1. No category

UNDERVISNINGSPLAN
Materiel Kultur og
Didaktik
Modul 2
Materiel kultur,
krop og handling
ECTS: 15
1. semester efterår 2016
Emdrup
Modulansvarlig og e-mailadresse
Lisbeth Haastrup, Lektor, ph.d. [email protected]
Øvrige undervisere og e-mailadresser
Lisbeth Haastrup, Lektor, ph.d. [email protected]
Lars Emmerik Damgaard Knudsen, adjunkt, ph.d. [email protected]
Jette Benn, Lektor emerita, ph.d. [email protected]
Lisa Monica Andersen, ph.d. studerende. [email protected]
Theresa Shilhab, Lektor ph.d. [email protected]
Ning de Conninck-Smith, professor. [email protected]
Undervisningstidspunkt (jf. kursuskatalog)
Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/showtimetable.aspx
Mål og indhold (jf. gældende studieordning)
Der
henvises
til
gældende
studieordning:
https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr
dningId=9287&sprog=da
Mål:
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag analysereog diskutere skabende og praktisk virksomhed, eksempelvis håndværksvirksomhed,
i relation til menneskers forskellige vilkår og livsformer. Diskutere den materielle kulturs betydning for læreprocesser, didaktik og dannelse. Analysere og diskutere frembringelser af egne og
andres materielle kulturelle produkter.
Indhold:
Modulet omfatter den materielle kulturs betydning for individers selvforståelse i et kulturelt
perspektiv, dvs. den materielle kulturs aktive rolle i identitetsdannelsen. Teoretiske og metodiske tilgange til kropslig, konkret handling ses i et kulturanalytisk, socialisationsteoretisk, didaktisk og læringsmæssigt perspektiv. Skabende og praktisk virksomhed, eksempelvis håndværks1 af 27
virksomhed, analyseres og vurderes i samspil med mennesket og forstås som et aspekt ved
menneskets forskellige vilkår og livsformer. Vigtige aspekter er her kroppens sansemæssige erfaringsdannelse og evnen til at udtrykke sig i konkrete materialer gennem en skabelsesproces,
der hele tiden veksler mellem konkrete handlinger og teoretiske refleksioner.
Prøveform/eksamen
Der
henvises
til
gældende
studieordning:
https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr
dningId=9287&sprog=da
Tilrettelæggelsesform
Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger, øvelser, ekskursioner, projektorienterede forløb og oplæg fra de studerende. Undervisningen er placeret på fire to-dages seminarer fra kl. 10-15. Mellem de fire seminarer er indlagt 4 workshops, hvor der særligt arbejdes
procesorienteret og metodisk med de studerendes projekter frem mod synopsskrivning og
mundtlig eksamen. De studerendes arbejdsproces med synopsskrivning understøttes af aflevering af to arbejdspapirer.
Det første arbejdspapir på ½ - 1 side med problemformulering og begrundelser for valg af emne
og tilgang, afleveres d. 3. oktober 2016. og danner baggrund for tildeling af vejleder, opdeling i
emnegrupper, og gensidig respons mellem de studerende og fra vejleder.
Det andet arbejdspapir på 1-2 sider + litteraturliste, med revideret problemformulering, teori,
metode og disponering af synopsis og arbejdsproces afleveres d. 7. november 2016 og danner
baggrund for gensidig respons mellem de studerende i emnegrupper, og respons fra den tildelte
vejleder.
Vejledning og feedback
Der vil være kollektiv vejledning som er tilrettelagt på torsdage kl 13-15
15.9 Problemformuleringer. Lisbeth og Lars
6.10 Feed-back på 1 arbejdspapir. Lisbeth og Theresa
3.11 Disponering og metodedesign. Lisbeth, Lisa og Jette
10.11 Feed-back på 2 arbejdspapir. Lisbeth og Lars
1.12 Synops og mundtligt oplæg. Lisbeth og Theresa
Evaluering
Spørgeskemaundersøgelse fremsendes elektronisk til den studerendes AU e-mailadresse. Spørgeskemaet udfyldes individuelt af de studerende næstsidste undervisningsgang, og resultatet
drøftes med de studerende på holdet sidste undervisnings-/seminargang. Se nærmere:
http://edu.medarbejdere.au.dk/undervisere/undervisningsevaluering/
Litteratur
Til hvert temaseminar læses dels introducerende baggrundslitteratur på tværs af de enkelte lektioner og øvelser, dels litteratur knyttet til de enkelte dele af programmet. Kompendium til modulet kan købes i biblioteket. Litteraturen er opdelt i primær litteratur som er optrykt i kompendiet og supplerende litteratur som det anbefales studerende selv at orientere sig i.
Grundbøger som anbefales:
 Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Materialitet. En indføring i kultur, identitet
og teknologi. Samfundslitteratur
2 af 27
 Damsholt, Tine, Simonsen, Dorthe Gert og Mordhorst, Camilla(red.) (2009): Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Aarhus Universitetsforlag.
 Hastrup, Kirsten(2004): Kultur. Det fleksible fællesskab. Univers.
Grundbøgerne anbefales købt, og bidrag derfra indgår ikke i kompendiet.
3 af 27
Undervisningsplan
Session
Undervisningstema
Underviser
1
Sem. I Ting
Lisbeth
2
Ting og livshistorie
Lisbeth
3
Workshop
Lisbeth, Lars
4
Sem. II Rum
Lisbeth, Ning
5
Rum + Ekskursion
Lisbeth
6
Workshop
Lisbeth, Theresa
7
Sem. III Krop og kultur
Lisbeth, Jette
8
Krop og kultur + ekskursion
Lisbeth
9
Workshop
Lisbeth,( KV Lisa, Jette)
10
Workshop
Lisbeth, Lars
11
Sem. IV Handling og læring
12
Handling, bevægelse og arbejde
Theresa, Lisbeth, Lars
13
Workshop
Lisbeth, Theresa
14
4 af 27
Lars, Lisa
Session 1 d. 01.09 kl 10- 15
Titel: Seminar I: Ting
Forelæser: Lisbeth Haastrup
Kl. 10-12 Præsentation af uddannelse og modul
Kl. 10.00 – 10.30 Præsentation af uddannelse og modul ud fra
ningsplan for modulet.
Studieordning og undervis-
Kl. 10.30 – 12.00 Præsentationsrunde. Medbring en ting, der siger noget om dig og dit
valg af studiet materiel kultur, didaktik.
Kl. 12.00 – 13.00 Frokost – vi spiser sammen. (Medbring gerne madpakke og brug
tid med de andre i stedet for i køen til kantinen!)
5 af 27
Kl. 13.00 – 13.45 Opsamling og perspektivering fra præsentationsrunden v/ Lisbeth Haastrup
Kl. 14.00 – 15.00 Ting og kulturanalyse v/ Lisbeth Haastrup.
Læringsmål:
At kunne analysere og diskutere teoretiske og metodiske tilgange til materiel kultur og praktisk
virksomhed.
At opnå forståelse for ting, og de sammenhænge og processer de indgår i.
At iagttage, opleve og analysere ting af forskellig materialitet, livshistorie og kulturel kontekst.
Indhold:
Materiel kultur og kulturanalyse - Tingenes tale og talen om ting - Tingenes livshistorier - Dannelsen af individuel og kollektiv subjektivitet ved at producere, bruge, samle og iscenesætte ting.
Introduktion til materielle kulturstudiers historie, forskningsfelter og forskningsretninger. Placering af definitioner af ting, genstande, artefakter, ”stuff”, ”matter” materialitet, materialiseringer mm. Desuden en præcisering af materiel kultur, didaktik i tværfagligt, alment didaktisk og
fagdidaktisk perspektiv.
Litteratur:
Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 1. Introduktion til Materialitetsstudier Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur, (s. 13 – 40)
Damsholt, Tine og Sørensen, Gert, Dorthe (2009): Materialiseringer. Processer, relationer og performativitet. In: Damsholt, Tine, Simonsen, Dorthe. Gert og Mordthorst, Camilla(red.)(2009): Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Århus
Universitetsforlag. (s. 9-39)
Otto, Lene: In: Kragelund, Minna og Otto, Lene (2006): Introduktion til forskningsfeltet.
In: Materialitet og dannelse. Danmarks pædagogiske universitetsforlag. (s.7-15)
Löfgren, Orvar og Ehn, Billy (2006): Indledning, In: Kulturanalyser, Klim.( s. 9-16)
Löfgren, Orvar: Tingenes tingslighed. In: Kragelund, Minna (red) (2005) Ting og tingester. Danmarks pædagogiske universitetsforlag, (s.13-26)
Supplerende litteratur:
Kragelund, Minna og Otto, Lene(red.) (2005): Materialitet og dannelse. En studiebog.
Danmarks pædagogiske universitetsforlag.
6 af 27
Titel: Seminar I: Ting og tingenes livshistorier
Session 2 d. 02.09 kl 10- 15
Kl. 10.00 – 12.00 Tingenes livshistorier. Kulturanalytiske, kulturhistoriske og didaktiske
perspektiver.
Forelæser: Lisbeth Haastrup
Indhold:
Med udgangspunkt i ting overleveret og udvekslet på forskellige måder gennem en slægts historie i 150 år, præsenteres teorier om tingenes ”livshistorier” og liv i forskellige kulturhistoriske,
institutionelle og biografiske kontekster. Udveksling af ting som varer og som gaver, samling af
ting som personlige erindringsgenstande og fælles kulturarv på museer og offentlige monumenter analyseres. Der lægges op til diskussion af didaktiske perspektiver på dannelse af subjektiv
identitet og kulturelle fællesskaber.
Litteratur
 Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 5. Udveksling, forbrug og fetisch. In:
Materialitetsstudier Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur, (s. 113 -134.)
 Hastrup Kirsten (2004): Prolog (s. 9-16) og Kultur som distinktion. (s. 77- 116) In: Kirsten
Hastrup: Kultur det fleksible fællesskab. Århus Universitetsforlag.
 Otto, Lene(2005):Materialitet, identitet og erindring. In: Kragelund, Minna og Otto, Lene
(2006): Materialitet og dannelse. Danmarks pædagogiske universitetsforlag. (s. 33-49)
 Otto Lene: Biografiske samlinger - subjektivitet, identitet og materielle livshistorier. In:
Tidsskriftet Antropologi, Nr. 43/44, 2001, (s.189-203)
 Raahauge, K.M. (2001) Samling og samlere. Introduktion. In: Tidsskriftet Antropologi,
Nr. 43/44, 2001,( s. 5-12.)
 Fiel, Esther (2010) Samlingen. At forfølge tingenes biografi. S. 185-207 I:Hastrup, Kirsten
(2010): Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Hans Reitzels Forlag. (lægges på BB)
 Stoklund, Bjarne (2003): Studiet af materiel kultur. En indledning. In: Tingenes kulturhistorie – etnologiske studier i den materielle kultur. Museum Tusculanum.(s. 9-24)
Kl. 12.00 – 13.00
Frokost – vi spiser sammen. (Medbring gerne madpakke og
brug tid med de andre i stedet for i køen til kantinen!)
7 af 27
Kl. 13.00 – 15.00 Workshops om ting, deres processer og didaktikker
Undervisere: Lisbeth Haastrup og Anette Dreier
Kl. 13.00 – 13.15
Introduktion til workshop
Kl. 13.15 – 14.30
Smykker og magi. Oplæg om smykker som gennemgående ting i et MKD
studium og i en sølvsmeds praksis.
Øvelse med de studerendes smykker.
Kl. 14.30 – 15.00 Opsamling på seminarets materiel kultur didaktiske analyseperspektiver på
ting.
Litteratur
Ahde-Deal, Petra: Women and Jewelry. A Social Approach to Wearing and Possessing Jewelry, Aalto University publication series doctoral dissertations 1/2013. Kapitel 2 og 3. pp. 26-61.
https://aaltodoc.aalto.fi/bitstream/handle/123456789/11278/isbn9789526047096.pdf?sequen
ce=1
Kypytoff, Igor (1986): The cultural biography of things: commoditization as process. In: Appadurai, Arjun (ed.): The social life of things. Commodities in cultural perspective, Cambridge
University Press.(s.64 -91)
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne om ting. Læg mærke til ligheder og forskelle i opfattelsen af ting teksterne i mellem.
Medbring en ting til første dag der siger noget om dig og dit valg af studiet materiel kultur, didaktik. Forbered en kort beskrivelse af den og en begrundelse for dit valg. Overvej til anden dag
hvordan din ting, sammen med de andres kan analyseres, samles og formidles didaktisk. Medbring note/skitseblok og fotografiapparat og et smykke!
8 af 27
Session 3 d. 15.09 kl. 10- 12 og kollektiv vejledning kl. 13-15
Titel: Workshop 1: Opgaveideer mod 1. arbejdspapir og studiegrupper
Undervisere: Lisbeth Haastrup og Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Læringsmål:
At de studerende formulerer fagligt begrundede interesser indenfor modulet
At de studerende gennem kendskab til hinanden og hinandens interesser får kendskab til modulets bredde og dybde.
At de studerende gennem kendskab til hinanden får bedre forudsætninger for at danne studiegrupper.
At de studerende forstår vigtigheden af aktiv deltagelse sammen med andre studerende på uddannelsen og etablerer samarbejdsrelationer som hold og i studiegrupper.
At de studerende får indblik i forventninger til 1. arbejdspapir
Indhold:
Introduktion til studiegrupper, med forskellige formål og funktioner.
Facilitering af studiegrupper og aftaler om videre samarbejde på holdet.
”Luftning” af opgaveideer som forarbejde til 1. arbejdspapir
Sammenhæng mellem Synops på MKKH og case på Almen didaktik
.
1 Arbejdspapir
Omfang: ½ - 1 side, både for individuelle og gruppepapirer
Indhold:
 Hvilket emne vil du arbejde med og ud fra hvilken problemformulering?
 Hvorfor er det interessant for dig?
 Hvorfor er det interessant for materiel kultur, krop og handling?
 Ideer til litteratur, metoder og empirisk materiale?
HUSK! Læg 1. arbejdspapir på Black Board i word-format, senest d. 5. oktober, kl.
16.00 (Gå in under ”groups”, dernæst ”file exchange”, og mappen ”1 arbejdspapir”.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Peter Brodersen (2015) Æstetik og virkelyst. I: Illum, T og Brodersen, P.: Oplevelse, fordybelse
og virkelyst: Noter til æstetik i undervisning. Hans Reitzels Forlag, Kap. 4 s. 113 -152
Forberedelse til undervisningen
Tænk over hvorfor du netop er motiveret til at fordybe dig i disse ideer på denne måde.
Skriv stikord til opgaveideer som du kan præsentere for andre med henblik på at finde sammen i
emne/studiegrupper.
Overvej hvordan du/I vil besvare punkterne til det første arbejdspapir.
Overvej om/hvordan der kan være sammenhæng mellem de to moduler på 1 semester i emne,
problemstilling, teorier og metoder.
Forbered spørgsmål til kollektiv vejledning.
9 af 27
Titel: Seminar II: Rum
Session 4, d. 22.09 kl 10- 15
Forelæser: Lisbeth Haastrup
Kl. 10.00–12.00 Rum og steder i kulturanalytisk og didaktisk perspektiv
I undervisningen introduceres til rum og sted som vilkår og forudsætning for materiel kultur,
krop og handling. Desuden præsenteres flere teoretiske metodiske indfaldsvinkler til hvordan
dette kan forstås og undersøges i kulturanalytisk perspektiv og bruges i didaktisk sammenhæng.
Læringsmål:
At kunne analysere og diskutere teoretiske og metodiske tilgange til sted, rum og oplevelse
At opnå forståelse for stedets betydning for erfaringer, oplevelser og læreprocesser
At få øvelse i feltarbejde om rum og steders materialitet og betydning
Indhold:
Rum og sted
Rummets didaktik
Lærings- og oplevelsesrum
Handlingsrum
Individuelle og kollektive erindringssteder og rum for dannelse
Litteratur:
Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 3. Landskab, arkitektur og hjem. In: Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur (s. 71 – 91)
Hastrup Kirsten (2004): Kultur som arv. Erindring, rødder og minder. In: Kirsten Hastrup: Kultur det fleksible fællesskab. Århus Universitetsforlag. (s. 117 – 137)
Casey, Edward (2010). Hvordan man kommer fra rummet til stedet på ganske kort tid. I: AnneMarie Mai og Dan Ringgaard (red.) Sted. Aarhus Universitetsforlag. Aarhus (s. 83-128)
Simonsen, Kirsten (2010) Rumlig praksis – Konstitutionen af rum mellem materialitet og repræsentation. I: Henrik Jøker Bjerre & Louise Fabian (red.) Vendingen mod rummet. Slagmark.
Tidsskrift for idéhistorie. 2010/57 (s. 35-48)
Kirkeby, I. M., Gitz-Johansen, T. og Kampmann J. (2005). Samspil mellem fysisk rum og hverdagsliv i skolen. I: Kristian Larsen (red.) Arkitektur, krop og læring. (s. ??) København. Hans
Reitzels Forlag.
Gumbrecht, Hans Ulrich (2006) ‘Presence Achieved in Language (With Special Attention Given
to the Presence of the Past), History and Theory, 45 (October), (s.317-327)
Forberedelse
Læs teksterne med fokus på hvordan rum og steder defineres og i hvilke processer rum og steder
bliver til læringsrum.
Overvej forskellene mellem hvordan relationerne mellem ting, mennesker og sociale relationer
står i forhold til hinanden i hjemmet, skolen og andre steder.
Kl. 12.00 – 13.00
Frokost
10 af 27
Kl. 13 - 15 Rum til børn
Forelæser: Ning de Conninck-Smith
Detaljeret plan lægges på BB
Indhold:
Rum til børn i materiel kulturhistorisk og didaktisk perspektiv
Hjem til børn i didaktisk perspektiv
Rum til børn i transnationalt perspektiv
Litteratur:
Ning de Conninck-Smith(2012): Barndom og arkitektur. Rum til danske børn i 300 år.
Forberedelse:
11 af 27
Session 5 d. 23.09 kl 10- 14
Titel: Seminar II: Museumsdidaktik i Arbejdermuseets læringsrum
Undervisere: Lisbeth Haastrup og cand.pæd. i MKD og projektmedarbejder Ane Riis Svendsen
Ekskursion til arbejdermuseet
Vi mødes på Arbejdermuseet. Rømersgade 22, 2200 Nørrebro.
Ane Riis Svendsen, kandidat fra MKD der arbejder med undervisning og udvikling på Arbejdermuseet for Skoletjenesten vil være med os.
Foreløbigt program:
Kl. 10. 00 Introduktion til bygningens historie fra Folkets Hus til Arbejdermuseum.
Bygningen og hvordan Skoletjenesten tænker og bruger den til aktiviteter og læring.
Om at arbejde Materiel kultur didaktisk med undervisning og formidling på Arbejdermuseet
Kl. 10.45 – 11.15 Hurtig rundgang i museet og dets forskellige rum og udstillings, undervisnings- og
formidlingspraksisser.
Kl. 11.15- 12.00 Arbejde i grupper i udstillingerne:
Familien Sørensen - hverdagsliv i arbejderfamilier gennem 100 år.
Børnemuseet – Arbejdermuseet for børn.
Kl. 12-13 Frokost i 50 er cafeen – medbring madpakke – og køb drikkevarer
Mulighed for at fordybe sig gruppevis i dele af museet
Kl. 13.00 – 14. Fremlæggelse fra grupperne, indtryk og oplevelser af Arbejdermuseets rum. Refleksion og diskussion om materiel kulturdidaktiske praksisser og kompetencer i et kulturhistorisk
museum.
Kl. 14 -> Mulighed for at nyde en kop kaffe/te eller en øl i Cafe og Ølhalle sammen.
Læringsmål:
At kunne analysere og diskutere hvordan ting udvælges, sammensættes og formidles i forandringsprocesserne fra hverdagspraksis til museumsdidaktik.
At opnå forståelse for museumsrummets og tingenes didaktiske muligheder for dannelse af kulturelle fællesskaber og formidling af kulturhistorisk viden.
At få øvelse i feltarbejde om rum og steders materialitet og betydning
Indhold:
Hverdagsliv, hjem og familie på museum.
Tings bevægelser mellem rum
Museumsdidaktikkens muligheder og udfordringer
Litteratur – Museumsdidaktik, kl. 12 - 15:
Bille og Flohr kap. 7. Tingenes bevaring og rettigheder. S. 157 – 178.
Hastrup, Kirsten: Kultur som kundskab. I: Kultur det fleksible fællesskab. S. 97-116
Mette Boritz: Museer som læringsrum. Skolen i virkeligheden. Unge Pædagoger, s. 78-95
Mordthorst, Camilla: Museer, materialitet og tilstedevær. Materialiseringer s. 117 – 142.
Arbejdermuseets hjemmeside. http://www.arbejdermuseet.dk/
12 af 27
Supplerende litteratur:
Museernes læringspotentialer. Kortlægning af museernes undervisningsaktiviteter til
grundskole
og
ungdomsuddannelser.
Kulturarvsstyrelsen.
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/em
neopdelt/museer/Museernes_laeringspotentialer.pdf
God praksis. Eksempler på museernes undervisning til grundskoler og ungdomsuddannelser.
Kulturarvsstyrelsen.
http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopd
elt/museer/God_praksis.pdf
Forberedelse til ekskursion:
Orienterer dig på Arbejdermuseets hjemmeside, og forbered spørgsmål og strategier for en analyse
af læringsrum og læreprocesser på museet.
13 af 27
Session 6 d. 06.10 kl 10- 15, kollektiv vejledning kl 13-15
Titel: Workshop med feed-back på 1 arbejdspapir
Undervisere: Lisbeth Haastrup og Theresa Shilhab
Indhold
Fra emne til problemstilling til problemformulering
Bredde og dybde
Mængde og længde
Individuelt eller i gruppe
Veje at gå videre - Tegn din vej igennem opgaven.
Gensidig feedback på 1 arbejdspapir i emnegrupper og forberedelse til vejledning
Opsamling på fælles udfordringer og processer.
Litteratur:
2 arbejdspapir fra studerende i din emnegruppe
Forberedelse til undervisningen:
Læs 1 arbejdspapir fra de andre i din emnegruppe og forbered feedback.
Læg mærke til fælles styrker og udfordringer og forbered spørgsmål til fælles gennemgang på
holdet og til kollektiv vejledning.
14 af 27
15 af 27
Titel: Seminar III: Krop og Kultur
Session 7 d. 13.-14. 10 kl. 10- 15 (Samt ekskursion/aftenarrangement kl. 15-21)
Kl. 10-12 Titel: Introduktion til krop i kulturhistorisk, fænomenologisk og performativt perspektiv.
Forelæser: Lisbeth Haastrup
Læringsmål :
At kunne analysere og diskutere teoretiske og metodiske tilgange til kroppens betydning for hvordan det materielle opleves og erkendes.
At få forståelse for kroppens virksomhed som materialitets- og identitetsskabende.
At kunne analysere og diskutere hvordan bevægelse og omgang med materialitet skaber mening og
erindring for den enkelte og i kulturelle fællesskaber.
At få forståelse for kroppens biologiske karakter og indvirkning på forholdet mellem bevidst og ikke bevidst 'erkendelse'.
Indhold:
Krop og kultur
Perception
Bevægelse i rum og materialitet
Krop og læring
Litteratur:
 Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 4. Sanser, iscenesættelser og atmosfærer.
In: Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi, Samfundslitteratur,(s. 93-110)
 Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kap. 6 Forfald og forgængelighed, (s. 135-156) og
kap. 8 Nærvær, fravær og det immaterielle. (s. 179-200) In: Materialitet. En indføring i kultur,
identitet og teknologi, Samfundslitteratur.
 Otto, Lene(2008): Kroppens kulturhistorie. Folk og Kultur. Årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab, (s.136-145)
 Damsholt, Tine (2009): I hamam. Når det akademiske køn går i opløsning. In: Damsholt, Tine,
Simonsen, Dorthe Gert og Mordhorst, Camilla(red.) (2009): Materialiseringer. Nye perspektiver
på materialitet og kulturanalyse. Aarhus Universitetsforlag.(s. 89 – 116)
Forberedelse
Læs teksterne med fokus på hvordan kroppen defineres og forstås på forskellige måder.
Overvej hvordan kroppe og deres bevægelser, sprog og perception undersøges i den forskellige
teoretiske tilgange.
Kl. 12.00 – 13.00
Frokost
16 af 27
Kl. 13.00 – 15.00 Krop og læring – pædagogiske perspektiver på kropslighed
Forelæser: Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Læringsmål:
 At få kendskab til filosofiske, sociologiske og etnologiske perspektiver på, hvordan krop og læring kan relatere sig til hinanden
 At få kendskab til forskellige perspektiver på sammenhængene mellem og forståelserne af krop
og læring,
Indhold:
Undervisningen vil tage udgangspunkt i filosofiske, sociologiske og etnologiske perspektiver på,
hvordan krop og læring kan relatere sig til hinanden. En adskillelse af læringens kognitive, teoretiske og kropslige, sanselige og praktiske læring har struktureret uddannelsestænkning og uddannelsespraksis. Både fænomenologiske og socialkonstruktivistiske teorier, peger på, at kroppen altid
allerede som en materialitet i sig selv og gennem dens placering i tid, sted og materialitet er knyttet
til såvel den menneskelige bevidsthed, og kroppens umiddelbare væren, sansning og måder at skabe mening på. Forskellige perspektiver på sammenhængene mellem og forståelserne af krop og læring, præsenteres og diskuterer i et pædagogisk filosofisk perspektiv fra Aristoteles til Dewey, fra
strukturalisme til fænomenologi.
Litteratur:
 Dreier, O. (2002). Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. Mesterlære.
Læring som social praksis. K. Nielsen and S. Kvale. København, Hans Reitzels Forlag.(s.76-99)
 Rasmussen, J. (1999). Mesterlære og den almene pædagogik. Mesterlære - læring som social
praksis. Kvale and K. Nielsen. København, Hans Reitzels Forlag.( s. 199-218)
 Gallagher, Shaun (2002). Født med en krop. Fænomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse af kroppen. I: Kirsten Kaya Roesller (red.) Krop og læring. Sport & Psyke. Dansk Idrætspsykologisk Forum & Forlaget Klim. Aarhus (s. 11-52)
 Stelter, Reinhard (2008). Kropslig-æstetisk læring – teoretiske refleksioner og anvendelsesperspektiver. I: Lars Emmerik Damgaard Knudsen et al. & red.) Kroppens læringsrum. Forlaget UP
– Unge Pædagoger. København (s. 59-82)
Forberedelse:
Læs teksterne og læg mærke til i din læsning og i din hverdag, hvordan din krop lærer at udføre
handlingerne smidigt og derved aktivt er en del af din læreproces, men også hvordan den sætter
begrænsninger op og betinger den. Prøv at registre hvor hurtigt kroppen vænner sig til at bruge
redskaber og dele plads selv med fremmede.
17 af 27
Kl. 15.00 – ca. kl. 21 At være i og analysere et hjem og dets atmosfære.
Ekskursion og samvær hjemme hos Lisbeth Haastrup, Pile Alle 19 A st. tv., 2000 Frederiksberg
Praktiske aftaler på BB
På feltarbejde i et hjem
På opdagelse i grupper om rum og ting i hjemmet
Interview med beboerne med udgangspunkt i undren og iagttagelser
Madlavning og fælles middag
Forberedelse til besøg hos Lisbeth
Læs teksterne og læg særligt mærke til hvordan opfattelser af kroppe og læring forandres over tid,
efter alder, køn og institutionelle sammenhænge.
Forbered in-put til midtvejsevaluering.
Forbered fotoanalysestrategier for analyse af et hjem – som sted/rum, med dets materialitet, bevægelses- og aktivitetsformer og atmosfære.
Medbring udstyr til fotografering og lydoptagelse.
18 af 27
Session 8 d. 14. 10 kl 10- 14
Titel: Seminar III: Krop og Kultur
Undervisere: Lisbeth Hastrup, Jette Benn
Kl. 10 – 11.00 Mad, oplevelse, erfaring gennem madlavning og måltider i sociale fælles-
skaber – brunch og refleksion over mad og måltider på hjemmebesøg hos Lisbeth.
Kl. 11 – 12.30
Forelæser: Jette Benn
Indhold:
Mad og måltider som muligheder for oplevelse og læring i sociale og kulturelle fællesskaber
Hvilke madfaglige, etiske, æstetiske og didaktiske perspektiver, kan der anlægges på
området i forhold til den enkelte, gruppen og samfundet
Litteratur:
 Benn, Jette (2013): Kapitel 9. Madkendskab, -kundskab og klogskab – Børn og unges erfaringer og dannelse på madområdet. In: Benn, Jette: Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard (s. 237-254)
 Carlsen, Helle Brønnum (2013): Kapitel 11. Madlavning og måltider som æstetiske erfaringer. In: Benn, Jette: Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard
(s. 281-308)
 Haastrup, Lisbeth (2013): Kapitel Mad og måltider i hjem og familie gennem tid og sted. In:
Benn, Jette: Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard (s. 139162)
 Nielsen, Morten Kromann (2013): Udvikling af mad- og måltidspædagogik i et tværprofessionelt perspektiv. In: Benn, Jette: Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver.
Munksgaard (s. 195-215)
Forberedelse
Læs teksterne med fokus på hvordan mad og måltider indgår i sociale fællesskaber og hvilke erfaringer, det giver anledning til.
Overvej hvordan maden bliver behandlet som mulighed for læring og hvilke didaktiske overvejelser, der indgår i de forskellige teoretiske tilgange.
Skriv en kort essay med et eksempel på, hvordan mad, madlavning og måltider har udspillet sig
for dig – angiv 4-5 betydende stikord.
Kl. 13 – 14 Workshop om at undersøge krop og handling i rum
Underviser: Lisbeth Hastrup
Indhold
Hvordan undersøgelser af relationerne mellem krop, rum, materialitet kan designes.
Hvordan dokumenteres perception, oplevelse og atmosfære og kropslige læreprocesser i rum og
med materialitet?
Hvordan kan didaktiske intentioner med kroppe i rum og materialitet dokumenteres?
Hvordan kan der argumenteres for didaktisk tilrettelæggelse af oplevelser og aktiviteter?
19 af 27
Læringsmål:
At skærpe opmærksomheden på fysisk tilstedeværelse, perception, oplevelse og atmosfære i rum,
materialitet og sociale relationer
At kunne reflektere over hvordan dette sætter rammer og skaber forudsætninger for kvalitative
feltstudier i materiel kultur didaktik.
At kunne formulere strategier for dokumentationsformer i kvalitative feltstudier i materiel kultur
didaktik
At kunne analysere og argumentere for didaktiske intentioner og didaktisk tilrettelæggelse af oplevelser og aktiviteter
Litteratur:
 Brinkmann, S (2011): Håndens epistemeologi: Dewey som uren pædagog. In: Aastrup, Rømer,
T., Tanggaard, L. & Brinkmann, S.(red.) Uren pædagogik, KLIM.. (s. 67 – 84).???
 Dupont, Søren (2008). Atmosfære er kropslig. I: Søren Dupont & Ulla Liberg, red: Atmosfære – i
pædagogisk arbejde, Akademisk Forlag. København (s.17-34).
 Silvén, Eva(1999): Det materiella. In: Kaijser, Lars og Öhlander, Magnus(red.): Etnologisk fëltarbete, Studentlitteratur, Lund,( s. 89-108)
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne og læg særligt mærke til hvordan opfattelser af kroppe og læring forandres over tid,
efter alder, køn og institutionelle sammenhænge.
Forbered in-put til midtvejsevaluering.
20 af 27
Session 9 d. 03.11 kl 10- 12 + kollektiv vejledning kl 13-15
Titel: Workshop frem mod 2. arbejdspapir
Undervisere: Lisbeth Haastrup, (Lisa Fälling Andersen og Jette Benn deltager i kollektiv vejledning)
Indhold:
Fra teoretisk fundering af problemformulering til metodedesign
Fra empiri til analysestrategi
Arbejdsprocesser og evt. arbejdsdeling frem mod 2 arbejdspapir
Litteratur:
 Nielsen, Klaus (2012): Deltagerobservation i et historisk og videnskabsteoretisk perspektiv. In Nielsen, Klaus m.fl. (red.) Deltagerobservation. En metode til undersøgelse af
psykologiske fænomener. Hans Reitzels Forlag. (s. 27-38)
 Fog, Jette (2004). Samtalen som redskab – kontakt og proces. I: Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. Akademisk Forlag. København (s. 89106).
 Tanggaard, Lene(2012) Berøring, krop og kreativitet. Unge Pædagoger nr. 1-2012, Tema,
krop, rum og kreativitet, s. 4-17
 Oplevelse, fordybelse og virkelyst: Noter til æstetik i undervisning. Hans Reitzels Forlag???
Forberedelse til undervisningen
Forbered dig på hvordan du vil besvare 2 arbejdspapir på 1-2 sider (+ litteraturliste)
2 arbejdspapir skal indeholde:
Problemformulering og ide.
Begrundelse for denne i forhold til modulets læringsmål.
Teoretiske udgangspunkter for besvarelsen og metoder til at gøre det.
Plan for med hvad og hvordan du/I vil arbejde.
Arbejdsdeling for studerende der går til eksamen i grupper.
Litteraturliste.
Se modulets litteratur igennem for hvilke tekster og tilgange du har anvendt, eller kunne anvende som emnemæssig, teoretisk og metodisk reference.
Lav udkast til f.eks. en deltagerobservation, en interviewguide, fotodokumentation af krop og
handling til diskussion i din emnegruppe i den kollektive vejledning.
Tænk over hvad du har brug for at vide eller vende med andre for at kunne skrive 2 arbejdspapir.
HUSK! Læg 2. arbejdspapir på Black Board i word-format, senest d. 7 november, kl. 12.00 (Gå in under
”groups”, dernæst ”file exchange”, og mappen ”2 arbejdspapir”.
21 af 27
Session 10 d. 10.11 kl 10- 12 og kollektiv vejledning kl 13-15
Titel: Workshop Feedback på 2. arbejdspapir
Undervisere: Lisbeth Hastrup og Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Indhold
Sammenhæng mellem problemformulering, teorier og metoder
Hvordan dette kan omsættes i en plan for arbejdet
Hvordan det kan omsættes til en disposition for synopsen
Gensidig feedback på 2 arbejdspapir i emnegrupper og forberedelse til vejledning
Opsamling på fælles udfordringer og processer.
Litteratur:
2 arbejdspapir fra studerende i din emnegruppe
Forberedelse til undervisningen:
Læs 2 arbejdspapir fra de andre i din emnegruppe og forbered feedback.
Læg mærke til fælles styrker og udfordringer og forbered spørgsmål til fælles gennemgang på
holdet.
Forbered herudfra punkter til videre arbejde i den kollektiv vejledning.
22 af 27
Titel: Seminar IV: Handling og læring
Forelæsere: Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Lisa Fälling Andersen, Theresa Schilhab og Lisbeth Haastrup.
Session 11 d. 17.11 kl 10- 15
Kl. 10.00 – 12.00
Handling og læring
Forelæser: Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Læringsmål:
At kunne analysere og diskutere teoretiske og metodiske tilgange til handling, arbejde og læring
forankret i rum, materialitet i kulturelle og historiske sammenhænge.
At få forståelse for arbejds- og lærerprocessers materielle og rumslige forankring og dettes betydning i forskellige kulturelle og historiske sammenhænge.
At kunne analysere hvordan kropslig habitus og kulturel og social identitet skabes gennem ting og
ved at tage ting og rum i besiddelse.
Indhold:
Handling i og med materialitet og rumslighed
Arbejdsprocesser
Læreprocesser
Identitetsdannelse
Litteratur:
 Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 2, Teknologi og agens. In: Materialitet.
En indføring i kultur, identitet og teknologi, Samfundslitteratur, (s. 43-69)
 Vygotsky, Lev (1930): Værktøj, symbol og barnets udvikling. In: Illeris, Knud(2000): Tekster om læring, Roskilde Universitetsforlag, (s. 83-94)
 Wenger, Etienne (1998). ”Deltagelse og tingsliggørelse”. I: Praksisfællesskaber, læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag. S. 10  Knudsen, Lars Emmerik Damgaard (2012). Casedesign og metode. I: Teori og praksis i læreruddannelsen – kundskabsformer, kultur og kropslighed, Ph.d. afhandling Aarhus Universitet, Faculty of Arts. (s.124-147)
 Simons, Helene (2009). Who are they? Studying others. I: Case study research in practice,
Sage Publications, London (s. 69-95).


Supplerende litteratur
Eikeland, O. (2006). Yrkeskunnskapens epistemologi. Yrkeskunnskap og Aristoteliske
kjenkskapsformer. Som gjort, så sagt? Yrkeskunnskap og yrkeskompetense. Kjernebegrep i
yrkeskunnskap – antologi av nordiske forfattere. . E. A. o. O. Eikeland. Lilleström, Høgskolen i Akershus Forskningsserie. (s.13- 27)
Forberedelse
Læs teksterne og reflekter over din opgave i lyset af Simons forslag til forskellige måder at begribe
og fæstne informanters oplevelser med handling og praksis. Prøv at se processen som en del af både deltagelse og tingsliggørelse som Wenger beskriver, og læg mærke til teknologiens påvirkning j
Bille & Flohr.
Kl. 12.00 – 13.00
Frokost
23 af 27
Kl. 13.00 – 15.00 Æstetiske læreprocesser mellem håndværk, kreativitet og innovation.
Forelæser: Lisa Fälling Andersen
Læringsmål:
At få kendskab til begreber og diskurser om kreativitet, æstetiske læreprocesser, praktisk arbejde og aktiv deltagelse.
At kunne analyseres med og diskutere begreberne i forhold til muligheder og udfordringer i materiel kultur didaktik.
Indhold:
Med udgangspunkt i aktuelle diskurser om kreativitet, æstetiske læreprocesser, praktisk arbejde, og aktiv deltagelse mm., analyseres og diskuteres de didaktiske muligheder og udfordringer
som materiel kultur, didaktik står overfor. Forholdet mellem æstetiske læreprocesser, praktiske
håndværksmæssige færdigheder og kreative og innovative kompetencer diskuteres med reformer i Folkeskolens praktisk/musiske fag og cases fra kulturinstitutioners formidlingspraksis
som eksempler.
Litteratur:
Austring, Benny D & Sørensen, Merethe (2006) : Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske
læreprocesser. Socialpædagogisk bibliotek. Hans Reitzels Forlag. s. 77 – 107 + 138-154
Haastrup, Lisbeth: Positioner og potentialer på vej mod en kulturdidaktik. Mål og midler for de
praktisk-musisk-kunstneriske fag set fra et materielt kulturelt perspektiv. Cursiv nr. 4, DPU
2009 (s.163-188 ) http://pure.au.dk/portal/files/631/Cursiv_4.pdf
Illum, Bent (2005): Processens dialog – læring i praksis. In: Materialitet og dannelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 113-133
Tanggaard; Lene (2010): Kreativitetens Materialitet i: Nordiske udkast, årgang 38, ½
Tanggaard, Lene (2010): At skabe kreativitet i skolen. I: Fornyelsens kunst. Akademisk forlag.
s. 117-129
Supplerende litteratur:
Hammershøj, Lars Geer. (2010) Ledelse af kreative kræfters selvledelse. I CHARA, tidsskrift for
Spontanitet, kreativitet og læring. Vol. 1 nr. 4. Kan findes her:
http://chara.dk/artikler/20100407.pdf
Innovation i skolen. Kvan ; Årg. 32, nr. 92 (2012)
Pio,
Frederik:
Sanselig-æstetisk
erfaring,
Cursiv
nr.
4,
DPU
2009:
http://pure.au.dk/portal/files/631/Cursiv_4.pdf
Forberedelse til undervisningen
Læs teksterne med fokus på, hvordan kreativitetsbegrebet forstås ud fra en materiel kultur didaktisk orientering.
Beskriv kort (1/2 side) en kreativ undervisnings/formidlingspraksis som du selv har været en
del af, enten som underviser eller studerende/elev. Hvorfor forstår du oplevelsen som kreativ?
Hvilke aspekter (materielle, sociale, kropslige) igangsatte den kreative proces?
Beskrivelsen danner grundlag for gruppediskussion.
24 af 27
Session 12 18.11
Kl. 10 – 11.30 Handling, bevægelse og arbejde
Forelæser: Theresa Schilhab
Læringsmål:
At kunne analysere og diskutere teoretiske og metodiske tilgange til kroppens betydning for
hvordan det materielle opleves og erkendes.
At få forståelse for kroppens biologiske karakter og indvirkning på forholdet mellem bevidst og
ikke bevidst 'erkendelse'.
Indhold:
Perception
Bevægelse i rum og materialitet
Krop og læring
Litteratur:
Schilhab, T. (2013). Biologiske bottom-up processer og begrebsdannelse. CURSIV 11: 83-104
Wilson, M. (2002). Six views on embodied cognition. Psychonomic Bulletin & Review, 9(4):
625-635.
Supplerende litteratur:
Cursiv 11, 2013. Tema: Pædagogisk neurovidenskab.
http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Cursiv/Cursiv_11_FINAL.pdf
Forberedelse:
Læs teksterne og læg mærke til i din læsning og i din hverdag, hvordan din krop lærer at udføre
handlingerne smidigt og derved aktivt er en del af din læreproces, men også hvordan den sætter
begrænsninger op og betinger den. Prøv at registrere, hvor hurtigt kroppen vænner sig til at
bruge redskaber og dele plads selv med fremmede. Hvad er du bevidst om, og hvad er du ikke
bevidst om. Kan du komme i tanker om forskellige faser af bevidsthed i en færdighed, du har
tilegnet dig for nylig? Traktorkørsel, mavedans, computermusen i venstre hånd, eller brug af
tablet i modsætning til telefon?
Kl.11.30 – 12.00 Diskussion om materiel kultur, didaktiks teoretiske og metodiske
og empiriske udgangspunkter
Undervisere: Theresa Shilhab og Lisbeth Haastrup
I forlængelse af Theresas forelæsning lægges der op til hvordan antropologisk, fænomenologiske
og neuropsykologisk perspektiver på kropslige, materielle og sociale processer kan supplere hinanden. Hvordan kan man gribe og begribe egen og andres læringspraksis gennem materialitet,
rum, krop og handling?
Læringsmål: At få øje på sammenhænge mellem teori- metodevalg og undersøgelser af handling
og praksis i materiel kulturdidaktiske perspektiver
Indhold: Introduktion til forskellige forståelser af forholdet handling og læring som processer og
relationer mellem mennesker og det sociale i flere former for praksis.
Forberedelse:
Læs teksterne, med særligt fokus på forståelser og begrundelser for sammenhængene mellem
materialitet, rum, krop og handling. Tænk over hvilke af disse teorier og metoder du vil anvende
og/eller diskutere i din synops. Prøv ud fra de forskellige tilgange at sætte ord på hvad vi har
gjort i undervisningen og din egen læreproces på modulet indtil nu.
25 af 27
Kl. 13.00 – 15.00 Workshop om modulets temaer
Undervisere: Lisbeth Haastrup og Lars Emmerik Damgaard Knudsen.
Indhold:
Kl. 13 - 14.00 Opsamling i emnegrupper af modulets temaer og de gensidige relationer mellem
dem
Kl. 14.00 – 14.30 Pause med kage, kaffe og te
Kl. 14.30 – 15 Udfyldelse af evalueringsskema, mundtlig evaluering af modulet og på 1 semester
Læringsmål:
At få overblik og sammenhæng i modulet
At reflektere over forløbet som materiel kulturdidaktik
At evaluere modulet og egne og fælles lærerprocesser
Forberedelse:
Fremhæv tre pointer på tværs af teksterne, som du mener, der særligt fanger det ind, vi har arbejdet med på modulet, materiel kultur, krop og handling.
Tænk over en særlig situation i forbindelse med undervisningen, hvor sammenhængen mellem
ting, rum, krop og handling blev tydelig for dig.
Forbered in-put til evaluering af modulet.
Litteratur:
 Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 9. Metode, praksis og perspektiver i
materialitetsstudier. (s..201- 224) In: Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi, Samfundslitteratur
 Hastrup, Kirsten (2004) Epilog. Kultur det fleksible fællesskab, Århus universitetsforlag.(s.179-184)
 Hvad er antropologisk forskning? Steinar Kvale interviewer Jean Lave. In: Lave, J. & Wenger, E.(2003): Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag. (s. 182 – 199).
26 af 27
Session 13 d. 01.12 kl 10- 12 + kollektiv vejledning kl. 13-15
Titel: Workshop om forholdet mellem skriftlig synops og mundtlig eksamen
Undervisere: Lisbeth Haastrup og Theresa Shilhab
Læringsmål:
At få overblik over arbejdet frem mod aflevering af skriftlig synops.
At kunne planlægge og prioritere indhold og form i såvel den skriftlige og mundtlige del af eksamen.
Indhold:
Arbejde i emnegrupper med dispositioner til synops og mundtlig eksamen.
Fælles diskussion om forholdet mellem skriftlig synops og mundtlig eksamen.
Individuel eksamen og gruppeeksamen.
”Den sidste olie” – gode råd frem mod eksamen.
De sidste spørgsmål og afklaringer.
Forberedelse:
Medbring et udkast til disposition i synopsen.
Overvej hvordan du vil planlægge og prioritere forholdet mellem skriftlig synops og mundtlig
eksamen.
Formuler de sidste spørgsmål til modul og eksamen.
Forbered punkter til kollektiv vejledning.
27 af 27