.
.
.
16
Nordjylland
Aalborg: [email protected]
Himmerland: [email protected]
Vendsyssel: [email protected]
Thisted/Mors: [email protected]
NORDJYSKE Stiftstidende Torsdag 13. oktober 2016
Det bliver sværere for os at modne de unge mennesker
»
»
til at tage en uddannelse, hvis de tager det instrument fra
os, som vi bruger til at modne dem med.
ALEX HOPPE, sekretariatsleder for Produktionsskoleforeningen
Besparelse vækker speksis
LØN: Erhvervsskole frygter konsekvenser, hvis produktionsskoleelever skal gå fra løn til SU eller slet ingen ydelse
Af Michael Strandfelt
[email protected]
NORDJYLLAND: Håndværksud-
dannelserne vil blive svækket, hvis man vælger at spare
på produktionsskolerne.
Det frygter udviklingschef
på EUC Nord i Hjørring, Søren Nielsen, der kalder produktionsskolerne et vigtigt
redskab for at få de unge så
gnidningsfrit gennem uddannelsessystemet som muligt.
- Hvis man får et frafald fra
produktionsskolerne, risikerer man at skyde sig selv i foden, for så får man en meget
større og dyrere opgave, hvis
man skal sørge for, at de ikke
forbliver ufaglærte, mener
han.
I udspillet til den Finanslov, som regeringen i løbet af
efteråret skal forsøge at få
mindst 90 folketingsmedlemmer til at bakke op om,
er der lagt op til, at man vil
skære i ydelsen for produktionsskoleeleverne, så de går
fra at få løn for de timer, de
er på skolen, til at ryge over
på SU på samme vilkår som
for eksempel gymnasieeleverne.
Det vil - for de produktionsskolelever, som det vil gå
værst ud over - betyde en
forskel på op til 2000 kroner
om måneden.
Farvel til idéen
Det, frygter man hos produktionsskolerne, vil svække evnen til at gøre eleverne
klar til erhvervsuddannelserne.
- Hele den pædagogiske
idé, som produktionsskolerne bygger på, er, at man lægger et stykke arbejde, som
man får løn for, og det er den
idé, man vil tage fra os, siger
Alex Hoppe, sekretariatsleder for Produktionsskoleforeningen.
- Det bliver sværere for os
at modne de unge mennesker til at tage en uddannelse, hvis de tager det instrument fra os, som vi bruger til
at modne dem med, siger
han.
Hvis besparelsen svækker
produktionsskolen, frygter
man hos EUC Nord, der har
erhvervsuddannelser i Frederikshavn og Hjørring, at
man mister den tilstrømning
af elever, som man er vant til
at få gennem samarbejdet
med produktionsskolerne.
- Produktionsskolerne er
med til at holde eleverne i en
På den lange bane bliver det dyrere for samfundet at sætte eleverne på produktionsskolerne ned i løn, mener fagfolk.
form for uddannelsessystem, så de hurtigere kommer tilbage en erhvervsuddannelse. Alternativet kunne være, at de ryger helt ud
af systemet og kommer til at
gå som ufaglærte i nogle år.
Hvis man så skal hive dem
tilbage, så vil det kræve en
ny stor indsats, som vil være
endnu dyrere, mener Søren
Nielsen.
- Flere vil droppe ud
Samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne
og
produktionsskolerne består
blandt andet i, at produktionsskoleeleverne
stifter
nærmere bekendtskab med
de håndværksuddannelser,
der bliver tilbudt på erhvervsuddannelserne, ligesom EUC Nord nogle gange
gør brug af muligheden for
at sende en elev på produktionsskolen, hvis de i optagelsessamtalen allerede fornemmer, at eleven er usikker på valget af uddannelse.
- Der har vi muligheden
for at lade de unge få et
»
FAKTA
PRODUTIONSSKOLER
{{Produktionsskoler er for unge under 25, der er uden for uddannelsessystemet
{{Der findes 82 produktionsskoler i Danmark, der i 2015 havde
7400 årselever. Cirka 13000 forskellige personer gik på produktionsskolen i løbet af året.
{{Formålet er at gøre de unge parate til at tage en ungdomsuddannelse. Der fokuseres primært på erhvervsskolerne.
{{Skolerne producer ofte varer til salg, og eleverne bliver lønnet
efter, hvor mange timer de er på skolen.
{{Hvis eleverne ikke møder op, trækker skolerne i deres løn
{{Den nuværende løn for udeboende elever over 18 år er på 1.651
kroner om ugen.
{{For hjemmeboende over 18 år er ydelsen 890 kroner om ugen
- mens ydelsen for unge under 18 år er på 690 kroner om ugen
{{Regeringens forslag vil fjerne ydelsen helt for elever under 18
år, mens elever over 18 skal på SU, der for hjemmeboende ligger
på 925 og 2561 kroner alt efter forældrenes indkomst
kendskab til for eksempel
nogle forskellige håndværk,
så de får en bedre idé om,
hvilken vej de vil, siger Søren Nielsen.
- I stedet kunne de starte
på en uddannelse, som de er
usikre på, eller ikke er klar
til, og som der vil være stor
Arkivfoto: Bent Bach
sandsynlighed for, at de vil
droppe ud af. Det vil altså
også give samfundet nogle
ekstra udgifter, mener han.
I hans øjne skal man altså
være varsom med at ændre
for meget ved den produktionsskole, som eksisterer lige
nu.
Hvis man får et frafald fra produktionsskolerne, risikerer man at skyde sig selv i foden, for
så får man en meget større og dyrere opgave.
SØREN NIELSEN, udviklingschef, EUC Nord
- Der er brug for det, de leverer, så hvis det svækker
dem, hvis lønnen forsvinder,
så ville man skulle styrke en
indsats et andet sted, mener
Søren Nielsen.
Uenig i argument
Og man mener altså hos produktionsskolerne, at finanslovsforslaget vil svække
dem.
Nogle af argumenterne for
at flytte produktionsskoleeleverne over på SU har fra
regeringspartiet
Venstres
side været, at der ikke skulle
være nogen økonomisk fordel ved at være på produktionsskole frem for ungdomsuddannelser som gymnasiet
eller erhvervsuddannelser.
Men det argument kan
man ikke nikke genkendende til hos produktionsskolerne.
- Den gruppe, som vi tager
os af, er ikke hoppet over på
produktionsskolen for at få
løn, men det er unge mennesker, der har brug for hjælp
til at finde sig tilrette i uddannelsessystemet,
siger
Alex Hoppe.
Derudover mener han også, at det er skævt, at der ikke skulle gives reel løn, når
der på mange produktionsskole bliver produceret varer
eller ydelser, som der bliver
givet penge for.
- Det er ikke motiverende
at levere et stykke arbejde,
og så ikke blive betalt for det,
siger han.