K
I
R
K
E
H
Ø
J
S
K
O
L
E
Hva’ så,
Luther!
LYNGBY KIRKE
2017 er 500 året for Reformationen. 31. oktober 1517 slog Martin Luther de
95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg for at gøre op med
romerkirkens jerngreb omkring menneske og Gud. Luther ville reformere
kirken og gøre det muligt for den enkelte at have et forhold til Gud uden
mellemmænd, hverken i form af paver, kardinaler eller klingende mønt.
Vejen til Gud er ikke båret af, hvad mennesket kan præstere, give, yde, men
af den enkeltes tro alene.
Luthers troskamp og tanker har haft vidtrækkende betydning for folkekirken,
som vi kender den i dag, for vores kultur og for os hver især som
enkeltpersoner.
I Kirkehøjskolen vil vi i oplæg og samtale med afsæt i nogle af Luthers mere
kendte udsagn se på, hvad det var, Luther brændte for, og hvori han fandt
friheden og frimodigheden til at være et troende menneske overfor Gud.
Hver gang kl. 10.00 - 13.00 i Sognegården, Stades Krog 9
Tilmelding til kirkekontoret senest onsdag 8. februar
Samlet pris for deltagelse 200 kr. - betales ved tilmelding
Arr: Sognepræsterne Jørgen Demant og Cecilia Lotko Pontoppidan
LØRDAG 11. FEBRUAR
Eberhard Harbsmeier
Fhv. rektor ved Præstehøjskolen
Troen alene
Retfærdiggørelse af tro alene (sola fide) er den artikel, hvormed den
evangeliske kirke står og falder, siger man. Men hvad betyder det egentlig?
Hvad Luther kaldte tro, kaldte man senere for inderlighed, subjektivitet,
individualisme, frihed. Taler vi da om det samme i dag, kun med andre ord,
eller er det moderne syn på menneskets trosfrihed noget ganske andet end
Luthers. Foredraget vil inddrage Luthers trossyn i en dialog med nutidens
menneskesyn.
LØRDAG 18. MARTS
Anna Vind
Lektor i teologi, Københavns Universitet
På en gang synder og retfærdig?
Luthers forståelse af mennesket er vanskelig: hvad betyder det, når han siger,
at den kristne på samme tid er synder og retfærdig, ’simul iustus et peccator’?
De andre teologer i hans samtid anså det for at være en umulig modsigelse,
noget nonsens. Men Luther holdt stædigt fast og fraveg aldrig synspunktet.
Hvor fik han det fra? Hvad lå der i det? Og hvilken betydning fik det?
Foredraget vil introducere til Luthers tænkning om mennesket og også
forsøge at sige noget om betydningen heraf for eftertiden.
LØRDAG 22. APRIL
Niels Henrik Gregersen
Professor i teologi, Københavns Universitet
Herren velsigne dig…
Enhver gudstjeneste i den danske folkekirke afsluttes med ordene: "Herren
velsigne dig og bevare dig...." Formuleringen går tilbage til Det Gamle
Testamente, men det var faktisk først Luther, der fik velsignelsen indført som
et fast element i gudstjenesten.
Hvad betød velsignelsen for Luther? Temmelig meget. For den havde at gøre
med troen på Gud som den, der hvert øjeblik skaber og nyskaber verden
omkring os. Samtidig så han velsignelsen som en slags kvint-essens af den
kristne tro. Den skulle derfor bruges til at sende enhver i menigheden tilbage
til verden med Guds velsignelse bag sig og Guds ansigt foran sig. Men hvad
sker der overhovedet ved en "velsignelse"?
Er det blot tale om et fromt og velment ønske, eller er der mere i det?