg.: Butterup-Tuse Menighedsråd Red.: Lene Funder. Find os på: www.sogn.dk/butterup eller www.sogn.dk/tuse og kig ind på hjemmesiderne: www.butterupkirke.dk og www.tusekirke.dk Her kan du finde oplysninger om gudstjenester, arrangementer, kirkebladet og meget andet. PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge
© Copyright 2024