Gershøj Bylaug Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Gershøj Bylaug Søndag d. 6. November kl. 10.45 i Byhuset med følgende dagsorden: 1. Ændringer i Love for Gershøj Bylaug Bestyrelsen ønsker følgende ændringer og opjusteringer i de gældende love: § 1 pkt. C Nuværende tekst: Ved at medvirke til at skaffe de faciliteter, der er ønskelige for vort bysamfund herunder at administrere og drive Byhuset, Havnevej 16, som møde- og samlingssted for byens borgere. Foreslås ændret således at ”og drive Byhuset” udgår, idet det ikke er bestyrelsen der driver Byhuset, men almindelige medlemmer i Bylauget, med en kontaktperson i bestyrelsen. § 2 pkt. C Nuværende tekst: Kvittering er derfor tillige medlemskort Forslag: Denne nævnte sætning udgår, idet betaling ikke forgår på girokort længere. § 3 pkt. A Nuværende tekst: Generalforsamlingen er Bylaugest højeste myndighed og vælger otte bestyrelsesmedlemmer. Tre medlemmer samt kasserer i lige år og 4 medlemmer i ulige år samt….. Foreslås ændret til: Generalforsamlingen er Bylaugest højeste myndighed og vælger 10 bestyrelsesmedlemmer. fire medlemmer samt kasserer i lige år og 5 medlemmer i ulige år samt….. Begrundelse: Dette forslag skal ses i lyset af det store arbejde og tidsforbrug der er forbundet med Bylaugets aktiviteter og dermed bestyrelsens arbejdsbyrde gennem året. Derfor ønsker vi flere hænder til arbejdet. § 3 pkt. A Forslag: efter sætningen ” oldermand, viceoldermand, ” tilføjes ”samt en repræsentant til Byhusets styregruppe” Begrundelse: Denne tilføjelse er en konsekvens af ændringen i $ 1 pkt. C § 3 pkt. B Forslag til ny tekst: Den til enhver tid siddende oldermand og kasserer, er i fællesskab tegningsberettiget i alle henseender i.f.h.t. Bylaugets økonomiske dispositioner. Begrundelse: Dette er et nyt punkt under $ 3, som er nødvendigt for, at vi i banken kan få tilladelse til at oprette Mobile Pay på foreningsbasis, tilknyttet vores bankkonto. Vi vil meget gerne have Mobile Pay klar hurtigst muligt, da der er stor efterspørgsel på denne funktion. § 5 pkt. A Nuværende tekst: Ordinær generalforsamling afholdes én gang om året, senest i maj måned og indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel i den lokale presse, med en dagsorden der minimum skal indeholde: Foreslås ændret til: Ordinær generalforsamling afholdes én gang om året, senest i maj måned og indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel ved opslag på flg steder: Byhuset, Trekanten, byens udhængsskabe, Bylaugets hjemmeside samt Facebook, med en dagsorden der minimum skal indeholde: Begrundelse: Nutidens kommunikation har ændret sig meget, og vi synes at vi må følge med, samt at det giver mere mening at opslå indkaldelse lokalt samt på vores egne medier. § 5 pkt. A / 5 Nuværende tekst: Valg af 4 bestyrelses medlemmer i ulige år og 3 bestyrelsesmedlemmer i lige år. Foreslås ændret til: Valg af 5 bestyrelses medlemmer i ulige år og 4 bestyrelsesmedlemmer i lige år. Begrundelse: Nødvendig ændring i.f.h.t ændringerne i § 3 hvor bestyrelsen udvides med to medlemmer til i alt ti bestyrelses medlemmer. Generelle bemærkninger til ændringerne. Da det ikke er de store ændringer men nødvendige justeringer og opdateringer i forhold til virkeligheden, forslår bestyrelsen af lovændringerne sættes til afstemning under eet. Såfremt der ikke kan opnår det krævede flertal efter gældende § 7 (2/3 af de stemmeberettige skal være tilstede og mindst 2/3 skal stemme for) indkaldes der således allerede nu til ny ekstraordinær generalforsamling Søndag d. 4. december kl. 12.45 i Byhuset med flg. Dagsorden: Forslag til ændring af ”Love for Gershøj Bylaug” Til denne 2. ekstraordinære kræves således 2/3 flertal af de afgivne stemmer, uanset antal fremmødte medlemmer, for at kunne blive vedtaget.
© Copyright 2024