Sådan etableres nedgravede containere i Aalborg Kommune

 Sådan etableres nedgravede
containere i Aalborg Kommune
Grøn og dynamisk - med respekt for dig
Tilladelse til etablering af nedgravede containere skal søges hos By– og Landskabsforvaltningen, Stigsborg Brygge 6, 9400 Nørresundby, tlf. 99 31 20 00. Selve placering af nedgravede containere skal altid ske i fællesskab med Aalborg Renovation, Over Bækken 2, tlf. 99 31 49 55. Hvis der etableres nedgravede containere uden om kravene i denne vejledning eller gældende regulativer, kan Aalborg Renovation ikke tømme containerne. Nedgravede containere til dagrenovation
Udgifter til indkøb og installation af nedgravede containere til dagrenovation dækkes af dem som etablerer disse containere. Udgiften til nedgravede container afhænger af størrelse og udformning og oplyses nærmere af leverandøren. Udover prisen til indkøb af nedgravede containeren skal der påregnes udgifter til gravearbejde med mere. Side 2 Dimensionering af nedgravede containere
til dagrenovation
Det er vigtigt, at den nedgravede container, som skal etableres, har den størrelse, der er behov for. Som udgangspunkt skal der til dagrenovation altid beregnes omkring 70 liter dagrenovation om ugen pr. husstand. Aalborg Renovation hjælper gerne med at beregne kapacitetsbehovet, men det er indkøberens ansvar at størrelsen af den nedgravede container er dimensioneret korrekt. Tømningsprisen for nedgravede containere til
dagrenovation
Når den nedgravede container er etableret, skal der betales en gebyr for hver gang den tømmes, samt en afgift til forbrændingsanlægget. De aktuelle takster kan ses på: www.aalborgforsyning.dk under Kundeservice, takster. Andre forhold vedr. nedgravede containere til
dagrenovation
•
På grund af hygiejnen tilrådes det, at de nedgravede containere, der bruges til indsamling af dagrenovation, tilmeldes en rengøringsordning på minimum engang pr. år. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at det er ejerens pligt, at sikre, at undergrundscontaineren altid er i ren og funktionsduelig jf. Aalborg Renovations regulativ •
På grund af hygiejnen skal restaurationer have specielt godkendt udstyr. Flere ejendomme skal eje nedgravede
containere til dagrenovation i fællesskab
Side 3 Der gælder særlige regler, hvis flere ejere af ejendomme ønsker at etablere nedgravede containere til fælles afbenyttelse. Disse sager behandles individuelt, henvendelse sker til Aalborg Renovation Side 4 Nedgravede containere til papir/pap og
flasker/glas
Papir/pap og flasker/glas fra private husstande indsamles i Aalborg Kommune via containere og kuber. Ordningen er finansieret ved hjælp af det boligabonnement, alle private husstande betaler i kommunen. Se takster på www.aalborgforsyning.dk under kundeservice, gebyr. Hvis én eller flere ejendomme ønsker at udskifte containere eller kuber med nedgravede containere til papir/pap og flasker/glas, og det ønskes at Aalborg Renovation finansierer nedgravede containerne, skal der indsendes en ansøgning med følgende oplysninger: • Antal husstande • Den nuværende afhentningsform af papir/pap og flasker/glas • Et kort af placeringen • Over sigt med adresserne over det område de nedgravede containere skal dække. • Størrelse på den nedgravede container, som ønskes finansieret. Der er en behandlingstid på omkring en måneds tid fra modtagelse af ansøgningen. For at en ansøgning om finansiering kan vurderes, skal følgende forhold dog som udgangspunkt være opfyldt: • For papir/pap skal der som minimum være 50 husstande. Det vurderes at 50 husstande som gennemsnit afleverer den mængde papir/papaffald, som sikrer at den nedgravede containere tømmes omkring 26 gange på et år. (En husstand har omkring 85 kg papir‐ og papaffald til genbrug om året). • For flasker/glas skal der som minimum være 250 husstande. Det vurderes at 250 husstande som gennemsnit afleverer den mængde flasker/glas, som sikrer at den nedgravede containere tømmes omkring 12 gange på et år. (En husstand har omkring 35 kg flasker/glas til genbrug om året). Side 5 Hvis Aalborg Renovation bevilger nedgravede containere til papir/pap og flasker/ glas, afholder ansøgerne selv udgiften til klargøring for modtagelse af selve containersystemet dvs. myndighedsgodkendelser, arealopmåling, entreprenørarbejde, støbning, flisebelægning med mere. Aalborg Renovation afholder kun udgiften til selve indkøb af en standard underjordisk container. De containere som finansieres mærkes med ”Aalborg Renovations ejendom”. Da der er et årligt budget, der skal overholdes mht. finansiering af nedgravede containere, kan Aalborg Renovation desværre ikke finansiere alle nedgravede containere, der ansøges om, selv om kravene i øvrigt er opfyldte. Det står dog altid alle frit, selv at købe nedgravede containere til papir/pap og flasker/glas. Aalborg Renovation foretager i så fald den fornødne tømning af den nedgravede container, såfremt regler vedrørende etablering er opfyldt. Side Disse krav skal overholdes ved etablering af
nedgravede containere
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Aalborg Renovation skal altid tages med på råd i forbindelse med placering af nedgravede containere. Nedgravede containere, som vælges til dagrenovation, skal kunne tømmes af Aalborg Renovations lukkede komprimatorbil. Nedgravede containere skal være uden engangspose, men med en fast pose (faste poser holder omkring 8 år). Kranen, der tømmer dagrenovation har en max løfteevne, som den nedgravede container skal dimensioneres efter. Dette forhold aftales nærmere med Aalborg Renovation. Der skal være fri passage omkring den enkelte nedgravede container for betjening. Køreveje og standplads skal være indrettet i overensstemmelse med at nedgravede containere kan tømmes af en renovationsbil. Vejledende betyder dette bl.a. at kørevejen skal være bred nok (minimum 3 meter), samt funderet til tung trafik, dvs. til trafik, hvor renovationskøretøjet har et akseltryk på 18 tons. Skal renovationskøretøjet vende på en vendeplads, skal der være tilstrækkelig med plads hertil. Der må ikke være genstande, bygninger eller beplantning henover containeren, som kan forhindre tømning. Køretøjets højde er typisk 4,0 meter. Kranens løftehøjde er ca. 7,0 meter. Ansøgeren varetager den daglige vedligeholdelse/rengøring af den enkelte nedgravede container. Gældende regulativer skal til enhver tid overholdes. Se regulativerne på www.skidt.dk Senest en uge inden en nedgravet container bliver taget i brug, skal den skriftligt tilmeldes Aalborg Renovations tømningsordning. Dette kan gøres via e‐mail til [email protected] Side 7 Sådan placeres nedgravede containere
Kontakt Aalborg Renovation, så vi kan hjælpe med den korrekte placering. Dagrenovation Nedgravede containere etableres og placeres inden for en afstand, således at der kan foretages tømning med kran. Max 4,5 m fra centrum til vejbanen. Papir/pap eller flasker/glas Nedgravede containere til papir/ pap eller flasker/glas etableres og placeres vejledende inden for en afstand, således at der kan foretages tømning med kran. Afstanden aftales nærmere med Aalborg Renovation. Max 5 m fra centrum til vejbanen. Side 8 Tilladelse til etablering af nedgravede
containere indhentes hos By– og
Landskabsforvaltningen
Der skal søges om tilladelse til etablering af nedgravede containere hos By– og Landskabsforvaltningen. Ansøgningen til By– og Landskabsforvaltningen skal så vidt muligt indeholde oplysninger om nedenstående forhold: • Redegørelse/dokumentation for at adgangsforholdene fra adgangstrappe til de nedgravede containere er tilfredsstillende. Endvidere skal bygningsreglementets bestemmelser om adgangs‐ og tilkørselsarealer med henvisning til DS‐publikationerne 105 ”Udearealer for alle” og ”tilgængelighed for alle” DS 3026 tilgodeses. • Miljø‐ og økologihensyn, herunder ønsker om kildesortering. • Arbejdsmiljømæssige hensyn, dvs. hvilke ordninger der skal gennemføres af hensyn til de arbejdsmiljømæssige krav. Kontakt By– og Landskabsforvaltningen på 9931 2000. Affaldsskakter Krav om indretning af affaldsskakter har været gældende siden det første landsdækkende bygningsreglement udkom i 1961. Bag bygningsreglementets krav om affaldsskakter ligger brugerhensyn, herunder specielt hvorledes hensynet til ældre og handicappede varetages. I forbindelse med opførelse af etageboligbyggeri med over 2 beboelseslag skal der for hver opgang etableres affaldsskakter. Lukning af skakter Aalborg Kommune har på det seneste fået en række henvendelser om lukning af affaldsskakter i det eksisterende etageboligbyggeri. Side 9 For eksisterende bebyggelser, hvori der er indrettet affaldsskakter, og hvor disse ønskes lukket eller ombygget, finder byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c, sammenholdt med § 16 anvendelse. Tilladelse fra By– og Landskabsforvaltningen på Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, tlf. 99 31 20 00, hvis der ønskes ombygning eller nedlæggelse af affaldsskakter. Ansøgninger om tilladelse til lukning af eksisterende affaldsskakter kræver, at Teknik– og Miljøforvaltningen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering. Ud over brugshensynet kan By– og Landskabsforvaltningen inddrage andre relevante forhold. Der kræves bl.a.: • Dokumentation for, at beboerdemokratiet i en almennyttig bebyggelse og for ejerboliger ejerforeningen har truffet beslutning om lukning af affaldsskakter. • Dokumentation for at der er truffet tilfredsstillende ordninger for ældre og handicappede i bebyggelsen. Aalborg Renovation Over Bækken 2, 9000 Aalborg,
tlf. 99 31 49 55 Mandag - fredag 8.00 - 15.00
www.skidt.dk
[email protected]
Side 10