Indkaldelse af ideer og forslag til den videre planlægning for udvid

Høringsfrist: 12. januar 2017
Forudgående offentlighed - Indkaldelse af ideer og forslag til den videre planlægning for udvidelse af
Djurs Sommerland
Syddjurs Kommune har modtaget en anmeldelse efter VVM-reglerne fra Djurs Sommerland om etablering af
nye forlystelser. Nogle af forlystelserne vil være højere end de nuværende højeste forlystelser, lige som
støjen i nogle målepunkter vil være højere end aktuelt, og bl.a. på den baggrund, skal der udarbejdes en
VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen omfatter den eksisterende del af forlystelsesparken samt et mindre,
nyt område inden for de nuværende rammeområder i kommuneplan 2016. Se områdets afgrænsning på det
vedlagte kort.
Her kan du finde oplysninger
Du kan se alle de offentlige dokumenter på sagen via Syddjurs Kommunes Åben Indsigt sagsnr.: 16/1121.
Idéer og forslag
Som en del af VVM-behandlingen kan offentligheden komme med forslag og ideer til VVM-redegørelsens
indhold. Derfor inviteres naboer, lokale foreninger og andre interesserede til at komme med ideer og forslag
til, hvad VVM-redegørelsen skal se nærmere på, således at flest mulige hensyn kan indgå. Syddjurs
Kommune vurderer, at der i VVM-redegørelsen skal ses nærmere på forhold som:
•
Visuelle påvirkninger
•
Støj
•
Trafik
Hvis du har idéer og forslag, til andre emner der bør inddrages, skal disse fremsendes til Hanne Henriksen:
[email protected] eller Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft senest 12. januar 2017. Hanne Henriksen kan
ligeledes kontaktes, såfremt man måtte ønske yderligere oplysninger eller har spørgsmål til projektet.
Det videre forløb
Et borgermøde med udgangspunkt i lokalplanen for området forventes afholdt i foråret 2017. Borgermødet
annonceres særskilt på kommunes hjemmeside. Eventuelle indkomne ideer og forslag til ovenstående vil
indgå i det videre planlægnings- og beslutningsarbejde frem mod VVM-rapporten. Før Byrådet tager stilling
til den endelige VVM-rapport, får borgerne igen mulighed for at komme med bemærkninger i en
offentlighedsfase, der løber fra 21. marts til 16. maj 2017.
En realisering af ovenstående projekt forudsætter ud over VVM-redegørelsen, udarbejdelse af en lokalplan
med tilhørende miljøvurdering. Dette arbejde er igangsat.
Yderligere om lovgivningen
VVM-reglerne er fastlagt på baggrund af et EU-direktiv. Dette er i Danmark indarbejdet i Planloven (LBK nr.
1529 af 23. november 2015) og i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 957 af 27. juni 2016). Se evt.
www.retsinfo.dk for yderligere information.