7.2 Maskinstationens rolle i et nyt marked 7.2

TEMA: PLANTEAVLSØKONOMI
”Deleøkonomi” er kommet for at blive 7
TEMA: PLANTEAVLSØKONOMI
7 ”Deleøkonomi” er kommet for at blive
7.2 Maskinstationens rolle i et nyt marked
7.2 Maskinstationens rolle i et nyt marked
Hvordan ser fremtiden ud?
Udviklingen i de senere år er gået i retning af mere tætte relationer mellem maskinstationer og
landmænd, hvad enten det er gennem pasningsaftaler, foderaftaler eller mere traditionelle aftaler.
Samtidig forventer landmanden moderne maskiner og den seneste teknik inden for området, og
desuden ses en tydelig strukturudvikling i lighed med udviklingen i landbruget. Den professionelle
maskinstation vil også have sin berettigelse i fremtiden.
De maskinstationer, der kan honorere fremtidens landmands ønsker og krav har også sin
berettigelse i en tid, hvor deleøkonomi bliver mere udbredt.
Virksomhedsrådgiver Jens Guld
Danske Maskinstationer og Entreprenører
[email protected]
Hvad er maskinstationens ydelse?
Maskinstationens ydelse har gennem tiden ændret sig til at indeholde en stadig større grad af
know how og service. Tiden, hvor maskinstationen blot udførte en simpel opgave efter
landmandens instruktion, er forbi. I dag forventes der en høj grad af ekspertise i forbindelse med
løsning af opgaverne. Ofte følges den konkrete opgave med rådgivning om så- og
høsttidspunkter, planteværn osv.
Samtidig udvikler markedet for totalpasninger og foderaftaler sig hastigt. I flere tilfælde
udliciteres hele pasningen af planteavlen således til maskinstationen. Her kan deleøkonomien,
som vi ser den i dag, ikke erstatte maskinstationens plads i markedet.
Kapacitet og kvalitet
Når aftaler og forventninger er afstemt, har maskinstationerne en unik mulighed for at tilbyde en
høj kapacitet og kvalitet hos den enkelte landmand. Det sikrer rettidighed og effektivitet i arbejdet
med god økonomi for maskinstationen og landmanden til følge. F.eks. i forbindelse med ensilering
af grovfoder, hvor en hurtig arbejdsgang og den nyeste teknik resulterer i det bedste foder til
dyrene.
Match mellem maskinstation og landmand
Forventningsafstemning, dialog og en fyldestgørende aftale er altafgørende for et langvarigt
samarbejde, hvor begge parter er tilfredse og får en økonomisk fordel af samarbejdet. Det er
også medvirkende til, at maskinstationen kan matche landmandens krav til kapacitet og kvalitet i
arbejdet eller produktet.
I DM&E ser vi aftalegrundlaget i form af kontrakter eller skriftlige aftaler som forudsætningen for
et godt samarbejde. Det sikrer klarhed mellem maskinstation og landmand omkring: risiko,
økonomi, produktansvar og øvrige forretningsbetingelser. Dermed minimeres risikoen for
efterfølgende tvister og uenighed i sæsonen.
2017
- produktion, natur og miljø
- produktion, natur og miljø
2017