nyhedsbrev - Oddenportalen

Byforskønnelse af Havnebyen
- et pilotprojekt på Sjællands
Vi har nu arbejdet med pilotprojektet i 1 1/2 år, og mange af jer har været
med til at udforme det omfattende idé-katalog, der ligger til grund for de endelige forskønnelsesprojekter, der kunne arbejdes videre med:





Velkommen til Sjællands Odde
Søheltepladsen
Styrkelse af Oddenportalen
Udstillingsplancher om Slaget ved Sjællands Odde
Omdannelse af børnehaven til et lokalt Aktivitetshus
Vi vil gerne i koordineringsgruppen give jer en status på arbejdet i de enkelte projekter:
“Velkommen til Sjællands Odde”
Opsætning af 2 ikoniske byportaler, hver bestående af 3 hvide sejl placeret
ved begge indfaldsveje til Havnebyen: Vejdirektoratet har givet tilladelse til
placering og opsætning. Nu er vi ved at få lavet præcise, tekniske tegninger,
mm, der skal ligge til grund for ansøgning om byggetilladelse hos Kommunen. Sejlmager, entreprenør, smed, elektriker er klar til at påbegynde opsætningen, når det formelle er i orden.
Initiativer til styrkelse af fællesskabet: 2 gange er Oddenvejen gennem
Havnebyen blevet opryddet og luget i sommer. “Forskønnelse i Praksis”,
som gerne skulle fortsætte længe efter, at pilot-projektet er afsluttet. Ligesom skolebørnene fremstillede ”BlomsterBomber” og “bombede” Havnebyen i maj måned. Ikke alt blev til blomster - men metoden kan forbedres og
forhåbenligt også fortsætte.
Info-skilte til byen og havnen: disse er blevet designet og er klar til fremstilling og opsætning. Dialog med myndighederne om vejskiltningen i og omkring Havnebyen er igang.
Opsætning af affaldsbeholdere til hundeefterladenskaber rundt om i Havnebyen: regler og muligheder er blevet undersøgt, der skal nu samles et lokalt hold af hundeelskere, der gerne vil hjælpe med opsætning af beholderne og løbende at tømme beholderne. Herudover skal klistermærker på eksisterende private affaldsspande hjælpe til med at holde fortovene rene.
Styrkelse af
Oddenportalen
Der arbejdes løbende med at få Oddenportalen til netop
at være vores fælles
portal til lokalsamfundet, i 2016 har
der været udsendt
4 trykte nyhedsbreve fra Oddenportalen.dk ogdette har
styrket trafikken på
sitet. I 2017 vil der
løbende ske et redesign af sitet og
opdatering af indholdet.
.Udstillingsplancher om
Slaget ved
Sjællands Odde
Der er fremstillet
plancher med tekst
og billedmateriale og de var en del af
udstillingen ved indvielsen af Auktionshallen i sensommeren. Der er planer
om en større udstilling om Søslaget på
sigt - gerne permanent på Havnen.
Side 1 af 2
Byforskønnelse af Havnebyen
- et pilotprojekt på Sjællands
Søheltepladsen
Der er blevet udarbejdet en omfattende plan for hjørnegrunden mellem Dahlerupsvej og Nordgårdsvej, som skal omdannes til en aktivitets- og samlingsplads: Søheltepladsen.
Her skal fodboldpool og -golf kunne spilles af alle aldre
på en smuk temabane fra søheltenes verden. Professionel fundraising er igangsat i et forsøg på at få de bevilgede Forskønnelsesmidler til at yngle. Projektet ligger derfor
i 3 udgaver: en udgave baseret udelukkende på frivillighed, en udgave baseret på mindre økonomisk projektstøtte samt frivillighed, og den ambitiøse udgave baseret på
fuld økonomisk støtte samt frivillighed - alt afhængigt af
resultatet af fundraisingen.
Der var “kick off”-arrangement på projektet i foråret, ligesom en sjælden kanon fra 1800-tallet foreløbig er erhvervet til formålet og borde/bænke sæt er også klar.
Omdannelse af børnehaven til et lokalt aktivitetshus
Dette projekt var det, der skabte mest opmærksomhed og samlede flest stemmer ved vores borgermøder. Men det er også det mest omfattende og komplicerede af alle initiativerne. Det er vanskeligt både økonomisk og juridisk for os lokale at skulle overtage driften af en kommunal bygning.
Der har i årets løb været flere møder mellem arbejdsgruppen og de kommunalt ansvarlige - men
først nu virker det som om, der endelig er ved at komme hul på forhandlingerne om en løsning. Der
er ønske fra begge parter om at det skal lykkes - og gode oplæg og idéer til at bruge bygningen i
fremtiden ligger klar. Men tidligst i foråret vil det tegne sig om projektet kan løftes. Vi håber det alle
meget.
Med ønsket om et lyst og fremgangsrigt nytår for Sjællands Odde
- mange hilsner fra koordineringsgruppen:
Povl Bech, Jørgen Revsbech, Per Jacobsen, Jette Rude & Mette Riis Schmidt
Husk at følge med på Oddenportalen.dk for nyheder fra projekterne eller kontakt os eller arbejdsgrupperne direkte, evt. via mail til Sjællands Odde Fællesråd:. [email protected]
Side 2af 2