1. No category

Jørgen »Sølvræv« Kieler sov stille ind søndag 19. februar; 97 år.
Han var æresmedlem af Hørsholm-Rungsted Vikingelaug,
som han var med til at stifte i 1974.
Foto: Jesper Alstrøm
Jørgen Kieler: Tilbage til livet som nu er slut
- Jeg drager kvinderne til mig!
svarede Jørgen Kieler med et
smil, da han for et par år siden
svømmede rundt om badeplatformen og jeg spurgte om det var for
at imponere pigerne.
Humoren med de muntre replikker og glimtet i øjet var karakteristika hos vort æresmedlem
Jørgen »Sølvræv« Kieler, som for
knapt 43 år siden var med til at
stifte Hørsholm-Rungsted Vikingelaug.
Søndag 19. februar sov han
stille ind.
En lungebetændelse i den ene
side, to fald - hvoraf det ene resulterede i en tur på skadestuen for
at få syet flængen i panden - fulgt
af en lungebetændelse i den anden side, var mere end kroppen
kunne klare.
Stor medmenneskelighed
Jørgen Kieler blev 97 og ser man
tilbage, var det fantastisk, at han
levede så længe: Ikke mindst
opholdet i koncentrationslejren
i den tyske by Porta Westfalica
tærede på krop og sjæl.
Men hans overlevelsesinstinkt
var stort – og de uhyggelige oplevelser var givet med til at han
havde et meget positivt livssyn og
viste stor medmenneskelighed.
Han havde altid tid til opmuntring, når medlemmer havde brug
for det.
Vinterbadningen gjorde godt
Han var favnene over for mange
medlemmer – og selv mente han,
at det var vinterbadningen, som
gjorde at han levede så længe.
Og så var det endda slet ikke
meningen, at han skulle være
vinterbader!
I 1938 studerede han medicin
et halvt år i den engelske universitetsby Cambridge og mødte en
medicinstuderende dansk jøde
med ukrainsk baggrund.
2. verdenskrig skilte dem ad –
men med den fælles skæbne, at
de begge kæmpede mod nazismen.
Jørgen som frihedskæmper og
siden koncentrationslejrfange
i Tyskland, Frank i den britiske
hær som deltager i blandt andet
invasionen under Montgomery og
han arbejdede som kirurg med de
allierede soldater, som blev såret.
Efter invasionen over Den
Engelske Kanal befandt kaptajn
Frank Glassow sig et sted i Nordtyskland, hvor han beordrede en
jeep kørt frem og bad chaufføren
om at blive kørt til Horsens.
- Hvor er det? spurgte chaufføren undrende og fik svaret: - Bare
kør lige ud!
De kørte nordpå til Jørgen Kieler, som sammen med sin bror
Flemming var kommet hjem med
De hvide Busser, som befriede
koncentrationslejrfanger:
- Jeg sad hjemme sammen med
min familie i Horsens en dag i
1945, da det ringede på døren –
og uden for stod Frank Glassow!
Efter syv års adskillelse – dét
tager jeg som udtryk for trofast
venskab, fortalte Jørgen Kieler til
Laugets 40 års jubilæumsskrift i
2014.
Vinterbader ved et uheld
Senere arbejdede Frank Glassow i
Canada, hvor Jørgen Kieler besøgte ham:
- Så badede vi – og jeg opdagede at der var is på! Så blev jeg
vinterbader. Så for mit vedkommende var det et uheld …
Hjemme i Rungsted fortsatte
Foto: Jesper Alstrøm
han vinterbadningen fra stranden
ved havnen:
- Vi var nogle stykker, der begyndte at svømme dernede. Vi
kendte ikke hinanden, men mødtes tilfældigt, fordi vi var lige tossede med at gå i vandet fra åben
strand, erindrer han.
Og disse tossede mennesker
fandt hurtigt sammen, og stiftede
Hørsholm-Rungsted Vikingelaug
1. august 1974.
Ifølge Jørgen Kieler var det fra
starten vigtigt, at stemningen
skulle være usnobbet og uhøjtidelig, og at man skal mødes som
mennesker.
En facon han selv fulgte og som
stadig er kendetegnende for Lauget.
Kielers Plads og Skæbnebroen
I anledning af Laugets 40 års ju-
bilæum gav vi et stykke af parken
omkring Vinterpaladset navnet
Kielers Plads.
Og jeg vil citere fra min tale ved
afsløringen af skiltet:
»Jeg vil godt spole tiden tilbage
til begyndelsen af 1945 i den tyske by Porta Westfalica, hvor en
16-årig pige hver morgen på vej
til skole mødte nogle forhutlede
mænd på broen over floden Weser.
Hun spurgte sin mor, hvem det
var, og moderen svarede at hun
under ingen omstændigheder
måtte tage kontakt til dem, da det
kunne give hende alvorlige problemer.
Men samtidig smurte moderen
et par ekstra stykker mad til madpakken, og pigen forstod budskabet og delte overskuddet i madpakken med nogle af mændene.
Én af de udhungrede, fysisk og
psykisk stærkt plagede mænd på
broen var koncentrationslejrfangen Jørgen Kieler. De første tre
måneder af 1943 arbejdede han
med at hugge sten på den modsatte side af floden, og skulle derfor over broen hver morgen.
Broens navn er Skæbnebroen!
Han var én af dem, som fik glæde af pigens madpakker.
Og for omkring fem år siden fik
han kontakt med den nu 86-årige
tyske pige. De skriver sammen en
gang om ugen, og hun arbejder
for at udbrede kendskabet til nazisternes ugerninger til nutidens
unge.
Hun har derfor sørget for, at
Jørgens bog om det inhumane
liv i koncentrationslejren Porta
Westfalica findes på alle områdets 16 gymnasier. Hvor nynazi-
sterne i øvrigt i disse år forsøger
at hverve eleverne.
For Jørgen er det blevet en mission at tale om dét der skete. At
minde os om de mange, der ofrede deres liv for vores frihed.
- Jeg var tvunget til at gå ind i
modstandsbevægelsen, for jeg var
besat. Det var vigtigere end livet,
har Jørgen sagt i et interview i
anledning af bogen om ham »Før jeg siger farvel«, som udkom
i november sidste år (2013, red.).
Jeg græd flere gange, da jeg
læste én af Jørgens erindringsbøger, hvor han fortalte om at sidde
i Vestre Fængsel og vente på at
blive henrettet og om livet i koncentrationslejren.
Og med de gruopvækkende
oplevelser, han har haft, er det
utroligt, at han kom tilbage til
livet. At han fik troen på det gode
i mennesket. Og har arbejdet så
meget for samarbejde på tværs af
grænser, jerntæpper og hvad der
ellers kan skille folk.
Fra Skæbnebroen til Sukkenes
Bro: Vi vil gerne i Lauget hylde
Jørgen for det menneske, han er.
Bestyrelsen fandt, at de 40 år er
en god anledning til det. Navnet
Kielerkanalen var optaget – så det
blev Kielers Plads i stedet.«
Det er fire-fem år siden Jørgen
Kieler holdt det sidste foredrag
om 2. verdenskrig. Det var en 4.
maj; dagen hvor Danmark i 1945
blev befriet.
Jørgen Kieler gjorde meget for
at kammeraterne ikke blev glemt.
Dét bliver han heller ikke!
Erling Madsen
aut. Høvding
Hørsholm-Rungsted Vikingelaug
20. februar 2017