Læs testen her - Hi

HI-FI
NAD C388
JOHN ALEX HVIDLYKKE
Foto: NAD
NAD C388
• Udgangseffekt: 2 x 150 W klasse D (8 ohm)
• Indgange: Phono (MM, stereo RCA), 2 x analog ind (stereo RCA), 2 x optisk digital, 2 x koaksial
digital, Bluetooth 4.1 (m. aptX), IR/trigger ind/ud, RS-232
• Udgange: 2 x højttalere (banan/skrueterminaler), pre-out/subwoofer (stereo RCA)
• Opløsning: 24 bit/192 kHz på alle digitalindgange
• Fjernstyring: Control4, Creston, RTI, URC, AMX, Savant og Elan
• Mål og vægt: 43,5 x 12,0 x 39,0 cm / 11,2 kg
• Pris: 11.999 kroner
• Web: hifiklubben.dk
KAN VOKSE MED OPGAVEN
En fløjlshånd i en arbejdshandske
NAD har tradition for at prale af deres ydmyghed. C388 er ikke nogen
undtagelse fra den regel. Alt andet er til gengæld forandret.
LYD & BILLEDE MENER
Meget forstærker for pengene. Indbygget
Bluetooth-streaming. Kan udbygges med
nye funktioner via indstiksmoduler.
LYD & BILLEDE
ssssss
Februar 2017
NAD C388
Hvis hi-fi var et eventyr, ville canadiske NAD
være Svinedrengen. Prinsen, der klæder sig i
laser for at blive vurderet på sit væsen og ikke
sit udseende. NAD har nemlig mere end nogen
sat en ære i deres no-nonsense design med grå
forplader og billige plastknapper. Og den tradition er C388 ingen undtagelse fra. Tværtimod
har serien fået navnet New Classic.
Forpladen er skrabet, selv for NAD: Et navigationshjul, to trykknapper til kildevalg og en volumenkontrol er al betjening. Et klart, men enkelt
display viser indstillingen. Som ren tekst – ikke
noget med grafik og touch-funktioner her!
78
FEBRUAR 2017
USB-indgang og Wi-Fi/multirum er ekstraudstyr. Ingen balancerede indgange.
Bagpå finder man tre sæt analoge indgange
(inklusive pladespiller) og fire digitale. Der er to
sæt højttalerudgange og forbindelser til alverdens fjernstyrings- og smart-home standarder.
En antenne til Bluetooth er der også samt to
metaldæksler med teksten MDC. Dem vender vi
tilbage til.
BLUETOOTH-STREAMING
Uanset om det gælder billige konsumprodukter
eller tung high-end, har ingen hi-fi-producenter
i dag råd til at ignorere trådløs lyd. C388 har
indbygget Bluetooth-modtager og -sender. Det
giver mulighed for enten at afspille musik fra
mobil og tablet, f.eks. fra streaming-tjenester,
eller at sende lyden trådløst til et sæt Bluetooth-hovedtelefoner. Her hjælper det, at aptXprotokollen understøttes og giver lyd i noget,
der minder om cd-kvalitet.
MODERNE INDMAD
Mens C388 efter udseendet at dømme kunne
være bygget i stort set et hvilket som helst årti
af NAD’s 45-årige historie, er indmaden langtfra traditionel. Udgangstrinet er en balanceret
klasse D-konstruktion, baseret på et design fra
hollandske Hypex.
Klasse D-forstærkeren er endvidere balanceret, med to effekttrin pr. kanal, der arbejder symmetrisk. Det skal give frihed fra støj og forvrængning, men betyder også, at C388 i modsætning
til mange andre NAD-konstruktioner ikke kan
brokobles til højere effekt, da den teknisk set allerede er det.
Forstærkeren er opgivet til 2 x 150 watt i 8
ohms belastning. Kortvarigt skulle C388 kunne
levere 250 watt pr. kanal i 8 ohm og hele 400
watt i 2 ohm.
Strømforsyningen er også gået ind i det 21.
århundrede og er af switch mode-typen, der giver
høj virkningsgrad og lav spildvarme. Switch modeforsyninger er standard i computere, men er
omdiskuterede i hi-fi-sammenhæng pga. risiko for
støj, som kan påvirke lyden. Der findes på den
anden side også eksempler på vellykkede high-end
forstærkere med switch mode-strømforsyning.
Der er det udvalg af ind- og udgange, som
man kan forvente af en digital integreret forstærker i den bedre ende. Dog undrer det lidt, at der
ingen balancerede analogindgange er. Især da
den balancerede udgangsforstærker kunne have
gjort det muligt at køre balanceret hele signalvejen igennem.
Noget af det spændende ved C388 er muligheden for at tilføje nye funktioner. Det sker via
indstiksmoduler kaldet MDC (Modular Design
Construction). Modulerne bruges også i NAD’s
high-end serie, Masters. Der findes en lang og
voksende række af moduler, der dækker
alskens ind- og udgange, hvoraf nogle – men
ikke alle – er relevante for C388.
Et 4K HDMI-modul kan gøre forstærkeren til
centrum i stereohjemmebiografen, mens et
Bluesound-modul tilføjer trådløs musikstreaming og afspilning fra USB-enheder. Et
tredje modul giver adgang til USB-indgange, så
forstærkeren kan fungere som eksternt lydkort
for en computer. MDC-modulerne kan købes
senere, og montering på værksted er med i
prisen.
LYDKVALITET
Med et totalt paradigmeskift under det velkendte svøb var det spændende at slutte NAD
C388 til og lytte til resultatet.
Det umiddelbare indtryk var en forstærker
med en noget køligere eller måske nærmere
mere neutral spillestil end mange klassiske NADforstærkere. Og det var et indtryk, der blev
understreget, i takt med at forstærkeren blev
varmet op og spillet til.
Vi startede med trådløs musik via Bluetooth
(fra Tidal HiFi, streamet fra mobil med aptX).
Bekvemmeligheden kan der ikke sættes en finger
på. Trådløs lyd er kommet for at blive, også til
anlægget i “den gode stue”. Og det lyder da
udmærket. Men forskellen på cd-kvalitet og Bluetooth/aptX’s “næsten cd-kvalitet” er åbenlys.
Det er noget, man kan slippe af sted med på dårligere anlæg, men ikke her.
Med cd som signalkilde og optisk tilkobling
kommer der anderledes liv og luft i lydbilledet.
NAD C388 gengiver musikken uden at favorisere
nogen toneområder på bekostning af andre. Tillægsord som “varm”, “rund” eller for den sags
skyld “kølig” passer ikke ind her. Det gør til
gengæld “åben” og “let”.
Med 2 x 150 watt til rådighed og løfter om
langt større effekt i musikkens spidser er vi oppe i
den tunge ende af forstærkermarkedet, hvor
man kan vælge sine højttalere uden smålig skelen
til effektivitet. NAD C388 trækker dem uden tegn
på anstrengelse og uden at miste hverken overblikket over de fine detaljer eller kontrollen over
bas-enhederne, når der spilles højt.
Tyngde er ikke noget problem. Dog ikke med
helt samme magtfuldkommenhed som den
dobbelt så dyre Hegel H160. Med sit kølige overblik minder C388 om f.eks. NuPrime IDA-16, men
giver en tand mere åbenhed og luftighed.
KONKLUSION
NAD C388 er kraftig nok til at tilfredsstille de
flestes behov for råstyrke og alsidig nok til at
kunne bruges i en lang række sammenhænge.
Især hvis man udvider med MDC-moduler. Nogle
vil savne varme i gengivelsen, mens andre vil
glæde sig over nøgternheden i spillestilen.
Hvordan man end vender og drejer det, har vi
at gøre med en fuldt moderne digitalforstærker i
den tunge ende, men til en meget fordelagtig pris.
Hvis du kan komme dig over det nedadsnobbende design, er det svært at finde en integreret
stereoforstærker, der giver lige så meget for
pengene. Du skal sandsynligvis op i en Rotel
RA-1592 til næsten 20.000 kroner eller en Hegel
H160 for at finde en tilsvarende kombination af
finesse og råstyrke.
Der er de ind- og udgange på NAD C388, som man kan forvente. Men man ser forgæves efter balancerede analogindgange og USB-indgang. Den slags kan man dog købe sig til via indstiksmoduler.
FEBRUAR 2017
79