Kursusprogram Formandstræf for bestyrelsesformænd 2017 Åbenhed – har vi råd til at lade være? Aarhus Efterskole Lørdag den 21. januar 2017 kl. 10 - 16 Formål Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd. Dagen er tænkt som faglig inspiration og læring og en lejlighed til at møde andre formænd, danne netværk og fortælle Efterskoleforeningen, hvordan den bedst hjælper bestyrelserne med råd og vejledning. Dagens overordnede tema er åbenhed i relation til foreningens mål om at være Hele Danmarks Efterskole og de retningslinjer Efterskoleforeningen har formuleret i vejledningen ”Etik og kontrakt”. Foreningen har i Etik og kontrakt formuleret en række generelle etiske retningslinjer for efterskolers virke. Bl.a. står der om ”Efterskolen som social ansvarlig virksomhed”: Eleverne og deres forældre/værger er efterskolens primære interessenter. Skolen er opmærksom på, om dens information til og dialog med forældrene er tilstrækkelig og konstruktiv. Efterskolen er opmærksom på om den reelt lever op til kravet om åbenhed i forhold til forskellige elevgrupper. Efterskolen er hele tiden i dialog med sine interessenter, om hvorvidt den er så rummelig og giver så meget plads til mangfoldighed, som den bør og skal. Oplægsholdere Forstander Jens Hvid fra Galtrup Efterskole og forstander Troels Aamand fra Bjergsnæs Efterskole. Fra Efterskoleforeningen: Bestyrelsesmedlem, enhedsformand og forstander for Ryslinge Høj- og Efterskole Torben Vind Rasmussen. Konsulenter fra juridisk-økonomisk enhed. Program Lørdag den 21. januar 2017 10.00 – 10.45 Rundvisning på Aarhus Efterskole (for dem, der ønsker at deltage) 10.30 – 11.00 Ankomst og kaffe 11.00 – 11.15 Velkomst v/Torben Vind Rasmussen, formand for foreningens juridisk-økonomiske enhed og forstander på Aarhus Efterskole Bent Ole Bærenholdt 11.15 – 12.30 Er skolerne så rummelige og giver så meget plads til mangfoldighed, som de bør og skal? Oplæg og debat med fokus på åbenhedskriteriet – at skolen skal være åben for alle – og hvordan man arbejder med socialt ansvar i den kontekst. Hvordan tænker man en klar faglig profil ind i lovens hovedsigte, og hvordan kan man pædagogisk tænke i øget rummelighed? v/Forstander Jens Hvid fra Galtrup Musik- og Idrætsefterskole og forstander Troels Aamand fra Bjergsnæs Efterskole (Idræts- og Gymnastikefterskole) Facilitator: Konsulent Ole Bjerring 12.30 – 13.15 Frokost 13.15 – 14.15 Etik og kontrakt Test din viden og drøft dilemmaspørgsmål om skolekontrakter, håndtering af afbrydelser, gebyrer og om forældrene som kunder. v/konsulenterne 14.15 – 14.30 Kaffepause 14.30 – 15.30 Nyt fra Efterskoleforeningen Den aktuelle politiske situation, Finanslov 2017, orientering om den nye indkøbsforening ”Skoleindkøb” og revision af efterskoleloven. v/Torben Vind Rasmussen og konsulenterne 15.30 – 16.00 Opsamling v/Torben Vind Rasmussen Praktiske oplysninger Kursussted Aarhus Efterskole Brunbakkevej 21 8270 Højbjerg Telefon: 86 27 17 77 Mail: [email protected] Tid Lørdag den 21. januar 2017 kl. 10 -16 Tilmelding Tilmelding foregår på Efterskoleforeningens kursuskalender www.efterskoleforeningen.dk/kalender senest 9. januar 2017. Deltagerpris 500 kr. Deltagerantal 50-70 Betaling Snarest efter tilmeldingsfristens udløb fremsendes opkrævning på deltagerbetaling, deltagerliste m.v.
© Copyright 2024