1. No category

1
Gerlev Idrætshøjskole
Undervisningsplan for skoleåret 2016-2017
Formålet med skolevirksomheden på Gerlev Idrætshøjskole er at styrke elevernes faglige, sociale og
kulturelle kompetencer gennem folkelig oplysning, idræt og forskellige typer af lederuddannelser.
Udfoldelsen af dette formål ser vi som en dannelsesrejse over tid, hvor dannelsen befinder sig imellem
eller i samspillet mellem konkret færdighedstilegnelse og det enkelte menneskes personlige vækst og
udvikling - dels i sig selv og dels i samspil med andre. Fællesskabet er ikke en stationær størrelse, men
elevernes evne til at indgå i forpligtende fællesskaber ses som en forudsætning for en vellykket
dannelsesrejse. Eleverne skal udstyres med redskaber til at deltage i det civile samfund, og de skal
inspireres til deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser. Skolens regelsæt skal danne rammer
omkring livet i fællesskabet, og de skal holdes på det enklest mulige.
Idrætten, musikken, skuespillet, rengøringen, festerne, instruktørvirksomheden, kulturmødet og de
forskellige lederuddannelser er alle sammen elementer i dannelsen af eleverne på Gerlev Idrætshøjskole.
Konkrete færdigheder, ”at blive dygtigere”, står i samspil med elevernes stigende selvopfattelse og
erkendelse. Pædagogisk set er det opgaven at få eleverne til at forstå det berigende i at stræbe efter at
blive dygtig og at bringe deres færdigheder i samspil med deres selvopfattelse og deres evne til
refleksion. Vi ser således ikke det perfekte indersidespark, dunket eller saltomortalen som målet i sig selv.
Derimod søger vi at lade idrættens muligheder som dannelsesfag udspille sig i skolens hverdag såvel som
i undervisningen.
Under dette overordnede syn, der falder helt i tråd med formuleringen i skolens værdigrundlag: ​”Vi
underviser i idræt som et almendannende fag, der kan belyse sammenhænge mellem krop, identitet og
kultur” søger højskolelærerne at udfolde det pædagogiske arbejde. Den bærende tanke om den
sammenhæng, som formuleres i værdigrundlaget, afspejles i timeplanen og den enkelte elevs skema, hvor
”studiefag”, ”foredrag”, forskellige typer af ”idrætsfag” og ”teori” (hvor snæver og uholdbar denne
sondring end er), tilsammen skal danne eleverne.
Til dannelsesrejsen bidrager også skolerejser og studieture, dels fordi de i sig selv åbner for en styrkelse
af fællesskabet gennem fælles oplevelser, og dels fordi det intensive møde mellem lærere og elever i
øjenhøjde, der naturligt opstår gennem flere døgns fælles oplevelser væk fra skolen, giver lærerne større
mulighed for at opleve og forstå eleverne, og dermed vejlede dem senere i skoleforløbet. Skolerejserne
(dvs. en fælles tur, hvor alle elever og så mange lærere som muligt tager samme sted hen og har samme
aktiviteter) og studieturene (der som regel er en mindre gruppes rejse med udgangspunkt i et fagligt
formål) indeholder altid et stærkt element af fællesskab på tværs af alder, køn, etnicitet, nationalitet og
tidligere interesser.
Skolerejser:
- en ryste-sammen/teambuilding/adventure tur i efteråret til Tjekkiet, med oplevelser og
udfordringer i et flot bjergområde (uge 37)
2
-
en vintertur til Norge i slutningen af januar med oplevelser i vinterfjeldet, den norske skikultur og
tilegnelse af færdigheder på ski eller snowboard (uge 5)
Studieture:
- en tur til en metropol i Europa/USA for danselinien i uge 43/21
- en tur til de østrigske fjelde i uge 8, for snowboard- og skilinien, der er et møde med såvel en
anden natur, viden og erfaringer med vinterfjeld og en anderledes kultur omkring vintersport.
- en frilufts- og naturtur til sydeuropa for MoveOut hovedfag i uge 43 og 21.
- en boldspiltur til Barcelona i uge 43 og 21, med sport by- og idrætskulturer som tema
- en tur til Ægypten i uge 8, hvor dykkerholdet får mulighed for at gøre deres ”svendestykke”
- en tur til La Santa sport i uge 8, hvor CrossFit afprøver forskellige idræts- og bevægelseskulturer
under varme himmelstrøg
- en tur til Polen om træningskultur, for CrossFit-hovedfag i uge 21
- en tur til omegnen af en europæisk storby, hvor Parkour afsøger oprindelsen til
bevægelseskunsterne Parkour og freerunning i uge 43 og 21
- en tur til Kroatien hvor Natural Movement afprøver bevægelsekultur i en anderledes natur og
kultur
- en kultur- og idrætskultur-tur til Kina i uge 21 for IdrætsAkademiet
Ritusuge:
- som er en 4-døgns tur, hvor eleverne giver sig skæbnens valg i vold og gennemfører et program
med rødder i mange kulturers ritualer. Intentionen er at give eleverne en forståelse for ritualernes
betydning i samfundet, uanset deres konkrete fremtræden. Ritusugen er i sig selv en stærk bærer
af Gerlev-tradition, og gennem oplægget til den og gennemførelsen spiller vi temaet om
traditioner ud til eleverne. Ritusugen er 100 % UBAK.
Undervisningspraktik:
- en temauge med fokus på formidling og pædagogik: Midt i november indgår alle elever i en
praktik med folkeskolebørn eller med efterskoleelever. Praktikken omfatter såvel idrætslige som
andre kulturelle aktiviteter. Målet er dels at dygtiggøre højskoleeleverne som idrætsinstruktører,
dels at skubbe til deres egen dannelse gennem den høje grad af forpligtelse og engagement
(​”commitment” ), som det kræver at have med børn at gøre. Eleverne udarbejder skriftlige
undervisningsplaner, som konfereres med deres lærer, og de observeres og evalueres efter hvert
forløb. Undervisningspraktikken er 100% UBAK.
Lærernes pædagogiske virksomhed udfoldes naturligvis først og fremmest i det formelle rum gennem
undervisningen, dernæst gennem vejledningen, der styrkes og forbedres gennem de erfaringer vi gør med
elever under vores valg af rejser og temauger.
Vejledningen foregår løbende over skoleåret i uformelle samtaler, og i formelle rammer enten midtvejs
eller i slutningen af den enkelte elevs ophold på skolen. Hver elev tildeles tid til en personlig samtale hos
en lærer, der har et godt kendskab til den pågældende. Samtalens karakter er dels reflekterende over egen
udvikling, dels fremadrettet mod de mål, som eleven har eller er i færd med at sætte sig for sin fremtidige
tilværelse og uddannelse.
Elevernes dannelsesrejse næres af aktiviteterne i det frie rum, aftenerne og de lærer- og elevstyrede
weekends, hvor lærerne stimulerer til afprøvning af muligheder i fællesskabet. At undfange ideer, at
3
formidle, aktivere og koordinere skal gerne blive en del af elevernes hverdag på skolen. De skal få
erfaringer både med betydningen af den enkeltes indsats og af fællesskabet. Weekendarrangementer
følges op af evalueringer mellem den/de implicerede lærere og elever, såvel som en dialog på det
efterfølgende skolemøde omkring weekendens indhold. På Gerlev har vi valgt at prioritere weekenderne
højt, og i de fleste weekender vil der derfor være undervisning fredag aften, samt lørdag både før og efter
frokost. Undervisningen er ofte tilrettelagt i samarbejde med eleverne, og vil typisk foregå som oplæg til
gruppearbejde, projekter eller omhandle et særligt emne, der er valgt for denne weekend (eksempler
kunne være: Flygtninge, Musik gennem tiden, Tid og tidens indflydelse på vores hverdag, Den personlige
udfordring og Ironman som gruppeprojekt).
Familiegrupperne inddeler eleverne i grupper op til max. 16 personer med en eller to lærere tilknyttet som
kontaktlærere. I Familiegrupperne knyttes sociale bånd, men også båndene til de forpligtende
fællesskaber, som vi anser for vigtige dele af et kostskoleophold: gennemførelse af vagtuger, planlægning
af morgensamlinger, ansvar for hinanden. Familiegruppernes tilrettelagte aften-arrangementer evalueres
på Familiegrupperne med de tilknyttede lærere. Rengøring og køkkenarbejdet er de tydeligste dele af ”det
hjemlige”, som overføres til det fælles liv. For skolen er målsætningen, at eleverne gennem arbejdet i
køkkenet og samarbejdet med det faste køkkenpersonale inspireres til god madkultur, og får mulighed for
at lære om hvad ”god” mad er til voksne mennesker med et stort energiforbrug.
Skoleåret
Skoleåret 2016-2017 udgøres af følgende kombinationsmuligheder:
- efterårsmodul på 18 uger
- efterårs- og vintermodul 26 uger,
- vinter og forårsmodul på 26 uger
- forårsmodul 18 uger.
- hele forløbet på 44 uger
Der er mulighed for nye elever at starte ved hvert nyt modul.
Hovedfag og Sidefag:
Det fremgår af skolens ansøgningsskema, hvilke fag der udbydes i de forskellige moduler, ligesom
fagenes mål og indhold beskrives i de enkelte fags fagbeskrivelser. Hovedfag udbydes 7,5 timer om ugen,
og Sidefagene tilbydes med 4 timer ugentligt. Alle hovedfag er delvist UBAK, og et flertal af sidefagene
er også delvist UBAK.
Studiefagene:
Studiefagene er 3-timers fag, der udbydes for et modul af gangen. Fagenes målsætning er at skabe
grobund for refleksion, holdningsdannelse og aktivt medborgerskab. Genstandsområderne er filosofi,
psykologi, kreativitet, pædagogik, kropskultur og aktuelle samfundsforhold indenfor områder som kultur,
religion, medier, internationale forhold mm. Studiefagene er 100% UBAK.
Foredrag:
Det ugentlige foredrag holdes af skolens lærere eller eksterne foredragsholdere og skal være med til at
vække elevernes nysgerrighed over for tilværelsens mangfoldigheder. Emnerne spænder vidt, og det er et
mål at inddrage eleverne i planlægningen af foredragsrækken. Foredragene er 100% UBAK.
Skolemødet:
4
Det ugentlige skolemøde er et fælles forum for elever og lærere. Eleverne trænes i at debattere, at træffe
beslutninger og respektere trufne beslutninger. Lærere eller familiegruppe forbereder et emne, der sættes
til diskussion. Formen er ”engelsk parlament” hvor talerne henvender sig til hinanden og som en naturlig
ting rejser sig op for at sige noget. Skolemøderne er det store forum for samtale og debat omkring såvel
det omgivende samfund som de mere nære problemstillinger, der opstår når så mange mennesker med
forskellige kulturer lever tæt sammen. Ud over betydningen for livet på skolen er målet også at træne
eleverne i at deltage som aktive debattører i demokratiske beslutningsprocesser senere i livet. Vi ser
derfor også skolemødet som undervisning i praksisdemokrati. Skolemødet er 100% UBAK.
Morgensamling:
Alle hverdage og dertil en del lørdage starter med morgensamling, hvor forstander, lærere og elever
(vejledt af deres familiegruppe-lærer) har mulighed for at fortælle om et emne eller en oplevelse, der i
særlig grad optager dem eller har gjort indtryk på dem. Morgensamlingerne starter med en sang, hvor
musiklæreren sætter sangen i perspektiv i forhold til hvad, hvorfor eller under hvilke omstændigheder
sangen har eller har haft betydning. Morgensamlingerne er 100 % UBAK.
Regler:
Eleverne møder ved skolestart 3 enkle regler, der skal danne rammer omkring deres ret frie udfoldelse.
Disse 3 regler afspejler samtidig lovgivningens krav til skoleformen eller gældende lov i samfundet.
- Du skal opføre dig ordentligt.
- Du skal møde til undervisningen.
- Misbrug af alkohol er ikke tilladt, og enhver brug af hash eller andre euforiserende stoffer er
forbudt.
Skolen signalerer overfor eleverne, at visse andre regler kan diskuteres og fortolkes forskelligt, men at de
ovennævnte er fundamentet under samværet på en kostskole og derfor ikke kan fjernes. Skolekulturen er
ikke en stationær størrelse men noget der skabes i mødet mellem skolens kulturbærere og eleverne, og der
lægges derfor aktivt op til, at eleverne er med til at forme normerne for, hvordan vi i fællesskab får skabt
en god skolekultur.
Gerlev lokalt og globalt
Gennem mange år har Gerlev Idrætshøjskole haft internationale kontakter og modtaget udenlandske
elever eller gæstelærere. Skolen har udarbejdet programmer for en ”International Sport for All Leaders
Education”, der forløber i efteråret 2016 i 18 uger bl.a. på basis af den ændrede bevillingsform under
Cirius (Højskolepuljen). Undervisningssproget er engelsk, og danske elever har mulighed for at vælge sig
ind på programmerne.
Gerlev har et stærkt netværk i Kina, og modtager i løbet af skoleåret elever og besøg fra diverse kinesiske
universiteter. I såvel efteråret 2016 som i foråret 2017 har vi i 13 uger ca. 20 kinesiske studerende som
elever. I Vinterperioden har vi 12 kinesiske elever i 8 uger.
Bilag til undervisningsplan for langt kursus består af: Ugeskema for de forskellige moduler,
fagbeskrivelser af de udbudte fag.
5
Gerlevs korte højskolekurser
Gerlev udbyder også en lang række korte kurser under Højskoleloven. Disse kurser er beskrevet med
skema samt en tekst, der er vedhæftet som bilag i enden af dette dokument. Oversigtsmæssigt ser planen
for Gerlevs korte kurser i 2017 således ud:
Kursets
start- og
slutdato
(opstillet
efter
startdato)
Kursets titel
4 døgn
(sæt
kryds)
Kursets længde
1 uge
(sæt
kryds)
8-02-2017
-12-02-2017
22-02-2017
- 26-02-2017
07-04-2017
- 12-04-2017
19-04-2017 23-04-2017
T1 Svømning for begyndere
LS
T2 Aktivt Seniorliv
(vinter) ML
T3 Fra Vandskræk til
Vandglæde LS
T4 Aktive Seniorliv forår ML
x
10-05-2017
- 14-05-2017
24-05-2017
- 28-05-2017
01-06-2017
- 05-06-2017
01-06-2017
- 05-06-2017
14-06-2017
- 18-06-2017
25-06-2017
- 01-07-2017
T6 Fotografisk workshop
JKS
T7 AkroYoga TS
X
T8 CrossFit MV
X
T9 Beachvolley JKS
X
TB Aktivt Seniorliv
(forsommer) ML
TC Svøm for begyndere ?
X
25-06-2017
- 01-07-2017
TE Gospel 1- JH
X
02-07-2017
- 08-07-2017
09-07-2017
- 15-07-2017
16-07-2017
- 22-07-2017
16-07-2017
- 22-07-2017
23-07-2017
- 29-07-2017
30-07-2017
- 05-08-2017
06-08-2017
- 12-08-2017
07-08-2017
- 12-08-2017
TF Gospel 2 – JH
X
TG Gospel 3 – Familiegospel JH
TH Gerlev International
Park. Gathering MT
TI Funk & Rhythm TS
X
TJ Familiekursus JH
X
TK Judo ML
X
TN Brain, Body, Move MV
X
TO Aktivt Seniorliv på
Vestsjælland
ML
X
X
X
X
X
X
X
5 døgn
6
06-08-2017
- 12-08-2017
07-10-2017
– 13-10-2017
15-10-2017
- 21-10-2017
01-11-2017
– 05-11-2017
TQ Svømning for voksne
(LS)
TU Fra Vandskræk til
Vandglæde LS
TV Move Academy MV
TX Aktivt Seniorliv Efterår
ML
x
X
X
X
7
8
9
Fagbeskrivelser af fagene på det lange kursus:
Dans Hovedfag 2016-17
Fagbeskrivelse
Mål:
1. Tilegnelse af tekniske færdigheder inden for de klassiske dansestilarter og street/hiphop-genren.
2. At afprøve, italesætte og beskrive metoder for den ”gode undervisningspraksis”.
3. Bevidstgørelse og skærpelse af kroppen som et kommunikativt og æstetisk redskab, som både udøver
og betragter. Herunder at udvikle sin kropsforståelse.
4. Eleven skal opnå viden om dansens historiske, kulturelle og sociale afsæt, samt dens særlige kvaliteter
som scenekunstnerisk fænomen.
5. Eleven skal opnå at finde sin egen identitet og udtryk som bevæger og udvikle værktøjer til at udtrykke
sig kropsligt.
Metode:
Undervisningen veksler mellem teori og praksis, og vil alt afhængig af stilarten præsentere eleven for
forskellige dansegenrer, undervisningsmetodikker og -didaktikker. Samarbejde, dialogbaseret
undervisning, inddragelse, individuel coaching og eksperimenterende feedbackloops er nogle af
fokuspunkterne.
Indhold
● Anatomi og generel kropsforståelse
● Identitetsudvikling gennem dans
● Kroppen som et kommunikativt redskab
● Kunst og kultur og samfundstendenser
● Dansens sociale faktor
● Udvikle kreativiteten
● Midtvejssamtale
Bred Almen undervisning I Dansen
Her er der en særlig vægtning på dansens kulturelle betydning og de æstetiske parametrer dans består af.
Refleksion og perspektivering af kulturel dannelse, kunstens dannelsespotentiale og samfundsmæssig
betydning.
Faget vurderes at være 20% UBAK
Midtvejssamtaler
Eleven har undervejs I sit højskole forløb en midtvejssamtale med afsæt I dans og identitet dannelsesideal
og samfundssyn. Faget evalueres dels mundtligt og dels skriftligt som en del af skolens samlede
evaluering.
10
BASKETBALL Hovedfag 2016
Fagbeskrivelse:
Mål:
1: Du skal opnå personlig dygtiggørelse, både teknisk, taktisk og spilforståelsesmæssigt.
2: Du skal opnå viden om spillets væsen, kultur og kvaliteter, samt trænerens/lederens/spillernes
muligheder for at påvirke spillet og spillere.
3: Du skal udvikle dig personligt i mødet med holdkammerater og lærer.
4: Du skal opnå de grundlæggende færdigheder og den viden, som gør dig i stand til at instruere i
basketball for begyndere.
Metode:
2 lektioner ugentligt bruges på teori/diskussion i klasselokale, mens de øvrige 8 lektioner foregår i hal,
streetbane eller beachbane. Fysiske lektioner perspektiveres løbende i timeouts/indlagte pauser og efter
træning.
Indhold:
Opvarmning: hvorfor, hvordan, forskellige typer brugt i basketball, sammenhæng og progression.
Udspænding: hvorfor, hvordan, typiske basketstræk.
Spiludvikling: lege med og uden bold, småspil, progression fra småspil til færdigt spil, boldbasis,
emotionel basket
Træningsplanlægning: værktøjer til den kommende instruktør/underviser, samarbejde omkring
lektionsforberedelser
Idrætspsykologi: teambuilding, motivation, samarbejde, coaching, spilaggression, spilkvalitet,
selvevaluering,
Kamp: regler, organisering, at arrangere en kamp, fairplay, at dømme og blive dømt, hvad er en god
kamp?
Teknik: fundamentels, angrebsteknikker, forsvarsbevægelser.
Taktik: holdangreb, sammensætning af angrebselementer, holdforsvar. personlig, zone,
(match-up zone og presspil), overgangsspil: løbebaner og fastbreak.
Kultur og Historie: Hvorfor og hvordan har basketball udviklet sig til den (de) sport, den er i dag. De
forskellige basketballkulturer og deres betydning her og i resten af verden. Streetsportens udvikling,
Beach-sportens udvikling, Basketball som pædagogisk spil i folkeskolen.
Basketball som livsstil: Hvorfor er basketball blevet en af verdens mest indflydelsesrige og pengestærke
idrætsgrene, Streetsport som kulturbærer – sportens udvikling i sammenhæng med samfundets og
kulturens udvikling.
Afslutning og evaluering​:
Alle elever tilbydes en midtvejssamtale, der fokuserer på såvel personlige som eksistentielle spørgsmål,
foruden at vejlede eleven i forhold til såvel fortsat højskoleophold som (studie-) livet videre frem. Faget
afsluttes med en mundtlig evaluering ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af
elevens højskoleophold.
Fagets almene perspektiver​:
Faget er 25% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet basketball bliver perspektiveret bredt undervejs
– kulturelt, historisk og sociologisk, ligesom faget giver eleverne værktøjer til at varetage instruktør- og
11
underviserrollen – både overfor hinanden og overfor folkeskolebørn, der deltager i den indlagte
praktikuge under opholdet.
12
CROSSFIT Hovedfag 2016-17
Fagbeskrivelse:
Mål:
1: Eleven skal opnå personlig dygtiggørelse indenfor kropslig bevægelse og opnå større indsigt i CrossFit
som fitnesskultur.
2: Eleven skal opnå viden om de elementer der udgør fitnessfænomenet CrossFit, deres individuelle
kvaliteter og Crossfits kulturelle påvirkning af samfundet. Desuden udøverens muligheder for at påvirke
træningskulturen, hinanden og samfundet gennem CrossFit.
3: Eleven skal udvikle sig personligt i mødet med holdkammerater, andre udøvere og lærere.
4: Eleven skal opnå og afprøve de grundlæggende færdigheder i CrossFit, og pædagogisk være i stand til
at videregive disse til begyndere indenfor træningsmetoden.
Metode:
De teoretiske dele af undervisning knyttes sammen med praktiske eksempler, og perspektiveres til andre
bevægelsesformer.
Indhold:
Indlæring:​ Forskellige typer pædagogik; mesterlære, problem baseret læring, kropsbevidsthed og
færdighedsindlæringsteori.
Idrætspsykologi:​ Motivation, samarbejde, coaching, evaluering og selvevaluering, selvdiciplin, arbejde
ude af comfort-zones, selverkendelse og gruppe-dynamik.
Kropsforståelse:​ Træningen skal udvikle elevens forståelse for egen krop, dennes evner og
begrænsninger. Herunder også forståelse for hvordan bevægelsesstrategier kan forbedres.
Teknik:​ Fundamentale samt sportsspecifikke bevægelsesmønstre indenfor gymnastik, løb, evt. roning og
svømning, forskellige former for vægtløftning, herunder olympisk.
Kultur:​ CrossFit som livsstil, forskellige kulturer i kulturen, idrættens sammenhæng med samfundet,
værdier og udfordringer.
Opvarmning:​ Hvorfor, hvordan, forskellige typer brugt i forskellige sportsspecifikke sammenhæng.
Mobilitetstræning:​ Hvorfor og hvordan iht. Kravanalyse for CrossFit.
Afslutning og evaluering:
Alle elever tilbydes en midtvejssamtale, der fokuserer på såvel personlige som eksistentielle spørgsmål,
foruden at vejlede eleven i forhold til såvel fortsat højskoleophold som (studie-) livet videre frem. Faget
afsluttes med en mundtlig evaluering ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af
elevens højskoleophold.
Fagets almene perspektiver:
13
Faget vurderes til at være 15% Undervisning af Bred Almen Karakter.
Perspektiver på læringsteorier, psykologi og praksisfælleskaber bliver gennem forløbet varetaget og sat i
en samfundsmæssig kontekst.
Hver elev bliver gennem forløbet i stand til at træffe beslutninger, risikovurdere dem selv og andre samt
opøve en empati der giver dem mulighed for at bringe idrætten videre til andre. Det være sig i foreninger
eller selvorganiserede sammenhænge.
14
Parkour Hovedfag 2016-17
Fagbeskrivelse​:
Mål:
1: Eleven skal opnå personlig dygtiggørelse og opnå større indsigt i Parkour / Art du Deplacement.
2: Eleven skal opnå viden om bevægelseskunsternes væsen, kvaliteter og kulturelle sammenhænge i
samfundet, samt udøverens muligheder for at påvirke kulturen, hinanden og vores omverden.
3: Eleven skal udvikle dig personligt i mødet med holdkammerater, andre udøvrere og lærere.
4: Eleven skal opnå og afprøve de grundlæggende færdigheder i Parkour og pædagogisk, som gør dig i
stand til at inspirere begyndere indenfor Parkour / Art du Deplacement.
Metode:
De teoretiske dele af undervisning bliver knyttet sammen med praktiske eksempler, hvor praktikken
bliver perspektiveret til den pågældende teori der undervises i den pågældende time.
Indhold:
Indlæring:​ Forskellige typer pædagogik, mesterlære, problem orienteret læring, kropsbevidsthed,
færdighedsindlæringsteori og intuitionstræning.
Idrætspsykologi:​ Motivation, samarbejde, coaching, evaluering og selvevaluering, selvdiciplin, arbejde
ude af comfort-zones – coping, selverkendelse og gruppe-dynamik.
Kreativitet:​ Træningen skal udvikle den enkeltes kreativitet i forhold til kropslig udfoldelse og evne til
at finde muligheder de miljøer vi træner i.
Teknik:​ Fundamentals, motorisk fokus, udvide teknikker efter niveau, instinktiv bevægelse.
Kultur:​ Parkour / Art du Deplacement som livsstil, forskellige kulturer i kulturen, bevægelse som
integrationsmiddel, idrættens sammenhæng med samfundet, værdier og udfordringer.
Opvarmning:​ hvorfor, hvordan, forskellige typer brugt i parkour, sammenhæng og progression.
Udspænding og smidighedstræning:​ hvorfor, hvordan, fokus på det specifikke for parkour.
Afslutning og evaluering:
Alle elever tilbydes en midtvejssamtale, der fokuserer på såvel personlige som eksistentielle spørgsmål,
foruden at vejlede eleven i forhold til såvel fortsat højskoleophold som (studie-) livet videre frem. Faget
afsluttes med en mundtlig evaluering ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af
elevens højskoleophold.
Fagets almene perspektiver:
Faget vurderes til at være 15% Undervisning af Bred Almen Karakter.
15
Perspektiver på læringsteorier, psykologi og praksisfælleskaber bliver gennem forløbet varetaget og sat i
en samfundsmæssig kontekst.
Hver elev bliver gennem forløbet i stand til at træffe beslutninger, risikovurdere sig selv og andre, samt
opøve en empati der giver dem mulighed for at bringe idrætten videre til andre. Det være sig i foreninger
eller selvorganiserede sammenhænge.
16
Moveout Hovedfag 2016-17
Mål:
1: Eleverne skal opnå indsigt i Moveout (Outdoor sport). Både den konkurrence orienterede Adventure
Race men ligeledes nordisk friluftsliv. Både teknisk, fysisk og gruppe dynamik.
2. Eleverne skal gøres bevist om påvirkningen af vores færdsel i naturen, her under slid af skovbrug.
Årets gang i naturen. Sommer, Vinter, Forår, Efterår. Hvordan laves en bæredygtig natur. Der ligges
fokus på at beskrive dyr, plante liv osv. ”Hvorfor er her børste orm og blad tang?”. Vi er i saltvands
farvand på kajak tur.
3. Eleverne skal arbejde og udvikle deres evner til gruppe dynamik. De skal ligeledes forholde sig til
hvordan et hold fungere bedst.
4. Eleverne skal forholde sig refleksivt til deres oplevelser og færden/gøren i Moveout undervisningen.
”Hvad gjorde jeg for vi fik vendt stress til glæde”, ”kunne jeg have reageret anderledes, jeg blev sur på de
andre” osv.
Eleverne skal ligeledes inddrages i undervisningen så det bliver en dialog frem for monolog.
Metode:
De teoretiske dele af undervisning bliver knyttet sammen med den praktiske udførsel. Moveout er altid på
farten. Der er intet fast træningslokale, de teoretiske elementer bliver koblet sammen med de praktiske
øvelser når situationen opstår. Eller hvis en fiskehejre dykker og fanger en fisk, er dette et oplagt sted at
begynde en dialog.
Indhold:
Indlæring:​ Forskellige typer pædagogik, mesterlære, problem orienteret læring, helheds orienteret
læring.
Idrætspsykologi:​ Motivation, samarbejde, coaching, evaluering og selvevaluering, selvdiciplin, arbejde
ude af comfort-zones, selverkendelse og gruppe-dynamik.
Kultur: ​Eleverne​ ​berører både praktisk og teoretisk konkurrence orienteret outdoor sport samt nordisk
friluftsliv. Samt forholder sig kritisk til fordele og ulemper. Hvornår er den ene at foretrække frem for den
anden, for at opnå et givent resultat.
Afslutning og evaluering:
Alle elever tilbydes en midtvejssamtale, der fokuserer på såvel personlige som eksistentielle spørgsmål,
foruden at vejlede eleven i forhold til såvel fortsat højskoleophold som (studie-) livet videre frem. Faget
afsluttes med en mundtlig evaluering ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af
elevens højskoleophold.
Fagets almene perspektiver:
Faget vurderes til at være 15% Undervisning af Bred Almen Karakter.
Perspektiver på læringsteorier, psykologi og praksisfælleskaber bliver gennem forløbet varetaget og sat i
en samfundsmæssig kontekst.
Hver elev bliver gennem forløbet i stand til at træffe beslutninger, risikovurdere sig selv og andre samt
opøve en empati der giver dem mulighed for at bringe idrætten videre til andre. Det være sig i foreninger
eller selvorganiserede sammenhænge.
17
18
Dykning Hovedfag
På dykkerlinjen på Gerlev giver vi dig noget af ​Danmarks bedste dykkertræning, ​hvad enten du har 0
eller 100 dyk i din divelog. Du tager dit dykkercertifikat eller opgrader det du allerede har. Desuden får
du også livredder basinprøven, så du er klædt på til alle udfordringer i vandet. Sidst men ikke mindst,
tager vi til ​eksotiske himmelstrøg ved det Røde Hav​ en helt uge, og vi dykker ned til 18 meter. Nogle
gange vælger vi at bo på båden hele ugen, hvor vi bliver en del af dykkermiljøet.
Dykning handler i høj grad om tryghed og tillid. Når jeg underviser i dykning tager jeg udgangspunkt i dit
niveau​. Jeg går meget op i at vi får opbygget tryghed og tillid til hinanden, hvorfor tillidsøvelser indgår i
undervisningen. Foruden tillid arbejder vi også med: Motivation, samarbejde, coaching, evaluering og
selvevaluering, selvdisciplin, angstbearbejdelse, selverkendelse og gruppe-dynamik.
Bliv fridykker og tag din bassinprøve
I løbet af opholdet skal vi beskæftige os med teori og arbejde med forskellige fridykkermetoder samt
træne yogaøvelser med henblik på åndedræt. Der bliver yderligere undervist og trænet i teknikker til
bassinprøven, bl.a. førstehjælp, bjærgning og kommunikation. På den måde bliver alle rustet til at tage
bassinprøven, som kan anvendes, hvis man vil være livredder.
En vigtig del af Dykning er viden om og diskussion af sammenhængen mellem hvad vi gør ved havet i
vores samfund, og de effekter dette har på miljø mm. Vi reflekterer derfor over etik og ansvar ved at
færdes på havet både i det lille fællesskab som dykkergruppe, men også i det større fællesskab.
Dykkertur til Egyptens smukke koralrev
I vores rejseuge flyver vi til Egypten og gør vores dykkercertifikat færdigt. Her kan du afprøve alt det du
har lært hjemme i svømmehallen i praksis. Forhåbentlig mærker du udbyttet af vores intense træning
hjemme i svømmehallen. Mange af de dykkere, vi møder på vores vej bliver altid positivt overrasket over
vores niveau.
Turen er også et møde med den særlige kultur, der trives i dykkermiljøet, og som vi denne uge bliver en
integreret del af.
Faget er 20 % UBAK
19
Snowboard
Snowboard er stærkt vanedannende. Det er en leg, og en kæmpe fornøjelse at mærke farten og
udfordringerne når du har Snowboard på Gerlev. Og uanset om du går med tanken om at prøve
snowboard for første gang, eller du allerede er grebet af snowboarding, vil du på Gerlev opleve den gode
stemning og de lækre bevægelser på pisten, i parken og i off pisten.
På Gerlev forbereder vi os til turen, og træner grundlæggende færdigheder som styrke, balance,
koordination, kondition, smidighed, faldøvelser og akrobatik - alt sammen relateret til snowboard.
Træningen foregår på en sjov og alsidig måde - på trampolin, i styrketræningslokalet, på judomåtter, på
vippen i svømmehallen eller ude i det danske vintervejr.
Gerlev Idrætshøjskoles fysioterapeut har i samarbejde med idrætslærerne tilrettelagt et træningsforløb, der
forbereder dig optimalt på de udfordringer, snowboard giver.Du kommer kort sagt i god form og bliver
bedre til at koordinere dine bevægelser.
Efter en del blandede erfaringer, er vi overbevist om, at Norges fede off-piste og dybsne muligheder er at
foretrække frem for eksempelvis Frankrigs lange løjper og manglende off-piste, og vi indlogeres langt
mere hytte-hyggeligt i Norge.
På Gerlev er vi også nysgerrige efter at diskuttere hvad snowboardkulturen er for en størrelse. Hvad er
den gode snowboarder stil og har det noget med identitet at gøre?
Fælles ski og Snowboardtur
Skitur med hele skolen, hvor du vil få grundlæggende træning i ski med 11⁄2 dag på langrend og 4 dage
på snowboard. På denne tur arbejdes der primært med de grundlæggende bremse- og svingteknikker,
carving og tricks og f.eks. små hop, ollie, nose roll og tailriding.
Norges bedste offpiste
Du er nu fuldstændig klar til at kaste dig ud i oplevelserne i et af Norges bedste offpiste-områder Hemsedal. I denne uge intensiveres træningen omkring dybdesne, off-piste-kørsel, hop og rails. Du har
mulighed for at udvikle dig på en legend made, sammen med andre og elever og 3 snowboard lærere som
selv elsker snowboard og de udfordringer man kan finde I skiområdet.
Hvis du er interesseret giver snowboardspecialet på Gerlev dig også mulighed for at lære at undervise
andre, med henblik på en snowboard instruktør uddannelse.
Afslutning og Evaluering
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering
af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv
20
Faget forsøger at skabe større forståelse for hvordan de forskellige menneskelige karakteregenskaber kan
være brugbare i forhold til at arbejde mod et mål.
Snowboard kræver stor tålmodighed og vedholdenhed, og det er meget tydeligt at det ikke vil lykkes –
hvis ikke eleverne besidder nogle af de kvaliteter. På den måde perspektiverer vi fra snowboard til livet
generelt.
Windsurfing indeholder selvfølge også deciderede snowboard færdigheds indlæring, da det er
udgangspunktet for at lykkes.
Snowboard er som udgangspunkt en individuel sportsgren, men vi lader os inspirere og opmuntre af
hinanden.
En stor del af undervisningen på Gerlev, er forberedelse til turene.
Her bruger vi bla. tid på at dykke ned i snowboard historien, for at forstå hvordan snowboard startede.
Og hvordan det har været nogle enkelte personer der har været meget didikerede, og derfor har været med
til at udvikle sporten.
Generelt set når jeg arbejder med idræt på Gerlev Idrætshøjskole, vil jeg altid arbejde med en forståelse af
idrætten, som rækkende ud over idrætten selv.
Jeg mener at der foregår meget livsoplysning og folkeoplysning i mødet med en idræt og dem man dyrker
idrætten med.
Alle elever bliver præsenteret for et oplæg om idrættens kvaliteter, en teori som er udviklet af Claus Bøje,
som beskæftiger sig med hvordan idrætten (og legen) på flere planer hjælper til en større forståelse af sig
selv, andre og livet generelt.
På snowboard hovedfaget, perspektiverer vi dette til den enkelte og holdet.
Jeg vil vurdere at faget er 25% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet jeg i høj grad fokuseres på
både livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse – som det beskrives i højskolernes
hovedsigte.
Julie Hauge
21
Fodbold
● I fodbold får du lov til at lege med verdens bedste legetøj.
● Du skal lære at spille futevolei, et fantastisk spil – af en der selv blev vildt begejstret for spillet i
sandet, og derfor tog det med fra Brasilien til Gerlev.
I fodbold er evnen til at tage den rigtige beslutning meget afgørende. I fodbold specialet på Gerlev vil vi
arbejde på at forbedre din evne til at overskue banen, spillet og spillerne, hvilket vil hjælpe dig til
at forudse situationerne og handle så tidligt som muligt.
Som en naturlig del af fodboldspecialet vil vi se nærmere på forskellene mellem mand/mand og zone
baseret spil.
Der er kvaliteter i begge spilformer, så du vil tilegne dig viden om de grundlæggende principper i begge
typer spil.
Hvad kræves der af holdet og af den enkelte i de forskellige typer spil?
I vil møde en højskolelærer, som i den grad stadig begejstres over fodboldspillet – og som efter flere ture
til Brasilien har hjembragt både futevolei bolde og stor lyst til at udbrede dette fantastiske spil i Danmark.
Futevolei minder om beachvolley – det spilles bare med fødder, lår, bryst og hoved. Et fantastisk spil der
er udfordrende – både teknisk og fysisk. Det rummer en del af forklaringen på de Brasilianske spilleres
sublime teknik…. Det er svært i starten – men det er fantastisk alligevel – det SKAL prøves. Glæd dig.
Futsal spilles på en håndboldbane – 5 mod 5. Det spilles med en mindre bold og der er ikke bander. Det
er et hurtigt og intenst spil, der kræver fuld opmærksomhed fra hele holdet. Alle vil blive udfordret både
teknisk, taktisk og fysisk. Oplevelsen af spillet, når holdet har fundet hinanden, er helt perfekt…
Spillene supplerer hinanden utrolig godt – og samlet set vil du udvikle dine taktiske evner, optimere din
tekniske formåen – med muligheden for lidt brasilianske boldtricks, og du vil uden tvivl forbedre din
fysiske form
Speciale rejse
Vi tager på en studietur til Barcelona, hvor vi blandt andet skal spille futevolei på stranden (med/mod
Brasilianere bosat i Barcelona) og futsal mod et lokalt hold. Vi skal se og opleve Camp nou.
Kampe
Vi deltager i den lokale 8 mands turneringer med et dame hold og et herre hold. Hvert hold skal spille ca.
6-8 kampe, hvoraf halvdelen er på hjemmebane.
Afslutning og Evaluering
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering
af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv
22
Både almindelig fodbold, futsal og futevolei foregår på et hold.
At skulle få et hold til at fungerer, kræver det en forståelse af sig selv og andre.
I mine øjne er det noget af det mest interessante ved at undervise i fodbold, at få fælleskabet til at fungere.
Det er en styrke at vi spiller spil med forskellige størrelse fællesskabet, da det giver forskellige typer
udfordringer.
I futevolei er det 2 personer, der sammen skal få spillet til at fungere.
Det er et svært spil, og det er meget afgørende at den enkelte føler sig tryg og accepteret.
Dette er et godt afsæt for fælleskabet på en almindelig fodboldbane, hvor gruppen er større.
Jeg gør meget brug af demokratiske beslutningsprocesser, hvor eleverne selv skal snakke sig frem til gode
løsninger for netop deres gruppe.
Generelt set når jeg arbejder med idræt på Gerlev Idrætshøjskole, vil jeg altid arbejde med en forståelse af
idrætten, som rækkende ud over idrætten selv.
Jeg mener at der foregår meget livsoplysning og folkeoplysning i mødet med en idræt og dem man dyrker
idrætten med.
Alle elever bliver præsenteret for et oplæg om idrættens kvaliteter, en teori som er udviklet af Claus Bøje,
som beskæftiger sig med hvordan idrætten (og legen) på flere planer hjælper til en større forståelse af sig
selv, andre og livet generelt.
På fodbold hovedfaget, perspektiverer vi dette til den enkelte og holdet.
I fodbold bruger vi også tid på at forbedre det tekniske og taktiske niveau, men det er næsten altid i
sammenhæng med hvordan den enkelte kan løfte fællesskabet ved at løfte sit eget niveau.
Endvidere diskuterer vi og forholder os til forskellige fodboldkulturer, og deriblandt de forskellige måder
at være fodbold fan.
Vi dykker ned i fodboldhistorien, og ser på fodboldens udvikling.
Jeg har selv været udsendt til både Uganda og Zimbabwe, og har besøgt fodboldskoler på balkan, hvor
fodbold bliver brugt til at skabe forståelse på tværs af køn, etnicitet og kultur.
På den måde kan fodbold mange gode ting, samtidig med at fodboldkulturen i nogle sammenhænge kan
være meget negativ.
Det er store og spændende snakke som indgår i hovedfaget fodbold på Gerlev.
Jeg vil vurdere at faget er 50% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet jeg i høj grad fokuseres på
både livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse – som det beskrives i højskolernes
hovedsigte.
23
FreeSkiing - Hovedfag Vinter
Målsætning
Eleven skal opnå færdigheder som skiløber og reflektere over fagets forskellige typer indhold og egen
dygtiggørelse i forhold til:
Fysik​: Træningsformer, bevægelsesanalyse og hvorfor vi træner som vi gør, krops-bevidsthed
Formidling/undervisning​: Forskellige typer pædagogik, mesterlære, problem orienteret læring,
kropsbevidsthed, færdighedsindlæringsteori og intuitionstræning.
Ski og kultur:​ Ski-historie - Fra nyttebrug til rekreation og identitetsskabende aktivitet. Ski i det moderne
Danmark. Eleven skal opnå viden om skikulturens kvaliteter og kulturelle sammenhænge i samfundet,
samt udøverens muligheder for at påvirke kulturen, hinanden og vores omverden.
Personlig udvikling:​ Eleven skal udvikle sig personligt i mødet med holdkammerater, andre udøvere og
lærere.
Metode
Den praktiske undervisning bliver knyttet sammen med teoretisk undervisning, hvor praktikken bliver
perspektiveret til den pågældende teori der undervises i den pågældende time.
Indhold
Indlæring:​ Forskellige typer pædagogik, mesterlære, problem orienteret læring, kropsbevidsthed
og færdighedsindlæringsteori.
Idrætspsykologi:​ Motivation, samarbejde, coaching, evaluering og selvevaluering, selvdiciplin,
arbejde ude af komfort-zones, selverkendelse og gruppe-dynamik.
Kreativitet:​ Eleverne skal udfordres til at udvikle hensigtsmessige træningsbevægelser på
baggrund af en bevægelsesanalyse. Træningen skal udvikle den enkeltes kreativitet i forhold til
kropslig udfoldelse og evne til at finde muligheder i de miljøer vi træner i.
Kultur:​ Ski som livsstil, forskellige kulturer i kulturen, idrættens sammenhæng med samfundet,
værdier og udfordringer.
Afslutning og evaluering
Alle elever tilbydes en midtvejssamtale, der fokuserer på såvel personlige som eksistentielle spørgsmål,
foruden at vejlede eleven i forhold til såvel fortsat højskoleophold som (studie-) livet videre frem. Faget
afsluttes med en mundtlig evaluering ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af
elevens højskoleophold.
Fagets almene perspektiver
Faget vurderes til at være 20% Undervisning af Bred Almen Karakter.
Perspektiver på læringsteorier, psykologi og praksisfælleskaber bliver gennem forløbet varetaget og sat i
en samfundsmæssig kontekt.
24
Hver elev bliver gennem forløbet i stand til at træffe beslutninger, risikovurdere dem selv og andre samt
opøve en empati der giver dem mulighed for at bringe idrætten videre til andre. Det være sig i foreninger
eller selvorganiserede sammenhænge.
25
IdrætsAkademiet 2017
På Idrætsakademiet arbejder vi med mange forskellige idrætsdiscipliner og krydrer de fysiske oplevelser
med spændende teori og refleksion. Det giver dig kompetencer inden for idrætsundervisning og er
samtidig højskoleundervisning, der bringer dig videre med din personlige udvikling.
Vi udfordrer dig i mange forskellige idrætsdiscipliner, herunder kampsport, basketball, parkour,
adventure, CrossFit, dans, kajak, friluftsliv, aktivitetsudvikling og teambuilding på high-rope-bane. På
den måde får du både idrætslige og pædagogiske kompetencer inden for et bredt perspektiv af idrætten og
dens muligheder. Praksis foregribes eller reflekteres umiddelbart efter, for at sikre at også almene
perspektiver indgår løbende (og altid) i undervisningen.
Med idrætsakademiet besøger vi både idrætsuddannelserne ved København og Syddansk Universitet samt
fysioterapeutuddannelserne, hvor vi deltager i deres undervisning. Derudover besøger vi en række
spændende idrætsprojekter som eksempelvis GAME.
Vi forbereder dig mentalt og fysisk til idrætsuddannelsernes optagelsesprøver og gennemlæser gerne din
ansøgning og kommer med feedback bl.a. fra en underviser, som også er ekstern lektor ved Idræt og
Sundhed på SDU.
Med en anden underviser, der selv er uddannet fysioterapeut, vil du også blive godt forberedt til at gå den
vej uddannelsesmæssigt. Endvidere får du et personligt bevis, der dokumenterer, at du har fordybet dig i
forskellige sider af idrættens verden både praktisk og teoretisk.
På denne måde bliver du på alle måder beredt til optagelse på en idrætsuddannelse – uanset om det er på
universitetet, lærer-, pædagog- eller fysioterapiuddannelsen.
Faget indeholder også en uges kultur-rejse til Kina, hvor vi besøger forskellige skoler, universiteter for på
nærmeste hold at opleve og diskutere de store kulturelle og samfundsmæssige forskelle der gør sig
gældende – både på det idrætslige som på det humanistiske plan. Denne rejse forberedes grundigt med
lektioner omkring kinesisk kultur, historie, samfundsudvikling osv.
Afslutning og evaluering
Alle elever tilbydes en midtvejssamtale, der fokuserer på såvel personlige som eksistentielle spørgsmål,
foruden at vejlede eleven i forhold til såvel fortsat højskoleophold som (studie-) livet videre frem. Faget
afsluttes med en mundtlig evaluering ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af
elevens højskoleophold.
Fagets almene perspektiver:
Faget er 50% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet faget konstant bliver perspektiveret bredt
undervejs – kulturelt, historisk, sociologisk og ikke mindst pædagogisk ligesom faget giver eleverne
værktøjer til at varetage instruktør- og underviserrollen – både overfor hinanden og overfor andre elever.
26
27
Beachvolley Hovedfag 2017
Fagbeskrivelse:
Mål
1: Du skal opnå personlig dygtiggørelse i den tekniske, den taktiske og den spilforståelsesmæssigt del af
spillet.
2: Du skal opnå viden om spillets væsen, kultur og kvaliteter, samt trænerens/lederens/spillernes
muligheder for at påvirke spillet og spillere.
3: Du skal udvikle dig personligt i mødet med holdkammerater og lærer.
4: Du skal opnå de grundlæggende færdigheder og viden der gør dig i stand til at instruere i beachvolley
grundteknikker for begyndere.
Metode:
2 lektioner ugentligt bruges på teori/diskussion i klasselokale, mens de øvrige 8 lektioner foregår på
skolens beachvolleybaner eller i hal. Fysiske lektioner perspektiveres løbende i indlagte pauser og efter
træning.
Indhold:
Opvarmning​: Du skal introduceres til og selv afholde forskellige former for opvarmning. Hvorfor,
hvordan, forskellige typer brugt i beachvolley, sammenhæng og progression.
Udstrækning​: Du skal introduceres til og selv afholde forskellige former for udstrækning relateret til
beachvolley. Hvordan og hvorfor.
Spiludvikling​: Forskellige spil og øvelser med og uden bold, småspil, progression fra småspil til færdigt
spil, boldbasis, tekniske og taktiske forudsætninger for at udvikle sig i beachvolley..
Træningsplanlægning​: værktøjer til den kommende instruktør/underviser, samarbejde omkring
lektionsforberedelser
Idrætspsykologi​: teambuilding, motivation, samarbejde, coaching, spilaggression, spilkvalitet,
selvevaluering,
Kamp:​ regler, organisering, at arrangere en kamp, fairplay, at dømme og blive dømt, hvad er en god
kamp?
Teknik og taktik relateret til​: Serve, modtagning, hævning, angreb, blok, forsvar
Kultur og Historie:​ Hvorfor og hvordan har beachvolley udviklet sig til den sport, den er i dag.
Beachvolley kultur. Hvad er den og hvor henter den sin ispiration fra. Beachvolley i Danmark og i resten
af verden. Beachsports udvikling, Beachvolley og volleyball som pædagogisk spil i folkeskolen.
28
Beachvolley som livsstil:​ Hvordan er beachvolley blevet til en verdensomspændende sport. Beachsport
som livsstil og som kulturbærer – sportens udvikling set i relation og i sammenhæng med samfundets og
kulturens udvikling.
Afslutning og evaluering
Alle elever tilbydes en midtvejssamtale, der fokuserer på såvel personlige som eksistentielle spørgsmål,
foruden at vejlede eleven i forhold til såvel fortsat højskoleophold som (studie-) livet videre frem. Faget
afsluttes med en mundtlig evaluering ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af
elevens højskoleophold.
Fagets almene perspektiver
Faget er 25% undervisning af Bred Almen Karakter, idet beachvolley bliver perspektiveret bredt
undervejs – kulturelt, historisk og sociologisk, ligesom faget giver eleverne værktøjer til at varetage
instruktør- og underviserrollen – både overfor hinanden og overfor folkeskolebørn, der deltager i den
indlagte praktikuge under opholdet.
29
Move Hovedfag
Forståelse og indblik i bevægelse – både som trænings-, udtryks- og
kommunikationsform
Faget omhandler kroppen og vores evne til at bevæge sig og derigennem påvirke verden. Da bevægelse er
den eneste måde vi kan kan påvirke vores omgivende miljø, arbejder vi med at udforske forskellige
aspekter af hvordan vi som mennesker bør bevæge os, og hvordan vi på nuværende tidspunkt rent faktisk
gør det. Som børn bruges bevægelse til at lege og derigennem udforske og lære verden og andre
mennesker at kende. Vi søger tilbage til dette stadie, og sigter mod at opbygge en bredere
bevægelseskompetence for derigennem bedre at være i stand til at lege med hinanden, i den mest
primitive forståelse af det ord.
Indhold er bl.a​.:
Forståelse og indblik i menneskekroppen og hjernen. Vi tager en neuro-baseret tilgang til bevægelse,
præstation og føling, herunder smerte.
Det gør vi gennem konkrete øvelser, cases med skadede elever, teori oplæg om hjernen og kroppen som
organisme og implementering af fri bevægelse i naturlig leg.
Metode​:
-
Praktisk research af ens egen krops bevægelseskompetence
Indlæring af nye bevægelsesmønstre
Refleksion over konkrete kropslige og mentale oplevelser post øvelse
Diskussion af bevægelse, samfund og sundhed
Leg gennem bevægelse og kropslig kontakt.
Afslutning og evaluering​:
-
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering og perspektivering til elevernes fremtidige
færden som menneskedyr.
Fagets almene perspektiv​:
Faget perspektiverer til generelle strømninger og problemstillinger i samfundet vedrørende hvad det vil
sige at være menneske, smerte, fitnesskultur og generel sundhed.
Faget vurderes til at være 50% undervisning af bred almen karakter, idet det giver eleven mulighed for
udvide sin kropsforståelse og egen bevægelsespraksis ud fra et bredere grundlag end tidligere. Samtidigt
perspektiveres fagets temaer bredt i forhold til samfund og kropskultur og sundhed.
30
Sidefagene
Parkour Sidefag 2016-17
Mål​:
1: Eleven skal opnå personlig dygtiggørelse og opnå større indsigt i Parkour / Art du Deplacement.
2: Eleven skal opnå viden om bevægelseskunsternes væsen, kvaliteter og kulturelle sammenhænge i
samfundet, samt udøverens muligheder for at påvirke kulturen, hinanden og vores omverden.
3: Eleven skal udvikle sig personligt i mødet med holdkammerater, andre udøvere og lærere.
4: Eleven skal opnå og afprøve de grundlæggende færdigheder i Parkour, samt den pædagogiske tilgang,
der gør dig i stand til at inspirere begyndere indenfor Parkour / Art du Deplacement.
Metode​:
De teoretiske dele af undervisning knyttes til praktiske eksempler, hvor praktikken bliver perspektiveret
til den pågældende teori der undervises i den pågældende time.
Indhold​:
Indlæring:​ Forskellige typer pædagogik, mesterlære, problem orienteret læring, kropsbevidsthed,
færdighedsindlæringsteori og intuitionstræning.
Idrætspsykologi:​ Motivation, samarbejde, coaching, evaluering og selvevaluering, selvdisciplin, arbejde
ude af comfortzones – coping, selverkendelse og gruppedynamik.
Kreativitet:​ Træningen skal udvikle den enkeltes kreativitet i forhold til kropslig udfoldelse og evne til
at finde muligheder de miljøer vi træner i.
Teknik:​ Fundamentals, motorisk fokus, udvide teknikker efter niveau, instinktiv bevægelse.
Kultur:​ Parkour / Art du Deplacement som livsstil, bevægelse som integrationsmiddel, idrættens
sammenhæng med samfundet, værdier og udfordringer.
Opvarmning:​ hvorfor, hvordan, forskellige typer brugt i parkour, sammenhæng og progression.
Udspænding og smidighedstræning:​ hvorfor, hvordan, fokus på det specifikke for parkour.
Afslutning og evaluering​:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering
af det samlede skoleophold.
Fagets almene perspektiver​:
Disciplinen Parkour har en iboende alment karakterdannende effekt, der sikrer at udøveren udvikler sig
både fysisk, psykisk og socialt. Principper i træningen, herunder mentalitet, ansvar og ydmyghed kan med
rette overføres til udøverens hverdag og tilgang til livet.
31
Beachvolley – Sidefag 2016-17
Målet:
1. Eleven skal tilegne sig tekniske og taktiske færdigheder i forhold til Beachvolley
2. Elevene skal introduceres til spillets rammefaktorer, herunder regler, forståelse for
holdspillet, kulturelle aspekter og regler
3. Eleverne skal introduceres til og være aktivt medvirkende til at skabe det gode
lærings/træningsmiljø. Herunder observere, analysere og give feedback med henblik på,
understøtte og fremme svømmernes læring af øvelser og teknikker.
4. Eleverne skal arbejde med at have ambitioner for egen læring.
Indhold
1. Kobling mellem teori og praksis
2. Medbestemmelse i elevgruppen, samarbejde og demokratiske værdier
3. Oplevelsesorienteret undervisning hvor elevernes egne erfaringer har stor prioritet
Bred almen karakter
Samarbejde, fokus på at coache og give feedback til og udvikle visuel forståelse og begrebsdannelse.
Perspektivering af rammefaktorer og deres kulturelle og samfundsmæssige betydning
Faget vurderes til at have 10 procent bred almen karakter
32
Hatha Yoga - Sidefag
Mål:
-
At eleven opn​å​r forst​å​else for den n​æ​re sammenh​æ​ng mellem krop og sind
-
At tilgodese og sikre en almen og god undervisning
-
At eleven bliver st​æ​rk indefra, f​å​r god balanceteknik og sundere krop i form af
skadesforebyggelse, men ogs​å ​mere klart fokus til at filtrere i hverdagen.
-
At eleven f​å​r et indblik i en ​æ​ldgammel bev​æ​gelsesform med en st​æ​rk historisk og kulturel
baggrund.
Indhold og metode
1. Å​ndedr​æ​ts- og meditations​ø​velser.
2. Yogateknik og fysiologisk teori.
3. Vinyasa = flow og dens indflydelse p​å ​psyken
4. Yogapraksis med forskellig fokus s​å​som hofter, bagoverb​ø​jning, foroverb​ø​jning osv.
5. Partner​ø​velser
6. Egen praksis
7. Myter og historie.
Læring gennem oplevelse, flow, fuld tilstedeværelse, forståelse og handling.
Bred almen karakter
Koncentrationsøvelse, fokus på specifikke fysiologiske udfordringer som kan være af kulturel
karakter og kropsholdningens betydning udadtil. Forståelse for alles fælles udgangspunkt i den
rene tilgang.
Perspektivering af yogaens værdier i forhold til personlig udvikling og karakterdannelse.
Faget vurderes til at have 25 procent undervisning af bred almen karakter
33
Kampsport - sidefag
Mål
●
●
●
●
at lære sig selv at kende
at lære at kæmpe i en sportslig ramme
At give eleverne intense oplevelser både fysisk og mentalt
At lære principperne og filosofien i kampkunst og kampsport
● At lære om konflikthåndtering, herunder konfliktforebyggelse, aggressionsteorier
samt konfliktnedtrappende kommunikation
● At lær om kropssprog, udstråling og aggressionsniveau.
Indhold og metode
●
●
●
●
●
●
Judotræning
Øvelser
Oplæg
Diskussioner
Teori om kampkunstens kultur og historie
Teori om kampkunstens dannelsesmuligheder
Bred almen karakter
Faget vurderes til at have 40 procent undervisning af bred almen karakter
34
Fag Beskrivelse Svømning
Målet:
5. At eleven tilegner sig svømmefærdigheder
6. At tilgodese og sikre en almen og god undervisning
7. At skabe indsigt omkring rammefaktorer, elementer som love, regler og kulturelle aspekter
8. At observere, analysere og give feedback med henblik på, understøtte og fremme
svømmernes læring af øvelser og stilarter.
Indhold
4. Kobling mellem teori og praksis
5. Medbestemmelse i elevgruppen, samarbejde og demokratiske værdier
6. Oplevelsesorienteret undervisning hvor elevernes egene erfaringer har stor prioritet
Læring gennem oplevelse, forståelse og handling.
Metode:
Sanselig æstetisk læring på individuelt niveau og i sociale praksisfælleskaber. Et af de fundamentale
aspekter der arbejdes med er ​det at fornemme​ elementet vand og selve bevægelsen​. Det at fornemme sker
bl.a. i dialogen med andre , hvor samspil mellem sansning, udtryk og refleksion er centrale elementer.
Mening udvikles og formes dermed i fællesskabet. Samtidig stor fokus på teknik tilegnelse. Detaljeret
integration af teori og praksis med videoanalyse og konkret praksis fra processen.
Bred almen karakter
Samarbejde, fokus på at coache og give feedback til og udvikle visuel forståelse og begrebsdannelse
gennem bl. a. videoanalyse. Perspektivering af rammefaktorer og deres kulturelle og samfundsmæssige
betydning
Faget vurderes til at have 30 procent bred almen karakter
35
Windsurfing - sidefag
Det handler om kampen med naturens kraft. Der foregår i bølger, i fart, med vind
og i vand - alt sammen på én gang på et surfbræt.
Op på brættet, op med sejlet, falde i, og forfra igen – og så pludselig er der glid i brættet,
du har fundet balancen og arbejder med vinden og bølgerne. Surf er mere end at se smart
ud og tilbageblæst hår. Surf er en intens kamp med naturens kræfter. Surf stiller store krav
til din vedholdenhed og vilje, til gengæld er det en fantastisk oplevelse, når du mærker
hvordan naturens kræfter kan bære dig flyvende henover havet.
Du skal kunne svømme min. 400 meter.
I er 2 der deler udstyr, og sammen rigger i sejl osv. Tiden på vandet deler i mellem jer.
Der er ikke plads til alle i skolens bus, så i skal være indstillet på at nogen skal cykle til
vandet.
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle
skriftlige evaluering af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
Faget forsøger at skabe større forståelse for hvordan de forskellige menneskelige
karakteregenskaber kan være brugbare i forhold til at arbejde mod et mål.
Windsurfing er meget krævende og kræver stor tålmodighed og vedholdende hed, og det
er meget tydeligt at det ikke vil lykkes – hvis ikke eleverne besidder nogle af de kvaliteter.
På den måde perspektiverer vi fra windsurfing til livet generelt.
Windsurfing indeholder selvfølge også deciderede windsurfing færdigheds indlæring, da
det er udgangspunktet for at lykkes.
Windsurfing er som udgangspunkt en individuel sportsgren, men eleverne er 2 sammen
om at rigge udstyret til, og skiftes til at sejle. Den der ikke sejler har ansvaret for at holde
øje med den anden på vandet (udover at jeg selvfølgelig også holder øje med dem). Det
giver dem et ansvar for hinanden, og der opstår for det meste et ønske om at makkeren
skal lykkes.
Vi afslutter hver time med at snakke om hvad de har oplevet og lært, og en
tilbagevendende oplevelse er at naturen er den stærkeste – og at det gælder om at kæmpe
med naturen og ikke imod den. Det giver en vis ydmyghed overfor den verden vi lever i.
Generelt set når jeg arbejder med idræt på Gerlev Idrætshøjskole, vil jeg altid have en
forståelse af idrætten som rækkende ud over idrætten selv med.
36
Jeg mener at der foregår meget livsoplysning og folkeoplysning i mødet med en idræt og
dem man dyrker idrætten med.
Alle elever bliver præsenteret for et oplæg om idrættens kvaliteter, en teori som er udviklet
af Claus Bøje, som beskæftiger sig med hvordan idrætten (og legen) på flere planer
hjælper til en større forståelse af sig selv, andre og livet generelt.
På windsurfing som sidefag er det elementer som er med, men som dog ikke bliver
udfoldet ligeså meget som på et hovedfag.
Men – jeg referer til de elementer når jeg har snakken med holdet efter hver time
Faget er 25% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet der i elementer fokuseres på
både livsoplysning og folkeoplysning – som det beskrives i højskolernes hovedsigte.
37
House & Hatha - Sidefag
Mål:
1. At eleven opnår forståelse for æstetisk kropskoordination og musik- & rytmeforståelse
2. At tilgodese og sikre en almen og god undervisning med flow og samspil
3. At eleven bliver stærk teknisk
4. At eleven får et indblik i en nutidig urban undergrundsbevægelse.
Indhold og metode
1. Improvisationsøvelser.
2. Yogateknik med forskellig fokus såsom hofter, bagoverbøjning, foroverbøjning osv.
3. House grundtrin og fundament, samt sammenhæng med ældre danseformer
4. Partnerøvelser og gruppe-opgaver
5. Enkle koreografiske øvelser som hjernegymnastik
6. Historik og kultur omkring house dance
Læring gennem oplevelse, musisk flow, fuld tilstedeværelse, forståelse og handling.
Bred almen karakter
Fokus på specifikke fysiologiske udfordringer som kan være af kulturel karakter og
kropsholdningens betydning udadtil. Forståelse for alles fælles udgangspunkt i den rene tilgang.
Æstetisk tilgang i undergrundskunst og historisk perspektivering
Perspektivering af dansens værdier i forhold til personlig udvikling og karakterdannelse.
Faget vurderes til at have 10 procent undervisning af bred almen karakter
38
Move
Forståelse og indblik i bevægelse – både som trænings-, udtryks- og
kommunikationsform
Faget omhandler kroppen og vores evne til at bevæge sig og derigennem påvirke verden. Da bevægelse er
den eneste måde vi kan kan påvirke vores omgivende miljø, arbejder vi med at udforske forskellige
aspekter af hvordan vi som mennesker bør bevæge os, og hvordan vi på nuværende tidspunkt rent faktisk
gør det. Som børn bruges bevægelse til at lege og derigennem udforske og lære verden og andre
mennesker at kende. Vi søger tilbage til dette stadie, og sigter mod at opbygge en bredere
bevægelseskompetence for derigennem bedre at være i stand til at lege med hinanden, i den mest
primitive forståelse af det ord.
Indhold er bl.a​.:
Forståelse og indblik i menneskekroppen og hjernen. Vi tager en neuro-baseret tilgang til bevægelse,
præstation og føling, herunder smerte.
Det gør vi gennem konkrete øvelser, cases med skadede elever, teori oplæg om hjernen og kroppen som
organisme og implementering af fri bevægelse i naturlig leg.
Metode​:
-
Praktisk research af ens egen krops bevægelseskompetence
Indlæring af nye bevægelsesmønstre
Refleksion over konkrete kropslige og mentale oplevelser post øvelse
Diskussion af bevægelse, samfund og sundhed
Leg gennem bevægelse og kropslig kontakt.
Afslutning og evaluering​:
-
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering og perspektivering til elevernes fremtidige
færden som menneskedyr.
Fagets almene perspektiv​:
Faget perspektiverer til generelle strømninger og problemstillinger i samfundet vedrørende hvad det vil
sige at være menneske, smerte, fitnesskultur og generel sundhed.
Faget vurderes til at være 70% undervisning af bred almen karakter, idet det giver eleven mulighed for
udvide sin kropsforståelse og egen bevægelsespraksis ud fra et bredere grundlag end tidligere. Samtidigt
perspektiveres fagets temaer bredt i forhold til samfund og kropskultur og sundhed.
39
Springgymnastik
Springgymnastik - at turde miste fodfæste for en stund og vende op og ned på verdenen!
Vi arbejder med grundlæggende elementer som grovmotorik (rulle, trille, kravle,
krydskoordinering osv.) til videregående elementer i springgymnastikken som håndstand,
salto m/u skruer og springserier.
Alle bliver udfordret uanset færdighedsniveau til at forholde sig til sig selv og andre i
undervisningen. Øve sig i at koncentrere sig og overvinde sig selv gennem styring af sit
spændingsniveau. Støtte andre gennem feedback og modtagning, samt hjælpe ved øvelser i
kropsspænding og akrobatik.
Undervejs i forløbet stifter de bekendtskab med didaktiske og pædagogiske overvejelser
eksempelvis gennem en metodisk opbygning og udvikling af redskabsopstillinger. Faget
bruges også som teambuilding og grundlæggende indføring i pædagogik, og regnes derfor
for at indeholde 15% UBAK
Morten
40
Studiefagene på Gerlev
Billedkunst – studiefag
I studiefaget Billedkunst får du mulighed for at afprøve og udvikle dine egne kreative evner. Vi skla
arbejde rmed forskellige medier som for eksempel: Akrylmaling, akvarel, blyantestegning, mkultegning
og en skøn balnding.
Til nspiration ser vi på berømt kunst gennem tiderne. Fra Leonardo da Vincis Mona Lisa til Pablo
Picassos Guernica. Malerstilen har gennem historien forandret sig voldsomt.
Eleven kommer til at:
Arbejde med et project fra den første idé og skitse til det endelige værk skal lakeres
Lade dig inspirere af de andre elever og give dine erfaringer videre
Diskutere værdien af kuns – for dig som menneske
Se på kunst med nye øjne
Vi slutter af med en fælles kunstudstilling fx i forbindelse med Forældre/Vennedag. Så du skal gennem
den hårde proces med at vælge dit bedste værk ud.
Fagets almene perspektiv:
Studiefaget Billedkunst giver som undervisning af bred almen karakter (UBAK) den enkelte elev
mulighed for at se på kunst i verden og i hverdagen med nye øjne. Det giver eleven mulighed for selv at
udvikle sin personlige smag inden for kunst og at turde stå ved den. Der åbnes op for kunstnerens verden
med svære valg, glæder og ærgrelser og tilfredsstillelsen ved at skabe. I spejlingen med de andre elever
under den kreative proces udvikler den enkelte elev sig dannelsesmæssigt.
Faget er 100% UBAK
41
Communication and Media
Studiefag B - Engelsk
Nutidens kultur domineres af medier, som på én gang er vidt forskellige, dynamiske og meget
indflydelsesrige. På kurset undersøger vi mediernes virkemidler og metoder, prøver kræfter med
forskellige genre og teknikker og får indblik i og forholder os kritisk til mediernes rolle og magt.
Indhold er bl.a.:
- Kommunikationsstrategier
- Storytelling
- Interview teknik
- Mediehistoriske aspekter
- Digitale medie strategier
- Intermediate reporting
Metode:
Eleverne vil få præsenteret forskellige eksempler på kommunikationspraksis. Disse diskuteres i
fællesskab og hvor elevernes egne idéer og research, bl.a. fra deres meget forskellige kulturelle
baggrund, også kommer i spil. Gruppearbejde omkring konkrete kommunikationsopgaver, med afsæt i
foregåede diskussioner og elevernes interesseområder, bl.a. indenfor foto, videoproduktion, interviews
og forskellige skrivegenre.
Afslutning og evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering
af det samlede skoleophold.
Fagets almene perspektiv:
Gennem en række eksempler, diskussioner og arbejde med medieproduktion bliver eleverne mere
bevidste og udvikler en kritisk sans for den mediestrøm som gennemsyrer vores hverdag. Vi træner de
værktøjer som kan bruges til at manipulerer med folks følelser og opfattelse af virkeligheden og bliver
samtidig opmærksomme på hvordan og hvornår vi selv påvirkes af medierne. Faget er 100% UBAK
42
Impro og Teatersport
Her er muligheden for at afprøve dit improvisations og teater talent.
Det kræver ingen særlige forudsætninger eller erfaringer med teater og improvisation, det vigtigste er lyst
og mod til at arbejde med improvisation og teatersport.
Vi vil arbejde meget med improvisations øvelser, og komme lidt mere i dybden på karakterer og
troværdighed.
Det gælder om at sige ja, og lade improvisationen udvikle sig derfra.
Man kan drille, udfordre og blive udfordret – men man kan aldrig gå ud af rollen og sige nej.
Det kan blive sjovt, og bliver det højst sandsynligt – men du kommer også tæt på dig selv og de andre, da
der er nogle meget centrale elementer i teatersport og improvisation, som kræver at turde arbejde med
særlige sider i dig selv.
F.eks er det en forudsætning for gode oplevelser på scenen, at sige ”ja og”, dvs. at acceptere der hvor vi er
og det din makker i scenen siger eller gør. At slippe kontrollen og være åben overfor der hvor vi måske er
på vej hen.
Det kræver en høj grad af nærvær og evne til at lytte, både til det der bliver sagt og det der sker.
På den måde er improvisation og teatersport i høj grad med til at sætte fokus på væsentlige menneskelige
kvaliteter, som bringes i spil.
Vi tager dels udgangspunkt i øvelse indenfor improvisation og fra teatersport genren, som i særlig grad er
blevet udfoldet i ”så hatten passer”, hvor 5 spillere bliver udfordret i forskellige genrer.
Det handler om at improvisere, lege med…. Måske skal du starte en scene, eller springe ind i en scene –
uden helt at vide hvilken retning det vil tage.
Vi vil bl.a. se klip fra ”så hatten passer”, som inspiration til de teatersports discipliner vi skal prøve – og
så kaster vi os ud i det…
Vi vil tage en og se en forestilling med en teatersportsgruppe.
Vi vil også arbejde med mere ”alvorlige” indgange til improvisation, hvor vi skal arbejde med ærlighed
og udgangspunkt i sig selv.
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering
af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
Faget forsøger at skabe større forståelse for livet, både det individuelle liv og vores fælles liv. Endvidere
en balance mellem det individuelle og det fælles.
Vi har meget fokus på det med at være god at spille sammen med, i forhold til at være den der går efter
alle de hurtige grin.
Min erfaring er at eleverne efter noget tid, oplever at det bedste er når alle prøver at være nærværende og
lyttende, fremfor at være den der skal være den sjove.
Udfra det forsøger eleverne og jeg at perspektivere det til hvordan vi kan bruge disse elementer i vores
egne liv.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet der i høj grad arbejdes med sider der referer til
livsoplysning og folkeoplysning – som det beskrives i højskolernes hovedsigte.
43
GAMES
Faget GAMES er for dig som elsker at lege og som vil udvikle dine legekompetencer,
således du får et større repertoire af lege, hvordan du udvikler og tilpasser disse til
forskellige målgrupper, samt undervisningsmetodikker inden for leg.
Games tager udgangspunkt i litteraturen: ” ​Gamle idrætslege i Danmark” af Jørn Møller,
som er et PHD studie lavet i 1990 og som er udgangspunktet for Gerlev Legepark, som i
dag er en fysisk Legepark på Gerlev Idrætshøjskole, men også en virksomhed som
udbyder leg i forskellige koncepter til kunder i hele Danmark.
Games foregår primært udendørs i Gerlev Legepark og er isamspil med jer der vælger
faget.
I Games vil du få følgende:
● Introduktion samt kendskab til en lang række forskellige lege fra vores
litteratur.
● Indblik i udvikling af de forskellige lege, således de kan tilpasses forskellige
målgrupper
● Forskellige undervisningsmetodikker
● Indblik i hvordan leg skaber interaktion på tværs af køn, kultur og alder
Vores håb er at give dig et indblik i legens fantastiske og forunderlige univers, således du
vil kunne anvende en mere legende tilgang til din undervisning, hvad enten du underviser i
leg specifik eller I andre idrætsgrene.
44
Faget vil blive afsluttet med en opfølgning på hele faget, samt en mundtlig evaluering her
af, derudover indgår faget også i skolens generelle skriftlige evaluering af det samlede
skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
Faget forsøger at skabe motivation hos den enkelte elev til dels at indgå i forpligtende
fællesskaber, og dels at arbejde med egne resourcer til gavn for både sig selv og
fællesskabet. Faget giver også eleverne en grundig indsigt i såvel deres egne som deres
kammeraters ressourcer.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet det giver eleven mulighed for
at udfolde sine ressourcer til gavn for sig selv og omgivelserne. Samtidigt perspektiveres
fagets emner bredt i forhold til Samfund, Kultur, Psykologi, kulturhistorie og Filosofi.
45
International leaders education/chinese leader education
International Leaders Education/Politik og samfunds sociologiske forhold med afsæt i fysisk aktivitet og
idræt for alle v/ Finn Berggren
Faget er 100% UBAK relevant.
Antal Lektioner: 8 uger med 4 lektioner om ugen, i alt 32 lektioner
Formål: at give højskoleeleverne en forståelse af sammenhænge mellem sociologiske og politiske
beslutninger på nationalt og globalt plan i relation til fysisk aktivitet og sport for all/Idræt for alle.
Temaer:
1. Historisk gennemgang af udviklingsstrategier og videnskabelig baggrund for Internationale
anbefalinger for Fysisk Aktivitet ud fra et sundheds- og samfundsperspektiv.
Herunder EU Recommendations, WHO Recommendations, Landespecifikke
anbefalinger
inklusiv danske anbefalinger.
6 lektioner
2. Den sundhedsfremmende skole – hvorledes kan skolen og skolens nærmiljø bidrage til mere
fysisk aktivitet. Danske erfaringer med skolereform sammenlignet med skoleformer i
udvalgte lande i Europa, Asien og USA.
Herunder besøg på skoler og gymnasie i nærmiljøet
8 lektioner
3. Active Living – fysisk aktivitet i lokalmiljøet
Herunder diskussion af begrebet Active Living i et sundhedsperspektiv samt
analyse af
lokalområdets (by og land) anvendelighed for motiverende fysisk aktivitet, dvs. Byplanlægning og
Playspots samt street kulturens udvikling
6 lektioner
4. Fysisk aktivitet og transport
Herunder internationale strategier for cykling, b.la. udgangspunkt i projekt:
National Cykelby, og WHOs internationale anbefalinger for øget
Mobilitet.
4 lektioner
Odense som
5. Evidensbaseret viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og sundhed
Herunder historisk udvikling fra Health for All 2000, via Ottawa Charter 1986og Toronto
Charter, 2010
4 lektioner
6. Internationale organisationer, der arbejder med Health Promotion
Herunder introduktion til WHO, TAFISA, ISCA og HEPA Europe
4 lektioner
46
body and physicality
- Udforskning af kroppens evner og potentialer, både fysisk og psykisk
Faget tager udgangspunkt i en naturlig nysgerrighed for kroppens kapacitet og mulighed for bevægelse.
Både fysisk og psykisk. I faget udforskes vores egen og hinandens bevægelsesvaner, alt fra
hverdagsrutiner man knapt er bevidst om, til bevægelsestyper, -evner, -strømninger i samfundet.
Faget har en bred tilgang til forståelse af kroppen, der indbefatter en grundlæggende, basal anatomisk
udforskning af specifikke kropsdele, hvilket danner grundlag for videre diskussion og forståelse af
kroppen på et mere funktionelt, socialt og kulturelt niveau.
Indhold er bl.a​.:
-
Basal kropsforståelse, bevidstgørelse af og opgør med daglige bevægelsesrutiner,
diskussioner om kulturelle forskelle inden for kropsforståelse, grounding-teknikker med
bl.a. afspænding og vejrtrækningsøvelser, basal skadesforebyggelse og træningsfilosofi, osv.
Metode​:
-
Gruppearbejde, både to og to, og i større grupper, hvor emnet for den pågældende time
diskuteres og afprøves.
Berøring, føling og bevægelse bruges til at opnå større forståelse for egen og andres kroppe.
Kropskultur og samfundsmæssige strømninger identificeres og afprøves i praksis på egen
krop.
Afslutning og evaluering​:
-
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle
skriftlige evaluering af det samlede skoleophold.
Fagets almene perspektiv​:
-
Faget ønsker at skabe øget kropsbevidsthed for den enkelte elev, både på et personligt og
socialt plan. Der forsøges at skabe en bevidsthed om de samfundsbetingede
bevægelsesrutiner, hvor eleverne gennem kritisk stillingtagen kan vurdere og fremavle en
fornuftig kropskultur blandt andre og sig selv.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet det giver eleven mulighed for udvide sin
kropsforståelse på et bredere grundlag end tidligere. Samtidigt perspektiveres fagets temaer bredt i
forhold til samfund og kropskultur.
47
Studiefag B: Fremtidens Idrætsledere (fil)
I fil mødes vi på tværs af idrætsgrene for at blive klogere på hvilke muligheder det frivillige foreningsliv
tilbyder.
Vi færdes i foreningen, vi er en del af demokratiet og det forpligtende fællesskab.
Hvordan kan du være med til at sætte dagsordenen i din forening?
Hvilke tanker, visioner og drømme har du, og hvordan kan de tanker omdannes til virkelige projekter.
De fleste har flere ressourcer og kompetencer end de tror. I lederuddannelse handler det om at du bliver
klogere på egne ressourcer og om at få mulighed for at udvikle disse evner.
På lederuddannelse kan du indhente viden og arbejde med sider af dig selv, der stiller dig stærkere som
igangsætter, træner og leder.
Bliv klogere på dig selv og dine egne evner. Kom ud over rampen og planlæg og gennemfør projekter
hvor du er med fra idé til udførelse.
Find ud af hvordan du fungere som leder, træner eller en del af et trænerteam/lederteam.
Du vil få en konkret viden om relevante emner, og du vil møde positiv modstand i diskussioner om
værdier og holdninger i foreningslivet.
Faget indeholder blandt andet:
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
Tre studiedage i Nordkraft Aalborg
Idrættens kvaliteter – Hvornår er idrætten bedst…
Foreningen som demokratiets vugge
Sport og medier
Identitet og idrætskultur
Dig som leder
Foreningsdannelse
Teambuilding
Idræt og identitet
Den frivillige leders værktøjskasse
Den danske foreningstanke i andre kulturer
Elite-/breddeidræt – træningsformer og børn
Gadeidræt og andre idrætsprojekter udenfor foreningen
Holdninger/værdier i det frivillige foreningsliv
Idrætshistorie og de 2 store idrætsorganisationer (DGI og DIF)
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering
af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
Faget forsøger at skabe motivation hos den enkelte elev til at indgå i forpligtende fællesskaber – i særlig
grad med det danske foreningsliv og folkeoplysningen som mål. Faget giver også eleverne en lang række
48
værktøjer og indsigt i deres ressourcer i forbindelse med at varetage rollen som
idrætsleder/foreningsleder.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet det giver eleven mulighed for at udfolde sine
ressourcer til gavn for sig selv og omgivelserne. Samtidigt perspektiveres fagets emner bredt i forhold til
Samfund, Kultur, Psykologi og Idrætshistorisk.
49
Studiefaget ​Musikvideo
I studiefaget musikvideo arbejder vi med at producere små videoer til allerede
skrevet musik. Faget foregår mest i grupper og hver gruppe vælger fra gang til gang
hvilken sang, de vil arbejde med. Der kan være krav til valget som f.eks. årti, genre,
mode, rytme, hastighed etc.
Når sangen er valgt vælger de andre grupper, hvilke ”benspænd” gruppen skal
overkomme i deres musikvideo. Det kan f.eks. være sort/hvid, komedie, gyser,
undervandsscener, dans osv.
Musikvideoen skal nu filmes, instrueres, spilles og redigeres.
Fagets almene perspektiv:
I grupperne opstår der mange diskussioner, om hvordan man skal løse opgaven.
Der skal lyttes og bydes ind, man må opgive en god idé og tage imod en anden og
arbejde for at nå målet til tiden. Alt sammen processer, der er med til at udvikle
unges mennesker dannelse; Ifølge Kirsten Drotner: At skabe sig – selv (om ungdom,
æstetik og pædagogik, Gyldendal.) hvor forfatteren i en blanding af interviews,
statistik og æstetisk analyse viser, “hvorledes unge gennem deres egen kultur søger
at håndtere grundlæggende dilemmaer i deres hverdag. Deres løsninger udvider
voksnes kulturelle perspektiv, og de udfordrer vante pædagogiske principper.”
Disse emner tilsammen gør Studiefaget Musikvideo til 100% undervisning af bred
almen karakter.
50
Fagbeskrivelse Culturebox
Målet
1.
2.
3.
4.
at eleven tilegner sig viden om vestlig kultur og demokrati
at opleve og forstå grundlaget for højskolens/underviserens menneskesyn og læringssyn
at opleve demokratisk dannelse og kultur dannelse
at møde og forstå dansk kultur og få indsigt i værdigrundlaget
Indhold.
Det handler det om globalt udsyn, demokrati, menneskelig adfærd og bevidsthed samt identitet
Metode
Praksisfællesskaber
Diskussion, refleksion og selvstændig stillingtagen
Der eksperimenteres med de generelle vilkår for undervisningen bl.a. hensyn til sprogbarrieren.
Sondering af dannelsesteoretiske læring.
Håndtere og indgå i kvalificerede diskussioner omkring samfund, kultur, lærings praksis mm.
Faget indeholder 100 % UBAK
51
Filosofi og livsholdninger
Filosofferne har ikke patent på filosofien – hvis du undres, er nysgerrig, har lyst til at søge efter
sammenhænge, har lyst til at diskutere - så er du godt i gang med at filosofere.
Lysten til at blive klogere på hvad der er vigtigt for dig – og hvad meningen egentlig er med livet.
Livet er fuld af muligheder og valg, hvad vil du og hvad vælger du efter.
Filosofi og livsholdninger er et debat fag, hvor der er plads til at sige sin mening, være uenige og
forhåbentlig mulighed for at bliver klogere på dig selv og på de andre.
Diskussionerne vil tage afsæt i forskellige oplæg, udsagn, filosofiske retninger og film af forskellig
karakter, som f.eks.:
● Platons hulelignelse og ”The Matrix”
● Eksistentialisme og Kierkegaard - ​ I livet skal vi foretage valg som har stor
betydning, både for os selv og for andre.
● Tillid og mistillid​ – Løgstrup – og filmen ”Crash” – Vi kan vise hinanden tillid
eller mistillid, der er stor forskel - og det har en stor betydning.
● Fornuft – Følelse - ​Hvad er vi styret af – eller hvad vil vi lade os styre af.
● Kærlighed – ​hvordan kan den forklares og beskrives, og praktiseres…
I filosofi vil du også blive præsenteret for forskellige etiske retninger, som beskriver de
overvejelser der ligger til grund for svære valg. Når man er i et dilemma og skal træffe et
svært valg – hvad er det så der afgør valget, og hvordan kan man blive bedre til at træffe
det ”rigtige” valg.
Jeg er klar og glæder mig rigtig meget til at filosofere, udfordre jer og blive udfordret - på
holdninger og tanker om livet.
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle
skriftlige evaluering af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
52
Faget forsøger at skabe større forståelse for livet, både det individuelle liv og vores fælles
liv. Endvidere en balance mellem det individuelle og det fælles.
Udgangspunktet er i filosofiske emner, i form af oplæg og film der sætter fokus på
forskellige emner. Udfra det forsøger eleverne og jeg at perspektivere det til vores egne liv
og erfaringer.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet der i høj grad fokuseres på
både livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse – som det beskrives i
højskolernes hovedsigte.
53
Aktuel Debat - Studiefag A
Hvad er det vi allesammen taler om for tiden, og hvad er det vi ikke taler nok om? Hvad står de
forskellige politiske partier for og hvad står du for? Med åbent sind kaster vi os over tidens hotteste
debatemner, så du finder frem til din egen kvalificerede holdning efter at have belyst sagen fra flere
vinkler.
Vi skal i bedste højskoleånd primært beskæftige os med det talte ord, og du skal selvfølgelig være
med til at bestemme hvad vi debatterer.
Faget fokuserer på tre ting:
Argumentation
Du skal både lære at bygge et godt argument op, men også at genkende en stråmand og andre
retoriske fejlslutninger. På den måde står du stærkere i debatten, men du bliver også bedre til at
gennemskue den offentlige debat og vurdere, hvem der har en god, og hvem der har en dårlig sag.
Faktajagt
Det er ikke altid nok at mene noget om noget. Hvis man på nogen måde kan finde viden om det felt,
man gerne vil have en mening om, så bliver ens holdning mere velfunderet. Så vi skal arbejde med
at indsamle viden på et område og derudfra danne os et overblik og en holdning, som vi kan stå på
mål for.
Debat
Dine holdninger skal i spil, før de kan berige andre og vores fælles samfund, og derfor skal vi
selvfølgelig øve os i at tage ordet og bruge det godt i levende debatter. Vi skal forholde os kritisk og
kærligt til hinandens udsagn og holde hinanden op på spillereglerne. Måske finder vi frem til de
fornuftige standpunkter, der ofte ligger og gemmer sig mellem de skråsikre udsagn. Måske rykker
vi vores holdninger - og måske bliver vi mere bevidste om, hvorfor vi rent faktisk mener, hvad vi
mener.
Det bliver levende, legende og sjovt, og du får rørt din tale- og tankemuskulatur.
100 % UBAK
54
Kampen om kroppen
Du blev født som en krop; Du er ung som en krop; Du vil blive gammel som en krop; du vil dø som en krop.
Du vil elske med en anden og måske skabe andre kroppe. Hele dit liv er kropscentreret, centreret omkring
kroppen. Kroppen har du altid lige ved hånden. Den er med dig hele vejen. Forhold dig til din og andres
kroppe i dette fag
Det er et konstant fokus på kroppen - i vores kultur. I kunsten, moden, filosofien, litteraturen, politikken,
religionen og hos individet.. Og der foregår der hele tiden en kamp om at sætte ”mærke” på kroppen.
Forskellige interesser i at forme og disciplinere kroppe i bestemte retninger. I faget ​Kampen om kroppen
sætter vi fokus på kroppens kultur – ikke dens celler og væv…
Faget indehold er:
● Kropsidealer, medierne påvirkning og hvad vi kan stille op
● Seksualitet, mandighed, kvindelighed, normer, erotik og porno
● Vitalisme og fascisme, kunst og kropskultur
● Sundhedsdiskurs. Når sundhed bliver en besættelse
● Sport og politik, Kroppens forførende skønhed. Klassesamfundet og idræt
● MMA, Etik og vold
+ Derudover er jeg meget åben overfor holdets idéer.
Fagets form:
Faget består af korte oplæg fra min side, artikler og/eller filmklip efterfulgt af en åben debat, hvor der er plads
til forskellige holdninger. Arbejdsformen veksler mellem: plenum og gruppearbejde.
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af det
samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
Faget giver eleverne nogle idéer, filosofier og teoretiske begreber til at begribe og give indsigt i vores kultur og
hvordan den spiller sammen med kroppen.
Faget er 100% undervisning af bred almen karakter. Faget fremmer en almendannelse til selvbestemmelse,
medbestemmelse og solidaritetsevne, gennem et kritisk og mere nuanceret syn på kroppen og vores kultur.
55
NLP – Neuro-Linguistisk Programmering
Dette kursus tager afsæt i NLP’ens praksis og teori med henblik på at udvikle eleven, ved
at give konkrete redskaber til bla. målsætning, coaching, værdiafklaring
Indhold er bl.a.:
- Værdier
- Coaching
- Modellen af verden
- Repræsentationssystemer
- Læringsstile
- Rapport
- Spørgeteknik
- Ankre
Metode
Teori fremlægges og diskuteres i fællesskab med afsæt i:
-
At samarbejde i grupper
Udvikling af identitet hos unge
Aktuelle problemstillinger
Livshistorie
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle
skriftlige evaluering af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv
Faget forsøger at skabe motivation hos den enkelte elev til dels at indgå i forpligtende
fællesskaber, og dels at arbejde med egne ressourcer til gavn for både sig selv og
fællesskabet. Faget giver også eleverne en grundig indsigt i såvel deres egne som deres
kammeraters ressourcer.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet det giver eleven mulighed for
at udfolde sine ressourcer til gavn for sig selv og omgivelserne. Samtidigt perspektiveres
fagets emner bredt i forhold til Samfund, Kultur, Psykologi og Filosofi.
56
Understanding movement and training
Forståelse og indblik i kroppens evne til at tilpasse sig træning og bevægelse.
Faget omhandler træningsplanlægning og tilgang til træning generelt ud fra en neuro-baseret tilgang. Dvs.
vi arbejder med påvirkning af nervesystemet gennem proprioception, vestibular-og synssansen.
Indhold er bl.a​.:
Forståelse og studie af fysiske karakteristika som flexibilitet, styrke, udholdenhed, stamina, power,
hurtighed, balance, koordination, præcision, behændighed. Desuden en bedre forståelse af smerte og
behandling af denne.
Metode​:
-
Gruppearbejde, både to og to, og i større grupper, hvor emnet for den pågældende time
diskuteres og afprøves.
Berøring, føling og bevægelse bruges til at opnå større forståelse for egen og andres kroppe.
Teoretisk gennemgang af bla. fysiologi, træningsteori og neurovidenskab.
Afslutning og evaluering​:
-
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle
skriftlige evaluering af det samlede skoleophold.
Fagets almene perspektiv​:
Faget perspektiverer til generelle strømninger og problemstillinger i samfundet vedrørende
smertebehandling, fitnesskultur og generel sundhed.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet det giver eleven mulighed for udvide sin
kropsforståelse og egen træningspraksis på et bredere grundlag end tidligere. Samtidigt perspektiveres
fagets temaer bredt i forhold til samfund og kropskultur.
57
Litteratur: Jane Austen
I studiefaget Litteratur: Jane Austen kaster vi blikket på den verdensberømte, engelske
forfatter Jane Austen, hendes bøger og hendes tid.
Jane Austen står stærkt i verdenslitteraturen med sine romantiske og humoristiske
skildringer af, især, unge damers genvordigheder med kærlighed, familie og normer i
1800-tallets engelske lavadel. Hendes mesterlige sprogbrug og satiriske beskrivelser af
hoved- og bipersoner har gjort hendes bøger udødelige.
Vi skal:
● Læse op for hinanden fra bøgerne og se på, hvad god oplæsning er.
● Se eksempler på filmatiseringer, de har ændret sig meget gennem tiden.
● Researche og fremlægge om forfatteren og hendes samtid - som
gruppearbejde.
● Diskutere kønsroller og normer – dengang og nu.
● Og meget mere.
Fagets almene perspektiv:
Gennem læsning og studier af forfatterens bøger, hendes liv og levned og datidens syn på
kvinderoller, normer, kunst og øvrige forhold, lærer vi vores egen tid bedre at kende. Vi
kommer til at diskutere hvilke normer vi selv lever under og hvorfor. Hvilke traditioner er
vi selv et produkt af? Hvilken filosofi er fremherskende for os? Hvordan har forholdene
ændret sig de sidste to hundrede år, og hvorfor tænker vi som vi gør? Alle disse emner gør
Studiefaget Litteratur: Jane Austen til 100% Undervisning af Bred Almen Karakter.
58
The Peaceful Warrior
Faget drejer sig overordnet set om kamp og kultur - krig og fred - asiatisk og vestlig filosofi.
Faget temaer er:
● Kropskontakt og -sprog
● Karakterdannelse og skumfidustesten
● Præstation under pres
● Aristoteles og etik
● Sport og politik, Kroppens forførende skønhed.
● MMA, etik og vold
● Taberen, borgeren og kriger. Udfordringen i velfærdssamfundet
● Østlig filosofi: Zen, Tao og Confucius ....
● Den Samurai - ærefuld kriger eller brutal lejemorder?
● Kunsten krig med gamle kinesiske militær strateg Sun Tzu
● MMA - Ultra vold eller underholdende sport ... Den genoplivning af det gamle Rom
● Aggression - Biologi eller kultur - positiv eller negativ?
● Konfliktløsning - Vej ugle ....
● Stå fast - Svend Brinkmann
+ Derudover er jeg meget åben overfor holdets idéer.
Fagets form:
Faget består af korte oplæg fra min side, artikler og/eller filmklip efterfulgt af en åben debat, hvor der er plads
til forskellige holdninger. Arbejdsformen veksler mellem: plenum og gruppearbejde.
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige evaluering af det
samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
Faget giver eleverne nogle idéer, filosofier og teoretiske begreber til at begribe og give indsigt i vores kultur i
forhold til ovenstående tema.
Faget er 100% undervisning af bred almen karakter. Faget fremmer en almendannelse til selvbestemmelse,
medbestemmelse og solidaritetsevne, gennem et kritisk og mere nuanceret syn på kultur på de måder vi
kæmper sammen og mod hinanden, som individ og på et samfundsmæssigt plan.
59
Personlig udvikling
Har du mod på at være med i en debat eller blive udfordret på dine holdninger?
Dette fag er et mix af personlig udvikling, teambuilding, diskussion af etiske og moralske
dilemmaer, hvor du bl.a. bliver øvet i at fortælle lidt mere om dig selv og formulere og
afprøve dine holdninger.
Indhold er bl.a.:
Etik og moral, politik, identitet, gruppeprocesser, metakognition, vægtning af vigtigt og
mindre vigtigt i livet.
Meninger afprøves i debat, og kan udvikles til din holdning. Det er planen at blive lidt
klogere på sig selv, noget klogere på andre og måske endda udvide sin oplevelse af verden.
Lars kommer med oplæg omkring f.eks.:
-
at samarbejde i grupper
udvikling af identitet hos unge
aktuelle problemstillinger
livshistorie og nærhedsbarometer
hverdagsmoral
den varme stol
Der bliver også plads til at I kan foreslå emner der kan tages op til diskussion og
behandling.
Det er selvfølgelig vigtigt at kunne lytte, men i dette fag er det også vigtigt at du vil give
dine meninger til kende!
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle
skriftlige evaluering af det samlede skoleophold.
60
Fagets Almene Perspektiv:
Faget forsøger at skabe motivation hos den enkelte elev til dels at indgå i forpligtende
fællesskaber, og dels at arbejde med egne ressourcer til gavn for både sig selv og
fællesskabet. Faget giver også eleverne en grundig indsigt i såvel deres egne som deres
kammeraters ressourcer.
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet det giver eleven mulighed for
at udfolde sine ressourcer til gavn for sig selv og omgivelserne. Samtidigt perspektiveres
fagets emner bredt i forhold til Samfund, Kultur, Psykologi og Filosofi.
61
Krop og Massage - studiefag
Forståelse og indblik i hvordan sammenhænge mellem krop, sansning, smidighed,
berøring og kultur influerer på menneskers fysiske og mentale velbefindende.
At røre og blive rørt hænger tæt sammen. Derfor er massage langt mere end blot at lære teknikker til at kunne give
en god massage.
Indhold er bl.a​.:
Diskussion og refleksion over kroppens betydning i dagens kultur
Viden om reaktioner på berøring samt arbejde med dit personlige rum
De mest brugte massageteknikker i fysioterapi – teori, metode og praksis.
Smidighed og self myofascial release teknikker
Viden om og praktisk afprøvning af, at være meget tæt på et andet menneske.
Metode​:
-
Gruppearbejde, både to og to, og i større grupper, hvor emnet for den pågældende time
diskuteres og afprøves.
Berøring, føling og sansning bruges til at opnå større forståelse for egen og andres krop og
mentale og kropslige reaktioner
Teoretisk gennemgang af bla. Overfladeanatomi
Forskellige typer sanse- og berøringsøvelser efterfulgt af refleksion både i mindre grupper
og i plenum
Afslutning og evaluering​:
-
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle
skriftlige evaluering af det samlede skoleophold.
Fagets almene perspektiv​:
Faget perspektiverer til generelle strømninger og problemstillinger i samfundet vedrørende krop, kultur
og sundhed. Faget vurderes til at være 80 % UBAK.
62
Studiefaget Foto Safari
Underviser: Lars Studs
Fotografi – kunst – æstetik - selvindsigt
Studiefaget Foto Safari er et højskolefag, der handler om fotografi i bredeste forstand: Foto med dyre
spejlreflekskameraer, men også med smartphones indbyggede kameraer. Der undervises i teknik, tricks
og redigering, men i højere grad om kultur, historie og selvindsigt.
Forografiets historie er ung i forhold til mange andre kunstarter, men de æstetiske diskussioner er lige så
gyldige om det er et maleri eller et veludført foto med en spændende historie. Ligeså er der i den
fremherskende ungdomskultur en stor tendens i at tage fotos af sig selv og dele dem i det offentlige rum i
form af fx Facebook og Instagram. Men hvilken kultur ligger til grund for det? Hvad signalerer man med
billedet? Og hvordan beskytter man sig selv? Dermed kendetegnes faget ved overvejende at være
undervisning af bred almen karakter. Faget er 90% UBAK
63
Psykologi
I faget psykologi tages der udgangspunkt i fagets brede karakter, og forskellige problematikker for at
favne fagets
Indhold:
- Socialpsykologi
- Pædagogisk psykologi
- Neurologisk psykologi
- Personlighedspsykolgi
- Klinisk psykologi
- Organisations psykologi
Eksempler på temaer indenfor disse emner:
- Motivation
- Ondskab og moral
- Arbejdshukommelsen
- Narcissisme
- Følelser og agression
- Roller som sociale konstruktion
Undervisningens karakter:
- Gruppearbejde
- Fælles diskussion i klassen
- Praktiske øvelser
- “Forelæsning”, hvor der undervises af underviseren
Undervisningen undersøger forskellige perspektiver indenfor psykologien, hvis indflydelse og
eksemplificering tages op i klassen, hvor egne erfaringer diskuteres og reflekteres.
Afslutning og Evaluering:
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering, ligesom faget indgår i skolens generelle skriftlige
evaluering af det samlede skoleophold.
Fagets Almene Perspektiv:
Faget forsøger at skabe større forståelse for livet, både det individuelle liv og vores fælles liv.
Endvidere en balance mellem det individuelle og det fælles.
100 % UBAK
Faget er 100% Undervisning af Bred Almen Karakter, idet der i høj grad fokuseres på både
livsoplysning, folkeoplysning og samfundsmæssig dannelse.
64
INNER FIRE
Forståelse og indblik i vejrtrækning i relation til sundhed, styrke og glæde
Faget omhandler vejrtrækning og håndtering af stress. Ved at bruge vejrtrækningen kan vi tappe ind i
vores dybe fysiologiske lag som menneskedyr, og potentielt opnå en øget bevidsthed om os selv og hvad
vi er i stand til. Gennem vejrtrækningsøvelser og ekstreme temperatur udsving arbejder vi med at forstå
og derved bedre blive i stand til at kontrollere vores reptil hjerne (hjernestammen).
Indhold er bl.a​.:
Forståelse og indblik i menneskekroppen, hjernen og teknikker til at påvirke disse gennem vejrtrækning
og kulde/varme eksponering. Vi tager en videnskabelig tilgang til verjtrækningsøvelser og sætter disse i
relation til traditioner fra forskellige kulturer. Eks. Østlig meditation og vejrtrækning.
Metode​:
-
Praktisk research af egen og andres vejrtrækning
Oplevelse af vejrtræknings påvirkning af kroppen
Refleksion over konkrete kropslige og mentale oplevelser post øvelse
Diskussion af stresshåndtering og vejrtrækning, herunder vores forskellige hjerner
Test af evne til at håndtere forskellige stress situationer, såsom ekstrem kulde og mangel på ilt.
Afslutning og evaluering​:
-
Faget afsluttes med en mundtlig evaluering og perspektivering til elevernes fremtidige færden
som menneskedyr.
Fagets almene perspektiv​:
Faget perspektiverer til generelle strømninger og problemstillinger i samfundet vedrørende hvad det vil
sige at være menneske, smerte, fitnesskultur og generel sundhed.
Faget vurderes til at være 70% undervisning af bred almen karakter, idet det giver eleven mulighed for
udvide sin kropsforståelse samt mentale tilstand ud fra et bredere grundlag end tidligere. Samtidigt
perspektiveres fagets temaer bredt i forhold til samfund og kropskultur og sundhed.
65
66
De korte højskolekurser
Svømning for voksne
Kursusperiode:
07-08-2016 -13-08-2016
Svømmekurset ”Svømning for voksne” på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder
undervisning af færdighedsøvelser i svømmehal og på stranden, men også samvær med hovedsigte på
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
I Danmark vokser vi op i bevidstheden om det vand, der omgiver de danske øer. Det at være dansk er
traditionelt forbundet med historien om vikinger, fiskeri og barndomsminder fra stranden. Langt de fleste
danskere opfatter det som helt naturligt at kunne bevæge sig fysisk og psykisk i vandet i idræt og leg og i
høj grad i sociale sammenhænge. Hvis man derimod er usikker eller bange for at bade og svømme i en
svømmehal eller på stranden, er det ofte lig med tab af prestige og social kapital.
Undervisningen er 50 procent svømmeteknisk, arbejde med vejrtrækning, teori og kropsforståelse. Og 50
procent undervisning af almen dannende karakter, hvor der f.eks. er sangforedrag om højskolesangbogens
betydning og historie i Danmark, besøg på lokale kulturinstitutioner samt evaluerende samtaler og
debatter om dét at forstå sig selv som et menneske i kontakt med vandet og som dansker i et kulturbåret
Danmark i udvikling.
Sideløbende med kurset afholdes adskillige andre kurser på Gerlev Idrætshøjskole, bl.a. med folk fra
mere alternative bevægelsesformer, tidligere højskoleelever, osv.. Kurset tilrettelægges bl.a. også med
henblik på at få skolens kursister til at mødes om et fælles tredje, hvor de sammen kan opleve, dele, og
blive klogere på sig selv og hinandens passioner og udfordringer. Med andre ord, en form for
mini-højskole ophold. Dette gøres f.eks. ved fællesarrangementer med introduktion til gamle danske lege,
foredrag om kropsbevidsthed og kulturbestemte kønsroller, osv.
Svømmekurset ”Svømning for voksne” afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette giver lyst
og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give eleverne
almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder vi med en
forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet såvel
lokalt som globalt.
67
Se bilag 1, skema for ugen.
Skemaets indhold, timer og UBAK normering:
100% UBAK
● Velkomst og rundvisning – 1 time
● Morgensamlinger – (6*30min) 3 timer
● Introduktion til højskolesangbog – 1,5 time
● Saunagus med finske historier og traditioner – 1,5 time
● Introduktion til traditionelle lege i Gerlev Legepark – 1,5 time
● Undervisning i svømmehal og på Kobæk Strand – ca. 13 timer
I alt = 21,5 time (ca. 72% af undervisningen)
50% UBAK
● Cricketturnering, frisbeegolf, teambuilding, m.m. – 4 timer
● Afspænding og yoga – 2,5 time
● Teknik, videofilme og svømmeteknik – 2 timer
I alt = 8,5 time (ca. 28% af undervisningen)
Undervisning af fastansat lærer (Andreas og Lars):
● Velkomst og rundvisning – 1 time
● Morgensamling – 1 time
● Cricketturnering – 1,5 time
● Afspænding og yoga – 2,5 time
● Saunagus, intro til højskolesangbog – 3 timer
I alt = 9 timer (ca. 33% af undervisningen)
1. Velkomst og rundvisning
Her byder vi velkommen. Orienterer om Gerlevs historie og nutid.
2. Morgensamlinger
Her er indholdet typisk om idræt, bevægelse og beretninger om egne erfaringer, kropsbevidsthed og
betydningen af samme for et menneske i bevægelse.
3. Introduktion til højskolesangbog
Lars Studsgaard underviser i og med højskolesangbogen.
4. Saunagus med finske historier og traditioner
Lars Studsgaard præsenterer et stykke med finsk kultur.
5. Introduktion til traditionelle lege i Gerlev Legepark
En stor del af Gerlevs historie og indflydelse på idræt, kultur og bevægelse er vores forankring i leg.
Det er bl.a. noget af det der styrer vores arbejde og tilgang til højskolens dannende element. Her
præsenteres kursets deltagere for Gerlevs legende tilgang til livet og læring.
68
Svømning for begyndere
Kursusperiode:
8-02-2017 -12-02-2017
25-06-2017 - 01-07-2017
Svømmekurset ”Svømning for begyndere” på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der
tilbyder undervisning af svømmeteknikker og andre færdighedsøvelser i svømmehal og på
stranden, men også samvær med hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse.
I Danmark vokser vi op i bevidstheden om det vand, der omgiver de danske øer. Det at være dansk
er traditionelt forbundet med historien om vikinger, fiskeri og barndomsminder fra stranden. Langt
de fleste danskere opfatter det som helt naturligt at kunne bevæge sig fysisk og psykisk i vandet i
idræt og leg og i høj grad i sociale sammenhænge. Hvis man derimod er usikker eller bange for at
bade og svømme i en svømmehal eller på stranden, er det ofte lig med tab af prestige og social
kapital.
Undervisningen er 50 procent svømmeteknisk, arbejde med vejrtrækning, teori og kropsforståelse.
Og 50 procent undervisning af bred og almen karakter, hvor der f.eks. er sangforedrag om
højskolesangbogens betydning og historie i Danmark, besøg på lokale kulturinstitutioner samt
evaluerende samtaler og debatter om dét at forstå sig selv som et menneske i kontakt med vandet
og som dansker i et kulturbåret Danmark i udvikling.
Morgensamlinger:
Hver dag begynder med at alle kursister samles til morgensang. Det sker i den klassiske højskoleform,
som indeholder både sang fra Højskolesangbogen - og et input som giver stof til eftertanke.
Kursuslederne leder på skift morgensamlingerne, og kommer med et kort oplæg. Nogle af oplæggene
tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i samfundet. Andre oplæg knytter sig til sangene der
synges fra Højskolesangbogen, idet teksten gennemgåes og sættes i både et historisk og aktuelt
perspektiv.”
Svømmekurset ”Svømning for begyndere” afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
69
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
70
Aktivt Seniorliv
Kursusperioder:
31-08-2016 - 04-09-2016
22-02-2017 - 26-02-2017
19-04-2017 -23-04-2017
14-06-2017- 18-06-2017
07-08-2017- 12-08-2017
Aktiv seniorliv på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder undervisning
og samvær med hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse for aktive seniorer.
Det er et livsbekræftende kursus, som i særlig grad handler om ​livsoplysning​ i
forhold til at være senior. Eksempelvis faciliteter vi en undervisning, hvor kursisterne
fortæller og kommenterer hinandens livssituationer og –erfaringer. Eksempelvis
bliver der ofte talt om hvordan det er at miste en ægtefælde.
Kurset handler også om ​folkelig oplysning​ ved at vi blandet andet fortæller om,
hvordan man kan holde sig sund og rask i den tredje alder. Hvordan og på hvilken
måde man som senior kan dyrke idræt og bevægelse som en vigtig del af ens daglig
dag. Ikke kun for sundhedens skyld, men først og fremmest for livskvalitetens skyld.
Den ​demokratiske dannelse​ arbejder vi med når vi eksempelvis diskuterer
forskellige samfundsaktuelle emner - og hvordan seniorer kan være organiseret i
ældresagen og DGI.
De flest af vores aktivt seniorlivskurser kører parallelt med vores lange kurser. Derfor
er det mange uformelle møder mellem vores unge højskoleelever og vores
seniorkursister. Det interessant for begge parter at komme tættere på en anden
generation og derved lære hinanden bedre at kende gennem de fire dage. Vi har også
typiske en fælles og forrygende koraften med højskolesange på tværs af
generationer.
Undervisningen har mange forskellige former. ​Vi starter hver morgen med tilbud
om morgensvømning, morgensang og morgensamling. Formiddagen bruger vi på
bevægelse og træning med Finn Bygballe. En forrygende, sanselig og humoristisk
måde at begynde dagen på. Formiddagen byder også på en ny idrætsaktivitet på
programmet, f.eks. fald- og balancetræning, Alexanderteknik, Yoga eller CrossFit. Alt
sammen målrettet seniorer. Efter en dejlig frokost er
der boldspil, stavgang, idrætshistoriske lege, træning i varmtvandsbassin og gåtur til
Gerlev Kirke. Inden aftensmaden er der debatfag om krop, kunst og kultur. Om
aftenen hygger vi med caféarrangementer med fællessang/kor, foredrag eller
underholdning.
71
I undervisningen arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, hvilket
også er angivet i vores værdigrundlag. På den måde arbejde med med idrættens forskellige former for
dybere psykologiske lag eller eksistentielle rum – hvor vi kan lære os selv bedre at kende.
Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende undervisning af almen og bred karakter.
Herunder er en angivelse der skematisk viser hvordan timetal i forhold til de lovpligtige 16 timers
undervisning, de 50% UBAK.
Se bilag 1, skema for ugen
100% UBAK​ er markeret med pink
● Velkomst – 1 time
● Morgensamlinger – (6*30 min.) – 2 timer
● Bevægelse i teori og praksis (Bygballe) (mandag formiddag) – 5 timer
● Idrættens kvaliteter i teori og praksis – 5 timer
● Idræt, sang og bevægelse – efter middag – 3 timer
● Foredrag/Studiekreds – 2 time
I alt = 18 timer​ (76 % af undervisningen)
Undervisning hvor der er 50% UBAK er markeret med Gul
● Gåtur på Sorøakademi 1 time
● Sejlads på Skælskør fjord og storebælt – 3 timer
● Varmtvandsbasin 1 time
● Havevandring 1,5 time
I alt = 5,5 timer
Undervisning af fastansæt lærer (Martin​ - markeret med rød​) er følgende:
● Rundvisning og velkomst 0,5
● Velkomst - Foredrag og studiekreds 1 time
● Morgensamlinger – (6*30 min.) – 0,5 timer
● Foredrag/studiekreds om dannelse – 1time
● Kor – 0,2
● Sejllads – 0,5 timer
● Balancetræning - 1,25 time
● Crossfit – 1 time
● Festaften 0,2 time
● Farvel og tak 0,5
I alt = 6,65 timer (28 % af undervisningen)
72
0.
Velkomst
Her byder vi velkommen. Vi orienterer om Gerlevs historie og nutid, og skaber en ramme
omkring kurset.
1.
Morgensamlinger
Her er indholdet typisk om sammenhænge mellem idræt, kunst, kultur og filosofi.
2.
Formiddagen- bevægelse og træning med Finn Bygballe
Finn Bygballe underviser med musik således den fremkalder bevægelse. I lektionen er der
massere livsvisdom og små finurlige pauser, hvor der stoppes op, filosoferes og diskuteres.
3.
Idrættens kvaliteter i teori og praksis
Forskellige idrætsområder, hvor vi på forskellig vis arbejder med de idræts kvaliteter som indgår i
højskolens værdigrundlag: kamp, leg, dans og fordybelse.
4.
Studiekreds
Hvordan går det med dannelsen? Her er udgangspunktet Peter Kemps bog om
halvdannelse. Hvilke samfund det dannelsesmæssigt vi lever i….
5.
Sangaften
Jon Hollesen underviser i og med højskolesangbogen. Hver sang præsenteres….
6.
Sejlads og havevandring. Uformelle rum, men vigtigt rum i skemaet, hvor meget kan
forekomme. Blandt at vores kursister udveksler livssituationer – livsglæde.
73
”Fra vandskræk til vandglæde”
Kursusperiode:
08-10-2016 - 14-10-2016
07-04-2017 - 12-04-2017
Svømmekurset ”Fra Vandskræk til Vandglæde” på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der
tilbyder undervisning af færdighedsøvelser i svømmehal og på stranden, men også samvær med
hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
I Danmark vokser vi op i bevidstheden om det vand, der omgiver de danske øer. Det at være dansk er
traditionelt forbundet med historien om vikinger, fiskeri og barndomsminder fra stranden. Langt de fleste
danskere opfatter det som helt naturligt at kunne bevæge sig fysisk og psykisk i vandet i idræt og leg og i
høj grad i sociale sammenhænge. Hvis man derimod er usikker eller bange for at bade og svømme i en
svømmehal eller på stranden, er det ofte lig med tab af prestige og social kapital.
Undervisningen er 50 procent svømmeteknisk, arbejde med vejrtrækning, teori og kropsforståelse. Og 50
procent undervisning af almen dannende karakter, hvor der f.eks. er sangforedrag om
højskolesangbogens betydning og historie i Danmark, besøg på lokale kulturinstitutioner samt
evaluerende samtaler og debatter om dét at forstå sig selv som et menneske i kontakt med vandet og som
dansker i et kulturbåret Danmark i udvikling.
Samtidig med kurset får kursisterne en god mulighed for at se, hvad skolens højskoleelever får dagene til
at gå med, og der deltages blandt andet i morgensamlinger, middage og aftenarrangementer.
Svømmekurset ”Fra Vandskræk til Vandglæde” afspejler Gerlevs værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
74
Move Academy
Kursusperiode:
16-10-2016 - 22-10-2016
Kursusperiode:
Søndag d. 16. Oktober kl. 16 til
Lørdag d. 22. kl. 12
Overordnede mål for kurset
At se de forskellige kvaliteter der er i forskellige typer af bevægelse / to be able to discriminate between
areas of movement.
At kropsliggøre såvel som forstå forskellige bevægelsesrammer / to both embody and to understand
various movement settings
At udforske relationen imellem bevægelse og seperation / to explore the relationship between
movement and separation
Move Academy kurset på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der tilbyder undervisning
ogsamvær, hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til voksne med
interesse i bevægelseskultur og undervisning
Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende undervisning af bred og almen karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den enkelte
kan betyde for fællesskabet. Kursisterne oplever individuel fordybning i elementer vedrørende
deres egen bevægelse, ligesom de indgår i forskellige grupper af varierende størrelse.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer af fællesskaber, og at opleve sig
selv i forskellige sammenhænge.
Move Academy kurset på Gerlev afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan bruges til
at arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder vi også
med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten, men i høj grad også
udenfor idrætten.
75
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af almen dannende karakter
såvel som den perspektiveres i forhold til samfund og kultur.
I Move Academy ugen inviteres alle kursister ind i et særligt univers hvor vi sammen er intenst til
stede i bevægelse og refleksion.
Underviserne brænder for at lave denne helt særlige uge, og derfor er vi som gruppe et rigtig godt
eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer.
Herunder er forsøgt en beskrivelse af de forskellige undervisningstimer og en skematisk
fremstilling af timetal i forhold til de lovpligtige 21 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25%
undervisning af faste lærere.
Kurset består af 32,5 timers undervisning
((1,25*5)+(6*0,5)+(5*1,75)+(5*2,5)+(4*0,5))
Se bilag 1, skema for ugen
100% UBAK er markeret med ***
● Introducing Move Academy – 0,5 time
● Lecture: Movement triad - 2,5 timer
● Refleksion og debriefing 3*0,5 time
● Revisiting the movement triad 1,75 timer
● Lecture: Alignment... 1,75 timer
● Journaling 3*0,5
● Morgensamling - 6*0,5 = 3 timer
I alt = 12,5 timer
(38,5% af undervisningen)
25% UBAK er markeret med **
Bevægelsestræning (25% UBAK);
- Morgen Yoga: 5 x 1,25 timer = 6,25
- Class: 3 x 1,75 timer = 5,25
- Class: 4 x 2,5 timer = 10
Disse udgør timer. 21,5 timer
UBAK udgør (5,4 timer)
UBAK = 25% af samlet undervisning
76
Det vurderes at disse er minimum 25% UBAK, da undervisningen sigter imod at give kursisterne
bedre kropsforståelse, indsigt i egen og andres læringsstrategier, definering af egne begrænsninger
(mentale såvel som fysiske), at arbejde for sig selv og i relation til andre samt at opnå indsigt i
fundamentale menneskelige bevægelseskompetencer og deres egne begrænsninger og
frihedsgrader heri. Desuden sættes bevægelsespraksis i relation til vores hverdag, hvor vi konstant
veksler mellem bevægelsestriadens områder i vores daglige virke som borgere og individer i et
samfund.
Undervisningstimer I alt = 32,5 timer
UBAK i alt (17,9 timer / 55%)
Timer varetaget af fastansat lærer
● Introducing Move Academy 0,5 time
● Debriefing og Journaling - 1,5 timer
● Patterns of dance and disruption - 2,5
● Morgensamlinger - 3 timer
I alt = 7,5 timer
(23 % af undervisningen)
77
Beskrivelser af UBAK moduler:
1. Velkomst
Velkomst til Gerlev Idrætshøjskole indeholder præsentation af skolen og hvad højskolen står
for (værdigrundlag). Præsentation af underviserne og eleverne, herunder baggrund og
baggrund for at deltage på kurset.
Desuden rundvisning og fremvisning af skolen faciliteter, herunder historie udvalgt historie
om Gerlev Idrætshøjskole (Svømmehallen, Parkour Parken, Legeparken, House of
movement).
2. Foredrag
Philosophy of movement - Om indisk yoga filosofi og hvordan det releaterer sig til vores
aktuelle liv og tidsperiode
Movement Triad
Relationer i bevægelseskulturer, discipliner og praksis
Revisiting the Movement Triad
Et tilbageblik på modellen sat i relation til ugen
3. Bevægelse sammen
Healing: (afgrænsning, pulling
Fighting: (playing + dancing/Fun)
4. Bevægelse med miljøet
Taktilitet
Sansing af miljøet
Perspektiver på forholdet mellem kultur, bevægelse og natur
5. Bevægelse alene
At lytte
Alignment
Rehabilitering
6. Journaling (meditation og refleksion):
​Hvad kan din bevægelsespraksis?
Hvilke følelser har dagens praksis sat gang i
Hvilke kvaliteter
78
Hvad tager du med dig fra dagen praksis
Søndag
7 – 8.30
(House of
moveme
nt)
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Yoga:
”Joy of
moving”
w.
Yoga:
”Followin
g the
breath”
Morning
explorati
on
Yoga:
Yoga:
”Coming
home”
Yoga​:
“Arriving
and
departing
”
Jeppe
Skovgaard
Simon
Krohn
Simon
Krohn
Marcus
Grandjea
n
8.30 –
9.00
Breakfast
Breakfast
Breakfast
Breakfast
Breakfast
10 - 12
Lecture:
”Alignme
nt,
connectio
n&
non-comp
etition”
Simon
Krohn
Worksho
p:
”Alignme
nt of
spine,
shoulders
and
wrists”
Worksho
p:
Trusting
and
communic
ating
Workshop
:
Exploring
the
surroundi
ngs
Worksho
p​:
”Set the
breath
free”
Simon
Krohn
12.15
14.30 –
17.30
(inklusiv
15 min
pause)
Check in:
Welcoming/sch
oolhistory aso
Jeppe
Skovgaard
Marcus
Grandjea
n
Simon
Krohn
Simon
Krohn
Lunch
Lunch
Lunch
Lunch
Lunch
Worksho
p:
”Alignme
nt of feet,
legs and
hips”
Worksho
p ​Relating
to the
surroundi
ngs
Lecture:
Introducti
on to The
Movemen
t Triad
Worksho
p:
Patterns
of dance
&
disruption
Together:
Morten Vinther
Simon
Krohn
18.00
Dinner
Dinner
21 –
21.30
Introduction to
Move Academy
Gerlev
Legepark
Jeppe Skovgaard
& Morten
Vinther
Morten
Vinter
Marcus
Grandjea
n
Dinner
Jeppe
Skovgaard
Jeppe
Skovgaard
Morten
Vinther
Dinner
Dinner
Journaling
:
Moving
alone.
Journaling
:
Moving
together
Jeppe
Skovgaard
Jeppe
Skovgaard
Journaling
:
Moving in
surroundi
ngs
Jeppe
Skovgaard
Dinner
Jeppe
Skovgaard
Breakfast
Worksho
p​: “Your
movemen
t
compass”
:
Revisiting
The
Movemen
t Triad
Jeppe
Skovgaard
Lunch
79
& Morten
Vinther
& Morten
Vinther
& Morten
Vinther
80
Fotokursus
Kursusperiode:
10-05-2017 - 14-05-2017
FotoCamp på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der tilbyder undervisning og samvær med
hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse for unge og voksne.
Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende undervisning af bred og almen karakter og ugen
tilbyder en unik chance for at opleve mødet mellem generationerne og mødet mellem grupperinger
hvor forskellige særinteresser skal arbejde sammen mod et fælles mål.
Undervisningen foregår både som foredrag, som forelæsninger og også som workshopbaseret
undervisning. Kursisterne skal I meget af undervisningen forholde sig til forskellige medkursister
da en af styrkerne i kurset er at komme vidt omkring når det gælder at møde fotografer, modeller
og undervisere med forskellige tilgange og erfaringer til livet og til kunsten af fotografer. Dette er
med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer fællesskaber, og at opleve sig selv i
forskellige sammenhænge.
FotoCamp på Gerlev reflekteres også i Gerlevs værdigrundlag.
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne,
når dette giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter
på at give eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten,
arbejder vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og
samfundet såvel lokalt som globalt.
Med baggrund i vores værdigrundlag, arbejder vi også med en tilgang til at man også i fotografiens
univers kan arbejde med erfaringer der kan bruges til at arbejde med en større forståelse for det fælles
og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder vi også
med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. I idrætten men også i fotografens
verden kan man arbejde med kampen, dansen, legen og fordybelsen når det kommer til involveringen
og udøvelsen af personlige projekter såvel som gruppeprojekter. Når man arbejder med at fotografere
på denne baggrund, rummer den en stor grad af tilværelsesforståelse som trækker brede perspektiver
ind i fotografering.
De involverede undervisere brænder meget for at lave denne helt særlige uge, og derfor er vi som
gruppe et rigtig godt eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer. Dette
fællesskab inviteres alle kursister, elever og modeller ind i og der dannes et særligt univers hvor vi
sammen er intenst tilstede. At give kursisterne en oplevelse af at hvor meget mening det giver at
81
tage aktivt del i det fælles og at hvert individ kan ”føle sig velkommen i livet som sig selv” (citat
Søren Kierkegaard).
Jeg ved at alle disse ord ikke alene kan vise at vi lever op til højskoleloven, og at det kræver mere
konkrete beskrivelser af hvad der egentlig foregår i undervisningen.
Derfor vil jeg forsøge at beskrive de forskellige undervisningstimer og skematisk vise hvordan
timetal i forhold til de lovpligtige 16 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning af
faste lærere​.
Se bilag 1, skema for ugen
UBAK​
●
●
●
●
●
er markeret med pink
Velkomst – 1 time
Morgensamlinger – (6*30 min.) – 3 timer
Oplæg og praksis om idrættens kvaliteter (mandag formiddag) – 3 timer
Studiefag/foredrag (endnu ikke besluttet hvilke) – 3 timer
Sangaftener – 3 timer
I alt = 13 timer
(54 % af undervisningen)
Endvidere er der ikke beregnet UBAK på idrætsundervisningen, da det er forskelligt hvilke fag den
enkelte vælger og derfor forskelligt hvor stor en del der er UBAK.
Der er helt sikkert UBAK i langt det meste af idrætsundervisningen, men det medregnes ikke her.
Under​visning​ er markeret med pink og orange
●
●
●
●
●
●
●
Velkomst – 1 time
Morgensamlinger – (6*30 min.) – 3 timer
Oplæg og praksis om idrættens kvaliteter (mandag formiddag) – 3 timer
Studiefag/foredrag (endnu ikke besluttet hvilke) – 3 timer
Sangaftener – 3 timer
Familieidræt – 5 timer
Voksenidræt – 6 timer
I alt = 24 timer
Undervisning af fastansæt lærer (Julie) er følgende:
● Morgensamlinger – (6*30 min.) – 3 timer
● Oplæg og praksis om idrættens kvaliteter (mandag formiddag) – 3 timer
● Velkomst – 1 time
I alt = 7 timer
(29% af undervisningen)
Følgende beskrivelser skal udfærdiges:
82
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Velkomst
Morgensamlinger
Idrættens kvaliteter i teori og praksis
Studiefagene
Foredrag
Sangaftener
83
Akro Yoga
Kursusperiode:
24-05-2017 - 28-05-2017
AkroYoga på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der tilbyder undervisning og samvær i fysisk
form, gennem det talte ord og sågar gennem stilhed, med hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning
og demokratisk dannelse til voksne.Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende
undervisning af almen og bred karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad
den enkelte kan betyde for fællesskabet. Undervisningen er for alle uanset alder og
færdigheder.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer fællesskaber, og at
opleve sig selv i forskellige sammenhænge.
AkroYoga-kurset på Gerlev afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten
kan bruges til at arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier,
arbejder vi også med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i
idrætten, men i høj grad også udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af almen dannende
karakter.
84
I AkroYoga dagene inviteres alle kursister ind i et univers hvor vi sammen er intenst
tilstede.
Min underviser-duo og jeg brænder for at lave dette kursus, og derfor er vi som gruppe et
rigtig godt eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer.
Det synes vi er ekstremt vigtigt.
Jeppe Skovgaard har været tilknyttet Gerlev i flere år og i flere sammenhænge, og han har
erfaret hvad det er højskolen kan, når den fungerer som et godt eksempel på et fællesskab
med plads til den enkelte.
Vi brænder for at videregive disse kvaliteter til kursisterne. Og undervisere såvel som de
mere rutinerede udøvere blandt kursisterne indgår i et eksisterende AkroYoga community,
som bygger meget på de samme værdier som Gerlev. Det giver en mulighed for, at de
kursister, der har været på kort kursus, kan fortsætte med at dyrke og styrke fællesskabet.
Vi stræber efter at give kursisterne en oplevelse af, hvor meget mening det giver at tage
aktivt del i det fælles. At hvert individ kan føle sig velkommen i livet som sig selv.
Styrken og det berigende i at det i denne uge ikke handler om hvilket job man har eller
hvor man kommer fra. Her er der plads til at være, og til at udvikle sig indenfor nogle
trygge og gode rammer.
Her er undervisernes ord om AkroYoga som fælles projekt
http://www.b.dk/sundhed/nu-skal-yoga-dyrkes-med-og-paa-de-andre
Disse ord kan ikke alene vise at vi lever op til højskoleloven. Det kræver mere konkrete
beskrivelser af hvad der egentlig foregår i undervisningen.
Derfor vil jeg forsøge at beskrive de forskellige undervisningstimer og skematisk vise
hvordan timetal i forhold til de lovpligtige timers undervisning, de 50% UBAK og de
25% undervisning af faste lærere.
Se bilag 1, skema for ugen med korte fagbeskrivelser.
Velkomst – 1 time og 30 minutter (100%UBAK)
•​ M
​
orgensamling – 30 minutter (100%UBAK)
•​ Y
​ oga Praksis (4 morgener) – 4 timer (10%UBAK)
•​ F
​ oredrag – (2x 1time & 30 min) 3 timer (100%UBAK)
•​ A
​ croyoga (4x1time&30min plus 1times thai) 7 timer (30%UBAK)
85
•​ A
​ ftenarrangementer (2 x 1time&30min) - 3 timer (60%UBAK)
•​ D
​ anseklasse 1 time & 30min (20%UBAK)
•​ A
​ frunding & Evaluering 1 time & 30 min (100%UBAK)
I alt = 22 timer
UBAK = 6 timer & 30 min + 275 min (4 timer og 35 min) = 11 timer og 5 min
Undervisning af fastansæt lærer (Tine) er følgende:
•​ M
​
orgensamling – 30 min
•​ Y
​ ogaklasse - 1 time
•​ D
​ anseklasse 1 time & 30 min
•​ V
​ elkomst & Evaluering– 3 timer
I alt = 6 timer
(27% af undervisningen)
86
Beachvolley - Kort Kursus
Kursusperiode:
01-06-2017 - 05-06-2017
Beachvolley kurset på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der tilbyder undervisning og samvær,
med hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til både voksne med
interesse indenfor området holdsport generelt og boldspil specielt. .
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den enkelte
kan betyde for fællesskabet.
Kurset har som mål at:
● Give personlig dygtiggørelse i den tekniske, den taktiske og den spilforståelsesmæssigt del af
spillet.
● Give viden om spillets væsen, kultur og kvaliteter
● Give viden om trænerens/lederens/spillernes muligheder for at påvirke spillet og spillere
● Lægge til rette for at kunne udvikle dig personligt i mødet med holdkammerater og lærer
● Introducere til Højskolen, dens form og funktion som alternativ skoleform
Kursisterne på beachvolley oplever individuel fordybning i elementer vedrørende deres egen fysiske
sundhed, ligesom de indgår i forskellige grupper af varierende størrelse. Det er med til at give alle
kursister en oplevelse af forskellige typer af fællesskaber, og at opleve sig selv i forskellige
sammenhænge.
Beachvolley – kort kursus baserer sig på Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
● Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
● På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
● Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder vi
med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
● Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan bruges til at
arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen ud fra Claus Bøjes teorier, arbejder vi også
med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten, men i høj grad også
udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af almendannende karakter.
I de 4 dage Beachvolley introduceres kursister til et intenst og særligt univers hvor vi sammen er tilstede
og lærer af hinanden og giver hinanden medspil og modspil.
Underviserne brænder for at lave denne helt særlige uge, og derfor er vi som gruppe et rigtig godt
eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer.
Herunder er forsøgt en beskrivelse af de forskellige undervisningstimer og en skematisk fremstilling af
timetal i forhold til de lovpligtige 18 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning af
faste lærere.
Se bilag 1, skema for ugen
87
100% UBAK​ er markeret med blå
● Morgensamlinger – (4*30 min.) – 2 timer
● Højskolesangbogen: Et foredrag – 1 timer
● Gamle Idrætslege: Hvor kommer de fra og hvorfor skal vi beskæftige os med dem – 1,25 time
● Idrættens kvaliteter: Noget om Gerlevs Værdigrundlag – 1,5 timer
● Restitutionstraditioner fra andre kulturer (Finsk sauna+cold exposure) – 2 timer
I alt = 5,75 timer
(47% af undervisningen)
Fysisk træning (25% UBAK)
● Bevægelse i sand og boldkontrol
● Slagafvikling og serve
● Modtagning og forsvarsarbejde
● Makkerspil og banens dimensioner
● Angreb og hævning
● Turnering og turneringsformer
Disse udgør 18 timer.
UBAK udgør 4,5 timer
Det vurderes at disse er minimum 25% UBAK, da undervisningen sigter imod at give eleverne bedre
kropsforståelse, indsigt i egen og andres læringsstrategier, definering af egne begrænsninger (mentale
såvel som fysiske), at arbejde for sig selv og i relation til andre samt at opnå indsigt i de elementer der
definerer en holdidræt.
Undervisningstimer I alt = 27 timer
UBAK i alt (13,5 timer / 50%)
Undervisning af fastansæt lærer (Morten) er følgende:
● Morgensamlinger – (4*30 min.) 2 timer
● Eftermiddagstilbud – 3,75 timer
● Velkomst – 1 time
● Recovery – 2 timer
I alt = 17,58 timer
(55% af undervisningen)
88
CrossFit Pinse Kursus
Kursusperiode:
01-06-2017 - 05-06-2017
CrossFit Pinse kurset på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der tilbyder undervisning af samvær,
hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til både voksne med interesse i
fitness og sundhed.
Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende undervisning af bred og almen karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den enkelte
kan betyde for fællesskabet. Kursisterne oplever individuel fordybning i elementer vedrørende deres egen
fysiske sundhed, ligesom de indgår i forskellige grupper af varierende størrelse.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer af fællesskaber, og at opleve sig selv i
forskellige sammenhænge.
CrossFit Pinse kurset på Gerlev afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan bruges til at
arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder vi også
med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten, men i højs grad også
udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af almen dannende karakter.
I CrossFit Pinse ugen inviteres alle kursister ind i et særligt univers hvor vi sammen er intenst tilstede.
Underviserne brænder for at lave denne helt særlige uge, og derfor er vi som gruppe et rigtig godt
eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer.
.
Herunder er forsøgt en beskrivelse af de forskellige undervisningstimer og en skematisk fremstilling af
timetal i forhold til de lovpligtige 21 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning af
faste lærere.
Se bilag 1, skema for ugen
100% UBAK​ er markeret med pink
● Velkomst – 1,25 time
● Morgensamlinger – (4*25 min.) – 1,66 time
● At bevæge sig med et andet menneske - 1 time
● Studiefag om menneskehjernen – 7,5 timer
89
● Foredrag om bevægelseskultur – 1,5 time
● Restitutionstraditioner fra andre kulturer (Finsk sauna+cold exposure) - 2 timer
I alt = 14,9 timer
(47% af undervisningen)
Fysisk træning (25% UBAK); ​Kettlebell sport​, Vægtløftning​, Gymnastisk styrke træning ​og løbeteknik
Disse udgør 16,5 timer.
UBAK udgør (4,12 timer)
Det vurderes at disse er minimum 25% UBAK, da undervisningen sigter imod at give eleverne bedre
kropsforståelse, indsigt i egen og andres læringsstrategier, definering af egne begrænsninger (mentale
såvel som fysiske), at arbejde for sig selv og i relation til andre samt at opnå indsigt i de elementer der
udgør den hurtigst voksende sundheds-og fitness tendens indenfor de sidste 10-15 år.
Undervisningstimer I alt = 31,4 timer
UBAK i alt (19 timer / 60%)
Undervisning af fastansæt lærer (Morten) er følgende:
● Morgensamlinger – (2*25 min.) – 50 min (0,83 time)
● Studiefag om hjernen – 7,5 timer
● Fysisk træning – 6 tier
● Velkomst – 1,25 time
● Recovery – 2 timer
I alt = 17,58 timer
(55% af undervisningen)
Beskrivelser af UBAK moduler:
Velkomst
Velkomst til Gerlev Idrætshøjskole indeholder præsentation af skolen og hvad højskolen står for
(værdigrundlag). Præsentation af underviserne og eleverne, herunder baggrund og baggrund for at
deltage på kurset.
Desuden rundvisning og fremvisning af skolen faciliteter, herunder historie udvalgt historie om
Gerlev Idrætshøjskole (Svømmehallen, Parkour Parken, Legeparken, House of movement).
Morgensamlinger
Fredag: Ikke-medicinsk behandling af type-2 diabetes / kort fremlæggelse om nyligt færdiggjort
specialeprojekt på Idræt og Sundhed / SDU (Morten Vinther)
Lørdag: Stenalderkost i et videnskabeligt perspektiv – myter og fakta i relation til populær
litteratur og tv eksperter. (Morten Vinther)
90
Søndag: Norsk folkekær digter og sanger (Jo Kyrre)
Mandag: Lys, søvn, sukkercravings og livsstilssygdomme (Morten Vinther)
Studiefag om hjernen
Disse studiefag omhandler gennemgang og forklaring af udvalgte videnskabelige opdagelser
indenfor neurofysiologi indenfor især de sidste 10 år, samt deres praktiske anvendelse i relation til
forbedring af bevægelse, balance og synet – de tre grundsten for menneskelig præstation, atletisk
og som indgåelse på arbejdsmarkedet såvel som vores daglige gøremål. Grundlæggende arbejder vi
ud fra devisen om anvendelse af viden er magt.
Foredraget
Bevægelseskultur dengang og nu, handler om hvordan fitnesskulturen har udviklet sig gennem de
sidste 200 år, og om hvordan den kultur vi har nu er fraktioner af tidligere tiders praksis. Ligeledes
stilles og forsøges besvaret, spørgsmålet; hvor er vi på vej hen?
Recovery
Her udforsker og diskuterer vi forskellige traditionelle måder at forbedre restitution og sundhed
på. Helt konkret diskuterer vi den finske sauna, russiske Baniya, kulde eksponering, de romerske
bade og indianernes svedehytter. Vi sætter det ind i en fysiologisk kontekst og diskuterer belægget
for anvendelse af disse praksis til at forbedre sundhed og restitution.
Tværkulturel grill aften
For at mixe elever på tværs af idrætskulturer arrangeres en fælles grill aften hvor eleverne
opfordres til at dele og diskutere stereotypiske forestillinger om udøvere indenfor hinandens
discipliner. Dette gøres for at opnå en større indsigt i egen praksis gennem refleksion og kritisk
stillingtagen.
Move
En time hvor eleverne møder hinandens kroppe og lærer at bevæge sig i samspil med disse. Vi
skelner her mellem at fortælle en fælles historie eller diskutere og argumentere gennem bevægelse
med andre. Her inddrages inspiration fra dansens og kampens univers.
91
Sommer Gospel 1
Kursusperiode:
25-06-2017 - 01-07-2017
Kursets formål:
Sommergospel på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder undervisning og samvær, med
hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse
Undervisningen kendetegnes bla. ved at være overvejende undervisning af almen dannende karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den enkelte
kan betyde for fællesskabet.
En del af undervisningen foregår i mindre grupper, hvor det at samarbejde med andre er vitalt. En del af
undervisningen foregår i større grupper, hvor kursisterne får lov til at opleve, at hver enkelt er vigtig –
selvom man ”kun” er én blandt mange.
Gospelkor
I gospelkorene fokuserer vi på energi, glæde, fortolkning og indlevelse. Det frigør en dybtliggende glæde
og musikalitet som ikke kan "tvinges" frem ved at fokusere på vejrtrækning, klang og sangteknik.
Gospel er en inkluderende musikgenre! Gospel har ikke noget at gøre med hvem der synger bedst.
Gospel handler om udtryk, indlevelse, energi, glæde, smerte - med andre ord: gospel er SOUL musik.
Derfor giver det ikke mening at bedømme gospel udelukkende ud fra en musikalsk vinkel. Og derfor
opsætter vi heller ikke en række kriterier som man skal opfylde for at kunne være med. Man behøver
ikke have sunget i kor før, og man behøver ikke kunne læse noder for at være med.
Vi underviser ud fra den overbevisning at alle mennesker er musikalske! Vores mål er at forløse den
musikalitet - at give mennesker lov til at føle og opleve sangen og musikken med hele kroppen! ​
Korsang kan give en oplevelse af kollektiv samhørighed. Sangen er en koordinerende aktivitet, hvor alle
følger den samme puls. Korsang er samarbejde på højt plan, for alle i koret må underordne sig
fællesskabets bedste. I koret får den enkelte en stemme og kan samtidig være med til at skabe noget,
som går udover, hvad den enkelte formår. Helheden er større end summen af delene.
Korsang har en stærk indvirkning på følelsen af samhørighed og kan være med til at skabe en fælles
identitet og kultur.
Enhver sang har et indhold, en historie, en tid, som teksten og musikken refererer til. Arbejdet med
sange vil derfor altid have et indholdsmæssigt aspekt, der inddrager en historisk, samfundsmæssig,
æstetisk og kulturel kontekst.
Sangene har en musikhistorisk dimension, der åbner for en historisk bevidsthed. Sangene har et
samfundsmæssigt aspekt og kan indplaceres i en viden omkring deres funktion, tilblivelse og socialt,
kulturelle tilhørsforhold
Korsang udmærker sig som kulturfænomen ved at være en aktivitet,
hvor den aktive deltagelse er central. Gennem musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse er
korsang alment dannende og kundskabsgivende.
92
Skema beskrivelse og UBAK​:
Se bilag med skema, sammen med disse tal.
undervisning
2
Ubak
2
Af fastansat
2
Fælleskor
5
5
5
Modul 1
7,5
2,25
0
Modul 2
7,5
2,25
0
Højskoleaften
1,5
1,5
1,5
Onsdag eftermiddag
1,5
1,5
1,5
Gospel gudstjeneste
1
1
1
26 timer
15,5 timer
11 timer
Morgensamlinger
Morgensamlinger:
Hver dag begynder med at alle kursister samles til morgensang. Det sker i den klassiske højskoleform,
som indeholder både sang fra Højskolesangbogen - og et input som giver stof til eftertanke.
Kursuslederne leder på skift morgensamlingerne, og kommer med et kort oplæg. Nogle af oplæggene
tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i samfundet. Andre oplæg knytter sig til sangene der
synges fra Højskolesangbogen, idet teksten gennemgåes og sættes i både et historisk og aktuelt
perspektiv.”
Mandag (Julie): ​Med udgangspunkt i Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag og højskolernes
hovedsigte, vil jeg oplyse kursisterne om det særlige ved et højskoleophold på Gerlev idrætshøjskole.
Som indledning og afslutning vil vi synge. Den første sang vil være ”At kende sig selv”, som jeg vil
introducere og kæde sammen med resten af morgensamlingen. Til sidst skal kursisterne lære ”der er en
kraft i sindet”, som er Gerlev idrætshøjskoles sang.
Tirsdag (Hans Christian):​ ​Denne morgensamling præsenteres kursisterne for nogle af de tidligste
gospel sange: Negro Spirituals. Det bliver en blanding af historiske facts og eksempler på den musik
som blev skabt i mødet mellem den Afrikanske kultur og musikalitet, og den hvide mands religion og
melodier​.
Onsdag (Studs):​ ​Wurthering Heights, Brontës bog og Kate Bush’ sang. Et lille foredrag om en
spændende bog, en af verdensliteraturens helt store klassikere; og om hvordan den inspirerede Kate
Bush til at skrive sit verdensberømte hit af samme navn.
93
Torsdag (Julie): ​Morgensamlinger tager udgangspunkt i den del af Gerlev´s værdigrundlag der
omhandler idrættens kvaliteter. Idrættens kvaliteter er en teori, som er udviklet af Claus Bøje, som var
ansat på Gerlev´s idrætsforsk afdeling. Teorien tager blandt andet sit afsæt i dybdepsykologiske teorier.
Den beskriver hvad der er på spil i idrætten. Hvorfor vi drages af idræt og hvorfor det er så godt for os
mennesker at opleve de stærke følelser idrætten kan sætte på spil.
Det interessant ved teorien er at den også kan bruges i forhold til privatliv og arbejdsliv hvilket jeg vil
beskrive som en væsentlig del af morgensamlingen. Det at man igennem idrætten kan lære at håndtere
vanskelige følelser, er blandt andet en indgang til et samarbejde med sorg/håbets hold – som jeg glæder
mig meget til.
Fredag (Studs):​ ​Den Røde Baron: Officer, gentleman og flyver-es. Hvem var manden bag myten,
hvordan anskuede han livet, hvilke værdier havde han i sit korte liv?
Fælleskor:
Hver dag samles alle kursister til 1 times fælles korsang. På mange måder undervises der ud fra samme
principper som i de andre kor på SommerGospel. Målet med fælleskoret er at skabe fællesskab på tværs
af alder og interesse. Et vigtigt element i fælleskoret er, når vi fjerner alle stole og inddeler koret i lidt
mindre grupper. I grupperne skal kursisterne lytte til hinanden, og hjælpe hinanden gennem de svære
steder i sangene. I grupperne arbejdes der også med kropslig bevidsthed. Det sker gennem at arbejde
med koreografi og bevægelse til musikken. I samarbejde med hinanden skal hver gruppe arbejde sig
frem til et fælles visuelt udtryk
Højskoleaften:
Højskoleaftenen vil være en debat aften, hvor kursisterne sidder i mindre grupper af 5-6 ved runde
borde.
Jeg har mindre oplæg, som leder ud i et spørgsmål til grupperne, som skal diskutere oplæg og
spørgsmål i 5-10 min.
Undervejs skal kursisterne flytte borde, så de når at være i forskellige grupper i løbet af undervisningen.
Der vil være temaer af politisk karakter, som f.eks. flygtninge problematikken. Der vil også være tema om
fordomme, og tendensen til at putte mennesker i kasser – både i forhold til køn, etnicitet og status.
Besøg i gerlev kirke:
Den lokale præst, Lars Gerner, vil fortælle om Gerlev kirke´s historie og om de mange kalkmaleriers
historie.
Vi vil også synge salmer, som Lars vil introducere.
GospelGudstjeneste​:
På sommergospel præsenterer vi kursisterne for den historiske og kulturelle baggrund for
gospelmusikkens tilblivelse og udvikling. Her spiller det kirkelige aspekt en central rolle, og vi giver derfor
kursisterne mulighed for at opleve gospelmusikken på hjemmebane. Gospelmusikken spillede også en
rolle i borgerrettighedsbevægelsen i USA - i det hele taget er budskabet om frihed og menneskers
ligeværdighed grundtonen i vores gospelgudstjeneste.
Modul 1 og 2:
94
Undervisning i solosang
På SommerGospel er det muligt at udfordre ens personlige komfort zone, bla. ved at deltage i
undervisningen i solosang. Her udfordres kursisten til arbejde med sig selv og sin egen historie. Der
undervises i historiefortælling og formidling. Kursisterne spejler sig i hinanden, og sammen dykker de
ned i de historiske og menneskelige aspekter i både tekst og musik.
Undervisning i kor
Korene på SommerGospel tager udgangspunkt i den gruppe kursister som har tilmeldt sig forløbet. Der er
ikke et kunstnerisk / musikalsk mål som skal nås. Målet er, at flytte gruppen samlet – at tage dem med på
en rejse gennem musikken. Der synges 3- og 4-stemmigt hvor der bliver lagt vægt på det rytmiske udtryk.
Gospel er folkemusik – født under slaveriet i USA. Der trækkes historiske paralleller til
samfundsproblematikker i dagens Danmark, f.eks. hvordan det er at være fremmed i en ny og anderledes
kultur.
STOMP
I Europa – og måske i Danmark i særdeleshed – har vi fået adskilt krop og musik. For mange er musik
blevet en intellektuel øvelse. I STOMP bringer vi kropsligheden tilbage i musikken. Kursisterne
undervises i musikkens grundlæggende puls. På den puls bygges rytmiske mønstre og bevægelser. Der
spilles på trommer og spande. I STOMP er samarbejde og lydhørhed helt centrale for succes.
Sangteknik
Stemmen er en meget personlig ting for de fleste mennesker. At synge foran andre er meget sårbart, og
det kræver mod at åbne op for stemmens kraft og intensitet. I sangteknik arbejder vi med redskaber,
som hjælper kursisterne med at finde deres stemme. Finde ro i kroppen. Vi arbejder både individuelt og i
grupper. Der arbejdes med vejrtrækning, og fokus er på at bruge hele kroppen i sangen.
Bevægelse
E
​ r sang bevægelse? Ja, det kan det sagtens være. Meget bevægelse er i hvert fald sangbart ! Kom og
prøv - til alle mulige musikgenrer, hvordan bevægelse – naturlige og velkendte bevægelser, er med til at
skabe rum for et friere kropssprog. Ingen specielle forudsætninger er nødvendig! Blot nysgerrighed for
hvad kroppen kan... ​ ​
95
Sommer Gospel 2
Kursusperiode:
02-07-2017 - 08-07-2017
Kursets formål:
Sommergospel på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder undervisning og samvær, med
hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse
Undervisningen kendetegnes b.la. ved at være overvejende undervisning af bred og almen karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den enkelte
kan betyde for fællesskabet.
En del af undervisningen foregår i mindre grupper, hvor det at samarbejde med andre er vitalt. En del af
undervisningen foregår i større grupper, hvor kursisterne får lov til at opleve, at hver enkelt er vigtig –
selvom man ”kun” er én blandt mange.
Gospelkor
I gospelkorene fokuserer vi på energi, glæde, fortolkning og indlevelse. Det frigør en dybtliggende glæde
og musikalitet som ikke kan "tvinges" frem ved at fokusere på vejrtrækning, klang og sangteknik.
Gospel er en inkluderende musikgenre! Gospel har ikke noget at gøre med hvem der synger bedst.
Gospel handler om udtryk, indlevelse, energi, glæde, smerte - med andre ord: gospel er SOUL musik.
Derfor giver det ikke mening at bedømme gospel udelukkende ud fra en musikalsk vinkel. Og derfor
opsætter vi heller ikke en række kriterier som man skal opfylde for at kunne være med. Man behøver
ikke have sunget i kor før, og man behøver ikke kunne læse noder for at være med.
Vi underviser ud fra den overbevisning at alle mennesker er musikalske! Vores mål er at forløse den
musikalitet - at give mennesker lov til at føle og opleve sangen og musikken med hele kroppen! ​
Korsang kan give en oplevelse af kollektiv samhørighed. Sangen er en koordinerende aktivitet, hvor alle
følger den samme puls. Korsang er samarbejde på højt plan, for alle i koret må underordne sig
fællesskabets bedste. I koret får den enkelte en stemme og kan samtidig være med til at skabe noget,
som går udover, hvad den enkelte formår. Helheden er større end summen af delene.
Korsang har en stærk indvirkning på følelsen af samhørighed og kan være med til at skabe en fælles
identitet og kultur.
Enhver sang har et indhold, en historie, en tid, som teksten og musikken refererer til. Arbejdet med
sange vil derfor altid have et indholdsmæssigt aspekt, der inddrager en historisk, samfundsmæssig,
æstetisk og kulturel kontekst.
Sangene har en musikhistorisk dimension, der åbner for en historisk bevidsthed. Sangene har et
samfundsmæssigt aspekt og kan indplaceres i en viden omkring deres funktion, tilblivelse og socialt,
kulturelle tilhørsforhold
Korsang udmærker sig som kulturfænomen ved at være en aktivitet,
hvor den aktive deltagelse er central. Gennem musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse er
korsang alment dannende og kundskabsgivende.
96
Skema beskrivelse og UBAK​:
Se bilag med skema, sammen med disse tal.
undervisning
2
Ubak
2
Af fastansat
2
Fælleskor
5
5
5
Modul 1
7,5
2,25
0
Modul 2
7,5
2,25
0
Højskoleaften
1,5
1,5
1,5
Onsdag eftermiddag
1,5
1,5
1,5
Gospel gudstjeneste
1
1
1
26 timer
15,5 timer
11 timer
Morgensamlinger
Morgensamlinger:
Hver dag begynder med at alle kursister samles til morgensang. Det sker i den klassiske højskoleform,
som indeholder både sang fra Højskolesangbogen - og et input som giver stof til eftertanke.
Kursuslederne leder på skift morgensamlingerne, og kommer med et kort oplæg. Nogle af oplæggene
tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i samfundet. Andre oplæg knytter sig til sangene der
synges fra Højskolesangbogen, idet teksten gennemgåes og sættes i både et historisk og aktuelt
perspektiv.”
Mandag (Julie): ​Med udgangspunkt i Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag og højskolernes
hovedsigte, vil jeg oplyse kursisterne om det særlige ved et højskoleophold på Gerlev idrætshøjskole.
Som indledning og afslutning vil vi synge. Den første sang vil være ”At kende sig selv”, som jeg vil
introducere og kæde sammen med resten af morgensamlingen. Til sidst skal kursisterne lære ”der er en
kraft i sindet”, som er Gerlev idrætshøjskoles sang.
Tirsdag (Julie): ​Morgensamlinger tager udgangspunkt i den del af Gerlev´s værdigrundlag der
omhandler idrættens kvaliteter. Idrættens kvaliteter er en teori, som er udviklet af Claus Bøje, som var
ansat på Gerlev´s idrætsforsk afdeling. Teorien tager blandt andet sit afsæt i dybdepsykologiske teorier.
Den beskriver hvad der er på spil i idrætten. Hvorfor vi drages af idræt og hvorfor det er så godt for os
mennesker at opleve de stærke følelser idrætten kan sætte på spil.
Det interessant ved teorien er at den også kan bruges i forhold til privatliv og arbejdsliv hvilket jeg vil
beskrive som en væsentlig del af morgensamlingen. Det at man igennem idrætten kan lære at håndtere
vanskelige følelser, er blandt andet en indgang til et samarbejde med sorg/håbets hold – som jeg glæder
mig meget til.
97
Onsdag (Hans Christian):​ ​Denne morgensamling præsenteres kursisterne for nogle af de tidligste
gospel sange: Negro Spirituals. Det bliver en blanding af historiske facts og eksempler på den musik
som blev skabt i mødet mellem den Afrikanske kultur og musikalitet, og den hvide mands religion og
melodier​.
Torsdag (Julie):​ En morgensamling om ritualer og deres betydning. Med udgangspunkt i en opgave jeg
har skrevet om ritualer da jeg gik på seminariet og med et eksempel fra Gerlev´s særlige ritus uge, med
udgangspunkt i ritualet ”mødet” og hvad den uger betyder for lærere og elever.
Fredag (Hans Christian): ​I denne morgensamling præsenteres kursisterne for forskellig typer af rytmisk
musik. Vi hører eksempler på, hvordan gospel musikken har lagt fundamentet for blues, jazz, soul m.m.
Fælleskor:
Hver dag samles alle kursister til 1 times fælles korsang. På mange måder undervises der ud fra samme
principper som i de andre kor på SommerGospel. Målet med fælleskoret er at skabe fællesskab på tværs
af alder og interesse. Et vigtigt element i fælleskoret er, når vi fjerner alle stole og inddeler koret i lidt
mindre grupper. I grupperne skal kursisterne lytte til hinanden, og hjælpe hinanden gennem de svære
steder i sangene. I grupperne arbejdes der også med kropslig bevidsthed. Det sker gennem at arbejde med
koreografi og bevægelse til musikken. I samarbejde med hinanden skal hver gruppe arbejde sig frem til et
fælles visuelt udtryk
Højskoleaften:
Højskoleaftenen vil være en debat aften, hvor kursisterne sidder i mindre grupper af 5-6 ved runde
borde.
Jeg har mindre oplæg, som leder ud i et spørgsmål til grupperne, som skal diskutere oplæg og
spørgsmål i 5-10 min.
Undervejs skal kursisterne flytte borde, så de når at være i forskellige grupper i løbet af undervisningen.
Der vil være temaer af politisk karakter, som f.eks. flygtninge problematikken. Der vil også være tema om
fordomme, og tendensen til at putte mennesker i kasser – både i forhold til køn, etnicitet og status.
Besøg i gerlev kirke:
Den lokale præst, Lars Gerner, vil fortælle om Gerlev kirke´s historie og om de mange kalkmaleriers
historie.
Vi vil også synge salmer, som Lars vil introducere.
GospelGudstjeneste​:
På sommergospel præsenterer vi kursisterne for den historiske og kulturelle baggrund for
gospelmusikkens tilblivelse og udvikling. Her spiller det kirkelige aspekt en central rolle, og vi giver derfor
kursisterne mulighed for at opleve gospelmusikken på hjemmebane. Gospelmusikken spillede også en
rolle i borgerrettighedsbevægelsen i USA - i det hele taget er budskabet om frihed og menneskers
ligeværdighed grundtonen i vores gospelgudstjeneste.
Modul 1 og 2:
98
Undervisning i solosang
På SommerGospel er det muligt at udfordre ens personlige komfort zone, bla. ved at deltage i
undervisningen i solosang. Her udfordres kursisten til arbejde med sig selv og sin egen historie. Der
undervises i historiefortælling og formidling. Kursisterne spejler sig i hinanden, og sammen dykker de
ned i de historiske og menneskelige aspekter i både tekst og musik.
Undervisning i kor
Korene på SommerGospel tager udgangspunkt i den gruppe kursister som har tilmeldt sig forløbet. Der er
ikke et kunstnerisk / musikalsk mål som skal nås. Målet er, at flytte gruppen samlet – at tage dem med på
en rejse gennem musikken. Der synges 3- og 4-stemmigt hvor der bliver lagt vægt på det rytmiske udtryk.
Gospel er folkemusik – født under slaveriet i USA. Der trækkes historiske paralleller til
samfundsproblematikker i dagens Danmark, f.eks. hvordan det er at være fremmed i en ny og anderledes
kultur.
STOMP
I Europa – og måske i Danmark i særdeleshed – har vi fået adskilt krop og musik. For mange er musik
blevet en intellektuel øvelse. I STOMP bringer vi kropsligheden tilbage i musikken. Kursisterne
undervises i musikkens grundlæggende puls. På den puls bygges rytmiske mønstre og bevægelser. Der
spilles på trommer og spande. I STOMP er samarbejde og lydhørhed helt centrale for succes.
Sangteknik
Stemmen er en meget personlig ting for de fleste mennesker. At synge foran andre er meget sårbart, og
det kræver mod at åbne op for stemmens kraft og intensitet. I sangteknik arbejder vi med redskaber,
som hjælper kursisterne med at finde deres stemme. Finde ro i kroppen. Vi arbejder både individuelt og i
grupper. Der arbejdes med vejrtrækning, og fokus er på at bruge hele kroppen i sangen.
Dans
V
​ i skal danse og bevæge os til lækre rytmer, på en udfordrende og inspirerende måde. Vi skal lege
med bevægelser til musikken, og nyde flowet når vi sammen finde rytmen. Det handler om danse og
bevægelsesglæde i timerne, og i denne workshop arbejdes ikke med en bestemt koreografi som skal
vises for de andre. I hver time vil der også være en smagsprøve på yoga-bevægelser og øvelser, som er
rigtig gode i forhold til smidighed, styrke og balance.​ ​
Teatersport
Her er muligheden for at lege med improvisation. Det er sjovt, udfordrende og personligt udviklende. Vi
leger med teatersport-genren, som i særlig grad er blevet udfoldet i TV programmet "Så hatten passer",
hvor 5 spillere bliver udfordret i forskellige genrer og lege. Det handler om at improvisere, og at sige ja
og at opbygge relationer i øvelserne! Improvisation er en god øvelse i at slippe kontrollen og have tillid
til det der opstår mellem jer på scenen. Det er sjovt, og vi griner meget – men det er også alvorligt og
udfordrende. I et trygt miljø vil du have mulighed for at opleve nye sider af dig selv og de andre på
holdet. Vi vil se klip fra "Så hatten passer", som inspiration til de teatersports discipliner vi skal prøve - og
så kaster vi os ud i det. Det kræver ingen særlige forudsætninger, det vigtigste er lysten til at udfordre
dig selv.
Idræt
Kom og oplev idrættens mange kvaliteter på Gerlev Idrætshøjskole. Der er virkelig gode muligheder for
at prøve nye aktiviteter og blive udfordret på en sjov og anderledes måde. Med udgangspunkt i gruppen
sammensættes et sjovt, spændende og alsidigt program for ugen. Der vil være fokus på legen og
99
glæden i idræt, og idrætsoplevelserne vil blive perspektiveret i forhold til teorien om idrættens kvaliteter.
Modul 1
Kor:​ A capella Negro Spirituals, Colin Vassell
Kor:​ Gospelkor, Sofie Hermind og Mads Andersen
Solist:​ Krop og stemme, Sarah Moshage
Solist:​ ​Viderekomne, Sara Broberg
Gospel SDS:​ Sang, dans & spil, Nina Luna
Teatersport:​ Julie Hauge Andersson
Modul 2
Kor:​ Gospelkor, Sara Broberg og Stephen Nørrelykke
Kor:​ Gospelsalmer, Claes Wegener
Solist:​ Nervøsitet og grounding, Laura Kjærgaard
Solist:​ Begynder, Line Hougaard
Solist:​ Syng med hjertet, Mette Risager
Komplet sangteknik:​ Lene Nørrelykke
Dans:​ Gerlev Idrætshøjskole
Modul 3
Kor:​ Gospelkor, Solomon Facey og Stephen Nørrelykke
Solist:​ Begynder, Lene Nørrelykke
Solist:​ ​Viderekomne, Anders Butenko’
Solist:​ Impro, Sofie Hermind
Komplet sangteknik i praksis:​ Claes Wegener
Stomp:​ Mads Andersen
Idræt for alle:​ Gerlev Idrætshøjskole
100
Familiegospel
Kursusperiode:
09-07-2017 - 15-07-2017
Formål:
Familiegospel på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder undervisning og
samvær, med hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til både
børn og voksne.
Undervisningen kendetegnes bl.a. ved at være overvejende undervisning af bred og almen
karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den
enkelte kan betyde for fællesskabet. I noget af undervisning er kursisterne sammen med deres
familie og i en anden del af undervisning bliver kursisterne delt op i andre grupper.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer fællesskaber, og at opleve
sig selv i forskellige sammenhænge.
Familiegospel på Gerlev afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
”Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt. ”
At flytte sig som menneske – er at vide hvor man kommer fra, at have et fast ståsted, samt at
have set hvilke muligheder, der rører sig i horisonten – at vide hvor man gerne vil hen. Derfor er
et ophold på Gerlev Idrætshøjskole på en gang fagligt og alment, kvalificerende og
livsoplysende.
Vekselvirkningen mellem det almene og det faglige tager uløseligt udgangspunkt i det
personlige møde. Skolen er med andre ord et sted hvor mennesker mødes i et ligeværdigt
forhold, uanset etnisk baggrund, uddannelse eller handicap. Dette personlige møde er
grundlaget for den åbne pædagogik.
Det er vigtigt at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige baggrund og
individuelle behov for dygtiggørelse og færdighedstilegnelse, og i et dynamisk og nutidigt miljø
giver plads til en faglig fordybelse, der mange gange åbner for en samtale om mere
eksistentielle spørgsmål.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan
bruges til at arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
101
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder
vi også med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten,
men i høj grad også udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af bred almen karakter.
Dvs. At man igennem idrætslige erfaringer og refleksioner, kan blive klogere på sig selv, på
andre og på fællesskaber i livet generelt.
Gospelundervisning
I undervisningen i Gospelkor og gospel solisthold fokuserer vi på energi, glæde, fortolkning og
indlevelse. Det frigør en dybtliggende glæde og musikalitet som ikke kan "tvinges" frem ved at fokusere
på vejrtrækning, klang og sangteknik.
Gospel er en inkluderende musikgenre! Gospel har ikke noget at gøre med hvem der synger bedst.
Gospel handler om udtryk, indlevelse, energi, glæde, smerte - med andre ord: gospel er SOUL musik.
Derfor giver det ikke mening at bedømme gospel udelukkende ud fra en musikalsk vinkel. Og derfor
opsætter vi heller ikke en række kriterier som man skal opfylde for at kunne være med. Man behøver
ikke have sunget i kor før, og man behøver ikke kunne læse noder for at være med.
Vi underviser ud fra den overbevisning at alle mennesker er musikalske! Vores mål er at forløse den
musikalitet - at give mennesker lov til at føle og opleve sangen og musikken med hele kroppen!
Korsang kan give en oplevelse af kollektiv samhørighed. Sangen er en koordinerende aktivitet, hvor alle
følger den samme puls. Korsang er samarbejde på højt plan, for alle i koret må underordne sig
fællesskabets bedste. I koret får den enkelte en stemme og kan samtidig være med til at skabe noget,
som går udover, hvad den enkelte formår. Helheden er større end summen af delene.
Korsang har en stærk indvirkning på følelsen af samhørighed og kan være med til at skabe en fælles
identitet og kultur.
Enhver sang har et indhold, en historie, en tid, som teksten og musikken refererer til. Arbejdet med
sange vil derfor altid have et indholdsmæssigt aspekt, der inddrager en historisk, samfundsmæssig,
æstetisk og kulturel kontekst.
Sangene har en musikhistorisk dimension, der åbner for en historisk bevidsthed. Sangene har et
samfundsmæssigt aspekt og kan indplaceres i en viden omkring deres funktion, tilblivelse og socialt,
kulturelle tilhørsforhold
Korsang udmærker sig som kulturfænomen ved at være en aktivitet,
hvor den aktive deltagelse er central. Gennem musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse er
korsang alment dannende og kundskabsgivende.
Beskrivelse og UBAK:
I familiehøjskoleugen inviteres alle kursister, både børn og voksne ind i et særligt univers hvor vi
sammen er intenst tilstede.
Vi er et hold af højskolelærere, tidligere højskoleelever og gospel undervisere, der brænder for
at lave denne helt særlige uge, og derfor er vi som gruppe et rigtig godt eksempel og et billede
på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer.
Det synes jeg er ekstremt vigtigt.
102
Jeg har en stor gruppe af tidligere højskoleelever til at hjælpe med at lave familiehøjskoleugen,
og de har alle erfaret hvad det er højskolen kan, når den fungerer som et godt eksempel på et
fællesskab med plads til den enkelte.
Vi brænder alle for at videregive disse kvaliteter til både børn og voksne.
At give kursisterne en oplevelse af at hvor meget mening det giver at tage aktivt del i det fælles.
At hvert individ kan ”føle sig velkommen i livet som sig selv” (citat Søren Kierkegaard).
På en måde er det den fornemmelse jeg har hvert år når vi siger farvel til børn og voksne.
Styrken og det berigende i at det i denne uge ikke handler om hvilket job man har, hvor man
kommer fra eller hvor mange penge man har. Her er der plads til at være, og til at udvikle sig
indenfor nogle trygge og gode rammer.
Jeg ved at alle disse ord ikke alene kan vise at vi lever op til højskoleloven, og at det kræver
mere konkrete beskrivelser af hvad der egentlig foregår i undervisningen.
Derfor vil jeg forsøge at beskrive de forskellige undervisningstimer og skematisk vise hvordan
timetal i forhold til de lovpligtige 21 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning
af faste lærere.
Da dette kun er i forhold til de voksne, vil de aktiviteter som primært er henvendt til børnene ikke
blive beskrevet.
Se bilag 1, skema for ugen
100 %UBAK​ er markeret med pink
● Velkomst – 30 minutter
● Morgensamlinger – (6*30 min.) – 3 timer
● Højskole aften – 1 time og 15 min
● Gospel gudstjeneste – 1 time og 15 min
● Gospel jam for de voksne – 3 timer og 45 min
I alt = 9 timer​ og 45 min
30% UBAK​ er markeret med grøn
● Modul 1 – 9 timer og 30 min
● Modul 2 – 9 timer og 30 min
I alt = 19 timer, og dermed 5 timer og 45 min UBAK
UBAK i alt = 15 timer og 30 min​, og er ca. 53 % af undervisningen
Undervisning i alt = 28 timer og 45 min
Undervisning af fastansæt lærere er følgende:
● Velkomst og morgensamlinger – (7*30 min.) – 3 timer og 30 min
● Højskoleaften – 1 time og 15 min
● Gospel gudstjeneste – 1 time og 15 min
● Gospel jam – 3 timer og 45 min.
103
I alt = 9 timer og 45 min
(ca. 32% af undervisningen)
Introduktion til form og baggrund:
På familiegospel lever årets historie sig ind i flere situationer. Det er det som binder hele ugen
sammen. Fortællingen er en historier som baserer sig på et enkelt grundproblem, som er
kampen mellem det gode og det onde.
Vi forsøger at levere en historie som er både henvendt til børn og voksne, sådan at der ikke kun
når historien udspiller sig på scenen, men også til frokost i pause osv. Kan fortsætte en
diskussion om historien.
Lærer crewet aftaler en baggrundshistorie og en begyndelse på historien, men det er en
fortælling som til dels improviseres på scenen.
Replikker bliver ikke fastlagt, men der aftales en rød tråd i historien. Og der aftales fra dag til
dag, sådan at vi heller ikke ved hvordan det hele ender.
Vi inddrager kursisterne i at løse de godes udfordringer, og på vores udflugt om onsdagen vil
der i særlig grad hver brug for at vi som fælleskab alle hjælpes ad for at klare udfordringerne.
Bagrundshistorie
Der er den årlige høstfestival i Caribien, hvor alle glade mennesker er inviteret. Og nogle af de
gladeste mennesker er selvfølgelig kursisterne på familiegospel og Pippi og Zoro.
Den årlige festdag er en stor dag, og de sidste mange år har det været en fejring af en rigtig
god høst.
Det er også forventningen at det i år er ligeså godt.
Men – der har været et firma, Skurkesen og søn, som i grådighed har installeret en vandpumpe
der pumper vandet væk fra markerne og over i deres eget vandreservoir.
Ud over at vandpumpen stjæler vandet, så forurener den også – så der er fare for at vandet i
fremtiden ikke vil kunne drikkes.
Det vil være forfærdeligt for det caribiske folk og for hele klodens miljø.
Det er endnu ikke blevet opdaget, men det har betydet at afgrøderne ikke har fået vand nok –
og derfor er blevet meget mindre og meget dårligere end normalt.
Rent vand, og rigeligt af det har normalt været en naturlig ting for det caribiske folk. Med denne
nye situation forstår præsidenten og rådgiveren at vand er meget vigtig – og at vi skal passe på
miljøet, for at bevare muligheden for at få rent vand.
Præsidenten og Rådgiveren beder den lokale landmand om at hjælpe. Hans navn er H2Ove.
Han har brug for mere hjælp for at løse det problem, og får fat på Pippi og Zorro som kommer
og hjælper med at finde problemet og få fat i de onde – Skurkesen og søn.
Hvis ikke pippi, zorro, H2Ove og alle kursisterne finde de onde og vandpumpen, så er der kun
vand til på fredag morgen.
Søndag velkomst:
Først præsenterer vi hele holdet, og så lærer Hans Christian alle kursister ugens sang, som
handler om ugens tema.
Derefter går vi på med teaterstykket.
Morgensamlinger:
Denne historie udspiller sig så hen over morgensamlingerne i hele ugen, udfra den beskrivelse i
den foregående tekst.
104
Højskoleaften
Højskoleaftenen vil være en debat aften, hvor kursisterne sidder i mindre grupper af 5-6 ved runde
borde.
Jeg har mindre oplæg, som leder ud i et spørgsmål til grupperne, som skal diskutere oplæg og
spørgsmål i 5-10 min.
Undervejs skal kursisterne flytte borde, så de når at være i forskellige grupper i løbet af undervisningen.
Der vil være temaer af politisk karakter, som f.eks. flygtninge problematikken. Der vil også være tema om
fordomme, og tendensen til at putte mennesker i kasser – både i forhold til køn, etnicitet og status.
Gospelgudstjeneste
På sommergospel præsenterer vi kursisterne for den historiske og kulturelle baggrund for
gospelmusikkens tilblivelse og udvikling. Her spiller det kirkelige aspekt en central rolle, og vi giver derfor
kursisterne mulighed for at opleve gospelmusikken på hjemmebane. Gospelmusikken spillede også en
rolle i borgerrettighedsbevægelsen i USA - i det hele taget er budskabet om frihed og menneskers
ligeværdighed grundtonen i vores gospelgudstjeneste.
Gospeljam med de voksne
Hver aften samles alle voksnekursister til 1 times fælles Gospeljam. På mange måder undervises der ud
fra samme principper som i de andre kor på SommerGospel. Målet med gospeljam er at skabe fællesskab
på tværs af alder og interesse. Der vil være forskellige undervisere på, som hver især har et oplæg om en
særlig del af gospel musikken de vil præsentere.
Modulerne
Undervisning i kor
Korene på SommerGospel tager udgangspunkt i den gruppe kursister som har tilmeldt sig
forløbet. Der er ikke et kunstnerisk / musikalsk mål som skal nås. Målet er, at flytte gruppen
samlet – at tage dem med på en rejse gennem musikken. Der synges 3- og 4-stemmigt hvor
der bliver lagt vægt på det rytmiske udtryk. Gospel er folkemusik – født under slaveriet i USA.
Der trækkes historiske paralleller til samfundsproblematikker i dagens Danmark, f.eks. hvordan
det er at være fremmed i en ny og anderledes kultur.
Undervisning i solosang
På SommerGospel er det muligt at udfordre ens personlige komfort zone, bla. ved at deltage i
undervisningen i solosang. Her udfordres kursisten til arbejde med sig selv og sin egen historie.
Der undervises i historiefortælling og formidling. Kursisterne spejler sig i hinanden, og sammen
dykker de ned i de historiske og menneskelige aspekter i både tekst og musik.
STOMP
I Europa – og måske i Danmark i særdeleshed – har vi fået adskilt krop og musik. For mange er musik
blevet en intellektuel øvelse. I STOMP bringer vi kropsligheden tilbage i musikken. Kursisterne
undervises i musikkens grundlæggende puls. På den puls bygges rytmiske mønstre og bevægelser. Der
105
spilles på trommer og spande. I STOMP er samarbejde og lydhørhed helt centrale for succes.
Sangteknik
Stemmen er en meget personlig ting for de fleste mennesker. At synge foran andre er meget sårbart, og
det kræver mod at åbne op for stemmens kraft og intensitet. I sangteknik arbejder vi med redskaber,
som hjælper kursisterne med at finde deres stemme. Finde ro i kroppen. Vi arbejder både individuelt og i
grupper. Der arbejdes med vejrtrækning, og fokus er på at bruge hele kroppen i sangen.
Idræt
Kom og oplev idrættens mange kvaliteter på Gerlev Idrætshøjskole. Der er virkelig gode muligheder for
at prøve nye aktiviteter og blive udfordret på en sjov og anderledes måde. Med udgangspunkt i gruppen
sammensættes et sjovt, spændende og alsidigt program for ugen. Der vil være fokus på legen og
glæden i idræt, og idrætsoplevelserne vil blive perspektiveret i forhold til teorien om idrættens kvaliteter.
106
Gerlev International Parkour Gathering
Kursusperiode:
16-07-2017 - 22-07-2017
International Parkour Gathering (IG) på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder
undervisning og samvær i fysisk form og bevægelse, gennem det talte ord, gennem leg, musik og sang
med hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til voksne.
Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende undervisning af almen og bred karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den
enkelte kan betyde for fællesskabet. Undervisningen er for alle uanset alder og færdigheder.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer fællesskaber, og at opleve sig
selv i forskellige sammenhænge.
Kurset afspejler Gerlevs værdigrundlag som konkretiseres nedenfor.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder vi
med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet såvel
lokalt som globalt.
107
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan
bruges til at arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder vi
også med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten, men i høj
grad også udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af almen dannende
karakter.
IG er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor udøvere fra hele verden mødes for at træne
parkour, udveksle erfaringer og holdninger samt at opleve det fællesskab der er til stede i
samværet og mødet mellem mennesker. Dette møde kan finde sted til træningerne hvor deltagerne
er sammen i processen om at udfordre og udforske både mentale og fysiske grænser eller udenfor
de skemalagte timer, hvor der er rig mulighed for at tale sammen omkring emner af interesse.
Udover det sociale aspekt, så er ugen et samlingspunkt for ideer omkring bevægelse, parkour og
det større træningsmæssige samfundsperspektiv. De deltagende har på kurset mulighed for at
lade sig inspirere, men samtidig er IG også en uge, hvor underviserne og andre med stor
bevægelseserfaring, kan videregive deres tanker og ideer omkring disciplinen. På den måde
faciliterer IG en “smeltedigel” af inspiration på tværs af nationalitet, køn, alder etc.
Ugens Struktur:
Hver underviser er specifikt håndplukket til denne uge og er blevet bedt om at givevideregive deres
syn på disciplinen. Herunder både den fysiske og mere mentale og teoretiske side af bevægelse vi
beskæftiger os med. Vores disciplin er af en natur hvor undervisning til en stor gruppe kan medføre
at emnerne bliver udvandede og fraværende. Derfor er elev/underviserratio maksimum 1:12. det vil
sige, at vi har 10 undervisere i gang til hver klasse (markeret med grønt). For at alle deltagerne får
berøring og indsigt i hver enkelt undervisers kvaliteter, ideer er de første to dage et rotationssystem
108
hvor alle deltagere møder alle undervisere. Dette giver hver enkelt deltager chance for at opnå
størst mulig læring, indsigt og indlevelse samt dét at kunne perspektivere undervisningen til andre
relevante situationer og forhold. Det være sig socialt, samfundsmæssige og følelsesmæssigt.
Mandagens aftenarrangementer med leg og agroyoga giver deltagerne mulighed for at mødes i et
anden bevægelseskontekst samt på tværs af de to sideløbende kurser. Gerlev Legepark står for
legearrangementet og introducerer til legens mange kvaliteter og historiske perspektiv.
Onsdag er en mindre fysisk aktiv dag, hvor vi samles til fokus på og diskussion af relevante emner
Første oplæg omhandler evidensbaseret viden og andet oplæg vil sætte lys på firmaerne bag
sukker- og koffeinholdige drikkes indvirkning på parkourmiljøet og deres normalisering af det
ekstreme og konkurrence i en ikke-kompetitiv disciplin.
Et andet diskussionsforum onsdag er en quick-fire session, hvor fem oplægsholdere hver har fem
minutter til at præsentere et relevant emne som efterfølgende diskuteres i plenum. Et eksempel
herpå kan være retorikkens betydning på den selv-iscenesættelse der finder sted i
bevægelsesdisciplinen.
Torsdag aften er der et foredrag der omhandler kroppen i det arkitektoniske rum - en fotografs
betragtninger.
Torsdag og fredag har deltagerne mulighed for at vælge sig på forskellige temabaserede
workshops.
Fredag aften bliver deltagerne præsenteret for hvordan disciplinen kan bruges i performance
øjemed, da Gerlev Performance Team laver deres opvisning. Her vil lederne af holdet holde et
oplæg om hvordan en performance bygges op, og lave et historisk tilbageblik på hvordan fusionen
mellem dans og parkour har udviklet sig gennem de sidste 8 år.
Velkomst – 30 min (100%UBAK)
∞ Intro/icebraker-modul 1,5 time (50% UBAK)
109
∞ Morgensamling – 5x40 min (100%UBAK)
∞ Foredrag - 3 x 90 min (100% UBAK)
∞ Lyseblå, fællestimer 2x1 time (40% UBAK)
∞ Grøn, klasser 13x1,5 time (30% UBAK)
∞ Fredags-forberedelser, oplæg og show - 2 timer (80% UBAK)
∞ Afrunding & Evaluering 1 time (100%UBAK)
I alt = 2030 minutter = ca 34 timer
UBAK = 1070 minutter= ca 19 timer = ca 53 %
Undervisning af fastansæt lærer (Mikkel & Martin) er følgende:
∞ Intro/icebraker-modul - 90 min
∞ Morgensamling - 40 min
∞ Klasser 13x90 min
∞ Facilitering af foredrag og quick fire session. 3x90 min
∞ Evaluering– 60 min
I alt = 1630 min, dvs. ~80%
110
Funk & Rhythm
Kursusperiode:
16-07-2017 - 22-07-2017
Funk & Rhythm på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der tilbyder undervisning og samvær i
fysisk form og bevægelse, gennem det talte ord, gennem leg, musik og sang med hovedsigte på
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til voksne.
Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende undervisning af almen og bred karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den enkelte
kan betyde for fællesskabet. Undervisningen er for alle uanset alder og færdigheder.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer fællesskaber, og at opleve sig
selv i forskellige sammenhænge.
Funk & Rhythm kurset på Gerlev afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan bruges til
at arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder vi også
med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten, men i høj grad også
udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af almen dannende karakter.
I Funk & Rhythm dagene inviteres alle kursister ind i et univers hvor vi sammen er intenst tilstede.
Mine undervisere og jeg brænder for at lave dette kursus, og derfor er vi som gruppe et rigtig godt
eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer.
Det synes vi er ekstremt vigtigt.
Flere af lærerne har været tilknyttet Gerlev i flere år og i flere sammenhænge, og de har erfaret
hvad det er højskolen kan, når den fungerer som et godt eksempel på et fællesskab med plads til
den enkelte. De nye lærere der deltager opdager hurtigt at det her kursus ikke er som andre
dansekurser de har undervist på. Der er flere lag og dermed løftes fællesskabsfølelsen og samtalen
til et højere niveau.
Vi stræber efter at give kursisterne en oplevelse af, hvor meget mening det giver at tage aktivt del i
det fælles. At hvert individ kan føle sig velkommen i livet som sig selv. Styrken og det berigende i at
111
det i denne uge ikke handler om hvilket job man har eller hvor man kommer fra. Her er der plads til
at være, og til at udvikle sig indenfor nogle trygge og gode rammer.
Gang på gang evaluerer vores kursister ugen med topkarakterer. Og det er faktisk IKKE bare fordi
vi hyrer de bedste undervisere i landet, men fordi vi beder de undervisere levere mere og andet end
trin. Fordi vi skaber refleksion, TALER om kunsten, dansen, bevægelsen, følelsen osv. Fordi vi laver
processer som skaber sammenhold og dermed sætter udtrykket mere fri. Fordi underviserne er
omkring kursisterne i almindeligt samvær udenom undervisningen.
Disse ord kan ikke alene vise at vi lever op til højskoleloven. Det kræver mere konkrete
beskrivelser af hvad der egentlig foregår i undervisningen.
Derfor vil jeg forsøge at beskrive de forskellige undervisningstimer og skematisk vise hvordan
timetal i forhold til de lovpligtige ? timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning af
faste lærere.
Se bilag 1, skema for ugen med korte fagbeskrivelser.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Velkomst – 30 min (100%UBAK)
Intro-modul 2 timer (20% UBAK)
Morgensamling – 5x40 min (100%UBAK)
Foredrag - 5 x 90 min (100% UBAK)
Orange fællestimer 4x90 min (40% UBAK)
Mandagens gule lektioner 3x90 min (gn snit 30% UBAK)
Ons-Fre gule lektioner 6x90 min (gn snit 25 % UBAK)
Fredags-forberedelser, oplæg og show - 2 timer (80% UBAK)
Afrunding & Evaluering 1 time (100%UBAK)
I alt = 2150 minutter = ca 36 timer
UBAK = 1220 minutter= ca 20 timer = ca 56 %
Undervisning af fastansæt lærer (Tine) er følgende:
• Morgensamling – 40 min
• Velkomst & Introklasse 120 min
• Danseklasser 3x90 min
• Anete oplæg & Ephrat oplæg (dialog) 180 min
• Evaluering– 60 min
I alt = 670 min
(31% af undervisningen)
112
Familiehøjskole
Kursusperiode:
23-07-2017 - 29-07-2017
Formål
Familiehøjskolen på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder undervisning og
samvær, og med et hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til
både børn og voksne.
Undervisningen kendetegnes bla. ved at være overvejende undervisning af almen dannende
karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den
enkelte kan betyde for fællesskabet. I noget af undervisning er kursisterne sammen med deres
familie og i en anden del af undervisning bliver kursisterne delt op i andre grupper.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer fællesskaber, og at opleve
sig selv i forskellige sammenhænge.
Familiehøjskolen på Gerlev afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan
bruges til at arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder
vi også med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten,
men i høj grad også udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af bred almen karakter.
Dvs. At man igennem idrætslige erfaringer og refleksioner, kan blive klogere på sig selv, på
andre og på fælleskaber i livet generelt.
I familiehøjskoleugen inviteres alle kursister, både børn og voksne ind i et særligt univers hvor vi
sammen er intenst tilstede.
Jeg og mit hold af højskolelærere brænder for at lave denne helt særlige uge, og derfor er vi
som gruppe et rigtig godt eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab
fungerer.
Det synes jeg er ekstremt vigtigt.
113
Jeg har en stor gruppe af tidligere højskoleelever til at hjælpe med at lave familiehøjskoleugen,
og de har alle erfaret hvad det er højskolen kan, når den fungerer som et godt eksempel på et
fællesskab med plads til den enkelte.
Vi brænder alle for at videregive disse kvaliteter til både børn og voksne.
At give kursisterne en oplevelse af at hvor meget mening det giver at tage aktivt del i det fælles.
At hvert individ kan ”føle sig velkommen i livet som sig selv” (citat Søren Kierkegaard).
På en måde er det den fornemmelse jeg har hvert år når vi siger farvel til børn og voksne.
Styrken og det berigende i at det i denne uge ikke handler om hvilket job man har, hvor man
kommer fra eller hvor mange penge man har. Her er der plads til at være, og til at udvikle sig
indenfor nogle trygge og gode rammer.
Beskrivelse og UBAK
Jeg ved at alle disse ord ikke alene kan vise at vi lever op til højskoleloven, og at det kræver
mere konkrete beskrivelser af hvad der egentlig foregår i undervisningen.
Derfor vil jeg forsøge at beskrive de forskellige undervisningstimer og skematisk vise hvordan
timetal i forhold til de lovpligtige 21 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning
af faste lærere.
Da dette kun er i forhold til de voksne, vil de aktiviteter som primært er henvendt til børnene ikke
blive beskrevet.
Se bilag 1, skema for ugen
UBAK​ er markeret med pink
● Velkomst – 1 time
● Morgensamlinger – (6*30 min.) – 3 timer
● Oplæg og praksis om idrættens kvaliteter (mandag formiddag) – 3 timer
● Studiefag/foredrag (endnu ikke besluttet hvilke) – 3 timer
● Sangaftener – 3 timer
I alt = 13 timer
(54 % af undervisningen)
Endvidere er der ikke beregnet UBAK på idrætsundervisningen, da det er forskelligt hvilke fag
den enkelte vælger og derfor forskelligt hvor stor en del der er UBAK.
Der er helt sikkert UBAK i langt det meste af idrætsundervisningen, men det medregnes ikke
her.
Under​visning​ er markeret med pink og orange
●
●
●
●
●
●
●
Velkomst – 1 time
Morgensamlinger – (6*30 min.) – 3 timer
Oplæg og praksis om idrættens kvaliteter (mandag formiddag) – 3 timer
Studiefag/foredrag (endnu ikke besluttet hvilke) – 3 timer
Sangaftener – 3 timer
Familieidræt – 5 timer
Voksenidræt – 6 timer
I alt = 24 timer
114
Undervisning af fastansæt lærer (Julie) er følgende:
● Morgensamlinger – (6*30 min.) – 3 timer
● Oplæg og praksis om idrættens kvaliteter (mandag formiddag) – 3 timer
● Velkomst – 1 time
I alt = 7 timer
(29% af undervisningen)
Introduktion til form og baggrund:
På familiehøjskolen lever årets historie sig ind i flere situationer. Det er det som binder hele
ugen sammen. Fortællingen er en historier som baserer sig på et enkelt grundproblem, som er
kampen mellem det gode og det onde.
Vi forsøger at levere en historie som er både henvendt til børn og voksne, sådan at der ikke kun
når historien udspiller sig på scenen, men også til frokost i pause osv. Kan fortsætte en
diskussion om historien.
Lærer crewet aftaler en baggrundshistorie og en begyndelse på historien, men det er en
fortælling som til dels improviseres på scenen.
Replikker bliver ikke fastlagt, men der aftales en rød tråd i historien. Og der aftales fra dag til
dag, sådan at vi heller ikke ved hvordan det hele ender.
Vi inddrager kursisterne i at løse de godes udfordringer, og på vores udflugt om onsdagen vil
der i særlig grad hver brug for at vi som fælleskab alle hjælpes ad for at klare udfordringerne.
Baggrundshistorie:
Året er 2025 og endelig er der i Europa kommet en positiv stemning imellem landende. Der er
ikke længere grænsevagter og hadefulde kommentarer til flygtninge der vil bosætte sig i et nyt
land.
Europa er et stærkt fælleskab, med lande der er rummelige og som ser styrken i forskellighed.
Der er ikke længere så meget fokus på effektivisering og økonmoi, men endelig er det glæden
og livskvalitet for den enkelte borger der er det fælles mål.
Det er et stærk og fredeligt Europa, med glade, kreative og legesyge borgere.
Derfor er det ikke overraskende at der er 2 mennesker fra hver sin ende af Europa, som har
mødt hinanden – og som er blevet forelsket og nu skal giftes.
Europa har besluttet at dette bryllup skal markere et fredeligt og trygt europa med glade
borgere. Det er årtusindets bryllup. Ikke mellem prinser og prinsesser – men mellem 2
almindelige borgere i det nye europa.
Brylluppet skal fejres på Balkan, hvor de er eksperter i at holde bryllup.
Bruden skal fragtes med krydstog fra Gerlev, med en gruppe af udvalgte bryllupsgæster. Der er
Ca. 85 voksne og 95 børn, som er valgt fordi de er de mest rummelige mennesker i europa og
de skal sammen med Luke, Harry rejse sammen til Balkan hvor brylluppet skal stå.
Luke og Harry er med for at hjælpe med at bringe alle sikkert frem.
De er også best men, og har en ring med hver.
115
Til at styre selve bryllupsplanerne er hyret en bryllupsplanlægger – Kupé, som sammen med
togføreren Kupon skal sørge for at alt går efter planen.
Bruden er fra Danmark, og brudgommen er fra Makadonien på Balkan – hvor brylluppet skal
holdes.
Der er nogle som ikke er glade for denne udvikling. De onde vil så splid, og sørge for at europa
bliver ond, lige så ond som i 2016.
De onde: har rummet hvor ting forsvinder.
De onde har udgivet sig for musikkere for at komme med toget. De har kastet de rigtige ind i
rummet hvor alting forsvinder.
På denne måde prøver vi at bringe politiske og aktuelle problemstillinger i spil, og derfor vil ofte
være referencer og kommetarer som primært er henvendt til de voksne.
Søndag velkomst:
Først præsenterer vi hele holdet, og så lærer Kristian alle kursister ugens sang, som handler
om ugens tema.
Derefter går vi på med teaterstykket.
Her er et eksempel på de aftaler vi har lavet.
Søndag aften på scenen:
Scene 1. Bryllupsarrangereren (lettere excentrisk) der tjekker om alt er klar – er alle med.
Han er glad for at Luke og Harry – og alle de andre rummelige gæster er kommet ombord. Han
får en snak med Luke og Harry, som også glæder sig til turen og til at være sammen med alle
disse rummelige mennesker – og ikke mindst at være best men til brylluppet.
Scene 2. I sikkerhedsrummet, sidder de onde (Grimbergen og Ib) og snakker om hvordan de
må slette videoen fra overvågningskameraet. På videoen ser man de 2 onde smide de rigtige
musikkere ind i forsvindingsrummet.
Scene 3. Ser man bryllupsarrangøren, der tager imod de 2 musikkere – og han aner ikke uråd,
men synes det er godt at de nåede det.
Scene 4. Bryllupsarrangøren tilkalder togføreren, som annoncerer næste destination er Berlin.Men før afgang, skal vi lige varme op med nogle balkan rytme og sang lege. Og da vi skal side
ned i mange timer skal vi lige bevæge os
Lidt.
Bryllupsarrangøren annoncerer de berømte balkan sang og lege eksperter, som kommer og
henter alle mand (det er Kristian og Frederik, som er hovedansvarlige – med et par stykker
mere til at hjælpe. Måske er de sig selv, eller måske er de balkan agtige eller noget helt andet)
Morgensamlinger:
Denne historie udspiller sig så hen over morgensamlingerne i hele ugen.
Idrættens kvaliteter i teori og praksis
Formiddagen tager udgangspunkt i den del af Gerlev´s værdigrundlag der omhandler idrættens
kvaliteter. Idrættens kvaliteter er en teori, som er udviklet af Claus Bøje, som var ansat på Gerlev´s
116
idrætsforsk afdeling. Teorien tager blandt andet sit afsæt i dybdepsykologiske teorier. Den beskriver
hvad der er på spil i idrætten. Hvorfor vi drages af idræt og hvorfor det er så godt for os mennesker at
opleve de stærke følelser idrætten kan sætte på spil.
Det interessant ved teorien er at den også kan bruges i forhold til privatliv og arbejdsliv hvilket jeg vil
beskrive som en væsentlig del af morgensamlingen. Det at man igennem idrætten kan lære at håndtere
vanskelige følelser, er blandt andet en indgang til et samarbejde med sorg/håbets hold – som jeg glæder
mig meget til.
Ud fra teorien kastes kursisterne ud i forskellige dele af idrætten, for selv at undersøge og teorien kan
bruges i praksis.
Studiefagene
Improvisation og teatersport (Julie Hauge)
Her er muligheden for at afprøve dit improvisations og teater talent.
Det kræver ingen særlige forudsætninger eller erfaringer med teater og improvisation, det
vigtigste er lyst og mod til at arbejde med improvisation og teatersport.
Vi vil arbejde meget med improvisations øvelser, og komme lidt mere i dybden på karakterer og
troværdighed.
Det gælder om at sige ja, og lade improvisationen udvikle sig derfra.
Man kan drille, udfordre og blive udfordret – men man kan aldrig gå ud af rollen og sige nej.
Det kan blive sjovt, og bliver det højst sandsynligt – men du kommer også tæt på dig selv og de
andre, da der er nogle meget centrale elementer i teatersport og improvisation, som kræver at
turde arbejde med særlige sider i dig selv.
F.eks er det en forudsætning for gode oplevelser på scenen, at sige ”ja og”, dvs. at acceptere
der hvor vi er og det din makker i scenen siger eller gør. At slippe kontrollen og være åben
overfor der hvor vi måske er på vej hen.
Det kræver en høj grad af nærvær og evne til at lytte, både til det der bliver sagt og det der sker.
På den måde er improvisation og teatersport i høj grad med til at sætte fokus på væsentlige
menneskelige kvaliteter, som bringes i spil.
Vi tager dels udgangspunkt i øvelse indenfor improvisation og fra teatersport genren, som i
særlig grad er blevet udfoldet i ”så hatten passer”, hvor 5 spillere bliver udfordret i forskellige
genrer.
Det handler om at improvisere, lege med…. Måske skal du starte en scene, eller springe ind i
en scene – uden helt at vide hvilken retning det vil tage.
Vi vil bl.a. se klip fra ”så hatten passer”, som inspiration til de teatersports discipliner vi skal
prøve – og så kaster vi os ud i det…
Vi vil tage en og se en forestilling med en teatersportsgruppe.
Vi vil også arbejde med mere ”alvorlige” indgange til improvisation, hvor vi skal arbejde med
ærlighed og udgangspunkt i sig selv.
Musikalsk legestue (Kristian Maagaard)
117
Sang, dans og rytme bliver omdrejningspunktet for denne workshop.
I vil blive præsenteret for forskellige lege og sange. Blandt andet sanglege fra Afrika, Brasilien
og Mors. Legen vil gennem hele workshoppen være det centrale omdrejningspunkt for
musikken. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at kunne deltager, udover lysten til
musikalsk samvær.
Ca. 4 x 1,5 times praktisk modul til inspiration ”Musikalsk Legestue for voksne”.
Deltagerne får en musikalsk oplevelse samtidig med at de bliver udfordret kropsligt. Gennem
leg og bevægelse, vil deltagerne opleve en umiddelbar glæde ved at være med skabende i
et musikalsk forløb, hvor både stemme og krop bliver aktiveret med sange fra så forskellige
kulturer som Gana, Cuba, Brasilien, USA samt Danmark. Deltagerne vil gennem
workshoppen opnå indsigt og forståelse for de kulturelle forskelle og ligheder der er mellem
de forskellige landes musikalske kultur.
Kunst (Finn Bygballe)
" Hold øje med al det, du ikke ser!" Grønlandsk ordsprog!" Gennem samtale og diskussion
vil vi endevende det vanskeligt definerbare ord KUNST. Vi vil kigge på billeder-foto som maleri,
skulpturer og kunst i det halvoffentlige rum.
Kunsten i hverdagen. Hvornår er noget kunst og ikke! Har den store pengemæssige fokusering
på kunsten en større eller mindre betydning for hvad vi bryder os om?
Kroppens reaktion på kunst. Hvordan reagerer mange af os i "kunstens hellige haller"
-kropsligt?
Fine forudsætninger: et levet liv!
Frivillighed (Frederik Ullerup)
'Hvilken rolle spille frivillighed i samfundet idag? Det danske foreningsliv har en lang tradition
for frivillighed, hvor det at være med i en forening og opleve både at være en del af et
fællesskab og det at tage ansvar for et fællesskab er afhængigt af frivillige kræfter. Det er
blandt andet i foreningen at vi møder forskellighed og mangfoldighed, og i det ligger der et
stærkt almendannende aspekt. I disse år, hvor det organiserede idrætsliv i den grad er
udfordret af faldende medlemstal og andre mere uformelle organisationsformer, kombineret
med en stort behov for at inkludere og integrere mennesker af fra en anden kulturel baggrund,
er den traditionelle folkeoplysende foreningsidræt under pres, og må genopfinde sig selv.
Studiekredsen vil dreje sig om spørgsmålene:
- kan vi lade en så vigtig opgave blive overladt til frivillige ildsjæle?
- kan vi lade være?'
Kor
Ca. 1 times praktisk modul til inspiration for voksne
”Når ånden drages sammen, drages mennesker sammen” Citat N.F.S. Grundtvig. Vi skal
afprøve denne tese i virkeligheden, ved at synge forskellige sange, samt afprøve muligheden
for flerstemmighed. Sangene vil blive introduceret med anekdoter om forfattere og komponister
samt den historiske kontekst sangene er kommet til verden i. Hovedsigtet med kor, er at give
deltagerne glæden ved at synge sammen samt en oplevelse af at deres stemme kan mere end
de fleste selv tror.
118
Sangaftener
Hovedsigtet med sangaftner er at give deltagerne mulighed for at synge sammen og der
igennem få oplevelsen af hvordan fællessang kan virke fællesskabsfremmende. Udover at
synge allerede kendte sange skal vi også synge mere sjældne fællessange. Der vil også blive
mulighed for at komme med ønsker til sange ligesom der vil være mulighed for at spille med i
det lille orkester der gennem ugen forhåbentlig vil vokse sig større.
Fællessang for både børn og voksne.
Formålet med kor, er at give deltagerne muligheden for at opleve hvordan et fællesskab kan
blive styrket, på tværs af generationer, gennem sang. Vi skal synge en lang række sange som
både børn og voksne kender i forvejen, men vi skal også prøve kræfter med sange der enten vil
være nye for de voksne eller for børnene. Hovedsigtet er at alle skal opleve glæden ved at
synge sammen.
119
JUDO KURSUS
Kursusperiode:
30-07-2017 - 05-08-2017
Kursets formål:
Judokurset på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder undervisning og samvær, med
hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse
Undervisningen kendetegnes bla. ved at være overvejende undervisning af almen dannende karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve den danske højskoletradition, hvor fællesskabet omet emne
er i fokus, samtidig med at vi udforsker det fælles menneskelige og vores kultur.
På judokurset er fokus energi, glæde og indlevelse. Det arbejdes med teknikker og kamp, samtidig med
judoens filosofi formidles.
Der er mange fællestræk mellem judo og højskole. I starten af mit arbejdsliv på højskolen skrev jeg et
bidrage til antologien ​Idrættens enhed eller mangfoldighed. Antologien blev redigeret af Henning
Eichberg og Bo Vestergaard Madsen og udkom på Klim. Mit bidrag hed S
​ ensei Grundtvig.
Kurset henter sin inspiration fra Sensei Grundtvig. En sammensmeltning mellem den danske
højskoletradition og den japanske kampkunst. Idéen er at lade den japanske nonverbale og kropslige
tilgang mødes med Grundtvigs verbaliserende og diskuterende tilgang.
Hvad er de tekniske færdigheder værd, hvis de kun handler om en selv? Dannelsen er social i judo og
på dette kursus. Selvom judo er en konkurrence sport, så står denne uge ikke i den klassiske sports
tegn, med sejr, nederlag og medaljer. Man vil den anden noget. Der er fokus på kvaliteter og dyder som
omsorg, mildhed (judo betyder den milde vej), ærlighed og hårdt arbejde.
Kredsgang og de kampe man har i judo minder meget om hinanden. Det eksperimenteres kropslig, men
også verbal.
Den er 14 gang kurset kører og judofolket i danmark er blevet mere og mere glad for højskole som årene
er gået. Kurset er også gradvis blev mere og mere et traditionalt højskolekursus, men morgensamlinger,
studiekredse og foredrag.
Skema beskrivelse og UBAK​:
Jeg ved at alle disse ord ikke alene kan vise at vi lever op til højskoleloven, og at det kræver
mere konkrete beskrivelser af hvad der egentlig foregår i undervisningen.
Derfor vil jeg forsøge at beskrive de forskellige undervisningstimer og skematisk vise hvordan
timetal i forhold til de lovpligtige 21 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning
af faste lærere.
Da dette kun er i forhold til de voksne, vil de aktiviteter som primært er henvendt til børnene ikke
blive beskrevet.
120
·​
·​
·​
·​
UBAK​ er markeret med pink
Velkomst – 1 time
​Morgensamlinger – (4*30 min.) – 2 timer
​Studiekredse (mandag- torsdag)– 4 timer
​Foredrag+aftenarrangmenter – timer
​Aftenarrangementer mandag og tirsdag – 3 timer
Se bilag med skema, sammen med disse tal.
undervisning
Ubak
Af fastansat
Morgensamlinger
2
2
1
Judo
10
2
4
Judo
10
2
4
Studiekredse
4
4
1
Foredrag+Aftenakti
vitet
10
10
2
36 timer
20 timer
12 timer
Morgensamlinger:
Hver dag begynder med at alle kursister samles til morgensang. Det sker i den klassiske højskoleform,
som indeholder både sang fra Højskolesangbogen - og et input som giver stof til eftertanke. Vi er to
højskolelærer som står for morgensamlingen
Mandag (Martin): ​Med udgangspunkt i Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag og højskolernes
hovedsigte, vil jeg oplyse kursisterne om det særlige ved et højskoleophold på Gerlev idrætshøjskole.
Det bliver samtidig en intro til hele kurset, hvilke oplevelse der venter kursisterne
121
Tirsdag (Tommy Mortensen):​ ​Denne morgensamling omhandler forskellige trænerfilosofier – set i et
dannelsesperspektiv.
Onsdag (Martin):​ Judo – nye muligheder. Her gennemgår jeg pointerne fra min artikel
“Kampkunst I gymnasiet” fra Gymnasie idrætsundervisernes blad, GISP.
Artiklen handle om didaktik og valg af indhold af kampkunst i gymnasiet. Pointen er at
kampkunst er meget andret end konkurrence.
Torsdag (Karina): ​Her fortæller Dansk Judounion om hvordan det frivillige foreningsliv kan få endnu
mere medvinde. Hvordan vi som individer kan oplevelse fælleskab i de danske judoklubber.
Fredag (Tommy):​ Her fortæller tidligere højskolelærer Tommy Mortensen om hans personlige
rejse gennem livet har været. Hvordan idræt på forskelligvis kan give eksistentielle erkendelser.
Judoundervisningen – 20% UBAK
Judoundervisningen tilrettelægges og perspektiveres på en sådan måde, at den ikke kun sigter mod
færdighedsindlæring, men også må almendannelse.
Der gives plads til kropslige og æstetiske erfaringer, hvor der det at arbejde kropsligt tæt sammen med
andet menneske er essentielt. Det omhandler mange aspekter, bla., omsorg og medfølelse, det at kunne
lytte til hinanden uden at åbne munden. Det handler om at mærke sine egne følelser og andres. Der
lægges vægt på refleksion således at de kropslige erfaringer perspektiveres og italesættes i et
samfundsmæssigt, historiske og kulturelt perspektiv.
Det kan dreje sig om fairplay, antidoping, globalisering, kommunikation og judoens historiske udvikling.
Studiekredse - 100% UBAK
Indledes med et oplæg for alle deltagerne på ca. 30 min. Derefter er der fri diskussion i grupper og
plenum.
I studiekredsene forgår i foredragssalen.
Mandag (Martin):​ ”Hvad har judo at tilbyde uddannelsessystemet?” Her tager jeg udgangspunkt i Peter
Kemps bog ”Løgnen om dannelse – opgør med halvdannelsen”. Judo diskuteres i forhold til
skolereformen og konkurrencestatens (overdrevne) fokus på opmåling af kompetencer.
Tirsdag (Kenji):​ ”International exchange through judo activities”. Her fortæller vores japanske
judotræner om hans erfaringen med at rejse rundt i hele verden og underviser i judo. Et globalt
perspektiv på kultur og judo.
Onsdag (Stig Midtiby): ”Aldersrelateret træner”. ​Her fortæller Stig om hvordan judo skal tilpasses til
aldersgruppen, for at undgå skader og for tidlig dropout.
Torsdag (Naoya):​ her fortæller en japansk træner om regler i judo. Hvilke effekter de har og hvorfor de
er vigtige i forhold til fairplay og internationalisering af sport.
122
Højskoleaftner - 100% UBAK
Højskoleaftenen vil være kombineret oplæg og debat.
Søndag (Martin):​ Velkomst. Her præsenteret deltagerne for hinanden, samtidig med at de får en
introduktion til højskolen.
Mandag og tirsdag (Kenji og Naoya)​ vil vores to japanske trænere formidle teori om hvordan man
bedst underviser i judo. Didaktik og pædagogik i forhold til valg af judoteknik.
Onsdag​ aften (Joachim B. Olsen) afholdes foredraget ”mit livs som eliteidrætsudøver”. Vi kommer til
både til at høre om Joachim idrætslige erfaringer og hvordan det idrætspolitiske spil foregår i Danmark
og internationalt. Inden foredraget har han i time hvor han fortæller om hans favorit styrkeøvelser.
Fredag (Martin):​ Olympisk festmiddag. Fællesskab og leg for alle.
123
Brain Body Move kursus
Kursusperiode:
Søndag d. 7. August kl. 16 til
Lørdag d. 13. kl. 15
Brain Body Move kurset på Gerlev Idrætshøjskole ​er et højskolekursus der tilbyder undervisning af
samvær, hovedsigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til både voksne med
interesse i fitness og sundhed.
Undervisningen kendetegnes ved at være overvejende undervisning af bred og almen karakter.
Ugen tilbyder en unik chance for at opleve hvad det fælles betyder for den enkelte, og hvad den enkelte
kan betyde for fællesskabet. Kursisterne oplever individuel fordybning i elementer vedrørende deres egen
fysiske sundhed, ligesom de indgår i forskellige grupper af varierende størrelse.
Det er med til at give alle kursister en oplevelse af forskellige typer af fællesskaber, og at opleve sig selv i
forskellige sammenhænge.
Brain Body Move kurset på Gerlev afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette
giver lyst og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give
eleverne almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder
vi med en forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet
såvel lokalt som globalt.
Med vores idrætssyn, arbejder vi med idrætten, på en måde, hvor erfaringerne i idrætten kan bruges til at
arbejde med en større forståelse for det fælles og det personlige.
Når vi arbejder med kampen, legen, dansen og fordybelsen udfra Claus Bøjes teorier, arbejder vi også
med dybere psykologiske lag – som kan lære os noget om os selv. Både i idrætten, men i højs grad også
udenfor idrætten.
Når vi arbejder med idrætten på denne måde, rummer den en stor grad af almen dannende karakter.
I Brain Body Move ugen inviteres alle kursister ind i et særligt univers hvor vi sammen er intenst tilstede.
Underviserne brænder for at lave denne helt særlige uge, og derfor er vi som gruppe et rigtig godt
eksempel og et billede på hvordan et stærkt og godt fællesskab fungerer.
.
Herunder er forsøgt en beskrivelse af de forskellige undervisningstimer og en skematisk fremstilling af
timetal i forhold til de lovpligtige 21 timers undervisning, de 50% UBAK og de 25% undervisning af
faste lærere.
Se bilag 1, skema for ugen
100% UBAK​ er markeret med pink
● Velkomst – 1,25 time
124
●
●
●
●
●
Morgensamlinger – (6*25 min.) – 2,5 time
At bevæge sig alene, med et andet menneske og ift omgivelserne - 2 timer
Studiefag om menneskehjernen – 7,5 timer
Foredrag om bevægelseskultur – 1,5 time
Restitutionstraditioner fra andre kulturer (Finsk sauna+cold exposure) – 3 timer
I alt = 14,9 timer
(47% af undervisningen)
Bevægelses træning (25% UBAK); Low gate locomotion, træning med forskellige redskaber, bevægelse i
forskellige omgivelser, grundlæggende menneskelige bevægelseskompetencer.
Disse udgør 16,5 timer.
UBAK udgør (4,12 timer)
Det vurderes at disse er minimum 25% UBAK, da undervisningen sigter imod at give eleverne bedre
kropsforståelse, indsigt i egen og andres læringsstrategier, definering af egne begrænsninger (mentale
såvel som fysiske), at arbejde for sig selv og i relation til andre samt at opnå indsigt i fundamentale
menneskelige bevægelseskompetencer.
Undervisningstimer I alt = 31,4 timer
UBAK i alt (19 timer / 60%)
Undervisning af fastansætte lærere er følgende:
● Morgensamlinger – (6*25 min.) – 2,5 time
● Studiefag om hjernen – 7,5 timer
● Fysisk træning –16 timer
● Velkomst – 1,25 timer
● Recovery – 3 timer
I alt = 17,58 timer
(55% af undervisningen)
125
Beskrivelser af UBAK moduler:
8. Velkomst
Velkomst til Gerlev Idrætshøjskole indeholder præsentation af skolen og hvad højskolen står for
(værdigrundlag). Præsentation af underviserne og eleverne, herunder baggrund og baggrund for at
deltage på kurset.
Desuden rundvisning og fremvisning af skolen faciliteter, herunder historie udvalgt historie om
Gerlev Idrætshøjskole (Svømmehallen, Parkour Parken, Legeparken, House of movement).
9. Morgensamlinger
Mandag: Ikke-medicinsk behandling af type-2 diabetes / kort fremlæggelse om nyligt færdiggjort
specialeprojekt på Idræt og Sundhed / SDU (Morten Vinther)
Tirsdag:: Stenalderkost i et videnskabeligt perspektiv – myter og fakta i relation til populær
litteratur og tv eksperter. (Morten Vinther)
Onsdag: Squat, menneskets hvilepostion og det at gå naturligt på toilettet.
Torsdag: Lys, søvn, sukkercravings og livsstilssygdomme (Morten Vinther)
Fredag: Bevægelsestræning i storbyen (Benjamin Buus og Morten Vinther)
Lørdag: Naturligt løb – bare fødder eller anti-pronations løbesko (Morten Vinther)
10. Studiefag om hjernen
Disse studiefag omhandler gennemgang og forklaring af udvalgte videnskabelige opdagelser
indenfor neurofysiologi indenfor især de sidste 10 år, samt deres praktiske anvendelse i relation til
forbedring af bevægelse, balance og synet – de tre grundsten for menneskelig præstation, atletisk
og som indgåelse på arbejdsmarkedet såvel som vores daglige gøremål. Grundlæggende arbejder vi
ud fra devisen om anvendelse af viden er magt.
11. Foredraget
Bevægelseskultur dengang og nu, handler om hvordan fitnesskulturen har udviklet sig gennem de
sidste 200 år, og om hvordan den kultur vi har nu er fraktioner af tidligere tiders praksis. Ligeledes
stilles og forsøges besvaret, spørgsmålet; hvor er vi på vej hen?
12. Recovery
Her udforsker og diskuterer vi forskellige traditionelle måder at forbedre restitution og sundhed
på. Helt konkret diskuterer vi den finske sauna, russiske Baniya, kulde eksponering, de romerske
bade og indianernes svedehytter. Vi sætter det ind i en fysiologisk kontekst og diskuterer belægget
for anvendelse af disse praksis til at forbedre sundhed og restitution.
126
13. Tværkulturel grill aften
For at mixe elever på tværs af bevægelseskulturer arrangeres en fælles grill aften hvor eleverne
opfordres til at dele og diskutere stereotypiske forestillinger om udøvere indenfor hinandens
discipliner. Dette gøres for at opnå en større indsigt i egen praksis gennem refleksion og kritisk
stillingtagen.
14. Movement
Eleverne møder hinandens kroppe og lærer at bevæge sig i samspil med disse. Vi skelner her
mellem at fortælle en fælles historie eller diskutere og argumentere gennem bevægelse med andre.
Her inddrages inspiration fra dansens og kampens univers.
15. Gymnastiske grundfærdigheder og styrketræning
Lektion hvor vi arbejder med grundlæggende motorik, rumforståelse og kropsstyrke.
16. The Bamboo body
Der arbejdes med bevægelighed, range of motion, mobilitet, styrke og spændstighed.
127
Svømning for voksne
Kursusperiode:
06-08-2017 - 12-08-2017
Svømmekurset ”Svøm videre” på Gerlev Idrætshøjskole er et højskolekursus der tilbyder undervisning af
færdighedsøvelser i svømmehal og på stranden, men også samvær med hovedsigte på livsoplysning,
folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
I Danmark vokser vi op i bevidstheden om det vand, der omgiver de danske øer. Det at være dansk er
traditionelt forbundet med historien om vikinger, fiskeri og barndomsminder fra stranden. Langt de fleste
danskere opfatter det som helt naturligt at kunne bevæge sig fysisk og psykisk i vandet i idræt og leg og i
høj grad i sociale sammenhænge. Hvis man derimod er usikker eller bange for at bade og svømme i en
svømmehal eller på stranden, er det ofte lig med tab af prestige og social kapital.
Undervisningen er 50 procent svømmeteknisk, arbejde med vejrtrækning, teori og kropsforståelse. Og 50
procent undervisning af almen dannende karakter, hvor der f.eks. er sangforedrag om højskolesangbogens
betydning og historie i Danmark, besøg på lokale kulturinstitutioner samt evaluerende samtaler og
debatter om dét at forstå sig selv som et menneske i kontakt med vandet og som dansker i et kulturbåret
Danmark i udvikling.
Sideløbende med kurset afholdes adskillige andre kurser på Gerlev Idrætshøjskole, bl.a. med folk fra
mere alternative bevægelsesformer, tidligere højskoleelever, osv.. Kurset tilrettelægges bl.a. også med
henblik på at få skolens kursister til at mødes om et fælles tredje, hvor de sammen kan opleve, dele, og
blive klogere på sig selv og hinandens passioner og udfordringer. Med andre ord, en form for
mini-højskole ophold. Dette gøres f.eks. ved fællesarrangementer med introduktion til gamle danske lege,
foredrag om kropsbevidsthed og kulturbestemte kønsroller, osv.
Svømmekurset ”Svøm videre” afspejler Gerlevs værdigrundlag.
Gerlev Idrætshøjskoles værdigrundlag:
Det gode ophold på Gerlev Idrætshøjskole opstår i mødet mellem skolen og eleverne, når dette giver lyst
og vilje til medansvar og handling i fællesskabet.
På Gerlev Idrætshøjskole møder eleverne et alsidigt og fagligt læringsmiljø, der sigter på at give eleverne
almen og demokratisk dannelse.
Gennem mødet med kampen, legen, dansen og fordybelsen som kvaliteter i idrætten, arbejder vi med en
forståelse af tilværelsen, der rækker ud over idrættens rammer.
Gerlev Idrætshøjskole forholder sig aktivt og debatterende til idrætten, kulturen og samfundet såvel
lokalt som globalt.
Se bilag 1, skema for ugen.
Skemaets indhold, timer og UBAK normering:
100% UBAK
● Velkomst og rundvisning – 1 time
128
●
●
●
●
●
Morgensamlinger – (6*30min) 3 timer
Introduktion til højskolesangbog – 1,5 time
Saunagus med finske historier og traditioner – 1,5 time
Introduktion til traditionelle lege i Gerlev Legepark – 1,5 time
Undervisning i svømmehal og på Kobæk Strand – ca. 13 timer
I alt = 21,5 time (ca. 72% af undervisningen)
50% UBAK
● Cricketturnering, frisbeegolf, teambuilding, m.m. – 4 timer
● Afspænding og yoga – 2,5 time
● Teknik, videofilme og svømmeteknik – 2 timer
I alt = 8,5 time (ca. 28% af undervisningen)
Undervisning af fastansat lærer (Andreas og Lars):
● Velkomst og rundvisning – 1 time
● Morgensamling – 1 time
● Cricketturnering – 1,5 time
● Afspænding og yoga – 2,5 time
● Saunagus, intro til højskolesangbog – 3 timer
I alt = 9 timer (ca. 33% af undervisningen)
1. Velkomst og rundvisning
Her byder vi velkommen. Orienterer om Gerlev historie og nutid.
2. Morgensamlinger
Her er indholdet typisk om idræt, bevægelse og beretninger om egne erfaringer, kropsbevidsthed og
betydningen af samme for et menneske i bevægelse.
3. Introduktion til højskolesangbog
Lars Studsgaard underviser i og med højskolesangbogen.
4. Saunagus med finske historier og traditioner
Lars Studsgaard præsenterer et stykke med finsk kultur.
5. Introduktion til traditionelle lege i Gerlev Legepark
En stor del af Gerlevs historie og indflydelse på idræt, kultur og bevægelse er vores forankring i
leg. Det er bl.a. noget af det der styrer vores arbejde og tilgang til højskolens dannende element.
Her præsenteres kursets deltagere for Gerlevs legende tilgang til livet og læring.