Aktieanbefalingslisten Matas Opdateret den 16. september 2016 Aktien Investeringscase Fondskode: 6049729 Matas er én af få deciderede dividendecases på den danske fondsbørs. Selskabet har en attraktiv udbyttepolitik, hvor 60 procent af nettoindtjeningen udloddes til aktionærerne. Herudover har selskabet planlagt yderligere udlodninger af ”al overskydende kapital”, når den rentebærende nettogæld rammer et niveau svarende til 2 x EBITDA, for 2015/16 var den rentebærende nettogæld ca. 2,5 x EBITDA. Igennem specielt det seneste årti har Matas formået at cementere sin position på markedet for sundheds- og skønhedspleje. Med næsten 300 landsdækkende butikker har Matas skabt et solidt netværk med et veluddannet personale og stort udvalg. Blandt dette udvalg er Matas’ egen kollektion ”Striberne”, som i stigende grad tegner sig for at være én af Matas’ nuværende og fremtidige indtægtskilder. Lønsomheden i ”De Stribede” kan illustreres ved bruttomarginen, som er på ca. 70 procent. Via Club Matas har Matas skabt en stor kundeloyalitet, hvilket gør det svært for nye aktører at komme ind på markedet. Blandt Matas’ primære målgruppe, danske kvinder på 18 til 65 år, er omkring 60 procent medlem af Club Matas, og af disse medlemmer har over 95 procent inden for de seneste 12 måneder købt ét eller flere produkter fra en Matas-butik. Dette illustrerer i høj grad, hvorfor mange konkurrenter, specielt udenlandske, har måttet opgive deres foretagende i Danmark. Faktisk har ingen konkurrenter igennem de seneste 10 år formået at få en veldrevet virksomhed stablet på benene i Danmark inden for Matas’ segment. Ovenstående faktorer har bevirket, at Matas igennem hele finanskrisen (fra 2008) har kunnet skabe vækst i omsætningen med 2,3 procent i gennemsnit. Selskabet står dermed særdeles stærkt og er endda relativt immun over for almene makroøkonomiske udsving. Efter en længere periode med tilbageholdenhed fra danske forbrugere virker det igen som om, at købelysten er tilbage. Således melder flere butikker om, at man ser stigende omsætning inden for personlig pleje. Kurstarget: DKK 140,00 Lav risiko Web-adresse: www.matas.dk Kurstriggere: Kursrisici: Øget samfundsinteresse i skønheds- og sund- Øget onlinehandel blandt de danske forbrugere, hedsprodukter. Øget udbytteandel fremover. Styrket onlinehandel, hvor Matas har gode muligheder for at skabe vækst. idet Matas ikke er eller vil være billigst og dermed kan risikere at miste markedsandele til onlinebutikker. Aggressiv vækst hos konkurrenten Normal, der tager markedsandele inden for basisvarer. Manglende evne til at tage de rigtige strategiske beslutninger fremadrettet. Produktionsproblemer med ”De Stribede”. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S Selskabsprofil Matas er Danmarks største detailkæde inden for skønhed og personlig pleje. Siden etableringen i 1949 har selskabet haft som mål at holde et højt serviceniveau og et højt fagligt niveau hos de ansatte. Konsortiet CVC overtog i 2007 kontrollen med 208 butikker og Matas-kæden, som herudover talte 84 tilknyttede butikker. Siden er kæden vokset til at omfatte 290 butikker. De 275 butikker ejes af Matas A/S. Matas' produktportefølje strækker sig over generel skønhedspleje, high-end skønhedspleje, sundhedspleje, almen sundhedspleje og ikke-receptpligtig medicin. Blandt mærkerne finder man eksempelvis L'Oreal, Nivea, Biotherm, Estee Lauder, Lancôme, Longo Vital, Gillette, Nicorette og sidst, men ikke mindst Matas' eget mærke, Striberne, som er en vigtig indtægtskilde for Matas, idet disse genererer en betragtelig del af indtjeningen i Matas-forretningen. Matas har siden opkøbet fra CVC's side i 2007 flyttet sig markant. Selskabet har lanceret nye uddannelsesprogrammer, flere opkøb af relaterede butikker, investeret i en ny IT-platform, introduceret en ny online-handelsplatform, lanceret Club Matas loyalitetsprogrammet og etableret en ny kundedatabase til analyseforhold. Dertil kommer et stigende fokus på onlinesalget på matas.dk. Selskabet fremstår dermed mere strømlinet end før. Forretningsmodel Det er One-Stop butikskonceptet, som er Matas' grundsten, og denne udmærker sig ved at have vist en stabil omsætningsvækst de senere år, men omsætningen har været lidt under pres pga. eksempelvis Normalkæden og dens ekspansive vækst. Matas er ingen højvækstforretning, men ikke desto mindre genereres der vækst til trods for fald og ændringerne i kundernes efterspørgsel. Kombinationen af en stor kundeloyalitet og know-how inden for personlig pleje skal drive Matas fremadrettet herunder med øget olinesalg, og vi vurderer, at der er en fornuftig defensiv udbyttecase at finde i Matas-aktien. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S De makrofaktorer, som driver Matas’ værdier, er: Den stigende trend mod produkter med dokumenteret sundhedsmæssig virkning, herunder hudcremer, vitaminpiller m.m. Øget fokus på skønhedsprodukter, eksempelvis rynkecremer, parfumer, sæbe, shampoo m.m. Den generelle makroøkonomiske udvikling, om end Matas har vist sig i stand til at performe omsætningsmæssigt selv i perioder med lavkonjunkturer. De virksomhedsspecifikke faktorer, som driver Matas’ værdier, er: Evnen til fortsat at kunne indgå eksklusive aftaler med attraktive brands inden for specielt skønhedssegmentet. Fortsat udvikling og uddannelse af personalet i Matas-butikkerne, således at der fortsat kan gives en god helhedsrådgivning af kunderne. Udvikling af Club Matas konceptet, således at denne spænder mere bredt og fortsat fastholder kunderne i Matas-regi. Evnen til at videreudvikle de profit-tunge ”Striberne”-produkter Finanskalender: 09.11.2016 Halvårsrapport 2016/2017 10.01.2017 3. kvartalsrapport 2016/2017 30.05.2017 Årsrapport 2016/2017 Selskabets ledelse: Bestyrelsesformand Lars Frederiksen CEO Terje List CFO Anders Skole-Sørensen Dette materiale henvender sig til Danske Andelskassers Banks kunder og må ikke uden Danske Andelskassers Banks udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Danske Andelskassers Bank finder troværdige. Danske Andelskassers Bank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Anbefalinger i materialet er udtryk for bankens generelle holdning og kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger. Danske Andelskassers Bank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af anbefalinger i materialet. Banken eller dens ansatte kan besidde finansielle instrumenter omhandlet i materialet. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S
© Copyright 2024