1. No category

2017 Petrat´s On Tour de Ski–Serfaus.
Billeder af Serfaus lånt fra skiområdets “Homepage”
Sidste år var vi på skitur med Kasper og Per til Ischgl, som vi
plejer. Vi havde en dejlig skitur og boede, som vi har gjort næsten 20 gange, på Apart Salner, hvor det efterhånden er næsten
familiært, at være. De har ombygget huset, så lejlighederne er
blevet mere moderne, men til gengæld også væsentligt dyrere,
og da vi ikke bruger lejligheden til andet end at spise og sove,
så synes jeg efterhånden, det er for dyrt for en pensionist.  Da
vi var på vores forårstur med campingvognen kaldet ”Petrat´s
on Tour - Italien”, var vi på hjemvejen på en campingplads, som
ligger i dalen nedenfor Serfaus, Fiss, Ladis skiområdet, og vi tog
op for at se lidt på området. Vi blev faktisk enige om, at vi to
gamle skulle på vinterferie i området, og da vi kom hjem, bestilte jeg brochuremateriale fra skiområdet. Da Marilena og Kasper
havde talt om, at de gerne ville være sammen med os, bestilte
jeg også et sæt til dem, og vi aftalte, at de ville gennemgå materialet og finde et godt sted, hvor vi kunne bo. Kasper snakkede med Per, og de blev enige om at han og Fie, sprang over da
de havde andre planer. Jeanne spurgte også til turen, og vi blev
enige om, at det nok var bedre for Luka, hvis vi en gang indenfor de næste par år, tog en tur i hytte i Norge. Det glæder jeg
mig faktisk til, skal blive virkelighed, hvor vi alle kan hygge os
sammen foran pejsen i en hytte. Da sommeren var gået på
hæld, tog Karin og jeg på vores eftersommertur, også kaldet
”Petrat´s on Tour de France”, og da vi kom hjem, havde Marilena og Kasper fundet et par steder, hvor vi sammen bestemte os
for at bo på ”Apartments Pamela” i Serfaus. Vi fik bestilt, og
betalt depositum, så nu var det med at få trænet og komme i
form til skiferien. Lige nu her midt i november, er der sne i Danmark og frost grader. På WEB kameraerne i Serfaus, Fiss, Ladis
Kørsel på skituren
kan jeg se, at der er pænt med sne, så det skal nok blive godt.
Allerede i juli måned startede forberedelserne til skituren, eller
man kan vel også sige at det var afslutningen på sidste skiferie,
for vejret var godt da vi havde besøg af Marilena og Kasper, så
vi kunne stå ude i haven og få skiene slebet og få lagt voks på,
så de kunne ligge trygt og godt oppe under loftet i bryggerset
sommeren og efteråret over. Vi havde besøg af hele familien til
julefrokost med hele ”svineriet” imellem jul og nytår, og
dagen efter fandt Kasper og
jeg skiene frem, fik lagt plastic
Voks lægges på (alt for meget)
på gulvet i entreen og sat bukke op. Så blev skiene hentet i bryggerset, og voksen blev slebet
og i løbet af et par timers hård arbejde, var de klar til skituren,
og kan nu hænge i fred til de skal pakket dagen inden vi kører.
Vi var enige om at vi havde lært af arbejdet med voksning af
Der slibes og slibes
skiene. Vi havde lagt alt for meget voks på i sommer, og skulle
”knokle” for at få skiene klar til år. Alt andet udstyr til turen er ved at være klar, så nu ser vi frem
til at vi skal af sted om 3 uger. Vi glæder os til at hygge os med Marilena og Kasper, og til at prøve et nyt skiområde, som er i samme størrelse som Ischgl.
Side 1 af 9
Så må vi se om vi næste år, eller året efter, kan tage af sted alle sammen, Luka, Jeanne, Marilena, Kasper, Fie, Per, Karin. Nok på hyttetur så Luka kan få lært at stå på ski.
Her weekenden før vi skal af sted, har vi haft alle børn hjemme, så vi sammen kunne fejre Pers
fødselsdag. Vi havde en hyggelig weekend, det eneste minus var at jeg havde tabt en tandkrone,
men heldigvis fik jeg en tid hos tandlægen til tirsdag kl. 12.00, så jeg kan spise almindeligt på
turen. Tandlægebesøget gik som det skulle, Kronen kom på plads, men da jeg gik ned ad trappen fra tandlægen kunne jeg se, at Karin havde SMS’et til mig, at jeg ikke skulle køre fra Sønderborg før jeg havde talt med hende, så hun blev ringet op. Hun kunne give mig en trist besked:
Hun var væltet på sin cykel på en isglat vej, og var nu på vej ud til sygehuset, for at få røntgenfotograferet sin arm som hun havde slået. Vi håbede det bedste, men det viste sig at hun havde
2 brud i skulderen, så hun fik en slynge på, og da sygeplejersken på skadeklinikken syntes det så
alvorligt ud, blev hun sendt op til en skulderkirurg, som mente, at det vidst ikke var nok med
slyngen, men at hun nok skulle opereres. Karin fik en tid til mandag hvor de ville se på det igen.
Hvad skulle vi nu gøre, skulle vi aflyse skiferien for alle eller hvad? Karin sagde, at vi SKULLE tage af sted, så sådan blev det. Jeanne ville så flytte her hjem, mens vi er af sted, og tage med på
sygehuset og meget mere! Det er godt nok lidt svært for os der tager af sted, men som Karin
siger, så kan vi jo ikke gøre noget, som Jeanne ikke kan hjælpe med. Naboer og venner har også
tilbudt sig med hjælp, så jeg fortsætter med forberedelser til turen, og får pakket kuffert og gjort
bilen klar. Tja, og så skal Kasper lige en tur forbi tandlægen fredag morgen. Torsdag fik jeg sat
tagbagagestængerne på bilen og fik skikassen sat på. Bilen blev vasket inden, så nu er den klar
til fredag hvor al vores ”tingeltangel” skal pakkes.
Fredag, den 20. januar og lørdag, den 21. januar 2017:
Kasper var som sagt ved tandlæge tidligt om formiddagen, og da han var færdig, skulle de køre
forbi ”Byens Bager” i Sønderborg, for at tage rugbrød med hjem, samt noget til vores morgenmad. Karin og jeg fik først morgenmad, da de kom ved 10.30 tiden, og det var valnøddebrød, vi
fik til morgenmaden. Og så havde de taget kager med til eftermiddagskaffen, rigtig lækkert. I
løbet af eftermiddagen fik vi pakket alle tingene ud i bilen. Under gulvet i bagagerummet, blev
gemt lidt forskelligt til at fugte ganen med, og et par køkkenruller til at tørre op med, hvis det
blev for meget. Alle kufferter, støvletasker og bæreposer med sko og andre nødvendige ting blev
lagt i bagagerummet, sammen med jakker, toilettasker, hjelme og meget andet. På gulvet inde i
bilen satte vi taskerne med IT-udstyr, fotoapparater, et tæppe og en køletaske med fornødenheder, så vi ikke skulle sulte om natten. Det sidste vi pakkede ud i bilen var ski og skistave. Vi havde et lille problem med at nå op, så jeg fandt noget at det tæppe, vi bruger, når vi maler vægge
og lofter, så jeg kunne bruge det til at stå på, når Kasper rakte skiene og stavene op til mig, så
jeg kunne lægge dem i skikassen og sikre dem mod at glide rundt i skikassen. Det skulle senere
vise sig, at det var en rigtig god ide, at vi havde et stykke maletæppe med. Vi havde nydt kagerne til eftermiddagskaffen, men til aften kunne vi rigtig nyde de hjemmelavede burgere, inden vi
satte os ind for at se lørdagens X-Factor på DR1 i familiens skød. Efter udsendelsen var slut, var
det tid at bryde op, men det var svært for os alle at sige farvel til Karin, som stod alene hjemme,
og det var vel hende, der havde det værst. Hun kunne ikke komme med, da hun havde brækket
skulderen og havde ondt. Hun skulle på sygehuset på mandag, og måske opereres i skulderen.
Og så var jeg bare rejst af sted og havde lade hende klare problemerne selv. Heldigvis vil Jeanne
tage med hende, og mange af vores ”rigtige” venner vil hjælpe hende i weekenden. Jeg har været i syv sind, lige siden Karin brækkede skulderen. Burde jeg ikke blive hjemme, men Karins
fornuft vandt, hvis jeg må sige sådan. Hun er fantastisk til at se
tingene i et klart lys, og at se hvad der giver mest mening for
hele familien, og sådan blev det. Klokken 20.45 kunne vi vinke
til Karin, som vinkede fra vinduet med den raske arm. Vi havde
taget alt med hjemme fra, så vi skulle ikke handle ved grænsen, men fortsatte mod syd. Første stop var ved Hildesheimer
Börde for at tanke, bilen og vi andre. Efter at have lettet os, gik
det videre i det klare frostvejr. Vi holdt flere pauser undervejs,
for klare hjernen og skifte chauffør, som kunne køre videre.
Allerede da vi kørte forbi Hamborg, klagede Kasper over, at der
var ”pissekoldt”, hvor han sad. Jeg havde det fint varmt og
kunne ikke forstå det, for det med varmen var jo lige blevet
ordnet efter vores sidste tur på vintercamping. Da vi skiftede på
Hildesheimer Börde, så Kasper kørte, så var det pludselig mig,
der havde iskold luft omkring benene. Marilena klagede også
over, at kulde trak over til hende, så hun flyttede over i den
anden side, og nød varmen under tæppet resten af vejen. Og så
Kasper fryser
er det at maletæppet kommer på banen. Jeg fik nemlig fat i
Side 2 af 9
stykket, og fik det klemt op under instrumentbrættet, hvor det føltes mest koldt, men ak, det var
sgu ikke nok, så jeg måtte have 2 jakker hen over benene. Da det ikke virkede med at stoppe
maletæppet i de huller / kanter, hvor det føltes som det trak, blev vi enige om, at tage et stop på
næste rasteplads, for at se, hvorfor vi ikke kunne stoppe ”hullet”. Da vi holdt, kunne vi konstatere, at det var samme problem, som mekanikeren havde lavet efter, vi var kommet hjem fra vintercamping. Den tager jeg med værkføreren, når vi kommer hjem igen, men han får en ”iskold
mail” fra mig, mens vi er i Serfaus. Det var nemlig – 13 °C og senere blev det ned til – 17 °C.
Spjældet som de havde sat på tidligere, kun vi se lå løst i vognbunden, så det blev smidt i handskerummet, og så blev maletæppet klumpet sammen og proppet ind i ”hullet”, hvor den kolde
luft kom fra. Det hjalp sgu. I starten havde jeg stadig forfrosne tæer og ben og måtte varme dem
under jakkerne. Efter et par timer var der kommet varme i de gamle ben og jakkerne kunne lægges væk. Nu havde vi en dejlig varme i bilen, men da vi kørte gennem de lange tunneller, kunne
vi mærke at filtrene i indsugningen til kabinevarmen ikke virkede, vi blev helt tørre i halsen. Efter
at være kørt gennem den godt 10 km lange Arlbergtunnel, var vi glade for at få noget morgenmad, og en kop kaffe til at skylle alt det støv af. Der var faktisk for lidt kaffe! Vi havde skiftet
chauffør flere gange, og nu var det min tur til at køre de sidste 70 km. Klokken godt 11 holdt vi
ved bommen, for at få lov til køre ind i Serfaus, og kl. 11.15
drejede vi op foran huset, som vi skulle bo i: Apartments Pamela. Her blev vi modtaget af værtinden, som var meget flink, og
uopfordret fortalte, at vi kunne klæde om i skikælderen, da der
jo var Kaiserwetter, og at vi måtte ud at stå på ski. Kort efter
kom hun og sagde, at lejligheden var klar, og at vi lige så godt
kunne flytte ind inden skiløbet. Efter vi havde båret tingene ind,
fik vi klædt om til skitøj, og tog ski og stave i skikassen, hvorefter vi gik på markvejen lidt ovenfor huset, og kunne køre ned ad
Vel ankommet til Serfaus
den med retning mod liften og få købt liftkort. Det var stejlt og
smalt, men det gik nemt. Vi måtte dog lige gå et par hundrede meter, for at komme hen og få
købt liftkort. På med udstyret igen og ind i den nærmeste lift, og så det gik det bare ned ad en
blå piste, blandet lidt med nogle afstikkere på den røde. Da vi var nede, tog vi liften op igen, for
at køre ned ad den røde piste og finde det sted værtinden havde sagt, vi skulle dreje ind ad, for
at kunne køre helt frem til Apartments Pamela. Vel tilbage fik vi pakket, det vi ikke havde nået,
ud og gik en tur over fodgængerbroen, for at se på Serfaus, og få handlet ind til aftensmaden:
Spaghetti med kødsovs, som Kasper og Marilena stod for efter vi alle havde været i bad. Jeg
glemte helt at Marilena fik bestilt personlig skilærer til i morgen, så vi skal tidligt op for hun kan
være varmet op og være der kl. 09.30. Nu skal jeg have snakket med Karin på Facetime inden
det er velfortjent sengetid.
Skidata: Kørt: 4,66 km og 1.115 højdemeter
Søndag, den 22. januar 2017:
Det var tidligt, da vi gik i seng i aftes, men trods det havde Marilena og Kasper haft vækkeren
stillet til. Klokken 07.15 syntes de, jeg havde sovet længe nok, men jeg var jo også gået sidst i
seng, da jeg skulle ”Facetime” med Karin. Kasper rykkede i det ene ben, men først anden gang
registrerede jeg det. Jeg drømte nemlig om den gang, jeg blev opereret i benet han hev i! Efter
havregryn, cornflakes og havregrød skyllet ned med kaffe, var vi klar til at gå kl. 08.15, så vi var
sikre på, at Marilena kunne nå sin skiskole. Same procedure som i går for at komme til liften. I
dag tog vi dog Komperdellbahn, som gik op til skiskolen, hvor vi var kl. 09.00. Da der havde været lidt uklarhed om det var kl. 09.00 eller 09.30, så gik Marilena ind på skiskolen for at høre. Det
var kl. 09.30, men da skilæreren også var der, så kunne de jo bare begynde. Efter vi alle havde
hilst på skilæreren, så lod vi Marilena om at blive ”pisket igennem”. Kasper og jeg tog i stedet på
”Race”. Vi satsede på at komme over på Pezid for at prøve nogle sorte pister og så køre på de
sorte / røde på Masnerkopf. Vi havde en ”kanon” tur derover og fik rigtig racet, i hver fald efter
min ”Skolebog”. Efterhånden trak vi tilbage mod Komperdell og skiskolen, så vi var sikre på at
Side 3 af 9
mødes med Marilena, når hun var blevet ”heglet igennem”. Vi
var faktisk også ”brugt”, da vi ikke havde holdt pause, så kl.
11.30 satte vi os på ”Sportalm” for at få vores formiddags forfriskning og vente på Marilena var færdig kl. 12.00. Vi nød vores Glühwein og Jagertee, og ventede på, at Marilena skulle
ringe til Kasper. Da vi havde fået en rigtig god plads i solen,
skrev Kasper til hende, hvor vi var. Ved godt 12.00 var Marilena
færdig med undervisningen, og med lidt hjælp fra Kasper, fandt
hun ned til os. Marilena, havde som Kasper og jeg, haft en super god skidag – Øh stop en halv skidag, så vi fik velfortjent lidt
Kasper og Marilena i liften
at spise. Mens vi spiste, fortalte Marilena om, hvad hun havde
lært, og til vores store overraskelse, havde de også været på pister, i samme område som os. Vi
havde dog ikke set dem. Vi havde nu heller ikke forventet, at de havde været der, ud fra hvor
meget Marilena har stået på ski. Jeg har sagt, at Marilena står godt på ski, og efter snakken med
Karin i aftes, kunne jeg fortælle Marilena, at det ikke var Karins ski, hun kørte på, men hendes
egne! Da vi kørte efter middagspausen havde Marilena så meget, hun gerne ville vise os, at det pressede hende, så hun slet
ikke syntes, det kørte for hende. Efter et par ture fandt hun dog
rytmen igen, og hun kører lige op med lidt ældre mennesker,
som har kørt i måske 20 år. På sidste tur ned ad den røde til
skovvejen, hvor vi drejer af, kørte hun igen uden at tænke for
meget på alle de indtryk og gode råd, hun havde fået ved, efter
min vurdering, en fantastisk psykologisk og fagligt vidende
skilærer. Hun kørte faktisk rigtig flot, selv om hun ikke selv var
tilfreds. Skovvejen var et bremsestykke, men vi sluttede lige ud
Ad Waldabfahrt mod byen
for Apartments Pamela, og kunne sætte ski, stave og støvler i
kælderen, og gå op i lejligheden, for at få et par velfortjente øl, Obstler osv, mens vi slappede af.
Bagefter var Marilena og Kasper en tur i Sauna, mens jeg skrev lidt over et velfortjent glas rødvin. Nu var det tid til et bad, og bagefter blev resterne fra i går aftes varmet i mikroovnen. Rigeligt til os alle og da vi var godt brugt, var vi glade for ikke at skulle gå de par hundrede meter
over til byen, for at finde et sted at spise. Resten af aftenen blev brugt på at vi hyggede os, og
talte om hvor vi sammen, skulle udfordre bakken i morgen. Jeg fik også ”Facetimet” med Karin
inden sengetid.
Skidata: Kørt: 27,60 km og 5.625 højdemeter. Kørt i ugen: 32,26km og 6.740 højdemeter.
Mandag, den 23. januar 2017:
Også i dag kom Kasper og ville vække mig kl. 07.15, men jeg var vågen og sad allerede på sengekanten og var ved at stå op. Efter morgentoilette og morgenmad fik vi skitøjet på, og var vi
klar til at gå ned i skikælderen, hvor jeg efter ”Mein Kampf” fik skistøvlerne på, men pyt der skulle de jo sidde hele dagen. Vi gik den korte tur op til, hvor markvejen falder ned mod byen og tog
skiene på, og så var vi i gang med skiløbet, i hvert fald indtil der manglede 200 m til liften.
Skiene smed vi ikke med det samme, før vi prøvede, at kæmpe
os frem med ski på, og vi skulle jo alligevel have skiene af, for
at gå op ad de ca. 30 trappetrin til hovedgaden i Serfaus, hvor
også Alpkopfbahn, som vi skulle med ligger. Vi havde aftalt, at
vi i dag skulle udforske området over ved Fiss, så vi tog
Waldabfahrt som opvarmning og hen til Sunliner-liften som nu
var åben. Nu gik det videre ad flere lifte og pister, mest røde
pister. Helt ude i det østligste område var der skygge, men vi
besluttede os for, at vi skulle tage en tur mere, da pisterne
herude var super gode. Efter et par ture i det østlige kørte vi
Pejsen i Zirbenhytte
kl. 10.30 ind på Zirbenhütte, hvor vi fik lidt at forfriske os på.
Lidt ”Kurvenwasser”, men forskelligt, Marilena - Chokolade mit Rhum, Kasper - Jagertee og jeg
Side 4 af 9
en Glühwein. Nu var benene klar, og så fortsatte vi ned i mørket, nå nej, i skyggen til den yderste
liftstation, Schöngampalm, hvor vi startede vores tur tilbage i retning mod Serfaus. Også tilbage
mod Serfaus gik det mest ad de røde pister, men da vi kørte
fra Almbahn og ned ad den røde mod Serfaus, missede Kasper et skilt, hvor den delte sig mellem rød og sort piste, så
han stod 50 meter nede ad den sorte. Vi havde talt om, at vi
ville tage den røde ned, men Marilena tog, efter lidt betænkningstid, beslutningen om, at vi fortsatte på den sorte, da der
ikke var andre skiløbere end os. Set i bakspejlet var det en
klog beslutning, for Marilena klarede pisten på 70 %, som hun
aldrig havde prøvet andet. Efter min menig gjorde hun det
faktisk bedre end mig . Nu var der ikke noget mere, som
kunne gå galt, så vi fortsatte og tog helt ned til Serfaus, hvor
På sort piste
vi tog morgenliften op til Mittelstation, hvor vi spiste frokost
på ”Seealmhög” ude i det flotte solskin. Det var næsten svært at komme derfra, da solen skinnede fra en skyfri himmel, men vi var jo kommet for at stå på ski. Vi tog liften videre op ad og kørte
over til området, som hedder Lazid, for at køre resten af dagen. Senere fandt vi nogle fine pister,
som ledte os tilbage til området Komperdell, og videre ned ad den røde Waldabfahrt, hvor vi
fandt vores skovvej ned til Apartments Pamela. Efter et velfortjent bad, hyggede vi os, men da vi
ikke havde nogen øl i køleskabet, så måtte vi jo nøjes med Obstler, rødvin og Rom & Cola. Jeg fik
skrevet lidt, inden vi skulle en tur ud i byen for at finde et sted at få noget at spise. Marilena og
Kasper inviterede på aftensmad, så vi gik over St. Zeno broen og ind langs hovedgaden og kom
frem til Montana, som de havde set på nettet var et godt sted, og her fik vi hurtigt et bord og fik
bestilt Pizza, som vi nød. Bagefter gik vi hjem og hyggede os, indtil vi skulle i seng, så vi var klar
til en god skidag i morgen.
Skidata: Kørt: 19,97 km og 5.152 højdemeter. Kørt i ugen: 52,23 km og 11.892 højdemeter.
Tirsdag, den 24. januar 2017:
Også i dag stod vi op kl. 07.15, og efter morgenritualerne var vi klar til at tage skiene med op på
markvejen og køre ned til liften. Vi tog Komperdell liften op i
terrænet. Da vi stod af liften skulle vi gå 10 meter for at komme videre op i terrænet, men der gik lige 5 minutter, inden de
startede liften. Så kunne vi fortsætte med Lazid liften over
mod Masnerområdet, hvor vi kørte nogle gode ture i det flotte
vejr, mest på røde pister. Det var noget koldere end de andre
dage, så vi var pakket bedre ind, men når både pisten og vejret er perfekt, så er det skønt. Ved 10.30 tiden kørte vi over til
Hexenseehütte, hvor vi nød vores Kurvenwasser, Marilena fik
Chokolade og Kasper og jeg fik en Jagertee. Vi fik alle tre vores
Kurvenwasser nydes
Kurvenwasser beriget med lidt Rom. Efter vi havde hvilet vore
lemmer, var det igen tid til at komme ud og nyde de gode pister i området. Ved middagstid satte
vi kursen over mod hovedområdet, Komperdell, men lige før
drejede vi ind på Schalber Alm, hvor vi gik ind i selvbetjeningsdelen for at spise en velfortjent frokost med en øl til. Efter pausen tog vi skiene på og gled / stavede over mod en slæbelift,
som fik os op på Komperdell terrænet, hvor vi satte kurs over
mod Planseggbahn, hvor vi kørte nogle ture på Plansegg, inden
vi satte kursen mod Waldabfahrt og markvejen hjem til Apartments Pamela, hvor vi fik ski og støvler sat af i skirummet, inden vi begav os over St. Zeno broen og over i Serfaus, hvor vi
gik til Afterski på George Pub. Efter et par runder øl og Williams,
Ski - Heil
var vi klar til at finde tilbage og tog en afstikker ind I M-Preiss
Side 5 af 9
for at handle lidt fornødenheder. Hjemme fik vi en øl og hyggede os med at se lidt skiløb i fjernsynet, inden det blev tid til et bad, inden vi igen satte kursen over mod Serfaus. Efter at have
spist på Hiasl’s Stubn, gik vi tilbage til lejligheden, hvor vi hyggede os, til det var tid at gå i seng
for at være klar til endnu en skidag.
Skidata: Kørt: 27,78 km og 5.841 højdemeter. Kørt i ugen: 80,01 km og 17.733 højdemeter.
Onsdag, den 25. januar 2017:
Som det plejer, så vækkede Kasper mig kl. 07.15, men jeg var blevet vågen, og var allerede ude
for at gøre morgentoilettet. Efter vores normale morgencomplet var vi klar til at kravle op på den
lille bakke, hvor vi fik skiene på og kunne køre nogle flotte plovsving ned til liften. Desværre var
der nogen, der havde stillet deres arbejdsredskaber, så vi ikke kunne race forbi og op ad vejen
igennem gårdene. Nå skidt, vi var jo alle øvede skiløbere, så vi kom alle forbi, og kunne gå op til
liften. Vi tog Alpkopliften så vi kunne varme op ned ad
Waldabfahrt, inden vi tog Sunliner op i det forjættede land, hvor
pisterne lå i ren solskin. Vi kørte nogle ture på Komperdellalpe,
og på en af turene slog vi et slag ind på Leithe Wirt, hvor vi fik
en ”Kurvenwasser” i det flotte solskin, inden vi fortsatte nogle
ture i samme område. Da vi syntes, det var et rigtig godt spisested, kørte vi også derind for at få frokost. Da vi ikke kunne
tage Königsleithebahn op, så kørte vi igen ned til Sunliner, så vi
kunne tage Waldabfahrt til Fiss. Så kørte vi nogle ture i Fiss
området, inden vi igen tog Königsleithebahn, for at køre over til
Marilena på pisten
Plansegg, hvor vi kørte nogle ture. Marilena var ved at være
”brugt”, så hun kørte over til ”Sportalm”, hvor hun, velfortjent”, kunne slappe af, mens Kasper og
jeg tog op på Plansegg for at køre ned ad den sorte piste. Vores første bemærkning var, ”er det
virkeligt en sort”, men vi havde en rigtig dejlig tur, og kunne tage en kort stolelift, inden vi kunne
slutte os til Marilena på ”Sportalm”, hvor vi nød det i det flotte solskin. Senere på eftermiddagen
kørte vi ned ad den røde Waldabfahrt og ned til vores Waldweg
og videre ned til Apartments Pamela. Efter vi havde fået ski og
støvler i kælderen, så var det tid til vores egen Afterski i stuen,
og jeg ved ikke om de havde rottet sig sammen mod den gamle. Vi spillede 4 runder ”svinespil med 4 genstande” og jeg lagde
hårdt ud med at tage de første 3 i de to første runder. Marilena
kunne så tage den sidste og sørge for en ny runde. I sidste runde spillede vi med, at den der tog halen, skulle betale aftensmaden, og som det skulle, blev det mig . Efter et dejligt brusebad gik vi, ad den slagne vej ned til Serfaus, og fandt frem til
”Haus Claudia”, hvor vi ville se om ”Spareribsene” var gode. De
var rigtig gode, og det de serverede ved de andre borde, så også godt ud, så vi har bestilt plads til fredag, så vi får lidt godt at
spise, inden vi skal hjem lørdag. Efter vi kom tilbage til ApartVi spiller ”Gris”
ments Pamela, stod det på hygge og senere sengetid.
Skidata: Kørt: 27,74 km og 6.901højdemeter. I Kørt i ugen: 107,75 km og 24.634 højdemeter.
Side 6 af 9
Torsdag, den 26. januar 2017:
Efter vi stod op og fik morgenmad, var det tid til at finde ned til liften. I dag tog vi Komperdell og
steg videre over i Lazid, da vi ville stå på ski i Masnerområdet
om formiddagen. Vi racede af sted og holdt en kort formiddagspause for at få lidt Kurvenwasser, inden vi igen tog skiene på og
tog op på Arrezjoch, hvor vi tog nogle ture. Vi havde talt om at
spise på Masnerhütte, men der var kø ved liftene i Masnerområdet, så vi satte kursen tilbage mod Komperdell-området, forbi
Lazid og ned ad Trujeabfahrt,
til vi kunne dreje ind på Cervosa Alm, for at få frokost. Kasper og jeg fik Holzfellersteak
Kasper og Marilena på Pezid
med bagt kartoffel og Marilena
fik en Gordon Bleu. Efter at have nydt maden og solen tog vi
nogle ture på Plansegg, inden Marilena var ”brugt” og holdt
pause på Kölnerhaus. Imens tog Kasper og jeg den sorte piste
ned fra Plansegg, inden vi blev forenet med Marilena på Kölnerhaus, hvor vi fik en forfriskning, inden vi satte kursen mod
Waldabfahrt og Apartments Pamela. Efter ski og støvler var sat i
skirummet, gik vi ned til Serfaus, for se om der var noget liv,
også kaldet afterski, men vi fandt ikke noget, der passede os, så
vi gik i M-Priess for at handle ind til aftensmaden. Da vi kom
tilbage, holdt vi vores egen lille afterski, inden vi gik i bad, og
Kasper begyndte at trylle med spaghetti osv. i køkkenet. Efter
Marilena drikker Schümli Pflümli
aftensmaden hyggede vi os, og fik Facetimet med Karin, så vi
kunne høre lidt mere om hendes CT-scanning. Efter et glas rødvin og lidt fjern-seen kunne vi gå i
seng, så vi var klar til fredagens skiløb, som sidste skidag i denne omgang.
Skidata: Kørt: 30,48 km og 5.908 højdemeter. Kørt i ugen: 138,23 km og 30.542 højdemeter.
Fredag, den 27. januar 2017:
Same Procedure, men jeg var allerede på potten, da Kasper bankede på døren. Efter morgenmaden fik vi ski og støvler for sidste gang på denne dejlige ferie. Også i dag var der fuld sol og ingen
skyer. Det er vist nok første gang, at jeg har prøvet at være på skiferie med Kaiserwetter hver
dag, og med en dagtemperatur lige under nul grader ( -1 til -6 °C). Fantastisk. Jeg har dog
manglet Karin, for det er nu ikke det samme, når vi ikke kan være sammen om oplevelserne. Hun
har til gengæld været godt i gang med lægerne på sygehuset i Sønderborg. Det var måske ikke
den bedste oplevelse, og sygehuset har vist noget, de kan gøre bedre. Tilbage til skiferien. Vi
kørte op med Komperdell og ned ad Waldabfahrt, så vi kunne tage Sunliner for at komme over i
området ved Fiss. Her tog vi Königsleithebahn, og på en af turene ned, holdt vi formiddagspause på Leithe Wirt, inden vi fortsatte over til Schönjoch, men turen ned til Zirbenhütte var iset,
og det var koldt, så vi besluttede os for, at holde tidlig frokostpause her. Vi sad udenfor i solen, og selv om det blæste, var
det dejligt lige bag glasvæggen. Efter frokostpausen kørte vi
ned til Ladis, en rigtig flot tur, hvor vi kunne se dybt ned i dalen
til Ried og Prutz, hvor Karin og jeg var på camping sidste sommer. Fra Ladis tog vi liften op forbi Bertas Kinderland og ned til
byen Fiss, hvor vi steg over på Möseralmbahn og Sattelbahn,
for at komme op på Sattelkopf. Herfra kunne vi køre ad en lang
piste over til Komperdell i Serfaus, hvor vi tog nogle ture ned fra Plansegg, inden Marilena tog på
Kölnerhaus for at finde en god plads til os. Imens tog Kasper og jeg op for at køre den sorte,
Side 7 af 9
Kerbabfahrt og bagom ned til Kölnerhaus lige som i går. Efter en
forfriskning tog vi Waldabfahr og skovvejen tilbage til Apartments Pamela, for sidste gang på denne skiferie. Undervejs fik
vi skålet et par gange med Obstleren i skistavene. Vel nede lagde vi ski og stave ved bilen, og gik ned i skikælderen med skistøvlerne, så de kunne tørre på stativet, til vi pakker dem i aften. Efter at have lagt hjelm, og hentet bilnøglen, fik Kasper og
jeg lagt ski og stave op i skikassen. Tilbage i lejligheden hold vi
lidt afterski, inden det var tid til et bad. Ved 17 tiden fik vi afregnet med Pamela for vores ophold, og betalte restbeløbet på €
Sidste tur på den sorte
938,30 ”Alles inklusive”. Vi havde inden betalt € 476,50 i depositum hjemmefra. Senere gik vi til Serfaus, for at få ”den sidste nadver”, men for ikke at få for
store tanker om os selv, må vi hellere kalde det, en sidste god aftensmad i Serfaus. (Jeg tror vi
kommer her igen en anden gang) Da vi kom tilbage, fik vi pakket vores ting inden sengetid, så vi
er klar til at køre hjemad først på dagen i morgen.
Skidata: Kørt: 31,84 km og 7.391 højdemeter. Kørt i ugen: 170,07 km og 37.933 højdemeter.
Lørdag, den 28. januar 2017:
Vi stod op kl. 07.00 og efter morgentoilette og morgenmad, fik vi pakket alt i bilen, så kl. 08.00
var vi klar til at vente næsen hjemad. Vi fik hils af med værten
og på vej ned mod Serfaus mødte vi værtinden, som stoppede
for at hilse ordentligt af med os. Hun ønskede os en god tur, og
vi skulle tage en hilsen med hjem til Karin med god bedring, og
hun håbede at se os / Karin på et andet tidspunkt. Vi trillede
gennem den ”billøse by”, men der var dog en del biler på gaden, da det jo var skiftedag. På vej ned ad serpentinevejen mod
Ried, mødte vi mange biler og busser som var på vej op. Når vi
mødte busserne ved serpentinesvingene, måtte vi stoppe et
godt stykke før svinget, så bussen havde plads. Nede ved Ried kørte vi mod Landeck, men da vi
kom til, hvor vejen deler sig, og vi kan tage tunnelen udenom Landeck, var jeg ikke helt klar i
hjernen, så jeg tog den gamle vej, så vi ikke kørte udenom Landeck. Til gengæld kørte vi på den
flotte vej langs floden Inn, og slap for de 5 km, gennem tunnelen, med tør udstødningsrig luft. Vi
nød turen gennem Landeck, i hvert fald mig, og snart var vi på motorvejen mod Innsbruck. Kort
før Imst drejede vi af, for at køre mod Fernpass. Vi kom til at køre i tæt trafik et par gange, men
efter vi havde passeret Fernpass gled det ned mod Tyskland uden problemer. Efter vi var kørt
gennem tunnelen ved Füssen, var det Autobahn A7 lige til den danske grænse. Ved Memmingen
var der tæt meget trafik, og helt frem til vi nåede Würzburg, skulle vi være på ”dupperne”, da der
var mange biler. Efterhånden ebbede trafikken ud, og efter et par tankninger og senere en Currywurst, kunne vi tage sidste tørn hjemad. Kl. 20.10 kunne vi trille ind ad indkørslen på H. C.
Ørsteds Vej 17, hvor Karin kunne vinke til os fra vinduet. Efter velkomst fik vi bagagen taget ind,
og der blev startet på ”vask og strygning”, bare i en moderne udgave. Efter en hurtig øl til Kasper
og jeg, serverede Karin lakse-, reje- og ostemad, og senere kaffe, inden vi var klar til at gå i
seng.
Side 8 af 9
Søndag, den 29. januar 2017:
I dag var der ingen, der havde stillet vækkeuret, så klokken blev over 09.00, inden der var nogen, der begyndte at røre på sig, så vi kunne få morgenmad. Efter morgenmaden kunne vi konstatere, at vasketøjet var tørt, så det blev pakket væk. Da vi havde sat skiene til tørring i bryggerset i aftes, fandt Kasper dem frem og fik dem slebet og lagt voks på, inden Marilenas, Kaspers
og mine ski blev hængt op under loftet i bryggerset. Karin har ingen ski mere, for dem har Marilena overtaget. Da alt var klar, pakkede Marilena og Kasper bilen og satte kursen hjem mod
Haderslev. Senere tog jeg skikassen og bagagestængerne af bilen, og fik den kørt op i vaskehallen, så saltet kunne skylles af, og så den er klar til at køre til Renault, så de kan fikse varmen for
”sidste gang”. Som Jan ved Renault siger, så skal det NU være ordnet for altid. Vi har haft en
fantastisk dejlig skiferie med Kaiserwetter hver dag. Det har jeg aldrig prøvet før. Et stort minus
er, at Karin ikke var med, men jeg håber, hun er klar, så vi kan have en skiferie, sammen med
alle vore børn, svigerbørn og barnebarn.
Stort tak til Marilena & Kasper for, at de kunne holde mig ud, og få mig hevet op, når jeg var
”fraværende” eller måske lidt trist. I er rigtig gode og dejlige at være sammen med!
Sådan erindret – Ejlif S. Petrat-Laursen
”På Hotel er vi kun gæster, men
i campingvognen er vi hjemme”
©2017 [email protected]
http://Petrat.dk
Side 9 af 9