Ny viden om resistens mod influenzamidler

Ny viden om resistens mod
influenzamidler
3. februar 2017
Det er vigtigt hurtigt at teste patienter, der behandles med
antivirale midler mod influenza, så snart mistanke om
behandlingssvigt opstår. Dels for at undgå udvikling af
resistens og unødig behandling med ineffektive midler dels for
at forhindre spredning af resistente influenzavirae, viser ny
undersøgelse fra SSI
En patient med nedsat immunforsvar grundet kræftbehandling fik influenza.
På grund af det nedsatte immunforsvar fik patienten med det samme
behandling med det ene af to mulige antivirale influenza midler. Men
behandlingen fik ikke bugt med influenzaen, og patienten fik i løbet af de
næste seks måneder først endnu en behandling med det samme middel og
derefter to med det andet antivirale middel. Men ingen af behandlingerne
kunne slå influenzaen ned, og patienten overlevede ikke sygdommen.
Detaljeret billede af
ændringer i virus
Prøver fra patienten ­ taget på
forskellige tidspunkter i
sygdomsforløbet ­blev sendt til det
Nationale Influenza Center på Statens
Serum Institut. Her har forskerne nu
gransket dem til bunds med flere
metoder ­ heriblandt virus dyrkning og
sekventering ved brug af next­
generation­sequencing (NGS). Det har
givet et detaljeret billede af, hvordan
virus ændrede sit genom og udviklede
adskillige resistensgener mod de to
behandlingstyper.
Ligesom bakterier kan blive
resistente mod antibiotika, kan
influenzavirus blive resistente
overfor antivirale midler. Det nye
studie viser detaljeret
resistensudviklingen i virus fra en
patient
"De detaljerede undersøgelser og
anvendelse af det sensitive NGS­sekvensering afslørede ændringer i
influenzavirus, som ellers havde været svære at detektere, og endvidere at
nye resistente sub­populationer af virus blev udviklet under forløbet med
antiviral behandling", siger seniorforsker og influenzaekspert Ramona
Trebbien, Statens Serum Institut.
Resistenstest efter tre måneder
Den første gang, SSI fik tilsendt en prøve med henblik på at bestemme, om
der var tale om en resistent virusinfektion, var taget tre måneder efter,
patienten blev syg. På dette tidspunkt var der givet to fulde omgange
behandling med det første, antivirale middel, oseltamivir (også kendt som
Tamiflu).
De tidligere prøver er først bagefter blevet testet for spor af resistens, og
det viste sig, at en prøve taget på 20. dagen, hvor den 2. omgang
behandling begyndte, allerede viste resistens mod midlet.
"Det understreger vigtigheden af at teste tidligt for resistens ­ for at undgå
unødig behandling med ineffektive midler og spredning af resistente
influenzavirae" siger Thea Kølsen Fischer, professor og leder af det Nationale
Influenza Center
Forskel på prøver fra næse og lunger
Et andet væsentligt fund var, at der var forskel på, hvor resistent virus var –
alt efter, om de stammede fra en prøve taget i næsen eller en prøve af
opspyt fra lungerne.
”Det er noget, vi skal undersøge nærmere, for det kan jo tyde på, at en
prøve ikke bare er en prøve fra en patient med en alvorlige
influenzainfektion, men at prøvetypen er vigtig”, siger Ramona Trebbien
Studiet og den fulde kortlægning af resistens i prøverne er lavet i
samarbejde med Infektionsmedicinske eksperter fra Odense Universitets
Hospital og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Eurosurveillance.
Læs den videnskabelige artikel i Eurosurveillance:
Development of oseltamivir and zanamivir resistance in influenza
A(H1N1)PDM09 virus, Denmark, 2014
Se video om den laboratoriebaserede influenzaovervågning på SSI
…
Laboratoriebaseret overvågning af in uenza pa
Afspilning understøttes ikke på denne enhed.
0:00 / 4:46
Relateret indhold
Nationalt Influenza Center i Danmark
Kontakt
Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik
Virologisk Overvågning og Forskning (VOF) Seniorforsker Ramona Trebbien
Tlf.: 3268 3591
[email protected]
Afsnitsleder, overlæge, Dr. Med.
Thea Kølsen Fischer,
Tlf.: 3268 3443
[email protected]
Sygdomsleksikon
Influenza
Printet fra www.ssi.dk den 06.02.2017, kl. 13:28
© Statens Serum Institut 2017
Siden kan findes på adressen:
Forside
Aktuelt
Forskningsnyt
influenzamidler
Statens Serum Institut
Artillerivej 5
2300 Kbh S
T 3268 3268
F 3268 3868
EAN 5798000362192
E [email protected]
2017
Ansvarsfraskrivelse
Ophavsret
Læs højt
Sitemap
Ny viden om resistens mod