Tværkommunalt inklusionsprojekt i dagplejen
Formål
Formålet med projektet er at udvikle, implementere og forankre en almen inkluderende
praksis i dagplejen, der understøtter ALLE børns udvikling, læring og dannelse og med dette
fremmer ALLE børn livschancer.
Målgruppe
Der er tale om en primære og en sekundær målgruppe, hvor den primære målgruppe er
den kommunale dagplejer, og den sekundære målgruppe er børn og forældre tilknyttet
dagplejen. Der er endvidere tale om en tertiær målgruppe bestående andre fagprofessioner,
som er knyttet til det pædagogiske arbejde i dagplejen samt til børn og forældre i
dagplejen.
Beskrivelse af projektet
Med henblik på at understøtte dagtilbudslovens § 1. stk. 3, hvor det fremgår, at
dagtilbuddet skal ”[forebygge] negativ social arv og eksklusion […]”, ønsker Hedensted Øst,
Hedensted Vest, Vejle, Holstebro, Kolding og Vejen Kommune i fællesskab at iværksætte en
indsats, der skal fremme en kvalificering af dagplejens pædagogiske arbejde.
Indsatsen skal ses i lyset af, at mange kommuner ofte står overfor massive udfordringer i
forhold til det specialiserede område. Svaret på disse udfordringer har hidtil har været
traditionelle løsninger; f.eks. at knytte en støttepædagog til børn med særlige behov,
henvise til PPR, flytte børnene til specialinstitutioner eller indskrive barnet i dagplejen på
særlige vilkår. Alle dyre og indgribende løsninger uden sikker dokumenteret effekt.
Ovenstående praksis er samtidig i modstrid med ønsket om, at flere børn inkluderes i det
almene dagtilbud, og er ligeledes i strid med Salamanca-erklæringen, som slår fast, at alle
børn har ret til pasning og undervisning i deres nærområde.
På baggrund heraf ønskes en identifikation at nye praksisformer, der skal erstatte den
hidtidige, der på mange områder kan antage en ekskluderende karakter.
Indsatsen skal endvidere ses i lyset af en dokumenteret effekt ved tidlig intervention. I
“Handlingsplan om social beskyttelse og inklusion”1 skrives således, at dagtilbuddet “[…] har
en uvurderlig pædagogisk funktion i forhold til børnene, idet de kan bibringe selv små børn
relevante sociale kompetencer, der er specielt vigtige for de børn, som kommer fra socialt
belastede familier og boligområder”. Og i “Familiepolitisk redegørelse”2 understreges
dagtilbuddets betydning yderligere, da tilbuddet “[…] ifølge den nyeste forskning [kan] spille
en vigtig rolle i bekæmpelsen af den negative sociale arv, fordi en tidlig indsats med fokus
på at udvikle børns emotionelle, intellektuelle og sociale kompetencer ofte kan være
afgørende”.
Ekspertgruppen om social arv3 og senere Forskningsprogrammet om social arv4 peger på en
begrænset dansk forskningsbaseret viden om mulighederne for bekæmpelse af negativ
social arv i dagtilbuddet, hvorimod dagtilbuddet som interventionsmiljø internationalt er et
1
Socialministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet (2006). Handlingsplan om social beskyttelse og inklusion
2006 – 2008. København: Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2
Regeringen (2005). Familiepolitisk redegørelse. København: Ministeriet for familie og forbrugsanliggender.
3
Ekspertgruppen om social arv (1999). Social arv – en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden.
København: Socialforskningsinstituttet
veldokumenteret forskningsområde. Generelt viser interventionsstudierne, at målrettede
indsatser fra barnets tidligste alder har positiv betydning for udsatte børns læring og senere
livsforløb5 6. Således synes det rimeligt at antage, at dagtilbuddet kan medvirke til
bekæmpelse af den negative sociale arv, fremme social mobilitet og hermed medvirke til
reduktion af social ulighed.
Nærværende indsats indeholder henholdsvis et overordnet fælles element og et individuelt
kommunalt element, hvor det overordnede fælles element refererer til en fælles teoretisk
referenceramme samt netværksdannelse, og det individuelle kommunale element refererer
til de konkrete tiltag, som den enkelte kommuner iværksætter i praksis. Strukturen kan
illustreres således:
Fælles teoretisk referenceramme
Netværksdannelse
Kommunalt udviklings‐
projekt
Kommunalt udviklings‐
projekt
Kommunalt udviklings‐
projekt
Kommunalt udviklings‐
projekt
Kommunalt udviklings‐
projekt
Kommunalt udviklings‐
projekt
4
Ploug, N. (2005). Social arv: Sammenfatning 2005. København: Socialforskningsinstituttet
Jespersen, C. (2006). Socialt udsatte børn i dagtilbud. København: Socialforskningsinstituttet.
6
Melhuis, E. C. (2003). A view of the impact of early years provision on young children, with emphasis given to
children from disadvantaged backgrounds. London: University of London.
5
Side
/4
2
Metode/ fremgangsmåde
Med udgangspunkt i et socialt inklusionsperspektiv er der tale om seks overordnede
fokusfelter:
1. Relationen mellem dagplejer og barn.
2. Relationen mellem børnene i dagplejen.
3. Relationen mellem dagplejer og forældre.
4. Systematik.
5. Pædagogisk tilsyn.
6. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Der er som nævnt tale om et projekt, der på den ene side trækker på en række fælles
teoretiske og videnskabelige referencer og på den anden side tilgodeser den enkelte
kommunes kulturelle og organisatoriske særkende. Således kan fire perspektiver
identificeres:
1. Et perspektiv, der vedrører de individuelle kommunale indsatser.
2. Et perspektiv, der vedrører videndeling på tværs af kommunale aktører.
3. Et perspektiv, der vedrører videnopsamling med henblik på at identificere, hvad der
virker for hvem og i hvilke sammenhænge.
4. Et perspektiv, der vedrører konceptualisering af viden med henblik på formulering af
en fremadrettet lovende praksis.
Projektansvarlig
Chefkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, [email protected]
Deltagere
Hedensted Kommune
Vejle Kommune
Holstebro Kommune
Kolding Kommune
Vejen Kommune
Dokumentation/formidlingsform
Formidlingsmæssigt vil der blive tale om både intern og ekstern formidling.
Den interne formidling refererer til formidlingen internt i det tværkommunale netværk. Der
er her tale om en løbende disseminering med henblik på at anvende den erhvervede viden,
de erhvervede erfaring og de opnåede resultater dynamisk.
Den eksterne formidling referer til omverdenen, hvor der på baggrund af vidensopsamlingen
vil blive udviklet og offentliggjort to publikationer:
 En publikation målrettet dagplejen og andre relevante fagprofessionelle med
tilknytning til dagplejen.
 En publikation målrettet det kommunale forvaltningsniveau.
Side
/4
3
Publikationerne vil bl.a. indeholde en beskrivelse af projektet og dets resultater, faglig viden
om centrale genstandsfelter (jf. de tidligere præciserede fokusfelter), konkrete
arbejdsredskaber og cases fra projektet.
Det er væsentligt at præcisere, at de to publikationer vil være centreret om målgruppens
kerneopgaver; for dagplejens vedkommende om børns udvikling, læring og dannelse og for
kommunens vedkommende – i dette tilfælde – om etablering af effektive samarbejds- og
implementeringsstrategier og om at understøtte en inkluderende praksis i dagplejen med
henblik på at fremme ALLE børns livschancer.
De to publikationer vil både blive offentliggjort på en til projektet tilknyttet hjemmeside (se
nedenfor) samt som trykt udgave.
Der vil blive udviklet en hjemmeside med flere funktioner og med flere formål. For det
første vil hjemmesiden være projektets ansigt udadtil, hvor omverdenen har mulighed for
løbende at følge projektet og dets resultater. For det andet vil hjemmesiden være et forum,
hvor kommuner og fagprofessioner kan hente viden og inspiration. For det tredje vil
hjemmesiden være et forum (der etableres en blog), hvor netværksdeltagerne kan udveksle
erfaringer samt få sparring; både af kollegaer og af projektmedarbejderne.
Endelig dissemineres projektets resultater løbende gennem offentliggørelse i medier og
gennem artikler i fagblade samt indlæg på relevante konferencer.
Som afslutning på projektet planlægges en national konference. Her vil både være tale om
oplæg ved eksperter, oplæg ved projektdeltagere samt workshops.
Start- og sluttidspunkt
April 2013 Kontaktperson
Chefkonsulent Anette Schulz; [email protected]
Side
/4
4