Dagslys PDT - Region Sjælland

Dagslys PDT
(Foto dynamisk terapi)
Dagslys PDT
Hvad er dagslys PDT
PDT står for fotodynamisk terapi
og er en behandling til almindelig
hudkræft og forstadier til hudkræft, i
daglig tale kaldet solskader.
Ofte behandler man med Metvix
creme og rødt lys på sygehuset, men i
dit tilfælde har man valgt at behandle
med Metvix creme og dagslyset, for at
reducere smerter.
Når området udsættes for dagslys,
sker der en fotokemisk reaktion, som
ødelægger de syge celler.
Hvordan forløber PDTbehandlingen
Behandlingsområdet og den øvrige
ubeskyttet hud smøres med solcreme.
Det gøres på afdelingen med en
solcremem der er specielt egnet til
behandlingen.
15 minutter senere skrabes behandlingsområdet og der smøres Metvix
creme på.
Indenfor en halv time efter at cremen
er smurt på, skal du gå ud i dagslys.
Du skal opholde dig udenfor i dagslyset uafbrudt i 2 timer.
Dagslys PDT
Ved strålende solskin må du gerne
opholde dig i skyggen af et træ eller
lignende, men der skal være fri himmel over dig.
Du må gerne gå indenfor dog max. i
5 min. Hvis du er indenfor i for lang
tid, kan det nemlig gøre ondt, når du
kommer ud i solen igen.
Efter 2 timer skal du vaske cremen af,
og blive inde resten af dagen.
Hvis du dækker det behandlede
område med hat, handsker, tøj eller
lignende, må du gerne være ude.
I tilfælde af regnvejr
Behandlingen kan godt udføres i
skyet vejr, men i tilfælde af regn
aflyses behandlingen, og du skal ikke
møde op i ambulatoriet, men ringe og
aftale en ny tid på tlf. 4732 2600.
Efter PDT- behandlingen
Efter behandlingen kan huden fremstå rød og lidt hævet.
Der kan ligeledes komme afskalning af huden, små blærer og sår på
området.
Denne reaktion kan komme efter en
til flere dage.
Smerter
Kontrol
Efter PDT-behandlingen kan der være
smerter som efter en forbrænding.
Smerterne lindres bedst ved af afkøle
huden, f.eks med en klud vredet op
i koldt vand, eller ved at holde noget
køligt mod huden.
Du må godt tage smertestillende som
du er vant til at tage.
Lægekontrol planlægges til efter 3
måneder.
Hvordan skal det behandlede
område plejes
Det lysbehandlede område holdes
rent med vand og sæbe.
Kommer der sår, kan såret beskyttes
med et plaster.
Sårskorpen falder som regel af efter
1-2 uger.
Du må gerne smøre området med
fugtighedscreme, hvis det bliver tørt.
Du skal kontakte Dermatologisk Afdeling, hvis der kommer gule skorper,
det bliver mere ømt, rødt, hævet eller
du får feber. Disse symptomer kan
være tegn på betændelse i området.
Efter dagslys PDT-behandling skal du
undgå at udsætte området for stærkt
lys, da området er mere lysfølsomt.
Området skal dækkes med tøj, kasket
eller solcreme faktor 25 eller derover.
Til dig der har fået solskader eller
hudkræft
Det kan være svært at vide, hvordan
man skal forholde sig til solen, når
man har fået konstateret solskader
eller hudkræft.
Herunder er nogle gode råd, som
kan mindske risikoen for yderligere
solskader eller hudkræft.
Brug solcreme hver dag, fra april til
og med september.
Gør det til en naturlig del af dit morgentoilette at smøre dig ind i
solcreme. Brug også solcreme selvom
det er overskyet. Mange af solens
skadelige stråler trænger gennem
skyerne.
Undgå direkte sol mellem kl. 12–15
da solens stråler er kraftigst i dette
tidsrum.
Tøj beskytter godt mod solens stråler.
Brug af en kasket eller en solhat, beskytter ansigt og hårbund godt.
Det er ikke muligt at undgå solen helt,
men decideret solbadning fraråder vi.
Det frarådes at bruge solarium.
Dagslys PDT
Hvilken solcreme skal jeg købe
Vi anbefaler en faktor 25 som skal
beskytte både mod UVA-og UVBstråler.
Det er vigtigt, du finder en solcreme,
som du synes er behagelig at bruge.
På apoteket kan du spørge om de har
nogle prøvetuber, så du kan mærke
cremen inden du køber en stor tube.
Ofte har de også test-produkter stående fremme, som du også kan prøve.
Hvis du har allergi, kan det være
en fordel at vælge en solcreme med
fysisk solfilter.
Mange af os kan godt lide at være solbrune. Vi synes vi ser pænere, friskere
og sundere ud.
I dag findes der mange selvbrunere,
som også giver en flot kulør.
Selvbruner er ganske uskadeligt for
huden, og kan være en god afløser for
solens stråler.
Få mere information på:
www.cancer.dk/skrunedforsolen/
forside.htm
eller
www.hudkræft.com
Smør dig altid ind i solcreme ½ time
før du skal ud i solen. Begynder man
at svede, kan solcremen ikke trænge
ind i huden.
Brug ca. 30– 40 gr. solcreme til
hele kroppen, for at blive beskyttet
tilstrækkeligt.
Smør solcreme på alle de områder der
ikke er dækket af tøj, husk ørene.
Brug en læbepomade med solfaktor.
Smør solcreme på hver 4. time, da
effekten aftager med tiden, men også
når vi sveder, bader eller tørrer os
med håndklæder.
Med venlig hilsen
Personalet Dermatologisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital
Sygehusvej 5
4000 Roskilde
Tfl. 4732 2600
2016
Hvordan bruger jeg solcreme