Referat af bestyrelsesmøde den 17/1 2017 Til stede: Stig, Anders, Henriette, Lone, Lykke og Henrik. (Jesper havde ikke mulighed for at deltage) Referent: Lykke Stig byder velkommen 1. Dagsorden for bestyrelsesmøde d.d. blev godkendt. 2. Referat fra bestyrelsesmødet 11/10 2016 blev godkendt og underskrevet af bestyrelsen. 3. To-do liste/erindringsliste opdatering/opfølgning: Stig: Målbanner som DOF lovede os til sidste års skoleorientering er kommet og ligger nu i materielrum. Stig har kontaktet klubbens forskellige udvalg, og de vil alle gerne forsætte i 2017. Torben Kristensen har sagt ok til at være dirigent ved generalforsamlingen 7/2 2017. Div ved skolekort/skolegårdskort drøftes senere da Henriette også har en del til punktet. Henriette: Der er desværre kommet afslag på ansøgning til Folkeoplysningspuljen. Pengene skulle være anvendt ved udbredelsen af skoleorientering, korttegning og materiel mv. Forsker-projekt er ikke kommet endnu – det er måske ikke helt klar endnu, så vi venter stadig i spænding. Det er ikke aktuelt med indkøb af volley-net til onsdags-gymnastik, da der er fundet en anden løsning. Klubben har modtaget kr. 7.500,- fra Næstved Kommune til dækning af tegning af 2-3 kort. Det ene kort er allerede tegnet og afleveret. Lykke: Projektor til bip-test er klaret. Der er søgt seas-nve fonden og Sjællandske Medier til materiel. Vi har fået afslag. T-shirts som er bestilt - er afhentet og leveret. Der mangler et par enkelte i str xs som først kan leveres i foråret. Medlemsliste er mailet ud til alle (som har mail) og der er kommet en del respons – dejligt. Når ny liste er klar og opdateret i o-service, mailes den nye reviderede liste ud igen. Er ikke gået videre med Skolernes Find-vej-i dag da det endnu ikke er afgjort om klubben har mulighed for at afholde arrangementet – det finder sted en hverdag i skoletid. Lone: der er udarbejdet balance og budget – dette bliver drøftet under pkt. 4. Der mailes nye opdaterede kontoudtog ud til medlemmer her i januar/februar. Der er nogle skyldnere som stadig hænger gevaldigt. De er rykket flere gange og det blev konstateret at disse smides ud af klubben og spærres på o-service. Har haft kontakt med advokat ved arv fra Niels Lyhne. Det ser umiddelbart ud til at klubben beskattes, og det vil betyde ca kr. 100.000,- i arveafgift. Lone afventer svar fra advokat vedr pris på hjælp til afgifts-fritagelse. Klubben har ikke modtaget arv endnu. Jesper: var ikke til stede. Anders havde ønsker med fra Jesper. Der ønskes indkøbt 20 si-enheder (ca-pris kr. 15.000,-) , Condes 9 klublicens (banelægningsprogram) (ca-pris kr. 3.000,-) og Ocad 11 (korttegningsprogram) (ca-pris kr. 5.000,- pr styk). Lykke tilføjede ønske om køb af 10-20 sportidentbrikker. Bestyrelsen blev enige om at Condes 9 og Ocad 11 indkøbes nu, da vi har brug for dem. Anders: er i gang med klubbens hjemmeside. Der mailes link til bestyrelsen med den nye hjemmeside. Den må bestyrelsen gerne gennemgå – helst indenfor en uge og vende tilbage til Anders med kommentarer og forslag. ”Trail på Klinten” hjemmeside er også klar. Anders kontakter Erik Torm for opdatering af Find-vej-i på hjemmesiden. Der er link til Facebook på den nye hjemmeside. (man skal dog logge ind på Facebook for at kunne se klubbens Facebook-gruppe). Anders er i gang med at tegne kort over Campus i Ringsted. Henrik: KUM fik kun 1 tilmelding fra klubben og blev derfor aflyst. Salg af julelodder i ungdomsgruppen gik ikke så godt, da de unge også får lodder til salg fra skoler osv. Det blev konstateret at vi ikke sælger lodder fremover. Ny to-do-liste er vedhæftet. 4. Økonomi: Den udsendte balance er pr. 31/12 2016 og viser et overskud på kr. 29.000,-. Kasseren gjorde dog opmærksom på at dette blev reduceret, da bestyrelsen har vedtaget at de medlemmer som ikke betaler, smides ud og spærres på o-service. Der er pr. 31/12 2016 ca kr. 21.000,- til gode hos klubbens medlemmer. (Det hele er dog ikke gammel gæld, så dette tal er ikke et rent tab). Bestyrelsen undersøger mulighed for nyt nøglesystem til klubhus og materielrum. Der er for mange nøgler i omløb og fremadrettet skal der mere styr på hvem som får udleveret nøgler. 5. Afviklede arrangementer: Onsdagstræning kører derudaf for fuld skrue. Der er min ca 15 deltagere hver gang og især ungdomsløberne møder talstærkt op. VTR-nat er afviklet og klubben stod for afslutningsløbet i Fruens Plantage. Der var god tilslutning. VTR-løb kører med et lidt svingende deltagerantal fra klubben. Det er en god mulighed for at komme ud og prøve andre skove. Husk at reklamere for fælleskørsel Klubben stod for VTR i Rønnebæk 6/11 2016 – det var et godt løb og en succes - som også de ellers meget rolige græssende køer syntes de skulle have del i. Klubmesterskabet blev afviklet 13/11 og vi var mange deltagere - både til løb og fællesspisningen om aftenen hvor pokaler blev delt ud til de stolte vindere. Juleløbet var også en succes med 36 deltagere. Familien Hansen havde atter engang kreeret et finurligt løb og med hygge i klubhuset bagefter. I år deltog en ny person som vi ikke har set i klubben tidligere – nemlig Mona-Lisa. Hun vandt en præmie, og da hun desværre ikke havde mulighed for at deltage i præmieoverrækkelsen, måtte Bent Børsting modtage præmien på hendes vegne. Hun er tilsyneladende en af Bents bekendte. Familie-orientering er startet op i starten af 2017 og har kørt 2 gange. Sidste gang var der 36 deltagere. Vi har forsøgt med betalt annonce via Facebook, men må konstatere at det ikke har givet flere deltagere. Fremover laves de sædvanlige opslag (som er gratis) og vi forsøger få et skriv med i lokalavisen. 6. Kommende arrangementer: Indendørstræning kører hver onsdag frem til og med 5/4 2017, se evt kalender i klubnyt/på hjemmesiden. Familie-orientering kører hver lørdag frem til og med 11/3 2017 med start fra klubhuset mellem kl. 10-11. Klubbens medlemmer er meget velkomne til at deltage og der er både lette, mellemsvær og svær bane. Dato for generalforsamling er fastsat til 7/2 2017 kl.19.00 i klubhuset. På valg er Jesper, Lone, Henriette og Anders. VTR-løb kører videre og næste gang er det i Fruens Plantage hvor Haslev OK står for løbet. Sidste gang for VTR er ved afslutningsløbet 12/3 2017. 5/2 2017 står klubben for VTR i Harrested og vi håber på stor deltagelse Der er tekniktræning hos OK Sorø 4/3 2017. Anders og Torben står for banelæggerkursus i klubhuset 18/3 2017. Klubbens tirsdagstræning starter op 4/4 2017. Herudover er der Sjællandssprinten i maj hvor klubben står for de 2 sprinter om lørdagen og Køge OK står for de 2 sprinter om søndagen. Klubben har lagt billet ind på DM klubhold i 2018, så må vi se om vi får det arrangement fra DOF. Der kom et forslag om DM Mellem 2020 som evt kunne afholdes i Harrested Skov eller Sparresholm. Bestyrelsen blev enige om at efter evaluering af Sjællandssprinten tager vi en beslutning om afholdelse af et større stævne. 7. Generalforsamling 7/2 2017: Stig vil gerne have input til formandens beretning. Der skal gøres opmærksom på at bestyrelsen støtter kurser og uddannelse, men at hvis klubben skal dække omkostningerne – skal der sendes ansøgningsmail til bestyrelsen. Klubbens visioner – arbejder bestyrelsen stadig på. Der meldes ud til klubbens medlemmer når vi er klar. Husk dagsorden, regnskab/budget og indkomne forslag mv skrives ud og lægges på bordene. 8. Det gamle klubtøj: Det gamle brugte/slidte ungdomstøj gives væk. Gammelt klubtøj sælges for 50,- pr stk. 9. Tydelige retningslinjer ved dækning af omkostninger: Kørsel kan udbetales for bestyrelsen med 1,- pr km for deltagelse i klubledermøde og kursus mv. Kørsel (1,- pr km) herudover skal aftales med bestyrelsen, feks ved korttegning, planlægning af stævner osv. Printerpatroner mv deles ikke ud, der er mulighed for at printe i klubhuset. Hvis et bestyrelsesmedlem får en henvendelse ved dækning af omkostninger i klubregi (uanset hvilke de måtte være) skal denne henvendelse mailes til resten af bestyrelsen, sådan at vi i fællesskab tager beslutning om dækning af omkostning eller ej. 10. Bordet rundt: Lykke – Familie-orientering kører fint med et godt deltagerantal. Lykke undersøger førstehjælpskasse og sørger for opdatering/opfyldning af denne. Henriette – har indkøbt 2 demokompasser. De ligger i klubhus. Det ene kompas lægges evt i træningskasse. Træningskasse står også i klubhus og kan anvendes af alle til undervisning mv. Sorø OK skal tegne kort for alle skoler i Ringsted og i den forbindelse skal Anders kontakte Sorø OK for at gøre opmærksom på at han er ved at tegne Campus i Ringsted. (tidligere indgået aftale hvor Sorø OK har givet ok) Henriette foreslår at vi bruger samme model som Sorø OK hvor en garvet/erfaren korttegner fra klubben underviser i skolegårdskort-tegning. Det skal være en hjælp til at tegne mange skolegårdskort og opdatering af kort. Det kan evt tages op ved generalforsamlingen. Der skal helst være 7-10 nye korttegnere. DOF betales omkostningerne og formålet er at klubben kan tjene penge og udbrede kendskab til orienteringsløb. Henriette foreslår også at vi checker www.moveandlearn.dk som er en hjemmeside der kan bruges til inspiration, også i skolerne. Klubbens pris på tegning af skolekort er mellem 3.000,- - 5.000,- pr styk fremadrettet. Dvs at klubbens korttegnere skal kontakte Anders eller Henriette før de tegner skolekort. Dette fordi der skal være et formøde på skolen hvor der aftales helt præcist hvad der skal laves, samt laves kontrakt på aftalen med skolen mht pris, tegning, matr og ophavsrettigheder mv. Henrik – har ikke mulighed for at stå for selve planlægningen af find-vej-i 2017. Henriette vil gerne arrangere fra Axeltorv. Henrik mailer div til Henriette til brug ved find-vej-i. Anders – foreslår vi overvejer klubtur hvor vi ”kun” er klubben. Anders vil gerne tage kursus i hjemmesider – det blev bevilget. Stig – gjorde opmærksom på at der er campingplads i nærheden af Hallands 3-dages 2017. Der er lidt flere faciliteter end ved den normalt meget ”enkle” teltplads. 11. Andet/eventuelt: Klubbens facebook blev drøftet. Bestyrelsen blev enige om at de 2 grupper hhv den oprindelige facebook gruppe og familie/ungdomsgruppen slåes sammen til 1 gruppe. Dvs at familie/ungdomsgrupen overføres til den oprindelige gruppe. Klubbens officielle facebook-side består. Grupperne slåes sammen sådan at vi opnår een homogen gruppe og ikke deles op i 2 eller flere grupper. Sebastian kontaktes omkring dette. Bestyrelsen er enige om, at hvis der er 2 eller flere afbud til et bestyrelsesmøde, forsøges dette rykket til anden dag. Hvis der kun er 1 afbud, bibeholdes den oprindeligt aftalte dato. 12. Næste bestyrelsesmøde aftales efter generalforsamlingen 7/2 2017.
© Copyright 2024