søger REVISORASSISTENT Dynamisk økonomiassistent/revisorassistent - til vores digitale rejse Vil du arbejde med kvalitetssikring, analyse og kundekontakt? Vil du gå foran på vores digitale rejse, og sikre en professionel overgang fra papirløsninger til digital behandling i fremtiden? Vil du arbejde i en fleksibel virksomhed med fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning! Specialist med kunden i centrum Du vil komme til at arbejde i afdelingen LN Erhverv, hvis målgruppe er små og mellemstore virksomheder udenfor landbruget. Sammen med en række dygtige og engagerede kolleger understøtter i udviklingen hos kunden og internt i LandboNord frem mod en digital hverdag, som letter arbejdsgangene for fremtiden. Med kunden i centrum, ønsker vi at skabe værdifulde løsninger og produkter der er af høj kvalitet, og som understøtter udviklingen indenfor fagområdet. Du vil komme til at arbejde med: • Bogføring • Kontrol og kvalitetssikring af regnskabsposter • Udarbejdelse af moms- og skatteregnskaber • Erhvervsservice, proaktiv sparring på administrative og økonomiske opgaver • Servicere dine egen kundeportefølje i samarbejde med kundens rådgiver • Løbende økonomistyring • Deltage i udviklingen af produkter • Deltage i rejsen mod en mere digital hverdag Kvalitetsbevidst kollega med højt humør Vi forventer, at du har en relevant erfaring og en baggrund indenfor økonomi, regnskab eller revision. Det er en fordel, men ikke et krav, at du kender vores økonomisystem Ø90. Måske er du i gang med en HD. Du skal som person være kendetegnet ved en stor ansvarsfølelse og fleksibilitet, samt arbejde struktureret og effektivt. Du bidrager med højt humør og en evne til at bevare en god tone og overblik under pres. Du bliver en del af et team på 11 medarbejdere, hvor fagligheden vægter højt, og hvor den enkelte sætter en ære i at udføre sit arbejde med kunden i centrum. Ansøgning og kontakt Send din ansøgning sammen med cv og relevante bilag til [email protected], så vi har den senest 23. februar kl. 12. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Morten Langgaard på 9624 1724/2829 1841 eller til HR Business Partner Trine Holm på 2333 8948. Vi gennemgår og afholder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning i sidste øjeblik! Vi glæder os til at høre fra dig. LandboNord er en konsulentvirksomhed med store ambitioner. Vi har mere end 200 medarbejdere, som rådgiver fødevareproducenter indenfor regnskab, budget, skat samt husdyr- og planteproduktion. I LandboNord har vi dyb indsigt i vores kunders virkelighed, og vi har absolut fokus på service, så vi altid kan levere højeste kvalitet. Derfor er vores medarbejder ikke kun fagligt kompetente. De er også udadvendte, inkluderende samt gode netværkere, der altid er parate til at tage ansvar for egne resultater. Læs mere på landbonord.dk LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk
© Copyright 2024