SALGSASSISTENT/LAGERANSVARLIG Vi søger i øjeblikket en dygtig, dedikeret og struktureret salgsassistent / med ansvar for vores butikslagre. Stillingen er til vores to butikker i København og med ansættelse snarest muligt. ARBEJDSOMR ÅDER Som salgsassistent med ansvar for vores butikslagre i København kommer du til at indgå i et ungt og dynamisk team på 20 kolleger. Dine primære opgaver vil bestå i at holde vores lagre organiserede, ryddelige og velstrukturerede. Du vil være ansvarlig for en strategisk og smart opbygning af lagrene. Du skal kunne bevare overblikket over vores lagerkvantiteter og vurdere, hvorvidt de matcher niveau og efterspørgsel i butikken. Samtidig skal du som salgsassistent på gulvet kunne sælge, yde fremragende kundeservice til vores kunder, have produktkendskab samt overholde og vedligeholde vores rutiner og standarder i butikken. Stillingen vil være fuldtid og fordelt mellem lager i begge vores butikker samt salg på gulvet i HAY House med primær fokus på lager. KVALIFIK ATIONER - - - - - - - - Du er struktureret, ansvarsbevidst, praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat Du har ordenssans og er god til at bevare overblikket Forståelse for at arbejde med logistik og respekt for, at et velfungerende lager betyder en velfungerende butik Energisk og organiseret Stærke kommunikationsevner Minimum 2 års butikserfaring samt gode evner inden for kundeservice Motiveres af at sælge Fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver DIN PERSON Som person er du åben, direkte og har en god situationsfornemmelse. Du er praktisk orienteret og er altid klar med en hjælpende hånd til forskelligtartede opgaver. Samtidig har du en god viden omkring trends og designhistorie samt en passion for design og for vores produkter. Du er socialt anlagt og kan arbejde selvstændigt såvel som i et team. Du trives i en alsidig stilling, hvor du skal kunne fokusere på både lager samt salg og kunder; alt efter butikkens behov. VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FR A DIG Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte Mathilde Pedersen på telefonnummer 4282 0319. Send din ansøgning samt CV til [email protected] hurtigst muligt og senest d. 20. februar 2017. Vi vurderer og afholder løbende samtaler. _ HAY er et registreret varemærke under selskabet Nine United Denmark A/S, som har eksisteret siden 2003 og er en del af Nine United-gruppen. Nine United Denmark A/S beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Horsens, kontor og tegnestue I København, butikker og lager.
© Copyright 2024