1/1 Nasdaq Copenhagen A/S Nicolaj Plads 6 1067 København K 10. februar 2017 Ref.: EMI/tms Aarsleff skal opføre nyt hovedkontor for Carlsberg Gruppen Per Aarsleff A/S har indgået kontrakt på opførelse af et nyt hovedkontor til Carlsberg Gruppen. Det nye hovedkontor skal ligge i udkanten af Carlsberg Byen langs Valby Langgade i København. Kontorbygningen opføres i fire etager og får et samlet areal på cirka 15.500 kvadratmeter plus cirka 7.700 kvadratmeter underjordisk parkeringsanlæg. Aarsleff-koncernens selskab Wicotec Kirkebjerg A/S udfører de tekniske installationer. Kontrakten er en hovedentreprise. Bygherre på projektet er Carlsberg A/S. Bygherrerådgiver er EKJ Rådgivende Ingeniører A/S, Alectia A/S er ingeniørrådgiver, C. F. Møller A/S er arkitektrådgiver og Rambøll varetager byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering på projektet. Byggeriet begynder ultimo februar 2017 og forventes afsluttet i eftersommeren 2019. Bygherren ønsker ikke at oplyse kontraktsummen. Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2016/2017. Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, tlf. 8744 2222. Aarsleff skal opføre nyt hovedkontor for Carlsberg Gruppen Selskabsmeddelelse nr. 3 / 10.02.2017
© Copyright 2024