Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en) 6816/17 Interinstitutionel sag: 2016/0031 (COD) CODEC 292 ENER 94 IA 33 PE 9 ORIENTERENDE NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet og om ophævelse af afgørelse nr. 994/2012/EU – Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling (1.-2. marts 2017 i Bruxelles) I. INDLEDNING Udvalget om Industri, Forskning og Energi forelagde Parlamentets plenarforsamling halvtreds ændringsforslag (ændringsforslag 1-50) til forslaget til afgørelse. I overensstemmelse med artikel 294 i TEUF og den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure 1 har der været en række uformelle kontakter mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen med henblik på at opnå enighed om denne sag ved førstebehandlingen og således undgå andenbehandling og forligsprocedure. 1 EUT C 145 af 30.6.2007, s. 5. 6816/17 jb/GNG/hsm DRI 1 DA I denne forbindelse forelagde Udvalget om Industri, Forskning og Energi et kompromisændringsforslag til forslaget til afgørelse (ændringsforslag 51). Der var opnået enighed om dette ændringsforslag under ovennævnte uformelle kontakter med det formål, at det skulle træde i stedet for udvalgets oprindelige ændringsforslag. II. AFSTEMNING Under afstemningen den 2. marts 2017 vedtog plenarforsamlingen kompromisændringen til forslaget til afgørelse. Der blev ikke vedtaget andre ændringsforslag. Det således ændrede kommissionsforslag udgør Parlamentets førstebehandlingsholdning, jf. bilaget til denne note 2. Parlamentets holdning svarer til, hvad institutionerne tidligere var blevet enige om. Rådet skulle således kunne godkende Parlamentets holdning. Retsakten vil derefter blive vedtaget med den ordlyd, der svarer til Parlamentets holdning. 2 Denne udgave af Parlamentets holdning er forsynet med angivelse af de ændringer, der er foretaget i Kommissionens forslag. Tilføjelser til Kommissionens tekst er fremhævet med fed skrift og kursiv. Udgået tekst er angivet med " ▌". 6816/17 jb/GNG/hsm DRI 2 DA
© Copyright 2024