SAK Sydsjællands Automobil Klub 1 MOTORSPORT - PÅ BANE OG VEJ PRØV AT KØRE BILORIENTERING Sydsjællands Automobilklub afholder kursus i BILORIENTERING Lørdagene den 25. februar og 4. marts kl. 10.00 -14. Mød op i Sydsjællands Automobilklubs klubhus Barmosen, Mosegårdsvej 20 B, 4760 Vordingborg Hver kursusdag indledes med instruktion, hvorefter der køres et kort O-løb på ca. 20 km. : TILMELDING og yderligere information senest 23. februar til: Arne Rasmussen tlf. 4041 2812 . [email protected] ... vi ses i SAK! Bilorientering er organiseret under Dansk Automobil Sports Union (DASU) i flere klasser, opdelt for begyndere, der typisk kører om klub- og landsdelsmesterskaber, og op til eliten, der både kører om dansk og nordisk mesterskab. HVAD ER BILORIENTERING? Bilorientering handler om at følge en køreordre, bestående af en rutebeskrivelse, kombineret med kortudsnit, hvor formålet er, at finde den rigtige rute, og at den gennemkøres med en given gennemsnitshastighed. Der køres med to personer på hvert hold: Fører og observatør. Der kan vendes op og ned på alt: “Vi skal til højre efter åen nåh nej vent, det er til venstre”. “Der er ingen å, så vi må være kørt forkert!” Det er sjovt og krævende, og kommunikationen mellem kører og observatør er afgørende. DU’R MIN EGEN BIL? Bilorientering er blevet kaldt “Hvermands Motorsport”. Jo, du kan deltage ... uanset om din bil er ny eller gammel, om du kører mikrobil eller 4-hjulstrækker. Alle biler indtil 3500 kg kan deltage. Men måske skal du regne med, at bilen skal vaskes efter løbet! Der køres ofte både i skov og på markveje.
© Copyright 2024