Opret Facebookside Hvad er en Facebookside? En Facebookside er en side på Facebook, og er et redskab der bruges til at markedsføre sig selv eller sin virksomhed. Det er en offentlig profil, hvor alle der er på Facebook, kan vælge at følge med i det du skriver. Til forskel fra en almindelig profil, er du ikke venner med disse personer. Hvordan opretter man en Facebookside? For at oprette en Facebookside, skal man logge ind på sin almindelige Facebook konto og trykke på den lille pil i øverste, højre hjørne, så en menu vil blive synlig. Som det kan ses her, ligger der øverst allerede to facebooksider hos mig, og det er her, hvor din facebookside kan findes så snart den er oprettet. Tryk på ”Opret side”. Der vil nu vises en ny side, som gerne vil vide hvilken kategori din facebookside hører inde under. Der er stor forskel på om der er tale om en virksomhed, en bog eller en offentlig person. I dette tilfælde vælger vi kategorien nederst i ventsre hjørne: ”Kunstner, band eller offentlig person.” Efter at have trykket på den, vil der komme en ny menu op, hvor du skal vælge hvilken underkategori, som din Facebookside hører inde under. Vælg den kategori, som passer til dig. Kan du ikke finde den rigtige kategori, så kan du altid vælge ”Offentlig person.” Derefter skal du skrive dit navn. For dette eksempel har jeg valgt navnet ”Mie”, men man skriver normalt sit eget navn eller det kunstnernavn, som man er kendt under. Tryk ”Kom i gang” bagefter. Nu kommer man til en ny side, hvor man skal skrive lidt om hvad Facebooksiden handler om. Man kan som regel kun skrive 155 tegn (bogstaver, mellemrum mv.) Man kan ikke trykke på ”Gem oplysninger” uden at man har skrevet noget i den kasse. Hvis man vil vente med at skrive noget, så tryk i stedet ”Spring over”. Næste skridt er at overføre et profilbillede til FaceBooksiden. Dette kan også gøres senere, men i dette eksempel gør vi det med det samme, da vi allerede har et billede vi vil bruge. Tryk på ”Overfør fra computer” og vælg det billede, som du ønsker at bruge. Da vi har valgt at arbejde med kategorien Offentlig person, skal det helst være et billede af dig selv. De næste to skridt har jeg i dette eksempel valgt at trykke på ”Spring over”, da de handler om hvor du vil finde Facebooksiden, udover der hvor der blev vist i starten, og omkring hvis man vil markedsfører sig gennem betaling til Facebook, hvilket ikke er nødvendigt i dette tilfælde. Nu har du en Facebookside, og Facebook vil hjælpe dig igennem de næste par skridt ved en forklaring som ses ovenfor. Er det et stort profilbillede, og du ønsker at redigere det, så det ser bedre ud, så kør musen hen over det. Som vist på billedet vil en sort kasse med teksten ”Opdater profilbillede” dukke op. Tryk på den tekst. Der vil dukke en menu op, hvor du kan vælge forskellige ting. Jeg ønsker at readigere billedet, så jeg trykker på ”Rediger miniature”. Nu dukker denne kasse op. For at redigere billedet, skal du holde musen hen over billedet. Hold venstre museknap nede, og træk billede op eller ned for at justere det. Man kan også trække det til venstre eller højre. Tryk på ”Gem”, når du er tilfreds. Som du kan se, er billedet nu readigeret til det du ønsker. Det næste skridt være at sætte et coverbillede ind. Et coverbilled er et billede, som har til formål at fange folks opmærksomhed og give dem lyst til at besøge siden. For at sætte et coverbillede ind, trykker man på ”+ Tilføj et coverbillede” og derefter ”Overfør billede…” Vælg det billede som du ønsker og tryk ok. Håber denne lille manual er behjælpelig og held og lykke med din Facebookside. Hilsen Annemarie Burhøi
© Copyright 2024