1. No category

NUMMER
2016
5
SEPTEMBER/
OKTOBER
OPTIKEREN
INDIVIDUELLE GLAS
GIVER GLADERE KUNDER.
Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.
See better. Look perfect.
OPTIKEREN
|1
John Jacob Bausch
Grundare
Henry Lomb
Grundare
Magnus Hustad
Business Unit Manager
Matilda Bremme Mitchell
Marketing Manager
Randi Norrby
Teamleder, kundecenter
Adam Falklind
Regnskab/debitor
Amanda Gauchet
Key Account Manager
Thomas Agerholm
Territory Manager Jylland
Inger Jansen
Territory Manager Sjælland
Velkommen indenfor hos Bausch + Lomb
Bausch + Lomb blev grundlagt i 1853 af John Jacob Bausch og
Henry Lomb. Virksomheden startede som en lille optikerbutik
i Rochester, New York.
Gennem årene har virksomheden udviklet og fremstillet
optiske linser til briller, mikroskoper, kikkerter og kameraer.
Blandt andet leverede man objektivet til det kamera, der
tog de første satellitbilleder på månen.
I 1971 lancerede Bausch + Lomb den første bløde kontaktlinse,
og i dag er virksomheden en af de største globale leverandører
af øjenplejeprodukter og en af de ældste amerikanske
virksomheder, der stadig er i drift.
Grundlæggernes forkærlighed for innovation og godt håndværk præger fortsat virksomheden den dag i dag.
Og også hos Bausch + Lomb Nordic arbejder vi i denne ånd.
Vi kender vigtigheden af altid at have kunden i centrum og yde
hurtig og professionel service.
Kontakt Thomas eller Inger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores produkter.
Kundcenter:
Telefon: 808 809 90
E-mail: [email protected]
OPTIKEREN
|3
INDHOLD
OPTIKEREN
05
16
2016
5
sEptEMbER/
oktobER
14
DANSK OPTOMETRI
OG KONTAKTLINSE
KONFERENCE 2016
COMPUTER VISION
SYNDROME OG
VISUEL HYGIEJNE ET INTERVENTIONSSTUDIE
8
05
NUMMER
6
OPTIKEREN
PROGRAM FOR DANSK
OPTOMETRI OG
KONTAKTLINSE
KONFERENCE 2016
10
INDIVIDUELLE GLAS
GIVER GLADERE KUNDER.
OPTIMUSPRISEN
OPTIMUS BY
ESSILOR
Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.
See better. Look perfect.
OPTIKEREN
|1
Individuelle glas giver gladere
kunder!
Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3
Impression FreeSign® 3 giver et
præcist aftryk af din kundes livsstil.
28
NYT FORÅR FOR
MARIMEKKO
20
KLINISK UNDERSØGELSE
AF FISKEOLIE OG KRILLOLIES INDVIRKNING PÅ
OPTAGELSEN AF LUTEIN
OG ZEAXANTHIN I
PIGMENTLAGET I MACULA
30
”SYN
OG
BALANCE”
PÅ MESSE
22
LENSACT – ET SYSTEM
TIL AT FASTHOLDE
KONTAKTLINSEBRUGERE
11
34
PRÆVALENS AF
VERTIKALE DISPARITETER
SAMT PÅVIRKNING AF
VERTIKAL DISPARITET
VED KORREKTION AF
HORISONTAL DISPARITET
KUNSTEN AT SE, HVAD
BØRN IKKE KAN SE
36
24
TRÆTTE ØJNE I EN
DIGITAL TID ER ET
KÆMPE PROBLEM
PRAKTIK GIVER
STUDERENDE SELVTILLID
REDAKTION:
REDAKTØR:
ANNONCEBESTILLING:
Optikerforeningen
Bredgade 20, 1
1260 København K
Tlf.:45 86 15 33
Fax: 45 76 65 76
Email: [email protected]
Bjarne Hansen
Tlf.:20 82 26 99
E-mail:
[email protected]
Morten Gammelmark
Optikerforeningen
Bredgade 20, 1
1260 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email: [email protected]
4
| OPTIKEREN
LEDER
NY VIDEN!
38
46
ER DER SAMMENHÆNG
MELLEM ERNÆRING OG
OPTOMETRI
NYE KOLLEGAER I
DEN OPTOMETRISKE
VERDEN
Som optakt til dette års største faglige
meget information om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference. Konferencen giver mulighed for at få opdateret sin viden og snuse til faglige
områder, man ikke normalt har valgt
59
KLUMME
NYT FRA
BRANCHEN
52
AMERICAN ACADEMY
OF OPTOMETRY I
NEW ORLEANS
58
TILLYKKE
50
OPTOMETRIUDDANNELSEN
POPULÆR SOM
ALDRIG FØR
42
konference indeholder dette nummer
60
KURSUSKALENDEREN
at beskæftige sig med. Og samtidig en
mulighed for at gense tidligere kolleger
eller studiekammerater og blive opdateret på det helt personlige plan.
Ved lørdagens sidste foredrag får man
et indblik i de studerendes viden, idet
de 3 nominerede til Optimus Prisen
fremlægger deres bud på årets bedste
bachelorprojekt, som efterfølgende bliver præmieret. I dette nummer kan du
54
HÅB OG TRO
SKABER IKKE VÆKST
- PLANLÆGNING GØR
62
OVERSIGTSKALENDER
læse et resumé af deres besvarelser og
dermed få en fornemmelse af, hvad der
venter til konferencen.
Som det også kan læses i dette nummer, er det første hold kandidater i Optometri og Synsvidenskab uddannet.
Søndag eftermiddag vil det bedste kandidatprojekt blive fremlagt, og vi vil få
en mulighed for at se, hvor højt et ni-
45
veau de nyuddannede kandidater har
fået.
SILMO 2016
Vi glæder os til at se jer til konferencen
– tilmeld dig via
www.optometrikonference.dk
Per Michael
ANNONCEMATERIALE
SENDES TIL:
LAYOUT, PRODUKTION
OG TRYK
Morten Gammelmark
Optikerforeningen
Bredgade 20, 1
1411 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email:[email protected]
KLS PurePrint A/S
Jernholmen 42A
2650 Hvidovre
Tlf.:36 34 29 00
www.kls.dk
OPTIKEREN
|5
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
DANSK OPTOMETRI
OG KONTAKTLINSE
KONFE RE NC E 2016
JOAQUIM TORNER JORDANA
Optometrist, MSc
PE TE KOLLBAUM
OD PhD
THORKILD R A SMUSSEN
Optometrist
F
or fjerde år i træk inviterer Dansk Optometri
DU VIL I år blandt andet kunne høre Pete Kollbaum, OD PhD,
og Kontaktlinse Konference optikere, op-
give sit bud på, hvordan vi som optometrister kan gøre for at
tometrister, leverandører og andre med
afhjælpe øjentræthed, tørre øjne etc. som typisk stammer fra
interesse for kontaktlinser og optometri til
brugen af skærme, tablets og smartphones – Pete Kollbaum
at mødes og få indblik i den nyeste optometriske viden, udveksle erfaringer, møde andre fra den opto-
arbejder i dag som forsker og underviser inden for kontaktlinser på Indiana University, USA.
metriske branche og opleve branchens bedste produkt - og
instrument-udstilling.
OPTOMETRIST THORKILD RASMUSSEN har i mange år haft
sin egen klinik i Skive, hvor han udelukkende arbejder med
VI BYDER PÅ nogle af branchens bedste talere og mest inte-
synstræning, men også giver råd og vejledning om kostens
ressante foredrag. Vi kommer til at beskæftige os med: Øjets
betydning for synet. Thorkild vil gøre op med nogle af de my-
funktion og komplikationer, kontaktlinser, binokulært syn og
ter, der er om kosttilskud og AMD, og give et indblik i hvordan
meget mere på årets konference.
ernæring kan påvirke udviklingen af AMD.
OPLEV DET plenum-event lørdag eftermiddag, hvor Opti-
FRA KENNEDY CENTRETS øjenafdeling har vi denne gang
mus-finalisterne præsenterer deres specialer, og vinderen
hentet Joaquim Torner Jordana, optometrist MSc. Hans fore-
kåres.
drag denne gang er om specialtilpasning af bløde kontaktlinser og hybridlinser, og der vil blive vist cases fra klinikken.
6
| OPTIKEREN
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
Som noget nyt lancerer konferencen et fjerde spor, hvor sponsorer og udstillere præsenterer udvalgte emner. Det bliver korte
foredrag á 20 minutter, som bliver gentaget både lørdag og søndag. Læs mere om de forskellige foredrag på hjemmesiden.
Begge dage
Kun lørdag
Kun søndag
Medlem*
2.295,- kr.
1.445,- kr.
1.445,- kr.
Andre
3.095,- kr.
2.245,- kr.
2.245,- kr.
Studerende
595,- kr.
355,- kr.
355,- kr.
Festmiddag
595,- kr.
Medlem* = Medlem af Serviceforbundet - Urmagerme og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund eller
Optikerforbündet (Sverige).
OVERNATNING:
Vi har en aftale med konferencehotellet om et antal væ-
cen gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som
relser til en fornuftig pris på 995,- kr. pr. nat. Bestilling skal
tidligere vil du kunne få dækket konferencegebyret sva-
ske direkte til hotellet – brug link fra www. Optometrikon-
rende til medlemspris, men i år er der også mulighed for
ference.dk under praktisk information og overnatning.
at få tilskud til overnatning og
transport – læs mere på
Der er flere muligheder for billigere overnatning i Aarhus,
www.optikerneskompetence-
se flere muligheder på Trivago.dk eller Hotels.com
udviklingsfond.dk
Som ansat optometrist eller optiker har du mulighed for
at få dækket de fleste af dine omkostninger til konferen-
TILMELDING:
Tilmelding sker på konferencens hjemmeside: www.optometrikonference.dk, hvor Event appen også kan
downloades. Appen giver nem adgang til alle informationer om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference,
hvilke foredrag deltageren har valgt og om foredragsholderne.
OPTIKEREN
|7
PROGRAM LØRDAG DEN 29. OKTOBER
TID
09:00 - 09:50
Registrering og morgenmad samt udstilling
09:00 - 09:50
Velkomst
10:00 - 10:45
Plenum:
Inter-professionel kommunikation
Henvisning: Hvad skal med, og hvordan skriver jeg det?
Hans Bleshøy, optometrist og Peter Fahmy, øjenlæge
10:50 - 11:35
Billeddannelse af øjets nethinde. ”Hvad kan man, og hvad kan man ikke”
Toke Bek, professor dr. med.
Kaffepause samt udstilling
11:35 - 12:05
12:05 - 12:50
Sundhed
Kontaktlinser
Optometri
Leverandører
Synsnedsættelse fra
tårefilm til hjernebark
En anatomisk gennemgang af,
hvor årsagen til nedsat syn kan
sidde
Peter Fahmy Øjenlæge
Basic fitting soft CL
The steep, the flat and the
really nice.
Caroline Christie,
BSc(Hons), FCOptom,
DipCLP, FIACLE, FBCLA,
FEAOO, EAOO
Det vigtige lys
Henrik Holton,
optometrist
12:05-12:25
Mediecolle
Frokost samt udstilling
12:50 - 14:20
14:20 - 15:05
15:15 - 16:00
Digital Eye Fatigue
Sponsorforedrag
Cooper Vision
Pete Kollbaum OD, PhD
Variationer over det
normale øje
Martin Vinten, øjenlæge
16:00 - 16:30
16:30 - 17:15
12:30-12:50
Cooper
Vision
Introduktion af
Biofinity Energys™
Martin
Iversen
Sclerallinser
Komplikationer og
troubleshooting
Vibeke Brandt
Impact of meibomian glands
and mites on contact lens
success
Lyndon Jones, Professor
Ensrettede
prismer
Hvornår, hvorfor
og hvordan.
Ivan Nisted
optometrist
Konvergensinsufficiens
Officiel optometrisk
diagnose og behandling i Danmark,
25-års jubilæum
Torben Helstrup,
optometrist
14:20-14:40
Vision care
14:45-15:05
Bausch &
Lomb
15:15-15:35
Abbott
15:40-16:00
LensAct
Kaffepause & udstilling
Synsfeltundersøgelse
Henrik Holton
Specialtilpasning med
bløde kontaktlinser
Joaquim Torner, optometrist
Skærmbriller
Nana Lannik,
Optometrist
16:30-16:50
Johnsson &
Johnsson
16:55-17:15
17:15 - 17:25
Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter
17:25 - 18:10
Optimusfinalisterne fremlægger, vinderen bliver offentliggjort, uddeling af blomster.
18:10 - 19:00
Drinks i udstillingsområdet
19:30 - 01:00
Festmiddag, uddeling af optimusprisen
PROGRAM SØNDAG DEN 30. OKTOBER
TID
Sundhed
Kontaktlinser
08:30 - 09:30
Registrering og morgenmad samt udstilling
09:30 - 10:15
Tørre øjne
Steffen Heegaard,
øjenlæge
10:25 - 11:10
Kosttilskud ved AMD
Fup eller fakta?
Thorkild Rasmussen,
optometrist
11:10 - 11:40
11:40 - 12:25
14:25 - 14:35
14:35 - 15:35
Getting comfortable
with deposits
Lyndon Jones,
professor
Leverandører
Visuel psykofysik
Fundamentet for vores
kliniske arbejde
Marianne Ledet
Maagaard
9:30-9:50
Johnsson &
Johnsson
Side effects of
Ophthalmic Lenses
Aesthetics vs function
Martin Lingvall,
optometrist
10:25-10:45
Bausch
& Lomb
Undersøgelse af visus
Marianne Ledet
Maagaard, cand.
Scient.
11:40-12:00
Vision care
Patientklager,
- hetz eller
kvalitetssikring?
Susanne Richter
13:40-14:00
Mediecolle
9:55-10:15
Abbott
10:50-11:10
LensAct
Kaffepause samt udstilling
Glaukom - ikke bare
et spørgsmål om
intraokulært tryk
Lars Bo Delkus,
optometrist
12:25 - 13:40
13:40 - 14:25
What drives
comfortable
contact lens wear?
Peter Karvik
Optometri
SIHy - the only material
for the future?
Lyndon Jones, Professor
12:05-12:50
Cooper
Vision
Introduktion
af Biofinity
Energys™
Martin
Iversen
Frokost og kaffe samt udstilling
Synets aldring
Heidi Buchholt
Multifocal contact lens
correction - opportunities
and challenges
Peter Karvik
14:05-14:25
Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter
Free Papers, Kandidat speciale, SO-Fonden. Husk 10 min. til afslutning/pænt farvel ses i 2017
Glæd dig til en fantastisk weekend sammen med kolleger og studiekammerater.
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
OPTIKEREN
|9
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
OPTIMUS BY
ESSILOR 2016
Essilor er igen med til at tilføre spænding på årets Optometri og Kontaktlinsekonference. Årets prisvindere er fundet, og den indbyrdes placering offentliggøres på
konferencens første dag. Prisen uddeles hvert år til de studerende, der har præsteret de bedste løsninger til årets prisopgave.
AF BJARNE HANSEN
Optimus by Essilor Prisen er stiftet i 1986 på initiativ af Essilor
Danmark A/S og har til formål at fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i optometriens
mange områder.
De tre bedste løsninger er udvalgt af et dommerpanel bestående af optometrist MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, optometrist FCOVD Torben Helstrup,
Københavns Private Synspleje Klinik, Rødovre og optometrist
MAEd Anette Ristorp, KEA København.
PRÆSENTATION AF VINDERARTIKLERNE
Du kan læse et resumé af artiklerne på de efterfølgende sider, og
du kan høre en kort præsentation af projekterne på konferencen, inden det afsløres, hvem der har vundet Optimus by Essilor
Prisen 2016.
PRÆMIER
1.-præmie – kr. 10.000,- samt vandrepokalen udført af Eric Sinz
2.-præmie – kr. 7.500,3.-præmie – kr. 5.000,-
10
| OPTIKEREN
2O16
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
Prævalens af vertikale dispariteter
samt påvirkning af vertikal disparitet ved
korrektion af horisontal disparitet
/// AF IBEN LYKKE HANSEN, BRIAN HALLER OG STEPHAN OSTHER OPTIKERHØJSKOLEN, RANDERS.
En vertikal fori eller disparitet kan hurtigt give markante binokulære proble-
Der er ikke statistisk
sig-
nifikant forskel på den
mer, såsom hovedpine, køresyge, kval-
målte vertikale disparitet
me, diplopi, læseproblemer m.m., hvor
før og efter korrektion af
man nemt ville kunne korrigere disse
den horisontale disparitet,
patienter med ganske få vertikale pris-
hvilket den parrede t-test medioptrier.
påviser med en p-værdi på
Vi ville derfor finde prævalensen af
vertikale dispariteter ved hjælp af Modi-
p=0,0631 (figur 2).
Der er ikke statistisk signifikant forskel på den målte
vertikale disparitet før og
ficeret Mallett test på Borish Near Card.
efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test påviser
Herunder ville vi også undersøge, om
der skete en ændring af den vertikale disparitet ved korrektion af den
Der er ikke statistisk signifikant forskel på den målte vertikale disparitet før
horisontale disparitet. Endvidere ville vi
efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test påv
undersøge, om fiksationsdisparitetstesten burde standardiseres i synsundersøgelsen.
RESULTATER
Ved dataindsamlingens sluttidspunkt
udgjorde datasættets størrelse 226
patienter, både mænd og kvinder, i alderen 18-70 år. Heraf blev der fundet
horisontale dispariteter på 50 patienter, med
Figur
– Parret t-test
en2p-værdi
på p=0,0631 (figur 2).
vertikal disparitet på 1 patient. EndvideFigur 2 – Parret t-test
re havde 4 patienter både en horisontal
tienter var ortho, da hverken horisontal
eller vertikal disparitet forekom.
Den vertikale disparitet lå fra 0,5 til
3 ∆ (prisme-dioptrier) for hver af de 5
patienter med en vertikal disparitet.
Fundet af patienter med en vertikal
disparitet udgør 2,21% af det samlede
antal patienter (med et 95%-sikkerhedsinterval 0,00295 til 0,0413), hvilket
tikale disparitet. De fire patienters vertivi at finde en prævalens for vertikale
Dog sker der, på trods af førnævnte, en ændring af vores fire patienters
kale disparitet ligger
0,5–3
dispariteter
på mellem 7-25%, men den
med mellem
en p-værdi
på∆p=0,0631
(figur 2).
vertikale disparitet. De fire patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5–3
ved første måling.
Alle2fire
patienters
har vist sig at være lavere. I vores studie
Figur
– Parret
t-test
vertikale disparitet falder henholdsvis
har vi fundet en prævalens på 2,21%.
0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den
Rutsteinen
ogændring
Daum mente
i 1998,
Dog sker der, på trods af førnævnte,
af vores
fireat
patienters
horisontale disparitet.
af vertikale
forier sandvertikale disparitet. De fire prævalensen
patienters vertikale
disparitet
ligger mellem 0,5–
Samtidig kan man se et fald af middelvær-
synligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid
dien i den parrede t-test fra 1,5 til 0,25.
erkendte de, at den præcise prævalens
Alle fire patienter har en exo dispari-
168).
KONKLUSION
lens er lavere, fordi vi ikke har
Inden vores undersøgelse forventede
målt vores patienters fori, men
ses på figur 1.
Dog sker der, på trods af førnævnte,
en ændring af vores fire patienters ver-
var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p.
tet på mellem 2 ∆ og 6 ∆
Man kan diskutere, om vores præva-
‹
og vertikal disparitet. De sidste 171 pa-
OPTIKEREN
| 11
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
∆ ved første måling. Alle fire patienters vertikale disparitet falder henholdsvis
0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den horisontale disparitet.
derimod deres associerede fori.
Dog har et tidligere studie, ba-
‹
seret på 443 patienter, målt forskellen
på deres vertikale disparitet og fori og
ikke fundet nogen statistisk signifikant
forskel. Desuden er de kommet frem til
en prævalens af vertikale dispariteter på
24,4% (Damgaard T.F et al, 2015, p. 17).
Prævalensen af personer med vertikale forier er stadig usikker, da vores
resultat ikke stemmer overens med anden litteratur og tidligere studier.
Der er derfor stadig brug for at for-
Figur 3 - Ændring af vertikal disparitet
ske mere i ukorrigerede vertikale forier
og de symptomer, de kan forårsage.
Samtidig kan man se et fald af middelværdien i den parrede t-test fra 1,5 til
Vores anden problemstilling var at
undersøge, om den vertikale disparitet
0,25.
påvirkes ved korrektion af den horison-
Alle fire patienter har en exo disparitet på mellem 2 ∆ og 6 ∆.
tale disparitet. Vi forventede at kunne
se en sammenhæng mellem den verden vertikale disparitet enten ville blive
Konklusion:
Inden vores undersøgelse forventede vi at finde en prævalens for vertikale
reduceret eller helt fjernet.
dispariteter på mellem 7-25%, men den har vist sig at være lavere. I vores
tikale og horisontale disparitet, hvor
Den parrede t-test viser, at der in-
studie har vi fundet en prævalens på 2,21%.
gen statistisk signifikant forskel er i for-
Rutstein og Daum mente i 1998, at prævalensen af vertikale forier
hold til før og efter målingen. Ser man
derimod på vores data over patienter
sandsynligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid erkendte de, at den præcise
Figur 4 - Parret t-test dobbelt datasæt
prævalens var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p. 168).
med vertikale og horisontale dispari-
Man kan diskutere, om vores prævalens er lavere, fordi vi ikke har målt vores
teter, kan vi se, at der sker en målbar
Da vi i vores resultater kan se, at der sker en påvirkning af den vertikale
ændring af den vertikale disparitet.
patienters
fori,
men derimod
deres associerede
fori.
Dogdet
harvære
et tidligere studie,
disparitet
ved
korrektion
af den horisontale
disparitet,
kunne
horisontale
det
være
undersøge,
om vertikale
fiksationsdisparitetsbaseret pådisparitet,
målt
forskellen
på deres
disparitet og fori
interessant
at443
se, patienter,
omkunne
den vertikale
disparitet
ville
påvirke
den horisontale.
Den vertikale disparitet fjernes i tre tilfælde og reduceres i ét tilfælde.
beregning med det dobbelte antal
interessant
at se, om
den vertikale signifikant
testen burde standardiseres
synsog ikke fundet
nogen
er i de
kommet frem
Desuden
kunne det
værestatistisk
spændende at udvideforskel.
studiet Desuden
til at involvere
vertikale
disparitet ville påvirke den horisontale.
undersøgelse. Dette har vi dog ikke
og
associerede
forierdispariteter
på både 40 på
cm24,4%
og afstand
for derefter
til horisontale
en prævalens
af vertikale
(Damgaard
T.Fat
et al, 2015,
Desuden kunne det være spændende
fundet belæg for ud fra vores projekt.
sammenligne
de
to
resultater
med
henblik
på
at
afklare,
hvorvidt
der
er
forskel
p. 17).
at udvide studiet til at involvere vertiMan bør dog tage den i brug, hvis man
på prismestørrelsen.
kale
og horisontale associerede forier
har en mistanke om en vertikal pro
Når vi ser en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den
på både 40 cm og afstand for derefter
blemstilling ud fra den problemhorisontale
disparitet
i moderatmed
størrelse,orienterede
så kan man
undre sig over, hvorfor
O
at sammenligne
de to resultater
synsundersøgelse.
patienter (8 patienter) med identiske
der
ikkepå
sker
nogen hvorvidt
påvirkning
henblik
at afklare,
der på
er det vertikale system blandt patienterne
datasæt (målinger før/efter). En ny par-
uden
enpåvertikal
disparitet. Dette kunne derfor være spændende at udforske i
forskel
prismestørrelsen.
ret t-test (figur 4) giver en p-værdi på
et senere
studie.
Når vi ser
en påvirkning af den ver-
p=0,00312, hvilket dermed viser stati-
tikale disparitet ved korrektion af den
stisk signifikant forskel på den vertikale
horisontale
i moderat
størrelVores
sidstedisparitet
problemstilling
var
at undersøge,
om P.fiksationsdisparitets-testen
stergaard,
K., Stopperup, R. 2015, “Et tværsnitsstudie
om prævalens, symptomhyppighed
se, så kan
man undre sig
over, hvorfor
burde
standardiseres
i synsundersøgelse.
Dette har
vi dog ikke fundet belæg
Vi mener, at manglende patienter
med en vertikal og horisontal disparitet er den primære årsag til, at der
ikke er en statistisk signifikant forskel.
På baggrund af dette har vi lavet en
disparitet før og efter korrektion af den
horisontal disparitet. Middelværdien er
uændret, idet datasættene er identiske,
men blot fordoblet.
Da vi i vores resultater kan se, at
der sker en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den
Damgaard, T. F., Ladekarl, S. M., Petersen-We-
og korrektion, baseret på vertikale forier, målt
der ikke sker nogen påvirkning på det
covertest
og fiksafor ud fra vores projekt. Man bør dog tage med
denprismeneutraliserende
i brug, hvis man
har en
tionsdisparitet” – Bachelorprojekt, Optikerhøjvertikale system blandt patienterne
mistanke om en vertikal problemstilling udskolen
fra den
problemorienterede
pp. 17-25.
uden en vertikal disparitet. Dette kunne
synsundersøgelse.
Rutstein, R.P., Daum, K.M. 1998. “Anomalies of
derfor være spændende at udforske i
et senere studie.
Referencer:
Vores sidste problemstilling var at
12
| OPTIKEREN
Referencer:
Binocular Vision: Diagnosis & Management”. 1st
edition, Mosby, pp. 147-174.
IF 9366
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
Computer Vision Syndrome og
Visuel Hygiejne - et interventionsstudie
/// AF CARINA TOFTELUND, KATHRINE SKOVGAARD BACH0G JONAS MILO PLUM, OPTIKERHØJSKOLEN
VEJLEDER: IVAN NISTED
INTRODUKTION
skærmarbejde. Ud fra dette er der la-
nærarbejde over længere tid2. Især
Computeren er blevet en stor del af
vet en vejledning i visuel hygiejne til at
belastning af m. rectus medialis, hvis
det moderne arbejdsmiljø, men kom-
mindske symptomerne på CVS.
hovedeffekt er adduktion, kan bidrage
mer ikke uden sundhedsmæssige pro-
til yderligere CVS. Dette leder tanken
blemer. En række studier viser, at 75-
1. DET YDRE ØJE OG TØRHED
hen på, at det at rykke skærmen læn-
90% af computerbrugere har visuelle
Et normalt afslappet øje vil i gennem-
gere væk for at konvergere mindre kan
gener1.
snit have et blotlagt overfladeareal
mindske gener ved skærmarbejde.
Computer Vision Syndrome (CVS)
på 2,2 cm . Ved skærmarbejde stiger
2
For at undgå at udtrætte vergens-
er en samlet betegnelse for de visu-
overfladearealet til 2,3 cm2. Overflade-
systemet er det interessant at kigge på,
elle problemer, der kan komme ved
arealet mindskes ved nedadrettet blik,
hvor afslapningspunktet for vergensen
skærmarbejde. CVS’s symptombillede
f.eks. ved læsning af en bog, hvor kun
ligger. Dette kan måles i mørke, såkaldt
er oprindeligt defineret af American
1,2 cm af øjet er blotlagt. Den øgede
dark-vergens, og giver et estimat for,
Optometric Association, som værende
øjenspalte ved skærmarbejde, fører til
hvor den enkeltes afslapningspunkt for
astenopi, hovedpine, sløret syn, tørre
øget fordampning af tårevæsken, og
vergensen ligger. Owens og Wolf-Kelly
øjne og nakke/skulder -smerter. CVS
dermed øger man risikoen for tørt øje1.
rapporterede i 1987 den gennemsnit-
er traditionelt forsøgt behandlet med
Ved nedadrettet blik derimod mindsker
lige dark-vergens til 120 cm. Et andet
optisk korrektion, visuel træning og det
man fordampning af tårefilmen og
studie med Jaschinksi-Kruza viser, at
mere videnskabeligt forsømte område
mindsker risikoen for tørt øje.
der opnås større komfort på 100 cm
– visuel hygiejne. Visuel hygiejne er et
2
At skærmarbejde ændrer på øjets
sammenlignet med 50 cm3.
begreb benyttet af Birnbaum, der dæk-
blinkefrekvens er alment accepteret,
ker over pleje af det visuelle system
og at man her blinker mindre end nor-
over arbejdsafstanden er øjets vinkel til
Forskellige studier har vist, at ud
ved hjælp af gode vaner og korrekt
malt. 2 studier målte, at blinkefrekven-
computerskærmen en vigtig faktor for
indstillet arbejdsmiljø2.
sen normalt er 22 og 18,4 blink pr.
forekomsten af astenopi. Taptagaporn
minut, men som falder til henholdsvis
et al. og Quaranta et al. anbefaler, at
Projektets formål:
7 og 3,6 blink pr. minut ved skærm-
man skal se ned på computerskær-
1.Hvordan kan man med fokus på vi-
arbejde .
men4. Studier kommer med forskellige
1
suel hygiejne mindske symptomer-
På baggrund af litteraturen udleder
bud på hvilken vinkel til skærmen, der
ne på CVS ud fra en vejledning, der
vi: At vi ikke kan ændre på tåreproduk-
kan mindske CVS, da det er med til at
er udledt af litteraturen?
tionen, og at ændringer af blinkekvali-
minimere både visuelle og muskelbe-
teten kræver et træningsprogram. Men
lastninger i forbindelse med brug af
ved et nedadrettet blik kan vi mindske
computer. Vinklerne er 15, 10-17,5, og
overfladefordampningen, som medvir-
15-20 grader1, 5, 6.
2.Hvilken påvirkning har vejledning på
CVS-symptomer?
3.Hvordan vil en sådan vejledning
kunne påvirke medarbejdere og op-
ker til et tørt øje.
tometristers arbejde i fremtiden?
På baggrund af litteraturen udleder
vi: At en øget arbejdsafstand samt at
2. EKSTRAOKULÆRE MUSKLER OG
have computerskærmen ca. 10 til 20
Gennem litteratursøgningen har vi
VERGENSSYSTEMET
grader under øjenhøjde er med til at
identificeret fem dele af det visuelle
Skeffington mener, at øjnene evolu-
mindske CVS. Afstanden til skær-
system, som bliver særligt påvirket ved
tionært ikke er lavet til at opretholde
men kan ikke blive for høj i for-
| OPTIKEREN
‹
14
Vi præsenterer DAILIES TOTAL1® Multifocal kontaktlinser —
DERFOR har du NU endnu flere
muligheder for at korrigere presbyopi
LANG AFSTAND
>80%†
>80%†
33%
MELLEMLANG AFSTAND
VANDINDHOLD (%)
KORT AFSTAND
TEKNOLOGI
MED GRADUERET
VANDINDHOLD1
Verdens første og eneste kontaktlinse med gradueret
vandindhold, som er udviklet til presbyopiske
kontaktlinsebrugeres aldrende øjne.
Synskorrektion med glidende
overgang
Precision Profile™ Design er udviklet til at give
et skarpt syn uden synsnedsættelser2
+
Enestående komfort 3
Enestående teknologi med gradueret
vandindhold, reducerer øjentørhed
sidst på dagen 4*
NYHED
PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE ™
†Baseret på laboratoriemålinger af ubrugte kontaktlinser. *Baseret på DAILIES TOTAL1® sfæriske kontaktlinser sammenlignet med brugerens sædvanlige kontaktlinser.
Referencer: 1. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp 1):e14. 2. Alcon data on file, 2015. 3. Angelini T, Nixon R, Dunn A,
et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E-abstract 500. 4. Perez-Gomez, I; Giles, T. European survey of contact
lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6:17-23.
Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.
© 2016 Novartis AG
ALVC/DD/DT1MF/TA/1604
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
Øg dine øjnes velvære
De 4 hurtige
Figur 1:
Vejledningen forsøgspersonerne har modtaget.
Øg afstanden
Skærm skal så
langt væk fra
øjnene som
skriftstørrelse,
fysiske
omgivelser og
arme tillader det
‹
hold til de ekstraokulære øjenmuskler,
Kig nedad!
Skærmen skal
være under
øjnene, hvilket
sikrer nedad
rettet blik,
nårder ses på
skærmen
20-20-20!
Rejs dig hvert 20.
minut og være
skærmfri
minimum 20
sekunder, mens
der ses langt, ca.
6 meter (20 fod)
Vinklen på synet har også indflydel-
men 100 cm er et realistisk bud på en
se på akkommodationsamplituden. Et
opnåelig arbejdsafstand.
forsøg på 50 presbyope viste, at de
3. INTRAOKULÆRE MUSKLER OG
AKKOMMODATIONEN
Godt lys
Sørg for rigelig
lys, men ikke
skær/genskær
dringer af de gældende faciliteter på
arbejdspladsen.
kunne akkommodere 25,5% mere ved
5. DET SAMLEDE OKULÆRE SYSTEM
at sænke blikket 25 grader .
OG PAUSER
8
På baggrund af litteraturen udleder
Alle ved, at det er vigtigt med pauser,
Ligesom vergensen har akkommodatio-
vi: At i forhold til akkommodationen vil
og at de påvirker hele det okulære sy-
nen et afslapningspunkt. Et studie fandt
alle uafhængig af akkommodationsaf-
stem.
i 1984, at gennemsnittet for akkom-
slapningspunktet have glæde af at få
modationsafslapningspunktet for unge
skærmen længere væk, og gerne om-
National Institute of Occupational Sa-
lå på 80 cm og steg med alderen7. Et
kring de 100 cm. Vinklen på synet har
fety and Health har i et forsøg udledt, at
studie af Jascinski-Kruza fra 1988 viste,
også en effekt, og her vil omkring 20
korte, hyppige pauser giver færre gener
at det bidrog til øjentræthed, hvis for-
grader være at foretrække i forhold til
samt øger effektiviteten, sammenlignet
søgspersoner havde skærmen tættere
skærmbrug.
med den historiske 15-minutters pause
på end deres afslapningspunkt. Dertil
Frekvensen af pauser er vigtig. The
om formiddagen og eftermiddagen. Ved
påviste de, at forsøgspersonerne kun
4. RETINA OG LYSFORHOLD
at holde hyppigere pauser giver man ak-
får mere gavn af at have en længere
Belysning er en af de største faktorer i
kommodationen mulighed for at slappe
arbejdsafstand end deres afslapnings-
arbejdsmiljøet, som forårsager visuelt
af og genskabe sig selv, og dermed hin-
punkt. Forsøgspersoner med et afslap-
ubehag for computerbrugere. Visuelt
drer man de okulære gener9. Det er vig-
ningspunkt på 50 cm havde større visu-
ubehag opstår, fordi lyset rammer reti-
tigt at rejse sig og gå væk fra sit arbejds-
el belastning ved at have en afstand til
na uhensigtsmæssigt i forhold til lys-
miljø for at sikre, at pausen ikke bliver
computeren på 50 cm end på 100 cm.
mængde, lysfordeling og lyskvalitet.
brugt på Facebook og lignende.
De, som havde et afslapningspunkt på
På baggrund af litteraturen udleder
American Optometric Association
>50 cm væk, havde endnu større gener
vi: At lysmængden skal være mellem
anbefaler 20-20-20 reglen, på en-
ved at have computeren på en afstand
200 til 300 lux, og lysfordelingen skal
gelsk: 20 minutes – 20 feet – 20 se-
af 50 cm. Dertil fik forsøgsdeltagerne
være, så skær/genskær fjernes, da det-
conds, hvilket betyder en pause hvert
stillet spørgsmålet, om de følte, at af-
te mindsker symptomerne på CVS. Af
20. minut, hvor der fokuseres på noget
standen til skærmen var for lille eller for
økonomiske og praktiske årsager vil vi
mere end 20 fod væk (6 meter) i 20
stor. Ingen svarede, at arbejdsafstanden
ikke vejlede om at skifte lyskilder i form
sekunder10.
på 100 cm hverken var for lille eller for
af nye pærer, lamper og lignende. Vej-
stor .
ledningen om godt lys må ske ved æn-
7
16
| OPTIKEREN
På baggrund af litteraturen udleder
vi: At for at minimere symptomer på
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
CVS er det vigtigt med hyppige pau-
OSDI-skema. Både Convergence In-
er ikke signifikant. Derfor er der kun en
ser, hvor patienten rejser sig. Der er
sufficiency Symptom Survey (CISS) og
tendens for en fremgang.
ikke lavet studier på 20-20-20 reglen,
Ocular Surface Disease Index (OSDI)
men vi vælger denne som anbefaling,
er begge validerede og kvantitati-
OVERVEJELSER OM RESULTATER
da den er anerkendt, nem at huske og
ve spørgeskemaer, som bruges til at
Artiklerne, som er udvalgt som funda-
lever op til kravet om flere hyppige
diagnosticere henholdsvis konvergens
ment for vejledning, er alle evidens-
pauser.
insufficiens og tørre øjne. Efter dette
baserede. Dette projekts vejledning
blev de instrueret i visuel hygiejne efter
bygger på en sammenfatning af disse
VEJLEDNING, INTERVENTION OG
vejledningen. 14 dage efter interventi-
enkelte vejledningspunkter, som alle
UDFØRELSE
onen svarede deltagerne på et opføl-
har kunnet levere statistiske signifikan-
Inden for hvert af de fem identifice-
gende spørgeskema, der som spør-
te forbedringer af CVS. I modsætning
rede dele af det visuelle system har vi
geskema 1 også indeholdt spørgsmål
til litteraturen har vores undersøgelse,
igennem litteraturen fundet frem til
om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et
især hvad angår CISS, ikke kunnet le-
forskellige metoder, der kan lindre de
OSDI-skema, herefter en egen-evalu-
vere lige så signifikante forbedringer
tilhørende okulære gener. Dem har vi
ering af compliance.
af CVS. Ud fra vores pilotprojekt må
sammenfattet til en vejledning med
fire punkter (se figur 1).
punkterne enten virker bedre isoleret
Ocular Surface Disease Index (OSDI)
end samlet, eller at pilotprojektet ikke
blandt medarbejdere på Gentofte og
havde en statistisk signifikant frem-
var omfattende nok.
Frederiksberg Rådhus. 43 medarbej-
gang med en p-værdi på 0,0047.
dere besvarede først et spørgeskema
OSDI havde en samlet fremgang på
til de manglende resultater i
om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et
21%. CISS havde et lille fald på 6% og
CISS-skemaet er, ville det være
For at kunne påvise, hvad årsagen
‹
Vejledningen blev afprøvet i praksis
derfor kunne udledes, at vejlednings-
RESULTATER
Figur 2:
På søjlediagrammet ses
antal point på
y-aksen og
spørgsmål på
x-aksen. Over
hver søjle står
det gennemsnitlige antal
point, der blev
opnået ved det
spørgsmål. Dette er et eksempel/udsnit af
besvarelser på
OSDI.
OPTIKEREN
| 17
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
PERSPEKTIVERING
rekte omfang af effekten, kræver det at
Det ville være interessant at se et pro-
blive udført i et større og mere kontrol-
jekt, der kombinerer visuel træning og
leret studie.
visuel hygiejne til at behandle CVS. Her
Ifølge litteraturen har 75-90% CVS
tænkes på traditionel synstræning af
klager, og kun 30,2% på disse arbejds-
motilitet, vergenser, akkommodation og
pladser var blevet vejledt i forvejen om
antisuppression. Ligeledes ville det være
deres kontormiljø. Deraf kan vi konklu-
interessant at kigge på den omvendte
dere, at det er et overset område, som
situation, hvor en patient med sam-
kræver et skærpet fokus fra optometri-
synsanomalier bliver behandlet med en
ster i fremtiden. O
kombination af visuel træning og visuel
Figur 3. Andel, der er blevet tilset af en
ergoterapeut, fysioterapeut eller optometrist.
hygiejne. Ved synstræning fokuseres
hovedsageligt på at styrke systemet for
at undgå problemer i situationer, der
belaster systemet. Det vil derfor være
gavnligt at få patienter til at følge basale
nødvendigt at lave pilotprojektet i større
instrukser for at pleje det visuelle system
skala. Her menes med flere forsøgsper-
og derved imødekomme unødvendig
soner og mere kontrol med deltagerne
belastning.
igennem forsøget.
Computeren som redskab er mere
og mere del af børn og unges hverdag,
INDVIRKNINGER PÅ
både ved skolearbejde og fritidsinte-
OPTOMETRISTERS PRAKSIS
resser11. En undersøgelse af forekom-
Den manglende komfort ved skærm-
sten af CVS blandt børn er derfor ble-
arbejde er et overset område fra såvel
vet mere relevant end tidligere. Visuel
medarbejdere, ledere og optometrister.
hygiejne drejer sig hovedsageligt om
70% af de adspurgte medarbejdere fra
at tillægge sig gode vaner. Det vil der-
Frederiksberg og Gentofte Rådhus er
for være en fordel at tillægge sig disse
ikke blevet tilset af fagligt relevante per-
vaner tidligt i livet, på linje med vaner
soner (se figur 3). Dette tal viser tydeligt,
som daglig tandbørstning. Derfor vil
at der stadig er en stor mangel på om-
præventivt arbejde være at foretræk-
rådet. Prioriteringen, som vi har oplevet
ke frem for symptombehandling af
det, ligger i stedet på hæve- /sænkebor-
skolebørn med CVS-relaterede klager.
de og stole, lamper med diffus belysning
Målet ville være at undgå CVS, så det
og lignende, men lidt eller ingen vejled-
ikke bliver en negativ barriere i barnets
ning i brug af remedierne.
indlæring.
Da det er hurtigt at rådgive efter
vejledningen, ville det i fremtiden kun-
KONKLUSION
ne indgå i den rådgivning, der allerede
Samlet var der i forsøget en statistisk
foregår omkring skærmarbejde, hvor fo-
signifikant fremgang i OSDI-skemaet på
kus på nuværende tidspunkt ligger mere
21%. I CISS-skemaet var der en tendens
på skeletmuskulaturen og optik. Lige-
til, at vejledningen hjalp på CVS-symp-
ledes vil det være et supplement til den
tomer. Vi kan konkludere, at visuel
behandling, optometristerne allerede
hygiejne hjælper til at mindske gener
yder i forvejen i form af skærmbriller.
ved CVS, men for at kende til det kor-
18
| OPTIKEREN
Hele opgaven kan læses på link: goo.gl/
GP0ZpY
Referenceliste
1: A
nshel, J, 2005, Visual Ergonomic, 1. edition,
Taylor & Francis Group.
2: Birnbaum, M., 1993, Optometric Management of nearpoint vision disorders, 1. edition,
Butterworth Heinemann.
3: Sheedy, J., 2003, Diagnosing and treating
computer-related vision problems, 1. edition,
Butterworth Heinemann.
4: Bhanderi, D., Choudhary, S. & Doshi, V. G.,
2008, A community-based study of asthenopia in computer operators, Indian Journal
of Opthalmology, vol. 56, no. 1.
5: Yan, Z. et al., 2008, Computer vision syndrome: A Widely spreading but largely unknown
epidemic among computer users, Computers in Human Behavior, vol. 24, no. 5.
6: Rosefield, M., 2011, Computer vision syndrome: A review of ocular causes and potential
treatments, Opthalmic & physiological optics, vol. 31, no. 5.
7: A
nkrum, D. R., 2015, New Visuel Considerations At Computer Workstations, http://
www.allscan.ca/ergo/vangle2.htm, Updated
unknown, Cited 11/12-2015, Ref Type: Electronic Citation.
8: Ripple, P. H., 1952, Variation of Accommodation in Vertical Directions of Gaze, American
Journal of Ophthalmology (tidsskriftkopi).
9: B
lehm, C. et al., 2005, Computer vision syndrome: A review, Survey of Ophthalmology,
vol 50, no. 3.
10: A
merican Optometric Association 2012
http://www.aoa.org/newsroom/the-21stcentury-eye-three-ways-to-protect-yourvision?sso=y, Updated 21/01-2012, Cited
28/01-2016, Ref Type: Electronic Citation.
11: A
lam, A. K. M S., 2009, Computer Vision
Syndrome, The Orion Medical Journal, vol.
32, no. 3.
Oplev
teknologien
Lad kunderne opleve deres brilleglas,
før de køber dem.
Ved hjælp af kundernes faktiske ordinerede styrke giver Hoya Vision Simulator
dig mulighed for at vise en meget præcis AR/VR*-gengivelse af de optiske
virkninger af forskellige glasdesigns og overfladebehandlinger. Hoya Vision
Simulator udvisker grænserne imellem den virtuelle og den individuelle
virkelighed og giver dine kunder mulighed for at træffe de valg der fungerer
bedst for dem, således at de kan forbedre deres syn.
(*AR= Augmented Reality, VR = Virtual Reality)
www.hoya-vision-simulator.com
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN
Klinisk undersøgelse af fiskeolie og
krill-olies indvirkning på optagelsen af
lutein og zeaxanthin i pigmentlaget i
macula
/// AF SABINE NIEMANN LILLESØ
Aldersrelateret maculadegeneration
PROBLEMFORMULERING
(AMD) er den hyppigste årsag til svær
Er der forskel på optagelsen af lutein
synsnedsættelse i Danmark hos perso-
og zeaxanthin, når det kombineres en-
ner fra 50 år og opefter. Cirka 80.000
ten med krill-olie eller med fiskeolie?
danskere har i større eller mindre grad
Og sker optagelsen af lutein og zea-
synsnedsættelse som følge af syg-
xanthin hurtigere i kombination med
dommen. AMD er ansvarlig for 90% af
krill-olie end med fiskeolie?
alle registrerede patienter med alvorligt synstab, og det er den hyppigste
METODE
årsag til social blindhed i Danmark.
Undersøgelsen er foretaget ved gen-
Sygdommen rammer mange menne-
nemførelse at et klinisk, kvantitativt fol-
sker, og da sygdommen er aldersre-
low-up studie af fiskeolie og krill-olies
lateret, er det et stigende problem, da
indvirkning på optagelsen af lutein og
gruppe. Testpersonerne fik målt den
befolkningen bliver ældre og ældre.
zeaxanthin i macula. 60 personer på
optiske densitet af macula pigment
55 år eller derover medvirkede i under-
(MPOD) ved hjælp af macula pigment
pigment, lutein og zeaxanthin kan
søgelsen. Testpersonerne var tilfældigt
screener, MPS II. Målemetoden er
spille en rolle i forhold til at reducere
fordelt i to grupper med 30 personer i
baseret på heterochromatic flimmer
udviklingen og progressionen af AMD.
hver gruppe.
fotometri.
Flere studier peger på, at macula
Der findes flere forskellige kosttilskud
De to testgrupper indtog to for-
Testpersonerne blev målt tre gange,
på markedet, som indeholder lutein
skellige kosttilskud med lutein og zea-
ved opstart og efter henholdsvis 2 og
og zeaxanthin. Et af dem er Ophtamin,
xanthin. Der er taget udgangspunkt i
4 måneder. Ændringerne i MPOD vær-
som også indeholder fiskeolie, vita-
et eksisterende kosttilskud, ophtamin,
dierne er analyseret ved hjælp af parret
miner og mineraler. Der er forskel på
som indeholder traditionel fiskeolie,
og u-parret t-test, og derudover er der
optagelsen af fiskeolier, og ud fra et
lutein, zeaxanthin, vitaminer og mine-
beregnet gennemsnitlig stigning i pro-
klinisk studie konkluderes det, at hvis
raler. Ud fra dette tilskud er der pro-
cent af MPOD værdierne.
lutein indtages sammen med krill-olie,
duceret et lignende kosttilskud, men
øges optaget af lutein med otte gange
hvor den traditionelle fiskeolie er er-
RESULTATER
i forhold til, hvis lutein indtages i ren
stattet med krill-olie. Testgruppe 1 fik
Målinger viser, at der i gennemsnit over
form. Derfor kan det være interessant
således et kosttilskud med fiskeolie,
tid sker en stigning i MPOD-værdierne
at undersøge, om der er forskel på
og testgruppe 2 fik et kosttilskud med
ved testpersonerne både i testgruppe
optagelsen af lutein og zeaxanthin i
krill-olie.
1, som fik kosttilskud med traditionel
kombination med traditionel fiskeolie
eller i kombination med krill-olie.
20
| OPTIKEREN
Undersøgelsen er foretaget over en
periode på fire måneder for hver test-
fiskeolie, og i testgruppe 2, som fik kosttilskud med krill-olie. Nedenstående
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
MPOD værdi
Gennemsnitlige stigning i MPOD værdierne
0,48
0,47
0,46
0,45
0,44
0,43
0,42
0,41
0,4
0,39
0,38
0,37
0,36
0,35
Gruppe 1 - Højre øje
Gruppe 1 - Venstre øje
Gruppe 2 - Højre øje
Gruppe 2 - Venstre øje
1. måling
2. måling
3. måling
Målingerne viser, at der er en signifikant forskel i MPOD-værdierne efter fire
måneders tilskud, både for testgruppe 1 (p = 0,0012) og
testgruppe 2 (p =
PERSPEKTIVERING
graf viser den gennemsnitlige stigning af
MPOD-værdierne
for de to grupper
for
0,00000000144),
og der
både højre øje og venstre øje ved første
optaget af lutein og zeaxanthin øges
Der er endnui ikke
nogen behandover
tid,signifikant
og at der sker et forskel
større optagi stigningen
ses
en
MPOD-
værdierne
i de
toto grupper
måling,
anden måling
efter
måneder
lingsform for tør AMD, derfor er det
af lutein og zeaxanthin i kombination
i med
forhold
tilend
hinanden
væsentligt at se på, hvordan man
krill-olie,
hvis lutein og(p
zea-= 0,0029).
og tredje måling efter fire måneder.
bedst muligt kan hjælpe de menxanthin kombineres med traditionel fiDen gennemsnitlige procentvise
stigning i MPOD-værdierne
efter fire måneders
Målingerne viser, at der er en sig-
skeolie efter fire måneders tilskud.
nesker, som har tør AMD. Når man
get af lutein og zeaxanthin steget med
egenskaber og dets evne til at sænke
tilskud
eri MPOD-værdierne
7% i testgruppe 1 og
i testgruppe
måneders
nifikant
forskel
kigger påto
luteins
og zeaxanthins
Efter20,5%
fire måneders
tilskud er opta- 2. Efter
efter fire måneders tilskud, både for
tilskud ses der ikke en signifikant
forskel i stigningen i udviklingen
MPOD-værdierne
i de to
testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgrupog progressionen af AMD,
20,5% i testgruppe 2, som fik tilskud
pe
2 (p = 0,00000000144),
med(p
krill-olie,
og 7% i testgruppe
grupper
i forhold og
tilder
hinanden
= 0,3465),
men 1,der
er det
at optaget
af lutein i
ses
envæsentligt,
signifikant
forskel
ses en signifikant forskel i stigningen i
som fik tilskud med fiskeolie.
og zeaxanthin sker hurtigst og bedst
hold til hinanden (p = 0,0029).
optaget af lutein og zeaxanthin sker
beskyttelse mod AMD, således risiko-
hurtigere i kombination med krill-olie
en for yderligere synstab nedsættes.
MPOD værdierne
i testgruppe
2 erefter
to måneders
tilskud
(pfor=
0,0164).
MPOD-værdierne
i de to grupper
i formuligt
at give
den bedst mulige
Der
ikke signifikant
belæg for, at
Den gennemsnitlige procentvise
Konklusion
stigning
i MPOD-værdierne efter fire
måneders tilskud er 7% i testgruppe 1
i forhold til fiskeolie efter to måneders
Viden fra denne undersøgelse
tilskud, men der ses en signifikant for-
omkring, hvorledes optagelsen af
Ud fra undersøgelsesresultaterne
er der statistisk signifikant
belæg for, at
lutein og zeaxanthin øges ved at anskel i MPOD værdierne i testgruppe
og 20,5% i testgruppe 2. Efter to måne-
ders
tilskud ses
ikke en signifikant
2. Der ses
en gennemsnitlig
optaget
afderlutein
og zeaxanthin
øges
over tid, stigning
og ati
forskel i stigningen i MPOD-værdierne i
MPOD-værdierne for begge grupper,
krill-olie
i stedet for
traditionel
dervende
sker
et større
optag
af
lutein
ogi forhold
zeaxanthin
kombination
med
de
to grupper
til hinandeni (p
=
og optaget af
lutein krill-olie,
og zeaxanthin end
er
fiskeolie i kosttilskud med lutein og
hvis
lutein
zeaxanthin
zeaxanthin,
giverog
anledning
til at vur-
0,3465), men der ses en signifikant for-
dere, hvorvidt det kan lade sig gøre
større i kombination med krill-olie
kombineres med traditionel4%
fiskeolie
efter fire måneders
tilskud.
skel i MPOD værdierne i testgruppe 2
i forhold til kombination med fiskeolie
at producere bedre kosttilskud, hvor
Efter
fire måneders
tilskud er
lutein og zeaxanthin
medoptag af
efter
to måneders
tilskud (p = 0,0164).
patienternesteget
opnår et bedre
efteroptaget
to månedersaf
tilskud.
Ud fra dette konkluderes det, at
macula-pigment og derved får den
20,5% i testgruppe 2, som krill-olie
fik tilskud
med krill-olie, ogmest
7%optimale
i testgruppe
1, som
beskyttelse i forhold til
øger optagelsen af lutein
KONKLUSION
Ud
undersøgelsesresultaterne
er
fikfratilskud
med fiskeolie.
og zeaxanthin i forhold til traditionel
der statistisk signifikant belæg for, at
fiskeolie.
AMD. O
OPTIKEREN
| 21
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
LENSACT –
ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE
KONTAKTLINSEBRUGERE
LensAct hjælper med at indsamle data fra de enkelte
patienter omkring, hvordan de oplever brugen af deres
eksisterende kontaktlinser eller de kontaktlinser, som de
har på prøve.
”Metoden er simpel og meget brugervenlig. Patienten får udleveret
en iPad med nogle enkle spørgsmål
omkring syns- og bærekomfort samt
sundhed, som skal besvares, medens
patienten er i butikken. Svarene vil
umiddelbart kunne ses på et patient-
/// AF PERNILLE HARTON, PR-RÅDGIVER
kort/dashboard således, at optikeren
hurtigt kan danne sig et overblik over,
M
ange patienter oplever,
markedet. Dette kundesegment vender
hvor justeringerne skal ske. Bliver pa-
at de ikke er fuldt ud
som regel ikke tilbage, da de har fået en
tienten og optikeren enige om, at der
tilfredse med de kon-
overbevisning om, at kontaktlinser ikke
skal prøves en ny linsetype, kan pa-
taktlinser, som de får
er noget for dem.
tienten downloade lensact appen, hvor
hos egen optiker. År-
Ud over patienterne oplever opti-
kundetilfredsheden bliver målt i prøve-
sagerne kan være mange, f.eks. sidder
keren også en frustration over ikke at
perioden, fortæller Christian Overgaard,
linserne ikke helt, som de skal, synet
kunne imødekomme patientens behov,
development director i LensAct.
bliver ikke 100% forbedret, eller patien-
og at et stort kundepotentiale og her-
terne oplever, at de får røde eller tørre
med indtjening går tabt.
Ved at implementere LensAct systemet vil optikeren opnå at mindske drop
øjne. Dette resulterer ofte i, at patien-
Thomas Agerholm, som har arbejdet
terne fravælger kontaktlinser til fordel
i kontaktlinse-branchen i mange år, har
mindst øge indtjeningen. Endvidere vil
for briller. Ifølge The Vision Council er
været vidne til dette problem længe og
implementering af systemet minimere
det hele 69% af patienterne, der er util-
satte sig for at finde en løsning. Hvor-
spildtid både for patienten og optikeren.
fredse, og 10% fravælger kontaktlinser-
dan kan optikeren spore sig mere ind
ne helt hvert år i Danmark.
på patientens behov og derved fasthol-
i udvalgte butikker landet over og vil
de patienten som kontaktlinsebruger?
blive præsenteret på Dansk Optome-
Problemet er ifølge grundlægger
af LensAct Thomas Agerholm, at når
”Løsningen er at indsamle data fra
out, øge kundetilfredsheden og ikke
Systemet bliver i øjeblikket testet
tri og Kontaktlinse Konference, hvor
optikeren spørger patienterne, om de
de enkelte patienter omkring, hvordan
deltagerne kan afprøve systemet og få
er tilfredse med deres kontaktlinser,
de oplever brugen af deres eksisteren-
yderligere informa-
er de ofte rimeligt positive, fordi de
de kontaktlinser eller de kontaktlin-
tioner om sy-
ikke er klar over, at linserne rent faktisk
ser, som de har på prøve. Optikeren/
stemet.
kan blive endnu bedre ved at målrette
butikken eller kæden får således også
spørgsmålene på flere parametre for
adgang til en lang række værdifulde
herved at gøre patienterne så tilfredse
statistikker, som kan bruges målrettet i
som overhovedet muligt. Dette resul-
forhold til patienterne, og som endvi-
terer ofte i, at patienterne holder op
dere giver en indsigt i den overordnede
med at bruge linserne, og derfor ser vi
kundetilfredshed pr. produkt,” fortæller
så markant et dropout på kontaktlinse-
Thomas Agerholm.
22
| OPTIKEREN
HØR
OM
DET
PÅ DA
NSK O
PTOM
OG K
ET
O
KONF NTAKTLIN RI
S
EREN
CE 20 E
16
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
LensAct
Udviklingsdirektør Christian Over-
løsningen har et tilhørsforhold til
gaard er ansvarlig for udarbejdel-
den virkelighed, patienter, optikere
sen af kravspecifikationen samt
og butiksejere befinder sig i.
programmeringen af LensAct.
CEO Thomas Agerholm er an-
Christian studerer informationsvi-
svarlig for overordnet udvikling
denskab på Aarhus Universitet.
af LensAct. Thomas har arbejdet i
Christian stiftede i 2014 virksom-
kontaktlinsebranchen i mere end 7
heden CO Visuals og har arbejdet
år og har stor erfaring med de ud-
med markedsføring for medicinal-
fordringer, branchen har.
Christian Overgaard
varefirmaer og klinikker indenfor
kontaktlinseindustrien.
Thomas har de sidste 5 år arbejdet
Christian har haft hyppig kontakt
på løsninger på, hvordan der kan
med optikere, butikschefer og le-
laves virkningsfulde værktøjer til at
verandører og benytter denne for-
mindske dropout ” og dermed sikre
ståelse til at udarbejde LensAct, så
flere tilfredse kontaktlinsekunder.
Thomas Agerholm
倀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀
椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最
䔀爀 搀甀 猀攀渀椀漀爀ⴀ漀瀀琀椀欀攀爀 猀漀洀 欀甀渀渀攀 琀攀渀欀攀 搀攀最  琀爀愀瀀瀀攀 渀攀搀㼀 䈀攀猀琀攀洀洀攀 愀爀戀攀椀搀猀洀攀渀最搀攀渀 猀攀氀瘀㼀
䐀甀 猀漀氀最琀攀 欀愀渀猀欀樀攀 戀甀琀椀欀欀攀渀 昀漀爀 渀漀攀渀 爀 猀椀搀攀渀Ⰰ 栀愀爀 渀礀琀琀 昀爀椀栀攀琀攀渀Ⰰ 洀攀渀 猀愀瘀渀攀爀 氀椀琀琀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ 戀爀愀渀猀樀攀渀 漀最 昀愀最攀琀㼀 䴀愀渀最攀 栀愀爀 攀爀昀愀爀琀 愀琀 搀攀琀 欀愀渀 瘀爀攀 攀渀 搀爀氀椀最 椀搀攀ᤠ 漀最 戀爀 猀氀甀琀琀攀  樀漀戀戀攀⸀ 䴀攀渀 搀攀琀 攀爀 搀攀琀 搀攀 昀氀攀猀琀攀 最樀爀⸀ 伀昀琀攀 昀漀爀搀椀 愀琀
愀氀琀攀爀渀愀琀椀瘀攀爀 椀欀欀攀 昀椀渀渀攀猀⸀ 伀瘀攀爀猀欀爀椀昀琀攀渀 琀椀氀氀漀琀 瘀椀 漀猀猀  氀渀攀 昀爀愀 伀瀀琀椀欀攀爀攀渀 渀爀 ㈀⸀ 嘀椀 栀愀爀 猀攀氀瘀昀氀最攀氀椀最 漀最猀 瀀渀椀渀最 昀漀爀 搀攀 猀漀洀
栀愀爀 渀搀搀 瀀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀Ⰰ 洀攀渀 欀愀渀 琀攀渀欀攀 猀攀最  樀漀戀戀攀 渀漀攀 椀最樀攀渀⸀
䄀氀搀攀爀 攀爀 椀渀最攀渀 栀椀渀搀爀椀渀最 栀瘀椀猀 搀甀 栀愀爀 栀漀氀搀琀 欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀 瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀 攀爀 渀礀猀最樀攀爀爀椀最 瀀 搀攀琀 猀漀洀 猀欀樀攀爀 爀甀渀搀琀 搀攀最Ⰰ 漀最 栀愀爀 愀爀戀攀椀搀猀氀礀猀琀 漀最 攀渀最愀猀樀攀洀攀渀琀 椀 戀攀栀漀氀搀⸀ 一爀 搀甀 瘀椀氀 愀爀戀攀椀搀攀 漀最 栀瘀漀爀 洀礀攀 戀攀猀琀攀洀洀攀爀 搀甀 猀攀氀瘀⸀
吀愀 欀漀渀琀愀欀琀 洀攀搀㨀 䴀攀爀攀琀栀攀 䜀爀渀渀攀瘀椀欀Ⰰ 琀氀昀㨀 㐀㜀 㤀㐀㠀 㜀㌀ ㄀㌀㈀ 洀攀爀攀琀栀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀 攀氀氀攀爀
䈀攀渀琀攀 䠀漀氀搀攀渀Ⰰ 琀氀昀㨀 㐀㜀 㤀㔀㄀ 㜀 㠀　㐀 戀攀渀琀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀
猀 昀爀 搀甀 栀爀攀 洀攀爀 漀洀 樀漀戀戀攀渀Ⰰ洀甀氀椀最栀攀琀攀渀攀 漀最 戀攀琀椀渀最攀氀猀攀爀⸀
伀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀 戀氀攀 猀琀愀爀琀攀琀 椀 ㈀　㄀㈀ 愀瘀 䨀漀渀 䨀爀最攀渀猀攀渀 漀最 吀漀洀 䘀氀攀洀洀椀渀最⸀
䘀漀爀爀攀琀渀椀渀最猀椀搀攀攀渀 瘀愀爀 甀琀氀攀椀攀 愀瘀 瘀椀欀愀爀攀爀 漀最 爀攀欀爀甀琀琀攀爀椀渀最 琀椀氀 漀瀀琀椀欀攀爀戀爀愀渀猀樀攀渀
椀 一漀爀最攀⸀ 䐀攀琀 瘀椀猀琀攀 猀攀最 愀琀 戀攀栀漀瘀攀琀 瘀愀爀 猀琀漀爀琀 漀最 猀攀氀猀欀愀瀀攀琀 攀爀 椀 搀愀最
瘀攀氀攀琀愀戀氀攀爀琀 洀攀搀 ㈀　漀瀀琀椀欀攀爀攀 猀漀洀 樀漀戀戀攀爀 椀 欀漀爀琀攀 漀最 氀愀渀最攀 瘀椀欀愀爀椀愀琀攀爀 椀
一漀爀最攀 漀最 匀瘀攀爀椀最攀⸀ 䠀攀渀瘀攀渀搀攀氀猀攀渀攀 昀爀愀 匀瘀攀爀椀最攀 栀愀爀 欀漀洀洀攀琀 甀琀攀渀 猀瀀攀猀椀攀氀氀
戀攀愀爀戀攀椀搀攀氀猀攀 昀爀愀 瘀爀 猀椀搀攀⸀ 䐀攀琀 最樀爀 愀琀 瘀椀 猀愀琀猀攀爀 愀欀琀椀瘀琀 瀀 搀攀琀 猀瘀攀渀猀欀攀
洀愀爀欀攀搀攀琀 攀琀琀攀爀 猀漀洀洀攀爀攀渀 ㈀　㄀㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀 攀爀 欀攀渀搀攀 漀最 瘀椀
琀爀攀渀最攀爀 昀氀攀爀攀 漀瀀琀椀欀攀爀攀⸀ 一漀攀 昀漀爀 搀攀最㼀
OPTIKEREN
| 23
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
TRÆTTE ØJNE I EN
DIGITAL TID ER ET
KÆMPE PROBLEM
Vores øjne udfordres af pc’er, smartphones og tablet-pc'er. Mere end 60% af respondenterne
i en amerikansk undersøgelse oplever træthed i øjnene mere end én gang om ugen, og ifølge
amerikanske forskere får brugerne ikke den hjælp, de har brug for, på grund af manglende
dialog med deres optiker.
/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION
V
ores øjne er ikke byg-
manente øjenskader. Symptomerne
raturen, men dog i begrænset omfang
get til at stirre på digi-
kan være utydeligt syn, tørre og irrite-
i sammenhæng med den stigende ud-
tale skærme hele da-
rede øjne, øjentræthed, nakkesmerter
bredelse af digitale enheder. Derfor har
gen, men ikke desto
og hovedpine.
to amerikanske forskere ved Indiana
mindre bruger mange
Astenopi er godt beskrevet i litte-
University School of Optometry, Dawn
af os computer, smartphones og tablets i timevis hver dag. Resultatet for
mange af os er trætte og ømme øjne,
og selv hovedpine - alle symptomer på
digital belastning af øjnene. Generne er
BEHANDLING AF CVS
forskellige fra person til person og kan
Computer Vision Syndrome (CVS) behandles og forebygges på følgende måde:
variere over tid.
• Find dit "sweet spot", det vil sige der, hvor du ser optimalt. Vores øjne rettes
De syns- og øjenproblemer, som
naturligt udad og nedad. For at understøtte dette kan du placere computer-
opstår på grund af for meget tid ved
skærmen, så skærmens midtpunkt befinder sig 5 til 10 cm under øjenhøjde
computeren, kaldes med et samlet be-
og 50 til 70 cm fra øjnene.
greb for CVS (Computer Vision Syndrome) eller computerøjne. Men kært barn
har mange navne. I den medicinske
litteratur kaldes trætte øjne eller digital
øjentræthed for astenopi.
Astenopi er en betegnelse, der hen-
• Juster belysningen. Sørg for, at du har god belysning, men placer computerskærmen og lyskilder, så du ikke blændes.
• Anvend antirefleksbehandlede skærme. Et antirefleksfilter, som kan sættes på
skærmen, kan mindske reflekser, når mulighederne for at påvirke omgivende
lyskilder er små eller ikke eksisterende.
• Hold pauser og blink ofte. For at undgå at anstrenge øjnene bør du hvile øj-
viser til en række symptomer, hvor
nene 15 minutter hver anden time, og lad øjnene skifte fokus ved at se dig
man føler ubehag, når man ser på
omkring i rummet hvert 20. minut. Når du blinker, genfugtes øjnene, hvilket
noget – ofte i længere tid ad gangen.
mindsker risikoen for at få tørre øjne.
Selv om det ofte er smertefuldt, medfører anstrengelse af øjnene ikke per24
| OPTIKEREN
Kilde: Cooper Vision
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
Vores øjne er ikke bygget til at stirre på digitale skærme hele
dagen, men ikke desto mindre bruger mange af os computer, smartphones og tablets i timevis hver dag. Resultatet for
mange af os er trætte og ømme øjne, og selv hovedpine - alle
symptomer på digital belastning af øjnene.
Meyer og Pete Kollbaum, for nylig un-
svarede, at de oplever det mere end
og hvilke risici det medfører for syns-
dersøgt, hvor udbredt træthed i øjnene
én gang om ugen. Kun 12% oplevede
og øjenproblemer.
egentlig er.
træthed i øjnene mindre end én gang
om måneden.
60% OPLEVER TRÆTHED I ØJNENE
Ifølge undersøgelsen fra The Vision
Council er det også værd at bemærke, at 27% ikke er klar over, at der rent
MERE END ÉN GANG OM UGEN
HVAD KAN OPTIKEREN GØRE?
faktisk findes f.eks. specielle computer-
609 respondenter i alderen 18-39 år,
At der er en klar sammenhæng mellem
briller, der kan beskytte øjnene
der hverken bruger multifokale briller
træthed i øjnene og brug af digitale
mod digital belastning.
eller formfaste linser, er blevet spurgt
enheder, dokumenterer en 2016-un-
om, hvor ofte de oplever træthed i
dersøgelse fra amerikanske The Visi-
øjnene, der blev defineret som: ”Træt-
on Council. Mere end 9 ud af 10 med
hed i øjnene er det fysiske ubehag, du
træthed i øjnene bruger således digi-
føler i dine øjne efter at have tilbragt
tale enheder i minimum to timer hver
tid i løbet af dagen foran en digital
dag. Set med optikerøjne er det be-
skærm, som f.eks. en computer eller
kymrende, at 90% ifølge undersøgelsen
en smartphone”. Med udgangspunkt
ikke taler med deres optiker om, hvor-
i denne definition svarede mere end
dan de bruger digitale enheder. Der er
en fjerdedel (27,5%) af de adspurgte,
således meget, der taler for, at mange
at de oplever træthed i øjnene mindst
undervurderer, hvor meget tid de rent
én gang om dagen, og mere end 60%
faktisk bruger f.eks. deres smartphone,
‹
HØR
OM
DET
PÅ DA
NSK O
P
OG K
ONTA TOMETRI
KT
KONF
EREN LINSE
CE 20
16
OPTIKEREN
| 25
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
2O16
‹
Mange kæmper altså med symptomer
på træthed i øjnene i forskellig grad, og
alligevel er det de færreste kunder, der
11 %
giver udtryk for deres bekymringer og
1x om
ugen
symptomer, når de er hos deres optiker.
10 %
Optikeren spørger derfor Pete Kollbaum,
2-3 x om
måneden
hvorfor det efter hans opfattelse er så
Mere end
1 x pr. uge
få patienter, der giver udtryk for deres
4%
symptomer på træthed i øjnene over
1 x om måneden
for deres optiker.
”Det er der nok flere grunde til. Min
teori er, at patienterne tror, det er "normalt", og/eller der ikke kan gøres noget
35 %
12 %
Mindre end
1 x om
måneden
ved det. Jeg tror, det skyldes, at hvis vi
14 %
er vant til at se eller føle på en bestemt
Mere end
1 x dagligt
måde, er det ikke før, vi oplever noget
13,5 %
1 x dagligt
andet, at vi indser, det kan være anderledes. For eksempel ved nærsynede
børn ikke, at det er meningen, at de skal
se bladene på træerne, indtil de får deres første par briller. Håbet er, at hvis vi
som øjenbehandlere specifikt spørger
To amerikanske forskere, Dawn Meyer og Pete Kollbaum, har undersøgt, hvor udbredt
træthed i øjnene egentlig er. 27,5% oplever træthed i øjnene mindst én gang om dagen,
og mere end 60% svarede, at de oplever det mere end én gang om ugen. Kun 12% oplevede træthed i øjnene mindre end én gang om måneden.
ind til, hvad kunderne oplever, kan vi
hjælpe langt bedre, uanset hvilke problemer de har.”
problem-fokuseret undersøgelse,
fortable så lang tid i løbet af dagen,
hvor vi koncentrerer os om at stille
som du ønsker?”
HVORFOR IKKE MERE DIALOG?
ja/nej spørgsmål og spørge ind til de
Mange af de problemer, patienterne
problemer, patienten giver udtryk for,
tror jeg, vi først er ved at lære om år-
oplever, kan altså løses ved bedre dia-
og som vi ved, vi kan løse. Men ef-
sager, virkninger, sammenhænge og
log. Men hvorfor er optikerne, efter
terhånden som vores muligheder for
mulige behandlinger, og vi har brug for
Pete Kollbaums opfattelse, ikke bedre til
at hjælpe er blevet bedre, er der flere
at vide meget mere. Men måske har vi
at stille de rigtige spørgsmål?
og flere spørgsmål, vi bliver nødt til at
nu for første gang nok viden til på en
stille. Vi skal i højere grad bruge åbne
logisk og systematisk måde at gøre no-
er enig i, at det rent teoretisk er nemt,
spørgsmål, som går ud over “if it ain’t
get ved de symptomer, vores patienter
men jeg tror, vi, inklusive mig selv, føler
broke don’t fix it”-filosofien, som vi
oplever. Så forhåbentlig, mens vi alle
os pressede på tiden, og så har vi en
har lært på Optikerskolen, så vi risi-
fortsætter med at lære mere om træt-
naturlig tendens til at udføre en meget
kerer at få en længere undersøgelse
hed i øjnene, nye effektive produkter
”Det er et interessant spørgsmål. Jeg
26
”Med hensyn til træthed i øjnene
og få flere
bliver tilgængelige, og vi bliver dygtige-
problemer,
re til at stille de rigtige spørgsmål, kan
Pete Kollbaum er lektor og prode-
vi skal løse.
vi måske løse problemer, som vores
kan for forskning samt direktør
F.eks. spør-
patienter måske ikke var klar over, de
for Borish Center for Ophthal-
ge noget i
havde. Så selv om flere åbne spørgsmål
mic Research ved Indiana
retning af:
kan forlænge vores undersøgelser, og
University School of Opto-
”Føler du,
vi kan komme til at skulle løse endnu
metry. Pete Kollbaum har
at dine øjne
flere problemer for vores patienter, er
publiceret utallige artikler og
og/eller
det samtidig en mulighed for at overgå
modtaget adskillige priser.
kontaktlin-
deres forventninger og forbedre deres
ser er kom-
tilfredshed.”
| OPTIKEREN
O
Forum for Neurooptometrisk Synstræning holder årsmøde
fredag den 28. oktober 2016 kl. 12.45–18.00
på Radisson Blu i Aarhus.
lægge sit årsmøde i forbindelse med Optometri og Kon-
ÅRSMØDET ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSE
FOR NEUROOPTOMETRI.
taktlinse Konferencen 2016, hvilket giver mulighed for at
Kontakt Optikerforeningen for yderligere information.
Forum for Neurooptometrisk Synstræning har valgt at
opleve en weekend med mange aspekter inden for optometrien.
På årsmødet kan du være med til at vælge de nye medlemmer af styregruppen og høre Susanne Stenbo Sonne
og Anne Preisler fortælle om deres vej gennem uddannelsen til Fellowship of College of Optometrists in Visual
Development.
Torben Helstrup vil præsentere aktuelle emner, som
Torben Helstrup
Anne Preisler
Susanne Stensbo
er blevet drøftet i Forum for Neurooptometrisk Synstrænings lokalgruppe i København: Udviklingen af synssan-
Forum for Neurooptometrisk Synstræning er et
sen og støttesanserne, vigtige egenskaber for det opto-
forum under Optikerforeningen. Formålet er at
metriske apparat, top-down og buttom-up tankegangen
fremme og styrke interessen for visuel terapi og at
og træningsbehandling.
opnå anerkendelse af arbejdet med visuel terapi.
PASSION FOR HØJ SERVICE, SUPPORT
OG BRUGERVENLIGE IT-LØSNINGER
VORES PASSION ER:
•
•
at give dig mere tid til kunderne
at opfylde kundernes behov for
booking 24 timer i døgnet.
•
•
•
at sikre dine data ved virus og nedbrud
at tage ansvar for din backup
at automatisere til fornuftige priser
Vi ses på Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonferencen
i Århus den 29-30. oktober 2016
WWW.OPTIKIT.DK
DIN TOTALLEVERANDØR I NORDEN
OptikIT Ann_200X148_0816.indd 1
OPTIKEREN
| 27
10/08/16 09:57
FIRMAPROFIL
NYT FORÅR FOR MARIMEKKO
I mere end 50 år har Marimekko været kendt som et designikon fra Finland. Nu lancerer
finnerne både solbriller og almindelige briller. Målet for damekollektionen er som, det hele
tiden har været for firmaet: At bringe glæde ind i hverdagen.
/// TEKST OG FOTO: DAG ØYVIND OLSEN, OVERSAT AF BJARNE HANSEN. ARTIKLEN ER BRAGT I DET NORSKE OPTIKEREN
er er sket meget, siden
D
ægteparret Armi og
Viljo Ratia udvikle-
den kendte Marimekko-valmue malet
på Finnairs fly.
Selv om der var turbulens i firma-
de Marimekko om-
et både i 60’erne og 70’erne, var det
kring køkkenbordet i
først efter at Armi Ratia døde i 1979 i
1951, til den globaliserede
en alder af 67 år, at firmaet revnede.
verden brandet er en del af i dag. Sel-
Ingen kunne åbenbart udfylde skoene
skabet blev drevet af idealister, som tog
efter den visionære og kre-
store chancer, der lykkedes – selv om
ative grundlægger. Firmaet
Marimekko oplevede store problemer i
kom først på banen igen i
1980’erne og også før det.
1990’erne med nye ejere,
Viljo Ratia startede Printex, et lille
frisk kapital og nye de-
tekstiltrykfirma i 1949, medens hu-
signere. I 2008 oplevede
struen Armi var lidenskabeligt optaget
Marimekko et boom, som
af design og produktion. Hun ønske-
har gjort firmaet mere kendt
de at lave modetøj i glade farver og
end nogensinde. Der er blevet lanceret
spændende mønstre – netop det, som
nye produkter i en lind strøm,
Marimekko blev kendt for. I første om-
alt fra glas og bestik til lamper
gang var målet at lave et selskab, der
og nu briller.
producerede alle typer klæder og til-
Et år før sin død formule-
behør, og i 1951 så Marimekko dagens
rede Armi Ratia sin vision for
lys. Året efter åbnede ægteparret den
firmaet således: ”At være til
første butik i den finske hovedstad.
stede i folks hverdag og få vores
De fik hurtigt opmærksomhed. Tøjet
hemmelige drømme til at gå i opfyl-
skulle være løst og give bevægelses-
delse. Hverken mere eller mindre.”
frihed. Sammen med et designteam
Hvad kendetegner så den nye bril-
havde Armi ramt rigtigt. Tøjet fik stor
lekollektion? Vil den blive ikonisk? Det
opmærksomhed uden for landets
bærende i mange af
grænser, og i 1960 købte Jacqueline
brillerne er far-
Kennedy syv Marimekko-kjoler. Den
verigdommen
amerikanske præsidentfrue blev foto-
kombineret
graferet i kjolerne, og Marimekko blev
med varemær-
internationalt kendt som både et fæ-
ket med meget
nomen og en hel livsstil.
synlige mønstre
Selv om Viljo ikke ønskede, at Mari-
og kreative
mekko skulle blive kendt for blomster-
kontraster.
mønstre, er det netop valmuen Unikko,
Producenten
der er blevet signaturen for brandet.
Mondottia og Marimekko
Den dukker frem overalt, og i dag er,
beskriver det selv som livsglæde. O
28
| OPTIKEREN
Advertorial
”HER VIL JEG
ARBEJDE EN DAG!”
Som nybagt student gik Gitte Mose ind i en Louis Nielsen-butik for at få et par briller, og konceptet
tiltalte hende. ”Jeg sagde: Her vil jeg arbejde en dag! Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville
være optiker. Medarbejderne er så fantastiske, og jeg er begejstret for konceptet – så jeg ville
gerne være en del af det.” Her 14 år senere er hun optiker og ejer af butikken i Thisted.
hun for nylig taget en ny udfordring op, idet hun har overtaget den
meget mindre butik i Thisted. ”Det er skønt, at jeg nu efter at have
løbet frem og tilbage mellem to butikker kan have fuldt fokus på
én butik. Det betyder, at jeg har mere tid til at koncentrere mig om
mit team og vores kunder – det nyder jeg virkelig.”
Brede karrieremuligheder
”Jeg opmuntrer altid mit team til at lære nyt og komme videre
i livet. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan begynde som
medarbejder i vores virksomhed og derefter kan blive optiker
eller endda partner med alle de muligheder, det indebærer.
Man kan altid lære mere og tage et skridt op ad karrierestigen.”
”HOS LOUIS NIELSEN KAN
MAN ALTID LÆRE MERE
OG TAGE ET SKRIDT OP AD
KARRIERESTIGEN.”
Gitte begyndte på optikeruddannelsen i 2002, efter at hun havde
fået tilbudt et studenterjob i butikken i Holstebro. Hendes ønske
om at være en del af Louis Nielsen blev ikke bare opfyldt. Det
viste sig også, at hun havde særlige evner for optikerfaget. Da
hun afsluttede uddannelsen, modtog hun nemlig Optimusprisen
for optikstuderende. ”Det var en dejlig anerkendelse af alt det
hårde arbejde! Og min fornemmelse angående Louis Nielsen var
rigtig: Det er et virkelig godt sted at arbejde.”
“Før Louis Nielsen kom ind på markedet, var briller temmelig
dyre. En del mennesker besøgte ikke en optiker i over 10 år,
fordi de syntes, det var for dyrt. Så da Louis Nielsen gik ind
på markedet, kunne de endelig købe kvalitetsbriller til en
overkommelig pris og dermed få et bedre syn! Det koncept
tiltalte mig rigtigt meget.”
”Som optiker hos Louis Nielsen får man lov til at fokusere
helt og holdent på sit fag. Det professionelle team omkring dig
tager sig af mange andre opgaver: booking af aftaler, fortest,
nethindefotografering, dispensing. Derfor er det meget vigtigt,
at ikke bare optikeren, men også de enkelte teammedlemmer
er veluddannede og med alle de uddannelsesmuligheder, vi har,
er det tilfældet hos Louis Nielsen.”
God hjælp fra kollegerne
”For mig er det fedt, at jeg får lov til at beskæftige mig med
det, jeg helst vil og samtidig eje min egen butik. Det er derfor,
jeg valgte at blive butikspartner. Det er tilfredsstillende at
have kombinationen af egen butik og et supportkontor at falde
tilbage på. Det er dejligt at være en del af et større team, så
man altid kan bede kolleger om feedback eller hjælp. Hvis man
gerne vil have sin egen butik, men ikke ønsker at klare alt selv,
er Louis Nielsen værd at overveje.”
Hvis Gittes historie har vækket din interesse og du ønsker at høre
mere om Louis Nielsen, så kontakt endelig Karsten eller besøg
vores hjemmeside. Vi håber at høre fra dig.
Karsten Spaabaek
Head of Partner Recruitment
0045-3038 3995
[email protected]
job.louisnielsen.dk
Fokus på medarbejdere og kunder
Gitte havde været optiker i butikken i Holstebro i mange år,
da hun blev ejer af begge butikker i Holstebro. Efter fire år har
OPTIKEREN
| 29
LOKALMESSE
”SYN OG BALANCE” PÅ MESSE
Malene Sværke fra samsynsklinikken ”Syn og Balance” i Nykøbing har været på messe, og det
var en både spændende og en stor succes. Der var stor interesse for at prøve de forskellige
øvelser, og der blev fyldt godt op i aftalebogen.
/// AF BJARNE HANSEN
M
alene Sværke fra sam-
Øvelserne viste sig at være både un-
synsklinikken ”Syn og
derholdende for den enkelte, de øvrige
Balance” i Nykøbing er
gæster samt de omkringliggende stan-
en aktiv optometrist
de. Malene havde fået en stand med tre
lene lavet slikkepinde med øjne på, og
med stort gå-på-mod.
åbne sider og seks stande omkring sig.
deltagerne fik først slikkepinden, når de
Malene er nystartet samsynstræner i
”Messen var en stor oplevelse, og jeg
med enten Brocks snor eller leg med
fluesmækkere og balloner.
Til børn og barnlige sjæle havde Ma-
havde lavet øjenøvelser med den.
TrainYourEyes-regi, og da hun så en
fik talt med både børn, unge og ældre
reklame for den lokale Nykøbing Fal-
om synet og kroppen. Ja, selv borgme-
deltagerne, der husker mig som ”hende
ster-messe, var der ikke langt fra tanke
steren fik en salgstale i forhold til børn,
med øjnene,” siger Malene grinende.
til handling, og hun bookede en stand.
unge og indlæringsproblemer. Vi talte
Malene fortæller, det er hårdt at
også om skolernes udfordringer med
være på messe, men også meget inspi-
og jeg havde planlagt nogle øvelser, og
læsetræning og ordblindhed,” fortæller
rerende.
jeg var meget spændt på, hvad messen
Malene med smil i stemmen.
”Jeg fik trykt plakater og brochurer,
ville byde på. Jeg vidste jo slet ikke,
”Jeg er sikker på, at der er nogle af
”Jeg har ikke noget at sammenligne
med, så det er svært at måle størrelsen af
hvordan jeg ville blive modtaget,” siger
POPULÆRT MED ØVELSER
succesen. Det var en aktiv og sjov mes-
Malene.
Malene beretter også om stor interes-
seweekend, og jeg fik spredt
se blandt de besøgende for at prøve
budskabet samtidig med,
de forskellige øvelser. Der var rigtig
at jeg fik 9 aftaler i bogen,
mange, der forsøgte sig med en tur
hvilket jeg er godt til-
med krydsede ben på walking-railen,
freds med. Jeg håber
og andre afprøvede deres afstands-
på, at det blot er
bedømmelse på spaceboardet, mens
starten, og at
nogle prøvede at udfordre sig selv
flere vil rette
med yoked prism-briller for øjnene.
henvendelse
Mange prøvede også at træne deres
i den kom-
øjenbevægelser ved at ligge under
mende tid. Jeg
bogstavbolden, eller de forsøgte sig
kan mærke på mig selv,
‹
De flotte slikkepinde med øjne på var
meget populære.
at messen var det rigtige skub for mig, og jeg
har en fed fornemmelse
i kroppen og kan næsten ikke få armene ned.
Standen er allerede booket
til næste år, hvor der skal
være fuld power på med
endnu flere aktiviteter,”
slutter en glad Malene
Sværke. O
‹
Mange får testet deres konvergens
nærpunkt af Malene Sværke.
30
| OPTIKEREN
Så er der krydsgang på
walking-railen med
yoked prism-briller på.
SiHy Revolution
Gennem clariti forenes efterspørgsel, tilgængelighed og
SiHy-teknologi for første gang. Er du klar?
Future of retail
Vores program til at dele viden, erfaringer og tips om fremtidens detailhandel og forbrugertrends med henblik på at udvikle din forretning.
Business partner
Markedets bredeste sortiment og innovative løsninger, som
hjælper dig med at leve op til alle løfter.
GA _CVN_DA_008_T_151218
Let’s grow together
• Markedets bredeste sortiment
• Merværditjenester, som udvikler hele din virksomhed
Vil du vokse med os?
Morten Tornbjerg – 21 47 88 28 Carsten Berg – 29 45 42 70 Henrik Kjær – 40 98 75 83
FORSKNING
KUNSTEN AT
SE, HVAD BØRN
IKKE KAN SE
Børn fortæller ikke når de har synsproblemer, og derfor skal man blandt andet kigge efter,
hvordan de leger, for at opdage de børn, der har synsproblemer. I Roskilde undersøger Projekt
Børn og Unges syn, hvordan man bedst kan synsscreene børn, inden de sidder på skolebænken, hvor et godt syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen og fremover.
/// AF MADS HENNELUND KJÆRGÅRD
S
MADS HENNELUND
KJÆRGÅRD
Mads Hennelund Kjærgård er projektassistent i Nextwork og læser Business
Administration & Philosophy på
Copenhagen Business School.
må børn er i stand til at
eller værre og derfor ikke har noget at
der ofte kan snyde hos
sammenligne med:
lægen, når de bliver
”De har aldrig prøvet andet og ved
undersøgt for eksem-
derfor ikke, om deres syn burde være
pelvis langsynethed. Og synsproblemer
bedre. Børn vil bare gerne lege og have
kan have store konsekvenser for barnets
det sjovt, og derfor er det vigtigt også
fremtid, da det at kunne læse en tekst,
at observere børnenes adfærd, hvor
bruge en tablet og følge med på tavlen
synsproblemer i nogle tilfælde kan
er basis for at kunne klare sig i skolen og
være årsag til, at et barn stikker lidt ud
senere på de højere uddannelser. Derfor
fra de andre,” siger Hanne, der har stor
undersøger Synoptik-Fonden, hvordan
erfaring med børns syn.
vi kan blive bedre til at opdage børn med
| OPTIKEREN
Der kan altså være årsager til børns
synsproblemer. Det er første gang, at
adfærd, som måske kan afspejle for-
man i Danmark foretager en systematisk
skellige synsproblematikker. Derfor
undersøgelse på dette område.
er det ifølge Hanne Weihrauch nogle
gange værd at spekulere over, om år-
TING MAN SKAL VÆRE
sagen til, at et barn har svært ved at
OPMÆRKSOM PÅ
sidde stille, kunne skyldes eksempelvis
Ifølge optometrist Hanne Weihrauch,
langsynethed.
som er en del af arbejdsgruppen og ta-
34
da de ikke ved, om de kunne se bedre
autofokusere i en grad,
”Hvis barnet ikke kan lide at tegne
ger imod børn og forældre på øjenafde-
eller lege med Lego i længere tid, så
lingen ved Roskilde Sygehus, gælder der
kan det give mening at prøve at finde
et særligt forhold for børn. De kan nem-
ind til årsagen. Hvis det er synet, der er
lig ikke fortælle om deres synsproblemer,
problemet, skyldes det, at barnet sim-
FAKTA
Øjenlæge, ph.d. Lisbeth Sandfeld og optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte
Tubæk udgør arbejdsgruppen på projektet. De synstester børn ude i børnehaver og
efterfølgende på øjenafdelingen ved Roskilde Sygehus. 600 børn er blevet screenet
i børnehaverne, og godt 450 er kommet videre til Øjenafdelingen. De tre forskere er
snart klar til at give sig i kast med databehandlingen.
pelthen bliver træt af at fokusere på ting
tidligere, så hun ikke skulle døje med
håber på, at flere børn fremover kan
tæt på, da det kræver energi at fokusere
det de første år i skolen.” fortæller
blive opdaget i tide, hvis de har syns-
på den måde, hvis man er langsynet,”
Mette Pilmann.
problemer:
fortæller Hanne.
Dette er en væsentlig grund til, at
Mette bakker op om projektet, og hun
”Hvis man kan gøre noget for de her
børn, der som min datter ikke bliver
BØRN DER IKKE BLIVER OPDAGET
opdaget ved de normale sundhedstjek,
VED NORMALE SUNDHEDSTJEK
så vil det være rigtig godt. Derfor bak-
Mange børn kan gå igennem de nor-
ker jeg op om projektet,” siger Mette.
male sundhedstjek, uden at nogen bemærker deres synsproblemer, og de kan
således risikere at komme langt op i alderen, før der bliver gjort noget ved det.
Mette Pilmann, der er mor til Conrad på
6 år, har fået et godt indtryk af projektet
og sætter pris på, at der nu sættes fokus
på optimal screening inden skolestart.
”Conrad er blevet synstestet, og det
er gået rigtig fint. Heldigvis fejlede han
ikke noget. Men hans ene storesøster
kom først til optiker i 2. klasse, efter at
hendes lærer havde bemærket, at hun
kløede sig meget i øjnene. Det viste sig,
at hun havde synsudfordringer, hvoref-
HVIS MAN KAN
GØRE NOGET
FOR DE HER
BØRN, DER SOM
MIN DATTER IKKE
BLIVER OPDAGET
VED DE NORMALE
SUNDHEDSTJEK,
SÅ VIL DET VÆRE
RIGTIG GODT.
Det handler om at gøre indlæringen
bedre for børn med synsproblemer
Undersøgelsen af bedste screeningpraksis for børn er endnu ikke afsluttet,
men Lisbeth Sandfeld, som er overlæge på øjenafdelingen ved Roskilde Sygehus og en del af arbejdsgruppen på
projektet, ser frem til resultaterne:
”Hvis det viser sig, at vi kan finde
gode metoder, så håber vi at kunne
hjælpe børn med betydelige synsproblemer, så de ikke oplever nederlag
ved skolestart, fordi de har svært ved
at lære, ikke kan fokusere, får hovedpine og bliver trætte. Vi vil gerne kunne
ter hun fik briller – hun har det fint nu,
gøre indlæringen bedre for disse børn,”
men det ville være godt at have vidst
fortæller Lisbeth Sandfeld. O
OPTIKEREN
| 35
UDDANNELSE
‹
Min første kunde blev så glad, da han
pludselig kunne se igen, og den glæde
giver mig enormt meget selvtillid,” fortæller Helena Jørgensen fra Randers om
sin praktiktid ved Louis Nielsen.
Foto: Dania.
”Jeg har altid været forfærdelig
genert, men det dur ikke i en optikerforretning. Her er man nødt til at
sige hej til kunderne og tale med folk,
man ikke kender i forvejen. Det måtte
jeg også, og langsomt blev det mere
og mere. Efter første praktik sagde
PRAKTIK GIVER
STUDERENDE
SELVTILLID
en af mine medstuderende, at jeg var
blevet anderledes - på en god måde,”
siger Helena Jørgensen med et stort
smil.
SJOV OG SYNSPRØVER
I løbet af den videregående uddannelse til optometrist skal man i lønnet
praktik i henholdsvis 6 og 12 måneder.
Al Helena Jørgensens praktik har været ved optikerkæden Louis Nielsen i
Silkeborg.
”Min praktikansvarlige har ikke
I starten af studiet til optometrist turde Helena Jørgensen
bare givet mig svarene, når jeg har
næsten ikke sige hej til folk, hun ikke kendte. Det ændrede
spurgt, men fået mig til at reflektere
sig fuldstændig i løbet af praktikken ved optikerkæden
og forsøge selv at finde frem til svaret.
Synsprøver på helt unge mennesker
Louis Nielsen.
er svære, men her har han og kollegerne hjulpet i synsprøverummet, så
jeg blev helt sikker på, hvordan man
/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION &
MARKETING ERHVERVSAKADEMI DANIA
gør,” fortæller Helena Jørgensen.
Men det har ikke kun været ren alvor og synsprøver.
D
et var en helt speciel
store mand om, hvor brillerne klemte
”Der har også været plads til sjov,
dag, som randrusian-
henne. Men manden var virkelig rar,
humor og latter, ligesom vi tit har jo-
ske Helena Jørgensen
og det endte med, at han gik glad og
ket med, at addition +0.75 løser alle
aldrig glemmer. For
smilende fra butikken. Det gav virkelig
verdens problemer både optisk og
et selvtillidsboost,” fortæller Helena
psykisk. Jeg tror, at det er blandingen
Jørgensen.
af det og alvoren, at jeg er gået fra at
første gang skulle hun
rette briller til for en kunde: En stor
muskuløs mand med overarme på
størrelse med hendes lår.
Netop oplevelser som denne har
stå i det fjerneste hjørne af butikken
betydet meget for den 24-årige nyud-
og ikke turde sige hej til kunderne til
”Der stod jeg så med knap en må-
dannede optometrist fra Erhvervs-
i dag selv at gå forrest,” smiler Hele-
neds erfaring i kundehåndtering såvel
akademi Dania i Randers. Hun har i
na. I dag har hun et barselsvikariat i
som brilletilretning og skulle med min
både barndommen og på HF været en
forretningen, som hun håber på at
forsigtige person til at snakke med den
forsigtig pige, der ikke turde gå forrest.
fortsætte. O
36
| OPTIKEREN
NORDIC DESIGN. NEW LOOK.
NORR OPTICAL COLLECTION.
For mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller [email protected]
Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, [email protected], dcompanynordic.com
SYN OG ERNÆRING
ER DER
SAMMENHÆNG MELLEM
ERNÆRING OG OPTOMETRI
Gode kollegaer har informeret mig om, at jeg under et
KOSTEN
foredrag for optometrister, af foredragsholderen indirekte
Gennem millioner af år har vores ge-
er blevet udpeget som kvaksalver, fordi jeg bruger vævsmineralanalyser i mit arbejde. Dette viser en udtalt mangel på
ner tilpasset sig den kost, vi kunne
finde i naturen, men gennem de sidste 10.000-11.000 år har vores kost
indsigt og viden om mit arbejde fra "anklagerens" side. Hvis
ændret sig dramatisk. Vi har gennem
vedkommende vidste, hvordan jeg bruger det, og havde
millioner af år udviklet os på en meget
samme indsigt i ernæring, som jeg gennem mere end 40 år
har samlet, ville han næppe have udtalt sig sådan. Jeg håber
med denne artikel at bringe lidt lys over, hvordan det, vi
spiser - eller ikke spiser, kan påvirke hjernens funktioner og
dermed synet.
næringsrig kost med få kalorier, hvor vi
nu tiltagende spiser meget kalorierigt
med langt færre næringsstoffer.
Vitamin- og mineralforekomsten i
naturligt forekommende dyr og vækster er langt højere end i nutidens raffinerede mad. Førhen døde man snarere
af sult - underskud på kalorier i forhold
til næringsstoffer, medens man i dag
oftest dør af overskud på kalorier og/
eller mangel på næringsstoffer.
ENERGIOMSÆTNING
/// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST FCOVD FANO.
SPECIALIST I NEUROOPTOMETRI.
38
| OPTIKEREN
Vi ved alle, at kalorier omsættes til
energi i kroppen. Men de fleste glem-
‹
Gennem millioner af år levede vi af naturlige, hele og friske råvarer. Sammen med
landbrug og industri blev vores kost mere
raffineret.
mer, at denne metabolisme kræver en
EPIGENETIK
mod en række lidelser og sygdomme.
række kemiske funktioner i kroppen.
Nyere forskning forklarer, hvordan vo-
Der er ikke meget voodoo eller kvak-
Kemiske reaktioner, som er afhængi-
res arveanlæg kan påvirkes af forskellige
salveri over det, men bare ren biokemi.
ge af vitaminer, mineraler, phytonæ-
faktorer som stress, energiomsætning,
Der er viden indsamlet gennem forsk-
ringsstoffer (antioxidanter) og ilt for at
toxiner, stråling og frie radikaler.
ning.
fungere. Alle ved, hvor vigtig brænd-
Hvis cellen har et gunstigt miljø,
stofsammensætningen er for at en
herunder nok af de essentielle næ-
OPTOMETRISTEN
forbrændingsmotor skal yde det mak-
ringsstoffer, så kan visse udtryk i vores
Nu kan vi så begynde at diskutere, om
simale, men de fleste glemmer, at dette
DNA undertrykkes. Herved kan visse
optometristen skal vide noget om pa-
også gælder kroppens forbrændings-
genetiske fejlkodninger undertrykkes
tientens kost, næringsoptagelse, stress
motorer.
således, at de ikke kommer til udtryk.
og energiomsætning. Det letteste er at
Hver eneste levende celle i vores krop
Omvendt kan et ugunstigt miljø,
stikke hovedet i busken og sige: "Det
fungerer som en lille forbrændingsmo-
herunder stress eller mangel på essen-
jeg ikke forstår, ser jeg ikke", eller "ikke
tor, som producerer sin egen energi. Jo
tielle næringsstoffer, føre til fejlkodnin-
mit bord". Men både optometristen og
mere energi cellen har behov for, jo flere
ger i vores DNA. Altså at der udvikles
dennes patienter vil få langt mere ud
mitokondrier indeholder cellen. Hjer-
genetiske fejl, eller at genetiske syg-
af det, hvis der bare er en vis forståel-
neceller, der er nogle af de mest ener-
domme kommer til udtryk.
se for sammenhængen mellem stress,
gikrævende, er derfor blandt de celler,
energi, kost, funktion og sygdom.
som indeholder flest mitrokondrier - alt-
KOSTEN HAR BETYDNING
så flest "forbrændingsmotorer".
Dermed er det åbenlyst, at vores kost
lægger en ære i at undersøge for øjen-
Mitrokondrierne omsætter glucose
De fleste optometrister i Danmark
har betydning både for vores ener-
sygdomme ved siden af deres refrak-
til ATP (adenosintrifosfat). ATP leverer
giomsætning, og hermed for cellernes
tion. Hvis man nu med en vis indsigt i
energien til stort set alle energikræven-
funktion, men også for beskyttelsen
ernæring også kunne hjælpe med at
de processer i levende organismer. For
vejlede sine patienter, således at de
at omsætte glucose til ATP, og for at
på lang sigt måske kunne undgå visse
omdanne ATP til energi, kræves der en
øjensygdomme, ville det også have
lang række mineraler og vitaminer, lige-
stor betydning for patienten. Der findes
som der er brug for antioxidanter for at
masser af evidens på sammenhængen.
beskytte cellerne mod de frie radikaler,
Endelig tager det selvfølgelig også tid
som denne proces frembringer. Mang-
af tale med patienten omkring disse
ler der vitaminer, mineraler eller ilt,
emner. Men de patienter, som godt vil
bliver forbrændingen mindre effektiv,
tage ansvar for deres eget helbred, er
og dermed bliver cellefunktionen redu-
oftest lydhøre og betaler gerne dit ho-
ceret. Fuldstændig som en bil der kører
norar for en god rådgivning. Så findes
på en dårlig benzinblanding. Mangel på
der godt nok også rigtig mange, som
vitaminer, mineraler og antioxidanter
ikke ønsker at høre om dette, men det
kan udover en nedsat funktion også
er jo deres valg.
lekernens DNA.
‹
Epigenetik forklarer, hvordan kosten
kan påvirke cellens funktion og arveanlæg.
For de af os, der arbejder
med synstræning, har det stor
OPTIKEREN
‹
medføre skader på cellen - og på cel-
| 39
SYN OG ERNÆRING
DE FLESTE OPTOMETRISTER I DANMARK LÆGGER EN ÆRE I AT UNDERSØGE FOR
ØJENSYGDOMME VED SIDEN AF DERES REFRAKTION. HVIS MAN NU MED EN VIS
INDSIGT I ERNÆRING OGSÅ KUNNE HJÆLPE MED AT VEJLEDE SINE PATIENTER,
SÅLEDES AT DE PÅ LANG SIGT MÅSKE KUNNE UNDGÅ VISSE ØJENSYGDOMME,
VILLE DET OGSÅ HAVE STOR BETYDNING FOR PATIENTEN.
‹
betydning, at hjernen fungerer optimalt.
energi. Dermed også til kost og næ-
børn ved fødselsdagsfester). De om-
Hjernen er det organ i kroppen, som
ringsoptagelse. Hvis optometristen ikke
sætter lynhurtigt sukkeret til energi, og
har det største energiforbrug og derfor
selv føler sig klædt på til at rådgive, så
ligesom en bil, der køres i for lavt gear,
er mest afhængig af en god energiom-
bør der efter min mening henvises til
så "laver de hjulspind uden at komme
sætning. Vi må ikke glemme at huske
andre, der er kyndige på dette område.
ret langt".
på, at øjnene er en fremskudt del af
Her kan jeg varmt anbefale at lede efter
hjernen, og at styringen af øjnenes ind-
medlemmer af Danske Ernæringstera-
har kørt med hjulspind, får ofte biny-
stilling styres af hjernen. Vores energisi-
peuter, som har et meget højt krav til
retræthed og lavt stofskifte. De rea-
tuation påvirker dermed også styringen
efteruddannelse, og som har et stort
gerer som en bil der køres i for højt et
af øjnene.
indblik i sammenhængen mellem kost
gear, de sejtrækker og har svært ved at
og helbred. Se deres hjemmeside www.
komme op ad bakkerne. Udfordringer
detforening.dk
bliver uoverkommelige, og de bliver
Der er lavet et utal af studier på,
hvordan en mangelfuld kost kan påvirke
adfærd og indlæring. Personligt har jeg
Vil du gerne have et indblik i, på hvil-
Personer, som gennem længere tid
fysisk og psykisk trætte. Begge tilstan-
et utal af kliniske observationer på, at
ket plan Danske Ernæringsterapeuter
de kan afspejles i både synsanalyser
børn, som lever på store mængder raf-
arbejder, så læs bogen:
og i vævsmineralanalyser, og specielt
finerede kulhydrater, kan forbedre de-
”Andre boller på suppen” af Mia
hvis man sammenholder disse to ana-
res synsfunktioner, deres adfærd og de-
Damhus, Ernæringsterapeut DET,
lyser, får man et hav af brugbare in-
res indlæring betydeligt, hvis deres kost
Ccand.pharm.
formationer. Hvis man altså ved, hvad
lægges radikalt om. Jeg har ligeledes
Jeg forsøger at holde denne artikel
man skal kigge efter.
set, hvordan tilsvarende børn som IKKE
kort. Hvis jeg skulle gå i dybden om-
lægger deres kost om, viser en meget
kring al den accepterede viden, der er
ind i emnet, så er en god start en me-
langsom eller næsten ingen progressi-
omkring biokemien bag dette, så ville
get let læst bog: "Binyretræthed" af
on med deres synstræning.
det blive uoverskueligt. Det er nemlig
James L Wilson, ND, DC, Ph.D., som
ikke bare det, vi spiser eller ikke spiser,
fortæller om nogle af konsekvenserne
til at afkorte en del træningsforløb samt
der har betydning for vores energiom-
ved en dårlig balance mellem stress og
opnå et langt bedre slutresultat ved at
sætning og dermed hjernens funkti-
ernæring. O
bruge en del af min tid på at informe-
on. Den stress vi udsættes for, hvilket
re om kostens betydning for hjernens
nervesystem der dominerer os, vores
funktion. Det er ikke spor kvaksalveri,
næringsoptagelse samt hvor længe
jeg informerer blot mine patienter om
næringsbrist og eller stress har stået på,
Ellers vil der på Akademiets Dag den
virkninger og bivirkninger og alternative
spiller alt sammen ind på det. Børn har
25. november 2016 være et foredrag
løsninger, præcis som autorisationen
oftest et hurtigt stofskifte og reagerer
om ernæring og optometri.
påbyder mig.
anderledes på en dårlig kost end voks-
Her er alle velkomne - også kritikere
ne, som ofte har et langsomt stofskifte.
af mine arbejdsmetoder. Så kan vi jo få
tometrister bør forstå, at der kan være
Når personer med hurtigt stofskifte
en åben og meget lærerig diskussion.
en direkte sammenhæng mellem dår-
spiser en kost på simple kulhydrater, så
(Se Akademiets aktivitetskalender på:
lige visuelle funktioner, stress og dårlig
bliver de typisk hyperaktive (tænk på
www.academy-2015.org)
Jeg kan altså hjælpe mine patienter
Som et minimum mener jeg, at op-
40
| OPTIKEREN
Har du lyst til at sætte dig lidt mere
OPTIKEREN
| 41
INTERNATIONAL KONFERENCE
DEL•2
AMERICAN ACADEMY
OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS
OKTOBER 2015
I forbindelse med afholdelse af American Academy of Optometry (AAO) i New Orleans fra
den 7. til 10. oktober 2015, deltog jeg som en af de delegerede, sammen med fagfæller fra
resten af verden. I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne omkring hyperopi og myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder
skelen samt amblyopi.
I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne omkring hyperopi og
myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder skelen samt amblyopi.
/// AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,
af cycloplegi for at hæmme den ak-
sten viser indsigt i kvaliteten af det
kommodative evne.
binokulære syn. Ved patienter med
Ved nogle patienter ses der en
esotropi vil man mistænke forringet
pseudo esotropi, og disse tilfælde bør
binokulært syn, og stereopsis-te-
følges tæt, da mellem 10 og 19% udvik-
sten vil således være medvirkende
ler en ”ægte” esotropi over tid.
til, at optometristen kan stille en
korrekt diagnose.
TEST & MÅLINGER VED PATIENTER
•Selve stereopsis objekterne fore-
MED ESOTROPI
kommer i forskellige udformninger,
•Covertesten er essentiel ved alle
men man anbefalede ikke en særlig
synsundersøgelser, også ved mis-
test ved konferencen, udover at op-
tanke om esotropi. Man bør være
tometristen skal tage udgangspunkt
observant i forhold til valg af objekt,
i patientens alder, og hvilke krav det
INDEN FOR BINOKULÆRT SYN:
da der skal være et krav til akkom-
ESOTROPI.
modationen i forbindelse med ud-
Et par af forelæsningerne ved AAO hav-
førelse af testen. Ved små børn kan
skeleundersøgelse for at bestemme,
de primært fokus på esotrope patienter.
man spørge ind til objektet f.eks far-
hvor stor skelevinklen er. Testen skal
Patienterne fødes ikke som esotrope,
nu en gang stiller til alle test.
•Hirschberg test skal foretages som
ve eller form, mens testen foretages,
foretages både monokulært & bino-
men tilstanden kan opstå i løbet at de
så patienten bliver ved med at være
kulært som ekstra kontrol. I stedet
første levemåneder. Desuden er det ka-
opmærksom. Det er helt væsentligt,
for at udføre testen med en penlight
rakteristisk, at esotrope patienter har få
idet ikke alle patienter akkommo-
kan optometristen anvende sit of-
eller ingen klager i forbindelse med deres
derer for at se på objektet, og i de
talmoskop. Når lysmængden øges,
syn, og derfor vil det ofte være patien-
tilfælde vil esotropien ikke opstå,
kan det være lettere at se refleksen i
tens omgivelser, der opdager problemer
hvilket giver problemer i forhold til
pupillen, samt hvor meget refleksen
i det binokulære syn.
at stille diagnosen og sætte en be-
er forskudt. Dette kan ellers være
handling i gang.
vanskeligt at se, især ved patienter
Udvikling af esotropi sker, når patienten akkommoderer, og derfor bør
man altid udmåle en synsfejl ved hjælp
42
| OPTIKEREN
•Stereopsis er ligeledes en del af en
minimumssynsundersøgelse, da te-
med en mørk iris. Efterfølgende bør
optometristen neutralisere refleks-
forskydningen ved hjælp af prismer,
fordi patienten ikke kan akkommo-
og atropin. Der var enighed om, at man
svarende til Krimsky testen.
dere. Derimod skal behandlingen
skal tage afsæt i hver enkelt patient i
rette esotropien op, og derfor skal
forhold til, hvilken af de to behandlin-
patienten ”tvinges” til at bruge additi-
ger der skal sættes i værk.
KLINISKE POINTER INDEN FOR
ESOTROPI
onen ved alle aktiviteter på nær.
På konferencen blev der henvist til
•Når en patient med esotropi skal kor-
•Man skal huske, at der ikke er tale
forskning, som viste, at okklusion i 2
rigeres for en evt. ametropi, bør man
om modstand mod bifokale glas i
timer har samme effekt som 6 timer,
ikke være ”bange” for at tildele den
børnehøjde, de tænker ikke på sig
hvorimod at det ingen effekt giver, hvis
maksimale plus. Hvis der er tale om
selv som gamle og presbyope, og
man okkluderer det ikke amblyope øje i
patienter i førskolealderen, er der ikke
det er den eneste løsning til at sikre,
mindre end en time.
de store krav til at se på afstand.
•Man skal korrigere vha. max. plus
at øjnene rettes op.
•Hvis der er behov for en prismekor-
Uanset hvilken okklusions-metode
der vælges, er det vigtigt at fortælle
ved esotropi – hermed bliver der
rektion, kan behovet udmåles ved
både patienten og forældrene, at selve
mulighed for binokulær fiksation,
hjælp af den alternerede covertest.
behandlingen strækker sig over længe-
fordi synsakserne rettes op til paral-
•Man kan ligeledes udføre den as-
lel, og derved er der ingen eso tropi.
socierede fori ved hjælp af fiksation
•Det er helt essentielt at udmåle sub-
disparitets testen og en prismestav i
re tid, og man skal møde op til løbende
efterkontroller.
Behandlingsforløbet vil ofte se så-
jektiv refraktion meget præcist – og
en prøvebrille – hermed bestemmes
ledes ud:
det kan tage tid, især hvis der er tale
det antal prismer, patienten har be-
a)Behandlingen udvikler sig som for-
om meget små børn.
hov for.
•Udmåling af ametropi på børn under
•Patienten bør sidde med korrekti-
ventet (mod 20/20): Fortsætte samme behandling.
10 år bør altid foretages under cy-
onsforslaget i 30 minutter og gerne
cloplegi, idet man skal afdække den
uden for synsprøverummet i mere
forventet (mod 20/20): Tale med
fulde hyperopi for at sikre den op-
naturlige omgivelser. Hvis der udmå-
patienten (og forældrene), om de
timale udvikling af patientens syns-
les det samme antal prismer, er der
rent faktisk gør som aftalt.
funktion.
ikke tale om adaptation, og man kan
Øge antal timer, der okkluderes på
iværksætte en behandling.
det ikke amblyope øje, hvis behand-
•Fokus i behandlingen af denne pa-
b)Behandlingen udvikler sig ikke som
tientgruppe er at få ”fjernet eso-
•Efterkontrol er essentiel i forhold til
lingen ikke virker efter hensigten.
tropien”, så patienten kan få mu-
behandling af esotrope, også selv
c)Aldrig stoppe, når patienten har op-
ligheden for at udvikle et normalt
om korrektionen ikke ændres. Com-
nået 20/20 – først når patienten er
binokulært syn. Det kan derfor være
pliance i forhold til at brillen sidder
stabil over længere tid, bør behand-
hensigtsmæssigt at tildele en addi-
korrekt, er essentiel, idet patienten
lingen stoppes.
tion ved højt AK/A-forhold, da eso-
ikke selv kan se, om behandlingen
fori/esotropi på nær altid vil give et
bruges efter hensigten.
højt AK/A-forhold. Dette indikerer
Ud over selve okklusions-behandlingen
er det essentielt, at man også iværk-
plus addition, selv om der er tale om
Esotropi og amblyopi kan hænge sam-
sætter et synstræningsprogram, idet
meget unge patienter.
men, og derfor vil jeg ligeledes referere
det kan motivere patienten. Der vil ofte
fra forelæsningerne omkring amblyopi.
være tale om et relativt langt trænings-
•Hvis der er behov for en bifokal brilleløsning, bør man sætte segmentet
forløb, og synstræningen får patienten
højt, gerne midt i pupillen, da pa-
INDEN FOR AMBLYOPI
til at opleve at ”han/hun flytter sig” og
tienten ikke naturligt vil lede efter
Ved forelæsningerne inden for amblyo-
bliver bedre og bedre til at bruge sine
additionen. Det er vigtigt at huske,
pi var der blandt andet fokus på to for-
øjne, hvilke giver patienten
at behandlingen ikke sættes i værk,
skellige okklusions-metoder: Patching
”blod på tanden”.
‹
OPTIKEREN
| 43
INTERNATIONAL KONFERENCE
Det er aldrig for sent at behandle en
amblyop patient, men jo ældre patienten er, jo længere tid tager det – derfor
skal patienten være meget motiveret
for at starte i et behandlingsforløb.
KLINISKE POINTER INDEN
FOR AMBLYOPI
•Ved mistanke om amblyopi bør man
altid undersøge, om der er excentrisk fiksation, idet det har betydning
for behandlingen af amblyopien.
•Ved patienter med amblyopi skal
man være meget præcis omkring
udmåling af visus. Nogle optometrister udmåler visus ved at isolere
en optotype og kan forbedre visus
markant.
•Man bør udmåle den subjektive re-
•Ca. 25% får optimal behandling blot
•Målinger og test, som blev nævnt ved
fraktion så korrekt som muligt, også
ved tildeling af korrekt refraktion,
alle de forelæsninger, jeg deltog i:
selv om der er nedsat visus på det
hvis man ser på børn mellem 7 og
- Covertesten skal foretages for at
amblyope øje. Dog skal man være
10 år.
observant i forhold til, at der kan
•Der opleves ofte problemer med
opstå aniseikoni ved fuld korrektion
compliance inden for behandlin-
af amblyopi.
gen af amblyopi. Det er vanskeligt
•Patienten skal tilvænne sig den
at kontrollere ”hjemme-træningen
eller tropi.
- Fixation disparitet skal foretages
som suppressionstest.
- Stereopsis skal foretages for at få
subjektive refraktion, inden der be-
med okklusion”, og hvis behand-
indsigt i kvaliteten af binokulære
handles for amblyopi, idet det giver
lingen ikke forløber som forventet,
syn.
det bedste udgangspunkt i forhold
skal man spørge ind til, hvordan der
til den videre amblyopi-behandling
”hjemmetrænes”.
– med andre ord skal patienten skal
okkluderet i kortere tid.
•Forskningen tyder på, at okklusion i
weekenden har samme effekt som
okklusion løbende i alle ugens dage
Op til
75%
tyndere brilleglas!
Kosmetiske glas til svagsyn og
almindelige briller. Single, Bifokale,
Trifokale, Progressive, Pilotglas og
meget, meget mere.
Se billeder og læs nærmere på
www.ds-optique.dk/special-optik
Designers Smart Optique
Vestergade 9, 4600 Køge
+45 2444 5645 [email protected]
| OPTIKEREN
- Subjektiv refraktion skal udmåles
præcist og omhyggeligt – det er
essentielt, uanset hvilken patient
der er tale om.
- Associeret fori foretages i en prø-
– det kan have betydning i forhold
vebrille, gerne med en prismestav,
til børnenes skolegang og fritidsakti-
når man skal korrigere ved hjælp
viteter.
af prismer.
•Max. minus – ved underkorrektion
OPSAMLING EFTER HJEMKOMST
FRA NEW ORLEANS.
Der er ingen tvivl om, at jeg har fået en
af myopi er der øget risiko for, at patienten udvikler yderligere myopi.
•Max. plus til hyperope – og gerne en
masse viden med hjem fra de 18 spæn-
addition uanset alder, hvis max. plus
dende forelæsninger i New Orleans, og
giver patienten gener på afstand.
det har ikke været muligt at ”komme
hele vejen rundt” i de to artikler.
Jeg vil dog afslutte med en kort opsamling af de kliniske pointer, der var
på tværs af de forelæsninger, som jeg
•Løbende efterkontrol af den iværksatte behandling for at sikre, at behandlingen har den tilsigtede virkning.
•Compliance inden for brillekorrekti-
deltog i, og som direkte kan anvendes i
on er ikke optimal, og man bør sikre
den daglige kliniske praksis:
sig, at patienten anvender sin be-
•Man skal foretage en grundig
handling efter hensigten – gerne ved
anamnese.
44
få indsigt i, om patienten har fori
løbende efterkontroller. O
SILMO 2016
KLAR MED
SPÆNDENDE
NYHEDER
Fra optiker til manager –
Vi søger nye medarbejdere
brillen.de er SuperVista AGs tyske brand
og er den eneste hybridoptiker i Europa.
Den store forskel fra alle andre udbydere
er den unikke kombination af online markedsføring og salg gennem et netværk af
lokale optikere (mere end 800 i Europa
allerede). Således vinder SuperVista AG
de kunder tilbage, som de store kædebutikker har tabt.
Med egen produktion af individualiserede freeform flerstyrkeglas og stel er det
muligt for kunden at købe briller til online
priser, men også få glæde af en lokal optikers knowhow og gode service.
Konceptet er utroligt succesfuldt ikke
kun i Tyskland, men også Østrig, Spanien og Storbritannien og vil nu udvide til
Skandinavien. Vi planlægger at åbne et
kontor i København og søger motiverede
medarbejdere til vores team.
Dine opgaver
Selvstændig erhvervelse af optikere
for at opbygge et landsdækkende
netværk af lokale partnere
Skoling af partnerne i hybridsystemet
og den nødvendige software
Den 23. september 2016 åbner branchens markedsledende
messe i Paris. Mere end 100 nye firmaer er klar til at møde nysgerrige og seriøse indkøbere fra hele verden. Dertil kommer
det store udbud inden for alle sektorer i optikbranchen.
Støtte af partnere som del af en daglig
rutine
Etablering af nationale teams til part
nersupport
Det kan du
EXPERIENCE STORE
Her er der fokus på de nye digitale muligheder, der er for at skabe interaktive oplevelser i butikken. Det giver den enkelte optiker mulighed
Du er uddannet optiker og en ekspert
i faget
for at udvikle nye serviceområder til at forbedre kontakten til kunderne.
Du har et medfødt salgstalent
SILMO ACADEMY
Du tænker som en iværksætter og
kan begejstre nye kunder og medar
bejdere med vores system
Her er der mulighed for at udvide den faglige kunnen og deltage i diskussioner.
Vi tilbyder
Et ungt, internationalt og motiveret
arbejdsmiljø
ÅRETS TEMA ER LÆSNING:
Lørdag den 24. september fra 10.00 til 13.00:
Aflønning efter præstation
Læsning og læseprocesser.
Søndag den 25. september fra 10.00 til 13.00:
Læseprocesser hos børn og voksne.
Mandag den 26. september fra 10.00 til 13.00:
Specifikke læseprocesser hos ældre mennesker
– en udfordring for folkesundheden.
p ro g S e
ramm
et på
silm
opar
is.co :
m
Være med fra start i et nyt koncept
inden for optikerbranchen
Er du interesseret i stillingen, bør du
sende din ansøgning med mulig ansættelsesdato til [email protected]
OPTIKEREN
| 45
UDDANNELSE
NYE KOLLEGAER I DEN O
AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,
UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBA. I OPTOMETRI, KEA
Den 1. august 2016 startede der en masse unge optometriststuderende i deres første praktikperiode.
De har gennemført deres 1. & 2. semester på skolen og har ventet længe på endelig at prøve alt det, de
har lært, på ”rigtige patienter i det virkelige liv”. Praktikanterne er ligeledes de første studerende, der
påbegyndte deres rejse i den forunderlige optometriske verden under den nye studieordning, der trådte i kraft den 1. august 2015. Det har givet mig anledning til at skrive lidt omkring, hvilken betydning
det vil få i forhold til krav og forventninger i den kommende første praktikperiode samt baggrunden for
ændringerne i den nye studieordning.
KRAV OG FORVENTNINGER I DEN KOMMENDE FØRSTE PRAKTIKPERIODE
Ændringerne i studieordningen bety-
heller ikke, hvilken korrektion patien-
den største del af det patientgrundlag,
der, at de krav og forventninger, man
ten havde brug for.
man vil finde i en almen klinik i den
tidligere har haft til de kommende
Fra den 1. august 2016, vil prak-
optometriske verden.
førsteårs praktikanter, nu vil være lidt
tikanterne kunne håndtere de fleste
anderledes.
patienter, der kommer ind i klinikker-
have den dybe indsigt i det binokulære
ne og skal have løst et basalt visuelt
system, da undervisningen nu befin-
problem.
der sig primært på 4. og 5. semester.
Tidligere har praktikanterne skullet
opøve en rutine inden for alle målinger i en synsundersøgelse.
Det vil sige, at der var fokus på den
De er klædt på til at hjælpe en pa-
Derimod vil praktikanterne ikke
Derfor er der intet krav til at få rutine
tient med en ikke korrekt korrigeret
inden for udmåling af eksempelvis fori,
brede viden inden for en bred vifte af
ametropi og kan løse akkomodative
tropi og vergenser. Praktikanterne skal
emner, men det gav ikke nødvendigvis
problemer for ikke-presbyope patien-
opøve en rutine i at foretage en cover-
den store indsigt i, hvad man kunne
ter samt tage hånd om de presbyope
test, som vi anser som en del af en ba-
bruge måleresultaterne til og derfor
patienter. Derved kan de hjælpe langt
sal synsundersøgelse.
ÆNDRINGER I DEN NYE STUDIEORDNING
I forbindelse med revideringen af studieordningen blev kerneområdet
Årsagen til ændringen i studieordning
Optometri delt i tre uddannelseselementer:
er at give de studerende mulighed for
at starte med den basale optometriske
Uddannelseselementer
viden på 1. semester og arbejde sig vi-
1. & 2. semester
Refraktion 1
Refraktion 2 & Ergooptometri
dere mod det mere avancerede afslut-
4. & 5. semester
Binokulært syn 1 & Svagsyn
Binokulært syn 2 & Skelen
er placeret i grupper, og der er fokus
4. & 5. semester
Kontaktlinser
på, at der skal være en tydelig sammen-
tende niveau på 5. semester.
Emnerne på de forskellige semestre
hæng for de studerende, så det giver
mening i forhold til de patienter, der
skal have løst deres visuelle problemer i
klinikkerne.
Forskning på området viser desuden,
at selv helt basale emner er mere end
vanskelige at få til at give mening, når
46
| OPTIKEREN
PTOMETRISKE VERDEN
man ikke kan forstå, hvorfor et emne
er relevant i forhold til den virkelighed,
der venter lige rundt om hjørnet. Det
er derfor den største årsag til ændringerne i den nyeste studieordning – den
faglige viden skal give mening og skal
kunne anvendes allerede i 1. praktikperiode.
Derudover har det været hensigten,
at de studerende opnår en dyb viden
inden for sammenhængende emner
fremfor en bred viden indenfor mange
forskellige emner, som ikke nødvendigvis har den store sammenhæng.
Inden for Refraktion & Binokulært
syn er undervisningen tilrettelagt efter
det visuelle hierarki.
patientens ametropi.
OPTIKEREN
‹
1. valg: Man skal først korrigere
| 47
UDDANNELSE
‹
2. valg: Hvis korrektion af ametropi ikke
For at opnå tilstrækkelig viden inden
er tilstrækkelig i forhold til at
for elementerne i det visuelle hierarki
løse patientens klager, under-
er der udarbejdet en række undervis-
søges det monokulære system,
ningsemner. Den følgende tabel er en
og man iværksætter eventuel
overordnet oversigt over de emner,
behandling.
som de studerende vil blive præsente-
3. valg: Hvis 1. og 2. valg heller ikke er
ret for i løbet af deres studie inden for
tilstrækkeligt, undersøges det
faget Optometri: Refraktion & Binoku-
binokulære system, og man
lært syn:
iværksætter evt. behandling.
1. semester
Visuelle hierarki
Undervisningsemnerne
Grundlæggende
element inden for
Refraktion 1 & 2.
Korrektion af
patientens ametropi
• Anamnese
• Visuel evne
• Det emmetrope øje
• Ametropier
• Udmåling af ametropi
• Korrektionsprincipper i forbindelse
med ametropierne
• Epidemiologi i forbindelse med
ametropierne
De praktikanter, der starter i forretningerne den 1. august 2016, har gennemført undervisningen i 1. og 2. semester.
De har således opnået en dyb viden
2. semester
Hvis korrektion af
ametropi ikke er
tilstrækkelig i
forhold til at løse
patientens klager.
Indsigt og korrektion af det monokulære system.
• Akkommodation
• Akkommodative anomalier
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
akkommodative anomalier
• Presbyopi
• Korrektions principper i forbindelse med
presbyopi
• Ergooptometri
omkring udmåling og korrektion af
forskellige problemstillinger inden for
ametropierne, de akkommodative anomalier, presbyopi og ergooptometri.
Det er givet, at der er tale om en
teoretisk viden, idet den praksisnære viden først rigtig kommer i spil i starten af
august, når praktikanterne kaster sig ud
3. semester
• Korrektionshierarki
• Problemorienteret synsundersøgelse
• Vergens
• Vergens anomalier
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
vergens anomalier
• Primær samt sekundær anomali
• Patologi knyttet til akkommodations- og
vergensanomalier
• Psykofysik
• Svagsyn og svagsynshjælpemidler
i ”det virkelige liv” og skal håndtere de
rigtige visuelle problemer, som deres
kommende kunder, klienter og patienter vil præsentere dem for.
Desværre er nogle af de nye praktikanter allerede blevet mødt med en
undren over, ”hvad de ikke kan”, men
som jeg tidligere har beskrevet, er det
helt bevidst set ud fra et læringsmæssigt synspunkt, og jeg håber hermed at
4. semester
Hvis korrektion
af ametropi og
det monokulære
system ikke er tilstrækkelig i forhold
til at løse patientens klager.
Indsigt og korrektion af det binokulære system.
48
| OPTIKEREN
• Forskellige former for amblyopi
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
amblyopi
• Comitant og incomitant skelen
• Undersøgelsestekniker inden for skelen
• Korrektionsprincipper i forbindelse med
skelen
have fået kastet lys over, hvorfor det er
den mest hensigtsmæssige tilgang til
den nye fagre verden, når man er nybegynder inden for det optometriske
virkefelt. O
Partnerskab med os
kan gøre enhver
grøn af misundelse
Mulighederne har aldrig været bedre for at blive
partner i Louis Nielsen og få sin egen butik
Det seneste år har været endnu et gyldent år i vores 38-årige historie. Vi så 15% flere kunder end året før.
For første gang solgte vi mere end en halv million par briller på et år og sidder solidt på en tredjedel af brillemarkedet i Danmark. Og med en samlet omsætning på 869 millioner kroner er vi også Danmarks største optikerkæde målt på salget i kroner og øre! Med på holdet har vi også fortsat verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, som sidste år solgte næsten 20 millioner par briller og omsatte for over 19 milliarder
kroner. Det er facts, der kan gøre de fleste i både optikerbranchen og detailhandlen grønne af misundelse.
I Louis Nielsen er vi i dag ca. 115 partnere og medejere i vores butikker, men lige nu er mulighederne bedre end nogensinde for, at du også kan få chancen. Både hvis du er en dygtig og professionel optiker med fagligheden i top,
eller hvis du hører til blandt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen. Grib chancen nu!
Kontakt Karsten Spaabæk allerede i
dag på telefon 3038 3995 eller e-mail:
[email protected].
Alle henvendelser behandles naturligvis
100% fortroligt.
Se mere om os på www.louisnielsen.dk
KLUMME
Jeg vil arbejde på, at vi som optikere kan få flere børn ind
bag vores phoropter og håber, I står klar til at modtage dem.
eg ser mig selv som en helt almindelig optiker, der tager mange synsprøver, sælger en masse briller,
og gerne vil give den bedste oplevelse
I første omgang ved jeg godt, det
masser af nederlag og begrænsninger
ikke er så økonomisk attraktivt at sælge
med i rygsækken.
børnebriller. Men forældre i dag lever
En anden gang for omkring 7 år si-
ofte igennem deres børn, så hvis bør-
og det bedste syn til alle mine kunder.
den lavede jeg synsprøve på en 17-årig
nene bliver behandlet godt, så kommer
Jeg er nu tilbage i butikslivet efter 5 år
pige. Hun havde på nær så mange eso
resten af familien til samme optiker –
med andre fokusområder, hvilket har
og dårlige reserver, at hun så dobbelt på
sådan kan man få kunder for livet. Og
lært mig at få handlet på tingene, i stedet
nær. Hun havde gået på flere forskellige
dem er der rigtig mange penge i. Selv
for som tidligere, blot at ærgre mig over
specialskoler og var tydeligt mærket af
hvis man henviser til en kollega, som
tingenes tilstand.
mange nederlag. Tænk at det ikke var
laver synstræning, vil kunderne normalt
konstateret tidligere!
komme igen hos den optiker, der kon-
En gang imellem har jeg oplevet noget mærkeligt under synsprøven, noget
Det gjorde ondt i mit hjerte at tænke
staterede problemet, når der skal købes
som har sat en masse tanker i gang –
på, så nu har jeg sat mig for, at jeg vil
briller. Hvis ikke man vil henvise til en
kunder som for mig at se har fået en fejl-
gøre mit til, at der ikke skal findes flere
anden optiker, må man selv i gang med
agtig diagnose med læseproblemer.
som dem – altså ikke flere børn eller
at undersøge, hvordan man i butikken
unge, som får en diagnose som ord-
kan lave synstræning. Men vi må ikke
24 år, som jeg lavede synsprøve på. Han
blind, koncentrations- eller læsebesvær,
fokusere så meget på hverken tiden eller
kom vist ind i butikken som tidsfordriv
som reelt set kun har dårligt syn eller
økonomien, at vi ikke tager os ordentligt
uden nogen rigtige klager. Han havde
samsyn.
af alle kunder og får vejledt alle på en
Denne gang var det en ung mand på
lidt ondt i hovedet en gang imellem,
Jeg håber, at også vi almindelige
ansvarsfuld måde.
men det mente han ikke havde noget
optikere tør tage synsprøver på børn,
med synet at gøre. Han havde ikke fået
fra de starter i skole. De optikere, som
vi rigtig meget for at få lov til at tjekke
tjekket sit syn tidligere. Jeg målte 3 exo
laver synstræning, er lige nu langt foran
deres syn efter ca. 2 år, hvorfor skal det
på afstand stort set plan i #7A, men 10-
mange af os andre. De tør lave synsprø-
være anderledes for børn?
13 exo på nær (målt med forskellig styr-
ver på børn og hjælper mange børn af
ke), lave fusionsreserver og et højt LAG
med samsynsproblemer – det skal vi
kan få flere børn ind bag vores phorop-
på 2,50.
også turde. Ifølge vores autorisation må
ter og håber, I står klar til at modtage
vi gerne lave synsprøve, blot ikke udle-
dem.
Jeg kan se, at hans forudsætninger
50
med en diagnose som ordblind har man
Når det gælder voksne kunder, gør
Jeg vil arbejde på, at vi som optikere
for at læse/se på nær er meget nedsat,
vere korrektionen uden at have en læge
ift. hvad de burde være. Jeg kan ikke
evt. øjenlæge inde over, indtil barnet er
ler unge, som får en diagnose som ord-
vide, om hans syn er eneste faktor for,
fyldt 10 år. De fleste børn lærer at læse
blind, koncentrations- eller læsebesvær,
at han var konstateret ordblind. Men jeg
i 0. eller 1. klasse, hvor de jo kun er 6-7
hvis de reelt set kun har dårligt syn eller
har da min mistanke om, at hvis jeg eller
år. Hvis de skal vente med at få tjekket
samsyn. O
en anden optiker havde lavet synsprø-
deres syn af en optiker, til de er 10 år, og
ve på ham, da han var 6, 8 eller 10 år
de har samsynsproblemer, kommer de
gammel og havde korrigeret ham med
rigtig langt bagud, hvilket kan være svært
læsebriller eller synstræning, så var det
at indhente. Hvis barnet kommer op til
Venlig hilsen
slet ikke sikkert at han havde været kon-
en øjenlæge, bliver samsynet jo alligevel
Laila Rohde Hougaard, optometrist,
stateret ordblind. Jeg forestiller mig, at
ikke tjekket – det er kun os, som gør det.
NYT SYN Viborg
| OPTIKEREN
Mit mål er: Der må ikke være børn el-
TM
Unique adjustable
focus technology.
reading
magnification
digital devices
Adlens Select™ offers an adjustable
power range from -4D to +5D, ideal
for the correction of farsightedness.
Adlens’ unique dual lens technology
offers an adjustable solution for
the correction of near, intermediate
and distance vision. Each lens can
be adjusted independently to suit
the wearer’s needs for both eyes.
‹
For mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller [email protected]
www.adlens.com
Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, [email protected], dcompanynordic.com
OPTIKEREN |
51
©2016 Adlens Ltd. ADLENS & ADLENS SELECT™ are trademarks of Adlens Ltd.
®
UDDANNELSE
I løbet af fem år har
79 procent flere valgt
uddannelsen til optometrist. En af de kommende studerende er
20-årige Mathilde Fuhr
Frandsen fra Randers,
som på egen krop har
oplevet, hvilken forskel
en god optiker kan gøre.
Foto: Dania.
OPTOMETRIUDDANNELSEN
POPULÆR SOM ALDRIG FØR
I år er den videregående uddannelse til optometrist topscorer på antal ansøgninger på Erhvervsakademi Dania. 20-årige Mathilde Fuhr Frandsen fra Randers er en af de mange unge, som er
blevet lokket til et studie med både biologi, mennesker og gode jobmuligheder.
/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA
D
en videregående uddannelse til optome-
dannelse på Erhvervsakademi Dania.
En af de nye studerende er 20-årige
at læse. Pludselig kunne jeg se ordene,
så det forandrede rigtig meget,” smiler
trist er populær som
Mathilde Fuhr Frandsen. Siden hun var
Mathilde Fuhr Frandsen, der netop er
aldrig før. Mens kun
helt lille, har hun haft samsynsproble-
blevet færdig som student på Randers
19 valgte uddannelsen
mer og set dobbelt. Trods tur til øjen-
Statsskole.
i 2011, er 98 unge optaget på uddan-
læge var det først ved et besøg ved
nelsen i år. Alene fra sidste år til i år
optiker Birger Larsen ved Slotsoptik i
OPTIKERARBEJDE BEKRÆFTER
er 27 procent flere blevet optaget på
Randers, at det blev opdaget i 6. klasse.
STUDIEVALG
den 3½-årige professionsbachelorud52
| OPTIKEREN
”Indtil da havde jeg rigtig svært ved
Siden hun fandt ud af, at optometriud-
dannelsen var den rigtige vej, har hun
lighed,” forklarer Mathilde, der i første
og der er stadig få ledige studieplad-
læst kemi op som enkeltfag ved siden
omgang bare glæder sig til studiestart
ser på optometrist-uddannelsen og
af 3.g, fået job ved netop Slotsoptik,
til september.
på andre af Danias 20 videregående
som opdagede hendes samsynsproblem, samt fået styr på de første seks
I alt er 1153 nye studerende blevet
uddannelser. O
optaget på Erhvervsakademi Dania,
måneder af studiets i alt 1½ års praktik.
”Jeg kan godt lide at være på forkant,” griner Mathilde Fuhr Frandsen,
der derfor siden april har rettet briller
til, lavet trykmålinger og synsscreening,
Optagne studerende på Professionsbachelor i optometri
samlet briller, udmålt glas og mærket
dem op.
”Nu har jeg arbejdet med håndværket og lært rigtig meget. Jeg tror, at
det bliver en fordel på studiet, samtidig
med at jeg virkelig har fået bekræftet,
120
100
98
80
77
at det er det rigtige felt for mig. Blandingen af mennesker, biologi og fysik
60
57
er helt perfekt. Men jeg glæder mig
til at få teori på og mere viden om de
45
40
ting, vi gør i butikken,” siger hun.
20
FULD BESKÆFTIGELSE OG
KANDIDAT LOKKER
19
21
0
Hun tror, at studiet oplever stor popularitet, fordi det er anderledes end
2011 2012 2013 20142015 2016
mere almindelige studier som f.eks. ingeniør eller lærer. Samtidig er det ikke
uvæsentligt, at der er et job for enden
af studietunnelen. På landsplan er kun
0,5 procent af alle optometrister ledige
i øjeblikket, og det betyder noget, me-
STUDERENDE VISER STOR INTERESSE
FOR OPTOMETRISTUDDANNELSEN!
ner den kommende studerende.
”Jeg vil ikke bare tage en uddan-
Af Per Michael Larsen, formand for Optikerforeningen
nelse uden at kunne få et godt og
spændende job bagefter. Det er vigtigt
og betyder meget, at jeg kan få et job
bagefter, og det kan jeg som optometrist,” siger Mathilde Fuhr Frandsen.
Efter studiet ved Erhvervsakademi Dania vil hun gerne læse videre på
kandidaten i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet.
”Den åbner op for nogle andre døre
som f.eks. at arbejde på et sygehus
med forundersøgelser. Der kommer
flere og flere optikerforretninger, og
det øger konkurrencen, så faget bliver
mere sælgerorienteret, og selv om jeg
er en god sælger, vil jeg gerne have så
195 studerende er blevet optaget på optometristuddannelsen samlet, og de
fordeler sig nu med lige mange på hvert erhvervsakademi.
Aldrig har der været så mange optagne studerende, mens uddannelsen har
været en professionsbacheloruddannelse. I 2015 var optaget på 175, dvs. en
stigning på knap 12%, mens det i forhold til 2014 er en stigning på hele 77%.
Dermed har fagets store satsning på at få udbredt kendskabet til uddannelsen
givet gevinst og samtidig sikret fremtiden for faget.
Samtidig kan vi oplyse, at næsten alle fra årgang 2015 har fået praktikplads til
første praktikperiode med start den 1. august 2016. Skulle der være virksomheder, der kunne tænke sig en praktikant i perioden fra nu og frem til den 30.
januar 2017, kan de kontakte praktikvejlederen på de to erhvervsakademier:
Even Forwald, KEA, [email protected], og Vibeke Bak, EADania, [email protected]
mange muligheder som muligt. Sygehuset kunne være en spændende muOPTIKEREN
| 53
STRATEGIUDVIKLING
HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST
- PLANLÆGNING GØR
Mon ikke alle optikbutikker har et ønske om vækst i omsætning og vækst på deres bundlinje?
Men der er som oftest langt fra et ønske til at opnå det ønskede, hvilket kræver handling og
planlægning. Medmindre man satser på held og tilfældigheder.
/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION
T
om Skovbon, adm.
rende, at hver enkelt butik fastlægger
har haft en markant vækst,” siger Tom
direktør for NYT SYN
nogle konkrete mål og en vækstplan
Skovbon.
ønsker ikke at satse
for at styrke såvel den samlede om-
på held og tilfældig-
sætning som vækst på bundlinjen.
FREMTIDSSIKRING AF BUTIKKEN
Derfor har vi indgået et samarbejde
Lise Reese, indehaver i NYT SYN Ham-
sat gang i forskellige initiativer, der fo-
heder. Derfor har han
med en dygtig forretningscoach, der
mel etablerede sin butik i 2007, og har
kuserer på, hvordan NYT SYNs eksiste-
samtidig har stor erfaring med optiker-
haft vækst hvert år. Alligevel valgte
rende og kommende butikker kan ar-
branchen. Sammen har vi udviklet en
hun for 2½ år siden at gennemføre en
bejde med strategiudvikling og vækst.
model, der hjælper den enkelte optiker
strategiproces med NYT SYNs strategi-
til at konkretisere en sådan handlings-
rådgiver, og siden er top- og bundlinje
der har en klar plan for, hvad de vil
eller forretningsplan, og de af vores
fortsat med at vokse hvert år. Hun vil
med deres butik klarer sig bedst. For at
butikker, der har valgt at investere tid
hellere investere i sin butik, mens det
opnå den ønskede vækst, er det afgø-
og kræfter i et sådant strategiforløb,
går godt, fremfor når omsætningen er
”Det er min erfaring, at de butikker,
54
| OPTIKEREN
LISE REESE
Lise Reese NYT SYN Hammel havde haft vækst
lidt skeptisk over, at det blev stillet som et krav,
seks år i træk. Alligevel valgte hun for 2½ år siden
at han, udover de øvrige opstartsomkostninger,
at gennemføre en strategiproces med NYT SYNs
skulle investere tid og penge i en strategiproces.
strategirådgiver, og siden er top- og bundlinje
”Men det viste selvfølgelig også, at kæden var
fortsat vokset hvert år. Hun vil hellere investere,
ambitiøs på mine og egne vegne, så jeg kunne
mens det går godt, fremfor når omsætningen er
også se det positive i det.”
dalet flere år i træk, og der er meget, der ikke kører, som det skal.
Kent Sørensen tror, det er meget få, der kan
gennemføre en strategiproces uden hjælp, og at
Kent Sørensen, indehaver af NYT SYN i Aars,
det er vigtigt at have en sparringspartner som ka-
havde været væk fra optikerfaget i et par år, da
talysator, der sætter gang i tanker og handlinger
han skulle starte en butik fra bunden af. Han var
og samtidig holder én sporet.
dalet flere år i træk, og der er meget,
Man får hjælp og sparring undervejs,
medfører et mentalt overskud, som alle
der ikke kører, som det skal. For ellers
men det bliver ikke lavet for én,” lyder
kan mærke. Hun føler, at hun har taget
kan det være for sent.
det fra Lise Reese.
styring på forretningens fremtid frem-
”På et eller andet tidspunkt flader
Man kan ikke have det hele i ho-
for at lade sig styre.
kurven ud, og der kommer der en na-
vedet, og for Lise Reese, som ikke er
turlig stilstand for de fleste butikker,
særlig excel-agtig, var det f.eks. guld
tikken har fået en klar profil og meget
men jeg ønsker at være på forkant og
værd at få hjælp til udarbejdelse af en
tilfredse kunder.
at udvikle fremfor at afvikle, og jeg be-
overskuelig fokus-handlingsplan, hvor
tragter en strategiproces som en frem-
man for hvert enkelt hovedområde
gien, og det har sparet mig for utroligt
tidssikring og en helgardering, der skal
og delaktivitet kan se målsætning, og
mange bekymringer og for at rende i
sikre fortsat vækst.”
hvem der er ansvarlig.”
alle mulige retninger.”
Kent Sørensen brugte to arbejds-
”Jeg er gået helhjertet efter strate-
Kent Sørensen bruger også planen
tegiproces skal lykkes, skal man bruge
dage med strategirådgiveren med 3-4
som dialogværktøj. I opstarten
en person, man har tillid til.
ugers mellemrum.
over for nye medarbejdere, så
”Man skal turde komme ud på det
‹
Lise Reese mener, at for at en stra-
I Aars er strategien rygraden, og bu-
”Det var mega svært. Jeg skulle
dybe vand og have modet til at se ens
forholde mig til masser af ting. F.eks.
svage sider i øjnene og udvikle dem,
hvad skal butikken stå for? Hvilke med-
for man bør ikke kun fokusere på at
arbejdere skal jeg bruge? Hvad skal de
udvikle de stærke sider. Det er ikke rart
kunne fagligt, og hvordan skal deres
at være ude, hvor isen er tynd, men det
personlighed være? Det er lidt lige-
er der, jeg lærer mest.”
som, når man som slalomløber, sving
for sving, inspicerer banen, inden man
PROCESSEN
sætter i gang. Når først hverdagen er i
NYT SYNs forretningscoach forholder
gang, er det svært at finde tid til at sæt-
sig individuelt til hver butik, da hver
te sig ned og finde ud af, hvad man vil,
forretning har sit særlige udgangs-
så derfor har jeg været utroligt glad for
punkt, og man er forskellige som per-
strategiprocessen, som har hjulpet mig
soner.
til at nå mine mål.”
KENT SØRENSEN
”Der er ikke tale om raketvidenskab,
men han er god til at se hver butiks
FORTSAT VÆKST OG MENTALT
NYT SYN i Aars, fik hjælp af NYT SYNs
potentiale og udviklingsmuligheder,
OVERSKUD
forretningscoach til at udarbejde en
og det er en kæmpe fordel, at han har
I NYT SYN Hammel er væksten fort-
strategiproces. ”Jeg er gået helhjertet
stort branchekendskab, og så ved han
sat, og Lise Reese tror, at det i høj grad
efter strategien, og det har sparet mig
hvilke teknikker og arbejdsmetoder, der
skyldes, at kunderne oplever masser af
for utroligt mange bekymringer og for at
virker forskellige steder i processen.
energi og glæde i butikken, og at det
rende i alle mulige retninger.”
OPTIKEREN
| 55
STRATEGIUDVIKLING
‹
de på et kvalificeret grundlag kunne
te butik – altså en slags ERFA udvikling
vurdere, om de kunne se sig selv i hans
mellem optikere. Hertil er der også
butik. Og i dagligdagen. F.eks. hvis der
koblet salgs- og markedsføringsaktivi-
er noget, der er gået mindre godt over
teter, hvilket samlet kan resultere i en
for en kunde, og det er hans erfaring,
lokal handlings- og markedsførings-
at det giver en konstruktiv snak, der
plan,” siger Tom Skovbon.
ikke bliver personlig og ubehagelig.
En vækstgruppe mødes hver tredje
måned og består af 6-8 indehavere,
VÆKSTMOTORER
som er sammensat efter hvilke butik-
”Udover strategiprocessen, som den
ker/indehavere, der passer sammen.
MÅL MED STRATEGIPROCES
enkelte butik gennemfører ved behov,
Gruppen koordineres af en såkaldt
Når NYT SYNs butikker gennemfø-
har vi udviklet en såkaldt vækstmotor,
Vækstkatalysator, der er en velanset
rer en strategiproces med kædens
som er navnet på den proces, som vi
indehaver, som de øvrige indehavere
faste forretningscoach, er proces-
tilbyder alle kædens medlemmer for at
har tillid til. Blandt de emner, der drøf-
sen og strukturen ens, men den ta-
udvikle den individuelle plan, der skal
tes, er, hvordan der skabes vækst over
ger udgangspunkt i hver enkelt bu-
danne grundlaget for væksten. Det er
for nye kunder (segmenter, produkter
tiks individuelle forhold, og målene
en proces og et dialogværktøj, hvor
og synergi), vækst blandt eksisteren-
er følgende:
den enkelte butik, i samarbejde med
de kunder (sælge op og loyalitets-
andre butikker, drøfter, hvad der kon-
program) samt vækst på bundlinjen
kret er muligt at planlægge i den enkel-
(finansieringsløsninger, momsfradrag
differentierer dig lokalt og sikrer
og nøgletal). Målet er, at hver butik
muligheder for en succesfuld for-
får lavet en plan, der kan give 10-20
retning.
% vækst på top- og 20-30 % vækst på
bundlinjen.
borg, har i en periode været vækstkatalysator.
• Skabe klarhed over forretningens
vision, mission og værdier.
• Analysere den nuværende situa-
”Der er en stor grad af åbenhed og
tion for at vurdere muligheder og
villighed til at blotte sig og smide sine
problemstillinger samt planlægge
målsætninger og tal på bordet. Har
de fremtidige indsatser hen imod
man fx udfordringer med sine med-
Kim Wichmann, NYT SYN i Svendborg,
• Skabe klarhed om passionen, der
får dig/jer til at drive virksomhed.
Kim Wichmann, NYT SYN i Svend-
KIM WICHMANN
• Skabe et stærkt fundament, der
forretningens succes.
arbejdere, sin markedsføring, eller har
• Udarbejde en fokus-/handlings-
man nogle faglige spørgsmål, får man
plan, der støtter op om proces-
næsten altid konkret hjælp, man kan
sen, før-under-efter.
bruge.”
• Afstemme forventninger mellem
deltager i NYT SYNs vækstmotormøder,
”Jeg er selv lidt af en talnørd, og
som er navnet på den proces, som tilby-
uden at pege fingre af nogen, kan man
des kædens medlemmer for at udvikle
sammenligne de andres tal med ens
den individuelle plan, der skal danne
egne og få inspiration til, hvor man kan
Få strategien til at leve i organisa-
grundlaget for væksten. Det er en proces
hente besparelser, eller hvor man kan
tionen gennem kommunikation,
og et dialogværktøj, hvor den enkelte
indsætte ressourcer for at få effekt. Og
ledelse og en stærk kultur, der mo-
butik, i samarbejde med andre butikker,
selv om der er forskel på butikkernes
tiverer den valgte strategi.
drøfter, hvad der konkret er muligt at
størrelse, kan man lære noget af hin-
planlægge i den enkelte butik.
anden alligevel.”
56
| OPTIKEREN
O
kæden, ledelsen, partnerne og
butikkens medarbejdere.
Available in prescription.
STYLE SHOWN: FRIGATE
Colour. Clarity. Detail.
At Maui Jim, we’re dedicated to bringing more colour to your life with PolarizedPlus2®
lenses that enhance clarity, reduce glare, and highlight depth and dimension.
Maui Jim Sunglasses won’t change the world, they’ll change the way you see it.
Recommended as an
effective UV filter for the
eyes and surrounding skin.
OPTIKEREN
| 57
©2016 Maui Jim, Inc.
TILLYKKE!
UDDANNELSE
Fra venstre: Jesper Hjortdal, Ruhan Aydin, Hajer Ahmad, Marianne Brandt Sørensen, Anne-Kathrine Østergaard, Marie Heilskov, Karen-Marie Hulgaard,
Pernille Lindhardt Mikkelsen, Signe Krejberg Jeppesen, Christina Lysholm Eckmann, Christina Ditte Vestergaard Maglekær, Anne Herborg og Toke Bek.
/// TEKST OG FOTO: PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR OPTIKERFORENINGEN
D
en 28. juni 2016 var en
skab. Allerede i de indledende taler blev
Alle de nye kandidater har fået job,
stor dag for optome-
de flere end 100 dimittender og deres
og det bliver meget spændende at følge
trien i Danmark. 2 års
mange pårørende mindet om, at netop
de nye kandidater og se, hvordan de vil
hårdt arbejde for de 12
denne dag var en helt særlig dag, og da
være med til at forme fremtiden.
optometrister, der valg-
talen fra dimittenderne blev holdt af Signe
te at starte på 1. hold af den nye kan-
Krejberg Jeppesen, cand.san. i Optometri
didatuddannelse i Optometri og Syns-
og Synsvidenskab, blev der sat et fint af-
videnskab, blev afsluttet med en festlig
tryk fra optometrien på denne dag.
Claus Hansen var til stede på dimissionsdagen.
dag på Aarhus Universitet.
Institut for Folkesundhed på Aarhus
Universitet havde inviteret til dimission for
Kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab er et fuldtidsstudie på 2 år.
en masteruddannelse og fem kandidat-
Uddannelsen starter hvert år i september, læs mere på Aarhus Universitet
uddannelser, deriblandt vores kandidat-
http://kandidat.au.dk/optometriogsynsvidenskab/
uddannelse i Optometri og Synsviden-
58
| OPTIKEREN
BRANCHEN
tearsagain
R
sensitive
www.tearsagain.dk
ndling,
Lipidbeha
sservering
uden kon
middel!
Enkel
og effektiv
behandling af
tørre øjne
tearsagain sensitive øjenspray
NYT SYN HAR ANSAT
NY BRAND ANSVARLIG
NYT SYN har ansat Bodil Just som brand ansvarlig, hvor
stabiliserer tårefilmen, reducerer
fordampning og opretholder øjets naturlige
fugtighed.
8 ud af 10, der lider af tørre øjne, har en
forstyrrelse i øjets lipidlag*
hun har det overordnede ansvar for kommunikationsstrategien og for kædens videre digitale udvikling.
De seneste fem år har Bodil arbejdet som Marketing
Manager hos eBay/DBA/Bilbasen, hvor hun har haft
ansvaret for en bred vifte af digitale opgaver inden for
branding, online strategier og marketingkampagner.
Derudover har Bodil blandt andet været marketingchef i
4 gode grunde til at vælge tearsagain sensitive:
• Enkel og effektiv
• Kan bruges med kontaktlinser og make-up
• Uden konserveringsmidler og med B5-vitamin
• Sprayformat
Forhandles hos udvalgte optikere.
Dansk Supermarked.
Bodil har blandt andet været projektleder for udvikling af
nyt design til website, udvikling af mobil-app, produktlanceringer og content-site med inspiration til genbrug
i form af YouTube-videoer, blogindlæg og anmeldelser,
Abigo Pharma- 082016
som aktiveres på DBA-sitet og på sociale medier.
Bodil Just har en stærk marketing-tech forståelse, og
hun brænder for at understøtte salget ved at skabe re-
* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11
sultater gennem digital branding og kampagner, der giver kunder i butikken.
ABIGO Pharma A/S - +45 4649 8676 - www.tearsagain.dk
OPTIKEREN
| 59
KURSUSKALENDER
O
P
T
I
K
E
R
PRAKTISKE
SYNSTRÆNINGSPROCEDURER
Foredragsholder:
Hans Tærsbøl
LØRDAG OG SØNDAG
17. OG 18. SEPT. 2016
Sted: Roskilde Synspleje,
Algade 15D, 4000 Roskilde.
Tilmelding:
[email protected]
F
O
R
E
N
I
N
G
E
N
2
0
1
GRUNDKURSUS I
TØRRE ØJNE
HOVEDPINE
Foredragsholdere:
Fysioterapeut Lotte Telvig
og Fysioterapeut
Zerrin Serik
Foredragsholder: Claus Oldenburg
TIRSDAG 4. OKTOBER 2016
KL. 9.30-16.00
TIRSDAG 20. SEPT.
KL. 19.00–22.00
Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center.
Sted: KEA, København N.
Tilmelding samt mere info:
Claus Oldenburg [email protected]
TORSDAG 22. SEPT.
KL. 19.00–22.00
Sted: Optikerhøjskolen,
DCOVS, Randers.
Tilmelding se mere:
www.optikerforeningen.dk/
kurser
Claus Oldenburg
Hans Tærsbøl
SEPTEMBER 2016
ØJNENE SER IKKE
FARVER - DET GØR
HJERNEN
Foredragsholder:
Ivan Nisted
SØNDAG 18. SEPT.
KL. 12.00–17.00
Sted: Aros, Aarhus.
Tilmelding:
Optikerafdeling Øst,
Ramsingsvej 30, 2500 Valby
[email protected]
OKTOBER 2016
GRUNDKURSUS I
TØRRE ØJNE
Foredragsholder: Claus Oldenburg
TORSDAG 29. SEPT. 2016
KL. 9.30-16.00
Sted: Hotel Best Western Fredericia.
Tilmelding samt mere info:
Claus Oldenburg [email protected]
DANSK OPTOMETRI
OG KONTAKTLINSEKONFERENCE
LØRDAG 29. OKTOBER 2016 OG
SØNDAG 30. OKTOBER 2016
Sted: Radisson Blu Scandinavia,
Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus.
Se mere www.optikerforeningen.dk
DANSK OPTOMETRI &
KONTAKTLINSE KONFERENCE
Claus Oldenburg
Ivan Nisted
60
| OPTIKEREN
2O16
6
SPALTELAMPETEKNIK
TIRSDAG 6. DECEMBER
Sted: KEA, København N.
Se mere: www.kea.dk/kompetence/
forside/sundhed/optometrister/
KURSUS I UNDERVISNING
SAMT OPLÆRING AF
MEDARBEJDER I
OPTIKERFAGET
TIRSDAG 1. NOVEMBER
KL. 19.00–22.00
Sted: KEA, København N.
Se mere: www.kea.dk/kompetence/
forside/sundhed/optometrister/
NOVEMBER 2016
DECEMBER 2016
PRISMEKORREKTION
OG REFRAKTION UPDATE
TIRSDAG 22. NOVEMBER 2016
Sted: KEA, København N
Se mere: www.kea.dk/kompetence/
forside/sundhed/optometrister/
OPTIKEREN
| 61
OVERSIGTSKALENDER
O
P
T
I
K
E
R
F O
R
E
SILMO 2016
23. SEP. - 26. SEP.
2016.
International messe for
briller og optik. ParisNord Villepinte
udstillingscenter
Promosalons
tlf. 33 93 62 66
www.silmo.fr
SYNOPTIKFONDENS
SEMINAR
6. NOVEMBER
2016
Synoptik-Fondens
seminar for øjenlæger og optikere
N
I
N
G
E
N
2
0
1
6 / 2
0
1
7
INTERNATIONAL
TRADE SHOW FOR
TRENDS IN OPTICS
28. - 30. JANUAR 2017
OPTI ‘17
New Munich Trade Fair
Centre, Munich
COPENHAGEN
SPECS 2017
www.opti-munich.com
København
www.synoptikfonden.dk
4. - 5. MARTS 2017
Messe for briller og optik
www.copenhagenspecs.dk
SEP. 2016
NOV. 2016
JAN. 2017
INTERNATIONAL
VISION EXPO
WEST 2016
15. SEP. - 17. SEP 2016
Sands Expo & Convention
Center, Las Vegas
www.biztradeshows.com/
international-vision-west/
FEB. 2017
MAR. 2017
MIDO 2017
25. - 27. FEBRUAR 2017
GLOBAL
SPECIALTY LENS
SYMPOSIUM
19. - 22. JANUAR 2017
Caesars Palace in
Las Vegas, USA
www.gslsymposium.com
International messe for
briller og optik.
Rho-Pero, Milano
www.mido.it
INTERNATIONAL
VISION EXPO
EAST 2017
31. MARTS –
2. APRIL 2017
New York
www.visionexpoeast.com
62
| OPTIKEREN
LÆSEVANER
ADRESSER & TELEFONNUMRE
Hvorfor annoncere i Optikeren?
OPTIKERFORENINGEN
Sekretariat:
Bredgade 20, 1
1260 København K
Tlf. 45 86 15 33
Fax 45 76 65 76
Telefontid: 9-16
fredag 9-15
Optikeren læses flittigt af en bred
vifte af folk, der beskæftiger sig professionelt med optik, brilledesign,
kontaktlinser, instrumenter og andre
farmaceutiske produkter. Magasinet
udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da det har en høj læseværdi,
læsetid og gemmeværdi, der sikrer
en både effektiv og lang levetid for
dine annoncer
81%
af læserne kigger i alle numre af
Optikeren
61%
af læserne bruger 30 min. eller
mere på at læse bladet.
79%
læser halvdelen eller mere af
Email:
[email protected]
www.optikerforeningen.dk
BESTYRELSEN:
Formand:
Per Michael Larsen
Tlf. 20 28 82 37
Næstformand:
Steen Saust
Tlf. 40 19 96 60
Erik Sewerin
Tlf. 44 97 05 86
Rasmus Dalsgaard
Tlf. 66 13 50 54
Bent Brodersen
Tlf. 29 63 59 82
Søren Broberg
Tlf. 36 88 86 86
Tom Skovbon
Tlf. 70 26 09 08
Rasmus Planck
Tlf. 36 39 00 80
OPTIKERNES
KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND
Sekretariat:
Upsalagade 20, 4.,
2100 København Ø
Tlf. 35 47 34 00
Fax 35 47 34 90
DANSK
ERHVERVSOPTIK
Sekretariat:
Bredgade 20, 1
1260 København K
Tlf. 88 44 06 00
Fax 45 76 65 76
Telefontid: 9-15
fredag 9-12
E-mail:
[email protected]
www.danskerhvervsoptik.dk
BESTYRELSEN:
Formand:
Bent Brodersen
Tlf. 48 79 66 30
Næstformand:
Gert Larsen
Tlf. 47 77 12 13
Kristina Flor
Tlf. 49 21 42 21
Lars Kristiansen
Tlf. 98 17 47 77
OPTIKBRANCHENS
LEVERANDØRFORENING
Formand:
Thomas Grouleff
Rodenstock Danmark
Sekretariat:
Christiane Schaumburg
Klampenborgvej 27
2930 Klampenborg
Tlf. 33 13 33 31
Fax 44 91 00 81
Formand:
Anette Pedersen
Tlf. 35 47 34 00
SERVICEFORBUNDET –
URMAGERNE OG
OPTIKERNE
Formand:
Anette Pedersen
Upsalagade 20, 4.
2100 København Ø
Tlf. 35 47 34 00
Fax 35 47 34 90
www.uol.dk
KEA – Københavns
Erhvervsakademi
Optometriafdelingen
Guldbergsgade 29N
2200 København N
Tlf. 46 46 03 18
www.kea.dk/optometri
OPTIKERHØJSKOLEN
Erhvervsakademi Dania
Minervavej 63
8960 Randers SØ
Tlf. 72 29 10 00
www.optikerskolen.dk
ØJENFORENINGEN
VÆRN OM SYNET
Ny Kongensgade 20, 1.
1557 København V
Tlf. 33 69 11 00
Fax 33 69 11 01
DET DANSKE
OPTIKMUSEUM
Formand:
Pia Nygaard
Bilstrupvej 73
7800 Skive
Tlf. 24 82 48 21
FASS Foreningen af
svagsynsspecialister
Formand:
Hanne Jensen
Oplysninger om foreningen
og indmeldelse:
www.svagsynsforeningen.dk
Næstformand:
Michael Kjær Pedersen
Optikeren.
75%
gemmer halvdelen eller flere
numre af Optikeren.
OPTIKEREN er det uundværlige
medie for alle, der beskæftiger sig
professionelt med optik.
OPTIKEREN
ANSVARLIG OVERFOR
PRESSELOVEN:
Ekstra blade til samme
adresse:
Per Michael Larsen
Formand for
Optikerforeningen
6 numre:
Kr. 270 - ekskl. moms
+ evt. mer-porto.
ÅRSABONNEMENT:
6 numre:
Kr. 486.- ekskl. moms
+ porto.
Eftertryk af bladets
artikelstof er kun tilladt
med skriftlig tilladelse.
Næste nummer 6-2016
Udkommer: 29.10.2016
Stof i hænde: 09.09.2016
Annoncer til dette
nummer skal være
Morten Gammelmark,
Optikerforeningen
i hænde senest
den 05.10.2016
OPTIKEREN
| 63
VI SØGER BUTIKSCHEFER MED DRIVE
Profil Optik er en af Danmarks førende optikerkæder, med et stærkt fokus på Eye Fashion og
Eye Care. I øjeblikket er vi på en spændende rejse, hvor vi investerer massivt i alle vores butikker.
Alt hvad vi gør, handler om kundefokus! Som de eneste i branchen, bygger vi samtlige vores
butikker om og har indkøbt den nyeste teknologi, der giver os udvidede muligheder for
rådgivning. Vi præsenterer netop nu nye og innovative koncepter for branchen, som ikke før er
set. Vi fokuserer på et nyt, stærkt sortiment, som afspejler det kunderne efterspørger. Vi tilbyder
ligeledes løbende uddannelse til vores medarbejdere på alle niveauer! Alt det – og ikke mindst
vores dedikerede medarbejdere – er med til, at vi har et fælles mål om at forbedre vores
kunders livskvalitet.
På udkig efter nye udfordringer?
Vi søger butikschefer til hele landet – og er på udkig efter dig, der med engagement og drive
har lyst til at være med til at gøre en forskel for vores ansatte i butikken – og for vores kunder
og deres øjensundhed.
Mere om dig:
• Du behøver ikke at komme med en baggrund fra branchen, selvom det heller
ikke er en hindring - du kan ligeså vel være en skarp butiksmedarbejder med
detailbaggrund.
• Du er handlekraftig og drevet af at skabe resultater, og vil være med på vinderholdet.
• Du har din ledelsesværktøjskasse i orden, og ved, hvordan du vil skabe resultater gennem
dine medarbejdere.
• Du trives med forandringer, og ser det som en spændende udfordring, at få dit team
motiveret og med på de nye ting vi laver i øjeblikket.
• Du er sympatisk og serviceminded, og kan lide at arbejde i et højt tempo.
Det får du:
• Et selvstændigt, ansvarsfuldt og fagligt udfordrende job i en veldrevet optikerkæde.
• Mulighed for at udfolde dine lederegenskaber og sætte dit eget præg på hverdagen for
at sikre salg og de gode kunderelationer.
• En arbejdsplads, der fokuserer på din faglige og personlige udvikling, og som både lytter til
dig - og ser dig!
• Et team af dedikerede, dygtige kolleger.
• En attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke.
Søg nu!
Hvis du er klar til udfordringen, så send din ansøgning og CV
via vores hjemmeside https://www.profiloptik.dk/ledige-stillinger
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om dine
muligheder hos os, er du meget velkommen til at
kontakte HR konsulent Nicolaj Bruun på 4188 4903.
Profil Optik er en af Danmarks førende
optikerkæder, med omkring 138 butikker fordelt
over hele landet. Vi har et stærkt fokus på
faglighed, design/service og vores medarbejdere
har alle et højt kompetenceniveau. Profil Optik har
et unikt udvalg af designerbriller, solbriller og
kontaktlinser fra ledende mærkevarer og
leverandører, flere med eksklusiv forhandlerret.
Profil Optik er en del af Synsam Nordic, der har
mere end 400 butikker i Skandinavien og en samlet
omsætning på 3 milliarder
64
| OPTIKEREN