INDBYDELSE TIL SEMINAR Hvordan håndterer vi støj og vibration i det bebyggede miljø? URBAN TRANQUILITY inviterer til et seminar i Malmö den 13. februar 2017. På seminaret ser vi på, hvordan nogle af aktørerne inden for byggebranchen—herunder bygherrer, forvaltere, konsulenter og entreprenører—i et livscyklusperspektiv ser på udfordringer omkring støj og vibrationer. Samtidig diskuterer vi, hvordan anvendt forskning kan pege på fremtidige løsninger. Sproget er skandinavisk eller engelsk. Præsentationerne og diskussionen inkluderer følgende: Lydmiljø i et bæredygtigt samfund, Cristian Sjövind, SWECO AB Planlægning til løsning af støjproblemer i byggeprocessen, Anders Bolltoft, Wästbygg AB Støjvurderinger i Norge: perspektiv og udfordringer, Eirik Tuftin, COWI AS Planlægning af støj og vibrationsforstyrrelser i udførelsesfasen, Anne Landin, Lunds universitet Metoder til reduktion af vibrationer fra trafik, Peter Persson, Lunds universitet Trafikinduceret lavfrekvent støj i bygninger, Dag Glebe, RI.SE Forudsigelse af vibrationer fra eksterne kilder: nødvendighed, muligheder, begrænsninger, Lars Vabbersgaard Andersen, Aalborg Universitet Akustik og velbefindende: et BIM‐værktøj til evaluering af merværdi i et sundt bygningsdesign, Poul Henning Kirkegaard, Aarhus Universitet Rail‐Net Denmark – En ny vibrationsmodel, Ken Grønne Andersen, COWI AS Projektet URBAN TRANQUILITY er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Lunds universitet, Aarhus Universitet, COWI og Sveriges tekniske forskningsinstitut (RI.SE). Projektet støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Gennem forskning og innovation, workshops og casestudier, og i løbende dialog med industrien, arbejder vi for tekniske løsninger og koncepter, som fører til mindre støj‐ og vibrationsgener i regionens byer. Målet er bæredygtig byudvikling, som forbedrer velvære og sundhed uden at gå på kompromis med det urbane miljøs fordele. TID: 13. februar 2017 kl. 10:00‐15:00, inklusive frokost STED: Malmö Live (kort og ruteanvisning kommer sammen med bekræftelse på tilmelding) TILMELDING: Tilmelding sker til [email protected] senest tirsdag den 7. februar. Send navn, firma/organisation, e‐mailadresse og telefonnummer. INFORMATION: For yderligere information om projektet eller seminaret, kontakt Göran Sandberg, [email protected], eller Lars Andersen, [email protected]. Arrangementet er gratis, men ved udeblivelse uden afbud debiteres et beløb på 500 SEK.
© Copyright 2024