Syddjurs Friskole Ugebrev 9 5. marts 2017 Ugebrevet udkommer normalt i weekenden. Indlæg sendes senest fredage kl. 20.00 til [email protected] Kalender: 7. marts: kl.16.30-17.30 forårs-sfo-børn og deres forældre besøger de voksne i sfo’en! 15. + 16. marts generalprøve og aftenforestillinger 3. april: Forårs-SFO starter med kommende 0. klasse. 4. april kl. 19: Friskolens generalforsamling 10.-17. april : påskeferie Uge 17 : forældresamtaler 0. klasse Uge 18 og 19: Mulige samtaler 1. og 2. klasse. 12-14. maj: Bededagsfri Kontornyt uge 9 - Friskolen summer af aktivitet, det er teater-tema-tid! Vi stemmetræner, øver replikker, øver sange, musik, vi saver, hamrer, danser, maler og er sammen store og små. Fællesskabet blomstrer, og har du som forældre lyst til at opleve dette – så kig forbi skolen – vi øver fælles hver dag klokken 10.30. På fredag kommer vores tilsynsførende – Jens Mose – han skal opleve teaterprocessen, og sikre, at vi overholder de krav vi selv sætter til sådanne temauger. At de er tværfaglige, og at vi kommer rundt om børnene, så de får vist sider af sig selv de måske ikke kender – eller sider de har lyst til at udvikle – og dermed opdage nye potentialer! Vi glæder os til at vise det hele for jer på Rønde højskole i næste uge. Info om billetbestilling/salg kommer mandag via Viggonet. Husk dog at bedsteforældre, naboer og andet godtfolk er velkomne til generalprøven onsdag d 15. marts kl 11.00. Det koster 25 kr at overvære forestillingen. Hav venligst rede penge med! Husk at aflevere sedler til SFO’en omkring aflevering og afhentning på Rønde Højskole i uge 11! Men det hele handler ikke om teater. Om eftermiddagen er der også tid til at vise ansøgere til vores ledige stilling rundt – fristen for ansøgerne er torsdag d. 9. marts – og vi håber at I har delt stillingsannoncen fra vores facebookside, så den når så bredt ud som muligt. Den nye lærer i Rasmus’ stilling bliver ansat pr 1. maj. Som før nævnt i ugebrevet, afholdes der generalforsamling tirsdag d 4. april. Vi håber at mange har lyst til at deltage, og få indblik i skolens hverdag via diskussion, beretning og gennemgang af økonomi. Skolen er vært ved en lille forfriskning, og vi håber, at I har lyst til at sætte aftenen af til formålet. På teaterkig ☺ TEATERNYT Så er vi godt i gang med årets teatertema! I år kaster vi os ud i et stykke, der handler om ”Ting og personer der forandrede verden” Vi arbejder på blandede hold – og dyrker at stor lærer lille – og omvendt ☺ Hver dag samles hele skolen til fællesmøde, hvor vi snakker lidt mere i detaljer, synger sammen, gennemgår slagets gang og gir’ hinanden inspiration! Huskeseddel: Info om teaterbilletter til de 2 aftenforestillinger, hhv d. 15. Og d. 16. Kommer ud på Viggonet mandag d. 6. Vær opmærksom på, at alle børn fra 0.-4. Kl har fået en seddel med hjem ang. bus i uge 11, når vi er på Rønde Høj- og Efterskole. Det er MEGET vigtigt, at vi får de sedler retur, så vi kan få bestilt busbilletter. Også I år spiller vi på RØNDE HØJSKOLE i skolens teatersal. Rønde Højskole, Skolevej 2, 8410 Rønde Man kan som vanligt købe snacks i Støtteforeningens bod før og efter forestillingerne Info om billetsalg kommer som sagt på Viggonettet i denne uge. Men det er en god ide allerede nu, at overveje hvilken af forestillingerne man kan komme til. Generalprøve Onsdag d 15.. marts kl 11.00 …entré 25,- kr (børn under 16 år gratis adgang) 1. aftenforestilling Onsdag d 15. marts kl 18.00 …entré 25,- kr (børn under 16 år gratis adgang) 2. aftenforestilling Torsdag d 17. marts kl 18.00 …entré 25,- kr (børn under 16 år gratis adgang) Dejligt når I har vekslet ude i byen og har rede penge med - det gør indgangen hurtigere! Børnene møder kl 17.00 på Højskolen til aftenforestillingerne! Det er faktisk vigtigt, ikke at komme for sent! Vi sminker, kommer i kostumerne, tisser af, råber kampråb, finder fokus og samler god energi. I ugerne op til teaterforestillingerne er skemaet på skolen på flg måde: 9.00 - 10.15 Alle møder ind og arbejder på deres hold 10.15 – 10.30 Pause 10.30 – 11.00 Hele skolen mødes med musikholdet og øver sange og hører nyt 11.00 – 11.45 Finpudsning af formiddagens anstrengelser og nye aktiviteter 11.45 – 12.45 Spisning, meddelelser og pause 12.45 – 14.00 Arbejdet på de forskellige hold genoptages. (fredage har alle børn fri kl. 12.00) FORÆLDRE-TIMER TEATER ☺ SE SKEMA HERUNDER! : Fra d. 1.3 til den 17.3 arbejder hele skolen med vores store teateropsætning. I disse dage, er der altid brug for ekstra hjælp i flere forskellige sammenhæng, så har du endnu ikke brugt dine 6 forældretimer, så er det nu, du kan få dem brugt. Sæt kryds på sedlen på næste side, hvis du har mulighed for at hjælpe, og aflever sedlen på kontoret eller send den over viggonet til Birgitte Lund Tak! Navn ___________________________________________ Kontakt Opgave person Dato/kl Line Vi skal sammen med 0. kl. og 8 børn fra Bikuben lave vores egne kostumer og rekvisitter og kan derfor godt bruge en ekstra hånd eller 2 i løbet af ugen. Dagene 6.-9. marts, tidsrummet 9.00-14.00 Birgitte Kostumer. Sy forskellige kostumer hjemme eller på skolen. Der er hjælp og vejledning til mønstre. Når det passer dig bedst Geert Scene opsætning. Det er tungt arbejde. Lørdag d. 11.3. kl 12.00 mødes vi hos Syncro Gitte rekvisitter og Uffe musik Scene opsætning. Denne dag drejer det sig om at få alle rekvisitter og instrumenter transporteret fra skolen op på Rønde Højskole. Søndag d. 12.3 kl 10.00 mødes vi på Syddjurs Friskole Geert Scene nedrivning Efter sidste forestilling skal hele scenen, lyssætning, stole mm tages ned og gulvet skal fejes. Torsdag d. 16.3. efter forestillingen Geert Vi har brug for lastbil/kassevogne/ladvogne/trailere, er der mon nogen der kan hjælpe? 11., 12. og 16.(d. 16. er om aftenen) Jens Musikhjælp. Vi har brug for hjælp på orkester-holdet. Du skal kunne hjælpe til med at instruere børnene i det, vi skal spille. Dagene 6.-9. marts i tidsrummet 9.00-14.00 Sæt kryds
© Copyright 2024