Montage af Furlex, gennem dæk. Furlex TD. Jeg har hjulpet Erik Andersen med at montere den. Det ser rigtig godt ud, som vist på billedet, meget pænere end de gamle, der krævede et stort hul i dækket, og hvor den skraber mod kanten af hullet, når der er belastning på forstaget. Løsningen er ikke lavet tæt, så der kommer lidt vand ned gennem montagehullet, men ikke meget. Krydsfinerpladen under dækket skal fjernes, både fordi dækket skal være tyndere a.h.t. montagen, og fordi pladen ikke skal blive våd. Vi byggede en del tykkelse op igen med glasfiber og polyester. Tromlen kan være under dæk og linen føres rigtigt. Husk at fortælle sejlmageren i hvilken side linen føres a.h.t. uv. dugens placering. Den pæne afslutning med det rustfaste rør på nederst ved dækket har dog sin ulempe, den er for tyk og ruller derfor for meget sejl ind, så det krøller. Det virker som om, Selden ikke har tænkt løsningen ordentligt igennem, inden de satte det i produktion.
© Copyright 2024