Bliv nybygger i Ebeltoft

Bliv nybygger i Ebeltoft
Grobund er en forening af mennesker der er i gang med at starte et offgrid
samfund ved Ebeltoft færgehavn.
Målet er et affaldsfrit, gældfrit og selvforsynende samfund. Hvor lokale arbejdspladser og primære erhverv
kan genopstå og blomstre. Understøttet af cirkulær økonomi, kunst og kulturelle aktiviteter. Vi ønsker at
styrke civilsamfundet og skabe rum for at mennesker kan leve et ”ordentligt” liv. Med mindre vægt på
materielle værdier og mere vægt på sociale og kulturelle værdier. Vi har et stærkt ønske om at udvikle det
fælles bedste ved at skabe nærhed og meningsfulde relationer til mennesker og naturen omkring os.
Vi er ikke et ”friland nr. 2” i Syddjurs kommune. Men vi bygger videre på erfaringerne fra Friland ved
Feldballe, erfaringerne fra Herta ved Herskind, Den selvforsynende Landsby på Sydfyn, og mange andre
gode forsøg i Danmark og andre lande, på at udvikle mere ansvarlige måder at leve på. Grobund er et
forsøg på udvikling af nye løsninger på en lang række af de problemstillinger, der er skabt af det nuværende
og tidligere samfund. Vi vil samarbejde med interesserede forskere og formidle erfaringer gennem
undervisnings aktiviteter og andre former for formidling.
Foreningen Grobund er registret hos SKAT med CVR-nummer/SE-nummer 38 03 47 66. Vi har
oprettet en drift konto hos Merkur bank med reg.nr. 8401 og konto nr. 0001276007 Hermed kan du melde
dig ind i foreningen ved indbetaling af kontingent, 200kr for 2017. Husk at skrive dit fulde navn på
indbetalingen til banken. Samtidig vil vi gerne at du sender en mail til [email protected] med Navn
adresse, mailadresse og telefon nr.
Vi har startet en Grobund, Ebeltoft facebook gruppe som vi håber, du straks vil melde dig ind i, så det vil
komme til at fungere som forum, hvor vi kan finde hinanden på kryds og tværs, og dele information om
kommende møder, aktiviteter fælleskørsel til møder m.m. Her kan du også se tidligere info mails, referater
vedtægter m.m. under vedhæftede filer på siden.
Steen Møller der også er idemand bag Grobund projektet, tilbyder i samarbejde med Brenderup højskole,
et kursus hvor du kan lærer at bygge dit eget Offgrid hus (English) Off Grid Huset | Brenderup Højskole Rejse - Musiklinje - Kunstlinje - International klasse Kurset starter 1januar.
Vi holder et weekend møde i Ebeltoft for interesserede og medlemmer. D.21- 22januar. Tilmelding på
Facebook eller til undertegnede på tlf. 60 86 22 02. eller mail: [email protected]. Her er du også
velkommen til at ringe hvis du har spørgsmål eller vil snakke om grobund.
M.v.h. Jens Randrup
Formand for foreningen grobund