Se brevet som pdf

Dato
Side
9. februar 2017
1 af 1
Miljø – og Fødevareministeriet
Miljø – og Fødevareministeren Esben Lunde Larsen
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Kære Esben Lunde Larsen
Den frivillige ordning til udlægning af de målrettede efterafgrøder er kommet godt fra start.
Landmændene følger vores opfordring og byder ind i stort omfang til trods for manges skepsis
overfor om miljøtiltag i landbruget kan baseres på frivillighed. Og til trods for uro i baglandet, hvor
nogen taler imod indsatsen.
Desværre viser det sig nu, at den bekymring, som vi havde fokus på fra start om ordningens
manglende målrettethed, nu har manifesteret sig. Vi ser nu flere vandoplande, hvor midlerne er
brugt, og at ansøgere nu bliver afvist, til trods for at indsatsmålet alligevel ikke er nået i det
specifikke ID15-område, fordi der er søgt for meget i nogle andre ID15-områder. Der er i flere
tilfælde tale om oplande, hvor der ikke er nogen 2 runde, da der ikke er noget kystvandsbehov.
L&F har hele tiden opfordret kraftigt til, at der blev lukket for ansøgninger i ID15-områder, når deres
mål blev nået, men har måtte konstatere, at fællesskemaet ikke kunne understøtte dette.
Det vil være ekstremt uheldigt, hvis landmænd bliver underlagt ukompenserede og obligatoriske
restriktioner, ikke på grund af manglende medvirken fra landbruget, men alene fordi ministeriets itsystemer ikke kan understøtte en målrettet indsats. Det vil være uheldigt ift. 2017, men også
uheldigt ift. fremtidige lignende ordninger.
Jeg vil gerne anmode om, at vi hurtigst muligt mødes for at drøfte den store udfordring og hurtigst
muligt finde en god løsning på denne udfordring.
Med venlig hilsen
Martin Merrild
Formand