Fondsbørsmeddelelse nr. 01.2017 – Orientering til markedet Nordic Blue Invest A/S (”Selskabet”) har tidligere i selskabsmeddelelse nr. 20 af 22. december 2016 meddelt, at NASDAQ Copenhagen har givet Selskabet frist til 31.03.2017 til at opfylde betingelserne for at opretholde noteringen på NASDAQ Copenhagen. Selskabet har endvidere oplyst i Selskabsmeddelelse nr. 19 af 28. oktober 2016, at Selskabet arbejder på at få en erhvervsmæssig aktivitet ind i Selskabet. Selskabet har gennem en periode arbejdet på at få en specifik ny aktivitet ind i Selskabet, men må konstatere, at dette på nuværende tidspunkt ikke vurderes muligt. Selskabet overvejer derfor alternative muligheder, herunder om det er muligt at finde en anden erhvervsmæssig aktivitet, som vil medføre at Selskabet fremadrettet opfylder noteringsbetingelserne ligesom Selskabet er bekendt med, at dets største aktionær, Hellerup Finans A/S, blandt flere muligheder overvejer et salg af sin aktiepost i Selskabet. Nærværende selskabsmeddelelse udgør ikke et prospekt eller tilbud om at tegne, købe eller sælge aktier i Selskabet. Hellerup, den 12. januar 2017 Kontaktpersoner: Jesper Gotfredsen Tlf. 31 73 00 33 Nordic Blue Invest A/S Philip Heymans Allé 3, 4. 2900 Hellerup CVR-nr. 21 44 14 06 1
© Copyright 2024