Praktikanter til alsidigt politisk arbejde på Christiansborg

Praktikanter til alsidigt politisk arbejde på Christiansborg
Brænder du for at være med til at sætte en politisk dagsorden, og drømmer du om
en travl hverdag blandt politikere, pressefolk og medarbejdere på Christiansborg?
Så er du måske den praktikant, vi har brug for!
Du vil komme til at arbejde for en klynge på fire Venstre-politikere bestående af erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, skatteordfører Louise Schack Elholm,
miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen og udenrigsordfører Michael Aastrup
Jensen.
Hverdagen på Christiansborg er uforudsigelig og spændende. Du kommer til at tilegne dig stor viden inden for folketingsmedlemmernes politikområder og får kontakt til en bred vifte af interesseorganisationer, journalister og embedsfolk. Vi er
meget engagerede i vores arbejde - og vi forventer derfor, at du også er engageret
og villig til at påtage dig nye og alsidige opgaver. Du får stor frihed til selv at forme
dit praktikforløb, og nye idéer og initiativer vil altid være velkomne. Kendskab til de
nævnte politikområder er ikke en forudsætning men naturligvis en fordel.
Opgaverne består blandt andet af følgende:
- Lave pressearbejde i form af bl.a. debatindlæg og læserbreve
- Bidrage med ideer og andre input til det politiske arbejde
- Udarbejde baggrundsmateriale bl.a. til politiske debatter og eksterne møder
- Kommunikere med ministerier, borgere og interesseorganisationer
- Bistå med taleskrivning
- Besvare borgerhenvendelser
- Forberede præsentationer og oplæg
- Arbejde på sociale medier
Vi forventer, at du:
- Læser en relevant samfunds - eller kommunikationsfaglig uddannelse
- Besidder solide skriftlige kompetencer
- Tænker analytisk og forstår at sætte dig ind i tungt stof
- Kan håndtere et højt arbejdstempo
- Arbejder selvstændigt
Vi skal bruge to praktikanter i foråret. Praktikperioden løber fra primo januar 2017
til ultimo juni 2017. Stillingen er på fuld tid og ulønnet. Meritoverførsel af praktikforløbet er en forudsætning.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
kontorleder Line Nørremark på telefon +45 6162 5273
Din motiverede ansøgning samt relevante bilag skal sendes til [email protected] senest
21. oktober 2016 med emnet: PRAKTIKANT. Samtaler afholdes umiddelbart efter
ansøgningsfristen.