Høringssvar fra bestyrelsen i Hou Skole og Børnehus vedrørende forslag
til ændring af skolestrukturen i Odder Kommune pr. 1. august 2017.
Generelt Til trods for den brede politiske opbakning til en fælles skoleledelse af bl.a. de fire landsbyskoler,
stiller vi os fortsat uforstående over for, at dette skulle være den rigtige løsning for at fremtidssikre vores
skoler og i øvrigt understøtte kommunens visioner. Helt specifikt hvad angår de fremlagte to modeller, der
lægges op til for de 4 landsbyordninger, er vi meget uenige i, at dette indeholder en struktur, som er
hensigtsmæssig for de enkelte skoler.
Vi kan læse i den for nyligt fremlagte KORA rapport ”Fælles ledelse og holddannelse”, at der er små
besparelser at hente i forbindelse med oprettelse af fælles ledelse. Rapporten konkluderer: ”Det peger på,
at kommuner, der overvejer etablering af fælles ledelse mellem skoler eller mellem skoler og andre
institutioner, ikke alene bør være drevet af ønsket om en økonomisk gevinst. Dertil er udsigten til en
økonomisk gevinst for usikker.” Vi synes fortsat, at denne proces er drevet af netop økonomiske
incitamenter, fremfor ønsket om en bedre skole for vores børn.
Hvis ”Fælles ledelse” skal give mening, skal dette etableres for at sikre bedre skoler, mere samarbejde på
tværs og et stærkere fælles grundlag for at opretholde skoler i kommunes mindre landsbyer. Gøres dette
rigtigt, vil der kunne findes effektiviseringer og dermed opnås besparelser. Ønsker man ”Fælles ledelse” så
skal det etableres ordentligt fra starten, så vi ikke skal igennem en periode med frustration i en allerede
svær tid for landsbyskolerne. Vi har været gennem en skolereform og for de fleste skolers vedkommende
en overgang til ”landsbyordningen”, tiden er ikke til forsøg! Tiden er til at gøre det rigtige og få alle med
ombord og derefter være tålmodig med at få resultaterne.
Derfor er vi meget bekymrede for de modeller, der i Odder Kommune er lagt op til for landsbyskolerne. At
etablere en Fælles ledelse, men fortsat bevare de enkelte skoledistrikter, giver ganske enkelt ingen mening!
Vi er klar over, dette er et forsøg på at ”bevare” nærdemokratiet, men når man vil lave noget ”fælles”, må
man give køb på ”sit eget”, hvis det skal virke. Ikke dermed sagt at man ikke kan være ”unik” i et fællesskab,
men ved at bevare skoledistrikterne, ødelægger man forudsætningen for rent faktisk at lave en stærk,
specifikt lokalt forankret fælles forståelse.
En Fælles ledelse skal først og fremmest sikre, at alle interessenter er med ombord og er motiverede,
derved opnås den bedste mulighed for at finde synergi og effektiviseringer på tværs. Det er meget
vanskelligt at se, hvordan dette skal kunne lade sig gøre i de modeller, der nu er skitseret.
Den ny ledelse skal, ved bevarelse af 4 individuelle skoledistrikter, forholde sig til 4 forskellige
organisationer, 4 budgetter og i øvrigt, hvis mødefrekvensens skal opretholdes, deltage i 40
bestyrelsesmøder (såfremt modellen med selvstændige bestyrelser vedtages). Med de to skitserede
modeller vil den nye ledelse ikke have tid til at lede medarbejdere gennem denne omstilling, og der vil ikke
være tid til at skabe noget fælles på tværs, hvilket jo er hele ideen. Dette vil få konsekvenser for specielt
medarbejdernes motivation, og med manglende ledelse vil det uvilkårligt lede til frustration.
Vi har, som alle berørte, rådført os med andre kommuner (bestyrelser) rundt omkring i landet, og det svar
vi har fået er, at Fælles ledelse godt kan virke. Vi har dog også fået svar, fra den tidligere Støvring kommune
(nu Rebild), at den model vi nu lægger op til at skulle implementere i Odder, var en fiasko da den blev
implementeret deroppe. Netop på grund af den manglende tid for den nye ledelse til at ”lede” sk olerne og
medarbejderne igennem omstillingen til en ny struktur.
Lad os nu ikke i Odder lave de samme fejl og dermed risikere fremtiden for vores skoler, når det lige præcis
er det modsatte, der er vores fælles ærinde. Vi ser derfor gerne, at man grave r dybere end bare at kigge på
dette med økonomiske briller og stiller skarpere på modellen, hvor vi anbefaler et samlet skoledistrikt for
de 4 landsbyordninger, såfremt konklusionen er at ”Fælles ledelse” er vejen frem til et bedre skoletilbud i
Hou, Saksild, Gylling og Hundslund. Det er med dette udgangspunkt vores resterende høringssvar skal
læses. Vi vil forholde os til fordele og ulemper ved strukturændringen og fælles ledelse, men altså med
præmissen om, at de to modeller, der er lagt op til specifikt for de 4 landsbyordninger, i vores øjne ikke
opfylder det grundlæggende krav om, at strukturen skal være i orden, hvis en ny Fælles ledelse skal være
en succes, både økonomisk og som folkeskoletilbud som helhed i de 4 landsbyer.
Ændring af skoledistrikter Uanset om der indføres fælles skoleledelse eller ej, giver de nye skoledistrikter
mere mening og potentielt også et stærkere grundlag for enkelte af landsbyordningerne. Vi tror dog ikke i
praksis, at dette vil betyde noget for vores skole og børnehus i Hou, da udvidelsen af distriktet primært vil
inkludere børn, som i dag for langt størstedelens vedkommende vælger friskoletilbuddet i Randlev.
Fælles Ledelse Som beskrevet i indledningen, ser vi ikke at Fælles Ledelse skal indføres pga. økonomiske
incitamenter. Ønsker man fælles ledelse, skal målet være en styrkelse og fremtidssikring af de enkelte
skoler i landsbyerne.
Opgavefordelingen mellem den øverste leder og de enkelte afdelingsledere skal være meget klar defineret,
og den øverste leder skal have stor indsigt og forståelse for at ”lede ledere”.
Lykkedes den øverste ledelse med at skabe sammenhæng blandt de enkelte afdelinger og disse
medarbejdere, vil der potentielt være gode muligheder for en styrkelse af fagligheden på tværs af de 4
landsbyordninger. Der skal dog tages højde for den spildtid, der kan forekomme på landevejen, som vil gå
direkte fra tiden foran elever, hvis eksempelvis lærere med specielle kompetencer skal undervise på flere
forskellige adresser.
Elevernes læring og trivsel vil i høj grad blive påvirket af en ændring til fælles ledelse. Skolelederne er/var
tiltænkt en vigtig og styrket rolle i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Vi har en
bekymring for, at man via besparelser på ledelse ikke samlet opnår den stærke administrative og
pædagogiske skoleledelse, som er essentiel for elevernes læring og trivsel.
Ved indførelse af fælles skoleledelse, vil der påhvile skoleledelsen en enorm opgave i kommunikation og
samarbejde med forældre. Forældrenes engagement er essentielt, specielt for mindre skoler som vores i
Hou. Vi ser derfor et behov for at den nye fælles ledelse får både rum og tid til at varetage denne opgave.
Det er ikke klart skitseret hvorvidt det er den lokale afdelingsleder eller den nye fælles ledelse som har
denne opgave, men vi kan kun se, at denne opgave kan placeres centralt, da der ellers vil v ære et skel i
forventningerne, hvis forældrene eksempelvis kommunikerer med en lokal afdelingsleder, som til syvende
og sidst ikke har de administrative kompetencer til at træffe eventuelle beslutninger. Igen mener vi, at de
skitserede modeller ikke er stærke nok og slet ikke tager højde for denne problematik.
Det lokale særkende skal, uanset hvilken model der vælges, være parat til kompromis og justering. Det ser
vi ikke nødvendigvis noget dårligt i, såfremt dette fremkommer i klare kommunikerede vision er og værdier,
som respekterer lokale forhold. Man kan ikke, uanset hvilket model man vælger, lave noget fælles uden at
det går på kompromis med det selvstændige ved de 4 enheder. Kunsten er at få en fælles ledelse, som har
øje for det lokale og formår at samle alle i samme båd og dermed gøre et fælles fundament stærkere, end
hvad enhederne er hver for sig. Igen henstiller vi derfor til, at man kigger på modellen, da denne ikke giver
den nye fælles ledelse den rigtige platform til at arbejde ud fra.
Konklusion Vi kan godt se perspektiver i fælles ledelse, såfremt denne indføres med de rigtige
forudsætninger og i den rette struktur. Vi er meget bekymret for at forslaget, som det foreligger, er drevet
af økonomi og ikke viser forståelse for, at dette kræver en reel forandring både for medarbejdere, elever og
forældre. Vi henstiller til, at man igen tager højde for at skolerne netop har været igennem både
skolereform og for vores vedkommende overgang til Skole og Børnehus. Der er behov for stabilitet og
kontinuitet. Derfor; skal man indføre fælles ledelse, skal det gøres med mere omtanke og med baggrund i
at forbedre de enkelte skoler, og ikke for at opnå en besparelse. Man har i Odder Kommune i forvejen på
folkeskoleområdet udgifter der er mindre end i resten af landet, både hvis man sammenligner med
landsgennemsnittet, og hvis man sammenligner med såkaldte sammenlignelige kommuner – så at
gennemføre en spare øvelse på folkeskoleområdet, virker meget uambitiøst. Vi henstiller derfor til, at man
har modet til at gøre det rigtige og kigge på dette forfra med intentionen om et forbedret folkeskoletilbud –
skulle der så ligge en sidegevinst i form af en effektivisering, er dette bare et plus.
På vegne af bestyrelsen,
Mick Kjær, formand Lise Bojer Søndergaard, næstformand