1. No category

Plan B for Europa
Kan man bryde med EU’s nedskæringspolitik uden at bryde med selve EU? Og hvordan
sikrer man, at sådan et brud ikke blot bringer Europa på en højrenationalistisk kurs,
der er endnu værre end den nuværende? Det er spørgsmål, der diskuteres livligt
på den europæiske venstrefløj for tiden. I november fortsætter diskussionen
på en konference i København. Side 10-21.
OKTOBER 2016 NR 84
Medlemsblad for Enhedslisten
Tema:
INDHOLD
Dette nummer
Måneden der gik s3
Boligforslag favoriserer de rige s4
Solidaritet med kurderne s5
+ Tema: Plan B for Europa s10-21
Kan man bryde med EU’s nedskæringspolitik uden at bryde med selve EU? Og
hvordan sikrer man, at sådan et brud
ikke blot bringer Europa på en højrenationalistisk kurs? Vi ser på nogle af de centrale udfordringer, Europas venstrefløj
er nødt til at finde fælles svar på.
Kort nyt s5
Delstatsvalg i Tyskland s8
Corbyn valgt med styrket mandat s9
Det griber om sig i Vejen s24
Månedens feminister s25
+ SU er en genial investering s6-7
Hvis regeringens SU-forringelser bliver
til virkelighed, bliver det sværere at gennemføre et studie og få råd til bolig, mad
og bøger undervejs. Enhedslisten og SUF
sætter derfor alle protestsejl ind.
Redaktør: Simon Halskov
Redaktion: Lole Møller,
Anne Overgaard, Sarah Glerup,
Nina Ericsson, Mikkel Lauritzen,
Lars Hostrup, Mikael Hertoft, Tobias Clausen, Karl Vogt-Nielsen.
Art Director: Maria Prudholm
Kontakt:
[email protected]
ISSN: 1903-8496
Abonnementspris:
Uden medlemskab af
Enhedslisten: 150 kr/år
Institutioner: 250 kr/år
Medlemmer modtager
automatisk bladet.
Landskontorets nye leder s26
Administration/
abonnement: 33 93 33 24
Nyt fra Hovedbestyrelsen s27
Næste deadline:
9. november kl. 9.00
Debat og annoncer s28-31
Månedens tegning s32
Debatindlæg:
Send til: [email protected]
+ Gode, onde og virkelig grimme
budgetter s22-23
I landets kommuner og regioner har
Liste Ø’s folkevalgte brugt den seneste
tid på at forhandle om næste års
budgetter. Mange steder fik forhandlingerne en lykkelig afslutning, mens
forringelser udelukkede aftaler andre
steder. Rød+Grøn har samlet et udpluk
af budgethistorierne.
Udgives af: Enhedslisten
Forsidefoto:
Gordon (CC BY-NC-ND 2.0).
Fotos, der hentet på Flickr,
må gengives under samme
Copyright-licens, som de er
udgivet under på Flickr.com.
Oplag: 8.900
Tryk: KLS Grafisk Hus
RETNING
Fire gode grunde til at tage kvoteflygtninge
Siden 1979 har Danmark taget imod 500 FN-kvoteflygtninge hvert år. Den ordning vil regeringen
nu suspendere, og Socialdemokraterne bakker
op. Der er mindst fire gode grunde til at genoverveje den beslutning.
For det første: Kvoteflygtninge er mennesker,
som hentes rundt omkring i verden. De udpeges af FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) efter, hvem der har størst behov. Ofte er der tale
om enlige kvinder, seksuelle minoriteter, mennesker med handicap eller andre, som er i en særligt
udsat position og derfor i fare. Mange af dem har
hverken fysik eller økonomi til at flygte selv. At
blive udvalgt som kvoteflygtning er deres eneste
chance for at komme i sikkerhed.
For det andet: Igen og igen hører vi, at der skal
hjælpes i nærområderne. Enig! Ikke mindst fordi
mere end 90 procent af verdens flygtninge befinder sig dér. Der er brug for både fødevarehjælp og
støtte til infrastruktur, skoler og hospitaler. Men
vi skal også gøre det ved at aflaste gennem kvoteordningen. Når vi tager nogle hundrede særligt
2 Rød+Grøn Oktober 2016
udsatte fra lejrene, bliver det lettere for nærområderne at hjælpe mange hundredetusinde andre.
For det tredje: Kvoteordningen kan bruges i kampen mod druknedød på Middelhavet og mod kyniske bagmænd, som tjener penge på menneskesmugling. Hvis vi kan skabe lovlige veje til beskyttelse, vil færre desperate mænd, kvinder og
børn købe billet til synkefærdige gummibåde.
Og for det fjerde: Norge, Tyskland, USA, Canada
og mange andre har sat kvoten op, fordi verden
står i en historisk flygtningesituation. Danmark
bør gøre det samme. Vi knækker ikke sammen
ved at give ly til 500 eller for den sags skyld 1000
kvoteflygtninge om året. Tænk, hvis den danske
beslutning smitter? Vi har brug for, at flere lande
giver ly til kvoteflygtninge. Ikke færre. Alle taler om, at verdens lande bør deles om
opgaven med at give beskyttelse til mennesker
på flugt. FN’s kvoteflygtningesystem er netop et
redskab til fordeling. Det er simpelthen kortsigtet at sige nej.
»Hvis vi kan skabe lovlige veje
til beskyttelse, vil færre desperate
mænd, kvinder og børn købe billet
til synkefærdige gummibåde.«
Johanne Schmidt-Nielsen
Flygtningeordfører
MÅNEDEN DER GIK
Foto: R+G
Billedet
Under parolen ”Ja til vefærd – Nej til Fattigdom” demonstrerede tusinder mod de nye fattigdomsydelser ved Folketingets åbning. Her uddeles forsyninger til
trængende demonstranter.
Den gode nyhed
I begyndelsen af oktober husede Enhedslistens Landskontor 40 konfliktende snedkere og tømrere fra det københavnske Axel Tower-byggeri. Efter en uge endte de med at indgå et forlig for alt det arbejde,
de havde udført. De fik deres lønkrav på 225 kr. for alle timer indfriet.
Citatet
»Jeg beklager, hvis jeg på pressemødet fik udtrykt
mig upræcist.«
Firmaet ville dog have, at hver enkelt selv søgte om at komme tilbage til arbejdsopgaven. Arbejderne forlangte, at alle, der ville tilbage, blev genansat.
Også dette krav kom de igennem med.
- Konflikten viser, hvor magten ligger, når man bygger på sammenhold og
fællesskab. Vi har modtaget en fane med alle de konfliktendes underskrift
som tak, fortæller Anders Olesen, faglig koordinator for Enhedslisten.
Den dårlige nyhed
Førende drikkevandseksperter vurderer nu, at Landbrugspakken kan få alvorlige konsekvenser for danskernes drikkevand og
helbred. Blandt de sundhedsskadelige konsekvenser er en øget risiko for
tyktarmskræft.
- Det er en skandale, at regeringen accepterer øget forurening af vores
drikkevand for at tilgodese en lille gruppe landmænds privatøkonomiske
interesser, raser Enhedslistens miljøordfører Maria Gjerding.
Claus Hjort Frederiksen i en
kommentar til Information efter
at have sagt, at uligheden målt
ud fra Gini-koefficienten stiger
med 0,39 på grund af 2025-planen.
Når SU-forringelserne regnes
med er tallet imidlertid 0,6 – men
dem havde finansministeren
”glemt” at regne med i første
omgang.
Foto: Johannes Jansson
Rød+Grøn Oktober 2016
3
Aktuel politik
Boligforslag tilgodeser
de rigeste
Regeringen har fremlagt et forslag
til en ny boligbeskatning, der skal afløse det nuværende boligskattestop.
Selvom det indeholder positive
elementer, er forslaget samlet set
socialt skævt. Det vurderer Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.
Boligskat
Jonas Kylov Gielfeldt, økonomisk rådgiver
De rigeste skal i fremtiden betale mindre i boligskatter i kroner og øre, hvis det står til regeringen. Det sker ved at nedsætte satserne for både
ejendomsbeskatning og grundskyld i 2021. Samtidigt vil boligejere, der får store stigninger i boligskatten, modtage en skatterabat, så længe de
bliver boende. Dette tilgodeser især de dyre ejerlejligheder og villaer, der får den største skattereduktion med det nye system.
- Boligskatteforslaget vil tilgodese de millionærer, der ejer meget dyre huse – ligesom de er
blevet ved alle de seneste skattereformer og af
det boligskattestop, Anders Fogh indførte i nullerne, forklarer Rune Lund.
Han ser også en markant geografisk skævvridning i regeringens plan.
- Skatterabatterne vil tilgodese hovedstaden
og Nordsjælland på bekostning af landområderne. Og så vil de nuværende boligejere blive stillet langt bedre end de unge mennesker, der skal
ind på boligmarkedet, påpeger Rune Lund, der vil
have undersøgt, hvad forslaget betyder for folk,
der bor i leje- eller andelsbolig.
- Det er helt afgørende for os, at disse grupper
ikke endnu en gang overses eller ligefrem taber
på planen, understreger Rune Lund.
Beskatning ved salg er positivt
Enhedslistens skatteordfører blev dog positivt
overrasket over at se regeringen foreslå en model, hvor man indefryser boligskatten, hvis ejendomsværdiskatten eller grundskylden løber fra
lønudviklingen. Den indefrosne skat betales, når
huset sælges og man står med pengene i hånden.
- Det er en model, der flugter med de tanker om
boligbeskatning, som Enhedslisten i årevis har
arbejdet for, fordi den sikrer både tryghed og en
retfærdig beskatning. Enhedslisten ønsker, at
boligbeskatning i højere grad end i dag skal ske,
når man sælger sin bolig. Indtil nu har der ikke
været flertal for denne tilgang, så det er meget
positivt, at regeringen nu har taget tanken til sig,
siger Rune Lund.
4 Rød+Grøn Oktober 2016
Foto: News Øresund - Johan Wessman CC BY 2.0
Regeringens forslag vil tilgodese de millionærer, der ejer meget dyre huse – ligesom de er blevet ved alle
de seneste skattereformer og af det boligskattestop, Anders Fogh indførte.
Det mener Enhedslisten
Den eksisterende grundskyld bevares for
ejerboliger og reguleres i takt med værdistigningen (jo mere attraktiv jord, man
har rådighed over, desto mere skal man
betale).
brug. Der ydes ikke fradrag ved tab på eje af
jord og ejendom. Skatten kan indefryses i
forbindelse med køb af en ny ejendom men
forfalder, når ejeren forlader ejendomsmarkedet eller belåner en gevinst.
Arbejdsfri gevinster på det, at eje jord og
ejendom, skal beskattes med en skat af
salgsgevinsten, når den realiseres.
Indtil en sådan beskatning af værdistigningen er indført, udfases skattestoppet for
ejendomsværdiskatten.
Skatten beregnes af salgsprisen minus
købsprisen og fraregnet egentlige, dokumenterbare forbedringer af ejendommen.
Der tages hensyn til inflation.
Når salgsgevinstskatten er indført, udfases
ejendomsværdiskatten.
Skatten skal mindst svare til den maksimale
personskat, og den forfalder også i det omfang, en gevinst belånes med henblik på for-
Rentefradrag på eksisterende boliglån fastholdes efter de gældende regler, men renter
på nye lån giver ikke rentefradrag. Afdragsfrie lån, flekslån, SDO-lån og andre tilsvarende lånetyper udfases.
Kort nyt
MRSA skal ud af
de danske svinestalde
Forsøgsordning med me- Vismænd:
dicinsk cannabis på vej
Uligheden vokser
I årevis er en effektiv indsats mod MRSA blevet
blokeret af Fødevarestyrelsen, der har tilbageholdt helt afgørende ekspertanbefalinger fra
Folketinget for at beskytte svineindustrien.
- Konsekvensen er, at smitten med MRSA-bakterier næsten er helt ude af kontrol. Hvis vi ikke
får styr på den stigende udbredelse af antibiotikaresistente bakterier, risikerer vi, at pencillin
ikke længere kan behandle helt almindelige infektioner. MRSA er en kæmpe trussel mod folkesundheden, understreger landbrugsordfører
Maria Gjerding.
Hun insisterer på, at MRSA må ud af de danske
svinestalde nu – uanset hvad konsekvenserne er
for dansk svineproduktion.
Et politisk flertal, heriblandt Enhedslisten, vil
igangsætte en forsøgsordning med medicinsk
cannabis.
- Forsøget kan få stor betydning for en gruppe patienter, der plages af kvalme, kramper og
smerter. Derfor haster det med at få startet forsøgsordningen op, forklarer sundhedsordfører
Peder Hvelplund.
Indtil videre tegner forsøget dog til at gælde
en forholdsvis snæver målgruppe.
- Vi kunne godt have ønsket os, at en større gruppe patienter kunne få gavn af medicinsk
cannabis, men det er der ikke flertal for nu. Derfor må vi nøjes med en snævrere målgruppe i opstartsfasen, men en løbende opfølgning vil forhåbentlig dokumentere, at målgruppen gradvist
kan udvides.
Den økonomiske ulighed i Danmark er vokset i
de sidste 25 år. Det konkluderer en ny vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd, der bl.a. angiver et voksende gab mellem lønninger og overførselsindkomster som årsag. Målt med den såkaldte Gini-koefficient er uligheden steget fra
0,20 i 1990 til 0,27 i 2014 baseret på disponibel
indkomst.
Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Per Kongshøj Madsen, er bekymret
over udviklingen.
- De rigeste sidder på en stadig større del af kagen, mens gruppen af fattige vokser. Med regeringens nuværende kurs vil tendensen fortsætte. Kontanthjælpsloftet i kombination med skattelettelser er en sikker opskrift på øget ulighed
og mere fattigdom, udtaler han.
Efter kuppet i Tyrkiet:
Solidariteten er livsvigtig
Et halvt hundrede medlemmer
og gæster deltog, da Enhedslistens
Kurdistan-solidaritetsgruppe holdt
landskonference i september.
Hovedtaler var Ertugrul Kürkcü,
æresformand for det tyrkiske
venstrefløjsparti HDP.
Kurdistan
Søren Søndergaard, kontaktperson
for Kurdistan-solidaritetsgruppen
På mange måder er Ertugrul indbegrebet af en
”grand old man” på den tyrkiske venstrefløj. Født
i 1948 og aktiv i 68-generationen. Dømt til døden
ved en militærdomstol for sin deltagelse i kampen mod militærdiktaturet, men siden ændret til
30 års fængsel. Blev løsladt i 1986 efter 14 år bag
tremmer, som han bl.a. brugte til at oversætte en
biografi af Karl Marx til tyrkisk.
Risikerer ny fængselsstraf
Ertugrul er tyrker af oprindelse, men har hele vejen igennem været aktiv i solidariteten med den
undertrykte kurdiske befolkning. Derfor har han
også indtaget tillidsposter i det venstreorienterede og pro-kurdiske parti, senest som medlem af
det tyrkiske parlament for HDP.
Ertugruls parlamentariske karriere varer dog
næppe meget længere. Som stort set alle øvrige
59 HDP-parlamentsmedlemmer har han på initiativ af den tyrkiske præsident Erdogan fået sin
immunitet ophævet og står igen til mange års
fængsel, hvis han bliver dømt af de dommere,
som regimet har godkendt.
Støt kurderne
Til konferencen sendte Ertugrul et stærkt budskab om, at kampen vil fortsætte i Tyrkiet og i Rojava i Nordvestsyrien. Men også en appel til socialister og menneskerettighedsstøtter overalt i
verden om solidaritet.
Konferencen svarede ved at vedtage en række
fælles opgaver i den kommende tid.
Vi skal arbejde for, at danske folketingsmedlemmer og valgte lokalpolitikere er til stede i Tyrkiet, hver eneste gang en HDP-parlamentariker
bliver stillet for retten. Vi vil udvise konkret solidaritet med alle dem, som rammes af repression. F.eks. ved tage sagen om de over 11.000 fyrede kurdiske lærere op i Danmarks Lærerforening.
Eller ved at tage de fyrede og fængslede journalister op i Journalistforbundet.
To-års-dagen for sejren over Islamisk Stat ved
Kobane markeres. Her er der allerede planlagt
”Rojava-dage” i bl.a. København den 30. oktober
til 1. november. Og så skal vi arbejde for, at alle
Ø-afdelinger holder medlemsmøder eller offentlige møde om den aktuelle situation i Tyrkiet og
Rojava. Solidaritetsarbejdet må bygges på et solidt fundament af viden.
Sidst men ikke mindst vil vi opfordre Enhedsli-
Kurdistan-konferencen blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg.
stens afdelinger til at samle penge ind eller give
en skærv fra afdelingskassen til solidaritetsarbejdet på konto 8401 1544180.
Yderligere oplysninger kan fås hos [email protected].
Rød+Grøn Oktober 2016
5
Aktuel politik
SU er en genial investering
Regeringen vil skære i studerendes støtte og fjerne det sjette SU-år.
Hvis forringelserne bliver gennemført, bliver det sværere at gennemføre
et studie og få råd til bolig, mad og bøger undervejs. Især for studerende,
der ikke kommer fra velhavende hjem.
Uddannelse
Eva Flyvholm, uddannelsesordfører
En stor dansk undersøgelse har dokumenteret,
at da man hævede SU-beløbet og forbedrede systemet i 1988, fik det flere studerende til at gennemføre deres uddannelse. Effekten var størst
blandt de unge, der ikke har en akademisk eller
velhavende baggrund. Et uafhængigt forskerpa-
nel nedsat af Dansk Magisterforening har draget
samme konklusion: Lavere SU og højere lån påvirker både optag, uddannelsesvalg, gennemførselstid og frafald, og SU-forringelser rammer altid socialt skævt.
Boligpenge – ikke cafépenge
Mange borgerlige forsøger at fremstille livet på
SU som luksuriøst. Fakta er dog, at knapt halv-
Det har Enhedslisten og SUF gjort
• Oprettet Aktivistisk Uddannelsesnetværk
• Kaldt ministeren i samråd og stillet spørgsmål.
• Indkaldt til SU-debat i Folketinget den 10.
november med S, SF, Radikale og Alternativet.
• Indkaldt til stor demonstration den 13. oktober med Uddannelsesalliancen.
• Arrangeret eksperthøring om SU i uddannelsesudvalget.
6 Rød+Grøn Oktober 2016
delen af de studerende bruger over 80 procent
af deres SU på boligudgifter. Næsten hver fjerde bruger faktisk hele SU’en på husleje, og der er
stor efterspørgsel på kollegier og ungdomsboliger.
Det er altså en myte, at SU er lig med lækker
kaffe og mærketøj. For langt de fleste studerende
er der tale om boligpenge, som ikke levner meget
til andet end nødvendigheder som bøger og mad.
Man bør derfor rose SU’en for at være et tilskud,
der gør, at studerende kan klare sig med mindre
end fuldtidsarbejde ved siden af studierne uden
at pådrage sig livstidsgæld.
• Stillet forslag om at forbedre SU.
• Holdt møder med elev- og studenterbevægelsen og fagforeninger.
• Lavet aktioner og fest for SU.
• Holdt fyraftensmøder, debatter og afdelingsmøder om SU.
• Skrevet pressehistorier, kronikker, blogs
mm. om SU.
• Lavet SU-kampagne med bl.a. delebilleder
på Facebook.
Kortsigtet nedskæringspolitik
Regeringen vil skære i SU’en for bl.a. at få råd til
flere topskattelettelser. Argumentet er, at uddannelse er den enkeltes ansvar og en personlig
investering – og at det er helt fair, at de studerende må stifte gæld, for hvis de kommer til a tjene
mange penge senere, får de jo glæde af topskattelettelserne.
Men uddannelse er ikke en garanti for at blive
velhavende. Og det er da først og fremmest en
samfundsinvestering. Vi har en fælles interesse i at sikre den mest lige adgang til uddannelse,
så flere uddanner sig. Det er en gevinst for hele
samfundet – i viden og dannelse såvel som i kolde
kontanter. Derfor er det på alle måder kortsigtet,
at regeringen har skåret milliarder på uddannelse og forskning og nu vil forringe SU’en.
Mange tusinde demonstrerede den 13. oktober
mod regeringens planlagte SU-besparelser.
Her ses demonstrationen på Christiansborgs
Slotsplads.
Blokader og dans
mod SU-forringelser
Arbejdet for at stoppe regeringens planer om at skære i SU’en foregår
ikke kun på Christiansborgs blanke gulve. Mange af Enhedslistens og SUFs
aktivister er i disse dage at finde på gader og stræder, hvor de laver politik
på mere kreative måder. Vi har talt med to af dem.
Uddannelse
Mai Villadsen, uddannelsespolitisk rådgiver
Mathilde: Vi ville vise, at politikerne træder på vores generation
- Under et aktivistmøde nævnte én, at der dagen efter skulle være 1. behandling af finansloven i Folketinget. Vi fandt derfor hurtigt på
at lave en spontan aktion, for det var en oplagt
mulighed for at vise vores utilfredshed med de
skæve prioriteringer. Vi ville vise politikerne,
at de træder på os som generation, både med
SU-nedskæringer og massive uddannelsesbe-
Det mener Enhedslisten
SU’en skal være med til at sikre, at alle får
lige adgang til uddannelse, at elever og
studerende kan prioritere fordybelse i deres studie og at flere gennemfører en uddannelse. SU muliggør, at unge kan leve
et fornuftigt liv og opnå en vis økonomisk
uafhængighed. Derfor ønsker vi at bevare
SU’en og vil gerne forbedre systemet:
• Først og fremmest vil vi standse regeringens nedskæringer på både uddannelse og SU.
• Vi vil fjerne den systematiske nedregulering af SU, der har stået på siden 2013.
• På længere sigt ønsker Enhedslisten at
hæve SU’en.
• Vi har foreslået at forbedre renten på
SU-lånet.
• Vi vil forbedre SU-fleksibiliteten på nogle områder i forbindelse med sygdom,
barsel og praktik.
• Vi vil bibeholde muligheden for SU og
et trygt uddannelsessystem – også for
dem, der ikke tager den direkte vej. Derfor: ingen SU-straf hvis man starter senere, mulighed for omvalg og bibeholdelse af sjette SU-år.
sparelser. Så derfor planlagde vi at lægge os ned
på trappen ved indgangen til Christiansborg.
- På aktionsdagen tidligt næste morgen mødtes
vi i hjørnet af gården og ventede på, at nogle af de
politikere, vi helst ville protestere imod og lægge
os foran, dukkede op. Pludselig viste den oplagte
mulighed sig: en række politikere fra Liberal Alliance havde kurs mod hovedindgangen. Vi spænede hen mod trappen og lagde os i vejen. De kantede sig besværligt uden om os, imens de bare
forsøge at ignorere os. Morten Østergaard og Jakob Sølvhøj kom forbi kort efter og tog billeder –
og sagde, at de var meget enige med os.
Bliv aktiv i SU-kampen
• Bliv medlem af gruppen ”aktivistisk uddannelsesnetværk” på Facebook.
• På Facebooksiden kan du se en masse
aktiviteter – eller selv lave nogle ved at
skrive til [email protected].
• Du kan også følge Uddannelsesalliancen og Eva Flyvholm på Facebook.
• Lav SU-aktiviteter i dit lokalområde.
• Uddel flyers på din skole eller lokale uddannelsesinstitution – kontakt [email protected].
• Få et oplæg ud på din skole eller i din afdeling – kontakt [email protected].
• Diskutér SU-nedskæringer med dine
venner og familie.
- Vi nåede ikke at ligge der så længe, før en
vagt kom ud og bad os gå et andet sted hen og demonstrere. Men stemningen var god, og vi er helt
klar til snart at aktionere igen.
Laura: Vi arrangerede Protestfesten for
at få flere med i SU-kampen
- Vi begyndte arbejdet med en protestfest allerede på første aktivistmøde i SUF og Enhedslistens aktivistiske uddannelsesnetværk. Det var
netop den dag, hvor regeringen havde fremlagt
sin 2025-plan, og vi var rigtigt mange samlet. Vi
fandt hurtigt ud af, at der var brug for en fest for
at trække en bredere skare ind i kampen. Vi havde kort sagt brug for en politisk fest, der kunne
give gejst til mere aktivisme.
- Festen blev holdt i Støberiet på Blågårdsplads, hvor vi pyntede op med billeder fra tidligere tiders SU-aktioner og med plakater, der opfordrede til at deltage den 13. oktober, hvor der blev
afholdt store demonstrationer mod nedskæringer på uddannelse og SU. Talere fra både SUF og
Uddannelsesalliancen opfordrede til det samme.
Dansegulvet blev fyldt fra starten af folk, der ivrigt dansede på billeder af Ulla Tørnæs, Lars Løkke og alle de andre politikere, der i øjeblikket har
travlt med at træde på elever og studerende.
- Festen kørte for fuld gas det meste af natten – og vores festdeltagere holdt meget længere
end regeringsdansegulvet.
Rød+Grøn Oktober 2016
7
Internationalt
Kan R2G være
et alternativ til Merkel?
I den sorte skygge af det højrepopulistiske AfD’s fremmarch ved delstatsvalgene tøver Socialdemokraterne, Die Linke og De Grønne med at stå
sammen i tysk politik. Paradoksalt nok har de haft flertal sammen
i Forbundsdagen siden 2013. Men det har de næppe efter næste valg.
Tyskland
Niels Rohleder, politisk rådgiver
Små tre uger efter valget til parlamentet, det såkaldte Abgeordnetenhaus, i den tyske delstat
Berlin kom der i den første oktoberuge omsider
gang i koalitionsforhandlingerne. Omkring bordet sidder en konstellation af partier, som mange
progressive håber på kan danne regering på forbundsplan efter valget i efteråret 2017: Det socialdemokratiske SPD, De Grønne, der er et barn
af 1970’ernes og 1980’ernes bevægelser mod
atomkraft og -krig, og Die Linke, som er en sammenslutning af resterne af DDR’s socialistiske
8 Rød+Grøn Oktober 2016
enhedsparti og forskellige vesttyske venstrefløjsgrupper.
Faktisk behøver de tre partier ikke at vente på
et godt valgresultat om et års tid. De har allerede
i dag mandaterne til at vælte den kristdemokratiske forbundskansler Angela Merkel og har haft
det siden valget i september 2013. Merkel regerer
på forbundsplan i en såkaldt ”stor koalition” med
stemmer fra SPD, der i 2013 fravalgte at danne en
”rød-rød-grøn” regering – blandt venner R2G.
Lafontaine og Wagenknecht
At socialdemokrater er tilbageholdende med at
føre politik med venstrefløjen, er set før i Tysk-
land og i andre lande. I den aktuelle tyske situation gør nogle specielle forhold sig gældende.
De partier, der videreførte arven efter
DDR-statspartiet SED – i dag Die Linke – har
været lagt på is af socialdemokraterne på forbundsplan siden DDR’s sammenbrud, selv om
der har været såkaldt ”rødt-rødt” regeringssamarbejde i østtyske delstater, hvor Die Linke står
stærkt.
Kløften fordybes af, at Die Linkes nuværende ubestridte frontfigur Sahra Wagenknecht er
gift med tidligere finansminister og SPD-kanslerkandidat Oskar Lafontaine, der på grund af
sin ”faneflugt” til Die Linke i 2005 uden konkurrence er den i SPD mest forhadte tyske politiker. Sahra Wagenknecht selv er kontroversiel
med sine uforsonlige udtalelser om SPD, sine –
efter manges mening fremmedfjendske – overvejelser om, at ”når man misbruger gæstfriheden, mister man retten til den” efter overgrebene ved banegården i Köln nytårsnat og sin
Corbyn genvalgt
med styrket mandat
De partier, der videreførte arven
efter DDR-statspartiet SED – i dag
Die Linke – har været lagt på is af
socialdemokraterne på forbundsplan
siden DDR’s sammenbrud, selv om
der har været såkaldt ”rødt-rødt”
regeringssamarbejde i østtyske
delstater, hvor Die Linke står stærkt.
fortid som ideologisk kommunistisk hardliner.
Samtidig er hun yndlingsgæst i de mange tyske
tv-talkshows.
Højrepopulister buldrer frem
Koalitionsforhandlingerne i Berlin er første prøve på, om der er et R2G-alternativ til Merkels
store koalition med SPD. Lykkes det at danne
en R2G-regering i delstaten Berlin, kan næste
hurdle blive valget af ny forbundspræsident efter Joachim Gauck i februar 2017. R2G er tæt på
at kunne mobilisere et flertal i den såkaldte Forbundsforsamling (bestående af Forbundsdagen
og repræsentanter for delstatsparlamenterne),
hvis blot de kan enes om en fælles kandidat. Det
kniber det dog indtil videre med.
Men selv hvis R2G finder sammen både i delstaten Berlin og ved præsidentvalget til februar, kan de tre partier efter valget i efteråret 2017
meget vel – i modsætning til nu – stå uden parlamentarisk flertal. Det fremadstormende højrepopulistiske Alternative für Deutschland (se
også Rød+Grøn nr. 79, maj 2016) fejrede i september nye jordskredssejre i delstaterne Mecklenburg-Vorpommern (20,8 procent) og Berlin (14,2).
Hvis AfD’s perlerække af valgsejre fra delstaterne holder frem til og med forbundsdagsvalget,
vil der formentlig være blokeret effektivt for det
R2G-flertal, der har eksisteret siden 2013 uden at
blive brugt.
"Jeremy Corbyn er alt for langt til venstre, han vil aldrig kunne bringe Labour
til magten". Sådan omtrent har den meget tendentiøse dækning været i danske aviser, som afspejler The Guardian og andre britiske medier. Det lykkedes
dog ikke at skræmme Labour-medlemmerne, der i slutningen af september
endnu en gang valgte Corbyn som formand.
Storbritannien
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
De store medier førte kampagne og advarede meget kraftigt Labours medlemmer mod at
stemme på Corbyn. Lederskabet i Labour udelukkede 130.000 medlemmer fra at stemme, fordi
de havde meldt sig ind efter januar 2016. Alligevel vandt Corbyn meget overbevisende med næsten 62 procent af stemmerne. Formanden for
De Britiske Øers største fagforening, Unite, Len
McClusky punkterede pressemyten på Labours
konference efter valget:
- Medierne er talerør for den korporative elite,
selvfølgelig ønsker de at stoppe Jeremy Corbyn.
De angriber ham og siger, at han er ubrugelig, at
han aldrig nogensinde vil vinde et valg. Hvis det
var sandt, og hvis de virkelig troede på det, så ville de ønske, at han blev som formand. De ønsker
at komme af med ham – ikke fordi de tror, han
ikke kan vinde et valg, men fordi de tror, at han
kan, sagde han.
Partiet vokser under Corbyn
De borgerlige aviser præsenterer et meget mekanisk billede af det politiske spil, hvor en ”realistisk” kandidat, uanset partifarve, skal placere
sig sådan, at han kan nå ”midtervælgerne”. Corbyns venstreorienterede logik er en anden: Flertallet i befolkningen lider under nedskæringer og
Socialdemokratiske SPD nægtede efter valget
til Forbundsdagen i 2013 at bruge flertallet med
De Grønne og Die Linke til at vælte kansler Merkel. Nu håber venstrefløjen, at de tre partiers
nyvundne flertal i Berlin kan føre til en rød-grøn
regering i delstaten.
Foto: M.P.3 (CC BY-NC-ND 2.0
Collage: R+G
den økonomiske politik. Derfor kan et passioneret forsvar for flertallets interesser også vække
stor begejstring i brede befolkningslag – begejstring, som kan bruges til at vinde et valg.
Og begejstring er Corbyn i hvert fald i stand til
at skabe. Valget af ham som Labourformand har
boostet partiets aktiviteter og medlemstal, der
med over en halv million nytilkomne gør Labour
til det mest medlemsrige parti, ikke bare i England men i hele Vesteuropa.
I sin tale på Labour-kongressen understregede
Corbyn, at han vil kæmpe for undervisning, forsvar af det nationale sundhedssystem, værdighed og pleje til ældre, modtagelse af flygtninge
og for fred.
Der foregår en massiv kamp om uddannelsessystemet i landet. De konservative foreslår særlige grammatikskoler for eliten, og priserne for at
gå på universitetet er så høje, at det udelukker
arbejderbørn fra højere uddannelser. Corbyn bad
på kongressen alle Labour-medlemmer om at gå
med i en national kampagne mod dette og for undervisning for alle.
Jeremy Corbyn.
Foto: Garry Knight (Public domain)
Holder fast i idealerne
Kampen mellem højrefløj og venstrefløj i Labour
er ikke slut. Corbyn har stadigvæk langt størstedelen af Labours parlamentsmedlemmer imod
sig, og det bliver en sej kamp at forene Labour på
en venstreorienteret platform.
I forlængelse af kongressen var der diskussion
om Englands atomvåben, der affyres fra gamle
Trident-ubåde. De er dyre at udskifte, og Corbyn
har altid været imod atomvåben og er imod fornyelsen, men flertallet af Labours parlamentsmedlemmer er for. Her er situationen den mærkelige, at formanden opretholder sit mindretalssynspunkt – akkurat som han ofte gjorde, før
han blev formand. Han kan dog ikke forhindre
størstedelen af Labours parlamentsmedlemmer
i at stemme for fornyelsen af atomvåbnene.
Kampen mellem højre- og venstrefløjen i Labour er ikke kun udslagsgivende for partiet selv.
Den spiller en afgørende rolle for udfaldet af forhandlingerne om Brexit, som også deler vandene
i Labour. Inden afstemningen talte Corbyn imod
Brexit, ligesom flertallet i Labours parlamentsgruppe. I dag holder han imidlertid hårdt på, at
afstemningsresultatet skal følges til dørs, mens
andre dele af det politiske spekter taler for en ny
afstemning.
Rød+Grøn Oktober 2016
9
Tema
Plan B for Europa
Kan man bryde med EU’s nedskæringspolitik uden at bryde med selve EU?
Og hvordan sikrer man, at sådan et brud ikke blot bringer Europa på en
højrenationalistisk kurs, der er endnu værre end den nuværende?
I dette tema ser vi på nogle af de centrale udfordringer, Europas venstrefløj
er nødt til at finde fælles svar på.
Foto: Frankkieleon (CC BY 2.0)
10 Rød+Grøn Oktober 2016
Europa har brug for en plan B
De seneste års udvikling i EU stiller gode kræfter overfor nye udfordringer,
og har fremprovokeret en debat om alternativer og strategier – hvordan
kan vi kræve forandringer af EU? Og hvad gør vi, hvis det ikke lykkes?
Også i Enhedslisten diskuterer vi. I november samles Europas venstrefløj
i København for at bringe debatten videre.
Pernille Skipper, politisk ordfører
Da grækerne i 2015 valgte en venstreorienteret regering med en anden økonomisk politik,
end den der i årerne efter krisen havde væltet
regningen over på sociale ydelser, pensioner og
helt almindelige lønmodtagere, blev befolkningen tromlet af EU. Grækenland blev tvunget til
at gennemføre nedskæringspolitik til fordel for
de rigeste, selvom befolkningen havde valgt noget andet.
Det fik flere venstrefløjspartier rundt i Europa
til at stoppe op – der er brug for alternativer og
strategier, som kan forhindre en gentagelse. Med
sommerens Brexit er dette behov blevet endnu
mere presserende, og behovet for en Plan B, hvis
det ikke lykkes at forandre EU indefra, er mere
aktuelt end nogensinde.
Enhedslistens ønske om udmeldelse af EU har
vi ikke altid været enige med vores venner i Sydeuropa om. Men udviklingen betyder, at de klassiske positioner forandres og diskussionerne tages på ny.
Store dele af den europæiske venstrefløj tænker efter EU’s afpresning af Syriza, at vi bliver
nødt til at operere med muligheden for nationale udmeldelser af Euroen. Ellers vil EU-institutionerne altid kunne trumfe en befolknings
ønske om at vælge en anden vej end EU’s nedskæringspolitik. Noget som er nyt for mange. Og
Brexit viser os, at vi i Enhedslisten skal huske, at
national udmeldelse ikke er en mirakelkur, og at
det langtfra er ligegyldigt, hvordan en udmeldelse sker – selvom det kan virke som en selvfølgelighed.
Nedskæringer rammer alle
I Enhedslisten er vi internationalister. Vi ved, at
miljøforbedringer, sociale kampe og kravet om
rettigheder går på tværs af landegrænser. Derfor handler vores kritik af EU ikke om at lukke
Danmark inde bag grænsekontrol og høje hegn –
vores EU-modstand har som mål at få et stærkt,
solidarisk og demokratisk internationalt samarbejde.
Men udviklingen i EU peger i en retning, hvor
det vil være obligatorisk for de enkelte medlemslande at føre en økonomisk politik med nedskæringer, mere ulighed og angreb på sociale rettigheder. Med andre ord vil de krydser vi sætter til
folketingsvalg betyde mindre for den økonomiske politik. Det påvirker os alle i EU: i syd og nord,
i EU-medlemslande og ikke-medlemslande. Og
derfor går Enhedslisten i spidsen for bedre og
tættere samarbejde.
Hvad er alternativerne?
Den 19.-20. november inviterer Enhedslisten og
Vänsterpartiet derfor repræsentanter for venstrefløjspartier, fagforeninger og sociale bevægelser til København til den anden Plan B-konference.
Plan B handler om at udvikle konkrete løsninger, og diskutere nye og fælles strategier. Den
europæiske venstrefløj kan ikke se til, mens EU
udvikler sig mere og mere udemokratisk og tvinger nedskæringspolitik ned over befolkningerne,
og derfor skal vi udvikle konkrete alternativer og
finde ud af, hvilke strategiske områder, venstrefløjen i Europa kan samles omkring i de kommende år.
I dette tema kan du læse om nogle af de kampe,
vi på venstrefløjen skal tage med EU i den kommende tid. Du finder også nogle af Enhedslistens
modsvar til EU, og du kan høre, hvad kammerater i andre europæiske venstrefløjspartier mener. God læselyst!
Rød+Grøn Oktober 2016
11
Tema
Plan B-aktivister:
”Bryd med EU”
Blandt venstrefløjspartier er der enighed om, at det er umuligt at bryde med
nedskæringspolitikken uden at bryde med EU. Mere usikkert er det, hvordan
dette brud skal se ud. Vi har spurgt nogle af de centrale folk, som indtil videre
har stået bag processen, hvad der skal komme ud af Plan B.
Henrik Bang Andersen,
medlem af Plan B-arrangørgruppen
nansmarkederne. Plan B indebærer med andre
ord et brud med EU, understreger hun.
- Plan B handler om, at enhver regering, der er
baseret på en demokratisk og progressiv dagsorden, uundgåeligt vil havne i et sammenstød med
EU’s nedskæringsregler.
Ordene kommer fra Sophie Rauszer, som er
europæisk koordinator for Parti de Gauche. Hun
var blandt arrangørerne af den første Plan
B-konference i Paris.
- Det vil i første omgang tage form af en forhandling med Bruxelles, hvilket vi kan kalde for
’Plan A’. Men vi ved alle, hvordan det vil ende.
Spørg bare Syriza. Derfor skal vi samtidig arbejde for en ’Plan B’, der kan gennemføre vores
dagsorden på trods af afpresningen fra EU og fi-
Lektien fra Grækenland
12 Rød+Grøn Oktober 2016
Sophie Rauszer henviser til, at gældsforhandlingerne mellem den græske Syriza-regering og Eurogruppen endte med det værst tænkelige scenarie:
- Gælden blev ikke eftergivet, Syriza’s dagsorden blev kvalt, og vi har i dag en venstreorienteret regering, som fører nedskæringspolitik. Syriza var ikke parate til at bryde med EU’s regler,
hvilket jeg godt forstår. Styrkeforholdene var
ikke til stede for at gennemføre et troværdigt alternativ, mener hun.
Selvom Syriza skabte sympati og støtte i offentligheden, mener Sophie Rauszer ikke, at det
var nok.
Sophie Rauszer, europæisk koordinator for Parti
de Gauche.
- Plan B handler ikke kun om at have en smuk vision for, hvordan tingene kunne være anderledes.
Plan B handler især om at samle international støtte til at gennemføre et alternativ. Som vi så med
Grækenland, kan et enkelt land ikke bryde med
nedskæringspolitikken, siger hun og uddyber:
Nogle af deltagerne til Plan-B i København
den 19.-20- november.
Fakta om Plan B
Den såkaldte plan B-proces handler om,
hvordan man kan bryde med nedskæringspolitikkens rammer. Processen blev
startet i Paris af det franske venstrefløjsparti Parti de Gauche. Siden har man
fulgt op med stormøder i Madrid og Berlin.
Den 19.-20. november tages næste
skridt i Plan B-processen, når Enhedslisten
i samarbejde med det svenske Vänsterparti afholder konferencen ’Alternativer
til nedskæringernes Europa’.
- Både Syriza og vi andre kom for sent i gang
med at opbygge international støtte. Derfor skal
vi blandt andet bruge København til at udvikle
et internationalt samarbejde, som gerne skulle
række langt ud over EU.
Brud med ØMU’en
Især for eurolande består en plan B i bruddet med Den Økonomiske og Monetære Union
(ØMU), som har været lokomotivet bag EU’s ud-
vikling de sidste mange år. Det mener Fabio De
Masi, der er medlem af EU-parlamentet for tyske Die Linke.
- Euroen er ikke bare en valuta. Det er et sæt neoliberale regler skrevet af den tyske Bundesbank,
som omdirigerer investeringer i velfærd og mennesker til servicering af gæld, der ejes af private
aktører så som bankerne, påpeger han og fortsætter:
- Derfor indebærer en Plan B en exit fra euroen, som skal muliggøre gældsomlægning, offentlige investeringer gennem centralbanken, kapital kontrol og et valutasamarbejde, der skal beskytte mod spekulation. Disse ting kan ikke lade
sig gøre inden for euroen, mener han.
Ifølge Fabio De Masi har en reform af EU lange
udsigter.
- Selvfølgelig er det teoretisk muligt at reformere EU. Europas arbejdsløse kan bare ikke vente på, det sker. Det vil kræve venstreorienterede
flertal i EU’s 28 kapitaler at ændre EU’s traktater.
Så længe Europas socialdemokrater og grønne
støtter ØMU’en, kan vi se langt efter det flertal.
Der, hvor venstrefløjen står stærkt, f.eks. i dele af
Sydeuropa, må vi i stedet være parate til at bryde med EU.
Udmeldelse?
Fabio De Masi, der er medlem af EU-parlamentet
for tyske Die Linke.
Ifølge Alejandro Merlo, som var med til arrangere
Plan B i Madrid og til dagligt arbejder for spanske
Podemos, vil det være vanskeligt for venstrefløjen
i de enkelte lande at sikre en progressiv dagsorden,
hvis blot man satser på en udmeldelse af EU.
- Den oplagte risiko ved den strategi er, at udmeldelsesdagsordenen bliver kapret af nationalistiske og xenofobiske kræfter, som i Storbritannien, forklarer han.
For Alejandro Merlo handler Plan B i stedet om
Alejandro Merlo, arbejder for spanske Podemos.
konsekvent at bryde euro-reglerne og dermed
vise, at EU-traktaterne hverken er naturlov eller
endemålet for Europas befolkninger.
- Vi skal modsætte os nedskæringsreglerne og
skabe politisk krise inden for EU, som kan føre til
forandring. Jeg siger ikke, at vi skal reformere EU,
for det kan ikke lade sig gøre. Men vi skal arbejde for at samle folk i EU om at give nedskæringspolitikken modstand. Det kan vi bedst gøre, hvis
vi ikke melder os ud. En udmeldelse af EU vil i sig
selv ikke betyde et opgør med nedskæringspolitikken, siger han og påpeger, at mange lande er
underlagt EU’s nedskæringspolitik uden at være
medlemmer af EU.
- Der er langt fra enighed om strategien i forhold til EU inden for Plan B-processen. Jeg håber imidlertid, at København vil give mulighed
for en ærlig diskussion om en fælles strategi på
Europas venstrefløj, slutter han.
Rød+Grøn Oktober 2016
13
Tema
Derfor er frihandelsaftalerne
katastrofale
Det er ikke kun EU’s nedskæringspolitik, der udgør en trussel mod
EU-borgernes fremtid. Frihandelsaftalerne TTIP og CETA kan få katastrofale
konsekvenser for vores sundhed, velfærd og demokrati. Vi gennemgår
de vigtigste grunde til at protestere imod aftalerne.
Maria Reumert Gjerding, miljøordfører,
og Søren Søndergaard, EU-ordfører
Den største og mest omfattende frihandelsaftale i historien, der går under navnet Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) har
til hensigt at skabe ét samlet marked på tværs af
Atlanten. En lignende frihandelsaftale mellem
EU og Canada, Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA) er netop færdigforhandlet.
I begyndelsen af oktober diskuterede Folketingets Europaudvalg, hvordan og hvornår aftalen kan træde i kraft herhjemme. Regeringen
har allerede meldt ud, at den ”ønsker, at aftalen
træder i kraft så hurtigt som muligt”.
’Tekniske handelshindringer’
Mange vil nok tænke, at frihandelsaftaler primært handler om at fjerne toldbarrierer og afgifter, så det f. eks. bliver lettere at bestille billige Nike-løbesko og bøger fra Amazon. Det var også det
indtryk, som daværende handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) gav i 2013, da hun indhentede mandat fra Folketinget til at begynde forhandlingerne om TTIP.
- Jeg er ikke i tvivl om, at du kan få en billigere
iPad eller iPhone eller lignende i fremtiden, forklarede hun dengang til DR.
Men frihandelsaftalerne er ikke bare et spørgsmål om handel. Det er et spørgsmål om retten til
at definere den verden, vi ønsker at leve i. Og om,
hvor meget magt, vi vil overgive til multinationale selskaber. Aftalernes hovedfokus er nemlig
ikke told. Toldsatserne mellem EU og USA og Canada er stort set allerede afviklet.
Frihandelsaftalerne handler om afskaffelsen
af det, der kaldes ’ tekniske handelshindringer’.
De dækker over en bred vifte af regler og
lovgivning – lige fra forskellige forbud, regler
og standarder til godkendelsesprocedurer og
mærkningsordninger. For eksempel forbud mod
produkter, som indeholder genetisk modificere14 Rød+Grøn Oktober 2016
de organismer (GMO). Eller regler, som begrænser
mængden af hormonforstyrrende stoffer i solcreme til børn. Eller arbejdsmiljølovgivning, som
regulerer mængden af asbest i byggematerialer.
Eller det danske økologimærke.
Det dækker med andre ord over stort set alle
de regler og love, som skal beskytte os mod de
skadelige effekter af markedskræfternes frie
hærgen.
»Frihandelsaftalerne handler om afskaffelsen af det, der kaldes ’ tekniske
handelshindringer’. Det dækker kort
sagt over stort set alle de regler og
love, som skal beskytte os mod de
skadelige effekter af markedskræfternes frie hærgen.«
En frihed til erhvervslivet
’Friheden’ i frihandelsaftalerne er udelukkende
en frihed til multinationale selskaber. En frihed
til at se stort på samfundets love og regler – på
bekostning af samfundets demokratiske frihed
til at lovgive på vegne af befolkningen. Det har
fået en bred alliance af miljø- og forbrugerorganisationer og fagbevægelsen på begge sidder af
Atlanten til at råbe vagt i gevær.
De frygter med rette et kapløb mod bunden,
hvor der sælges ud af fødevarestandarder og arbejdstagerrettigheder i jagten på mere samhandel og øgede profitter til de multinationale selskaber.
I USA frygter civilsamfundet især for EU-kommissionens ønske om mere konkurrenceudsætning af den offentlige sektor og deregulering af
den amerikanske finansielle sektor, som på mange områder er stærkere reguleret end i EU, hvor
absurd det end må lyde.
I Europa er det særligt arbejdstagerrettigheder, databeskyttelse og fødevaresikkerhed, som
man er bekymret for vil blive forringet med TTIP
og CETA. For selvom bl.a. forbrugerbeskyttelsen i Danmark og EU slet ikke er god nok, er den
bedre end den amerikanske. I Danmark og andre
EU-lande har vi en strengere kemilovgivning end
USA, og vi gør oftere brug af det såkaldte forsigtighedsprincip, hvor mistanken om, at et stof har
skadelige effekter, kan være et tilstrækkeligt
grundlag for at indføre et forbud.
Derfor har EU i dag forbudt 1.378 farlige stoffer i bl.a. makeup og tandpasta. USA har forbudt
11 stoffer. Og vi kan se i de lækkede dokumenter
fra TTIP-forhandlingerne, at USA netop arbejder
målrettet på et opgør med forsigtighedsprincippet.
Dagens ret: Kylling i klorbad
Også i fødevaresektoren ligger Danmark og resten af EU milevidt fra USA og Canada. For eksempel er omfanget af fødevarer med GMO
stærkt begrænset i de danske supermarkeder.
Men på den anden side af Atlanten indeholder
70 procent af al forarbejdet mad i de amerikanske supermarkeder GMO, og der findes ingen regler for mærkning af fødevarer med GMO.
I Danmark har vi også streng kontrol med brug
af væksthormoner til opdræt af kvæg. Men i USA
Foto: Branko Colin (CC BY-SA 2.0
Demonstration mod TTIP og CETA i Berlin, Tyskland.
er over 90 procent af alt oksekød produceret med
væksthormonet bovine. Det er et stof, som er
blevet knyttet til kræft og andre sygdomme hos
mennesker.
Også lørdagskyllingen risikerer i fremtiden at
give en dårlig smag i munden. I hvert fald hvis
kyllingen i køledisken er produceret i USA, hvad
den med TTIP meget nemt kan ende med at være.
For imens Danmark efter årtiers kamp næsten er
kommet salmonella til livs, er kravene til de amerikanske fjerkræproducenter så lave, at salmonella er udbredt.
Det løser de ved at vaske de slagtede kyllinger
i en klorblanding for at dræbe bakterierne. Velbekomme! De canadiske oksekødsproducenter
bruger samme procedure. Med CETA vil de kunne sælge op mod 50.000 tons oksekød i EU – vasket og behandlet i klorinholdigt vand.
Virksomheder sagsøger lande
Frihandelsaftalerne underminerer ikke blot vores muligheder for at beskytte sundhed og miljø. De angriber også vores demokrati. Aftalerne
giver nemlig multinationale selskaber med base
i USA eller Canada mulighed for at lægge sag an
mod EU-lande, hvis nye love begrænser deres
forventede indtjening. Det sker gennem den såkaldte Investor-State Dispute Settlement-meka-
Foto: Christian Mang/Campact
»I USA vasker de slagtede kyllinger
i en klorblanding for at dræbe bakterierne. Velbekomme! De canadiske
oksekødsproducenter bruger samme
procedure. Med CETA vil de kunne
sælge op mod 50.000 tons oksekød i
EU – vasket og behandlet i klorinholdigt vand.«
nisme (ISDS). Med den i hånden vil multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark for milliarder af kroner, hvis Folketinget skulle vedtage en
lov, der påvirker deres forventede profit.
Det lyder som en dårlig spøg, men verden over
er der allerede talrige eksempler på, at multinationale selskaber bruger sådanne handelsaftaler
til at angribe alt fra miljølovgivning til sundhedspolitik og arbejdstagerrettigheder.
Da Egypten efter det arabiske forår hævede
den månedlige mindsteløn fra 365 kr. til 646 kr.,
blev staten sagsøgt af det franske selskab Veolia. For lønstigningen ville jo påvirke Veolias forventede profit. Da Tyskland efter atomkatastrofen i Japan besluttede at udfase brugen af atom-
kraft hurtigere end planlagt, blev landet sagsøgt
for over 30 milliarder kroner af det svenske energiselskab Vattenfall. Vattenfall bestyrede nemlig to atomkraftværker og havde med beslutningen udsigt til en mindsket indtjening.
Også Canada er blevet sagsøgt talrige gange,
efter at det sammen med USA og Mexico indgik
frihandelsaftalen Nafta, som også indeholder en
ISDS-mekanisme. For eksempel mente den amerikanske kemivirksomhed Ethyl, at en ny lov, som
forbød import af benzin, der var mistænkt for at
indeholde nervegas, ville skade selskabets fremtidige indtjening. Canada tabte sagen og måtte
både ophæve importforbuddet og betale en bøde
på over 86 millioner kroner.
Frygt forhindrer lovgivning
Alle ISDS-sager føres ved lukkede særdomstole,
der er hævet over de nationale domstole. Disse
særdomstole består ikke af dommere, men særligt udvalgte erhvervsadvokater. At blive underlagt sådan en særdomstol vil være et kæmpe demokratisk problem for Danmark og andre EU-lande. Og svimlende 47.000 amerikanske multinationale selskaber med investeringer i Europa
vil med TTIP få adgang til at sagsøge EU-lande.
OECD har vurderet, at en ISDS-sag i gennemsnit
koster over 50 millioner kroner i sagsomkostninRød+Grøn Oktober 2016
15
Tema
Kom til demonstration mod TTIP og CETA
27. oktober kl. 16.
Enhedslisten, SF, Alternativet, 3F, NOAH og flere miljøorganisationer inviterer til demonstration mod handelsaftalerne TTIP og CETA. Aftalerne vil undergrave vores selvbestemmelsesret
og gøre det muligt for store multinationale virksomheder at anlægge sag mod Danmark, hvis
der er lovgivning, der kan mindske virksomhedens profitmuligheder.
Læs mere på Facebook (søg: ”Stop TTIP& CETA”) og på enhedslisten.dk/tema/stop-frihandelsaftalen-med-usa.
ger. I nogle sager er dette beløb nået 200 millioner kroner.
Denne omkostning pålægges ikke altid alene
den tabende part. Så selv hvis staten skulle vinde, kan vi som skatteborgere altså risikere at blive efterladt med store omkostninger. Det er selvfølgelig intet imod et eventuelt erstatningsbeløb
på op til flere milliarder, hvis vi skulle tabe sagen.
De økonomiske konsekvenser af søgsmålene
betyder også, at andre lande kan afholde sig fra
at indføre ny lovgivning, som ellers kunne være i
befolkningens interesse. Simpelthen af frygt for
at blive offer for lignende sager. I Malaysia standsede man lovgivning om at indføre advarsler på
cigaretpakker, efter at både Australien og Uruguay var blevet sagsøgt af tobaksgiganten Phillip Morris for netop sådan en lovgivning.
På den måde vinder de multinationale selskaber lige meget hvad. De kan effektivt bruge aftaler som CETA og TTIP til at få udskudt eller helt
stoppet lovgivning.
Lyssky forhandlinger
Forhandlingerne af TTIP og CETA har været tilslørede og ugennemskuelige, og erhvervsliv og
pengeinteresser har dikteret aftalernes indhold.
En undersøgelse lavet af organisationen Corporate Europe Observatory har vist, at næsten 90
procent af alle de lobbymøder, EU-kommissionen
har haft om TTIP i perioden 2012-2014, har været med lobbyister fra store multinationale selskaber eller erhvervssammenslutninger.
Kun ni procent af møderne har været med fagforeninger og forbrugerorganisationer.
Det har bl.a. resulteret i et såkaldt reguleringsråd, som betyder, at store erhvervsinteresser
fremadrettet vil få en fast plads ved bordet, når
ny lovgivning skal skabes. Multinationale selskaber vil altså skulle inddrages, når nye regler, der har betydning for samhandlen, skal udformes – og det er vel at mærke før de nationale
parlamenter behandler forslagene. Reguleringsrådet vil gøre TTIP og CETA til såkaldte levende
aftaler, hvor aftalernes betydning kan ændres
med tiden. På virksomhedernes præmisser, naturligvis.
Samtidig er aftalerne blevet forhandlet bag
lukkede døre. Det meste, vi ved om TTIP, kender
vi fra lækkede dokumenter. End ikke vi politike16 Rød+Grøn Oktober 2016
»Multinationale selskaber vil skulle
inddrages, når nye regler, der har
betydning for samhandlen, skal
udformes – og det er vel at mærke før
de nationale parlamenter behandler
forslagene.«
re på Christiansborg har haft åben adgang til de
aktuelle forhandlingstekster. Vi og andre folkevalgte i EU har kun fået lov til at se forhandlingsteksterne i særlige aflåste læserum, under nøje
overvågning og efter underskrift på en fortrolighedserklæring, som pålægger os strengt forbud
mod at citere, referere eller diskutere det konkrete indhold med nogen.
Massive protester
Talrige højlydte protester fra organisationer og
de europæiske befolkninger er blevet fuldstændig ignoreret af bureaukraterne i Bruxelles. For
eksempel modtog EU-kommissionen næsten
Stop TTIP-demonstration i Bristol, England.
150.000 høringssvar til ISDS-elementet i TTIP,
hvoraf 97 procent af var kritiske og krævede et
opgør med ISDS-mekanismen. Alligevel nægtede EU-kommissionen at fjerne denne del af aftalen. Og da 250.000 mennesker demonstrerede
imod aftalerne i Berlins gader i oktober sidste år,
lukkede EU-kommissionen øjnene og fortsatte
tavst forhandlingerne. Selv da det lykkedes flere hundrede organisationer at indsamle 3,4 millioner underskrifter imod CETA og TTIP, afviste
EU-kommissionen at tage sagen op.
EU og USA forhandler fortsat om TTIP, men
CETA er nu blevet færdigforhandlet. Her lykkedes det efter lang tids kamp at sikre, at de nationale parlamenter skal spørges om godkendelse
af CETA, inden aftalen kan træde i kraft. Alligevel presser EU-kommissionen nu på for, at dele af
aftalen skal kunne træde i kraft, før de nationale
parlamenter overhovedet er blevet hørt om den
endelige aftale.
Derfor er det ved at være sidste chance, hvis
vi skal undgå de katastrofale konsekvenser,
som TTIP og CETA vil have. I oktober bliver CETA
sandsynligvis behandlet første gang i Folketinget. Og det ser desværre ud til, at der tegner sig
et flertal for aftalen.
Skal det ændres, må vi lægge et massivt pres
på Folketingets partier for at få stoppet aftalerne. Derfor mobiliserer flere organisationer
og dele af fagbevægelsen til demonstration i
København den 27. oktober imod CETA og TTIP.
Enhedslisten deltager selvfølgelig. Det håber vi
også, du vil gøre.
Foto: Global Justice Now (CC BY 2.0)
Foto: Dimitris Kamaras (CC BY 2.0)
Er vi på vej mod
et mere socialt EU?
Kommissionsformand Jean-Claude
Juncker taler som ræven til gæssene
om en styrkelse af EU’s sociale
dimension.
Lole Møller, Rød+Grøn
Begrebet socialt er godt nok ikke det første, der
falder én ind efter årtiers brutal nyliberalistisk
nedskæringspolitik, der har medført stigende
fattigdom og ulighed i hele EU. Næsten 22 millioner er arbejdsløse. Hver sjette europærer lever i
fattigdom og 120 millioner risikerer et liv i fattigdom. Men nu skal oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder sikre en ”dybere og mere
retfærdig Økonomisk og Monetær union”, lød det
i Kommissionsformand Jean Claude Junckers tale
til parlamentet den 9. september sidste år.
Det skal bl.a. give bedre beskyttelse af arbejdstagerne, tilbyde et passende sikkerhedsnet,
maksimere jobskabelse og give den menneskelige kapital mulighed for at trives.
Kommissionsformanden synes samtidig at
have modtaget en åbenbaring, når han med henvisning til analyser fra OECD, Verdensbanken,
IMF og ILO konstaterer, at ulighed hæmmer den
økonomiske udvikling og at indkomstforskelle på
lang sigt kan få en negativ indvirkning på væk-
sten og den enkeltes muligheder. EU skal gøre sig
fortjent til et socialt AAA-mærkat. Det lyder forjættende.
ciale sikringsordninger sideløbende forringes og
begrænses.
Mere ensartning af socialpolitikken
Social på papiret
Vil etableringen af en social søjle stoppe nedskæringspolitikken og privatiseringen af offentlig
virksomhed? Vil der blive afsat midler til at lukke
indkomst- og velstandsgabet både i og mellem de
enkelte medlemslande? Vil der ske en styrkelse
af de sociale rettigheder? Vil der blive sat grænser for den fri bevægelighed? Vil mennesket endelig komme før markedet?
Bag de lokkende og smukke hensigtserklæringer står det dog klart, at den sociale søjle kun
er social på papiret. Den skal først og fremmest
bane vejen for ét transnationalt arbejdsmarked
for 27 lande på helt forskellige udviklingstrin og
en fornyet konvergens og samordning af de sociale sikringssystemer i euroområdet.
Fokus er ikke på bekæmpelse af fattigdom, og
det er ikke til at få øje på en reel sikring af hverken faglige eller sociale rettigheder. Tværtimod
iværksættes der overalt i EU nye angreb på disse
rettigheder. Arbejdsmarkedet er kun for de stærkeste med de rette kvalifikationer. Flere og flere er henvist til vikarjob, midlertidige ansættelser og løsarbejde. Samtidig er arbejdskontrakten
i dag en af de vigtigste kilder til at opnå sociale
rettigheder. Det skaber stor utryghed, når de so-
Kommissionen har endnu ikke konkretiseret,
hvad der tænkes at indgå i den sociale søjle. Der
gættes på alt fra bestemmelser om minimumsløn over børnepasning og barselsorlov til efteruddannelse og arbejdsløshedsforsikring.
Måske bliver det ved hensigtserklæringerne,
måske vil EU nu til at blande sig i områder, som
det enkelte medlemsland hidtil har lovgivet om
eller det er blevet aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. EU-Kommissionen mener selv, at
”den sociale søjle” vil komme til at berøre mange
områder, hvor EU faktisk ikke har ret til at blande
sig. Den sociale søjle skal tjene som drivkraft for
reformer i eurolandene.
’Det står klart, at euroens fremtidige succes i
vidt omfang afhænger af, hvor effektive de nationale arbejdsmarkeder og velfærdssystemer er
og af økonomiens evne til at absorbere og tilpasse sig stød’, skriver kommissionen.
Der blev i marts igangsat en offentlig høring,
og frem til 2017 hentes kommentarer og input
hos EU-institutioner, nationale myndigheder,
fagforeninger, erhvervsorganisationer, NGO’er
mfl. De kan komme med forslag til den sociale søjles indhold og omfang, som til foråret præsenteres i en hvidbog om ØMU’ens fremtid.
Rød+Grøn Oktober 2016
17
Tema
Brexit og venstrefløjens krise
Brexit overraskede mange og har affødt heftige diskussioner. De afspejler
ikke blot et EU i eksistentiel krise, mens også en venstrefløj i politisk
og ideologisk krise.
Asbjørn Wahl
Fra et venstrefløjssynspunkt er det problematisk,
at den britiske ud-kampagne blev domineret af
højrekræfter, der spillede på fremmedfrygt. Men
de fleste angav national selvbestemmelse som
hovedårsag til at støtte Brexit, og når store dele af
arbejderklassen stemte for, må man se det som en
protest mod en politik, der systematisk har undergravet faglige og sociale rettigheder. En protest
mod ”the establishment”, hvor de, som har tabt
mest på EU’s og Storbritanniens egen markedsliberale politik, gav eliten én over næsen.
Socialisme er forbudt ved lov
For at forstå, hvorfor EU taber folkelig opbakning
i land efter land, må vi se nærmere på EU’s indretning. Efter verdenskrigen var medlemslandene præget af genopbygning og keynesiansk
økonomisk politik med stabil vækst, altså tradi-
18 Rød+Grøn Oktober 2016
tionel socialdemokratisk reguleringspolitik. Men
allerede i Romtraktaten fra 1957 blev det fastslået, at hjørnestenen i Det europæiske økonomiske fællesskab (EEC) skulle være det frie marked.
Under 70’ernes krise begyndte de ledende kræfter i praksis at afvikle den regulerede økonomi til
fordel for privatisering, offentlige nedskæringer,
øget arbejdsløshed og social ulighed. Manglen på
demokratiske institutioner i EU gjorde det muligt
at grundlovsfæste en mere ekstrem markedsliberalisme her end i de enkelte medlemslande, så
ikke alene socialisme, men også keynesianisme,
er forbudt ved lov.
Efter finanskrisen i 2008 antog nedskæringspolitikken i EU mere autoritære former. Indgrebene over for særligt kriseramte lande som Grækenland og Irland illustrerer på skræmmende vis,
hvordan afviklingen af velfærdsstaterne og bekæmpelsen af fagbevægelsen er blevet institutionaliseret. I tillæg har EU gjort det nærmest
Efter finanskrisen i 2008 antog
nedskæringspolitikken i EU mere
autoritære former. Indgrebene
over for særligt kriseramte lande
som Grækenland og Irland illustrerer
på skræmmende vis, hvordan
afviklingen af velfærdsstaterne
og bekæmpelsen af fagbevægelsen
er blevet institutionaliseret.«
Asbjørn Wahl
umuligt at skifte kurs, idet der kræves fuld enighed mellem alle medlemslande for at ændre i indgåede traktater.
Venstrefløjen skal i offensiven
Det er dette EU, som et flertal af briterne har besluttet at melde sig ud af. Et EU, som ikke kan re-
Hvad mener
Enhedslisten om Brexit?
Siden briterne stemte for at forlade EU, har den europæiske venstrefløj
diskuteret betydningen af Brexit. Var det et højrenationalistisk nej til EU,
der bør vække bekymring, eller en gylden mulighed for et venstre-orienteret
brud med unionen? Rød+Grøn har spurgt Enhedslistens Pelle Dragsted
og Christian Juhl.
Fotos: Mark Knudsen
Foto: threefishsleeping (CC BY-NC-ND 2.0)
formeres indefra ad ordinær demokratisk vej, og
som venstrefløjen i Europa ikke formår at udvikle en fælles politik for. Den faglige og politiske arbejderbevægelse har alt for længe næret illusioner om EU som ”det sociale Europa” – også i de fleste af partierne til venstre for Socialdemokratiet samt i Euro-LO. Mens utilfredsheden med EU’s
politik og følelsen af afmagt breder sig blandt
almindelige mennesker, så har disse illusioner
bragt venstrefløjen i en situation, hvor man er
ude af stand til at organisere de utilfredse til politisk modstand. Dermed får højrefløjen monopol
på at mobilisere mod EU, og her vendes kampen
ikke mod drivkræfterne bag de markedsliberale angreb, men imod andre befolkningsgrupper,
f.eks. indvandrere og muslimer. Når det får folk
på venstrefløjen til at stemme for at blive i EU for
”ikke at blive slået i hartkorn med racister og højreekstremister”, så bliver højrefløjens monopol
på EU-modstand cementeret.
Det er vigtigt, at det autoritære og markedsliberale EU ikke får større magt i Europa, og i den
optik er Brexit en god nyhed. At den fremmefjendtlige højrefløj fik så meget plads, giver imidlertid venstrekræfterne en udfordring: Det er nu
afgørende, at vi benytter Brexit til at komme i offensiven, tøjle kapitalinteresserne, styrke demokratiet og udvikle reel folkelig enhed på tværs af
Europas grænser. I forhold til et således forenet
Europa udgør det eksisterende EU en barriere.
Asbjørn Wahl er rådgiver i Fagforbundet i Norge
og daglig leder i Alliansen For Velferdsstaten.
Dagen efter EU-afstemningen i England.
Foto: Dennis Freeland (CC BY-NC-ND 2.0)
Pelle Dragsted:
Christian Juhl:
Brexit stiller nye krav
til vores EU-politik
Brexit viser vejen – men også
venstrefløjens svaghed
Brexit har på flere måder forrykket debatten
om EU og stiller nye krav til vores analyse af
og kommunikation om EU. Vi må konstatere, at
Brexit blev den højreorienterede, nationalistiske
EU-modstands store gennembrud. Selvom bevæggrundene ikke kan reduceres til nationalisme og fremmedhad, så er det et faktum, at den
britiske højrefløj stod i spidsen for kampagnen.
Vi ser nu, hvordan andre nationalkonservative kræfter i f.eks. Frankrig arbejder for et opgør
med EU på et højrenationalistisk grundlag.
Brexit har desværre fået mange venstreorienterede til at gå i den modsatte grøft og blive mindre
EU-kritiske, fordi de ser de nationalistiske kræfter som en større trussel end EU. Det er en forståelig men også farlig position, fordi den ser bort fra,
at netop EU’s udemokratiske karaktér og nedskæringspolitik nærer de nationalistiske højrekræfter.
Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at
ingen er i tvivl om, at vores EU-modstand er af
en helt anden karaktér end højrefløjens. At vi
faktisk ønsker et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde på et socialt og demokratisk
grundlag. Og at vi aktivt arbejder for dette sammen med venstrekræfter i Europa.
Vi er også nødt til at blive skarpere på, at der er
forskel på udmeldelser af EU. En udmeldelse, der
bæres frem af progressive kræfter, der kræver en
mere solidarisk politik end den, EU pålægger os,
er noget ganske andet end en udmeldelse, der er
båret frem af højrekræfter på en nationalistisk anti-migrationsagenda. Derfor kan vi ikke bare snakke om udmeldelse uden at snakke om, hvilken generel politisk udvikling, udmeldelsen er en del af.
Brexit var godt nyt for alle, der ønsker et opgør
med EU’s centraliserede, topstyrede og nyliberalistiske funktion. At briterne turde sige nej viser,
at folkelig modstand nytter, at det er muligt at
ruske op i systemet.
Højrefløjens dominans understreger det meget negative faktum, at de nationalistiske kræfter vinder større og større opbakning i landene. De fremmedfjendske kræfter vil have lukket
grænserne. Vi vil det modsatte, nemlig demokrati, åbenhed og solidariske løsninger.
Den højreorienterede offensiv må ikke få os
til at krybe i skjul og svække EU-modstanden –
tværtimod. Nationalismen gror ud af frustrationen over EU’s manglende evne til at sikre fælles
og bæredygtige løsninger. Brexit understregede, at venstrefløjen og de
folkelige organisationer, der kærer sig om samarbejdet i Europa, er for svage og fragmenterede.
Vores samarbejde i European Left slår slet ikke
til – ja det er måske endda hæmmende. Mest fordi der ikke lægges kræfter i fælles analyser og
løsninger på væsentlige problemer. Helt aktuelt er EU’s økonomiske diktater til Grækenland
under krisen og EU’s manglende evner til at løse
flygtningeopgaven.
Heldigvis spirer nye tiltag, bl.a. Plan B, samarbejdet mod TTIP og CETA og det voksende faglige samarbejde. Og ikke mindst det tiltagende
samarbejde blandt partierne i Norden.
Brexit bør også skubbe til debatten om Enhedslistens mangeårige underprioritering af det
internationale og europæiske opbygningsarbejde. Her er meget at hente.
Rød+Grøn Oktober 2016
19
Tema
EU og den europæiske
venstrefløj
I december sender Enhedslisten 12 delgerede til kongres i European Left.
Kongressen er vigtig, fordi den bliver en anledning til at diskutere
de enorme og hurtige forandringer, der sker i det politiske landskab
i Europa – og de meget store uenigheder og forskelle, der findes
på den europæiske venstrefløj.
Mikael Hertoft, repræsentant for Enhedslisten i
European Left
Siden finanskrisen har vi set en grov nedskæringspolitik i hele Europa. Denne politik har øget
fattigdommen, uligheden og arbejdsløsheden. Reformerne af arbejdsmarkedet har skabt usikkerhed om jobbet og fremtiden for millioner af mennesker. Men den har ikke ført til økonomisk vækst
– tværtimod stagnerer økonomien i Europa.
Det, vi har set, er en neoliberal offensiv: Finanskrisen blev ikke til et opgør med finanskapitalens skalten og valten med kreditter og uansvarlige spekulation. Tværtimod er spekulanter
og finanskapital blevet ophøjet til herrer over det
økonomiske system i et omfang, som sjældent er
set før – og aldrig før på så globalt plan.
Kan EU reformeres?
I European Left er der enighed om kritikken af
den politiske udvikling og EU’s neoliberale politik.
En af de store successer for venstrefløjen i Europa er, at vi har formået at føre en langstrakt kampagne mod TTIP og CETA. Det er faktisk lykkedes
at informere bredt og skabe en stærk folkelig modstand imod disse frihandelsaftaler, der vil cementere det neoliberale projekt. Først og fremmest i
Tyskland, men også i mange andre lande.
Kampen mod det yderste højre
Højrefløjen i Europa vokser i disse år, både
i stemmer og organisatorisk. Der er tale om
en ideologisk offensiv med en stadig mere
skinger fremmedfjendsk retorik. Højrefløjen kombinerer dette med en meget stærk
EU-kritik, der vinder genklang hos millioner
af mennesker over hele EU. Den EU-kritiske
retorik er som alt andet, højrefløjen kommer
med, falsk (som f.eks. Morten Messersch-
midts stemmeafgivning i Europaparlamentet viser). Et af vores stærkeste argumenter
mod EU er, at vi kun kan bekæmpe højrefløjens ideologiske offensiv, hvis vi viser, at vi
på venstrefløjen er de reelle kritikere af EU
og stiller os i spidsen for kampen mod EU’s
neoliberale politik og udemokratiske funktion. Dette søger vi konsensus om i European
Left på den kommende kongres.
Der er også en enighed om, at EU fremmer neoliberalismen og ”ræset mod bunden” med alle
sine institutioner, traktater og direktiver. Og at
EU grundlæggende er udemokratisk. Men mange i European Left håber og tror imidlertid, at EU
kan reformeres og drejes i retning af en mere
solidarisk politik. Deres projekt er at ”genskabe
Europa” gennem en stribe forslag til, hvordan
EU skal føre en anden politik.
Et af disse forslag er, at EU skal etablere en europæisk social og økologisk fond, som skal bruges
som motor til at få EU-landene ud af krisen. Der
er forslag til kongressen om, at denne fond skal
være på 2 procent af bruttonationalproduktet i
landene igennem 10 år. Det er enorme summer, vi
snakker om. De skulle så bruges f.eks. til at støtte
etableringen af arbejdspladser og produktion på
økologisk basis i Grækenland.
”Et krigsredskab
for de herskende klasser”
Særligt de medlemmer af European Left, der
kommer fra de mest kriseramte lande i Sydeuropa, ser en sådan fond som et oplagt redskab til
omfordeling af midler fra rige lande til fattige
lande.
Enhedslisten kan dog ikke støtte forslaget. Vi
frygter, at det vil få EU’s budget til at vokse kraftigt, og at EU skal få en slags skatteinddrivning.
Det vil styrke EU’s magt, overnationale karakter
og bureaukrati. Vi bliver ikke trygge af ord om demokratisk inddragelse af medlemslandene.
En stor del af European Left går ind for en
keynesiansk økonomi i EU. Unionen skal blive en
motor, der bringer os ud af krisen. I forslaget til et
kongresdokument er der smukke ord om at omskabe euroen fra at være ”et krigsredskab for de
Tag med til EU-kritisk topmøde
I november samler Enhedslisten
Europas venstrefløj til en debat
om initiativer for Europas fremtid
og alternativer til EU’s nedskæringspolitik. Der er stadig få pladser
tilbage til konferencen, der også
live-streames.
20 Rød+Grøn Oktober 2016
Tobias Clausen,
EU- og udenrigspolitisk sekretær
Enhedslisten er sammen med det det svenske
venstrefløjsparti Vänsterpartiet initiativtager
til Plan B-konferencen i København. Bag indkaldelsen står mere end 40 venstrefløjsrepræsentanter fra 18 europæiske lande, heriblandt venstrefløjslederne fra Sverige, Norge, Island og Finland. Hertil kommer en række prominente venstrefløjsnavne fra toneangivende europæiske
venstrefløjspartier, bl.a. HDP (Tyrkiet), Podemos
(Spanien), Parti De Gauche (Frankrig) og Die Linke (Tyskland).
Jagten på en fælles strategi
Konferencen skal samle den europæiske venstrefløj, så vi kan formulere en strategi for et
brud med euroen og den EU-dikterede nedskæringspolitik. Desuden skal vi diskutere løsninger på de mange andre udfordringer, Europa står over for i øjeblikket. Der er stærkt brug
Fakta om European Left
European Left (på dansk Europæisk Venstreparti) er en sammenslutning af 26
venstrefløjspartier i Europa. Heriblandt er
en række store partier med parlamentarisk repræsentation:
Venstrealliancen i Finland, Enhedslisten i Danmark, Die Linke i Tyskland, Det
Franske Kommunistparti, Venstrepartiet i Frankrig, Izguerda Unida / PCE i Spanien, Venstreblokken Portugal, Syriza i Grækenland, Kommunistpartiet i Moldova og
et stærkt, nyt socialistisk parti i Slovenien. Sammenslutningen tæller også en
række mindre partier fra bl.a. Hviderusland og Tyrkiet og ti observatørpartier.
Foto: Gustave Deghilage (CC BY-NC-ND 2.0)
herskende klasser” til at være ”et redskab til service for den reelle økonomi”. Folkene i Europa skal
tage kontrol over euroen, står der i forslaget. Problemet er, at der ikke står noget om, hvordan det
skal gennemføres.
Det er en trøst, men ikke tilstrækkeligt, at der i
European Left er konsensus om, at det skal være
frivilligt for medlemslandene, om de vil tilslutte
sig euroen, og at man skal kunne melde sig ud af
euroen.
for europæiske lande, der er villige til at gå foran i et internationalt samarbejde, når det kommer til bl.a. lønmodtagerrettigheder, klimakrise og flygtningepolitik. Sammen med andre toneangivende venstrefløjspartier vil Enhedslisten diskutere, hvilke strategiske områder, den
europæiske venstrefløj kan samles om i den
kommende tid.
På programmet er bl.a. diskussioner om den
højreorienterede økonomiske politik, som følger
med euroen og euroens rolle i gældskrisen i Syd-
europa. Der bliver også tid til at diskutere konsekvenserne af det indre marked og den social
dumping, som arbejdskraftens fri bevægelighed
i EU har ført med sig.
Du kan komme med, men skynd dig
Plan B-konferencen vil være åben for medlemmer af Enhedslisten og andre interesserede lørdag den 19. november. Desværre har vi kun et
begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage. Konferen-
European Left opsamler dog ikke hele venstrefløjen i Europa. Den norske venstrefløj,
Vänsterpartiet i Sverige, Socialistisk Parti i Holland, spanske Podemos, det portugisiske kommunistparti og det græske kommunistparti KKE står således udenfor samarbejdet. Derfor er venstrefløjens fraktion i
Europaparlamentet, GUE-NGL, også bredere end European Left.
European Left stiller sig derfor den opgave i den kommende periode at øge samarbejdet med de venstrefløjspartier, der
endnu ikke er med.
cen vil blive afholdt i Landstingssalen i Folketinget på Christiansborg og vil foregå på engelsk,
spansk og fransk, men der vil være tolkning til
dansk.
Konferencen vil blive live-streamet, så bor du
f.eks. i Jylland og kan ikke tage turen til København, kan du følge med på nettet.
Tilmelding foregår på www.euro-planb.dk
Her kan du også finde programmet og hele listen
af internationale anbefalere.
Rød+Grøn Oktober 2016
21
Rundt i Ø-landet
Budgetforhandlinger:
De gode, de onde
og de virkelig grimme
I landets kommuner og regioner har Liste Ø’s folkevalgte brugt den seneste
tid på at forhandle om næste års budgetter. Mange steder fik forhandlingerne en lykkelig afslutning, mens forringelser udelukkede aftaler andre steder.
Rød+Grøn har samlet et udpluk af budgethistorierne.
Kommuner og regioner
Simon Halskov, Rød+Grøn
Aalborg: Ingen hjælp
til reformramte
Lasse P. N. Olsen, Per Clausen og Cæcilie Andersen
Odense: Skatten hæves,
velfærden styrkes
Brian Skov Nielsen, Ulla G. Chambless og Per Berga
Rasmussen
Sammen med resten af rød blok har vi lavet et
forlig, der hæver skatten med en velfærdsprocent. På sigt vil det tilvejebringe 300 mio. kr.
til den fælles velfærd for børn, unge, ældre og
handicappede.
Allerede næste år henter vi 127 mio. kr. hjem
til mere og bedre velfærd. Til flere pædagoger, en
forstærket indsats for udsatte børn og unge og
en bedre folkeskole. Vi får knap 32 mio. kr. til at
investere i flere hænder på vores plejecentre og
gøre noget ved uligheden i alderdom.
Forliget forbedrer også muligheden for at
nedbringe ledigheden, så vi får gjort noget ved
uligheden. Konkret er der afsat 60 mio. kr. til
f.eks. investeringer i flere sagsbehandlere og
10 mio. kr. ekstra allerede i 2017. Vores sagsbehandlere og socialrådgivere knokler hver dag.
Nu får de et tiltrængt løft, der giver færre sager
og dermed reel mulighed for at hjælpe de ledige videre.
Der er også fundet penge til at styrke de frivillige foreninger og organisationers arbejde.
22 Rød+Grøn Oktober 2016
Budgetforhandlingerne i Aalborg afslørede desværre, at der ikke hos de øvrige partier var nogen
vilje til at hjælpe de mennesker, der rammes af
regeringens nye fattigdomsydelser. De fleste besparelser, som rammer de socialt udstødte, bliver
fastholdt. I stedet valgte man at forære fire mio.
kr. til Aalborg Erhvervsråd.
Aalborgs visioner om at være en grøn foregangsby led også et afgørende nederlag. Der er
stort set ikke afsat nogen penge til grønne investeringer og udviklingen af den kollektive trafik
bliver sat i stå.
Hertil kommer, at de foreslåede besparelser på
skoleområdet stort set opretholdes. Vi foreslog
forgæves, at forringelserne på driften i folkeskolen blev fjernet ved at reducere anlægsbudgettet
og ved at udvide servicerammen med de 10 mio.
kr., som i budgetforslaget trækkes ud af driften
for at give skolerne mulighed for at bruge deres
opsparede midler. Dette ville ligge i direkte forlængelse af KL’s opfordring om at flytte penge
fra anlæg til drift.
Vejle: Skatten fastholdes
og serviceniveauet
hæves
Lasse Egelund
Vores vigtigste princip, at afvise den mindste
forringelse samt støtte den mindste forbedring i serviceniveauet, er opfyldt i budgetforliget. Vi havde også krav om, at skatter og afgifter ikke skulle falde. Alle disse forudsætninger blev opfyldt, og derfor gik vi med i aftalen.
Vi bruger årligt over 25 mio. kr. mere på tiltag, der
øger kommunens serviceniveau. Mange af Enhedslistens mærkesager er indeholdt i forbedringerne. Det opsøgende sociale arbejde fortsætter,
herunder gadesygeplejersken, spor18, en pulje til
socialt arbejde og ungepensionatet.
Folkeskolen styrkes med 20 millioner ekstra. Dog vil det pga. af øget elevindtag ikke
betyde et øget forbrug per elev, så Vej-
les folkeskoler forringes reelt. Men 20 millioner fjerner størstedelen af forringelsen.
Vi kunne have ønsket os flere midler mange steder, der er for eksempel over én milliard kr. i kommunens opsparing, så der er i stor grad muligheder for at bringe Vejle kommune meget længere
frem på serviceniveauet.
København:
Ungdomsboliger, sociale
normeringer og øget
tilgængelighed
Rikke Lauritzen
I hovedstaden gik Enhedslisten med i budgetaftalen, der giver nogle klare forbedringer for københavnerne. Vi har sikret over 80 mio. kr. til
ungdomsboliger, og der gives 30 mio. kr. ekstra
til børnehaver med social slagside, så de får flere voksne per barn.
Cyklerne og den kollektive trafik prioriteres
frem for bilerne i form af udbygning af cykelstier og nye busruter.
En stor mangel er vores ønske om mere tid til
forberedelse for lærerne. Til gengæld fortsætter
renoveringen af folkeskolerne, ligesom 17 legepladser på skoler og daginstitutioner skal renoveres. Fortov, cykelstier og veje bliver også reno-
veret. Vi har også langt om længe fået penge til
tilgængelighed for mennesker med handicap, så
byens rum for alvor kan blive for alle.
Mange projekter, der stod til at lukke er blevet
reddet. Heriblandt er Byoasen, Sjællandsgade
Bad, Ungdomshuset, Folkets Hus, Snabslanten,
Gadepulsen, Linie 14, Morgencafeen, Reden, Fakti, Thorvaldsen og Settlementet.
Holbæk: Gigantiske
velfærdsbesparelser og
gaver til erhvervslivet
Karen Thestrup Clausen
Aarhus: Solidt løft til
voksne med handicap
og mod fattigdom
Maria Sloth, Jette Jensen
og Peter Hegner Bonfils
Enhedslisten har sat kraftige rød-grønne aftryk
på budgetforliget i Aarhus. Det er et forlig, der
over fire år giver 1,3 milliarder kr. ekstra til de store velfærdsområder.
Der er afsat 54 mio. kr. ekstra om året til voksne med handicap. Der bevilges aflastning af pårørende til demente, og der gives et særligt ferietilbud til ældre med handicap.
Vi har fået de andre partier med på at afbøde
den voksende fattigdom i vores by. Der bliver oprettet en række ordinære småjob til de kontanthjælpsmodtagere, der står til at blive ramt af 225
timers-reglen. Det kan redde en hel del aarhusianske familier fra truende fattigdom.
Enhedslisten har fået penge til en klimaplan
og 10 mio. kr. til skovrejsning, som dobles op af
Aarhus Vand. Det er til rigtig stor gavn for biodiversitet og klimaet.
På kulturområdet sikres penge til bl.a. Kvindehuset, Museum Ovartaci, Ungdomskulturhus, De
Splittergale og Stadsarkivet. Og så har vi fundet
penge til cykelstier i midtbyen og trafiksanering
i Latinerkvarteret.
For tredje år i træk blev Enhedslisten holdt ude af
budgetforhandlingerne i Holbæk. Det endte med
et budgetforliget mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der indeholder besparelser for i alt 195,8 mio. kr. i 2017. I 2018 lægges
der op til at spare 238,6 mio. kr.
Også i år fremlagde Enhedslisten et selvstændigt budgetforslag. Som altid fik vi at vide, at
det var urealistisk og uansvarligt. Men havde vi
gennemført de forslag, som vi stillede de forrige år, havde kommunen haft omkring 80 mio. kr.
mere i skatteindtægter. Desværre har et massivt
flertal sagt nej til små skattestigninger og dermed fjernet grundlaget for at bevare velfærden.
Byrådet har til gengæld givet erhvervslivet ga-
Region Hovedstaden:
Langt fra godt nok
Susanne Langer og Tormod Olsen
Enhedslisten er ikke med i budgetaftalen, der
nedlægger 900 stillinger ud af omkring 38.000
i regionen. Oven i det skal personalet endnu engang løbe to procent hurtigere, som følge af kravet om øget produktivitet.
Partierne har lyttet til vores kritik af den
voksende leasinggæld. Der investeres i stedet
for at lease nyt apparatur, og der afdrages på
ver. Dækningsbidraget og gebyret for byggesagsbehandlingen afskaffes, og støtten til erhvervsrådets arbejde øges. Kommunen har betalt adskillige erhvervsrejser til Kina – uden udsigt til nogen gevinst for andre end dem, der har
en virksomhed, som ønsker at sende produktionen ud af landet.
leasinggælden, hvis der er penge til overs. Det er
godt, at der ikke spares helt så meget på psykiatrien, medicinske senge, jordemoderkonsultationer,
akutklinikker og Ernæringsenheden på Rigshospitalet, som der var lagt op til. Men der er stadig
tale om forringelser, som vil kunne mærkes.
Regionens kollektive trafik i var truet af besparelser på omkring 40 mio. kr. Enhedslisten foreslog at finde pengene ved at reducere bl.a. støtten til erhvervslivet og forlod budgetforhandlingerne, da der ikke var flertal for det. Aftalepartierne har reduceret besparelserne til 18,7 mio.
kr. Men besparelsen vil stadig betyde en alvorlig
forringelse af den kollektive trafik.
Rød+Grøn Oktober 2016
23
Rundt i Ø-landet
“Det griber om sig”
Carina Bruhn er egentlig ret ny i Enhedslisten, men allerede veteran i den
endnu nyere Vejen-afdeling. Selv om afdelingen endnu ikke er fyldt et år,
har den formået at komme på forsiden af JydskeVestkysten to gange.
Vejen
Nina Ericsson, Rød+Grøn
Første gang var efter velfærdsdemonstrationen 12. maj, hvor 80 personer var samlet til demonstration i Vejen. Der bor godt 9000 mennesker i byen, og kommunen er dybt mørkeblå. Så
at samle 80 mennesker til demo er en stor præstation.
– Vi vidste, at vi ville være med til velfærdsprotesterne, så vi klikkede lidt rundt på Velfærdsalliancens hjemmeside. Det var helt nyt for os alle
sammen, men vi satte os bare ned og lavede en li-
»Det griber om sig. Det er som om,
det giver mere og mere energi for
hver gang, vi laver noget fedt sammen. Og det bliver i øvrigt også lettere
for hver gang, fordi vi får erfaring
og ikke skal starte fra nul hver gang,
forklarer Carina.«
Carina Bruhn
24 Rød+Grøn Oktober 2016
ste over, hvem vi kunne invitere med: SUF, S, SF,
den lokale lærerforening, FOA, 3F, LO’s kommuneudvalg, folkeskoler, gymnasier, handelsskoler,
fortæller Carina.
Samarbejde er nøgleordet
Vejen-afdelingen inviterede bredt ud til et planlægningsmøde, og der dukkede mange op. Forinden havde de sendt nogle medlemmer til møde
med Velfærdsalliancen for at blive klædt på til
opgaven. På planlægningsmødet blev der spist
kage og lavet arbejdsgrupper. Nogle skulle male
bannere, nogle skulle søge tilladelser, nogle skulle sørge for talere og musikalske indslag. Der blev
også lavet en flyer.
– Vi stod klar i ugerne op til demoen. Vi var på
gaden med flyeren både til 1. maj, til Vejen by
night og i hverdagene. Det er vigtigt, at man gør
plads til alle og holder hinanden oppe. Man skal
skiftes til at bage kage, og der skal være plads til
at tage børnene med, pointerer Carina.
Efter succesen med de 80 mennesker til demo
12. maj, var afdelingen ikke i tvivl om, at de også
skulle arrangere demonstration den 15. september.
– Det griber om sig. Det er som om, det giver
mere og mere energi for hver gang, vi laver noget fedt sammen. Og det bliver i øvrigt også lettere for hver gang, fordi vi får erfaring og ikke skal
starte fra nul hver gang, forklarer Carina.
– Samarbejde er nøgleordet. Vi har fra begyndelsen rakt ud til de andre røde partier, til fagbevægelsen, til DUI Leg og Virke og hvem vi ellers
har kunnet få fat i. Det har også sat fut i de andre,
og det lader til, at de er glade for os, selv om vi vel
egentlig er en konkurrent til de andre røde partier, når vi næste år stiller op til kommunalvalget.
Klædt af til skindet
En anden nøgle til Vejen-afdelingens succes er
mødekulturen. De har fra begyndelsen haft børn
med til møderne, og de begynder altid med aftensmad.
– Det er simpelthen lettere at komme til møde,
når ungerne glæder sig til at lege sammen igen,
erfarer Carina.
Hun er selv enlig mor til tre børn, så det betyder
meget for hendes muligheder for at være aktiv,
at børnene kan være med. Den ældste på 16 år er
selv blevet medlem af SUF og Enhedslisten.
Vejen-afdelingen har fra mange kanter oplevet stor opbakning til deres arbejde. Carina prøvede nærmest lidt for sjov at skrive til Jan Hoby
fra Velfærdsalliancen og høre, om han ville komme forbi og fortælle.
Enhedslisten i Vejen kom for nyligt på forsiden
af JydskeVestkysten, da vores lokale folketingskandidat, Maya Ryom Nielsen, illustrerede
fattigdomsydelserne ved at klæde sig af
til skindet midt på byens torv.
Feminist
[femi´nisd]
substantiv, fælleskøn
Enhver person, der tror på social, politisk og økonomisk
lighed mellem alle køn – uanset race, etnicitet,
socioøkonomisk klasse, religion, evne og seksuel orientering.
Feminismisequality.com
Derfor er vi feminister
Enhedslisten er et feministisk parti,
og derfor skal vi på årsmødet i 2017
vedtage et feministisk delprogram.
Rød+Grøn har bedt to medlemmer
fortælle om deres syn på feminisme.
Feminisme
Nina Ericsson, Rød+Grøn
Mikael Hertoft
Astrid Vang Hansen
Aktivismen blomstrer
Østerbro
Frederiksberg
Folk i Enhedslisten nøjes ikke med at være
partimedlemmer. De er aktive på et utal
af måder i bevægelser og foreninger, der
på hver deres måde gør verden en lille
smule bedre.
Hvorfor er du feminist?
- Fordi jeg er socialist. Jeg ønsker, at kvinder skal
være frie, lige og stærke. Som Marx sagde: Et folk,
der undertrykker andre folk, kan ikke være frit.
Vi mænd er ikke frie, så længe vi undertrykker
kvinderne.
Hvad er feminisme for dig?
- Feminisme er et revolutionært projekt, der
handler om frigørelse og demokrati. Vi skal forandre vores samfund grundlæggende. Det vil
også sige måden, vi bor og lever sammen på. Man
kan ikke have virkeligt demokrati og frihed for
alle, hvis folk udsættes for diskrimination og undertrykkelse. Når feminisme er et godt ord, er det
fordi, det er mænd, som dominerer samfundet i
dag. Derfor er det kvinder, som først og fremmest
har interesse i at gøre op med kønsrollerne. Målet er, at køn får samme betydning som fregner.
Nemlig ingen.
Rød+Grøn sætter hver måned
medlemmer stævne og hører om det sted,
hvor de er aktivister. Vil du præsentere
det projekt, du lægger kræfter i? Så skriv
til [email protected].
– Til min store overraskelse dukkede han op. Siden har vi haft både Rune Lund og Henning Hyllested fra Enhedslistens folketingsgruppe på besøg, siger hun.
For nylig kom aktivisterne fra Enhedslisten
Vejen igen på forsiden af JydskeVestkysten.
Det skete, da de 1. oktober sammen med SF
protesterede imod, at fattigdomsydelserne og
kontanthjælpsloftet klæder folk af til skindet.
Enhedslistens lokale folketingskandidat, Maya
Ryom Nielsen, illustrerede problemstillingen
ved at klæde sig af til skindet midt på torvet,
mens andre fra afdelingen stod med protestskilte.
Hvordan kan vi blive et mere feministisk
parti?
- Vi har en konservativ, gammeldags praksis.
Rødstrømpebevægelsen lykkedes med at få aktiveret rigtig mange ved at lave kvindegrupper
og ved at gøre det personlige politisk. De erfaringer er værd at studere. Aktiviteter, der inddrager
hele familien, vil være en udstrakt hånd til kvinderne. Det har vi erfaringer med fra bl.a. sommerlejre, seminarer og afdelingsaktiviteter.
Hvordan bliver vi bedre til at praktisere
feminisme i Enhedslisten?
- Hvide heteroseksuelle mænd over 30 år dominerer i dag Enhedslisten på alle niveauer. Formen på vores aktiviteter giver netop denne
gruppe bedst mulighed for at blive hørt. En feministisk praksis handler om, at partiet skal afspejle befolkningens køn, alder, uddannelse, etnicitet, seksualitet osv. Der findes ikke én opskrift, men et af de vigtigste redskaber er, at de
undertrykte selv organiserer sig inden for partiet, styrker hinanden og stiller krav. Et spændende tiltag kunne være et kvindemøde på hvert
årsmøde.
Rød+Grøn Oktober 2016
25
Rundt i Ø-landet
Landskontorets nye leder
kender allerede butikken
Mette Grimstrup er sat til at lede slagets gang på Enhedslistens landskontor.
Rød+Grøn har mødt Mette til en snak om, hvad hun skal lave, og hvor organisationen er på vej hen.
Landskontoret
Simon Halskov, Rød+Grøn
Hvordan er du blevet socialist og medlem
af Enhedslisten?
- Socialist har jeg nok altid været. Men jeg blev
medlem af Enhedslisten i 2001, efter World Trade Center, faktisk. Da gik det pludselig op for mig,
at ”Gud, det er jo ikke de rigtige mennesker, der
bestemmer – det kan jo gå helt galt!”. Jeg måtte
gøre noget, så jeg meldte mig ind i Enhedslisten
og alt andet, der kunne krybe og kravle og gå på
venstrefløjen. Fra fredsbevægelser til feministiske aktionsgrupper. Det var en lidt sen vækkelse
men til gengæld meget intensiv de første år. Jeg
var også med til at arrangere de første store demoer på universitetet, da der kom nedskæringer
med Foghs blå regering.
Du har faktisk arbejdet på Landskontoret
i de seneste syv år, hvor du har lavet lidt
af hvert. Hvordan har Landskontoret æn-
dret sig, siden du første gang trådte ind
ad døren?
- Da jeg startede, blev vi opnormeret fra tre til fire
ansatte. Det var jo helt crazy dengang! Vi sad på
nogle gamle, støvede kontorer i nogle rodebunker, løb rundt om os selv og hinanden og knoklede løs. Og så kom det kæmpe opsving før valget i
2011. Det væltede ind med nye medlemmer, og vi
havde faktisk ikke ressourcerne til at følge med.
Så vi var bare allesammen totalt smadrede, men
også vilde af begejstring over udviklingen.
Og så kom valget…
- Ja, med valget i 2011 kom det store spring herinde. Vi fik en helt anden organisation, med en sekretariatsleder og en mere professionaliseret arbejdsgang. Vi blev en rigtig arbejdsplads, så at
sige. Samtidig blev der gennemført en kæmpe
ombygning af Studiestræde 24.
Vi gik fra at hænge i med det yderste af neglene, mens alting rodede, til også at have ressourcer til udviklingsarbejdet. Her har Organisations-
teamet spillet en kæmpe rolle i forhold til at flytte
partiet nye steder hen. Og så har vi jo, med vokseværket, fået en masse gode folk ind.
Jeg hører af og til partikammerater sige:
”Hvad laver de overhovedet inde på Landskontoret i København?”. Tror du, det er sivet ordentligt ud i alle afkroge af landet, at
man har fået sådan en styrkelse herinde?
- Både ja og nej. Jeg håber og tror, at folk kan mærke, at vi kan nogle flere ting nu, og at tingene virker bedre. Der er blevet opbygget netværk, og
der sættes en masse aktiviteter i gang rundt omkring i landet. F.eks. kurser og træf, som rigtig
mange medlemmer kan bruge til noget. Men vi
kan helt sikkert stadig blive bedre. Men som bataljen om økonomien for nogle år siden viste, så
kræver det simpelthen også bare flere ressourcer
at være blevet større. Et så kompliceret maskineri som Enhedslisten kræver en vis mængde administration for at kunne fungere.
Du har arbejdet som sekretariatsleder et
par måneder nu. Hvordan adskiller dit nuværende arbejde sig fra det, du lavede
tidligere som organisationssekretær?
- På en eller anden led er ringen sluttet. For da
jeg startede, lavede vi allesammen alting, og alle
»Et af de tiltag, der for alvor kommer
til at rykke vores parti fremad, er
ansættelsen af regionssekretærer i
hele landet. De kan hjælpe os med at
få vores arbejde til at spille sammen
med de ting, afdelingerne og regionsbestyrelserne knokler med.«
Mette Grimstrup.
26 Rød+Grøn Oktober 2016
HOVEDBESTYRELSEN
Feminismearbejdet i fokus
havde et lidt diffust ansvar for alting. Sådan lidt
groft sagt. Hvis lokalhjemmesiderne gik ned, eller hvis forretningsudvalget ikke fik deres referat, så væltede opgaven og ansvaret rundt på os
allesammen. Da vi blev flere, blev vi mere specialiserede, hvilket jo også betød, at stressniveauet
faldt. Man vidste præcis, hvad man havde ansvaret for, og at nogle andre tog sig af alt det andet.
Nu sidder jeg igen lidt med det hele, men på en
helt anden måde, heldigvis. Jeg kan uddelegere
og vide, at andre har styr på tingene. Og ansvaret
er formaliseret. Det betyder alverden.
Enhedslistens organisation er jo ganske
omfattende og kringelkroget. Det kan
ikke være let at sidde i din stol og skulle
have det samlede overblik. Men alt andet
lige må det være en fordel, at du har været medlem 15 år og arbejdet i ”orkanens
øje” i syv år?
- At jeg har været her på et tidspunkt, hvor vi var
så få, betyder i hvert fald, at jeg har været inde
over rigtig mange forskellige ting. Det giver helt
klart en vis styrke at kende historikken. At man
selv har siddet med mange af opgaverne og kender udfordringerne. Men jeg tror samtidig, at det
var rigtig godt, at der efter valget i 2011 kom en
sekretariatsleder udefra, fordi der også ligger
en styrke i at se på tingene med andre øjne. Lige
nu tror jeg dog det er meget godt, at der bare sidder en, som kender butikken. Jeg er ikke den, der
kommer ind og laver det hele om med lean-systemer. Jeg satser mere på at få møffet biksen i en lidt
smartere retning med et lille skridt ad gangen.
Hvad er de næste større projekter i landsorganisationen i de kommende år?
- Et af de tiltag, der for alvor kommer til at rykke
vores parti fremad, er ansættelsen af regionssekretærer i hele landet. De kan hjælpe os med at
få vores arbejde til at spille sammen med de ting,
afdelingerne og regionsbestyrelserne knokler
med. Det er helt nødvendigt med lokale input, når
vi skal diskutere, hvad vi fra centralt hold skal
bruge kræfterne på.
- Og så passer det mig rigtig godt, at jeg er blevet ansat i et feministisk år i Enhedslisten. Vi skal
simpelthen knække koden i forhold til, hvordan
vi får flere kvinder valgt ind. Det duer jo ikke, at
vi som feministisk parti trækker den samlede andel af valgte kvinder ned, det er helt skørt! Vi er
også et meget hvidt parti. Hvordan når vi ud til
folk med anden etnisk baggrund end dansk? Begge dele kræver, at vi måske prøver at tænke og
agere på en anden måde end vi plejer, og dét er jo
altid en interessant øvelse at give sig i kast med.
Vikardækning i Folketinget,
feminisme og partiskat var
i fokus på hovedbestyrelsesmødet den 8. oktober.
Vi startede med en redegørelse fra Forretningsudvalget for forløbet i forbindelse med
udskiftning af vikar ved Eva Flyvholms kommende barsel. Der var her besøg af Jonathan
Simmel og efterfølgende debat. Konklusionen blev, at Forretningsudvalgets redegørelse blev taget til efterretning. Yderligere informationer kan fortsat findes på Netforum.
Feministisk delprogram
i støbeskeen
Et udkast til en arbejdsplan, som arbejdsgruppen bag feminismeseminaret har lavet, blev
også drøftet. Seminaret blev afviklet den 17.
september og åbnede med oplæg fra vores politiske ordfører og ligestillingsordfører, Pernille Skipper. Derudover bød seminaret på
workshops, debat og gæstetalere fra blandt
andet Sverige. Der er kommet en masse rigtig godt materiale ud af seminaret, som den
netop nedsatte skrivegruppe arbejder videre med.
Det endelige resultat – et udkast til vores
kommende feministiske delprogram – kommer ud i det nye år i god til inden årsmødet.
Der var på seminaret også interesse for partiets interne feministiske praksis. Der nedsættes en arbejdsgruppe separat fra skrivegruppen, der skal arbejde med det.
Man skal ikke tabe penge på
partiarbejde
Hovedbestyrelsen drøftede også partiskatteregler. Der blev fremlagt et udkast til kommende regler, der er udarbejdet af Hovedbestyrelsens partiskattegruppe. De nye partiskatteregler gælder fra næste kommunalvalg, og
kompetencen til at vurdere og nedsætte partiskat vil herefter ligge i Enhedslistens forretningsudvalg. Man vil have mulighed for at frikøbe en dag om ugen, og Forretningsudvalget
har mulighed for at træffe afgørelse om andet
i særlige tilfælde. Hovedreglen er, at man ikke
må tabe penge på at repræsentere Enhedslisten i kommunalbestyrelser.
Der blev på mødet nedsat en skrivegruppe,
der skal lave et udkast under titlen ”Hvad vil
Enhedslisten”, et papir, der skal kortlægge vores retning og pejlemærker på sigt.
Til sidst var der fremvisning af forskellige
forslag til partiets grafisk udtryk, og der blev
valgt nogle retningslinjer for det videre arbejde.
Maja Wolff Albrechtsen
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
Et alternativ til konkurrencestaten
Hvad skal vi leve af - på vej til socialismen? Hvordan skal vi leve i vores lokale og globale
samfund? 30 timers arbejdsuge er et aktuelt mål. Hvordan understøtter vi en demokratisk,
rød-grøn udvikling gennem parlamentarisk arbejde i Folketing, regioner og kommuner?
Enhedslistens hovedbestyrelse har vedtaget et produktionspolitisk delprogram. Politisk
Økonomisk Udvalg arbejder med forslag til omstilling af produktion og service inden for
flere sektorer. Vi skal have skærpet vores politik. Vi skal kunne svare for os. I den forbindelse er der arrangeret følgende debatrække, hvor Per Bregengaard fra Politisk Økonomisk
Udvalg kommer med oplæg.
• Esbjerg: 14. november kl. 19.-21. 3F-Transport,
Nyhavnsgade 25.
• Nykøbing Falster: 15. november kl. 19-21.30.
Kulturforsyningen, Voldgade 1.
• Hvidovre: 23. november kl. 19.30 - 21.30. Rytterskolen,
Hvidovre Kirkeplads 1.
• Aarhus: 29. november, kl. 19-21. Risskov Bibliotek, Salen,
Fortebakken 1, Risskov
Rød+Grøn Oktober 2016
27
Debat
Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe­der (inkl. mellemrum).
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der
overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar­keres udelukkende
med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds­liste-afdeling,
evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind­læg bringes så vidt muligt i det
førstkommende nummer, efter det er modtaget.
Redaktionen
Emne
Hvor går grænsen?
I den verserende sag om Jonathan
Simmel, rejser der sig mange spørgsmål. Især om den specifikke interne
proces. De fortjener bestemt svar
fra FU, FTG og andre implicerede.
Men for mig, rejser der sig yderligere spørgsmål om hvor tæt en kammerat med tillidshverv skal holde sig
er nedfæstet i vores principprogram,
og ikke har medført samme pres fra
ledelsen i partiet, til at de medlemmer skulle trække sig. Tilsyneladende tværtimod. For man har jo tacklet
medierne korrekt. Men er det medierne der kommer til at sætte en god
dagsorden for hvordan vi vil ændre
Danmark, til et grønt og socialistisk
demokrati? Nej.
til principprogrammet. Eller om man
hellere skal holde sig til Kandidathåndbogen og pressekontorets råd,
der passer bedre ind i mediebilledet?
Det lader alt for ofte til at være det
sidste. Ved gentagne spørgsmål om
overtagelse af ejendomsretten til
produktionsmidlerne i Danmark, har
adskillige
Folketingsmedlemmer
svaret udenom, eller modsat, i debat
efter debat gennem mange år. Dette
Så lad os stoppe med at presse
gode og ærlige kammerater ud, og i
stedet faktisk holde os til et forsvar
for principprogrammet. I ved, ligesom Jonathan faktisk gjorde. Og som
os der har lagt urafstemningsstemmer til, vidste han ville gøre. Støt
ham nu, i stedet for at presse ham ud
og derefter offentligt undsige ham.
Så til Jonathan: Stil nu op igen, tag
din plads i Folketinget.
Klaus Münster, Nordvest
Hvad sker der med Jonathan Simmel?
Jeg fik fornylig en ubehagelig smag
i munden. Det skyldtes at jeg hørte
at Jonathan Simmel, der efter planen skulle være barselsvikar i folketinget, var blevet presset (opfordret?) til at trække sig. Nyheden
kom kort efter at jeg i TV-avisen
havde set at Labours parlamentsgruppe i England forsøgte at presse formanden Jeremy Corbyn til at
trække sig da han efter deres holdning var for rød. At en masse gamle Tony Blair støtter kunne finde
på den slags kommer ikke bag på
mig, men at noget lignende (i meget mindre målestok selvfølgelig)
er sket i Enhedslisten ryster mig
noget.
Som jeg har forstået det skyldtes
det at Jonathan ikke har udelukket
faring fra den internationale arbejderklasses kamp for socialisme. Noget jeg kunne forestille mig andre
i folketingsgruppen var enig i. Og
derfor næppe noget der kan retfærdiggøre at man tilsidesætter gentagne årsmøders beslutninger om
at stille Jonathan op som nummer 3
i sjællandskredsen.
Jeg er så heldig at jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med Jonathan i det faglige landsudvalg og
i vores forsøg på at opstarte et netværk for bygningsarbejdere i Enhedslisten. Gennem det arbejde har
jeg erfaret at Jonathan ikke bare er
en dygtig organisator, men også en
vigtig politisk stemme i Enhedslisten, der ærligt tør sige sin mening,
lige meget hvem han står overfor.
Altså sådan en person man gerne
vil have som tillidsmand på sin ar-
at en revolution muligvis i sjældne
tilfælde skal forsvares med våben.
Altså lige som i Rusland 8. marts
og 9. november 1917, Spanien 1936,
Portugal 1974, Chile 1973 osv. Dette er måske ikke pressestof, men
ikke des do mindre en væsentlig er-
bejdsplads (hvilket han vist også er
blevet valgt til nogle gange).
Jeg skal derfor opfordre ledelsen
til at respektere medlemsdemokratiet og at de, sammen med en undskyldning, opfordrer Jonathan til at
tage imod vikariatet.
Lasse Bertelsen, Holbæk
Udtalelse fra Enhedslisten Nordvests bestyrelse
Bestyrelsen i Enhedslisten Nordvest
Udtalelse fra Enhedslisten Aarhus’ bestyrelse
Bestyrelsen i Enhedslisten Aarhus
Vi er meget forundrede over den historie, der kom ud i DRs nyheder den
9. september om Jonathan Simmels
fratræden som suppleant for Eva
Flyvholm i Folketinget. Samt den efterfølgende debat på Facebook, hvor
nogle citater har været fremlagt.
I de fremlagte citater kan vi ikke
finde noget der ”strider mod Enhedslistens grundlæggende værdier, vores politik og er uacceptabelt”, som
Pernille Skipper udtaler. På samme
vis stiller vi os uforstående over for,
at Jonathan på nogen måde skulle
have anfægtet ”Enhedslistens demokratiske grundsynspunkter”.
Derfor er vi også helt uforstående overfor, at Jonathan har følt sig
nødsaget til at trække sig. Vi respekterer det naturligvis til fulde,
hvis det er Jonathans eget valg. Men
vi synes ikke, det lyder godt, at kan28 Rød+Grøn Oktober 2016
didater i Enhedslistens trækker sig,
efter hvad DR nyheder betegner
som en kammeratlig samtale med
vores politiske ordfører.
Er der tvivl, bør beslutninger om
hvilke af vores kandidater, der skal
repræsentere os i Folketinget træffes af ledelsen og ikke gennem samtaler i folketingsgruppen. Derfor er
det også meget uheldigt, når den
politiske ordfører går i pressen med
en offentlig irettesættelse af en
kandidat, uden at dette er besluttet
i hovedbestyrelsen.
Vi håber på en forklaring af forløbet og en forklaring på, hvad der
menes med, at de ovennævnte
synspunkter strider mod Enhedslistens grundlæggende politik og vores demokratiske grundsynspunkter. Kan der ikke gives tilfredsstillende forklaringer på det, synes vi
HB skal opfordre Jonathan til at genoverveje sin beslutning.
Som mange andre medlemmer i partiet, er vi forundrede over den historie, der har udspillet sig i medierne d. 9/9 om Jonathan Simmels fratræden som suppleant for Eva Flyvholm i folketinget. Uden at kende til
indholdet af den artikel som nu forbliver upubliceret, kan vi i de publicerede citater ikke finde noget der
som Pernille Skipper udtaler: ”strider mod Enhedslistens grundlæggende værdier, vores politik og er
uacceptabelt.” På samme vis stiller
vi os uforstående over for, at Jonathan på nogen måde skulle have
anfægtet ”Enhedslistens demokratiske grundsynspunkter”. På den
baggrund syntes vi at det er bekymrende, at vores politiske ordfører føler behov for offentligt, at tage skarp
afstand fra den fremlagte udtalelse.
Mens vi til fulde respekterer Jonathans valg, mener vi ikke at det
er i Enhedslistens ånd, at kandidater trækker sig, efter hvad DR nyheder betegner som en kammerat-
lig samtale med vores politiske ordfører. Beslutninger om hvilke af
vores kandidater der skal repræsentere os i folketinget bør træffes
af ledelsen og ikke gennem samtaler i folketingsgruppen.
Det må stå klart, at et hvert demokratisk parti må stå fast, på befolkningens ret til at forsvare sig
selv, i udøvelsen af sin demokratisk etablerede vilje, imod voldelige angreb - udefra såvel som indefra. Som Jonathan bliver citeret for
i artiklen: ” findes der [selvfølgelig]
situationer, som kan opstå, hvor det
vil være acceptabelt. Men i dagens
samfund vil det være en helt absurd tankegang at tro, at man skulle til at slås på den måde”. Lige som
Jonathan i interviewet gjorde klart
er dette både en hypotetisk og teoretisk diskussion.
Vi håber på en forklaring af forløbet og en forklaring på, hvad der menes med, at de ovennævnte synspunkter strider mod Enhedslistens
grundlæggende politik og vores demokratiske grundsynspunkter.
Om proces
Efter Simmel-sagen – vi må trække en streg!
Reinout Bosch, Nordvest
Hans Jørgen Vad, Aarhus
Siden den 9. sep. har der kørt en livlig debat på Facebook, om Jonathan
Simmels tilbagetræden som suppleant for Eva Flyholm. De papirer
som FU har fremlagt i sagen, rejser
desværre flere spørgsmål end de
formår at besvare. Det indtryk som
det efterlader er, at FU har taget
den drastiske beslutning, at opfordre Jonathan til at trække sig som
suppleant, på baggrund af frygten
for hvilket spin pressen ville køre
på hans udtalelser.
Man burde ellers tro at pressekontoret var i stand til at håndtere en sådan sag, som alle vidste, at
der var chance for kunne opstå. I
stedet for at forsvare en kammerat mod fordrejninger af hans udsagn, valgte man at tage afstand
fra Jonathan, der ellers nyder bred
opbakning i partiet til sit folketings
kandidatur.
Det vækker stor undren hvordan
FU har besluttet at håndtere sagen
indadtil. Ud fra et nedskrevet ønske
om ”undlade at holde historien kørende,” formår man at tilstå, at ville misinformere HB ved at: ”det udadtil (inkl. til HB) bliver præsenteret uden omtale af opfordringerne
fra FU” (til at Jonathan skulle trække sig.). Ligeledes er det et mysterium hvorfor FU i sine dokumenter
til HB fremlægger en e-mail fra Jonathan, hvori han stiller afgørende spørgsmål til sagen, for derefter
at lade spørgsmålene stå ubesvaret. Ligesom man lader Jonathans
kommentarer til FU’s redegørelse
hvori der bliver fremdraget vigtige uenigheder om forløbet stå ubesvaret. Gennem dette hemmelighedskræmmeri og tilbageholden af
svar sikrer man netop en fortsat debat, frem for ved en åben redegørelse at få lukket diskussionen. For
hvorfor måtte HB og resten af partiet ikke kende til denne beslutning? Og ligger der mere i beslutningen end frygten for at det: ”hvis
DR som forventet skriver om sagen
[…] vil blive udnyttet til at så tvivl
om Enhedslistens forhold til demokrati”. Eller mener man faktisk at Jonathans udtalelser anfægter Enhedslistens grundlæggende demokratiske værdier, som det er blevet
præsenteret på DR?
Det er ikke faldet i god jord ude i Enhedslisten, at en snæver kreds i
toppen har villet presse Jonathan
Simmel (JS) ud som folketingsvikar. Både forsøget på at camouflere
det som hans egen beslutning og en
overtrædelse af PP er faldet til jorden.
Det første var ganske enkelt for
naivt lige efter Jonathan havde opsagt sit job. Og det andet faldt jo
med et brag, da det blev lagt frem,
hvad han faktisk havde sagt. For
så var der var ikke fugls føde på
sagen. Mig bekendt er der ikke en
gang gjort et forsøg på at påvise en
modstrid med PP – citat for citat.
Derfor burde sagen være klar – JS
bør tiltræde som vikar. Det er selvfølgelig hans egen beslutning, men
det må HB (som først holder møde
efter deadline) i det mindste opfordre til. Hvordan skal man ellers kunne have tillid til demokratiet i EL?
Dette spørgsmål er helt afgørende af flere grunde. Dels for at holde fast i vores nuværende medlemmer, hvor flere har talt om at melde
sig ud. Men også ift. nye, som ikke
kan føle sig tiltrukket af et parti,
som ikke har styr på sit interne demokrati.
Dette er ikke noget luksus-problem, som kan affærdiges med, at
demokratihensyn må vige for hensynet til god presseomtale. Skal der
ikke mere til for at gradbøje ”demokrati” i en situation, hvor vi ikke har
særlig megen magt – hvordan vil
det så gå med demokratiet den dag,
hvor vi eventuelt får langt større
magt?
Her bryder jeg mig ikke om en stil,
hvor vores politiske ordfører kan
dømme en anden partikammerat
(som hun i øvrigt er uenig med på
flere andre områder) ude – uden noget mandat, for slet ikke at tale om
begrundelse eller dokumentation.
Jeg har i denne debat været meget klar på, at det ikke drejer sig om,
at der skal rulle hoveder. Men at vi
derimod får fastholdt vores procedurer, så den slags ikke kan lade sig
gøre. Det må være en opgave for HB
at sikre det. Ikke som det ”magtfulde” HB – men som det demokratiske
HB.
Svar fra Forretningsudvalget
Enhedslistens forretningsudvalg
har skrevet en redegørelse til hovedbestyrelsen om forløbet omkring Jonathan Simmels beslutning
om at trække sig fra opgaven som
vikar for Eva Flyvholm under hendes barselsorlov. Orienteringen er
sendt til hovedbestyrelsen og lagt
på Enhedslistens Netforum. Her
kan man også finde Jonathan Simmels egen redegørelse og kommentarer til forretningsudvalgets redegørelse.
Aktiv dødshjælp – en folkeret
Niels Peter Agger, Frederiksberg
Er det ikke på tide, at partiet/
folketingsgruppen
genovervejer den negative holdning til aktiv
dødshjælp? 79 % af befolkningen
går ind for afkriminalisering, 7 %
er imod - vores toppolitikere. 12%
ved ikke. 50 % udsiger, at de selv vil
hjælpe terminal nærtstående, der
ønsker livs afslutning . (Aktuel TV 2
undersøgelse ud fra aktuelle skandalesager.) Californien/Canada har
lige lovliggjort lægeassisteret selvmord – 5 europæiske stater har regelsatte ordninger. Selvmordstu-
risme.
Alternativet, de Radikale, Liberal-og Venstreungdom m.v. går ind
for lovliggørelse.
Tiden med at gemme sig moralsk
bag Det Etiske Råd/ lægemagten/
kristendoms kirken er for længst
overstået. Der er behov for et parti, der tør fremsætter lovforslag om
legalisering og et forsvarligt regelsæt – som i Holland. Er det ikke os?
Vil gerne hjælpe. Vigtigt folketingsvalg tema – hvis vi tør være fremtidsorienteret.
Døden er jo faktisk også et planetvilkår for os socialister.
Digitalisering
i skolesystemet
Pernille Junie Pedersen, Fredericia
Som HF-studerende møder jeg dagligt bagsiden af digitaliseringsmedaljen. Der bruges meget dyrebar
undervisningstid på at få elektronikken til at virke. Der er altid et eller andet galt. I fag hvor der anvendes i-bøger, er der et flertal af elever, som ikke kan læse lektier, enten
fordi i-bogen eller deres login ikke
virker. Servere går ned og undervisningsmateriale går tabt. Elever
fortæller om PC´er, der går ned midt
under terminsprøver eller skriftlige
eksamener.
I matematik anvendes programmet Maple. Man plotter alt ind i Maple, som regner det hele ud. Tavleundervisningen er gået af fløjten. Der
er simpelthen ikke lektioner til det
hele og Maple er så avanceret at
lære og det tager tid. Vi lærer ikke
matematik, vi lærer et PC program,
som kan matematik. Det er et problem, når vi en dag skal stå til den
mundtlige eksamen.
Der er også problemer i folkeskolen. Jeg har netop været til forældremøde på min søns skole, som
er en afdeling der går fra 7.-9. klasse. Skolelederen fremlagde, at skolen bruger 150.000 kr. årligt til reparation af skærme på ipads. Det
er rigtig mange penge, som kunne
bruges mere nyttigt. Hvis en elev
mangler sin ipad, så har eleven ingen mulighed for at deltage optimalt i undervisningen. Det er et minimum hvad der bruges af skolebøger. Alt foregår på ipad, og uden den
er man handicappet i undervisningen. Det er også et problem at lave
lektier uden ipad.
Digitalisering kan dog være nyttig og effektiv. Intra fx, er et super
redskab til at kommunikere, samt
se skemaer, ugeplaner, aflysninger
osv, men digitaliseringen har også
sine bagsider, og man bør sortere
i hvor det gavner og hvor det ikke
gør, samt overveje omfanget af digitaliseringen, da det også er lig
med fejl og udfordringer, som forekommer dagligt og bruger dyrebare ressourcer. Mindre tid = mindre
undervisning, færre penge = lavere
kvalitet af undervisningen.
Rød+Grøn Oktober 2016
29
Debat
To verdener
Mindeord
Eigil Nielsen, Halsnæs
Peder Meyhoff, Favrskov
Der eksisterer i vor nutid to mentale
verdener side om side.
I den ene er man bevidst om, at vor
menneskelige civilisation er truet af
klimaforandringer forårsaget af vi
menneskers rovdrift på naturen.
I den anden lever man, som om
klimatruslen ikke eksisterer eller i
hvert fald ikke behøver at have nogen indflydelse på den daglige politik eller almene leveform. Her er
bevidstheden domineret af tanken
om fortsat økonomisk vækst. Sådan
plejer det jo at være!
De to parallelle tankeformer finder vi i den offentlige debat, men de
findes også i de enkelte menneskers
hjerner, enten det drejer sig om ledende politikere eller ganske almindelige mennesker. Men samtidig accepterer så godt som alle ved vanens
magt grådigheden som drivkraft for
vor levevis. Hvorledes slippe fri af
den? Der er brug for utrolige ændringer i tanke og handling.
Man skal så blive nødt til at opgive tanken om fortsat vækst, fordi
den konstant øger klimatruslen og
desuden udmarver klodens beskedne resurser.
Man skal indstille sig på, at beskeden levevis vil være en selvfølge. Overforbrug ville betyde unødig
tæring på naturresurserne og desuden forudsætte unødvendig produktion. En ny indstilling vil betyde lighed mellem menneskene, der
hverken har for meget eller behøver at frygte at have for lidt.
En nødvendig foranstaltning er
samfundsovertagelse af de væsentligste produktionsmidler og
økonomiske sammenslutninger.
Sådanne tanker kan synes utopiske? Men hvad er alternativet? En
klodes civilisation, der dræbes af
sin egen vækst!
Hvorledes komme videre, så perspektivet bliver mere omfattende
– så de ”to verdener” bliver til én i
menneskers tænkning – så forståelsen af klimatruslen kædes sammen med forståelsen for afgørende
politiske tiltag?
En fremtidsmodel må være socialistisk. Det vil ikke blive en socialisme, som vi hidtil har kendt, men
dens træk vil blive dannet i en løbende proces.
Enhedslisten i Favrskov har mistet
en god kammerat, Niels Engdal Nielsen. Niels var med til at stifte Rød/
Grøn Fællesliste i Hinnerup Kommune og blev siden et af de første medlemmer i Enhedslisten i Favrskov. I
en lang periode var Niels kasserer
for afdelingen, og Niels var – som
man kan se – også fast førstemand
når der skulle sættes plakater op.
I 1980’erne var Niels medlem af
DKP. Det var en skuffelse for ham
at partiet smuldrede omkring 1990,
men Niels opgav bestemt ikke drømmen om at skabe et mere socialt og
mere lige samfund.
Niels var noget så sjældent som
indfødt Hinnerup’er, og han vidste
altid hvad der foregik rundt om i den
30 Rød+Grøn Oktober 2016
gamle Hinnerup Kommune – alt det
som vi andre først fandt ud af når
vi kunne læse om det i avisen. Men
Niels fulgte også med i både landspolitik og international politik, og
han var altid velorienteret og klar
med skarpe kommentarer til de seneste tvivlsomme forlig og reformer.
Niels var født i 1953 og blev uddannet som murer i 1970, men han
fik tidligt arbejde som faglærer i Århus Kommune. Her arbejdede han
flere steder inden for det socialpædagogiske område, bl.a. var han med
til at opbygge et økologisk gartneri
sammen med voksne udviklingshæmmede.
Han blev i 2000 merituddannet
som socialpædagog, og fortsatte derefter arbejdet med sårbare,
udsatte unge. I 2006 vendte Niels
imidlertid tilbage til sit gamle murerfag og startede sammen med sin
bror byggefirmaet Engdal Byg. Niels
blev imidlertid ramt af flere sygdomme og gik tidligt på efterløn.
Men han fortsatte med at dyrke sit
sociale engagement både i Enhedslisten og i andre sammenhænge.
Niels’ sidste projekt var et cykelværksted i Røde Kors-regi for syriske flygtninge, og tidligere var Niels
en af de drivende kræfter bag Hinnerup Bevaringsforening der arbejdede med at registrere og bevare de
gamle huse i Hinnerup og omegn.
Niels var meget sympatisk vellidt; han var et rigtig godt menneske, og vi vil savne ham i Enhedslisten. Vores tanker går også til Elsebeth som Niels boede sammen med
i mange år.
”Kapitalismen sejrede i 70’er-oprøret…”
Robert Refby, Vanløse
…er Ove Dahls overskrift – og hovedtese - i hans artikel i Information den 19. september. Men det er
sgu’ løgn! Angiveligt er OD historiker, men han var også KAP’er, og det
er måske hans partis bristede illusioner og organisatoriske fallit (KAP
ikke eksisterer mere og havde allerede dengang et lidt tvivlsomt forhold til den konkrete kamp mod kapitalismen, den private ejendomsret), som bestemmer hans mangel-
fulde historiske horisont/diskurs?
Jeg er i dag ansat som vicevært på
KAP’s gamle ejendom i Studiestræde 24. Ejendommen ejes i dag af en
almennyttig fond, og lejere er bl.a.
Enhedslisten og Socialistisk UngdomsFront.
Som vicevært har jeg gransket
lidt i historien og i dét forhold, at
KAP købte en ejendom. Dén forklaring, jeg har kunnet få ud af at
tale med datidens KAP’ere, er, at de
anså os andre på venstrefløjen som
lidt inferiøre, fordi vi havde til huse
Religionskritik eller tolerance?
Anders Lundkvist, Aalborg
Venstrefløjen bliver ofte beskyldt for
at svigte egne idealer ved ikke at deltage i kritikken af især islam og dens
kvindeundertrykkende traditioner.
Det er en kritik, der kan gøre ondt,
men skal man altid kritisere, uanset sammenhængen? Skulle USA og
England i 1943 have kritiseret Stalin
for hans morderiske regime? Skulle
Sovjet dengang have kritiseret England for imperialisme og specielt den
forfærdelige undertrykkelse af Indien? Nej, vil de fleste nok mene, for
det ville have undergravet kampen
mod en langt farligere modstander.
More to the point: Skulle venstreori-
enterede i 1936 have kritiseret jødedommen i Tyskland for dens middelalderlige kultur og syn på forholdet
mellem mænd og kvinder? Kritikken
ville have været sagligt rigtig, men
politisk forkert, fordi den ville have
været benzin på det nazistiske bål.
Det samme i dag. Den store fare er
ikke tørklædet, men at nationalkonservative og populister dæmoniserer mørklødede udlændinge generelt og muslimer specielt.
Kritik hjælper disse højrekræfter.
Løsningen på dilemmaet? Måske at
hver gang man kritiserer den muslimske tro også kritiserer nationalismen og Martin Henriksen. Helst i
samme sætning.
i ”faldefærdige, saneringsmodne
ejendomme og besatte huse” i stedet for at bo standsmæssigt som
husejere! Det ”vi”, jeg omtaler, er os
antikapitalister fra SF, senere VS og
nu til dags Enhedslisten. Vi er, og
har altid været, fokuseret på at bekæmpe kapitalismen og har kunnet
identificere og lokalisere den. Hvordan en fhv. KAPer / historiker kan
udelade dén bevægelse, når han
skriver om ”70’er-oprøret”, siger
måske lidt om hans private bias, når
han laver historieforskning?
Glemmer det grønne
Elizabeth Japsen, Aarhus
Intet parti kan som Enhedslisten
forsvare de sociale rettigheder. Desværre står det ikke nær så godt til
ift. svaret på 2025-planens tilbageskridt på klima- og miljøområdet.Vi
har den rigtige politik, men lægger
ikke tilnærmelsesvis det samme engagement i det grønne som det røde.
Efter sommermødet blev der
fremlagt en flot miljøplan, har jeg
hørt, men kun fordi jeg udtrykte
min undren over, at det grønne ikke
blev nævnt. Når pressen ikke synes
det er vigtigt, er det vigtigt at indholdet kommunikeres ud til os, der
ikke sidder i ledelsen. Selvfølgelig.
Resultatet af det amerikanske præsidentvalg
16. november kl. 19.30. Studiestræde 24, 1., København.
Oplæg ved Gorm Gunnarsen, lektor og specialist i amerikansk historie. Medlem af Borgerrepræsentationen. Præsidentvalget i USA er en
gyser og en farce med valg mellem to dårlige kandidater. Hvem vinder? Det ved vi efter valget 8. november. På mødet vil Gorm se på valget og de konsekvenser det kan få for USA og verden.
Arrangør: Enhedslistens internationale udvalg.
David Harvey-læseklub:
17 modsætninger og kapitalismens endeligt
I en nystartet læseklub får du en enestående mulighed for at gå i
dybden med samfundsteoretiske problemstillinger ud fra geografen
og marxisten David Harveys bog ”17 modsætninger og kapitalismens
endeligt”. Læseklubben ledes af sociolog og geograf Rolf Czeskleba-Dupont. Forfatter og byplanlægger Peter Schultz Jørgensen står
til rådighed som faglig konsulent.
Onsdage kl.17-19 Københavns Hovedbibliotek, 3.sal th,
undervisningslokalet.
Bogen er fra Forlaget Solidaritet (400 sider, 120 kr. www.solidaritet.
dk). Med Harvey spørger vi: Hvad gør kapitalen ved kapitalismen og
os – og hvad gør vi ved begge dele?
Faglig Landskonference
Find programmet og læs mere på:
12.-13. november. 3F BJMF, Mølle Alle 25, Valby
bibliotek.kk.dk/nyheder/laeseklubber/david-harvey-laeseklub-17-modsaetninger-og-kapitalismens-endeligt
Indhold:
Den politiske situation og velfærdskampen, 30 timers arbejdsuge,
OK17, arbejdsmiljø, deleøkonomi, fagligt ungdomsarbejde, Facebook
for faglige, prekære vilkår, pension, arbejdsløshed, praktikpladser,
møder i de faglige netværk, og debat om hvordan vi får opbygget
kampkraft i fagbevægelsen.
Oplæg:
Pernille Skipper (MF politisk ordfører), Camilla Gregersen (formand
Dansk Magisterforening, John Jacobsen (Formand Byggefagenes Samvirke), Finn Sørensen (MF Arbejdsmarkedsordfører), Victoria Velasquez
(SUF), Christian Juhl (MF Arbejdsmiljøordfører) og mange andre.
Deltag:
Alle Enhedslistens faglige medlemmer kan deltage. Konferencen
rummer workshops, debat i små grupper og i plenum. Tjek mere på
faglig.enhedslisten.dk.
Rojava-dagene
31. oktober kl. 17-19. Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7,
København.
To-året for befrielsen af Kobane markeres i København med
Rojava-dagene fra 30. oktober til 1. november, hvor der gennemføres
en række solidaritets-arrangementer.
Som en del af Rojava-dagene afholder Enhedslisten et offentligt
møde. Foredragsholder vil være englænderen Macer Gifford, som
i 2015-16 kæmpede som international frivillig i YPG’s rækker mod
Islamisk Stat. Han vil fortælle om hans oplevelser og kampen for et
demokratisk og multikulturelt Rojava.
Skal vi fortsat ommøblere velfærdsstaten
til en konkurrencestat?
24. november kl. 19.30-22. Literaturhaus, Møllegade 7,
København.
Velfærdsstaten er under afvikling - eller måske rettere under ommøblering til en konkurrencestat.
Nogle ser udviklingen af konkurrencestaten som en uomgængelig
nødvendighed, hvis vi skal kunne klare os på det globale marked. For
andre er konkurrencestaten et hadeobjekt. Men kan vi udvikle et politisk og økonomisk holdbart alternativ? Skal 30 timers arbejdsuge
være et aktuelt mål?
Program:
Ove Kaj Pedersen, professor og forfatter til ”Konkurrencestaten”.
Om konkurrencestaten som den ny velfærdsstat.
Per Bregengaard, medlem af Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg. Om udvalgets arbejde med Enhedslistens produktionspolitik.
Rune Lund, folketingsmedlem, Enhedslisten. Om Enhedslistens parlamentariske arbejde mod konkurrencestaten og for alternative veje.
Arrangører: Afdelingerne på Nørrebro, Politisk Økonomisk Udvalg
og Transform!Danmark.
Plan B-konference:
Alternativer til nedskæringernes Europa
19.-20. november. København.
Tilmeld dig og læs mere på www.euro-planb.dk
Enhedslisten havde
den 14. oktober
9.346 medlemmer
Rød+Grøn Oktober 2016
31
Rød+Grøn
Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Post Danmark
40 mm
Magasinpost SMP
UMM
Id nr: 42332
Id nr.: xxxxx
Ved kombinationen Post
Danmark + CityMail printes i
adresseprinteren
henholdsvis:
Post Danmark
CityMail Danmark
Anbefales:
Adresseændring o.lign.
Telefon: xx xx xx xx
udgivers telefon nr.
Der er valgmuligheder imellem at
undlade at skrive noget eller at
benytte en af følgende varianter.
Ved til køb på 10 øre pr. indleveret
adresse, retuneres uanbringelig post
ved tilføjelse af følgende tekst
“Retuneres ved varig adresseændring”
135 mm
Månedens tegning
30 mm
a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.)
Portoservice ApS
Postboks 9490, 9490 Pandrup
ELLER
Tre ting, du kan gøre i november
b: Udgiver:
Navn:
Adresse:
Postnr. + by:
evt. telefonnr.:
evt. email:
• Har dine børn legetøj, de ikke længere bruger? Så kan I måske redde julen for nogle af de mange
reformramte børn ved at give det videre. Gruppen ”Næstehjælperne” formidler ting videre til familier, der
ikke har råd til at give børnene julegaver. Gå ind på Facebook og søg på ”Næstehjælperne – julegavehjælp”.
• Vær med, når Enhedslisten inviterer til Plan B-konference i København den 19.-20. november. Det er muligt at deltage om lørdagen, men der er få ledige pladser tilbage. Tilmelding foregår
på www.euro-planb.dk. Konferencen vil blive live-streamet, så hvis du ikke har mulighed for at være til
stede, kan du følge med på nettet.
• Vær med til at kæmpe imod, at de studerendes SU skal betale for millionærernes skattelettelser. Enhedslisten har sammen med SUF kickstartet Aktivistisk Uddannelsesnetværk, hvorPost
man både
Danmark forbeholder sig
kan deltage på nettet (find gruppen på Facebook) og til møder og demonstrationer. Hvis du vil vide
mere
retten tilom
at påføre aftagelig
SU-nedskæringerne eller have et oplæg i din lokalafdeling eller på din skole, så skriv til [email protected].
stregkode label i dette felt.
PurePrint® by KLS – Produceret 100 %
bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S
Rød+Grøn har fået nyt liv på nettet
I mange år har man kun kunnet finde Rød+Grøn som én lang pdf, hvis man foretrak at læse artiklerne på en skærm. Det har ikke været så læsevenligt, og samtidig har det gjort det vanskeligt at dele
en enkelt artikel med venner og bekendte.
Derfor har vi nu videreudviklet Rød+Grøns webversion, så artiklerne fremover får hver deres side på
enhedslisten.dk/parti/webmedlemsblad. Dermed bliver det lettere at dele stoffet via f.eks. Facebook
og andre sociale medier.
Med den nye webversion af Rød+Grøn følger også muligheden for at lave længere historier.
Der vil derfor af og til være længere artikler og ekstra historier at finde på nettet.
God læselyst!
32 Rød+Grøn Oktober 2016
EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.