DGI Crossløb, 3. afd. d. 07.01.17, Annebjerg Skov, Nykøbing Sj. Nedenfor følger de praktiske informationer omkring 3. afdeling på lørdag d. 7. januar 2017. Crossløbet afholdes i Annebjerg Skov, Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj. Dagens program, startliste, kort til parkering, ruter og resultater efter løbet mm Klik på http://app.lap.io/event/2017-dgi-crossloeb-3-afd Startnummer (inkl. chip) – Husk eller hent! Dit startnummer kan afhentes i løbsteltet (ved start/mål) fra kl. 11.00. Husk dit startnummer, hvis du er tilmeldt alle 4 løb. Det skal bruges til alle 4 løb. Dit startnummer fremgår af din mail, men du kan også finde det på startlisten. Startnummeret skal placeres vandret for at opnå optimal læsning af din chip. Ændring eller bortkommet startnummer Startnummeret er personligt og må ikke overdrages til andre. For ændring af distance eller bortkommet startnummer opkræves 100,- kr. Hvis dit startnummer er bortkommet, eller du vil ændre distance, så send en mail til [email protected] senest torsdag d. 05.01.17 kl. 14, så ligger der et nyt startnummer klar til dig i løbsteltet. Er du tilmeldt 9km, men vælger impulsivt på dagen kun at løbe 6km, SKAL du give besked i løbsteltet. Parkering Foregår på/ved Annebjerg Stræde (se kort). P-vagternes anvisninger SKAL følges for at undgå kaos og få plads til alle biler. Der opfordres til samkørsel. Der er ca. 800-1000 m til startområdet, afhængig af hvor der parkeres. Starten Foregår som masterstart på 3km’eren. 6km og 9km startes samtidig med de hurtigste løbere placeret forrest i feltet. Løberne sendes afsted i grupper á ca. 100 løbere med 1 minuts mellemrum. Alle ruter starter med ca. 1000 m på fast skovvej. Det anbefales, at man positionerer sig i løbets første åbne fase. Din tid registreres først, når du passerer måtten. Ruterne (3km og 6km) Foregår i klassisk bøgeskov med brede skovveje, stier og vådområder. Der er varieret terræn med en hel del fornuftige stigninger, og der er garanti for pladder og mudder undervejs. På 9km ruten løbes der først 6km og derefter 3km. Ruterne er mærket med rød/hvid minestrimmel, og der er vejvisere/hjælpere placeret på strategisk vigtige steder. Der løber en bagtrop fra FK Odsherred Løberne, så vi sikrer, at alle kommer rundt og er ok. Lån af trailsko La Sportiva stiller et begrænset antal trailsko til rådighed, som du har mulighed for at prøve at løbe i. Reglerne for at låne sko er, at man stiller sine egne løbesko under løbet og bytter retur efter. Kom i god tid, hvis du vil låne sko! Eftertilmelding på dagen Kan ske i løbsteltet fra kl. 11.00. Det koster kr. 150,-. Betales kontant eller via mobilepay 40176078. Toiletter Der er adgang til 2 toiletter ved Anneberg Vandrerhjem og 3 primitive toiletter ved Anneberg Shelterplads (tjek evt. kortet under parkering ovenfor). Førstehjælp Der er hjertestarter i tidtagningstraileren og førstehjælpskasse i sekretariatet. Forplejning Der er VAND efter løbet, men ingen anden forplejning. Tilmelding til sidste afdeling Hvis du ikke allerede er tilmeldt alle 4 afdelinger, kan du finde næste og sidste afdeling via: http://www.dgi.dk/sjaelland/crossloeb Ryd op Husk at rydde op efter dig og hold naturen ren! Der er opsat skraldesække i målområdet, brug dem! #dgicrossløb Husk at dele dine gode oplevelser på #dgicrossløb på Instagram! Spørgsmål Er meget velkomne til [email protected] , mobil: 40621214. Vi ses på lørdag i Annebjerg Skov :-) FK Odsherred Løberne, DGI Midt- og Vestsjælland, Bevæg dig for livet - Løb og vorespuls.dk
© Copyright 2024