1. No category

NOTAT
Forsyningsområdet – fakta og synspunkter
Dato: 14. september 2016
Sags ID: SAG-2016-02262
Dok. ID: 2242883
Indledning
Der er aktuelt stort fokus på de fremtidige rammevilkår for
forsyningssektoren. Det tegner til, at forsyningssektoren vil blive mødt med
nye effektiviseringskrav ifm. med den kommende finanslov. Regeringens
længe bebudede analyse af effektiviseringsmulighederne i
forsyningssektoren (”McKinsey-rapporten”) blev offentliggjort for et par uger
siden. Regeringens 2025-plan og de igangværende forhandlinger herom har
tæt sammenhæng til analysen, idet effektiviseringsprovenuet indgår i de
økonomiske lettelser for forbrugerne, der er forudsat i regeringens plan. Det
fremgår også af 2025-planen, at regeringen vil offentliggøre en strategi for
forsyningssektoren i 2016 forventeligt med effektivisering som eneste
sigtepunkt.
Forsyningssektoren er med til at løse vitale samfundsopgaver
KL er enig i, at forbrugere og virksomheder skal have såvel lave priser som
forsyningssikkerhed. Men det er problematisk, hvis rammerne for de
forskellige forsyningsområders fremtidige udvikling unuanceret styres af et
rent effektiviseringshensyn, som overskygger andre vigtige
samfundsmæssige hensyn – hensyn, som både kommuner og
forsyningsvirksomheder er sat i verden for at varetage. Fx er det helt legitimt
og en fordel, at vandselskaberne bidrager til at realisere de kommunale
klimamål, eller at affaldsselskaberne er med til at sikre, at målene i
kommunernes affaldspolitikker og -strategier kan nås.
Forsyningsselskaberne er en helt central aktør for kommunerne i realisering
af vigtige samfundsmæssige mål.
Forsyningssektoren er til for borgere og virksomheder og bør styres af både
hensyn til effektivitet og til krav om medvirken til løsning af væsentlige
samfundsopgaver, som al erfaring viser, at markedet har svært ved at løse
sikkert og effektivt. Derfor giver det mening med kommunalt ejerskab, der
kan sikre forsyningssikkerhed og løsninger, der gavner miljøet og
samfundsøkonomien.
Med det ensidige fokus på effektivisering, som McKinsey-rapporten bygger
på, følger uvilkårligt lavest mulige pris som eneste sigtepunkt. Det er
uholdbart og kortsigtet; det risikerer at blive dyrt for samfundet på sigt og få
betydelige konsekvenser for andre samfundshensyn som fx
affaldshåndtering og klimatilpasningsindsatsen.
Jo mere nidkært gevinsterne høstes, jo mindre incitament og råderum
efterlades til den innovationsindsats, som på sigt kan føre til bedre løsninger,
lavere forbrugerpriser og eksport af forsyningsløsninger.
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3108
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
NOTAT
Forsyningsselskaberne repræsenterer en komparativ fordel for Danmark
med et stort potentiale inden for udvikling af ny miljøteknologi ift. fx vand,
affald og energi og dermed fremtidig eksport, vækst og beskæftigelse. Med
unuanceret bundlinjefokus øges risikoen for, at disse muligheder helt eller
delvist sættes over styr.
KL mener, at aktivt ejerskab og kommunale ejerstrategier i
forsyningsselskaberne er vigtige i de kommunalt ejede selskaber, fordi det
sammen med repræsentationen af kommunalbestyrelsesmedlemmer i
bestyrelserne fremmer mulighederne for helhedsorienterede løsninger.
Helhedsorienterede løsninger, som inddrager flere hensyn kan være med til
at sikre synergi, og at man får mere for pengene. Det er løsninger, der kan
give større velfærd, bedre miljø og øget vækst lokalt og løsninger, der kan
eksporteres til udlandet og dermed sikre vækst i Danmark som helhed.
McKinseys rapport inddrager stort set ikke erfaringer fra andre,
sammenlignelige lande. Ændringer i rammevilkårene for de forskellige
forsyningsområder bør inddrage empiri og internationale erfaringer.
Privatisering er ikke tendensen, når man kigger til Danmarks europæiske
naboer i Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien Spanien og Sverige, hvor
disse og flere andre lande siden år 2000 har re-nationaliseret hele eller
dele af deres vandforsyning efter mislykkede forsøg på privatisering.
Forsyningsområdet er komplekst, og derfor bør alle væsentlige forhold
analyseres til bunds. Ændres rammerne kan de kun med stort besvær og
med betydelige omkostninger føres tilbage, hvad erfaringerne fra udlandet
viser.
Jo højere tempo, jo stejlere bliver risikokurven for den enkelte
forsyningsvirksomhed og dermed risikoen for, at der udløses kommunale
garantier, som er givet under helt andre rammevilkår og regulering, end det
McKinsey-rapporten og regeringen lægger op til. Det er KL’s klare
opfattelse, at regeringen i givet fald må holde kommunerne skadesløse i
forhold til dette.
Det er værd at bemærke, at der allerede er en konsolidering undervejs i
mange sektorer, som McKinsey-rapporten kun forholder sig mere teoretisk til
– i øvrigt uden at tage højde for, at gældende lovgivning på visse områder i
sig selv i dag er en barriere for konsolidering.
Endelig vil markedsgørelse, mulighed for at skabe og udbetale overskud og
eventuelt privat ejerskab i dele af forsyningsvirksomhederne nødvendiggøre
op- og udbygning af et statsligt, omkostningstungt tilsyns- og styringsapparat
netop fordi markedsmekanismerne ikke selv kan løse opgaven effektivt –
med et omkostningsfyldt bureaukrati til følge.
Metode, beregninger og forudsætninger i McKinsey-rapporten
Konsulentvirksomhederne McKinsey & Company og Struensee & Co har
som sagt for nylig udgivet en rapport, der belyser effektiviseringspotentialet,
barrierer og initiativer i forsyningssektorerne el- og gasdistribution,
fjernvarme, drikke- og spildevand samt affaldsforbrænding. Rapporten er
udarbejdet for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Finansministeriet.
Dato: 14. september 2016
Sags ID: SAG-2016-02262
Dok. ID: 2242883
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3108
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
NOTAT
Rapporten blev udsendt sammen med en pressemeddelelse, der bar
overskriften: ”Kæmpe effektiviseringspotentiale i forsyningssektorerne” og
budskabet om, at der kan effektiviseres for 7 mia. kr. årligt i de danske
forsyningssektorer. KL vurderer, at rapporten flere steder er baseret på
problematiske forudsætninger og fejlagtige beregninger og mangler centrale
analyser, der helt kan ændre resultatet. Derfor vil vi gerne advare imod, at
man betragter det ”lovede” effektiviseringspotentiale som sandheden.
KL har lavet et særskilt notat med kommentarer vedr. data og metode i
McKinsey-rapporten. Heraf fremgår det, at rapportens resultater i betydeligt
omfang er et resultat af de anvendte data, forudsætninger mv. Usikkerheder
og konkrete metodemæssige valg har en væsentlig betydning for
resultaternes robusthed og troværdighed.
Indtil videre har KL ikke haft adgang til de anvendte data. KL har derfor ikke
indtil videre haft mulighed for at foretage et tjek af de anvendte data i
McKinseys analyser og at efterprøve McKinseys resultater og
potentialeberegninger. Det samme gælder Dansk Fjernvarme og Dansk
Affaldsforening og DANVA. Kommentarerne i notat baserer sig derfor alene
på de oplysninger, som direkte kan læses ud af McKinseys rapport.
McKinseys beregnede potentiale på 7,1 mia. kr. indeholder et overlap til
tidligere aftalte effektiviseringer i forbindelse med vækstpakke 2014.
Overlappet er på 2,3 mia. kr. De samme penge kan ikke spares to gange.
Det ”nye” potentiale i McKinseys rapport må alene på den baggrund være
næsten 1/3 mindre. Analyserne er på flere områder baseret på et ret
ufuldstændigt materiale. Det bidrager i sig selv til stor usikkerhed om
beregningsresultaterne.
Der er desuden i rapporten en række forhold, der ikke er belyst, og som
konsulenterne selv skriver kræver yderligere analyser. Folketingspolitikerne
risikerer dermed at komme til træffe beslutninger på et uoplyst og
ufuldstændigt grundlag. Det nævnes, at der kræves yderligere analyser her:
– Selskabsgørelse bør analyseres nærmere, herunder fremtidig skattepligt
og hvordan finansieringsomkostninger og indskyderkapital håndteres.
– Modregningsregler: Budgeteffekterne ved en ændring af
modregningsreglerne bør analyseres nærmere, herunder effekterne på
den kommunale udligningsordning.
– Konkurrenceudsættelse: Mulighederne for og konsekvenserne af
konkurrenceudsættelse af visse dele af værdikæden (fx produktion) inden
for vand og fjernvarme.
– Skatter og afgifter: Skatters påvirkning af dels selskabers incitament til
effektivisering, dels statens skatte-og afgiftsprovenu på tværs af alle
forsyningsarter.
– Konsekvenser og omfang af krydssubsidiering mellem værdikædeled
(monopoldel og konkurrenceudsæt del af virksomheder) og på tværs af
forsyningsarter inden for fjernvarme, el-distribution og gasdistribution.
– Muligheder for at styrke datagrundlag, herunder systematisering af
indsamling, fuldstændighed og sammenlignelighed.
– Tilsynets effektivitet og dennes betydning for realiseringen af potentialet
bør analyseres nærmere, herunder også hvilke krav og omkostninger der
kan være forbundet med at muliggøre aftalebaseret regulering.
Dato: 14. september 2016
Sags ID: SAG-2016-02262
Dok. ID: 2242883
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3108
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
NOTAT
– Opfølgning på effektiviseringskrav: Myndighedernes mulighed for
opfølgning på forsyningssektorens effektiviseringskrav, herunder model
og metode.
Det er ikke alene KL, der vurderer, at det er usikkert at basere drøftelser om
forsyningssektorens fremtid på rapporten fra McKinsey & Company og
Struensee & Co.
Fjernvarmeforeningen har påpeget, at de finder det mærkeligt, at rapporten
fra McKinsey & Company og Struensee & Co når frem til et
effektiviseringspotentiale, der er tre gange så højt som en tilsvarende
benchmark, der blev udført med tal fra 2013 i stedet for McKinseys 2014-tal,
og at kun 41 pct. af selskaberne er omfattet af analysen.
Dansk Affaldsforening peger på, at bare det, at A/S selskaberne skal ud at
omlægge deres lån fra favorable kommunale til dyrere, kommercielle
rentesatser, kan koste i omegnen af 500 mio. kroner. Dermed er hele
effektiviseringsgevinsten pist væk.
Dansk Energi, har fundet en metodefejl, der reducerer besparelsen i
elsektoren med 24 procent.
Bestyrelseskompetencer
Offentlige selskaber og arbejdet i bestyrelserne for selskaberne er et meget
vigtigt emne for kommunerne. Bestyrelser for kommunale selskaber og
institutioner er en organisationsform, hvor man politisk har valgt at
uddelegere ansvaret for en opgave. Selskaberne er i den daglige drift og
økonomi adskilt fra kommunerne. Det fungerer fint med denne armslængde
mellem ejer og daglig drift. Men det er helt afgørende, at
forsyningsselskaberne udvikler sig til gavn for borgerne og
samfundsøkonomien. Derfor må armslængden ikke blive for lang.
Effektivitet og samfundsinteresser sikres af folkevalgte
I forhold til politisk repræsentation i bestyrelserne, bakker KL ikke op om, at
politikere pr. definition ikke kan sidde i selskabsbestyrelserne på
forsyningsområdet.
For det første har folkevalgte dén helt afgørende kompetence i
bestyrelsesarbejdet, at de sikrer gode løsninger for borgerne til den bedste
pris. De folkevalgte varetager de mere overordnede samfundsinteresser i
forhold til forsyningsselskaberne. Disse selskaber – især vand- og
affaldsselskaberne – spiller en væsentlig rolle på klima- og energiområdet.
Derfor er det naturligvis af stor interesse for samfundet, hvordan
selskaberne gebærder sig – fx om de udfører de helt nødvendige
klimatilpasninger, som der er behov for i de kommende år.
For det andet bliver det ofte italesat som om folkevalgte ikke har interesse
for effektivitet. Det er ikke på nogen måde belæg for, at kommunal
repræsentation i forsyningsselskabers bestyrelser begrænser effektiviteten i
de pågældende selskaber – effekten skulle nærmest være modsat, når man
ser på, hvordan politikerne i kommunalbestyrelserne i de senere år i det hele
Dato: 14. september 2016
Sags ID: SAG-2016-02262
Dok. ID: 2242883
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3108
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
NOTAT
taget har arbejdet hårdt med at prioritere og finde gode billige og driftssikre
løsninger. Dertil kommer, at de kommunale bestyrelsesmedlemmer har en
undervurderet demokratisk legitimitet. Men når det er sagt, bakker KL op
om, at det er godt at have/få fagprofessionel repræsentation ind i
bestyrelserne. Det er dog vigtigt at have øje for, at flere fagprofessionelle
ikke nødvendigvis giver mere viden – blot mere af den samme viden.
Ejerstrategi med tydelige mål
Ejerstrategier er det værktøj, kommunerne har til rådighed, når kommunerne
sætter retningen for selskabernes udvikling. Ejerstrategierne skaber
sammenhæng mellem de kommunale strategier og mål, og det arbejde der
foregår i bestyrelserne for de kommunale selskaber. Derfor er det
afgørende, at kommunen i ejerstrategien formulerer tydelige politiske mål.
Og det er selskabernes bestyrelser, der skal sikre, at ejernes ønsker føres
ud igennem selskabet.
Grundkursus i bestyrelseskompetencer
I den finansielle sektor indføres der fra 1. januar 2017 et krav om, at
bestyrelsesmedlemmer i finansielle selskaber skal have gennemført et
grundkursus i bestyrelseskompetencer. Initiativet følger op på Rangvidrapportens afdækning af optakten til finanskrisen, og hvad der kunne gøres
for at forebygge lignende situationer i fremtiden.
KL udviklede og gennemførte i starten af denne valgperiode i samarbejde
med CBS et såkaldt masterforløb for KL’s repræsentanter i finansielle
bestyrelser. Et forløb for kommunalpolitikere i selskabsbestyrelser kan evt.
bygges op efter tankerne i den model. Her var det praksisnære cases, der
var afsættet for drøftelserne. Det vil være afgørende, at underviserne har
indsigt og forståelse for lige netop forsyningssektoren.
Det er KL’s vurdering, at det kunne være relevant at overveje et lignende
initiativ for bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaber. KL vil derfor
sammen med en eller flere relevante aktører udvikle et kursusforløb for de
kommunalpolitikere, der i næste valgperiode bliver valgt til
selskabsbestyrelser på forsyningsområdet. Formålet er at styrke
bestyrelsesmedlemmerne i bedst muligt på til at varetage
bestyrelsesarbejdet, og dermed understøtte en effektiv drift og et godt
sammenspil med det omgivende samfund.
Dato: 14. september 2016
Sags ID: SAG-2016-02262
Dok. ID: 2242883
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3108
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5