1. No category

Aalborg Universitet
Resultater fra Kartleggingsundersøkelse i Kristiansand kommune 2013
Nordahl, Thomas; Qvortrup, Lars; Hansen, Line Skov; Hansen, Ole
Publication date:
2014
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Nordahl, T., Qvortrup, L., Hansen, L. S., & Hansen, O. (2014). Resultater fra Kartleggingsundersøkelse i
Kristiansand kommune 2013. (1 ???edition???) Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. (FULM:
Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer).
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to
the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: april 01, 2015
Resultater fra
Kartleggingsundersøkelse
i Kristiansand Kommune
2013
Thomas Nordahl
Lars Qvortrup
Line Skov Hansen
Ole Hansen
FULM:
Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer. Vol. 1/2014
Resultater fra
Kartleggingsundersøkelse
i Kristiansand Kommune
2013
Thomas Nordahl
Lars Qvortrup
Line Skov Hansen
Ole Hansen
FULM:
Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer. Vol. 1/2014
Resultater fra kartleggingsundersøkelse i Kristiansand Kommune 2013
Thomas Nordahl, Lars Qvortrup, Line Skov Hansen og Ole Hansen
1. udgave
1. udgivelse i serien FULM: Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer
En serie med empirisk, praksisrelateret uddannelsesforskning
Skriftserieredaktion:
professor Thomas Nordahl, SePU, Høgskolen i Hedmark
professor Bengt Persson, RCIW, Högskolan i Borås
professor Lars Qvortrup, LSP, AAU
© Aalborg Universitetsforlag og forfatterne, 2014
Forfatterne:
q 1SPGFTTPS-BST2WPSUSVQMFEFSBG-BCPSBUPSJVNGPSGPSTLOJOHTCBTFSFU
skoleudvikling og pædagogisk praksis, LSP
q 1SPGFTTPS5IPNBT/PSEBIMMFEFSBG4FOUFSGPS1SBLTJTSFUUFU
Utdanningsforskning, SePU
q -JOF4LPW)BOTFOWJEFOTLBCFMJHBTTJTUFOUWFE-BCPSBUPSJVNGPS
GPSTLOJOHTCBTFSFU
skoleudvikling og pædagogisk praksis, LSP
q 0MF)BOTFOTQFDJBMLPOTVMFOUWFE-BCPSBUPSJVNGPSGPSTLOJOHTCBTFSFU
skoleudvikling og pædagogisk praksis, LSP
Redigering af rapport:
Thomas Nordahl og Ole Hansen
Layout:
Bodil Nordstrøm
ISBN: 978-87-7112-141-4
ISSN: 2246-4395
Udgivet af:
"BMCPSH6OJWFSTJUFUTGPSMBH
Skjernvej 4A, 2. sal
"BMCPSH²
T 99407140
F 96350076
[email protected]
forlag.aau.dk
4
Innholdsfortegnelse
Forord
6
Resume:
8
'PSTLOJOHTCBTFSUMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOHJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOFr'-J,
Dansk Indledning
Evidensinformeret udvikling af læringsmiljøer
11
Kapittel 1:
«Capacity building» i Norden og i FLiK
13
 /PSEJTL…$BQBDJUZ#VJMEJOH•  'PSTLOJOHTCBTFSUMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOHJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOF'-J,
Capacity Building i FLiK 16
Kapittel 2:
Sammenfatning av kartleggingsanalyse av barnehager og skoler
19
ó -ÀSJOHrCBSOFIBHFS ó -ÀSJOHrTLPMFOF ó *OLMVEFSJOHPHUSJWTFMCBSOFIBHFS ó *OLMVEFSJOHPHUSJWTFMrJCBSOFIBHFSPHJTLPMFS ó 'PSTLKFMMNFMMPNFOIFUFSCBSOFIBHFS ó Forskjell mellom enheter - skoler 25
ó Avslutning 26
Kapittel 3:
Teoretisk tilnærming - et inkluderende perspektiv på
pedagogisk praksis og læring
ó Forståelse av de ulike inkluderingsarenaene
Kapittel 4:
Metode og analyse
Barns kompetanse og trivsel i barnehagen 33
ó ,BSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOJCBSOFIBHFO Utvikling av spørreskjema 35
Etiske betraktninger 36
Barn som informanter 37
Gyldighet og pålitelighet og reliabilitet 37
ó Kartleggingsundersøkelsen i skolen 38
ó *OEJWJEWBSJBCMFS ó ,POUFLTUVFMMFWBSJBCMFS ó 'SFLWFOTBOBMZTFS ó 'BLUPSPHSFMJBCJMJUFUTBOBMZTFS Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
27
30
33
5
ó 7BSJBOTBOBMZTFSPHFGGFLUN¿M ó 3FMJBCJMJUFU ó Begrepsvaliditet 42
ó Ytre validitet 42
Kapittel 5:
Kartlegging av barnehagene i Kristiansand Kommune
43
ó Framstilling av hovedresultater 43
ó Barns trivsel 43
ó Generelle resultater 44
ó Språklige ferdigheter 46
ó Barns sosiale ferdigheter 46
ó 'PSTLKFMMFSNFMMPNCBSOFIBHFOFJ,SJTUJBOTBOE ó Trivsel 48
ó 'PSTLKFMMFSNFMMPNCBSOFIBHFSJCBSOTTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS ó Sosiale ferdigheter 53
Likheter og forskjeller mellom gutter og jenter 54
Sammenhengen mellom språklige og sosiale ferdigheter 56
Oppsummerende vurdering 57
Kapittel 6:
Kartlegging av skolene i Kristiansand Kommune
59
ó Presentasjon av resultater 59
ó Opplevelse av fagene matematikk og norsk 59
ó Sammenhenger mellom skolefaglige prestasjoner, motivasjon og tilpasning 61
ó Forskjeller mellom skoler 61
ó Elevenes trivsel 62
ó Relasjon mellom elev og lærer 64
ó Vennskap og relasjoner mellom elever 66
ó .PUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUT ó Skolefaglige prestasjoner i matematikk, norsk og engelsk 70
ó "MMFFMFWFSTLBMIBFUHPEUGBHMJHMÀSJOHTVUCZUUF Oppsummering – likheter og forskjeller mellom skolene 73
ó Elevgrupperinger og praksis som utfordrer graden av inkludering 74
ó &MFWFSNFEWBOTLFSQSPCMFNFSPHEJBHOPTFS ó Elever som mottar spesialundervisning 75
ó Spesialundervisning og elevenes kompetanse og situasjon i skolen 77
ó Ansvarlig for spesialundervisningen 78
ó Vurdering og konklusjoner 78
ó Sosial inkludering 79
ó Faglig inkludering 80
ó &SGBSUQTZLJTL
JOLMVEFSJOH ó Mulige utviklingsområder 81
Kjennskap til elevenes situasjon og læringsutbytte 82
ó 3FGMFLUFSFPHBOBMZTFSFFHFOQSBLTJTPHFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFTBNNFONFEBOESF ó "MUFSJLLFMJLFCSBrBOWFOEEFUTPNWJSLFS ó Innføring av standarder for god pedagogisk praksis 83
ó Kollektiv kompetanseutvikling 83
Kapittel 7:
Referanser
84
6
Forord
%FUUFFSFOBWHSFOTFUSBQQPSUCBTFSUQ¿FOLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFQ¿BMMFCBSOFIBHFSPHTLPMFSJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOF3BQQPSUFOIBSUJMIFOTJLU¿CFTLSJWFOPFO
BWEFWJLUJHTUFGVOOFOFJLBSUMFHHJOHFOPHHKFOOPNEFUQFLFQ¿C¿EFTUFSLFPHNFS
VUGPSESFOEFPNS¿EFSGPSCBSOFIBHFOFPHTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOE7JEFSFFSSBQQPSUFO
VUGPSNFUGPS¿LVOOFWÀSFFUHSVOOMBHGPSFOLFMUCBSOFIBHFSPHFOLFMUTLPMFSTPNWJM
gå nærmere inn i sine egne resultater.
&OLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFTPNEFOOFIBSTJOFCFHSFOTJOHFSJGPSIPMEUJM¿LVOOF
QFLFQ¿¿STBLFSPHTBNNFOIFOHFS5JMEFUFSEFUCFIPWGPSNFSLWBTJFLTQFSJNFOUFMMF
studier eller studier som foregår over tid. Men denne undersøkelsen gir imidlertid
TWBSQ¿BUEFUFSVMJLIFUFSJCBSOBTPHFMFWFOFTJOLMVEFSJOHUSJWTFMPHMÀSJOHTVUCZUUF
og det pekes på noen mulige sammenhenger og forklaringer på hvorfor det er slik.
%JTTFNVMJHFGPSLMBSJOHFOFCÒSESÒGUFTWJEFSFQ¿C¿EFLPNNVOFOJW¿PHFOIFUTOJW¿
,BSUMFHHJOHFOJOOH¿SJEFUTUPSFGPSTLOJOHTCBTFSUFVUWJLMJOHTQSPTKFLUFU'-J,'PSTLOJOHTCBTFSUMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOHJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOF
PHEFOPNGBUUFS
CBSOFIBHFSNFEDBCBSOFIBHFCBSOPHTLPMFSNFEDBTLPMFFMFWFS
TBNUDBCBSOFIBHFMÀSFSFMÀSFSFGBHBSCFJEFSFPHMFEFSFTBNUDBGBHQFSTP
OFSGSBUJMLOZUUFEFWFJMFEOJOHTFOIFUFSTPN11UKFOFTUFO115
1FEBHPHJTL4FOUFS
1FEBHPHJTLTUÒUUFGPSCBSOFIBHFSPH(SVOOTLPMFOTQFEBHPHJTLFTUÒUUFTZTUFNUJEM
"MUFSOBUJWFTLPMFUJMCVE
TBNUNFEBSCFJEFSFGSB0QQWFLTUTFLUPSFOTBENJOJTUSBUJWF
TUBC4FMWFEBUBJOOTBNMJOHFOCMFHKFOOPNGÒSUW¿SFO
I denne rapporten presenteres enkelte av de generelle resultatene av kartleggingen.
3FTVMUBUFOFIBSSFMFWBOTC¿EFGPSBLUÒSFOFJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOFPHGPSFOCSFEFSFVUEBOOFMTFTPGGFOUMJHIFU6UPWFSEFHFOFSFMMFSFTVMUBUFOFFSEFUVUBSCFJEFUQSPGJMFS
GPSIWFSFOLFMUCBSOFIBHFPHTLPMFIWPSFOIFUFOTMFEFMTFWJBFOEJHJUBMSFTVMUBUQPSUBM
LBOH¿JOOPHTUVEFSFTUZSLFSPHVUGPSESJOHFSQ¿FOIFUTOJW¿NFEIFOTZOUJMCBSOBTPH
FMFWFOFTJOLMVEFSJOHUSJWTFMPHMÀSJOHTVUCZUUFQ¿EFOFOLFMUFTLPMFFMMFSCBSOFIBHF
)FOTJLUFOFSBUEJTTFSFTVMUBUFOFrC¿EFEFPWFSPSEOFEFPHFOIFUTQSPGJMFOFrTLBM
danne grunnlag for intervensjoner i form av ledelses- og kompetanseutviklings- aktiWJUFUFS)FSSFQSFTFOUFSFTEFUQSPTKFLUFUTPNLBMMFT…/PSEJD$BQBDJUZ#VJMEJOH•*EFFO
FSBUFOJGFMMFTTLBQGPSNVMFSFSOPFOPWFSPSEOFEFN¿MCBSFVUWJLMJOHTN¿M
Deretter gjennomføres en kartleggingsundersøkelse i likhet med den som presenteSFTIFSPHIWPSC¿EFCBSOPHFMFWFSMÀSFSFPHQFEBHPHFSPHMFEFSFNFEWJSLFS
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
7
Resultatet er at en kan gjennomføre utvikling av enheter og pedagogisk praksis på et
FWJEFOTJOGPSNFSUHSVOOMBH%FUOBWJHFSFTJLLFJCMJOEFFOWFUIWBTJUVBTKPOFOFS
4BNUJEJHLBOFOTBNNFOMJHOFFOIFUFOFJOOCZSEFTTMJLBUNVMJHIFUFOFGPS¿MÀSFBW
IWFSBOESFÒLFT%FSWFETLBQFTEFUNVMJHIFUGPS…CFTUFQSBLTJT•JFUMÀSFOEFGFMMFTTLBQ
NFMMPNCBSOFIBHFSPHTLPMFSJFOLPNNVOF%FUUFSFQSFTFOUFSFSFUOZUUUSJOOJEFO
pedagogiske verden som kan sammenlignes med den utviklingen som har skjedd på
helseområdet gjennom de siste 50 år.
Det er vår påstand at det med FLiK-prosjektet i Kristiansand er skapt et utdannelsesNFTTJHQBSBEJHNFIWPSVUWJLMJOHBWFOIFUFSPHQFEBHPHJTLQSBLTJTTLKFSQ¿CBLHSVOO
BWGPSTLOJOHTCBTFSUWJUFO'SBNUJEFOTCBSOFIBHFMÀSFSFMÀSFSFMFEFSFPHVUEBOOJOHTNZOEJHIFUFSG¿SEFSWFEFONVMJHIFUGPS¿WÀSFGPSTLOJOHTJOGPSNFSUF
I første kapittel presenteres dette utdannelsesmessige paradigmet under overskrifUFO…/PSEJD$BQBDJUZ#VJMEJOH•TBNUFOLPSUQSFTFOUBTKPOBWEFONFUPEFOPHEF
framgangsmåtene som anvendes i Kristiansand. I andre kapittel sammenfattes de
HFOFSFMMFSFTVMUBUFOFBWLBSUMFHHJOHFO*EFGÒMHFOEFLBQJUMFOFLBQJUMFSPH
GSBNMFHHFTGÒSTUEFOUFPSFUJTLFSBNNFOLBQJUUFM
TQFTJFMUGPSTU¿FMTFOBWJOLMVEFSJOHEFSOFTUEFUNFUPEJTLFHSVOOMBHFULBQJUUFM
PHFOEFMJHFONFSEFUBMKFSUHKFOOPNHBOHBWBOBMZTFOBWCBSOFIBHFSLBQJUUFM
PHBWTLPMFSLBQJUUFM
Oppvekst har hatt et utkast til denne foreliggende rapporten. De formelle og faktuFMMFGFJMTPNCMFQ¿QFLUFSSFUUFUPQQ
%FSFSNBOHFBLUÒSFSPHQBSUOFSFJEFUTUPSFGPSTLOJOHTCBTFSUFVUWJLMJOHTQSPTKFLUFU
PHBMMFIBSHKPSUFUTUPSUPHOZUUJHBSCFJEGPSBUEFOGÒSTUFLBSUMFHHJOHFOFSLPNNFUJ
hus med svært tilfredsstillende svarprosenter på datainnsamlingen. En stor takk til
alle, takk til Oppvekstdirektøren og hans ansatte og en særlig takk til FLiK prosjektMFEFMTFOWFE.BSJBOOF(PEUGSFETFO²JWJOE+BDPCTFOPH#FOUF/ZCPSHGPSFUHPEUPH
LPOTUSVLUJWUTBNBSCFJEF
Lars Qvortrup, Thomas Nordahl, Line Skov Hansen og Ole Hansen
Februar 2014 Aalborg/Hamar
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
8
Resume:
Forskningsbasert læringsmiljøutvikling
i Kristiansand Kommune – FLiK
'-*,QSPTKFLUFUFSTBUUJHBOHQ¿CBLHSVOOBWFUWFEUBLJ,SJTUJBOTBOE#ZTUZSFEFO
EFTFNCFS#FHSVOOFMTFOFSEFTJTUF¿STGPSTLOJOHPNMÀSJOHTNJMKÒFUTCFUZEOJOH
GPSCBSOTVUCZUUFBWUJMCVEFUEFG¿SJCBSOFIBHFPHTLPMF6UGPSESJOHFSTPNPQQWFLTUTFLUPSFOTU¿SPWFSGPSTLBMWÀSFHKFOTUBOEGPSTZTUFNBUJTLBOBMZTFBWTJUVBTKPOFOEFO
FOLFMUFFOIFUCFGJOOFSTFHJ*UJMMFHHTLBMEFUVUWJLMFTLPOLSFULVOOTLBQPNIWJMLFO
QFEBHPHJTLQSBLTJTEFUUFLSFWFS*GFCSVBSCMFEFUEFSGPSHKFOOPNGÒSUFOTUÒSSF
LBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFNFEFOPNGBUUFOEFEBUBJOOTBNMJOHLOZUUFUUJMGBLUPSFSNFE
TFOUSBMCFUZEOJOHGPSMÀSJOHTNJMKÒLWBMJUFU%FUUFCMFHKPSUGPS¿G¿FOHSVOEJHJOOTJLUJ
EFVUWJLMJOHTPNS¿EFSPHVUGPSESJOHFSCBSOFIBHFSPHTLPMFSJ,SJTUJBOTBOEIBS
%FULBOTLKFWJLUJHTUFSFTVMUBUFUBWEBUBJOOTBNMJOHPHBOBMZTFFSBUEFUFSFONFHFU
CFUZEFMJHGPSTLKFMMNFMMPNEFFOLFMUFCBSOFIBHFSPHEFFOLFMUFTLPMFSNFEIFOTZO
UJMUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOH)WBCBSOFIBHFOFBOH¿SFSEFUNBSLBOUFGPSTLKFMMFSO¿SEFUHKFMEFSCBSOBTUSJWTFMPHTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS%JTTFGPSTLKFMMFOFLBOJLLF
GPSLMBSFTVUJGSBGPSTLKFMMFOFNFMMPNEFFOLFMUFFOIFUFSTTPTJPÒLPOPNJTLFCBLHSVOO
alene. Forskjellen er også større enn for eksempel forskjellen mellom gode og dårlige
nasjoner i de internasjonale komparative undersøkelsene PISA og IEA. Det samme
HKFMEFSTLPMFOFIWPSEFUFSCFUZEFMJHFGPSTLKFMMFSNFMMPNFOIFUFOFNFEIFOTZOUJM
trivsel, sosiale relasjoner og skolefaglige prestasjoner. Resultatene viser at det er
NFHFUWJLUJH¿BSCFJEFNFEMFEFMTFTVUWJLMJOHQ¿UWFSTBWFOIFUFOF4BNUJEJHHJSEJTTF
SFTVMUBUFOFFUHPEUHSVOOMBHGPSLBSUMFHHJOHBOBMZTFPHLWBMJUFUTVUWJLMJOH4QFTJFMU
LBONBOQFLFQ¿BUWFE¿MBCBSOLPNNFUJMPSEFJTQÒSSFTLKFNBFSG¿SNBOFUHPEU
HSVOOMBHUJM¿VUWJLMFCBSOFIBHFSPHTLPMFSNFEVUHBOHTQVOLUJCBSOBTFHOFPQQMFWFMser av trivsel, inkludering og læring.
1SPTKFLUFUPNGBUUFSCBSOFIBHFSNFECBSOPHTLPMFSNFEFMFWFS
DBCBSOFIBHFMÀSFSFMÀSFSFGBHBSCFJEFSFBTTJTUFOUFSPHMFEFSF6UPWFSEJTTF
EFMUBSDBGBHQFSTPOFSGSBUJMLOZUUFEFTUÒUUFGVOLTKPOFSTPN1151FEBHPHJTLTFOUFS
1FEBHPHJTLTUÒUUFFOIFUGPSCBSOFIBHFS(SVOOTLPMFOTQFEBHPHJTLFTUÒUUFTZTUFNPH
NFEBSCFJEFSFJPQQWFLTUTFLUPSFOTBENJOJTUSBUJWFTUBC
1SPTKFLUFUSFQSFTFOUFSFSFOIFMUOZTUSBUFHJGPSVUWJLMJOHBWMÀSJOHTNJMKÒFSJCBSOFIBHFSPHTLPMFS*TUFEFOGPS¿HKFOOPNGÒSFVUWJLMJOHTBSCFJEFUVUJGSBBOUBLFMTFSPH
UJMGFMEJHFEBUBCBTFSFTVUWJLMJOHFOJEFUUFQSPTKFLUFUQ¿JOOTBNMFEFEBUBTPNGPSTLFSOFIBSCFBSCFJEFUTZTUFNBUJTL,VOOTLBQFOTPNQSPTKFLUFUCZHHFSQ¿FSJOOIFOUFU
GSBBMMFCBSOPHVOHFCBSOFIBHFMÀSFSFMÀSFSFGBHBSCFJEFSFBTTJTUFOUFSPHMFEFSF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
9
*OGPSNBTKPOFOPNGBUUFSUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOHJCBSOFIBHFOFPHTLPMFOFJ
Kristiansand. Virkningen av en slik framgangsmåte er:
q BLUÒSFOFIBSFOTJLSFSFLVOOTLBQPNIWPSWJEUEFO¿SEFN¿MEFIBSTBUUTFH
q EFUTLBQFTOZGPSTLOJOHTJOGPSNFSULVOOTLBQPNMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOHFOWFE den enkelte enhet.
I dette korte sammendraget oppsummeres strategien for læringsmiljøutvikling i
'-J,p$BQBDJUZ#VJMEJOHpPHWJQSFTFOUFSFSEFTFOUSBMFGPSTLOJOHTSFTVMUBUFOFGSBEFO
GÒSTUFLBSUMFHHJOHFOBWMÀSJOHTNJMKÒFOF5
”Capacity Building”
%FOUFOLFN¿UFOGPSMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOH
TPNVUHKÒSp$BQBDJUZ#VJMEJOHpFSVUWJklet på grunnlag av erfaringene fra et stort forskningsprosjekt i provinsen Ontario i
Canada. Der har man siden 2004 forsket på skoleutvikling i 5000 skoler på grunnlag
av følgende tre prinsipper:
"MMFFOIFUFSJPQQWFLTUTFLUPSFOTBNMFSTFHPNGFMMFTN¿MCBSFN¿M
.¿MFOFTLBMGÒSTUPHGSFNTUO¿TWFE¿TUZSLFEFQSPGFTKPOFMMFWPLTOFT
LPNQFUBOTFSJCBSOFIBHFSPHTLPMFSrEFSFTLBQBTJUFU
*OOTBUTFOUJMBMMFQSPGFTKPOFMMFWPLTOFTLBMCZHHFQ¿GPSTLOJOHTCBTFSULVOOTLBQ
*NBOHF¿SIBSQFEBHPHJTLBSCFJEGPSFH¿UUVUFOBULVOOTLBQTHSVOOMBHFUIBSWÀSU
UJMTUSFLLFMJHTZTUFNBUJTFSUPHLWBMJUFUTTJLSFU*p$BQBDJUZCVJMEJOHpTUSBUFHJFOFS
virksomhetens utgangspunkt kjent for aktørene, de vet om de i kraft av den
innsatsen de velger når sine oppsatte mål.
p$BQBDJUZ#VJMEJOHpQBSBEJHNFUGPSVUTFUUFSFUUFUUTBNTQJMMNFMMPNQFSTPOBMFUJEFQFdagogiske enhetene, administrasjonen og utdannelsesforskningen. Alle parter enes om
N¿MFOFGPSMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOHFO'PSTLFSOFMFWFSFSEFEBUBTPNQSPTKFLUFUCFOZUUFS
*UJMMFHHCJESBSGPSTLFSOFNFE¿TUÒUUFLPNQFUBOTFVUWJLMJOHFOQ¿EFOFOLFMUFFOIFU
6UPWFSBUGPSTLOJOHFOMFWFSFSEBUBGPSCBSOPHVOHFTUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOH
VUBSCFJEFTEFUPHT¿QSPGJMFSGPSIWFSFOLFMUFOIFUTSFTVMUBUFS%FUCFUZSBUGPSTLOJOHFOHJSHSVOOMBHGPSCFESFMFEFMTFBWFOESJOHTQSPTFTTFSPHBUFOIFUFOFLBOMÀSFBW
hverandre.
Forskningsresultater
7¿SFOCMFEFOGÒSTUFEBUBJOOTBNMJOHFOHKFOOPNGÒSUrFOT¿LBMUpOVMMQVOLUTVOEFSTÒLFMTFp%FOWJTFSIWPSEBOTJUVBTKPOFOFSGPSBMMFCBSOFIBHFSPHTLPMFSJ,SJTUJBOsand Kommune før de første tiltak settes i gang.
Nedenfor sammenfattes resultatene punktvis.
I datainnsamlingen har forskerne i tillegg til trivsel og inkludering, også sett på
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
10
MÀSJOHJCBSOFIBHFSPHTLPMFS"OBMZTFOWJTFSBUOFTUFOFOGJSFEFMBW¿SJOHFOFJ
CBSOFIBHFOIBSNBOHFMGVMMFTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS"OBMZTFOWJTFSPHT¿BUFOTUPSEFM
BWEJTTFCBSOBTUSFWFSNFE¿EFMUBJTPTJBMFGFMMFTTLBQNFEBOESFCBSO4FMWPNEFU
OBUVSMJHWJTFSGPSTLKFMMFSJIWPSEBOCBSOVUWJLMFSTFHTFSEFUVUUJMBUBOEFMFOCBSO
med mangelfulle språklige ferdigheter og sosial kompetanse er så stor, at det er grunn
UJM¿HKÒSFOPFTÀSTLJMUJGPSIPMEUJMIWPSEBOCBSOFIBHFONÒUFSEFUUF
Hva elevers læring angår, er det også store forskjeller. Forskerne har i dette materialet
TÀSMJHIFGUFUTFHWFEFUGFOPNFOTPNIBSWÀSUWJFUMJUFOPQQNFSLTPNIFU%FUFSJCFHSFOTFUPNGBOHEFTBNNFFMFWFOFTPNMJLFSC¿EFOPSTLGBHFUPHNBUFNBUJLLGBHFU*
GPSIPMEUJMEFOWBOMJHTUFPQQGBUOJOHFOPNBUCBSOCMJSpTLPMFUSFUUFpUZEFSSFTVMUBUFOF
IFSQ¿BUEFIFMMFSFSpGBHUSFUUFp%FUCFUZSBUEFUFSHSVOOUJM¿GPLVTFSFQ¿MÀSFSOFT
pedagogiske praksis og faglige kunnskap. Lærernes innsats spiller muligens en større
rolle enn skoleslag , skolestørrelse og det generelle skolemiljøet.
5JMTMVUUQFLFSSBQQPSUFOQ¿SFTVMUBUFOFO¿SEFUHKFMEFSCBSOTUSJWTFMPHJOLMVEFSJOHJ
CBSOFIBHFOPHTLPMFO'PSTLOJOHTSFTVMUBUFOFQ¿EJTTFPNS¿EFOFFSJOUFSFTTBOUFJLLF
NJOTUGPSEJEFCZHHFSQ¿FOBOBMZTFBWCBSOBTFHOFVUTBHO%FOOFBOBMZTFOWJTFSBUEF
GMFTUFUSJWFTHPEUNFOBUPWFSBWCBSOBJCBSOFIBHFOTJFSBUEFUSJWFTE¿SMJH#BSOFIBHFBOTBUUFTJOOGMZUFMTFQ¿MÀSJOHTNJMKÒFUWJTFSTFHPHT¿¿WÀSFBWTUPSCFUZEOJOH
Forskningsresultatene viser også at det er en klar fordeling mellom gutter og jenter
JCBSOFIBHFOKFOUFSUSJWFTCFESFFOOHVUUFS%FTBNNFNÒOTUSFOFGJOOFTJTLPMFO
Resultatene viser også at hvis man spør lærere om elevers vansker, sier de at 28 %
BUHVUUFOFIBSQSPCMFNBUJTLBUGFSENFOTEFUUFHKFMEFSLVOGPSBWKFOUFOF%FU
TZOFTNFEBOESFPSEBUEFUFSHSVOOUJM¿BSCFJEFNFEEFQSPGFTKPOFMMFWPLTOFTOPSmalitetsoppfatning og deres vurdering av gutte- og jenteatferd.
0QQTVNNFSUHJSBOBMZTFOFBWEFOPNGBUUFOEFJOGPSNBTKPOFOGSBCBSOFIBHFSPH
TLPMFSFUWJLUJHPHOZBOTFSUCJMEFBWUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOHJCBSOFIBHFSPH
skoler i Kristiansand. Flere av disse resultatene er unike for utdannelsesforskningen,
BOESFBWSFTVMUBUFOFCFLSFGUFSIWBNBOBMMFSFEFWFUPNMÀSJOHTNJMKÒGBLUPSFS.FO
først og fremst gir resultatene et enestående grunnlag for den fremtidige utviklingen
BWMÀSJOHTNJMKÒFUJCBSOFIBHFSPHTLPMFSJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
11
Dansk Indledning
Evidensinformeret udvikling af læringsmiljøer
*,SJTUJBOTBOE,PNNVOFJ/PSHFHFOOFNGÒSFSEFFOIFMUOZN¿EFBUVEWJLMFCÒSOFIBWFSPHTLPMFSQ¿1SPKFLUFUIFEEFS'-J,TPNTU¿SGPSp'PSTLOJOHTCBTFSUMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOHJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOFp*TUFEFUGPSBUCBTFSFVEWJLMJOHFOQ¿GPSOFNNFMTFSPHUJMGÀMEJHFEBUBCBELPNNVOFOGPSTLOJOHTDFOUSFU-41Q¿"BMCPSH6OJWFSTJUFU
PNTBNNFONFE4F16Q¿)ÒHTLPMFOJ)BNBSBUJOETBNMFEBUBGSBBMMFCÒSOFMFWFS
CÒSOFIBWFMÀSFSFMÀSFSFGBHBSCFKEFSFPHMFEFSFWFESÒSFOEFUSJWTFMJOLMVTJPOPH
MÀSJOHJLPNNVOFOTMÀSJOHTNJMKÒFS%JTTFEBUBCMJWFSBOBMZTFSFUBGGPSTLFSFTPN
VEGPSNFSQSPGJMFSGPSTLPMFSTPHCÒSOFIBWFSTTUÀSLFPHTWBHFTJEFSPHVEBSCFKEFSLWBMJUFUTSBQQPSUFSGPSLPNNVOFO)FSVEGSBCFTMVUUFSNBOTJHGPSQÀEBHPHJTLFJOETBUTFS
i form af efteruddannelse, udviklingsprojekter med videre. Effekten er for det første,
at aktørerne har en sikker viden om, hvorvidt de når de mål, de har sat sig, og for det
BOEFUBUEFSTLBCFTOZGPSTLOJOHTWJEFOPNVEWJLMJOHBGMÀSJOHTNJMKÒFS
1SPKFLUFUPNGBUUFSCÒSOFIBWFSNFEDBCÒSOFIBWFCÒSOPHTLPMFSNFE
DBFMFWFS)FSUJMLPNNFSDBCÒSOFIBWFMÀSFSFMÀSFSFGBHBSCFKEFSFPH
MFEFSFTBNUDBGBHQFSTPOFSGSBUJMLOZUUFEFWFKMFEOJOHTFOIFEFS%FOGÒSTUFGPSTLOJOHTSBQQPSUGSBQSPKFLUFUFSOFUPQQVCMJDFSFU
%FUN¿TLFWJHUJHTUFSFTVMUBUBGEBUBJOETBNMJOHPHBOBMZTFFSBUEFSFSFONBSLBOU
GPSTLFMNFMMFNEFFOLFMUFCÒSOFIBWFSPHEFFOLFMUFTLPMFSNFEIFOTZOUJMUSJWTFM
JOLMVTJPOPHMÀSJOH'PSTLFMMFOFFSCFUZEFMJHUTUÒSSFFOEGPSFLTFNQFMGPSTLFMMFO
NFMMFNHPEFPHE¿SMJHFOBUJPOFSJEFJOUFSOBUJPOBMFLPNQBSBUJWFVOEFSTÒHFMTFS1*4"
PH*&"
PHEFLBOJLLFGPSLMBSFTVEGSBGPSTLFMMFNFMMFNEFFOLFMUFJOTUJUVUJPOFST
TPDJPÒLPOPNJTLFCBHHSVOE&OBGLPOLMVTJPOFSOFFSBUNBOTLBMMBEFWÀSFNFEBU
GPLVTFSFT¿NFHFUQ¿pLPOLVSSFODFONFMMFNOBUJPOFSp%FUFSMBOHUWJHUJHFSFBUTF
Q¿LWBMJUFUTGPSTLFMMFNFMMFNEFFOLFMUFTLPMFSPHCÒSOFIBWFSPHBUGPLVTFSFQ¿EFO
enkelte skoles ledelse og pædagogiske kultur.
&UBOEFUSFTVMUBUFSBUDBFOGKFSEFEFMBGEF¿SJHFCÒSOJCÒSOFIBWFSOFIBSNBOHFMGVMEFTQSPHMJHFGÀSEJHIFEFS"OBMZTFOWJTFSPHT¿BUFOTUPSEFMBGEJTTFCÒSOMJHFMFEFTIBSWBOTLFMJHIFEFSWFEBUJOEH¿JEFUTPDJBMFGÀMMFTTLBCNFEBOESFCÒSO4FMWPN
EFSOBUVSMJHWJTFSGPSTLFMQ¿CÒSOTVEWJLMJOHFSBOEFMFOBGCÒSONFENBOHFMGVMEF
TQSPHMJHFGÀSEJHIFEFSPHTPDJBMFLPNQFUFODFST¿TUPSBUEFSFSHSVOEUJMBUTÀUUFJOEJ
forhold hertil.
&UUSFEKFSFTVMUBUFSBUEFULVOJCFHSÀOTFUPNGBOHFSEFTBNNFFMFWFSTPNC¿EFLBO
MJEFNBUFNBUJLPHOPSTL*GPSIPMEUJMEFOGSFNIFSTLFOEFPQGBUUFMTFBUCÒSOCMJWFS
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
12
pTLPMFUSÀUUFpUZEFSBOBMZTFOQ¿BUCÒSOTOBSFSFCMJWFSpGBHUSÀUUFpEWTUSÀUUFBGFU
FOLFMUGBH%FUCFUZEFSBUEFSFSHSVOEUJMBUGPLVTFSFQ¿EFOFOLFMUFMÀSFSTQÀEBHPHJTLFPHGBHEJEBLUJTLFJOETBUTTPNUJMTZOFMBEFOEFTQJMMFSFOTUÒSSFSPMMFFOEEFUTBNMFEFTLPMFNJMKÒTLPMFUZQFPHTLPMFTUÒSSFMTF%FUCFUZEFSJLLFBUTLPMFOJLLFTQJMMFSFO
SPMMF.FOEFUCFUZEFSBUEFOTQJMMFSFOSPMMFJEFUPNGBOHEFOTLBCFSFOSBNNFGPS
lærernes og pædagogernes fagprofessionelle indsats.
Endelig kan man pege på resultaterne for inklusion og trivsel. Én ting er, at over ti
QSPDFOUBGCÒSOFOFJCÒSOFIBWFSOFTJHFSBUEFUSJWFTE¿SMJHUEWTJLLFBMUJEFSHMBEFPH
ESJMMFTBGBOESFCÒSO&OBOEFOUJOHFSBUEFSFSFOLMBSGPSEFMJOHNFMMFNLÒOT¿MFEFT
BUQJHFSUSJWFTCFESFFOEESFOHF.FOEFUWJSLFMJHUUBOLFWÀLLFOEFFSBUIWJTNBO
TQÒSHFSMÀSFSOFPNFMFWFSOFTWBOTLFMJHIFEFSNFOFSEFBUQSPDFOUBGESFOHFOF
FSpQSPCMFNBUJTLFpNFOTEFUpLVOpHÀMEFSGPSQSPDFOUBGQJHFSOF%FSTZOFTNFE
BOESFPSEBUWÀSFHSVOEUJMBUBSCFKEFNFEMÀSFSFTPHQÀEBHPHFSTOPSNBMJUFUTPQGBUUFMTFPHNFEEFSFTTZOQ¿ESFOHFTPHQJHFSTBEGÀSE
%FUPWFSPSEOFEFCVETLBCFSJNJEMFSUJEBU,SJTUJBOTBOE,PNNVOFNFEEFUUFQSPKFLU
IBSUBHFUIVMQ¿FOIFMUOZN¿EFBUHFOOFNGÒSFVEWJLMJOHBGMÀSJOHTNJMKÒFSQ¿7J
LBMEFSEFOpFWJEFOTJOGPSNFSFUpJNPETÀUOJOHUJMpFWJEFOTCBTFSFUp
GPSEJGPSTLOJOgen ikke fortæller, hvad lærere, pædagoger og skoleledere skal gøre, men giver dem
FUTPMJEUHSVOEMBHGPSBUUSÀGGFWFMJOGPSNFSFEFCFTMVUOJOHFSJGPSIPMEUJMIWBEEFWJM
NFETLPMFPHCÒSOFIBWFPHIWBEEFSFTFHOFFSGBSJOHFSGPSUÀMMFSEFNBUEFUFSSJHUJHU
BUHÒSF7JLBMEFSEFOpGPSTLOJOHTSFMBUFSFUpGPSEJEFOHJWFSGPSTLOJOHFOOZFFNQJriske indsigter i forholdet mellem undervisning, ledelse, trivsel og læring. Vi kan se,
BUGPSTLFMMFOFNFMMFNEFJOEJWJEVFMMFTLPMFSPHCÒSOFIBWFSUJMTZOFMBEFOEFFSMBOHU
WJHUJHFSFFOEpLPOLVSSFODFONFMMFNOBUJPOFSp7JLBOTFBUBMUGPSNBOHFCÒSOJLLF
TUJNVMFSFTHPEUOPLJCÒSOFIBWFO7JLBOTFBUEFOIFMUBGHÒSFOEFGBLUPSFSEFOFOLFMUFMÀSFSTJOETBUTNFEIFOTZOUJMGBHEJEBLUJLPHLMBTTFMFEFMTF0HWJLBOTFBUEFS
er grund til at se på læreres og pædagogers normalitetsopfattelse.
,PSUTBHU.FEFUQSPKFLUTPN'-J,QSPKFLUFUJ,SJTUJBOTBOELBOWJHÒSFTLPMFSPHCÒSOFIBWFSCFESFTBNUJEJHNFEBUWJTUZSLFSEFOFNQJSJTLFTLPMFGPSTLOJOH
Illustration: Gennemsnittet af
elevernes skolefaglige præstationer (norsk, matematik og
engelsk) i den skole, der scorer
lavest og højest i Kristiansand
Kommune, sammenlignet med
forskellen mellem finske og
danske skoler i PISA. Forskellen
mellem bedste og dårligste skole er på ca. 75 point. Forskellen
kan ikke forklares af socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Til
sammenligning er forskellen
mellem finske og danske skoler
i PISA-undersøgelsen på godt
30 point, dvs. under halvdelen.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
13
Kapittel 1
+APITTELó
«Capacity building» i Norden
og i FLiK
Nordisk «Capacity Building»
*OTQJSFSUBWTLPMFVUWJLMJOHFOJQSPWJOTFO0OUBSJPJ$BOBEB-FWJO
WPLTFS
FUOZUUVUWJLMJOHTQBSBEJHNFGSBNJEFOPSEJTLFMBOEFOF$BQBDJUZ#VJMEJOH6UHBOHTQVOLUFUGPS$BQBDJUZ#VJMEJOHFSBUBMMFQBSUFSJGFMMFTTLBQCMJSFOJHPNFU
BOUBMMN¿MCBSFN¿MGPSCBSOTPHFMFWFSTMÀSJOHVUWJLMJOHPHUSJWTFMEWTFONJTKPO
GPSVUEBOOFMTFTTZTUFNFU'PSVUTFUOJOHFOFGPS¿O¿EJTTFN¿MFOFFSBUEFOTUZSLFS
CBSOFIBHFMÀSFSFTMÀSFSFTPHMFEFSFTQFEBHPHJTLFLPNQFUBOTFS-FEFMTFOTLBMTFUUF
BNCJTJÒTFN¿MNFEGPLVTQ¿CBSOBTMÀSJOHPHVUWJLMJOHPHQ¿CBSOFIBHFMÀSFSFTPH
MÀSFSOFTTUJNVMFSJOHPHVOEFSWJTOJOHBWCBSOB%FUTLBMTLBQFTFUUFUUTBNTQJMMNFMMPNFOIFUFSPHPQQWFLTUBENJOJTUSBTKPOFOTMJLBUFOBSCFJEFSVUGSBGFMMFTN¿MTFUOJOHFSPHVUOZUUFSTQFTJFMMFSFTTVSTFSQ¿UWFSTBWFOIFUFS4¿TLBMNBOPHT¿CFOZUUFTFHBW
GPSTLOJOHTCBTFSULVOOTLBQPNGPSIPMEFUNFMMPNQFEBHPHJTLFNFUPEFSPHMÀSJOHTSFTVMUBUFSPHCBTFSFSEFOEBHMJHFJOOTBUTFOQ¿WFMEPLVNFOUFSUWJUFOPNTJUVBTKPOFOJ
TLPMFOPHCBSOFIBHFOGFLTJGPSNBWTLPMFPHCBSOFIBHFQSPGJMFSGPSMÀSJOHVUWJLling og inkludering.
,POTFQUFUJOOFCÀSFSFOLPNCJOBTKPOBWQFEBHPHJTLGPSTLOJOHVUWJLMJOHPHLPNQFUBOTFPQQCZHHJOHUJMOZUUFGPSGPSTLOJOHFOJMJLFTUPSHSBETPNGPSEFUQFEBHPHJTLF
praksisfeltet.
$BQBDJUZ#VJMEJOHQBSBEJHNFULBOTBNNFOGBUUFTJUSFQVOLUFS
q 'FMMFTN¿MCBSFN¿MTFUOJOHFS
q *OEJWJEVFMMFPHJOTUJUVTKPOFMMFLPNQFUBOTFS
q &WJEFOTJOGPSNFSUWJUFO
'PSEFUGÒSTUFFS$BQBDJUZ#VJMEJOHQBSBEJHNFULBSBLUFSJTFSUWFEBUFOIFUFSPHPQQWFLTUBENJOJTUSBTKPOFOGFMMFTTLBQVUWJLMFSGFMMFTN¿MCBSFN¿MTFUOJOHFSGPSCBSOFIBHFSPHTLPMFS5JMGPSTLKFMMGSB/FX1VCMJD.BOBHFNFOUEFGJOFSFTEJTTFN¿MTFUOJOHFOF
JLLFVUGSBN¿MFQVOLUGPSFULPOUSBLUCBTFSUGPSIPMENFMMPNJOTUJUVTKPOFOPHBENJOJTUBTKPOFONFOVUWJLMFTPHVUGPSNFTBWCFHHFQBSUFSJGFMMFTTLBQ
%FUCFUZSBUN¿MFOFJLLFTLBMO¿TNFEIFOCMJLLQ¿¿PQQO¿FUTÀSMJHÒLPOPNJTL
UJMMFHHNFONFEIFOCMJLLQ¿¿HKFOOPNGÒSFEFN¿MFOFTPNQBSUFOFJGFMMFTTLBQIBS
JEFOUJGJTFSU.FEFUCFHSFQGSBEFOLBOBEJTLFVUEBOOFMTFTGPSTLFSFO.JDIBFM'VMMBO
SFQSFTFOUFSFSEJTTFN¿MFOFFUpNPSBMQVSQPTFprFONPSBMTLN¿MTFUOJOHrGPSGFMMFTTLBQFUBWCBSOFIBHFSPHTLPMFSJFOHJUULPNNVOF'VMMBO
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
14
Kapittel 1
'PSEFUBOESFFS$BQBDJUZ#VJMEJOHQBSBEJHNFUGPLVTFSUQ¿QSPGFTKPOFMMFLPNQFUBOTFS(SVOOTZOFUFSBUN¿MFOFCBSFLBOO¿TIWJTEFBOTBUUFTPHFOIFUFOFTQSPGFTKPOFMMF
LBQBTJUFUTUZSLFT#BLHSVOOFOGPSEFUUFFSBUFOBWEFNFTULPNQMFLTFPQQHBWFOFFS¿
TUJNVMFSFCBSOBTMÀSJOHPHVUWJLMJOH%FUCFUZSBUCBSOFIBHFSPHTLPMFSFSLPNQMFLTF
PSHBOJTBTKPOFSTPNCBSFLBOMFEFTPHVUWJLMFTWFE¿TUZSLFJOTUJUVTKPOFOTPHNFEBSCFJEFSOFTFWOFUJM¿I¿OEUFSFLPNQMFLTFVUGPSESJOHFSPHPQQHBWFS%FUFSIFSFO
GJOOFSHSVOOMBHFUGPSQBSBEJHNFU$BQBDJUZ#VJMEJOH
.¿MFUFS¿TUJNVMFSFPHVUWJLMFCBSOFIBHFMÀSFSFTMÀSFSFTPHMFEFSFTQSPGFTKPOFMMF
LBQBTJUFUPHCBSOFIBHFSTPHTLPMFSTJOTUJUVTKPOFMMFLBQBTJUFU%FUUFQSJOTJQQFU
VOEFSTUÒUUFTBWVUEBOOFMTFTGPSTLOJOHTPNCFLSFGUFSBUEFOBWHKÒSFOEFGPSVUTFUOJOH
GPSCBSOTPHFMFWFSTMÀSJOHVUWJLMJOHPHUSJWTFMFSBUEFIBSEZLUJHFCBSOFIBHFMÀSFSF
MÀSFSFPHMFEFSF)BUUJF
'PSEFUUSFEKFIWJMFS$BQBDJUZ#VJMEJOHQBSBEJHNFUQ¿EFOPWFSCFWJTOJOHBUMÀSFSFT
CBSOFIBHFMÀSFSFTPHMFEFSFTJOOTBUTTLBMCBTFSFTQ¿GPSTLOJOHTWJUFO%FMTFSEFU
WJLUJH¿WJUFPNEFN¿MFOFFOIBSTBUUTFHGBLUJTLCMJSO¿EE5JMEFMTHJSVUEBOOFMTFTGPSLOJOHLVOOTLBQPNIWJMLFJOOTBUTFSTPNWJSLFSCFTU.FOHSVOOMFHHFOEFTFUUFS
ideen at dersom en ønsker å ha praktikere med sterk profesjonell kapasitet, skal de
IBFWJEFOTJOGPSNFSUWJUFO¿IBOEMFVUGSB*EFBMFUFS+PIO)BUUJFTCFHSFQPNpWJTJCMF
MFBSOJOHpEWTJEFBMFUPN¿HKÒSFMÀSJOHPHVUWJLMJOHHKFOOPNTJLUJHGPSMÀSFSFCBSOFIBHFMÀSFSFPHMFEFSFTMJLBUEFIBSEFUCFTUNVMJHFHSVOOMBHFUGPS¿WFMHFIFOTJLUTNFTTJHFNFUPEFSJQSBLTJT)BUUJF
$BQBDJUZ#VJMEJOHQBSBEJHNFUFSHSVOONPEFMMFOGPSEFON¿UFO-41-BCPSBUPSJVN
GPSGPSTLOJOHTCBTFSUTLPMFVUWJLMJOHPHQFEBHPHJTLQSBLTJT
WJSLFSQ¿'PSVUTFUOJOHFO
FSFUUFUUTBNTQJMMNFMMPNCBSOFIBHFSPHTLPMFSPQQWFLTUBENJOJTUSBTKPOPHVUEBOOFMses- forskning. Alle disse partene utvikler i fellesskap de målene som skoleforvaltningen deretter sammen med enhetene gjør til kommunens og enhetenes felles mål for
inkludering, trivsel og læring. Forskerne på LSP fasiliteter i tillegg til denne kompeUBOTFVUWJLMJOHFOBWC¿EFMFEFSFMÀSFSFPHQFEBHPHFS
#BTFSUQ¿EBUBGSBCBSOCBSOFIBHFMÀSFSFPHMÀSFSFMFWFSFSGPSTLFSOFWJEFSFEFULVOOTLBQTHSVOOMBHFUTPNCBSOFIBHFSPHTLPMFSTLBMBSCFJEFVUJGSB%FUUFMFWFSFTJGPSN
av en profil av den enkelte enhets sterke og svake sider når det gjelder utvikling av
CBSOTPHFMFWFSTMÀSJOHVUWJLMJOHPHUSJWTFM%JTTFQSPGJMFOFQ¿WJTFSTBNNFOIFOHFS
NFMMPNQFEBHPHJTLFJOOTBUTFSPHMÀSJOHTVUCZUUF4BNUJEJHTUJMMFSLPNNVOFOPHFOhetene sin informasjon til rådighet for forskerne. Dette til sammen gir innsikt i sammenhengen mellom på den ene side de voksnes undervisning, pedagogisk praksis og
MFEFMTFPHQ¿EFOBOEFOTJEFCBSOBTMÀSJOHVUWJLMJOHPHUSJWTFMTUZSLFTTMJLTPNEFU
f.eks. dokumenteres i denne rapporten.
%FSFSUSFJEFBMFSLOZUUFUUJMEFUUFQBSBEJHNFU
%FUFOFFSEFULVOOTLBQTEZOBNJTLFJEFBMFUQ¿FOHFMTLJEFBMFUPNp,OPXMFEHF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
15
Kapittel 1
.PCJMJ[BUJPOpKG-FWJO
#¿EFGPSTLFSFPHQSBLUJLFSFVUWJLMFSLVOOTLBQNFOEF
gjør det på forskjellige måter og i henhold til forskjellige kriterier. Det er forskernes
PQQHBWF¿TBNMFPHWBMJEFSFEFOOFLVOOTLBQFOPHHJEFOWJUFOTLBQFMJHHZMEJHIFUPH
EFSGPSLBOCSVLFTTPNHSVOOMBHGPSOZFVUEBOOFMTFTNFTTJHFJOOTBUTFS
%FUBOESFFSJEFBMFUPNFOSBTKPOFMMVUEBOOFMTFTGPSTLOJOH%FUUFCFUZSVUEBOOFMTFTforskning som dels er kumulativ, dvs. ikke kun er fortolkende, men den akkumulerer
OZWJUFOPWFSJEFOBMMFSFEFFLTJTUFSFOEFWJUFO%FSUJMFSEFOBOWFOEFMTFTPSJFOUFSU
EWTCJESBSUJM¿TUZSLFVUEBOOFMTFTNFTTJHQSBLTJT
%FUUSFEKFLPNNFSJEFBMFUPNEFONZOEJHFMÀSFSPHCBSOFIBHFMÀSFS*EFBMFUPN
QSPGFTKPOFMMNZOEJHIFULBOGÒSFTUJMCBLFUJMEFULMBTTJTLFJEFBMFUPNNZOEJHIFUIPT
GJMPTPGFO*NNBOVFM,BOUIWPSNZOEJHIFUFOCFSPEEFQ¿FWOFOUJM¿VUÒWFEÒNNFLSBGU%FONPEFSOFQSPGFTKPOFMMFMÀSFSFMMFSCBSOFIBHFMÀSFSFSLKFOOFUFHOFUWFE
evnen til å utøve dømmekraft. Det vil si at hun eller han i kraft av viten og rutiner
kan lede og tilrettelegge undervisning eller andre utviklings- og læringsorienterende
BLUJWJUFUFSQ¿EFON¿UFOTPNCFTUNVMJHTUJNVMFSFSFMFWFOFMMFSCBSOFIBHFCBSOFU
UJM¿UJMFHOFTFHLVOOTLBQFSPHGFSEJHIFUFSJPWFSFOTTUFNNFMTFNFEEFGPSN¿MrEF
MÀSJOHTN¿MrTPNFSGBTUMBHUGPSVOEFSWJTOJOHFOFMMFSEFOQFEBHPHJTLFBLUJWJUFUFO
,POTFLWFOTFOFSNFEFOWJLUJHCFHSFQTNFTTJHGPSTLKFMMBUVOEFSWJTOJOHFOJLLFFS
evidens basert, men evidens informert*EFBMFUFSEFOQSPGFTKPOFMUNZOEJHFMÀSFS
&OBWEFGÒSTUFLPNNVOFOFJ4LBOEJOBWJBTPNIBSUBUU…DBQBDJUZCVJMEJOH•UJMTFHFS
,SJTUJBOTBOE,PNNVOF%FOOFSBQQPSUFOFSEFUGÒSTUFSFTVMUBUFUBWEFOOFOZFGPSmen for evidens informert pedagogisk utvikling og kvalifisering av pedagogisk praksis.
Forskningsbasert læringsmiljøutvikling i Kristiansand Kommune (FLiK)
'PSN¿MFUJ'PSTLOJOHTPHVUWJLMJOHTQSPTKFLUFU'-J,FS¿TUZSLFVUWJLMJOHFOBWMÀSJOHTNJMKÒFUJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOFTCBSOFIBHFSPHTLPMFSPH¿ÒLFCBSOBTMÀSJOH
USJWTFMPHGBHMJHFVUCZUUF'PSVUTFUOJOHFOGPS¿O¿EFUUFN¿MFUFSBULPNNVOFOT
CBSOFIBHFMÀSFSFMÀSFSFBOOFUQFEBHPHJTLQFSTPOBMFMFEFMTFS115NFEBSCFJEFSFPH
andre kommunale ressurspersoner gjennom deres deltagelse i prosjektet utvikler sin
profesjonelle kapasitet og kompetanser.
Dette skjer ved at:
q FUBCMFSFFOGFMMFTQFEBHPHJTLQMBUUGPSNGPSBSCFJEFUNFEMÀSJOHTNJMKÒVUWJLMJOHQ¿
UWFSTBWTLPMFSCBSOFIBHFSPH115TBNUBOESFLPNNVOBMFJOJUJBUJWFS
q VUWJLMFMÀSJOHTNJMKÒFUJLPNNVOFOTCBSOFIBHFSPHTLPMFSUJMGPSEFM
GPSBMMFCBSOTTPTJBMFPHGBHMJHFMÀSJOHTVUCZUUF
q SFEVTFSFPNGBOHFUBWTFHSFHFSFOEFUJMUBLPWFSGPSCBSOTPNUSFOHFSTÀSTLJMU
tilrettelegging
q TLBQFMÀSJOHTGFMMFTTLBQFSTPNGSFNNFSPQQMFWEJOLMVEFSJOH
USZHHIFUPHUSJWTFMPHTPNSFEVTFSFSNPCCJOH
1 Legg merke til hvor radikalt dette paradigmet skiller seg fra det tradisjonelle
forskningsformidlingsparadigme, hvor forskerne på universitet produserer
forskningsviten, som de deretter ”oversetter” og ”formidler”.
16
Kapittel 1
LSP inngår i FLiK som forskningspartner. Målet med forskningsdelen av prosjektet er
¿GSBNCSJOHFOZWJUFOPNCFUZEOJOHFOGPSCBSOTUSJWTFMMÀSJOHPHJOLMVEFSJOHPHCFUZEOJOHFOBWBUQSBLUJLFSFBSCFJEFSUFUUTBNNFONFEGPSTLFSFPHCSVLFSGPSTLOJOHTCBTFSUWJUFOPNIWPSWJEUPHIWPSEBON¿MFOFO¿T
'PSTLOJOHTQSPTKFLUFUWJMTQFTJFMUGPLVTFSFQ¿CFUZEOJOHFOBWBU
q LPNQFUFOUFCBSOFIBHFMÀSFSFMÀSFSFVUÒWFSTJOQSPGFTKPOJGPSIPMEUJMLMBSF
felles mål
q TUFSLFVUWJLMJOHTPSJFOUFSUFFOIFUFSMFEFTNFEGPLVTQ¿LKFSOFPQQHBWFOFJ
CBSOFIBHFOTLPMFO
q CBSOFIBHFSTLPMFS115PHÒWSJHFSFMFWBOUFGBHPNS¿EFSBSCFJEFSUFUUTBNNFO
Forskningsdelen omfatter en kvalitativ og en kvantitativ del. Den kvantitative delen
CFTU¿SBWUPLBSUMFHHJOHFS5PH55UJETQVOLU
%FOLWBOUJUBUJWFGPSTLOJOHFO
CFTLSJWFSQSPHSFTKPOFSPHFGGFLUBWJOOTBUTFSPHMFWFSFSQSPGJMFSGPSEFOFOLFMUFTLPMF
FMMFSEBHUJMCVETPNWJTFSIWPSFON¿MSFUUFUJOOTBUTCÒSTFUUFTJOO%FOLWBMJUBUJWF
EFMFOCFTU¿SBWVUWBMHUFTUVEJFSNFEUFNBFSTPNJEFOUJGJTFSFTQ¿CBLHSVOOBW5PH
JTBNS¿ENFEGPSTLOJOHTTBNBSCFJEFUTTUZSJOHTHSVQQFTBNUGPLVTHSVQQFJOUFSWKVFS
NFEVUWBMHUFNFEBSCFJEFSF
%FOOFSBQQPSUFOGPSNJEMFSTPNTBHUSFTVMUBUFOFBW5PHFSFUWFTFOUMJHCJESBHUJMBU
EFUWJEFSFBSCFJEFUJ'-J,LBOTLKFQ¿FUFWJEFOTJOGPSNFSUHSVOOMBH
Capacity Building i FLiK
$BQBDJUZ#VJMEJOHUJMOÀSNJOHFOJ'-J,QSPTKFLUFUJOOFCÀSFSJGÒSTUFPNHBOHFOGFMMFT
LPNNVOBMJOOTBUTPNLSJOHBSCFJEFUNFEQFEBHPHJTLBOBMZTF5JMEFOOFJOOTBUTFO
IBS,SJTUJBOTBOE,PNNVOFNFSTQFTJFMUWBMHU¿BSCFJEFNFE5IPNBT/PSEBIMTQFEBHPHJTLFBOBMZTFNPEFMM/PSEBIM
)PWFEN¿MTFUOJOHFONFEMÀSFSFPHCBSOFIBHFMÀSFSFTBSCFJENFEQFEBHPHJTLBOBMZTFFS¿FUBCMFSFHPEFMÀSJOHTNJMKÒFSIWPSEFUTLBM
FLTJTUFSFIFOTJLUTNFTTJHFCFUJOHFMTFSGPSC¿EFGBHMJHPHTPTJBMMÀSJOHIPTBMMFCBSO
&OWFTFOUMJHEFMBWEFUUFGFMMFTLPNNVOBMFGPLVTFUQ¿QFEBHPHJTLBOBMZTFFS¿CJESB
UJMBUTLPMFSCBSOFIBHFSrMÀSFSFPHCBSOFIBHFMÀSFSFrVUWJLMFSLPNQFUBOTFJ¿GPSF
CZHHFPHSFEVTFSFMÀSJOHTPHBUGFSETQSPCMFNBUJLL
)FSFSBOBMZTFNPEFMMFOPHEFOTZTUFNBUJLLFOEFOLSFWFSFUWJLUJHWJSLFNJEEFM
JCJE
*BSCFJEFUNFEQFEBHPHJTLBOBMZTFFSNFEBSCFJEFSOFJCBSOFIBHFSPHTLPMFSPSHBOJTFSUJHSVQQFS'PSN¿MFUNFEBSCFJEFUNFEQFEBHPHJTLBOBMZTFFSBUMÀSFSFPHCBSOFIBHFMÀSFSFJGFMMFTTLBQG¿SFUSFETLBQUJM¿CMJNFSFCFWJTTUQ¿PHFOESFFHFOQSBLTJT
7JBQFEBHPHJTLBOBMZTFTLBMIWFSNFEBSCFJEFSHSVQQFJCBSOFIBHFOPHTLPMFOBSCFJEF
NFSTZTUFNBUJTLNFEFOQSPCMFNTUJMMJOHFOOEFTPNSFHFMFSWBOUUJM7FEIKFMQBW
TZTUFNBUJLLFOJQFEBHPHJTLBOBMZTFCMJSEFQFEBHPHJTLFNFEBSCFJEFSOFJGFMMFTTLBQ
’hjulpet’ til ikke å gå direkte til handling. I stedet skal de, via de forskjelle faser i
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
17
Kapittel 1
BOBMZTFNPEFMMFOJGFMMFTTLBQCMJJEFUVOEFSTÒLFOEFPHBWLMBSFOEFGFMUFUJOOIFOUF
JOGPSNBTKPOFSMBHFBOBMZTFSPHTBNNFOWFMHFIBOEMJOH
1FEBHPHJTLBOBMZTFFSEFTTVUFOFON¿UF¿TJLSFBUWBMHFOFTPNTLBMCJESBUJM¿FOESF
QSBLTJTQ¿FSCBTFSUQ¿EFOCFTUFUJMHKFOHFMJHFWJUFO(KFOOPNBSCFJEFUNFEQFEBHP
HJTLBOBMZTFPHEFOTUSVLUVSEFUUFGPSESFSFSN¿MFUMJLFMFEFT¿VUWJLMFPHLWBMJGJTFSF
UFBNTBNBSCFJEFUJLPNNVOFOTTLPMFSPHEBHUJMCVEJEFUFUFGGFLUJWUQSPGFTKPOFMU
læringsfellesskap har kapasiteten til å framme og opprettholde alle profesjonelles
MÀSJOHJCBSOFIBHFTLPMFGFMMFTTLBQFUNFEEFULPMMFLUJWFGPSN¿M¿ÒLFCBSOTMÀSJOH
"MCSFDIUTFO
7JBBSCFJEFUNFEQFEBHPHJTLBOBMZTFFSIFOTJLUFOBUEFUTLBQFTFUTBNBSCFJEJEFO
FOLFMUFHSVQQFIWPSEFU¿IBNPUUJM¿WÀSF¿QFONFEBUNBOJLLFBMMUJEMZLLFTQMVTT
EFU¿WÀSFSFGMFLUFSFOEFPWFSBOESFTFMMFSFHFOQSBLTJTMÒGUFSEFOFOLFMUFCBSOFIBHFMÀSFSFSTMÀSFSTJOEJWJEVFMMFLPNQFUBOTFOJW¿)BSHSFBWFT'VMMBO
6UHBOHTQVOLUFUGPSBSCFJEFUNFEQFEBHPHJTLBOBMZTFFSGPSTLKFMMJHFLPNQFUBOTFVUWJ
LMJOHTGPSMÒQGPSLPNNVOFOTMÀSFSFCBSOFIBHFMÀSFSFHSVQQFMFEFSFPHLPNNVOBMF
SFTTVSTQFSTPOFSWFJMFEFSF
CBTFSUQ¿T¿LBMU…CMFOEFEMFBSOJOH•NFEXPSLTIPQTPH
e-lærings- moduler. LSP har i 2013 vært ansvarlig for utdannelse de enkelte enheters gruppeledere og kommunale veiledere. Disse kompetanseforløpene har vært et
viktig utgangspunkt for det kommunalt forankrede kompetanseforløpet i pedagogisk
BOBMZTFTPNBMMFLPNNVOFOFTQFEBHPHJTLFNFEBSCFJEFSFJCBSOFIBHFSPHTLPMFS
HKFOOPNIÒTUFOW¿SFOTPNLPNNVOFOTFMWHKFOOPNGÒSFS
*C¿EFUJMSFUUFMFHHFMTFOPHHKFOOPNGÒSJOHFOBWEFNBOHFGPSTLKFMMJHFLPNQFUBOTFGPS
MÒQTBNBSCFJEFS-41UFUUNFEEFOMPLBMFQSPTKFLUMFEFMTFOJ'-J,NFEIFOCMJLLQ¿
¿TLBQFFOTUFSLLPNNVOBMGPSBOLSJOHC¿EFVOEFSQSPTKFLUQFSJPEFOPHFUUFSGPSTknings- og utviklingsprosjektets avslutning i 2016. FLiKs prosjektledelse muliggjør
JEFOOFTBNNFOIFOHHKFOOPNQSPTKFLUQFSJPEFOCMBGBHMJHFGPSBGPSHSVQQFMFEFSF
veiledere, og inngår på samme vis som sparringspartnerledelse for den enkelte enhet.
%FSWJMJGPSTLOJOHTPHVUWJLMJOHTQSPTKFLUFUQ¿TJLUCMJVUWJLMFUOZFPHTVQQMFSFOEF
kompetanseforløp med grunnlag i noen av de utfordringene som resultatene fra T1
QFLFSQ¿PHTPNEFUWJMWÀSFPQQMBHUGPSPQQWFLTUTFLUPSFOTFOIFUFS¿BSCFJEFWJEFSF
NFE%FUFSIFOTJLUFOBUEFUTZTUFNBUJTLFTBNBSCFJETPNPQQCZHHFTWJBCBSOFIBHFOFTPHTLPMFOFTQFEBHPHJTLFBOBMZTFHSVQQFSLBOWÀSFSBNNFOPNFUQSPGFTKPOFMU
UFBNTBNBSCFJEIWPSHSVQQFOF
q TBNBSCFJEFSTZTUFNBUJTLPHGPLVTFSFSQ¿FMFWFOFTVUWJLMJOHMÀSJOHPHUSJWTFM
q IBSÒZFGPS¿GSFNNFPHWFEMJLFIPMEFMÀSJOHPHVUWJLMJOHIPTBMMFFOIFUFOT
profesjonelle
q TLBQFSOZWJUFOWJBFOGFMMFTVOEFSTÒLFOEFUJMOÀSNJOHUJMQSBLTJT
q BOBMZTFSFSPHBOWFOEFSEBUBTPNHSVOOMBHGPSSFGMFLTKPOFSPHQSPGFTKPOFMMVUWJLMJOH
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
18
Kapittel 1
6UPWFSFUTUFSLUGPLVTQ¿LPNQFUBOTFVUWJLMJOHBWLPNNVOFOTNFEBSCFJEFSFPHLPNmunale ressurspersoner, er det i FLiK-prosjektet et sterkt fokus på kompetanse- utvikMJOHBWMFEFMTFOFJCBSOFIBHFSPHTLPMFS%FOOFLPNQFUBOTFVUWJLMJOHFOGPSFH¿SMÒQFOEFQ¿GFMMFTMFEFSTBNMJOHFSGPSCBSOFIBHFSPHTLPMFS*OOIPMEFUQ¿EJTTFTBNMJOHFOF
GÒMHFSEFCFIPWPHPQQHBWFSTPNEFOFOLFMUFMFEFMTFEFMTIBSJGPSIPMEUJMHFOFSFMMF
MFEFMTFTPQQHBWFSPHVUGPSESJOHFSPHJGPSCJOEFMTFNFETLPMFOTFMMFSCBSOFIBHFOTBSCFJENFEQFEBHPHJTLBOBMZTF%FUJOOCFGBUUFSPHT¿EFUMFEFMTFTPHVUWJLMJOHTBSCFJEFU
TPNSFTVMUBUFOFGSB5FSNFEQ¿¿TZOMJHHKÒSFQ¿EFOFOLFMUFFOIFU
*GPSCJOEFMTFNFELPNQFUBOTFGPSMÒQFUGPSMFEFMTFSJTLPMFPHCBSOFIBHFFSEFUJ
QSPTKFLUFUVUBSCFJEFUFUOBCPMBHTOFUUWFSLIWPSMFEFMTFOFGSBTLPMFSPHCBSOFIBHFSJ
mindre grupper sammen kan diskutere og inspirere hverandre i forhold til de ledelsesPQQHBWFOFPHVUGPSESJOHFOFTPNCMBSFTVMUBUFOFGSB5WJTFS
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
19
Kapittel 2
+APITTELó
Sammenfatning av
kartleggingsanalyse av
barnehager og skoler
*GPSCJOEFMTFNFELBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOFSEFUVUBSCFJEFUFOLPNNVOFQSPGJM
TPNWJTFSFUTBNMFUCJMEFBWGPSIPMEFOFJLPNNVOFOTCBSOFIBHFSPHTLPMFS6UPWFS
EFOTBNMFEFLPNNVOFQSPGJMFOFSEFUJNJEMFSUJEVUBSCFJEFUQSPGJMFSGPSIWFSFOLFMU
CBSOFIBHFPHTLPMF%JTTFCBSOFIBHFPHTLPMFQSPGJMFOFJOOH¿SJLLFJEFOHFOFSFMMF
rapporten, men er tilgjengelige for den enkelte enhets ledelse via en digital plattform.
%FUFSWJEFSFWJLUJH¿OFWOFBUVUTBHOPNUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOHTVUCZUUFJLLF
CBSFCZHHFSQ¿VUTBHOFOFUJMEFWPLTOFNFOPHT¿Q¿CBSOBTPHFMFWFOFTFHOFVUTBHO
%FUCFUZSBUWJCFTLSJWFSUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOHTVUCZUUFJOÒZFTBNTWBSNFE
IWPSEBOCBSOBTFMWPQQMFWFSEFU%FUNFEGÒSFSBUWJLBOTBNNFOMJHOFEFWPLTOFT
CJMEFBWCBSOBTPHFMFWFOFTUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOHTVUCZUUFNFECBSOBTPH
elevenes egne opplevelser av dette.
Læring – barnehager
/¿SEFUHKFMEFSCBSOBTMÀSJOHJCBSOFIBHFSIBSWJGPLVTFSUPTTQ¿VUWJLMJOHFOBWTQS¿Llige og sosiale ferdigheter. Resultatene viser at det er store forskjeller på 4-5 åringers
språklige ferdigheter. Mange har et hensiktsmessig, funksjonelt og alderstilpasset
TQS¿L*NJEMFSUJETL¿SFSDBQSPTFOUBW¿SJOHFOFJVOEFSTÒLFMTFOT¿MBWUBUEFIBS
NBOHFMGVMMFTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS%FIBSVUGPSESJOHFSNFE¿VUUSZLLFTFHPHGPSTU¿
TQS¿LMJHLPNNVOJLBTKPO%FIBSQSPCMFNFSNFE¿CFOZUUFGVMMFTFUOJOHFSPHGPSTU¿S
CBSFJCFHSFOTFUPNGBOHCFOFLUFOEFVUTBHOPHIBSNBOHFMGVMMCFHSFQTGPSTU¿FMTF
&OGJOOFSEFUTBNNFSFTVMUBUFUO¿SFOVOEFSTÒLFSCBSOBTTPTJBMFLPNQFUBOTFS%F
fleste har gode ferdigheter, men en relativt stor gruppe med 4-5 åringer har så lave
kompetanser at de har vanskeligheter med å inngå i det sosiale fellesskapet med andre
CBSOPHJMÀSJOHTGFMMFTTLBQNFEBOESFCBSOPHNFECBSOFIBHFMÀSFSOF
Hvis en sammenligner språklige og sosiale ferdigheter, ser en at det er en positiv
LPSSFMBTKPONFMMPNEFUP%FUCFUZSBUCBSONFEIÒZFTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFSPHT¿IBS
IÒZFTPTJBMFLPNQFUBOTFSNFOTCBSONFEMBWFTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFSPHT¿IBSMBWF
sosiale kompetanser. Ut fra materialet kan vi ikke si om det er kausale sammenhenger
NFMMPNEFUPNFOEFUFSNZFTPNUZEFSQ¿BUEFUPUZQFOFGFSEJHIFUFSHKFOTJEJHFS
CFUJOHFUBWIWFSBOESF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
20
Kapittel 2
For å ha god sosial kompetanse må en kunne et funksjonelt språk. Sett omvendt
GPSVUTFUUFSTQS¿LUJMFHOFMTFBUFOIBSTPTJBMFLPNQFUBOTFS%FUCFUZSBUTQS¿LTUJNVMF
SJOHIBSCFUZEOJOHGPSCBSOFUTTBNMFEFMJWTEZLUJHIFUPHTPTJBMFLPNQFUBOTFS4ÀSMJH
JGPSIPMEUJMCBSOTPNJLLFTUJNVMFSFTUJMTUSFLLFMJHJTQS¿LMJHPNGBOHIKFNNFMJHHFS
EFSIFSFOWJLUJHPQQHBWFGPSCBSOFIBHFO
Endelig finner en noen markerte forskjeller på gutter og jenter hva angår kommuniLBTKPOPHTQS¿LTPTJBMLPNQFUBOTFPHUSJWTFM1¿BMMFPNS¿EFOFTL¿SFSKFOUFOFCFESF
FOOHVUUFOF)WJTFOTQÒSCBSOBTFMWTJFSMBOHUGMFSFKFOUFSFOOHVUUFSBUEFUSJWFTJ
CBSOFIBHFO%FOOFGPSTLKFMMFOBWTQFJMFTJTWBSFOFUJMEFWPLTOF%FWVSEFSFSKFOUFOFT
GFSEJHIFUFSLMBSUIÒZFSFFOOHVUUFOFT
Som det framgår nedenfor, gjenfinner en denne markerte forskjellen mellom jenter
PHHVUUFSJTLPMFO*HKFOLBOWJJLLFTJPNEFUGPSFMJHHFSOPFOLBVTBMGPSCJOEFMTFNFM
MPNEFUPNBOWJLBOTM¿GBTUBUC¿EFCBSOFIBHFSPHTLPMFSUJMTZOFMBUFOEFGBWPSJTF
rer det en kan kalle jenteoppførsel. Først hvis en gjennomfører longitudinale studier
LBOEFOOÀSNFSFGPSCJOEFMTFONFMMPNCBSOFIBHFPHTLPMFBWEFLLFT/PSEBIMPH
2WPSUSVQ
Læring – skolene
'PSN¿MFUNFE¿H¿Q¿TLPMFOFSBUEFUFOLFMUFCBSOTLBMVUWJLMFTJOFGBHMJHFTPTJBMFPH
NFOOFTLFMJHFLPNQFUBOTFS'PSN¿MFUFSMÀSJOHJLLFCBSFJGBHMJHGPSTUBOENFOPHT¿
JGPSIPMEUJMBUEFUFOLFMUFCBSOTLBMVUWJLMFTFHUJM¿EFMUBBLUJWUTPNNFECPSHFSJEFU
OBTKPOBMFPHMPLBMFEFNPLSBUJFUPHUJM¿CMJFUMJWTEZLUJHJOEJWJEJTBNTQJMMNFEBOESF
NFOOFTLFS7JWFUGSBJOUFSOBTKPOBMVUEBOOFMTFTGPSTLOJOHBUCBSOBTFHOFLPHOJUJWFPH
sosiale ressurser spiller en avgjørende rolle, men at den nestviktigste faktoren er læSFSOFTPHQFEBHPHFOFTLPNQFUBOTFSEWTEFSFTFWOFUJM¿TUJNVMFSFCBSOFUUJM¿PQQO¿
EFCFTUNVMJHFMÀSFSFTVMUBUFOF)BUUJF
Som indikator for om forutsetningerne for at nå dette formålet er til stede, har vi sett
på hvordan elevene kan like forskjellige skolefag. Resultatet er at de fleste elever sier
BUEFMJLFSEFUPLKFSOFGBHFOFOPSTLPHNBUFNBUJLL*NJEMFSUJEFSEFUGPSCFHHFGBHT
vedkommende nesten en femtedel av elevene som ikke liker faget. Dette har naturMJHWJTLPOTFLWFOTFSGPSMÀSJOHTVUCZUUFU
Samtidig skal en imidlertid se på følgende forhold:
'PSEFUGÒSTUFFSEFULVOJCFHSFOTFUPNGBOHEFTBNNFFMFWFOFTPNMJLFSC¿EF
matematikk og norsk.
- For det andre framgår det at det er sterk sammenheng mellom elevenes
skolefaglige prestasjoner på den ene siden i matematikk og norsk, og på den andre
TJEFOEFSFTNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUT
- For det tredje er det en relativt sterk sammenheng mellom elevenes skolefaglige
prestasjoner i matematikk, norsk og engelsk på den ene siden og på den andre
deres sosiale kompetanse og tilpasning.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
21
Kapittel 2
Funn som kan fortolkes og perspektiveres på følgende måte:
Det er bare i begrenset omfang de samme elevene som liker både matematikk og norsk.
%FUUFGVOOFUCFUZSBUFOTLBMWÀSFGPSTJLUJHNFE¿TJBUOPFOFMFWFSMJLFSTLPMFOFMMFS
VOEFSWJTOJOHFONFOTBOESFJLLFHKÒSEFUEWTBUFMFWFSFS…TLPMFUSÒUUF•%FGMFTUF
FMFWFSMJLFSTQFTJGJLLFGBH/¿SEFUTOBLLFTPNBUCBSOLBOWÀSF…TLPMFUSÒUUF•CVSEF
FOTOBSFSFTOBLLFPNBUCBSOFS…GBHUSÒUUF•
Det er med andre ord faget og den enkelte lærers formidling av faget som er avgjøSFOEFTOBSFSFFOOBUEFUFSTLPMFOTPNT¿EBO%FUCFLSFGUFTBW+PIO)BUUJFTPNGBUUFOEFTUVEJFSTPNTJFSBU…TLPMFFGGFLUFS•TPNTLPMFOTUZQFrFOUFOEFOFSQSJWBUFMMFS
PGGFOUMJHGVOHFSFSJPWFSFOTTUFNNFMTFNFEEFUFOFFMMFSBOESFWFSEJTFUUFUrBUEFU
TQJMMFSFOCFTLKFEFOSPMMFPHBUEFUTBNNFHKFMEFSTLPMFOTTUÒSSFMTF%FUFSSFMBUJWU
CFTLKFEFOGPSTLKFMMQ¿TN¿PHTUPSFTLPMFS
%FUBWHKÒSFOEFFSIWJMLFSBNNFSGPSPHSFTTVSTFSUJMVOEFSWJTOJOHFOTPNHJT)BUUJF
IWJMLFUCFUZSBUTUPSFTLPMFSLBOWÀSFCFESFFOOTN¿TLPMFSGPST¿WJEUTPN
SFTTVSTFOFPHNVMJHIFUFOFGPSTQFTJBMJTFSJOHPHBSCFJETEFMJOHQ¿TUPSFTLPMFSVUOZUUFT
Skolens og skoleledelsens kjerneoppgave er å skape rammer og forutsetninger for god,
MÀSJOHTTUJNVMFSFOEFVOEFSWJTOJOHCMBOUBOOFUHKFOOPNQFEBHPHJTLMFEFMTFEWTFO
ledelse som fokuserer på utvikling av pedagogiske kompetanser, skaping av et felles
GBHMJHTQS¿LPHJEFOUJGJLBTKPOBWLMBSFPHBNCJTJÒTFN¿MGPSFMFWFOFTMÀSJOH
%FUBWHKÒSFOEFFSNFEBOESFPSEJLLFTLPMFUZQFPHTUÒSSFMTFNFOEFOFOLFMUFMÀSFST
formidling av faget. Gir læreren respons på sine intervensjoner i form av formativ
FWBMVFSJOH &SMÀSFSFOTGBHMJHFPHQFEBHPHJTLFUSPWFSEJHIFUIÒZFMMFSMBW -FWFSFS
MÀSFSFOEFUTPN)BUUJFLBMMFS…NJDSPUFBDIJOH•EWTFOLPNCJOBTKPOBWUFPSJEFNPOTUSBTKPOQSBLTJTUJMCBLFNFMEJOHPHUSFOJOH &SMÀSFSFOLMBSJTJOVOEFSWJTOJOHPHHJS
IBOFMMFSIVOUJMCBLFNFMEJOHPNFMFWFOTMÀSJOH )BUUJF
Den avgjørende rollen som skolen spiller som institusjon, er om den i kraft av skoleledelse og skolekultur understøtter disse aktivitetene. En skole er med andre ord så
HPEFMMFST¿E¿SMJHTPNEFOVOEFSWJTOJOHFOTPNMÀSFSOFZUFS
Det er en sterk sammenheng mellom på den ene siden elevenes skolefaglige prestasjoner
i matematikk, norsk og engelsk og på den annen side deres motivasjon og arbeisinnsats.
Når det gjelder sammenhengen mellom elevens skolefaglige prestasjoner og deres
NPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUTVOEFSTUÒUUFTEFUUFGVOOFUBWSFTVMUBUFOFUJM+PIO)BUUJFTBOBMZTFS)BOQ¿QFLFSBUNPUJWBTKPOEFGJOFSUTPNGPSWFOUOJOHUJMMÀSJOHTQSFTUBTKPOFSFSFOBWHKÒSFOEFGPSVUTFUOJOHGPS¿PQQO¿FUIÒZUMÀSJOHTVUCZUUF+BEFO
FOLFMUGBLUPSFOTPNTQJMMFSEFOTUÒSTUFSPMMFOGPSMÀSJOHTVUCZUUFUFSJGMH)BUUJFPN
FMFWFOFIBSIÒZFGPSWFOUOJOHFSUJMTFHTFMWNFEIFOTZOUJMEFSFTMÀSJOHTQPUFOTJBMF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
22
Kapittel 2
-ÀSFSFOTBWHKÒSFOEFSPMMFFSEFSGPSTPN)BUUJFVUUSZLLFUEFU…¿GJOOFVUBWIWBFMFW
FOFLBOHKÒSFPHG¿EFNUJM¿PWFSH¿TJUUQPUFOTJBMFPHCFIPW•)BUUJF
Hattie skjelner mellom fire aspekter angående elevenes egne forventninger: Deres
GPSTU¿FMTFBWFHFOLPNQFUBOTFEFSFTBUUSJCVTKPOEFSFTNPUJWBTKPOPHEFSFTFHOFN¿MTFUOJOHFS)BUUJF
"MMFEJTTFBTQFLUFOFWFEFMFWFOTGPSWFOUOJOHFSBWTFH
selv kan læreren påvirke.
Elevens forståelse av egen kompetanse defineres som hans eller hennes tro på at læSJOHFOLBOMZLLFTFMMFSUSPQ¿FHFOLBQBTJUFU)WJTFOIBSFOIÒZUSPQ¿FHFOLBQBTJUFU
IBSFOTUÒSSFUJMCÒZFMJHIFUUJM¿LBTUFTFHVUJLSFWFOEFPQQHBWFS%FSGPSFSEFUWJLUJHBU
MÀSFSFOTUZSLFSFMFWFOFTUSPQ¿BUMÀSJOHFSNVMJHHKFOOPNFHFOBSCFJETJOOTBUT
AttribusjonIBOEMFSJTUPSHSBEPNIWBFMFWFOIBSGPLVTQ¿O¿SIVOMZLLFTFMMFSJLLF
MZLLFT.BOHFFMFWFSIBSGFLTGPLVTQ¿BUEFIBSWÀSUVIFMEJHNFEQSÒWFO¿SSFTVMUBUFUJLLFIBSWÀSUCSB*GPSIPMEUJMEFUUFFSEFUWJLUJH¿EFGJOFSFMÀSJOHFOPHQ¿QSFTJT
N¿UFUJMSFUUFMFHHFPQQHBWFOFJGPSCJOEFMTFNFEMÀSJOHFOTMJLBUFMFWFOG¿SGPLVTQ¿
egen innsats og ikke på omgivelsene.
MotivasjonCFUJOHFTBWJOESFFMMFSZUSFCFMÒOOJOHFS&SMÀSJOHFOLJMEFUJMUJMGSFETTUJMMFMTFPHVUMÒTFSEFOZUSFCFMÒOOJOHFSJGPSNBWBOFSLKFOOFMTFIÒZFLBSBLUFSFSFMMFS
MJHOFOEF 4PN)BUUJFVOEFSTUSFLFST¿N¿FOTPNMÀSFSCFTUSFCFTFHQ¿BUCBMBOTFO
GMZUUFTJSFUOJOHBWJOESFNPUJWBTKPO
Egne målsetninger handler om å sette slutt- og delmål for læringen. En må skjelne
mellom prestasjonsmål, hvor elevens målsetning er å overgå de andre, sosiale mål
hvor elevens målsetning er å nå sine egne mål sammen med andre, og selvmålsetninger hvor målet er å overgå sine egne tidligere prestasjoner. I alle tilfelle er det viktig at
MÀSJOHFSTZOMJHGPSFMFWFO
Vi ser altså at den positive korrelasjonen mellom motivasjon og skolefaglige prestaTKPOFSFSFOFNQJSJTLCFLSFGUFMTFBW)BUUJFTGVOOPHWJTFSIWPSEBOFONFE)BUUJFT
kategorier kan operasjonalisere denne sammenhengen i forhold til ens undervisningsatferd som lærer.
Der er en relativt sterk sammenheng mellom elevenes skolefaglige prestasjoner i matematikk, norsk og engelsk på den ene side og på den andre deres sosiale kompetanse
og tilpasning.
Dette kan fortolkes på den måte at det er viktig at lærerne minimerer såkalt læringshemmende atferd i klassen, og gjennom god klasseledelse skaper klare rammer for undervisningen, slik at der er fokus på læring og ikke på alt mulig annet. Dette er nemlig
GPSVUTFUOJOHFOGPSBUFMFWFOFLBOTUZSLFTJOTPTJBMFLPNQFUBOTFJMÀSJOHTGFMMFTTLBQFU
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
23
Kapittel 2
*TMJLFGPSIPMELBOFOVOESFTFHPWFSBU)BUUJFCBSFQMBTTFSFS…LMBTTFMFEFMTF•Q¿FOQMBTT
TPNOSJMJTUFOPWFSQ¿WJSLOJOHTGBLUPSFS)BUUJF
,BOTLKFTLZMEFTEFUBU
Hattie definerer denne kategorien relativt snevert, jf. at kategorier som «klasseromsatGFSE•OS
PH…VOEFSWJTOJOHTTUSBUFHJFS•OS
JLLFJOOH¿SJLBUFHPSJFO…LMBTTFMFEFMTF•
*NJEMFSUJETLBMFOTPNWJVUEZQFSTFOFSFJSBQQPSUFOWÀSFPQQNFSLTPNQ¿BUEFU
også kan være den motsatt rettede sammenhengen: at sosial tilpasning forutsetter anFSLKFOOFMTFBWHPEFQSFTUBTKPOFS*EFOGPSCJOEFMTFN¿MÀSFSFWÀSFPQQNFSLTPNNF
på at de ikke alene favoriserer elever med på grunnlag av deres forhold til lærernes
normer for hensiktsmesssig sosial atferd.
Inkludering og trivsel - barnehager
/¿SFOTLBMWVSEFSFPNCBSOUSJWFTJCBSOFIBHFOPHPNEFSFSFOIÒZHSBEBWJOLMV
EFSJOHLBOWJJEFOOFVOEFSTÒLFMTFOCZHHFQ¿CBSOBTFHOFVUTBHOGPSEJ¿SJOHFOF
TFMWIBSGZMUVUUBMFPHHSBGJLLCBTFSUFTQÒSTN¿MTPNCFTWBSFTWFE¿USZLLFQ¿FOHMBE
OÒZUSBMFMMFSTVSTNJMFZ3FTVMUBUFOFWJTFSBUSFTVMUBUFOFFSQ¿MJUFMJHF(ZMEJHIFUFOBW
undersøkelsene er med andre ord god. Hva angår diskusjonen om påliteligheten av
CBSOBTTWBSFSEFUW¿SIPMEOJOHBUNFOOFTLFSTPQQMFWFMTFJQSJOTJQQFUBMMUJEFSTBOU
selv om det naturligvis skal fortolkes annerledes når det er snakk om mennesker på
4-5 år enn når det er snakk om voksne mennesker.
*GÒMHFCBSOBTFMWUSJWFTEFGMFTUFCBSOHPEUJCBSOFIBHFO*NJEMFSUJEWJTFSUBMMFOFBUDB
QSPTFOUBWCBSOBWBOUSJWFT%FTWBSFSBUEFJLLFBMMUJEFSHMBEFGPS¿H¿Q¿CBSOFIBHFOPHBUEFVUTFUUFTGPSFSUJOHGSBBOESFCBSO$BQSPTFOUBWCBSOBTWBSFSKBUJMBU
EFPQQMFWFS¿CMJFSUFUJTMJLFOHSBEBUEFCMJSMFJFBWEFU
Inkludering og trivsel – i barnehager og i skoler
&OBWBOBMZTFOTCFNFSLFMTFTWFSEJHFSFTVMUBUFSGSBCBSOFIBHFSPHTLPMFSHKFMEFS
inkludering. De aller fleste er enige om at det er av stor verdi å søke å oppnå størst
mulig grad av inkludering. For å kvalifisere og operasjonalisere dette målet har vi i
GPSTLOJOHTHSVQQFOJOOEFMUJOLMVEFSJOHJOOJUSFGPSTLKFMMJHFGBLUPSFS2WPSUSVQ
q 'ZTJTLJOLMVEFSJOHGPSNFMUPQQUBLJEFOFOLFMUFTLPMFFMMFSLMBTTF
q 4PTJBMJOLMVEFSJOHBLUJWEFMUBLFMTFJGFMMFTTLBQFU
q 1TZLJTLJOLMVEFSJOHPQQMFWFUJOLMVEFSJOH
Samtidig kan en skjelne mellom forskjellige inkluderings- og eksklusjonsarenaer,
f.eks. undervisnings-fellesskap, voksen-elev fellesskap, elev-elev fellesskap og fellesskap utenfor skolen.
.FETMJLFEJTUJOLTKPOFSCMJSEFUMFUUFSF¿JBLUUBPNJOLMVEFSJOHMZLLFTPHIWPSEBO
sammenhengen er mellom inkludering og eksklusjon i forskjellige sosiale arenaer.
'ÒSTUPHGSFNTUNVMJHHKÒSEJTTFEJTUJOLTKPOFOFJNJEMFSUJEBUFMFWFOTPHCBSOFUTFHFO
PQQMFWFMTFTPNSFHJTUSFSFTGPSEJFMFWFSPHCBSOTFMWGZMMFSVUTQÒSSFTLKFNBFUTPN
JOOH¿SJCFTWBSFMTFOBWTQÒSTN¿MFUPNJOLMVEFSJOHMZLLFT
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
24
Kapittel 2
%FUGBMMFSFOJÒZOFOFBUEFUFSTUPSFGPSTLKFMMFSNFMMPNHVUUFSPHKFOUFSNFEIFOTZO
UJMJOLMVEFSJOHQSPTFOUBWHVUUFOFG¿STQFTJBMVOEFSWJTOJOHNFOTCBSFQSPTFOU
av jentene gjør det. Når en spør lærerne om elevenes vanskeligheter er det 28,4 proTFOUBWHVUUFOFTPNBOTFT¿WÀSFQSPCMFNBUJTLFNFOT…CBSF•QSPTFOUBWKFOUFOF
CMJSTMJLBOTFUU*TÀSJLBUFHPSJFO…BUGFSETQSPCMFNFSVUFO"%)%•EWTJLLFEJBHOPTUJ
TFSUFBUGFSETQSPCMFNFS
TL¿SFSHVUUFOFIÒZU
En kan naturligvis forholde seg til disse tallene med å si at gutter er mer urolige og
FSEFSGPSWBOTLFMJHFSF¿JOLMVEFSFFOOKFOUFS.FOIWJTFOGMZUUFSCMJLLFUGSBFMFWFOF
UJMMÀSFSOFLPNNFSFOBOOFOGPSUPMLOJOHOFNMJHBUFMFWFOFUJMTZOFMBUFOEFCMJSTFUU
HKFOOPNCSJMMFSTPNJTUÒSSFHSBEBOFSLKFOOFSKFOUFSTFOOHVUUFSTBUGFSE4PNEFU
UJEMJHFSFFSCMJUUQ¿WJTUVUGSBEBUBPNEFUJEBOTLFCBSOFIBHFSUJMHPEFTFTKFOUFBUGFSEJ
MBOHUIÒZFSFHSBEFOEHVUUFBUGFSE,BOIFOEFMJHHFSGPSLMBSJOHFOEFMWJTJBUNPEFSOF
PQQESBHFMTFPHVOEFSWJTOJOHNFEGPLVTQ¿UFPSFUJTLFPHBOBMZUJTLFLPNQFUBOTFS
tilgodeser det som ut fra tradisjonelle kriterier kategoriseres som jenteatferd, og som
KFOUFSLBOTLKFJLSBGUBWEFSFTPQQESBHFMTFPHTPTJBMJTFSJOHMFWFSCFESFPQQUJM
%FSUJMLPNNFSBUIWJTEFUFSQSPCMFNFSJFOCBSOFHSVQQFFMMFSJFOLMBTTFFSEFU
BETLJMMJHMFUUFSF¿GKFSOFEFOVNJEEFMCBSF¿STBLFOUJMQSPCMFNFUOFNMJHEFUBOHJWFMJH
VSPMJHFMÀSJOHTIFNNFEFCBSOFUFMMFSFMFWFOFOOEFUFSQ¿BOESFN¿UFSNFEQFEB
gogiske aktiviteter eller hvordan undervisningen nå foregår. Det er lettere å gjøre
QSPCMFNFUPHMÒTOJOHFOUJMOPFTPNGPSFH¿SJPNWFSEFOFOFOOOPFTPNFSCFUJOHFUBW
CBSOFIBHFMÀSFSFPHMÀSFSFTFHFOQSBLTJTPHTPNEFEFSGPSFSOÒEUUJM¿FOESF
&OEFMJHN¿EFUVOEFSTUSFLFTBUGFLTIFOWJTOJOHUJMTQFTJBMVOEFSWJTOJOHUJMTZOFMBUFO
EFCBSFMÒTFSFUVNJEEFMCBSUQSPCMFNGPSMÀSFSFOFMMFSCBSOIBHFMÀSFSFONFOJLLFEF
QSPCMFNFOFTPNFMFWFOIBS5BMMFOFGSB,SJTUJBOTBOEWJTFSIFSBUEFFMFWFSTPNNPUUBS
spesialundervisning, ligger markert lavere enn elever som ikke mottar spesialundervisOJOHC¿EFIWBBOH¿STLPMFGBHMJHFQSFTUBTKPOFSNPUJWBTKPOUJMQBTOJOHPHUSJWTFM
Forskjell mellom enheter - barnehager
%FUTJTUFWJMWJQ¿QFLFFSEFOTWÀSUTUPSFGPSTLKFMMFONFMMPNEFFOLFMUFCBSOFIBHFSPH
skoler i Kristiansand.
3FTVMUBUFOFBWVOEFSTÒLFMTFOWJTFSBUGPSTLKFMMFOFNFMMPNCBSOFIBHFSFSFOEBTUÒSSF
FOOGPSTLKFMMFONFMMPNTLPMFS%FUFSCBSOFIBHFSIWPSCBSOBTHKFOOPNTOJUUMJHFUSJWTFMFSNBSLFSUE¿SMJHFSFFOOJCBSOFIBHFOFTPNTL¿SFSIÒZFTU+BGPSTLKFMMFOFST¿TUPS
BUEFTWBLFTUFCBSOBJEFCFTUFCBSOFIBHFOFMJHHFSQ¿FUOJW¿TPNUJMTWBSFSHKFOOPN
TOJUUFUJEFE¿SMJHTUFCBSOFIBHFOF
&OLBOFOUFOWFMHF¿TÒLFGPSLMBSJOHFOIPTCBSOBEWTBUOPFOCBSOFIBHFSIBSCBSO
NFETWBLFSFHKFOOPNTOJUUMJHGPSVUTFUOJOHFSFOOBOESFCBSOFIBHFS/BUVSMJHWJTFS
EFUGPSTLKFMMQ¿EFTPTJPÒLPOPNJTLFGPSVUTFUOJOHFOFGPSCBSOGSBGPSTLKFMMJHFEFMFSBW
Kristiansand. Men selv hvis en veier resultatene i forhold til disse ulike forutsetninHFOFGPSLMBSFSEFUCBSFFOMJUFOEFMBWLWBMJUFUTGPSTLKFMMFOF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
25
Kapittel 2
%FSGPSUZEFSNZFQ¿BUGPSLMBSJOHFOPHT¿rFMMFSBUGPSLMBSJOHFOTOBSFSFrMJHHFSJGPS
TLKFMMFOFNFMMPNEFBLUJWJUFUFOFTPNGPSFH¿SJCBSOFIBHFOFNFMMPNVMJLFGPSNFSGPS
QFEBHPHJTLQSBLTJTPHNFMMPNGPSTLKFMMFSJEFUHFOFSFMMFMÀSJOHTNJMKÒFU6UUSZLUJEFO
BMNJOOFMJHCSVLUFQPFOHTLBMBFOIWPSHKFOOPNTOJUUFUFSQPFOH
FSEFUMBWFTUF
TL¿SFGPSUSJWTFMJFOCBSOFIBHFQPFOHNFOTEFUIÒJFTUFTL¿SFFSQPFOH2.
%FOOFGPSTLKFMMFON¿CFUFHOFTTPNVWBOMJHTUPSPHEFOHJSBOMFEOJOHUJMBUGPSTLKFMlene drøftes og at en forsøker å tilrettelegge kompetanseutvikling og læring i forhold
UJM…CFTUFQSBLTJT•'PSTLOJOHTNFTTJHHJSEFUBOMFEOJOHUJM¿MBHFLPNQBSBUJWFTUVEJFS
CBTFSUQ¿LWBMJUBUJWFBOBMZTFSBWQFEBHPHJTLQSBLTJTEFUHFOFSFMMFMÀSJOHTNJMKÒFUPH
MFEFMTFOJEFCFTUFPHEFE¿SMJHTUFCBSOFIBHFOF
%FTBNNFTUPSFGPSTLKFMMFOFGJOOFSFOIWJTFON¿MFSCBSOBTTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS)FS
FSEFOMBWFTUFPHIÒZFTUFTL¿SFOPHEFOIÒZFTUFTL¿SFOEWTFOFOEBTUÒSSF
forskjell. Denne forskjellen er likeledes større enn forskjellene mellom skolene i Kristiansand, og det er grunn til å ta så store svingninger alvorlig .
Utover å sette fokus på læring, trivsel, pedagogisk praksis, læringsmiljø og ledelse,
CÒSEFUUFCFUZBUFON¿HJPQQJEFFOPN…QSJWBUQSBLUJTFSFOEFCBSOFIBHFS•%FUFS
TWÀSUQPTJUJWUBULPNNVOFOIBSCFTMVUUFUTFHGPS¿TLBQFCFWJTGPSEFOQFEBHPHJTLF
PHUSJWTFMTNFTTJHFLWBMJUFUFOJFOIFUFOFPHSFTVMUBUFOFCÒSCFOZUUFTJLLFUJM¿QFLF
ut den enkelte institusjonen, men til å gjennomføre formativ evaluering, dvs. til å
CSVLFSFTVMBUFOFUJM¿MBHFLBSUMFHHJOHPHBOBMZTFPHQ¿EFOOFCBTJT¿GPSCFESFCBSOFhagenes sosiale og pedagogiske praksis med fokus på:
q
q
q
q
q
q
1FEBHPHJTLJOOIPME
1SPBLUJWCBSOFIBHFQSBLTJT
4QS¿LMJHFGFSEJHIFUFS
4PTJBMFGFSEJHIFUFS
-ÀSJOHTNJMKÒ
4BNBSCFJENFMMPNCBSOFIBHFOPHIKFNNFU
Forskjell mellom enheter - skoler
Hva angår skolene gjør forskjellen mellom enhetene seg gjeldende for mange av de
GBLUPSFOFTPNFSCMJUUVOEFSTÒLUGFLT
q
q
q
q
q
&MFWFOFTUSJWTFMEWTEFOPQQMFWEFJOLMVEFSJOHFO
3FMBTKPOFONFMMPNFMFWPHMÀSFS
3FMBTKPOFONFMMPNFMFWFOFJOOCZSEFT
.PUJWBTKPO
4LPMFGBHMJHFQSFTUBTKPOFS
Ikke alene er det store forskjeller mellom skolene når det gjelder disse faktorene, det
framgår også av resultatene at der er en klar tendens til at det er de samme skolene
TPNTL¿SFSHPEUPHNJOESFHPEUQ¿BMMFEFGPSTLKFMMJHFPNS¿EFS%FUTLBMPHT¿UJMGÒZFT
2 Ikke alene er det store forskjeller mellom skolene når det gjelder disse faktorene, det framgår også av resultatene
at der er en klar tendens til at det er de samme skolene som skårer godt og mindre godt på alle de forskjellige områder. Det skal også tilføyes at disse markerte forskjellene ikke kan forklares alene ut fra sosio-økonomiske forskjeller
og forskjeller i foreldrebakgrunn på de ulike skoler.
26
Kapittel 2
at disse markerte forskjellene ikke kan forklares alene ut fra sosio-økonomiske forTLKFMMFSPHGPSTLKFMMFSJGPSFMESFCBLHSVOOQ¿EFVMJLFTLPMFS
Ut fra det foreliggende materiale kan vi ikke peke på klare årsaker til disse forskjellene, men som vi allerede har påpekt, så er hovedårsaken til god og dårlig læring,
USJWTFMPHJOLMVEFSJOHIWPSWJEUMÀSFSOFFSHPEFFMMFSE¿SMJHF%FUFSEFSGPSNZFTPN
UZEFSQ¿BUFOWJLUJHLJMEFGPSGPSTLKFMMFOFLBOGJOOFTJEFUTPNNFEFOCSFECFUFH
nelse kalles pedagogisk ledelse, dvs. skoleledernes tilretteleggelse og utvikling av god
VOEFSWJTOJOHNFETZOMJHHKÒSJOHBWPHGPLVTQ¿FMFWFOFTMÀSJOH
Dette peker direkte fram mot anvendelsen av de enkelte skolers profiler. På samme
N¿UFTPNFOUJEMJHFSFIBSLSJUJTFSUEFOT¿LBMUF…QSJWBUQSBLUJTFSFOEFMÀSFS•FSEFU
HSVOOUJM¿WÀSFLSJUJTLPWFSGPSEFO…QSJWBUQSBLUJTFSFOEFMFEFMTFO•4LPMFOFCÒSMÀSF
BWIWFSBOESFPHQ¿CBTJTBWLBSUMFHHJOHPHBOBMZTFWJMEFUWÀSFNVMJH¿HKFOOPNGÒSF
kollektiv kompetanseutvikling og å innføre standarder for god pedagogisk praksis.
*LLFNJOTUFSEFUHSVOOUJM¿CFOZUUFTFHBWEFSFTVMUBUFOFTPNLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFPHQSPGJMBOBMZTFOFIBSGSBNCSBHU%FVUHKÒSTFMWFHSVOOMBHFUGPS¿QSBLUJTFSF
…WJTJCMFMFBSOJOH•EWTGPSFUBTLPMFVUWJLMJOHPHLWBMJGJTFSFQFEBHPHJTLQSBLTJTQ¿
grunnlag av klare data om elevenes trivsel, inkludering og læring.
Avslutning
4PNEFUH¿SGSBNBWUFLTUFOPWFOGPSIBSEFOGÒSTUFLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFO5
J
,SJTUJBOTBOEGSFNCSBHUEBUBTPNFSWJLUJHFC¿EFGPSCBSOFIBHFMÀSFSFMÀSFSFFOIFUTledere og kommu nens oppvekstsektor.
Men denne informasjonen er også viktig for utdannelsesverdenen og for utdannelTFTGPSTLOJOHFOHFOFSFMU%FSFSNFEBOESFPSETOBLLPNFUTBNBSCFJEFTPNC¿EF
TUZSLFSEFOFWJEFOTJOGPSNFSFOEFQSBLTJTFOPHGPSTLOJOHFO*LLFNJOTUBWEFOOF
HSVOOFSEFUW¿SQ¿TUBOEBUEFUNFEQSPTKFLUFUJ,SJTUJBOTBOEFSHSVOOMBHUFUOZUU
QBSBEJHNFGPSGPSTLOJOHTCBTFSUJOTUJUVTKPOTVUWJLMJOHPHQFEBHPHJTLQSBLTJT
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
27
Kapittel 3
+APITTELó
Teoretisk tilnærming
– et inkluderende perspektiv på pedagogisk
praksis og læring
Til grunn for vurderingen av resultater av kartleggingsundersøkelser er det hensikts- messig å ha grunnleggende teoretiske perspektiver eller kriterier å drøfte dem
i forhold til. I denne presentasjonen og drøftingen av kartleggingsdata for KristianTBOEFSEFUMBHUUJMHSVOOFUPWFSPSEOFUJOLMVEFSJOHTQFSTQFLUJW%FUUFHKFMEFSC¿EF
GPSLBSUMFHHJOHTSFTVMUBUFOFGSBHSVOOTLPMFOFPHGSBCBSOFIBHFOF/FEFOGPSWJMEFOOF
UFPSFUJTLFGPSTU¿FMTFOBWJOLMVEFSJOHTCFHSFQFUCMJHKPSUSFEFGPS
*OLMVEFSJOHFSFUCFHSFQTPNFSWBOTLFMJH¿HJFOFOUZEJHGPSLMBSJOHQ¿PHJLLFNJOTU
TPNEFUGJOOFTFOSFLLFVMJLFUJMOÀSNJOHTN¿UFSUJM.BSLVTTFONGM
5SBEJTKPOFMUIBSJOLMVEFSJOHTCFHSFQFUWÀSUEFGJOFSUWFE¿TLKFMOFNFMMPN¿WÀSFNFESFHOFU
og deltaker i et fellesskap. Det vil si at det ikke er tilstrekkelig å være medregnet i
et fellesskap, du skal også være en aktiv deltaker for å kunne være inkludert. Denne
GPSTU¿FMTFOBWC¿EF¿WÀSFNFESFHOFUPHBLUJWEFMUBLFSFSMJLFWFTFOUMJHJC¿EFCBS
OFIBHFSPHTLPMFS7JEFSFLBOEFUUFLOZUUFTUJMUPUZQFSBWJOLMVEFSJOHGPSTU¿UUTPN
FOLWBOUJUBUJWQBTTJWUJMTUFEFWÀSFMTF¿UFMMFNFEJFUGFMMFTLBQUJMTUFEFWÀSFMTF
PHFO
JOLMVEFSFOEFBLUJWEFMUBLFMTF¿UBEFMJFUGFMMFTTLBQ
*TLPMFTBNNFOIFOHWJMEFUUF
GPSFLTFNQFMJOOFCÀSFEFMUBHFMTFJVOEFSWJTOJOHNFEFUGBLUJTLMÀSJOHTVUCZUUFPHJ
CBSOFIBHFOWJMEFUCMBOUBOOFUJOOFCÀSFEFMUBHFMTFJQFEBHPHJTLFBLUJWJUFUFSTPNHJS
CBSOFUC¿EFTPTJBMPHTQS¿LMJHMÀSJOH%FOOFWFLUMFHHJOHFOBWFOBLUJWPHEFMUBLFOEF
JOLMVEFSJOHHJSPHT¿GPSTU¿FMTFUJMIWPSGPSCFHSFQFUJOUFHSFSJOHNFEGPLVTQ¿FOGZTJTL
PHPSHBOJTBUPSJTLJOUFHSFSJOHJLLFWBSUJMTUSFLLFMJHGPSBUCBSOVOHFPHWPLTOFTLBM
EFMUBBLUJWUTBNNFONFEBOESF&NBOVFMTTPO
Det samme fokus på å være tilstede og aktiv deltager i fellesskapet finner en i den
JOUFSOBTKPOBMUJOOGMZUFMTFTSJLFEFGJOJTKPOFOTPNH¿SVOEFSOBWOFUp.BODIFTUFSEFGJOJTKPOFOpGPSEJEFOFSVUWJLMFUQ¿VOJWFSTJUFUFUJ.BODIFTUFS%FOMZEFSp*ODMVTJPOJT
UIFDPOUJOVPVTQSPDFTTPGJODSFBTJOHUIFpresence, participation and achievements of
BMMDIJMESFOBOEZPVOHQFPQMFJOMPDBMDPNNVOJUZTDIPPMTp.BODIFTUFS
)FSFS
EFUJLLFLVOCBSOFUTUJMTUFEFWÀSFMTFTPNFSBWHKÒSFOEFNFOPHT¿CBSOFUTEFMUBHFMTFJ
PHVUCZUUFBW¿H¿Q¿FOMPLBMCBSOFIBHFFMMFSTLPMF
%FUWJSLFSIFOTJLUTNFTTJHBUFOJEFGJOJTKPOFOBWJOLMVEFSJOHJLLFCBSFGPLVTFSFSQ¿
tilstedeværelse, men også på de inkluderte individers aktive deltagelse. Men spørsmåMFUFSPNEFUFSUJMTUSFLLFMJH¿TLKFMOFNFMMPNEJTTFUPUZQFSJOLMVEFSJOHOFNMJHEFU
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
28
Kapittel 3
FOLVOOFLBMMFEFOpQBTTJWFpUFMMFSEFNFEJGFMMFTTLBQFU PHEFOpBLUJWFpUBSEFEFM
JGFMMFTTLBQFU %FUFSOÀSMJHHFOEF¿GPSFTM¿FOUSFEKFGBLUPSOFNMJHEFOopplevede
JOLMVEFSJOHFO*EFFOFSBUGÒSTUO¿SCBSOFUPHT¿TFMWGÒMFSTFHTPNFOEFMBWGFMMFTTLBQFUEBIBSJOLMVEFSJOHFOWÀSUWFMMZLLFU
%FOOFJOOWFOEJOHFOCMFGSBNGÒSUGÒSTUFHBOHJ2WPSUSVQ
TPNJFOBSUJLLFM
PNJOLMVEFSJOHJCBSOFIBHFPHTLPMFVUUSZLLFSLSJUJTLFUJMOÀSNJOHFSUJMCFHSFQFOF
tilstedeværelse og deltakelse i fellesskapet.%FUQ¿QFLFTBUEJTTFCFHSFQFOFGPLVTFSFS
GPSNZFQ¿LWBOUJUFUGPSTU¿UUTPNIWPSNBOHFCBSOTPNFSUJMTUFEFPHEFMUBSJFU
felleskap som et suksesskriterium på inkludering. Her ligger det implisitt en økonoNJTLCFTQBSFMTFJ¿JOLMVEFSFGMFTUNVMJH&OTMJLÒLPOPNJTLGPSTU¿FMTFIBSBMESJWÀSU
JOUFOTKPOFONFEJOLMVEFSJOHTCFHSFQFU
#FHSFQTGPSTU¿FMTFOLOZUUFUUJMUJMTUFEFWÀSFMTFPHEFMUBHFMTFTJFSEFTTVUFOJOHFOUJOH
PNIWPSEBOEFUJOLMVEFSUFCBSOFULMBSFSTFHPNEFUGBLUJTLEFMUBSBLUJWUJGFMMFT
BLUJWJUFUFSFMMFSIWPSEBOCBSOFUTFMWPQQMFWFSTJOTJUVBTKPOJGFMMFTTLBQFU%FUWJMTJBU
CBSOPHVOHEPNTSFFMMFPQQMFWFMTFSJLLFJOLMVEFSFTJEFOOFGPSTU¿FMTFOBWJOLMVEF
ring. Den opplevelsen som den enkelte har av sin deltagelse vil være avgjørende for
om deltagelsen er reell.
2WPSUSVQNFOFSBUEFUJLLFFSUJMTUSFLLFMJH¿TLKFMOFNFMMPNGZTJTLPHTPTJBMJOLMVEFSJOHPHGPSFTM¿SFOUSFEKFUJMOÀSNJOHEFOPQQMFWEFJOLMVEFSJOHO¿SCBSOFUTFMW
PQQMFWFS¿WÀSFJOLMVEFSUJFUGFMMFTLBQ
GPSBUJOLMVEFSJOHTLBMWÀSFTVLTFTTGVMM4MJL
G¿SWJFUTLJMMFNFMMPNGZTJTLJOLMVEFSJOHPQQUBUUJOLMVEFSJOHQBTTJW
TPTJBMJOLMVEFSJOHEFMUBLFMTFJGFMMFTTLBQFUBLUJW
PHQTZLJTLJOLMVEFSJOHPQQMFWEJOLMVEFSJOH
"SHVNFOUFUGPSEFOOFUSFEFMJOHFOFSBUJOLMVEFSJOHFSNFSFOOCBSFQBTTJWBLUJW
deltakelse i felleskapet, man må også forholde seg til om individet opplever seg som
en del av fellesskapet. Dette opplevde perspektivet har ofte vært fraværende i drøftinger om inkludering .
4MJLFSEFOFOFEJNFOTKPOFOBWJOLMVEFSJOHTCFHSFQFUBWLMBSU7JTLKFMOFSNFMMPNUSF
OJW¿FSBWJOLMVEFSJOH%FOGZTJTLFFMMFSOVNFSJTLFIWPSNBOHFFMFWFSFSJOLMVEFSU
EFOTPTJBMFEFMUBSEFBLUJWU
PHEFOQTZLJTLFPQQMFWFSEFTFHTFMWTPNFOBOFSLKFOU
EFMBWGFMMFTTLBQFU
)FSUJMLPNNFSJNJEMFSUJEFUZUUFSMJHFSFTQÒSTN¿MOFNMJHPNIWJMLFTPTJBMFBSFOBFS
CBSOFUFMMFSFMFWFOFSJOLMVEFSUJ*EFOUJEMJHFSFOFWOUF….BODIFTUFSEFGJOJTKPOFO•GPLVTFSFTEFUBMFOFQ¿pMPDBMDPNNVOJUZTDIPPMTpEWTQ¿TLPMFOFMMFSCBSOFIBHFOTPN
JOLMVEFSJOHTSPN%FGMFTUFTPTJPMPHJTLFBOBMZTFSBWTPTJBMFGFMMFTTLBQFSrIFSVOEFS
TLPMFOPHCBSOFIBHFOTPNTPTJBMUGFMMFTTLBQrPQFSFSFSJNJEMFSUJENFEGMFSFVMJLFTPTJBMFTZTUFNFSTPNJOEJWJEFOFLBOJOOH¿JFMMFSFLTLMVEFSFTGSB%FUUFHKFMEFSPHT¿GPS
TLPMFOPHCBSOFIBHFOTPNGFMMFTTLBQ…4LPMFO•PHCBSOFIBHFO•PNGBUUFSJTPTJPMPHJTL
forstand mange forskjellige sosiale fellesskaper, og fordi en er inkludert i ett av disse
fellesskapene er en ikke nødvendigvis inkludert i de andre. Påstanden er med andre
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
29
Kapittel 3
PSEBUFOFMFWTPNGÒMFSTFHJOLMVEFSUQ¿TLPMFOFMMFSFUCBSOTPNGÒMFSTJHJOLMVEFSUJ
CBSOFIBHFOJLLFCBSFFSJOLMVEFSUJMÀSJOHTGFMMFTTLBQFUNFOPHT¿JEFBOESFGFMMFTTLBQFOFTPNWFELPNNFOEFJOOH¿SJFMMFSFSFLTLMVEFSUGSBPHBUEFUFSEFUTBNMFEFCJMEF
BWJOLMVEFSJOHJPHFMMFSFLTLMVTKPOGSBTLPMFOTNBOHFGFMMFTTLBQFSTPNBWHKÒSPN
JOLMVEFSJOHTJOOTBUTFOFSWFMMZLLFU,POTFLWFOTFOFSBUFOJEFOTBNMFEFEFGJOJTKPOBW
JOLMVEFSJOHTLBMTLKFMOFNFMMPNUPEJNFOTKPOFS*OLMVEFSJOHTOJW¿FSGZTJTLTPTJBMU
PHQTZLJTL
PHJOLMVEFSJOHTBSFOBFSEFGPSTLKFMMFTPTJBMFBSFOBFSFMMFSGFMMFTTLBQTPN
CBSOFIBHFCBSOFUFMMFSTLPMFFMFWFOLBOWÀSFJOLMVEFSUJFMMFSFLTLMVEFSUGSB
.FEEFUUFCMJSEFUUZEFMJHBUTFMWPNCBSOFUFSJOLMVEFSUJFUGFMMFTTLBQFSEFUJLLF
TJLLFSUBUEFUFSJOLMVEFSUJBOESFUZQFSGFMMFTTLBQTPNCBSOFUFSJ*C¿EFCBSOFIBHF
og skole eksisterer det ulike former for fellesskap som det er mulig å være inkludert
i uten å være inkludert i et annet. Vi kan her skille mellom fellesskap som eksisterer
JOOFOGPSWPLTFOTUZSUFBLUJWJUFUFSTPNGFLTVOEFSWJTOJOHJTLPMFO7JEFSFFLTJTUF
SFSEFUJOUFSQFSTPOMJHFGFMMFTTLBQNFMMPNC¿EFWPLTOFPHCBSOVOHFPHJLLFNJOTU
NFMMPNKFWOBMESFOEF)WPSEBOEFTPTJBMFBSFBOFSTPNCBSOFUPHFMFWFOEFMUBSJFS
CMJSFUFNQJSJTLTQÒSTN¿MNFOJEFOOFSBQQPSUFOWJMEFUVUGSBEFUUFTLJMMFNFMMPNUSF
UZQFSGFMMFTTLBQJCBSOFIBHFSPHTLPMFS
q 'PSNFMMFWPLTFOTUZSUFMÀSJOHTGFMMFTTLBQ
q 7PLTFOCBSOGFMMFTTLBQJOUFSQFSTPOMJHFGFMMFTTLBQ
q #BSOrCBSOGFMMFTTLBQJOUFSQFSTPOMJHFGFMMFTTLBQNFMMPNCBSOPHVOHF
*/PSHFIBS)BVH
EJTLVUFSUEFUTBNNFTQÒSTN¿MFU)BOIBSQ¿QFLUBUEFUFS
BWHKÒSFOEF¿WÀSFJOLMVEFSUJEFUGBHMJHFGFMMFTTLBQFUQ¿TLPMFO,OZUUFUUJMCBSOFIB
HFOWJMEFUUFJOOFCÀSF¿WÀSFJOLMVEFSUJEFVMJLFQFEBHPHJTLFBLUJWJUFUFOFJCBSOFIB
HFO*T¿GBMMTLVMMFFOPQFSFSFNFEGJSFGPSNFSGPSJOLMVEFSJOHJCBSOFIBHFPHTLPMF
q
q
q
q
'ZTJTLJOLMVEFSJOHEFMUBHFMTFJEFOFOLFMUFCBSOFIBHFPHTLPMF
4PTJBMJOLMVEFSJOHEFMUBHFMTFJGFMMFTTLBQFUTBNNFONFEBOESF
'BHMJHQFEBHPHJTLJOLMVEFSJOHEFMUBHFMTFJGBHMJHFQFEBHPHJTLFBLUJWJUFUFSNFEFU
GBLUJTLMÀSJOHTVUCZUUF
1TZLJTLJOLMVEFSJOHPQQMFWEJOLMVEFSJOHBWCBSOPHVOHF
4QÒSTN¿MFUFSJNJEMFSUJEPN…GBHMJHQFEBHPHJTLJOLMVEFSJOH•UJMIÒSFSEJNFOTKPOFO
GPSEFMUBHFMTFTOJW¿FMMFSPNEFOVUHKÒSEJNFOTKPOFOGPSTPTJBMFBSFOBFS"WTZTUFNBUJTFSJOHTHSVOOFSGPSFUSFLLFSWJEFUTJTUFIWPS…GBHMJHQFEBHPHJTLJOLMVEFSJOH•
i rapporten her plasseres som ikke alene én av, men som den vesentligste sosiale
BSFOB0HT¿JGPSIPMEUJMEFUGBHMJHQFEBHPHJTLFGFMMFTTLBQFULBOCBSOFUFMFWFOC¿EF
WÀSFJOLMVEFSUGZTJTLFMFWFOTJUUFSJLMBTTFO
TPTJBMUFMFWFOEFMUBSJEFOGBHMJHFPH
QFEBHPHJTLFJOUFSBLTKPOFO
PHQTZLJTLFMFWFOPQQMFWFS¿WÀSFBOFSLKFOUJEFUGBHMJHF
PHQFEBHPHJTLFGFMMFTTLBQFU
4LPMFOTPQQHBWFFS¿TUJNVMFSFBMMFFMFWFSTMÀSJOHPHVUWJLMJOHQ¿CFTUNVMJHN¿UF
PHFOBWHKÒSFOEFGPSVUTFUOJOHGPSEFUFSBUBMMFCBSOJOLMVEFSFTJJOTUJUVTKPOFOTVMJLF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
30
Kapittel 3
GFMMFTTLBQFS'SBWÀSBWVMJLFUZQFSBWJOLMVEFSJOHJGFMMFTTLBQFOFWJMPGUFJOOFCÀSFFO
GPSNGPSFLTLMVTKPO%FUFSWJLUJH¿UJMGÒZFBUGPSIPMEFUNFMMPNJOLMVEFSJOHTPH
ekskluderingsarenaer ikke er helt enkelt. Dersom elever i skolen er for opptatt av
vennefellesskapet, så kan det ta fokus fra læringsfellesskapet. Omvendt kan også
overfokusert deltakelse i læringsfellesskapet svekke inkluderingen i elevfellesskapet
/PSEBIM
&OGPSTUFSLJOLMVEFSJOHJGFMMFTLBQFUNFMMPNWPLTOFPHCBSOLBO
PHT¿TWFLLFJOLMVEFSJOHFONFMMPNCBSOPHVOHFJC¿EFCBSOFIBHFPHTLPMF%FUUF
åpner for en refleksjon rundt inkluderingsinnsatsen hvor man kan spørre om noen
fellesskaper er viktigere enn andre, eller om alle former for inkludering må være
HKFOOPNGÒSUPHPQQMFWEGÒSJOLMVEFSJOHTJOOTBUTFOFSWFMMZLLFU
Forståelse av de ulike inkluderingsarenaene
Nedenfor er det satt opp en oversikt over inkluderingsperspektiver som resultatene i
EFOOFSBQQPSUFOCMBOUBOOFUWJMCMJESÒGUFUJGPSIPMEUJM)FSFSEFUEFOGZTJTLFTPTJBMF
PHQTZLJTLFJOLMVEFSJOHTPNWFLUMFHHFT*NJEMFSUJEFSEFOGZTJTLFJOLMVEFSJOHFO
JLLFWVSEFSUZUUFSMJHFSFJSFTUFOBWEFOOFSBQQPSU7JEFSFLBOEFOOFJOLMVEFSJOHFO
GPSFH¿JOOFOGPSEFUSFGFMMFTTLBQFOFWPLTFOTUZSUFMÀSJOHTGFMMFTTLBQCBSOrWPLTFO
GFMMFTTLBQPHCBSOrCBSOGFMMFTTLBQ%JTTFVMJLFUJMOÀSNJOHFOFUJMJOLMVEFSJOHFSTBUU
TBNNFOJUBCFMMFOOFEFOGPS
Faglig
inkludering
Sosial
inkludering
Psykisk (Opplevd)
inkludering
Formelle voksenstyrte
læringsfellesskap
Voksen-elev fellesskap
(interpersonlige fellesskap)
Elev – elev fellesskap
(interpersonlige fellesskap)
*HKFOTLBMEFUVOEFSTUSFLFTBUJOLMVEFSJOHFOJEFUGPSNFMMFWPLTFOTUZSUFMÀSJOHTGFMMFTTLBQFUEWTEFUGBHMJHFGFMMFTTLBQFUFSBWHKÒSFOEFJFOCBSOFIBHFFMMFSTLPMFLPOUFLTUPHHSVOOFOUJMBUEFOQSJPSJUFSFTIÒZFTUJMJTUFOPWFSTPTJBMFBSFOBFS4MJLLPNCJOFSFTOFUUPQQBSCFJETGFMMFTLBQFUNFMMPNFMFWFSJFOLMBTTFJGFLTTBNBSCFJETMÀSJOH
NFEEFOGBHMJHFJOLMVEFSJOHFOPHFMFWrFMFWGFMMFTTLBQFU%FUUFKFWOBMEFSGFMMFTTLBQFU
er avgjørende for faglig inkludering.
%FOOFJOOEFMJOHFOPHGPSTU¿FMTFOLBOLOZUUFTUJMFOJOLMVEFSJOHTQPTJTKPOEFSGPLVT
SFUUFTQ¿BUEFUFSCBSOFIBHFOPHTLPMFOPHEFBOTBUUFEFSTPNN¿UJMQBTTFTFHPHUB
IFOTZOUJMWBSJBTKPOFONFMMPNEFCBSOPHVOHFTPNCFGJOOFSTFHJEJTTFJOTUJUVTKPKartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
31
Kapittel 3
OFOF#BSFQ¿EFOOFN¿UFOLBOBMMFCBSOPHVOHFPQQMFWF¿WÀSFJOLMVEFSU"JOTDPX
)FSWFLUMFHHFTVUWJLMJOHFOBWFOTLPMFGPSBMMFFMFWFSTPNTLBMHJFMFWFOC¿EF
GBHMJHTPTJBMPHPQQMFWEEFMUBLFMTFJFUGFMMFTTLBQ1¿TBNNFN¿UFTLBMCBSOFIBHFO
HJCBSOPQQMFWFMTFOBW¿WÀSFFOEFMUBLFSJC¿EFGFMMFTTLBQJOOFOGPSQFEBHPHJTLF
BLUJWJUFUFSJGFMMFTTLBQFUUJMWPLTOFPHUJMBOESFCBSOJCBSOFIBHFO#BSOTPNPQQMFWFS
FUMÀSJOHTNJMKÒEFSEFJLLFMZLLFTNFEMÀSJOHPHFSNFSFMMFSNJOESFTPTJBMUJTPMFSUPH
VUTBUUGPSNPCCJOHPHBOESFLSFOLFMTFSWJMJOOFOGPSEFOOFGPSTU¿FMTFOWÀSFNFSFMMFS
mindre ekskludert.
'PLVTFUJEFOOFGPSTU¿FMTFOFSWJEFSFJLLFQ¿QSPCMFNFOFPHEFJOEJWJEVFMMFWBOTLFOFIPTCBSOPHVOHFNFOQ¿IWPSEBOCBSOFIBHFOPHTLPMFOLBONÒUFCBSOPHVOHF
Q¿FOCFTUNVMJHN¿UF%FUUBTJLLFTUJMMJOHUJMIWJMLFCBSOTPNQBTTFSJOOFMMFSTPN
IBSCFIPWGPSFHOFTFHSFHFSUFUJMUBL6UHBOHTQVOLUFUFSBUBMMFIÒSFSUJMPHEFUFSCBSOFIBHFOTPHTLPMFOTPQQHBWF¿UJMQBTTFTFHPHUBIFOTZOUJMWBSJBTKPOPHIFUFSPHFOJUFU
CMBOUCBSOPHVOHFFOUFOEFUUFFSLOZUUFUUJMTPTJBMPHLVMUVSFMMCBLHSVOOLKÒOOFMMFS
individuelle vansker og funksjonshemminger.
&OCSFEGPSTU¿FMTFBWJOLMVEFSJOHTCFHSFQFUHKÒSEFUPHT¿NVMJH¿WÀSFNFSBOBMZUJTL
og empirisk i forståelsen av inkludering, og slik kunne se på inkludering som noe
NFSPHOPFBOOFUFOOFUSFOUOPSNBUJWUTUBOEQVOLU4LBMFOBOBMZTFSFPHWVSEFSFJOLMVEFSJOHTJOOTBUTFSFSEFUIFOTJLUTNFTTJH¿HKÒSFEFUQ¿FUFNQJSJTLHSVOOMBH2WPSUSVQ
*EFOOFQSFTFOUBTKPOFOBWEBUBGSBLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOFJ,SJTUJBOTBOEWJMWJOFUUPQQTFQ¿EJTTFFNQJSJTLFSFTVMUBUFOFPQQNPUC¿EFFOTPTJBMGBHMJH
QFEBHPHJTLPHPQQMFWEJOLMVEFSJOHJEFVMJLFGFMMFTTLBQFOF&OSFLLFBWEFWBSJBCMF
PNS¿EFOFTPNFSN¿MUHKFOOPNC¿EFWVSEFSJOHFSGSBC¿EFCBSOPHVOHFPHBOTBUUF
WPLTOFTBNUGPSFMESFJ,SJTUJBOTBOEWJMCMJPQFSBTKPOBMJTFSUPHQMBTTFSFTJOOFOGPSEF
ni områdene som er presentert ovenfor. På den måten kan denne undersøkelsen gi et
TWBSQ¿JIWJMLFOHSBECBSOFIBHFOFPHTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOESFBMJTFSFSJOLMVEFSJOH
GPSCBSOPHVOHF*LLFNJOTULBOEFOOFJOOEFMJOHFOCSVLFTGPS¿BOBMZTFSFGPSTLKFMMFSPHMJLIFUFSNFMMPNCBSOFIBHFOFPHTLPMFOFO¿SEFUHKFMEFSC¿EFGZTJTLTPTJBMPH
QTZLJTLJOLMVEFSJOHPHPHT¿GPSTLKFMMFSPHMJLIFUFSNFMMPNVMJLFHSVQQFSBWCBSOPH
som for eksempel gutter og jenter, minoritetsspråklige- og majoritetsspråklige- eller
ulike vanskegrupper.
4BNUJEJH¿QOFTEFUIFSNVMJHIFUFOGPSFONFSOZBOTFSUCFTLSJWFMTFBWEFOGBLUJTL
foreliggende inkludering og eksklusjon, nettopp fordi spørsmålet om inkludering
JLLFLBOCFTWBSFTNFEFUFOLFMUKBFMMFSOFJ%FUWJMBMMUJEFLTJTUFSFHSBEFSBWJOLMVEFSJOHPHFLTLMVTKPOPHSFTVMUBUFOFQ¿LBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOWJMCMJQSFTFOUFSUTMJL
BUEFOFUUPQQVUUSZLLFSHSBEFSBWMJLIFUFSPHGPSTLKFMMFS
*EFOOFSBQQPSUFOTPNFSCBTFSUQ¿EBUBGSBLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOJ,SJTUJBO
TBOEWJMWJOFUUPQQTFQ¿EJTTFFNQJSJTLFSFTVMUBUFOFPQQNPUC¿EFFOTPTJBMGBHMJH
PHPQQMFWEJOLMVEFSJOHJGFMMFTTLBQFU&OSFLLFBWEFWBSJBCFMPNS¿EFOFTPNFSN¿MU
HKFOOPNC¿EFCBSOTPHWPLTOFTWVSEFSJOHFSJ,SJTUJBOTBOELBOQMBTTFSFTJOOFOGPSEF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
32
Kapittel 3
ni områdene som er presentert ovenfor. På den måten kan denne undersøkelsen gi et
TWBSQ¿JIWJMLFOHSBECBSOFIBHFOFPHTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOESFBMJTFSFSJOLMVEFSJOH
0HJLLFNJOTULBOEFOOFJOOEFMJOHFOCSVLFTGPS¿BOBMZTFSFGPSTLKFMMFSPHMJLIFUFS
NFMMPNTLPMFOFO¿SEFUHKFMEFSC¿EFGBHMJHTPTJBMPHQTZLJTLJOLMVEFSJOH
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
33
Kapittel 4
+APITTELó
Metode og analyse
,BSUMFHHJOHFOSFQSFTFOUFSFSFUÒZFCMJLLTCJMEFBWGPSIPMEFOFQ¿CBSOFIBHFSPHTLPMFS
i Kristiansand. Der er ikke gjennnomført longitudinale undersøkelser, hvor utvikling
PWFSUJECMJSTUVEFSUPHEFSFSIFMMFSJLLFCFOZUUFULWBTJFLTQFSJNFOUFMMFNFUPEFS
IWPSFOTBNNFOMJHOFSFOJOUFSWFOTKPOTHSVQQFNFEFOOÒZUSBMHSVQQF
%FUCFUZSBUWJJLLFLBOTJOPFPN¿STBLFSPHTBNNFOIFOHFS*NJEMFSUJELBOWJQFLF
Q¿GPSTLKFMMFSNFMMPNCBSOTPHFMFWFSTUSJWTFMJOLMVEFSJOHPHMÀSJOHTVUCZUUFPHVUGSB
det er det mulig å peke på mulige sammenhenger og forklaringer. Når undersøkelsen
gjentas etter to år, kan vi sammenligne situasjonen i 2013 med situasjonen i 2015,
og vi kan sammenholde den med de intervensjonene som har skjedd på enhetsnivå
PHNFEIFOTZOUJMQFEBHPHJTLQSBLTJT%FUCFUZSBUWJQ¿EFUUJETQVOLULBOLPNNF
OÀSNFSFFOBOBMZTFBW¿STBLFSPHTBNNFOIFOHFS
*BOBMZTFOBWSFTVMUBUFOFIBSWJGPLVTFSUQ¿USFPWFSPSEOFEFUFNB
q -ÀSJOH
q *OLMVEFSJOH
q 'PSTLKFMMNFMMPNFOIFUFS
Barns kompetanse og trivsel i barnehagen
%FOLVOOTLBQFOWJJEBHIBSPNCBSOTTJUVBTKPOFOJCBSOFIBHFOPHBOESFEBHUJMCVE
FSJIPWFETBLGSBNLPNNFUHKFOOPNPCTFSWBTKPO
#BSOTSFUUUJMNFEWJSLOJOHFSFUPWFSPSEOFUN¿MGPSCBSOFIBHFUJMCVEFUJBMMFOPSEJTLF
MBOEPHEFUJOOFCÀSFSBUCBSOBTLBMLVOOFHJVUUSZLLGPSTJUUTZOQ¿CBSOFIBHFOT
EBHMJHFWJSLTPNIFU*FOVOEFSTÒLFMTFJ/PSHFVUUSZLLFSQSPTFOUBWTUZSFSOFBUEF
opplever det som svært krevende å omsette denne retten til medvirkning i pedagoHJTLQSBLTJT²TUSFN
%FOOFOFUUCBTFSUFLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOHJSCBSO
OZFNVMJHIFUFSUJMNFEWJSLOJOHWFEBUEFIFSG¿SVUUSZLLFTFHPNUJMCVEFU
7JEFSFIBSIWFSFOLFMUCBSOFIBHFG¿UUUJMHBOHUJMTJOFSFTVMUBUFSHKFOOPNFOFHFO
resultatportal.
%FUFSWJLUJH¿VOEFSTUSFLFBUEFUUFJLLFFSFOTDSFFOJOHTVOEFSTÒLFMTFEFSIFOTJLUFO
FS¿GJOOFCBSONFEE¿SMJHFTQS¿LMJHFFMMFSTPTJBMFGFSEJHIFUFS6OEFSTÒLFMTFOCFUSBLUFTJTUÒSSFHSBETPNFOWVSEFSJOHBWLWBMJUFUFOJEFOFOLFMUFCBSOFIBHFPHEFUFS
IFMMFSJLLFNVMJHGPSEFOFOLFMUFCBSOFIBHF¿G¿VUSFTVMUBUFSGPSFUFOLFMUCBSO
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
34
Kapittel 4
%FOOFUZQFVOEFSTÒLFMTFSBWCBSOFIBHFSFSIFSHKFOOPNGÒSUJ,SJTUJBOTBOEJ
,SJUJLFSOFIBSPGUFCBSOFIBHFMÀSFSVUEBOOJOHTPNTJUUBSCFJETGFMUPHSFQSFTFOUFSFSJ
stor grad rådende pedagogiske oppfatninger og tradisjoner innen dette feltet. Her er
EFUMJUFOFMMFSJOHFOUSBEJTKPOGPSCSVLBWTQÒSSFTLKFNBLWBOUJUBUJWFNFUPEFSPHJLLF
minst internett som kartleggingsredskap. I stedet for å være interessert i hvilke muligheter som finnes i slike tilnærminger , velger disse kritikerne kun å argumentere
NPUVOEFSTÒLFMTFOFPHEFBWWJTFSEFOOFN¿UFO¿TZOMJHHKÒSFCBSOTTUFNNFQ¿
7JNFOFS¿IBHPEEPLVNFOUBTKPOGPSBUCBSOFSUJM¿TUPMFQ¿PHO¿STMJLFGVOO
LPNNFSGSBNJNBUFSJBMFUCÒSEFEJTLVUFSFTPHUBTQ¿BMWPS'PS¿GPSTU¿MÀSJOHPH
EBOOJOHJCBSOFIBHFOLBOEFUWÀSFIFOTJLUTNFTTJH¿ESÒGUFEFOMÀSJOHPHVUWJLMJOH
TPNCBSOGBLUJTLFSGBSFSJCBSOFIBHFO#BSOFIBHFOIBSLMBSFN¿MGPSCBSOTTPTJBMFPH
språklige utvikling og læring, og da er det interessant å studere hvilken kompetanse
PHFSGBSJOHFSCBSOIBS
&OEJTLVTKPOPNMÀSJOHPHVUEBOOJOHTPNJLLFCFSÒSFSIWBCBSOJCBSOFIBHFOSFOUGBLUJTLMÀSFSPHIWBEFFSGBSFSWJMWÀSFMJUFSFMFWBOU%FUUFFSJLLFVUUSZLLGPSFOTLPMFGPSTU¿FMTFBWMÀSJOH%FUFSFUVUUSZLLGPSIWPSWJEUCBSOFIBHFOTLBMIBHPELWBMJUFUEFSGPS
N¿WJWÀSFPQQUBUUBWIWBVMJLFHSVQQFSBWCBSOMÀSFSIWPSEBOEFVUWJLMFSTFHPHIWB
EFTFMWFSGBSFS4MJLLBOCBSOFIBHFOCMJFOLWBMJUBUJWHPEJOTUJUVTKPOGPSBMMFCBSO
#BSOFSGBSFSEFFSTVCKFLUFSTPNEBOOFSTFHWJSLFMJHIFUTPQQGBUOJOHFSPHFSBLUÒSFSJ
sine egne liv. De utvikler seg, lærer og dannes i interaksjon med sine omgivelser. Som
WPLTOFTLBMWJWÀSFGPSTJLUJHFNFE¿USPBUWJCFTULBOUPMLFPHGPSNJEMFIWPSEBOCBSO
har det.
7JIBSGPSTÒLU¿UBEFUUFQ¿BMWPSWFE¿MBCBSOG¿VUUSZLLFTFHHKFOOPNFOLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFPHWJNFOFSEFUUFFSFUWJLUJHCJESBHUJMGPSTU¿FMTFOBWCBSOFIBHFO
som en lærings- og danningsarena.
%FOOFSBQQPSUFOGSBLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOTPNCMFHKFOOPNGÒSUJ,SJTUJBOTBOE
,PNNVOFIBSLVOUJMIFOTJLU¿CFTLSJWFTJUVBTKPOFOUJMC¿EFCBSOFIBHFOTCBSOPH
TLPMFOTFMFWFSPHEFOQFEBHPHJTLFQSBLTJTTPNGPSFH¿SJLPNNVOFOQ¿FUCFTUFNU
UJETQVOLU"OBMZTFOFIBSJLLFIBUUUJMIFOTJLU¿GPSLMBSFTJUVBTKPOFO%FUFSJTUFEFU
lagt vekt på en mest mulig deskriptiv tilnærming der noen av funnene imidlertid
drøftes ut fra de ulike teoretiske rammer og tidligere forskningsresultat.
,BQJUMFUFSCZHHFUTUSVLUVSFSUT¿EFUGÒSTUQSFTFOUFSFSEFNFUPEJTLFUJMOÀSNOJOHFOF
GPSLBSUMFHHJOHFOJCBSOFIBHFOPHEFSOFTUJTLPMFO
Kartleggingsundersøkelsen i barnehagen
,BSUMFHHJOHFOGPSCBSOFIBHFOCFTU¿SBWUSFTQÒSSFVOEFSTÒLFMTFSEFSCBSOBGPSFMESFOFPH
CBSOFIBHFOTQFSTPOBMFIBSCFTWBSUFOSFLLFTQÒSTN¿MBOH¿FOEFCBSOFIBHFOTJOOIPME
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
35
Kapittel 4
,BSUMFHHJOHTSFTVMUBUFOFHJSFUCJMEFBWIWPSEBOCBSOFIBHFUJMCVEFUPQQMFWFTBWC¿EFCBSna, foreldrene og personalet, og det vil være av interesse å sammenligne disse resultatene for å kunne finne forskjeller og likheter i informantenes opplevelser og erfaringer.
6UWBMHFUBWCBSOFIBHFSPHJOGPSNBOUFSTPNEFMUBSJEFOOFLBSUMFHHJOHFOFSCFTUFNU
BWEFUBOUBMMCBSOFIBHFSTPNFLTJTUFSFSJ,SJTUJBOTBOEPHTPNIBSTBNUZLLFUJ¿WÀSF
NFEJVOEFSTÒLFMTFO%FUFSCBSOFIBHFSTPNIBSHKFOOPNGÒSUVOEFSTÒLFMTFO
,BSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOJCBSOFIBHFOIBSGJSFVMJLFJOGPSNBOUHSVQQFSCBSOCBS
OFIBHFMÀSFSFTPNIBSWVSEFSULPNQFUBOTFOUJMEFFOLFMUFCBSOBHFOFSFMUBOTBUUFJ
CBSOFIBHFOFPHGPSFMESFOFUJMEFBLUVFMMFCBSOB/FEFOGPSFSEFUTBUUPQQFOUBCFMM
som viser det antall informanter som har svart på undersøkelsen, og svarprosenten til
informantgruppene.
Invitert
Samtykke
og besvart
Barn
1360
1284
94 %
Kontaktpedagog/barnehagelærerer
1360
1250
91 %
Foreldre/foresatte
1360
909
66 %
Ansatte
1102
904
82 %
Svarprosent
Tabell 1: Antall informanter og svarprosent
5BCFMMFOWJTFSBUQSPTFOUBWCBSOBQSPTFOUBWLPOUBLUQFEBHPHFOFPHQSPTFOUBWGPSFMESFOFIBSCFTWBSUVOEFSTÒLFMTFO%JTTFTWBSQSPTFOUFOFN¿CFUSBLUFTTPN
meget tilfredsstillende, selv om det er en stor andel foreldre som ikke deltar. Erfaringer fra tidligere forskning viser at svarprosenten til foreldre er svært vanskelig å få
PWFSQSPTFOU/PSEBIM
Utvikling av spørreskjema
*VOEFSTÒLFMTFOFSEFUCSVLUFUFHFUTQÒSSFTLKFNBUJMIWFSBWJOGPSNBOUHSVQQFOF
6UHBOHTQVOLUFUIBSWÀSU¿LBSUMFHHFEFUTPNLBOCFUSBLUFTTPNTFOUSBMFPNS¿EFSJ
FOIWFSCBSOFIBHFUJMLOZUUFUBLUJWJUFUTUJMCVEFUTPTJBMFSFMBTKPOFSLPNNVOJLBTKPO
CBSOTLPNQFUBOTFPHGPSFMESFTFSGBSJOHFSPHTBNBSCFJENFECBSOFIBHFO
4LKFNBFUTPNLPOUBLUQFEBHPHFOFIBSBOWFOEUGPS¿LBSUMFHHFEFUFOLFMUFCBSOFU
CZHHFSJIPWFETBLQ¿FUN¿MFJOTUSVNFOUTPNFSVUWJLMFUGPS¿LBSUMFHHFCBSOTTPTJBMF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
36
Kapittel 4
LPNQFUBOTFJCBSOFIBHFO-BNFSPH)BVHF
%FUUFFSFUHPEUVUQSÒWETLKFNB
TPNUJEMJHFSFFSCSVLUJC¿EFGPSTLOJOHTPHVUWJLMJOHTBSCFJEJCBSOFIBHFS
#BSOIBSTWBSUQ¿TQÒSTN¿MUJMLOZUUFUTJOFHFOTJUVBTKPOJCBSOFIBHFO%FUUFIBS
GPSFH¿UUWFEFOOFUUCBTFSUMÒTOJOHEFSGJSFPHGFN¿SJOHFSTFMWIBSUBUUTUJMMJOHUJMVMJLF
utsagn. Utsagnene er først utformet som tekst relatert til de områdene vi har vurdert
TPNWJLUJHGPSCBSOTVUWJLMJOHPHTJUVBTKPO5JMTBNNFOCMFEFUVUWJLMFUTMJLFVUsagn. Disse utsagnene har senere fått hver sin animasjon som anskueliggjør meningsJOOIPMEFU/¿SCBSOIBSQFLUQ¿BOJNBTKPOFOJOFUUMÒTOJOHFOIBSEFIÒSUFOQFSTPO
MFTFPQQEFUFOLFMUFVUTBHO4WBSBMUFSOBUJWFOFIBSIFSWÀSUTNJMFZTPHCBSOBIBST¿
LMJLLFUQ¿EFUEFTZOFTTUFNNFSGPSTFHTFMW
7BMJEJUFUFOJEFOOFLBSUMFHHJOHFONFECBSOTPNJOGPSNBOUFSFSJVUHBOHTQVOLUFU
usikker. Men det er naturlig variasjon i svarene, og det er også en frekvensfordeling
TPNWJSLFSQMBVTJCFM%FBOTBUUFSBQQPSUFSFSPHT¿BUGFN¿SJOHFOFIBSGPSTU¿UUPH
LMBSU¿TWBSFQ¿TQÒSTN¿MFOF%FUFSOPFOCBSOTPNIBSIBUUQSPCMFNFSNFE¿QFLF
og klikke med en mus på skjermen, men de har etter litt hjelp mestret det. Videre er
EFUWJLUJH¿VOEFSTUSFLFBUEFUFSCBSOBTWJSLFMJHIFUTPQQGBUOJOHFSWJIFSFSVUFFUUFS¿
LBSUMFHHFJLLFEFWPLTOFTPQQGBUOJOHFSBWCBSOBTTJUVBTKPO
Etiske betraktninger
'SBNUJMUBMMFUWBSGPSTLOJOHQ¿CBSOQSFHFUBWFUVUWJLMJOHTQTZLPMPHJTLTZOQ¿
CBSOFUEFSEFU¿FUBCMFSFCFHSFQFSPHLKFOOFUFHOQ¿CBSOTVUWJLMJOHTGBTFSTUPETFOUSBMU
4ZOFUQ¿CBSOFUTPNFUJLLFLPNQFUFOUPCKFLUPHTBNUJEJHEFOWPLTOFTPNBOTWBSMJHPH
LPNQFUFOUCJESPUJMBUCBSOPHCBSOEPNNFOOÀSNFTUTZTUFNBUJTLCMFVTZOMJHHKPSU
I løpet av de senere år har den humanistiske og samfunnsvitenskapelige forskningen
PNCBSOFLTQBOEFSUPHGPSTU¿FMTFOBWCBSOTPNLPNQFUFOUFTPTJBMFPHLVMUVSFMMF
BLUÒSFSFSNFSVUUBMU.FOGPSIPMEFUWPLTFOrCBSOWJMBMMUJECÀSFQSFHBWBTZNNFUSJ
EFSEFOWPLTOFIBSEFGJOJTKPOTNBLU#BF
%FUUFLSFWFSBUEFOWPLTOFJLLFNJTCSVLFSCBSOFUTGPSUSPMJHIFUFMMFSMPKBMJUFUJGPSTLOJOHTÒZFNFE
Når forskningsmessige valg skal tas, vil formålet med forskningen alltid stå i forhold
til hvilke metoder som anses som mest hensiktsmessige. Når vi i denne undersøLFMTFOBOWFOEFSFUTQÒSSFTLKFNBTPNFSOFUUCBTFSUVUFOTLSJGUMJHUFLTUNFONFE
BOJNBTKPOFSPHMZEFSEFUUFFUGPSTÒLQ¿¿JNÒUFLPNNFCBSOBTFMW7JIBSUJMTUSFCFU
GÒMHFOEFFOMFLQSFHFUTQÒSSFVOEFSTÒLFMTFMFUUGBUUFMJHFNFOTBNUJEJHGPSCBSOB
SFMFWBOUFTQÒSTN¿MTPNCMJSMFTUBWFONFOOFTLFMJHTUFNNFJLLFMFEFOEFTQÒSTN¿M
BOJNBTKPOFSGBSHFSMZEFSJOHFOSJLUJHFFMMFSGFJMTWBS
Videre er det forsøkt å anvende en metode som egner seg godt i den sosiale og kulUVSFMMFTFUUJOHFOCBSOFIBHFOSFQSFTFOUFSFSGPS¿SJOHFOF%FUUFJOOFCÀSFSBUBMMF
¿SJOHFOFEFMUBSVBWIFOHJHBWLKÒOOFMMFSÒLPOPNJTLLVMUVSFMMCBLHSVOOBUVOEFSTÒLFMTFOGPSFH¿SJCBSOFIBHFOTPNFSFOGFMMFTMÀSJOHTPHFSGBSJOHTBSFOBGPSCBSOB
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
37
Kapittel 4
BUCBSOFIBHFOIBSEBUBNBTLJOFMMFSLBOM¿OFFOPHBUFOWPLTFOTPNCBSOFULKFOOFS
FSUJMTUFEFWFEVOEFSTÒLFMTFOPHLBOTUÒUUFPHWFJMFEFCBSOFUVUFO¿Q¿WJSLFTWBSFOF
5JMTJTUFSWBMHFUBWNFUPEFJEFOOFVOEFSTÒLFMTFOPHT¿UBUUVUGSBFUÒOTLFPNQ¿CFTU
NVMJHN¿UF¿G¿CFTWBSUEFTQÒSTN¿MFOFWJTPNGPSTLFSFTUJMMFS
4QÒSTN¿MFOFSFUUFSTFHNPUCBSOBTFHOFTVCKFLUJWFGPSTU¿FMTFSPQQMFWFMTFSPHFSGBSJOHFSJCBSOFIBHFOPHBMMFCBSOFIBHFCBSOBJVOEFSTÒLFMTFOWJMLVOOFCJESBQ¿FO
WFSEJGVMMN¿UFVBOTFUUGPSVUTFUOJOHFSFMMFSUJEMJHFSFFSGBSJOHFS#BSOBTT¿SCBSIFUPH
BWIFOHJHIFUFSWFLUMBHUJC¿EFJOGPSNBTKPOUJMGPSFMESFPHQFSTPOBMF%FUFSWJEFSF
MBHUWFLUQ¿BUCBSOFUJLLFTLBMIBGÒMUTFHQSFTTFUFMMFSIBUUOFHBUJWFPQQMFWFMTFSWFE
gjennomføringen av undersøkelsen.
Barn som informanter
%FULBOSFJTFTNBOHFTQÒSTN¿MO¿STN¿CBSOFSJOGPSNBOUFSJGPSTLOJOH7JTPN
GPSTLFSFIBSFUBOTWBSTPNJOOFCÀSFS¿PQQUSFNFEZENZLIFUPHSFTQFLUJNÒUFNFE
CBSOTZUSJOHFS%FUUFESFJFSTFHPN¿TZOMJHHKÒSFCBSONFOJLLFpTUJMMFEFNVUpJFUUFSLBOU%FUESFJFSTFHPHT¿PNBUGPSTLOJOHFOUJMFOIWFSUJEN¿UBIFOTZOUJMPHUJMQBTTF
TFHCBSOFUTJOEJWJEVFMMFCFIPW
/¿SCBSOBTFHOFQFSTQFLUJWFSLPNNFSGSBNWJMWPLTOFLVOOFG¿CMJLLGPSBUIWFSEBHTMJWFUJCBSOFIBHFOTFSBOOFSMFEFTVUGSBCBSOFUTTJEF%FUUFWJMLVOOFHJNVMJHIFUFSUJM¿UJMQBTTFCBSOFIBHFOTJOOIPMEPHBSCFJETN¿UFSCFESFUJMEFOFOLFMUFFMMFS
UJMFOCBSOFHSVQQF%FUWJMPHT¿LVOOFCJESBUJMBUGPSFMESFFOUFOG¿SCFLSFGUFUTJOF
BOUBHFMTFSFMMFSG¿SOZJOGPSNBTKPOPNCBSOFUTQFSTQFLUJWFS.FOFOEPLVNFOUBTKPO
BWCBSOFUTWÀSFPHUFOLFN¿UFWJMPHT¿LVOOFHJWPLTOFFUHSVOOMBHGPSGPSTUFSLFU
voksenmakt. Det er dermed en stor utfordring å utvikle dokumentasjon parallelt
NFECFWJTTUIFUPNPHSFGMFLTKPOPWFSFHOFIPMEOJOHFSUJMCBSO&JEFPH8JOHFS
%FU¿TUPMFQ¿PHSFTQFLUFSFCBSOTTWBSPHPQQGBUOJOHFSESFJFSTFHPNCBSOTUSPWFSEJHIFU4OBLLFSCBSOFUTBOUJIWJMLFOHSBEQ¿WJSLFTEFUBWLPOUFLTUFMMFSBOESFBLUÒSFS
PHFSJOESFSCBSOFUIFOEFMTFSFMMFSFHOFGÒMFMTFSLPSSFLU %FUUFFSWBOTLFMJHFTQÒSTN¿M
men man kan si at et menneskes opplevelse i prinsippet alltid er sann, og at sannhet
også vil kunne endre seg eller utvikle seg.
7JEFSFWJMJOGPSNBOUFSVBOTFUUPNEFFSCBSOFMMFSWPLTOFC¿EFQ¿WJSLFPHQ¿WJSLFTBWLPOUFLTUFOEFCFGJOOFSTFHJ/¿SWJJEFOOFVOEFSTÒLFMTFOFUUFSTQÒSCBSOT
TVCKFLUJWFPQQMFWFMTFSFSGBSJOHFSPHQFSTQFLUJWFSO¿SEFUHKFMEFSFHFOWJSLFMJHIFUJ
CBSOFIBHFOWJMTWBSFOFCBSOBHJSC¿EFWÀSFTBOOFJÒZFCMJLLFUPHJOOH¿JFOLPOUFLTUVUFOBUEFUUFFOESFSCBSOFUTUSPWFSEJHIFU#BSOCFUSBLUFTJEFOOFLBSUMFHHJOHFO
som troverdige.
Gyldighet og pålitelighet og reliabilitet
I en kartleggingsundersøkelse som dette er det viktig å sikre at de områdene det tas
TJLUFQ¿¿N¿MFGBLUJTLCMJSN¿MU%FUWJMTJBUTQÒSTN¿MFOFTPNCMJSVUGPSNFUEFLLFS
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
38
Kapittel 4
EFUFOLUFPNS¿EFOFTPNTLBMN¿MFTQ¿FOHPEN¿UF%FVOEFSCFHSFQFOFPHTQÒSTN¿MFOFTPNFSWBMHUTLBMQ¿CFTUNVMJHN¿UFEFLLFEFCFHSFQFOFFMMFSPNS¿EFOFTPN
TUVEFSFT'PS¿WVSEFSFEFUUFFSEFUHKFOOPNGÒSUFHOFBOBMZTFSGPS¿TJLSFBUEFTQÒSTmålene som er tenkt skal gå sammen, faktisk fungerer sammen. Dette gjelder særlig
TQÒSTN¿MFOFUJMCBSOBEFSWJIBSCSVLUNZFUJEPHFOSFLLFBOBMZTFSGPS¿GJOOFGSBN
UJMGBLUPSFSFMMFSCFHSFQTNFTTJHFHPEFPNS¿EFSJVOEFSTÒLFMTFO
%FBOBMZTFOFTPNFSHKFOOPNGÒSUWJTFSBUHZMEJHIFUFOJBMMFVOEFSTÒLFMTFOFFSHPE
%FUUFHKFMEFSPHT¿JCBSOBTTWBS7JLBOEFSGPSIFWEFBUVOEFSTÒLFMTFOIBSHPEHZMEJHIFUO¿SEFUHKFMEFSEFPNS¿EFOFTPNN¿MFT/PSEBIMFUBM
*EFOOFLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOIBSWJCFSFHOFUSFMJBCJMJUFUFOFMMFSQ¿MJUFMJHIFUFOJ
VOEFSTÒLFMTFOVUGSBEFPNS¿EFOFTPNFSN¿MU3FTVMUBUFOFBWEJTTFTUBUJTLFBOBMZTFOF
WJTFSBUSFMJBCJMJUFUFOJIPWFETBLFSUJMGSFETTUJMMFOEF.FOQ¿OPFOBWPNS¿EFOFJCBSOBT
TWBSLVOOFJNJEMFSUJESFMJBCJMJUFUFOWÀSUOPFIÒZFSF4BNMFULBOEFUIFWEFTBUEFOOF
LBSUMFHHJOHFOBWCBSOTTJUVBTKPOJCBSOFIBHFOFSHZMEJHNFOBUEFUFSOPFOVUGPSESJOHFSNFEQ¿MJUFMJHIFUFOJCBSOTTWBSO¿SEJTTFTWBSFOFTFUUFTTBNNFOJFHOFGBLUPSFS
%FUUFLBOC¿EFTLZMEFTBUN¿MFJOTUSVNFOUFUJLLFFSHPEUOPLPHBUCBSOBJLLFJUJMstrekkelig grad har forstått det vi spør om. Men innenfor de aller fleste områdene kan
CBSOCFUSBLUFTTPNUSPWFSEJHFJOGPSNBOUFSWFEBUEFUFSFOHPETBNNFOIFOHJN¿UFO
EFCFTWBSFSEFVMJLFTQÒSTN¿MFOF
Kartleggingsundersøkelsen i skolen
6UWBMHFUJEFOOFLWBOUJUBUJWFFWBMVFSJOHFOCFTU¿SBWBMMFTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOF/FEFOGPSWJTFTFOUBCFMMNFEVUWBMHFUBWFMFWFSLPOUBLUMÀSFSFPHMÀSFSFTPN
har vært med i undersøkelsene og svarprosent.
%JTTFTWBSQSPTFOUFOFWVSEFSFTTPNUJMGSFETTUJMMFOEFPHWJMJOOFCÀSFBUSFTVMUBUFOFFS
representative for disse i alt 39 skoler.
INFORMANTER
INVITERTE
BESVARTE
SVARPROSENT
ELEVER
2381
2105
88,4 %
KONTAKTLÆRER
2381
2112
88,7 %
LÆRERE
494
399
80,8 %
Tabell 2: Antall informanter og svarprosent skole
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
39
Kapittel 4
Alle måleinstrumentene som er anvendt i den kvantitative undersøkelsen er tidligere
CSVLUJFOSFLLFVOEFSTÒLFMTFSJOPSTLTLPMF/FEFOGPSFSEFUHJUUFOLPSUCFTLSJWFMTFBWEFGMFTUFTQÒSSFTLKFNBFOFTPNFSCSVLUJLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOF%JTTF
skjemaene er inndelt i to hovedområder. Det ene området er relatert til ulike indiWJEWBSJBCMFSTPNBUGFSETPTJBMLPNQFUBOTFFMFWFOTTLPMFGBHMJHFLPNQFUBOTFNFOT
EFUBOESFPNS¿EFUFSLOZUUFUUJMLPOUFLTUVFMMFWBSJBCMFSJTLPMFOTPNVOEFSWJTOJOH
relasjoner, trivsel, spesialundervisning og skolekultur.
Individ variabler
*EFOOFFWBMVFSJOHFOFSSFTVMUBUFOFLBSUMBHUHKFOOPNUSFJOEJWJEVFMMFWBSJBCFMPNS¿EFS"UGFSEFSLBSUMBHUHKFOOPNFHFOWVSEFSJOHGSBFMFWFOF%FOBOESFWBSJBCFMFOFS
sosial kompetanse. Sosial kompetanse defineres som et sett av ferdigheter, kunnskaper og holdninger som trengs for å mestre ulike sosiale miljøer, som gjør det mulig å
FUBCMFSFPHPQQSFUUIPMEFTPTJBMFSFMBTKPOFSPHTPNCJESBSUJMBUUSJWTFMÒLFTPHVUWJLMJOHGSBNNFT0HEFO
4MJLLBOTPTJBMLPNQFUBOTFTFFTTPNFOJOEJWJEVFMMWBSJBCFMLOZUUFUUJMC¿EFLVOOskaper og holdninger som den enkelte har, og de ferdighetene som den enkelte tar
JCSVL&UUSFEKFJOEJWJEVFMUWBSJBCFMPNS¿EFFSFMFWFOFTTLPMFGBHMJHFLPNQFUBOTF
PHBSCFJETJOOTBUT%FTLPMFGBHMJHFQSFTUBTKPOFOFWJMIFSCMJLBSUMBHUHKFOOPNTUBOEQVOLULBSBLUFSFSQ¿VOHEPNTUSJOOFU*OEJWJEWBSJBCMFOFFSPQFSBTKPOBMJTFSUHKFOOPN
følgende forhold:
q &MFWFOFTBUGFSEJTLPMFO
q &MFWFOFTTPTJBMFLPNQFUBOTF
q &MFWFOFTTLPMFGBHMJHFLPNQFUBOTFPHBSCFJETJOOTBUT
Kontekstuelle variabler
Utvikling av gode og inkluderende læringsmiljøer der det eksisterer hensiktsmessige
CFUJOHFMTFSGPSC¿EFTLPMFGBHMJHPHTPTJBMMÀSJOHIPTFMFWFOFFSN¿MFUNFEEFUUFVUWJLMJOHTQSPTKFLUFU3FMBTKPOFOFJTLPMFOBOUBT¿WÀSFWJLUJHFCFUJOHFMTFSGPSFMFWFOFT
EFMUBLFMTFPHIBOEMJOHFSJTLPMFO%JTTFSFMBTKPOFOFCFUSBLUFTIFSTPNFOEFMBWTLPlens læringsmiljø. og det er dokumentert at relasjonene mellom elevene og lærerne er
WFTFOUMJHGPSFMFWFOFTFSGBSJOHFSMÀSJOHTVUCZUUFPHBUGFSEJTLPMFO)BUUJF
&MFWFOFTUSJWTFMJTLPMFOCFUSBLUFTIFSTPNFUN¿MQ¿FMFWFOTFSGBSJOHFSBWMÀSJOHTmiljøet, og er kartlagt gjennom et eget måleinstrument. Den viktigste virksomheten
i skolen er den undervisningen som til enhver tid gjennomføres. Denne undervisOJOHFOFSLBSUMBHUHKFOOPNTQÒSSFTLKFNBFSC¿EFUJMMÀSFSFPHFMFWFS6UGSBEFUUFFS
PNS¿EFULPOUFLTUVFMMFWBSJBCMFSPQFSBTKPOBMJTFSUPHLBSUMBHUVUGSBGÒMHFOEFPNS¿EFS
q 6OEFSWJTOJOHNFEWFLUQ¿NBUFNBUJLLPHOPSTL
q 3FMBTKPOFSNFMMPNFMFWPHMÀSFS
q 3FMBTKPOFSNFMMPNFMFWFS
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
40
Kapittel 4
q &MFWFOFTUSJWTFM
q 4QFTJBMVOEFSWJTOJOH
Frekvensanalyser
'PS¿G¿FOJOOMFEFOEFPWFSTJLUPWFSNBUFSJBMFUC¿EFO¿SEFUHKFMEFSEFUTVCTUBOTJFMMF
JOOIPMEFUPHTQSFEOJOHFOJTWBSFOFFSEFUHKFOOPNGÒSUGSFLWFOTBOBMZTFSQ¿JUFNOJW¿
GPSBMMFWBSJBCMFOF'SFLWFOTGPSEFMJOHFOHJSFUCJMEFBWNBUFSJBMFUJOOFOGPSEFVMJLF
måleinstrumentene.
Faktor og reliabilitetsanalyser
*OOFOGPSBMMFTLBMBPNS¿EFOFFSEFUHKFOOPNGÒSUGBLUPSBOBMZTFSPHSFMJBCJMJUFUTBOBMZser i kartleggingsundersøkelsen. Måleinstrumentene er utviklet for å dekke hovedCFHSFQFSPHVOEFSCFHSFQFSHKFOOPNNFTUNVMJHSFQSFTFOUBUJWFTQÒSTN¿M%FVMJLF
spørreskjemaene i kartleggingsundersøkelsen er valgt ut fra en grundig vurdering i
GPSIPMEUJMNVMJHIFUFOGPS¿LVOOFHJFUNFOJOHTGVMMUCJESBHUJMEFVOEFSTÒLFMTFTPNS¿EFOFEFUSFUUFTTÒLFMZTQ¿JEFOOFFWBMVFSJOHFO)FOTJLUFONFEGBLUPSBOBMZTFOFFS
EFSGPS¿LPNNFGSBNUJMGBLUPSFSPHCFHSFQTPNS¿EFSTPNLBOBOWFOEFTJEFWJEFSF
TUBUJTUJTLFBOBMZTFOF
%FUFSJEFOLWBOUJUBUJWFVOEFSTÒLFMTFOUBUUVUHBOHTQVOLUJGBLUPSMÒTOJOHFSCBTFSU
Q¿UJEMJHFSFCSVLBWN¿MFJOTUSVNFOUFOF0HEFO/PSEBIM/PSEBIM
"BTFOPH4VOOFW¿H/PSEBIMNGM
%FSFUUFSFSEFUJOPFOUJMGFMMFSGPSFUBUU
NFSFLTQMPSFSFOEFBOBMZTFS*WVSEFSJOHFOBWBOUBMMGBLUPSFSTPNCSVLFTWJEFSFFSEFU
JLLFFOTJEJHBOWFOEUNFUPEJTLFLSJUFSJFS%FUIBSJTUÒSSFHSBEWÀSUCSVLUGBLUPSMÒTninger fra tidligere datasett der måleinstrumentene er anvendt.
Basert på disse faktorløsningene er det lagd delskalaer eller faktorer. Det er dessuten
VUWJLMFUTVNTL¿SFSEFUWJMTJTVNNFOBWBMMFTQÒSTN¿MFOFJOOFOGPSFUUFNBFMMFS
IPWFECFHSFQ'PST¿MBOHUTPNNVMJH¿VOEFSTÒLFIWPSQ¿MJUFMJHFFMMFSTUBCJMFEJTTF
GBLUPSFOFPHTVNTL¿SFOFFSCMFEFUGPSFUBUUSFMJBCJMJUFUTBOBMZTFSWFECSVLBW$SPOCBDIBMQIB
Variansanalyser og effektmål
*EJTTFBOBMZTFOFGPS,SJTUJBOTBOE,PNNVOFIBSEFUWÀSUTWÀSUWFTFOUMJH¿GJOOFGSBNUJM
forskjeller og likheter mellom skoler. Den relative størrelsen på forskjellene er vurdert
ut fra standardavviket i målingene. Det vil si at forskjellene mellom skolene er angitt i
TUBOEBSEBWWJL%FUUFTUBUJTUJTLFN¿MFUQ¿GPSTLKFMMFSCSVLFTTPNFOIKFMQUJM¿WVSEFSF
EFOQSBLUJTLFCFUZEOJOHFOBWTUÒSSFMTFOQ¿FOESJOHFONFMMPNEFUPN¿MJOHFOF
I figuren nedenfor er det gjort et forsøk på å framstille variansen og gjennomsnittet i
UPTLPMFS"PH#*OOFGPSFUUTUBOEBSEBWWJLWJMBWWBSJBTKPOFOJN¿MJOHFOWÀSF
PHJOOFOGPSUPTUBOEBSEBWWJLWJMBWWBSJBTKPOFOWÀSF'PSTLKFMMFOFJHKFOOPNsnittet i figuren er tilnærmet et halvt standardavvik. Det er et standardavvik fra gjenOPNTOJUUFU"UJMTUSFLFO4UBPHGPSTLKFMMFONFMMPN"PH#FSDBIBMWQBSUFOBWEFUUF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
41
Kapittel 4
Figur 3: Spredning
og forskjeller
i standardavvik
2St.a.
1St.a.
A
B
4UBUJTUJTLJOOFCÀSFSEFUUFBUEFOSFFMMFGPSTLKFMMFOJTL¿SFQ¿FOWBSJBCFMNFMMPNUP
skoler er dividert med den gjennomsnittlige størrelsen på standardavviket til variaCFMFO%FUUFLBOVUSZLLFTVUGSBGÒMHFOEFGPSNFM
Forskjellen i
standardavvik
=
Resultat T2 – Resultat T1
Gjennomsnittelig standardavvik
(vektet)
Tabell 4
.FEWFLUFUTUBOEBSEBWWJLNFOFTIFSBUEFUFSCFSFHOFUFUHKFOOPNTOJUUBWTUBOdardavvikene på målingene som er vektet for forskjellen på størrelsene i utvalgene
BWFMFWFSPHMÀSFSF4UÒSSFMTFOQ¿TUBOEBSEBWWJLTPNVUUSZLLGPSFUWBSJBOTN¿MCMJS
JOGMVFSUBWEFUZQFSBWN¿MJOHFSTPNHKFOOPNGÒSFT
Dette gjelder særlig spredningen i materialet og forskjeller mellom middelverdier på
EFVMJLFWBSJBCMFOF'PSEFMFONFE¿VUSZLLFGPSTLKFMMFSJTUBOEBSEBWWJLFSBUGPSTLKFMMFSQ¿VMJLFWBSJBCFMPNS¿EFSLBOWVSEFSFTJGPSIPMEUJMIWFSBOESFPHBUFOUBSIÒZEF
GPSWBSJBTKPOFOJNBUFSJBMFU4WBLIFUFONFECSVLBWTUBOEBSEBWWJLFSBUEFUFSFUNFS
usikkert mål når variansen i målingene ikke er normalfordelt.
*OPFOBWWBSJBOTBOBMZTFOFFSSFTVMUBUFOFWJTUJFOQPFOHTLBMB%FUUFFSFOTLBMB
TPNC¿EFUBSIFOTZOUJMHKFOOPNTOJUUPHTUBOEBSEBWWJL*TLBMBFOFSQPFOHBMMUJE
HKFOOPNTOJUUFUGPSEFSFTVMUBUFOFTPNQSFTFOUFSFT*EFOOFCFSFHOJOHTN¿UFOFSFO
forskjell på 1 standardavvik det samme som 100 poeng. Dette gir et mer eksakt mål
på forskjeller enn kun å se på gjennomsnittsresultater. Det gis dermed også et mer
FOUZEJHPHTBNNFOMJHOCBSUCJMEFBWEBUBNBUFSJBMFU
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
42
Kapittel 4
Reliabilitet
*EFOOFFWBMVFSJOHFOBOWFOEFTSFMJBCJMJUFUGPS¿GJOOFIWPSNZFGFJMWBSJBOTFMMFSUJMGFMEJHWBSJBOTEFUFSJFUN¿MFJOTUSVNFOUFMMFSFON¿MJOHPHCFUSBLUFTTPNFUVUUSZLL
GPSN¿MJOHFOTOÒZBLUJHIFU.FEVUHBOHTQVOLUJEFOUPUBMFWBSJBOTFOEFOpTBOOFp
WBSJBOTFOPHGFJMWBSJBOTFOJFON¿MJOHWJMSFMJBCJMJUFUFOJFON¿MJOHLVOOFCFSFHOFT
4MJLLBOSFMJBCJMJUFUEFGJOFSFTTPNGPSIPMEFUNFMMPNEFOTBOOFWBSJBOTFOPHEFO
totale variansen, eller forholdet mellom feilvariansen og den totale variansen. BeregOJOHFOBWSFMJBCJMJUFUGPSVUTFUUFSPHT¿BUWJIBSNFSFOOFOWBSJBCFMFMMFSFUJUFNGPS¿
N¿MFEFUTBNNFGFOPNFOFU'PS¿UBIFOTZOUJMN¿MJOHFOFTOÒZBLUJHIFUT¿BOWFOEFT
det derfor i liten grad resultater fra enkeltitem i presentasjonen av det empiriske maUFSJBMFUJFWBMVFSJOHFO*IPWFETBLWJTFSBOBMZTFOFBUSFMJBCJMJUFUFOFSUJMGSFETTUJMMFOEF
i de data som presenteres her.
Begrepsvaliditet
#FHSFQTWBMJEJUFUJOOFCÀSFSFOESÒGUJOHBWPNEFUUFPSFUJTLFCFHSFQFUEFUUBTTJLUF
Q¿¿N¿MFGBLUJTLCMJSN¿MUHKFOOPNEFPQFSBTKPOBMJTFSJOHFSTPNFSGPSFUBUUBWEFU
BLUVFMMFCFHSFQFUFMMFSGFOPNFOFU%FUUFOÒEWFOEJHHKÒSFOBWLMBSJOHBWCFHSFQFUTPN
TLBMN¿MFTPHFOPQFSBTKPOBMJTFSJOHBWCFHSFQFUJUFNBVOEFSCFHSFQFSVUTBHOFMMFS
TQÒSTN¿M$PIFONGM
%FVOEFSCFHSFQFSPHTQÒSTN¿MTPNFSWBMHUTLBMQ¿FOCFTUNVMJHN¿UFEFLLFEFUCFHSFQFUTPNTUVEFSFT%FUUFIBSTPNLPOTFLWFOTGPSBOBMZTFOFBWEBUBNBUFSJBMFUBUEFU
N¿WVSEFSFTPNEFOUFPSFUJTLFCFHSFQTNPEFMMFOTPNFSVUWJLMFUG¿SNFUPEPMPHJTLPH
TVCTUBOTJFMMTUÒUUFJEFULPOLSFUFNBUFSJBMFU-BWFLPSSFMBTKPOFSNFMMPNTWBSFOFQ¿EF
enkelte spørsmålene og liten støtte til teoretiske faktorløsninger vil kunne indikere
FOMBWCFHSFQTWBMJEJUFUJNBUFSJBMFU
6UGSBGBLUPSBOBMZTFSPHSFMJBCJMJUFUTBOBMZTFSBOTFFTWJEFSFCFHSFQTWBMJEJUFUFOTPN
UJMGSFETTUJMMFOEFWFEBUSFTVMUBUFOFTTBNTWBSNFECFHSFQTLPOTUSVLTKPOFOFFSSFMBUJWU
HPE*OOFOGPSFOLFMUFCFHSFQTPNS¿EFSFSJNJEMFSUJEWBMJEJUFUFOOPFMBW.FOEFU
vurderes likevel som tilfredsstillende fordi hensikten med denne undersøkelsen er å
vurdere generelle trekk ved situasjonen i Kristiansandskolen.
Ytre validitet
Mulighetene for å generalisere resultatene fra et forskningsprosjekt vil som oftest
JOOFCÀSFFOWVSEFSJOHBWVUWBMHFUTSFQSFTFOUBUJWJUFUJGPSIPMEUJMQPQVMBTKPOFO*
EFOOFLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOFSEFUUFJLLFOPFQSPCMFNGPSEJVUWBMHFUFSEFU
samme som populasjonen, og det er dessuten en tilfredsstillende svarprosent.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
43
Kapittel 5
+APITTELó
Kartlegging av barnehagene
i Kristiansand Kommune
%FOGPSTLOJOHTCBTFSUFLVOOTLBQFOWJJEBHIBSPNCBSOTTJUVBTKPOFOJCBSOFIBHFO
FSGSBNLPNNFUHKFOOPNHKFOOPNJOUFSWKVFSPHTBNUBMFSNFEWPLTOF/PSEFOCPPH
.PTFS
%FUUFHJSWJLUJHLVOOTLBQNFOEFUHJSJMJUFOHSBECBSONVMJHIFUFSUJM
TFMW¿VUUSZLLFIWPSEBOEFIBSEFU*EFOOFVOEFSTÒLFMTFOJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOF
IBSWJTPNCFTLSFWFUJGPSSJHFLBQJUUFMLBQ
BOWFOEUFUOFUUCBTFSUTQÒSSFTLKFNB
EFSFUTUPSUBOUBMMCBSOTFMWG¿SGPSNJEMFUTJOFFSGBSJOHFSPHPQQMFWFMTFSGSBCBSOFIBHFUJMCVEFUVUGSBOPFOFOLMFTQÒSTN¿MHKFOHJUUWJBHSBGJLLPHMZE4MJLIBSMFEFMTFO
JCBSOFIBHFOEJSFLUFUJMHBOHUJMCBSOBTFSGBSJOHFSPHPQQMFWFMTFSPHEFIBSEFSNFE
G¿UUFUQFEBHPHJTLWFSLUÒZTPNHJSNVMJHIFUGPSBUEFC¿EFTFMWPHJTBNBSCFJEFNFE
EFSFTBOTBUUFFLTFNQFMWJTLBOBOBMZTFSFTWBSFOFGSBCBSOBGPS¿GPSCFESFLWBMJUFUFO
Q¿UJMCVEFU
Framstilling av hovedresultater
)FSWJMFOEFMIPWFEGVOOJLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOCMBOUPHPNCBSOJCBSOFIBHFO
J,SJTUJBOTBOECMJQSFTFOUFSU)PWFEGPLVTFUWJMMJHHFQ¿LPNNVOBMUOJW¿PHGVOOFOF
TPNFSLOZUUFUUJM,SJTUJBOTBOE,PNNVOFTPNCBSOFIBHFFJFS.FOTBNUJEJHQSFTFOteres det også en rekke funn som med fordel kan drøftes og vurderes i den enkelte
CBSOFIBHF)FOTJLUFOFS¿WJTFGSBNC¿EFTUZSLFSPHTWBLIFUFSFMMFSVUGPSESJOHFSJ
CBSOFIBHFOFJLPNNVOFO
#BSOFIBHFSFSFOWJLUJHEFMBWVUEBOOJOHTTFLUPSFOWFEBUHSVOOMBHFUGPSC¿EFTQS¿L
PHTPTJBMLPNQFUBOTFMFHHFTJEF¿SFOFCBSOFSJCBSOFIBHFO&OHPEMÀSJOHPHVUWJLMJOHJCBSOFIBHFOFMMFSFUHPEULWBMJUBUJWUCBSOFIBHFUJMCVEWJMEBOOFFUHPEUHSVOOMBH
GPSWJEFSFTLPMFHBOH%FTTVUFOFSEFUWFTFOUMJH¿VOEFSTUSFLFBUCBSOFIBHFSSFQSFTFOUFSFSFOCFUZEFMJHÒLPOPNJTLJOOTBUTPHSFTTVSTCSVLJBMMFOPSTLFLPNNVOFS%FU
CSVLFTNZFSFTTVSTFSGPS¿TJLSFIÒZLWBMJUFUJCBSOFIBHFOPHTMJLFOHPETPTJBMPH
språklig utvikling og læring.
Barns trivsel
#BSOTUSJWTFMFSJEFOOFVOEFSTÒLFMTFOWVSEFSUBWCBSOBTFMWWFEBUEFIBSUBUUTUJMMJOH
UJMVUTBHOPNLSJOHEFSFTFHFOEBHMJHFTJUVBTKPOJCBSOFIBHFO%JTTFTQÒSTN¿MFOFFS
TUJMUUJMCBSOGPSEJEFUFSWFTFOUMJH¿WJUFIWPSEBOCBSOTFMWPQQMFWFSCBSOFIBHFOPH
JLLFNJOTUHJSEFUCBSONVMJHIFUFSUJMNFEWJSLOJOHPNEJTTFTWBSFOFGSBCBSOCSVLFT
TZTUFNBUJTLJEFOFOLFMUFCBSOFIBHF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
44
Kapittel 5
Generelle resultater
%FOHSBGJTLFGSBNTUJMMJOHFOOFEFOGPSWJTFSIWPSEBOCBSOBJ,SJTUJBOTBOETWBSFSTBNMFUQ¿EFGFNTQÒSTN¿MFOFPNEFSFTUSJWTFMJCBSOFIBHFO%FUFSUSFTWBSBMUFSOBUJWFS
Q¿IWFSUTQÒSTN¿MPHEBWJMEFOIÒZTUFTL¿SFOCMJPHEFOE¿SMJHTUFCMJ
Barns trivsel
20
15
10
5
0
5,00
7,00
8,00
9,00
10,00
11,00
12,00
13,00
14,00
15,00
Tabell 5: Barns trivsel
%FOOFGSBNTUJMMJOHFOWJTFSBUEFUFSFOEFMWBSJBTKPOJCBSOTUSJWTFMJCBSOFIBHFO
TMJLEFPQQMFWFSEFOTFMW%FGMFTUFCBSOBUSJWFTHPEUPHIBSEFUCSBJCBSOFIBHFO%F
PQQMFWFSTBOOTZOMJHWJTFOCBSOFIBHFTMJLWJÒOTLFSBUCBSOFIBHFSTLBMWÀSFGPSCBSO
%FIBSWFOOFSMFLFSNFEBOESFCBSOPHFSMJUFFSUFUPHQMBHFU
.FOTBNUJEJHFSEFUOPFOCBSOTPNJLLFPQQMFWFS¿IBEFUTMJL#BSOBTPNIFSIBSFO
TBNMFUTL¿SFQ¿FMMFSMBWFSFLBOTJFT¿JOPFOHSBE¿NJTUSJWFTJCBSOFIBHFO%FUUF
VUHKÒSPNMBHBWCBSOBJ,SJTUJBOTBOE%FVUUSZLLFSBUEFJLLFBMMUJEMJLFS¿H¿J
CBSOFIBHFOPHEFFSPHT¿VUTBUUGPSFSUJOHPHQMBHJOHBWBOESFCBSO%FSFTIWFSEBHFS
JLLFJTBNTWBSNFEEFJOUFOTKPOFSTPNFSVUUSZLUGPSCBSOFIBHFO'PSGJSFPHGFN¿SJOHFSFSEFUWFTFOUMJH¿USJWFTJIWFSEBHFOJCBSOFIBHFOJLLFCBSFJTFHTFMWNFOGPSBU
USJWTFMPHT¿FUBCMFSFSHPEFCFUJOHFMTFSGPSC¿EFTQS¿LMJHPHTPTJBMMÀSJOHPHVUWJLMJOH
*EFOOFTBNNFOIFOHFOFSEFUPHT¿WJLUJH¿VOEFSTUSFLFBUGPSFMESFOFFSNFSGPSOÒZE
NFEIWPSEBOFHOFCBSOIBSEFUJCBSOFIBHFOFOOEFUCBSOBTFMWFS%FUUFFSPHT¿WJTU
i flere andre undersøkelser. Derfor skal kommuner være svært forsiktig med å kun
CBTFSFTFHQ¿CSVLFSVOEFSTÒLFMTFSEFSGPSFMESFFSJOGPSNBOUFS%FUFSCBSOBTPN
FSGBSFSCBSOFIBHFOPHTPNLBOIBIFMUBOESFPQQMFWFMTFSFOOEFUWPLTOFTFSPHUSPS
%FUFSPHT¿TUJMUFUTQÒSTN¿MUJMCBSOBPNLSJOHFSUJOHJCBSOFIBHFOPHEBLOZUUFUUJM
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
Kapittel 5
PNEFCMJSFSUFUTMJLBUEFCMJSMFJTFH1¿EFUUFTQÒSTN¿MFUTWBSFSOFTUFOBWCBSOB
BUEFPQQMFWFSEFUUF0NEFUTLBMPQQGBUUFTTPNMJUFFMMFSNZFFSEFUWBOTLFMJH¿TJ
OPFPNNFOEFUFSTBOOTZOMJHBUOPFOBWEJTTFCBSOBPHT¿PQQMFWFSBUEFCMJSNPCCFU%FUWJMTJBUEFUFSLPOGMJLUFSNFMMPNCBSOJCBSOFIBHFOPHGPSOPFOBWCBSOBFS
dette vanskelig.
%FUUFIBSTBNNFOIFOHNFEBUKFWOBMEFSSFMBTKPOFOFSLPNQMFLTPHUWFUZEJH*KFWOalderrelasjonene foregår det i stor grad sosial læring og posisjonering. Potensielle
konflikter kan være en form for sosial posisjonering, og de vil være komplekse å
løse fordi det ikke eksisterer en automatisk ulikhet i posisjoner som det gjør mellom
WPLTOFPHCBSO4FMWFLBNQFOPNTPTJBMQPTJTKPOLBOWÀSFLKFSOFOJLPOGMJLUFO
%FUFSJOOFOGPSFOTMJLSBNNFBUFSUJOHLSFOLFMTFSPHFWFOUVFMMNPCCJOHN¿GPSTU¿T
Dette kan ofte være en form for sosial strategi og posisjonering. Krenkelser forstått
som sosial interaksjon vil også være vanskelig å avdekke eller få oversikt over fra
WPLTOF%FUFSLPNQMFLTLPNNVOJLBTKPOPHC¿EFEFOTPNVUÒWFSLSFOLFMTFSPHEFO
som er utsatt for krenkelser kan ønske å holde det skjult for voksne.
Språklige ferdigheter
#BSOBTTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFSFSIFSWVSEFSUWFECSVLBWFOTLBMBNFEVUTBHOPN
CBSOTTQS¿LPHFWOFUJM¿LPNNVOJTFSF%FUFSCBSOFIBHFMÀSFSOFJCBSOFIBHFOFTPN
IFSIBSWVSEFSUIWFSUFOLFMUCBSOQ¿EFOOFTLBMBFO)FOTJLUFONFEEFOOFTQS¿L
LBSUMFHHJOHFOFSJLLF¿JEFOUJGJTFSFFOLFMUCBSONFO¿WVSEFSFHFOFSFMMFUSFLLWFE
CBSOTTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFSPHTBNUJEJHTFEFUUFTPNFUVUUSZLLGPSLWBMJUFUFSWFEEFO
QFEBHPHJTLFQSBLTJTJEFVMJLFCBSOFIBHFOF*GJHVSFOOFEFOGPSFSEFUWJTUFOTBNMFU
GSFLWFOTGPSEFMJOHQ¿BMMFCBSOJLPNNVOFOJOOFOEFUUFPNS¿EFU
25
20
Percent
45
15
10
5
0
71,00
69,00
67,00
65,00
63,00
61,00
59,00
57,00
55,00
53,00
51,00
49,00
47,00
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
45,00
43,00
41,00
39,00
37,00
35,00
33,00
30,00
28,00
26,00
24,00
22,00
20,00
18,00
Tabell 6: Barns språk og evne til å kommunisere
46
Kapittel 5
Framstillingen viser at dette ikke er en normalfordeling, og at det er nesten 20 % av
CBSOBTPNIBSEFOIÒZFTUFNVMJHFTBNMFEFWVSEFSJOHBWTQS¿LMJHFPHLPNNVOJLBUJWFGFSEJHIFUFS/¿SGPSEFMJOHFOFSQ¿EFOOFN¿UFOT¿TLZMEFTEFUOPLBUVUTBHOFOF
JLLFEJGGFSFOTJFSFSHPEUOPLQ¿EFTQS¿LMJHFCFTUGVOHFSFOEFCBSOBPHBUEFSGPS
mange når taket i denne kartleggingen. Resultatene viser imidlertid uansett at det
er store forskjeller i fire- og femåringers språklige ferdigheter. Mange har og viser et
hensiktsmessig og funksjonelt språk som gjør at de kan kommunisere aktivt og slik
CSVLFTQS¿LFUJVMJLFTBNNFOIFOHFS4BNUJEJHIBSEJTTFCBSOBHPETQS¿LGPSTU¿FMTFPH
LBOEFSNFEMFUUUBJNPUCFTLKFEFSPHG¿NFETFHWFSCBMJOUFSBLTKPOJTJOFPNHJWFMTFS
.FOSFTVMUBUFOFWJTFSPHT¿BUEFUFSFOSFLLFCBSOTPNIBSLMBSUNBOHFMGVMMFTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS%FCBSOTPNIFSTL¿SFSMBWFSFFOOQPFOHWJMIBVUGPSESJOHFSNFE
C¿EF¿VUUSZLLFTFHPHGPSTU¿TQS¿L4BNMFUFSEFUUFDBBWGJSFPHGFN¿SJOHFOF
%JTTFCBSOBIBSQSPCMFNFSNFE¿VUUSZLLFTFHJIFMFTFUOJOHFSEFGPSTU¿SJMJUFOHSBE
OFLUFOEFVUTBHOEFIBSFOCFHSFQTGPSTU¿FMTFPHLBOTU¿JGBSFGPS¿G¿QSPCMFNFSNFE
¿EFMUBBLUJWUTBNNFONFEBOESFCBSOJMFLFMMFSBOESFBLUJWJUFUFSEFSEFUFSCFIPW
GPSWFSCBMLPNNVOJLBTKPO
7JEFSFWJTFSEBHFOTGPSTLOJOHBUEFUFSFOOÀSTBNNFOIFOHNFMMPNCFHSFQTGPSTU¿FMTFTPNGJSF¿SJOHPHTFOFSFTLPMFGBHMJHFQSFTUBTKPOFSJTLPMFOTPN¿SJOH.FMCZPH
-FSW¿H
WJTFSBUEFGMJOLFTUFGJSF¿SJOHFOFGPSTU¿SUSFHBOHFST¿NBOHFPSETPN
EFTWBLFTUF/¿SEFTBNNFCBSOBWVSEFSFTUSF¿STFOFSFIBSEFUJLLFTLKFEEOPFO
reduksjon i forskjellene i språkferdigheter. Forskjellene ser ut til å vedvare gjennom
HSVOOTLPMFOLOZUUFUUJMTLPMFGBHMJHMÀSJOHTVUCZUUF)BUUJF
VUUSZLLFSBUPNEV
JLLFIBSMÒTUMFTFLPEFOUJMEVFS¿UUF¿ST¿CMJSEVJOHFOGVOLTKPOFMMMFTFS
#BSOTPNNFTUSFSFUMBWUBOUBMMCFHSFQFSJCBSOFIBHFOTFSEFSGPSJLLFVUUJM¿JOOIFOUFEFUUFJTLPMFOPHEFG¿SEFSGPSPHT¿QSPCMFNFSJEFGMFTUFTLPMFGBH4LPMFGBHFSCZHE
Q¿CFHSFQFSPHEFULSFWFTCFHSFQTGPSTU¿FMTFGPS¿LVOOFNFTUSFEF%FUFSEFSGPSHPE
HSVOOUJM¿BOUBBUEFCBSOBJ,SJTUJBOTBOETPNIFSTL¿SFSMBWUQ¿TQS¿LMJHFGFSEJHIFUFSTFOFSFJTLPMFOWJMG¿QSPCMFNFSNFE¿CMJGVOLTKPOFMMFMFTFSFPH¿LVOOFCSVLF
språket aktivt i læringssammenheng.
Barns sosiale ferdigheter
'PSIPMEFUUJMKFWOBMESFOEFFSTWÀSUWFTFOUMJHGPSBMMFCBSOPHEFUGPSFH¿SFULPOUJOVFSMJHTPTJBMUTQJMMNFMMPNCBSOJCBSOFIBHFO%FUUFTPTJBMFTBNTQJMMFUGPSFH¿SJBMMF
BLUJWJUFUFSPHTJUVBTKPOFSJCBSOFIBHFO&WOFUJM¿NFTUSFEFUTPTJBMFTBNTQJMMFUFSBW
TUPSCFUZEOJOHPHCBSOBTTPTJBMFTJUVBTKPOJCBSOFIBHFOWJMPHT¿WÀSFFOWFTFOUMJH
CFUJOHFMTFJEFSFTJEFOUJUFUTVUWJLMJOHPHEBOOFMTF
'PSCBSOFSCBSOFIBHFOJTUPSHSBEFOTPTJBMBSFOBPHEFSFTTPTJBMFGFSEJHIFUFSCMJS
EFSGPSBWHKÒSFOEFGPSIWPSEBOEFLBONFTUSFEFOOFBSFOBFO"OTBUUFJCBSOFIBHFO
CÒSEFSGPSIBFOTUFSLCFWJTTUIFUPNCBSOFIBHFOTPNTPTJBMBSFOBPHEFOTPTJBMF
VUWJLMJOHFOPHMÀSJOHFOTPNCBSOBIBSEFS%FWPLTOFIBSTUPSFNVMJHIFUFSUJM¿CJESB
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
Kapittel 5
UJMCBSOTTPTJBMFEFMUBHFMTFPHEFSNFEPHT¿EFSFTMÀSJOHBWTPTJBMFGFSEJHIFUFS
*GSBNTUJMMJOHFOOFEFOGPSFSEFUWJTUIWPSEBOCBSOTTPTJBMFGFSEJHIFUFSGPSEFMFSTFH
Q¿EFTL¿SFSTPNCBSOBIBS)WFSUCBSOFSIFSWVSEFSUVUGSBVUTBHOPNTFOUSBMF
PNS¿EFSJTPTJBMFGFSEJHIFUFSPHEFUFSCBSOFIBHFMÀSFSFSFTPNIBSWVSEFSUCBSOB
SumSomKomp
4
3
Percent
47
2
1
0
95,00
93,00
91,00
89,00
87,00
85,00
83,00
81,00
79,00
77,00
75,00
73,00
71,00
69,00
67,00
65,00
63,00
61,00
59,00
57,00
55,00
53,00
51,00
49,00
47,00
45,00
43,00
40,00
35,00
31,00
Tabell 7: Barns sosiale ferdigheter
SumSomKomp
'PSEFMJOHFOPWFOGPSWJTFSFOSFMBUJWUTUPSWBSJBTKPOPHFOWBSJBTKPOJCBSOTTPTJBMF
GFSEJHIFUFSTPNFSUJMOÀSNFUOPSNBMGPSEFMU.BOHFCBSOJCBSOFIBHFOWVSEFSFTUJM¿
ha gode sosiale ferdigheter og fungerer godt sosialt. Men samtidig er det også relativt
NBOHFCBSOTPNIBSMBWTPTJBMLPNQFUBOTF%FWJTFST¿MJUFIFOTJLUTNFTTJHFTPTJBMF
GFSEJHIFUFSBUEFJTUPSHSBEWJMIBQSPCMFNFSNFE¿EFMUBBLUJWUJMFLPHLVOOFTBNIBOEMFNFEC¿EFCBSOPHWPLTOFJVMJLFBLUJWJUFUFS
4PTJBMFGFSEJHIFUFSFMMFSTPTJBMLPNQFUBOTFTZOFTJEBH¿WÀSFEFUCFHSFQFUTPNCFTU
EFLLFSEFPQQHBWFOFCBSOFIBHFOFSHJUUJGPSIPMEUJMCBSOTTPTJBMFPHQFSTPOMJHFMÀSJOH-ÀSJOHBWTPTJBMLPNQFUBOTFLBOTFVUUJM¿WÀSFFOWFTFOUMJHEFMBWCBSOFIBHFOT
BSCFJENFE¿MÒTFTJOFPQQHBWFS#FHSFQFUTPTJBMLPNQFUBOTFFSLOZUUFUUJMLVOOTLBper, ferdigheter og holdninger som anvendes for å mestre sosiale sammenhenger.
Sosial kompetanse er vi alle avhengige av for å kunne delta i sosiale fellesskap.
Kompetansen dreier seg om individets evne til å samhandle med andre i sosiale siUVBTKPOFSPHFSGPSCBSOPHVOHFFOWJLUJHGPSVUTFUOJOHGPS¿NFTUSFKFWOBMEFSNJMKÒFS
Selv om det kun er i de om lag siste tjue årene det er skrevet og snakket om sosial
kompetanse, er dette en kompetanse som mennesket til alle tider har lært og anWFOEU4PTJBMLPNQFUBOTFFSJLLFFUOZUUGFOPNFONFOFOSFMBUJWUOZUJMOÀSNJOHUJM
fenomenet, en annen forståelse av hvordan mennesket samhandler med andre.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
48
Kapittel 5
Sosial kompetanse sees på som en forutsetning for verdsetting, vennskap og sosial inUFHSFSJOHTPNFOSFTTVSTGPS¿NFTUSFTUSFTTPHQSPCMFNFSPHTPNFOWJLUJHGBLUPSGPS
¿NPUWJSLFVUWJLMJOHFOBWQSPCMFNBUGFSE0HEFO
4PTJBMLPNQFUBOTFFSFUTFUU
av ferdigheter, kunnskaper og holdninger som trengs for å mestre ulike sosiale milKÒFSTPNHKÒSEFUNVMJH¿FUBCMFSFPHWFEMJLFIPMEFTPTJBMFSFMBTKPOFSPHTPNCJESBSUJM
BUUSJWTFMÒLFTPHVUWJLMJOHGSFNNFT(BSCBSJOP
4MJLTFUUFSTPTJBMLPNQFUBOTF
FOCFUJOHFMTFGPSBLUJWEFMUBHFMTFJTPTJBMFGFMMFTTLBQ
#BSOFIBHFOFSGPSCBSOFOBSFOBEFSEFULPOUJOVFSMJHGPSFH¿SFUTPTJBMUTQJMMIWPSEFU
LKFNQFTPNTPTJBMBUUSBLUJWJUFUPHWFOOTLBQ1¿EFOOFTPTJBMFBSFOBFOWJMCBSOTIBOEMJOHFSJTUPSHSBEWÀSFQSFHFUBWTPTJBMCFMÒOOJOHFMMFSHPELKFOOJOHGSBKFWOBMESFOEF
Forskjeller mellom barnehagene i Kristiansand
Trivsel
*GSBNTUJMMJOHFOOFEFOGPSWJTFSHKFOOPNTOJUUTL¿SFOUJMIWFSFOLFMUCBSOFIBHFQ¿PNS¿EFUCBSOTUSJWTFM)WFSFOLFMUQVOLUNBSLFSJOHFSFOCBSOFIBHFPHJ:BLTFOWJTFT
TLBMBFOTPNH¿SGSBrNFOTPNIFSFSSFEVTFSUGSBrTJEFOJOHFOCBSOFIBger har en lavere skåre enn 10.
Avdelings id
15,00
Mean of Barns trivsel
14,00
13,00
12,00
11,00
10,00
60171
60169
60167
60165
60163
60161
60159
60157
60155
60153
60151
60148
60144
60141
60139
60137
60135
60132
60130
60128
60126
60124
60122
60120
60118
60116
60114
60112
60110
60108
60106
60104
60102
Avdelings id
Tabell 8: Forskjeller mellom barnehager i barns trivsel (hvert punkt er snittskåre til den enkelte
barnehage)
3FOUWJTVFMUWJTFSEFOOFPWFSTJLUFOTUPSWBSJBTKPONFMMPNCBSOFIBHFOFJCBSOT
PQQMFWFMTFBWUSJWTFM%FUFSCBSOFIBHFSIFSTPNTL¿SFSTWÀSUIÒZUEFUWJMTJBUCBSOB
IFSPQQMFWFSBUEFIBSEFUCSBJCBSOFIBHFOTJO%FIBSWFOOFSPQQMFWFSMJUFFSUJOHPH
QMBHJOHPHVUUSZLLFSBUEFMJLFS¿H¿JCBSOFIBHFO%FUUFFSCBSOFIBHFSTPNTBOOTZOMJHWJTIBSHPELWBMJUFUGPSEJEFOOFUZQFQPTJUJWFWVSEFSJOHFSGSBCBSOFSEFUBMMF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
49
Kapittel 5
grunn til å tro at er riktige for dem. Dette er noe de erfarer i interaksjon med voksne
PHBOESFCBSOJCBSOFIBHFOPHWJMEBWÀSFFUVUUSZLLGPSEFUWJLBOCFUSBLUFTPNFU
HPEUMÀSJOHTPHEBOOJOHTNJMKÒJEFOFOLFMUFCBSOFIBHF
.FOGSBNTUJMMJOHFOWJTFSPHT¿BUOPFOCBSOFIBHFSTL¿SFSLMBSUMBWFSFJTOJUUFOOBOESF%FUUFFSCBSOFIBHFSEFSCBSOTUSJWTFMFSNBSLFSUE¿SMJHFSFFOOJEFCBSOFIBHFOF
TPNTL¿SFSNFTUQPTJUJWU%FUFSJIPWFETBLCBSFUPGPSUPMLOJOHTNPEFMMFSTPNLBO
BOWFOEFTQ¿EFOOFUZQFSFTVMUBUFOFQ¿%FUFOFFSBUEJTTFCBSOFIBHFOFTPNLPN
NFSMJUUE¿SMJHVUIBSCBSONFEE¿SMJHFSFGPSVUTFUOJOHFSGPSMÀSJOHVUWJLMJOHPH
USJWTFM'PSLMBSJOHFOFSEBLOZUUFUUJMCBSOB%FUUFLBOWÀSFFONVMJHGPSLMBSJOHTÀSMJH
JCBSOFIBHFSNFEFUMJUFBOUBMMGJSFPHGFN¿SJOHFS.FOCMBOUEFCBSOFIBHFOFTPN
TL¿SFSMBWUFSEFUPHT¿TUPSFCBSOFIBHFS
Her vil en slik forklaringsmodell ikke alene være hensiktsmessig. Den andre forklaSJOHFNPEFMMFOWJMWÀSF¿TUVEFSFSFTVMUBUFOFJMZTBWIWBTPNGPSFH¿SJCBSOFIBHFO
av aktiviteter, hvilken pedagogisk praksis som anvendes og hvordan det generelle
MÀSJOHTNJMKÒFUFS%FOOFGPSLMBSJOHFOLOZUUFTUJMLWBMJUFUPHFSIÒZTUSJNFMJH¿CSVLF
%FUWJMTJBUEFUFSCBSOFIBHFSJ,SJTUJBOTBOETPNJLLFIBSMJLFHPEWBMJUFUTPNEFTPN
TL¿SFSCFTUIFS
)WPSTUPSFFST¿EJTTFGPSTLKFMMFOFNFMMPNCBSOFIBHFS *TÒZMFEJBHSBNNFUOFEFOGPS
FSEFUUFVUUSZLUJFOQPFOHTTLBMBEFSWJUBSIFOTZOUJMC¿EFTQSFEOJOHPHHKFOnomsnitt i resultatene.
Barns trivsel
Lavest skåre
410
Høyste skåre
590
350
400
450
500
550
600
650
Tabell 9: Barns trivsel
'SBNTUJMMJOHFOPWFOGPSWJTFSBUGPSTLKFMMFONFMMPNEFOCBSOFIBHFOTPNLPNNFS
CFTUVUPHEFOTPNLPNNFSE¿SMJHTUVUFSQPFOH)FSIBSWJJLLFUBUUNFECBSOFIBHFSTPNIBSNJOESFFOOCBSO&OTMJLGPSTLKFMMN¿CFUSBLUFTTPNTWÀSUTUPS%FO
TLZMEFTJLLFUJMGFMEJHIFUFSPHFSVUUSZLLGPSBUEFUFSTUPSFPHSFFMMFGPSTLKFMMFSNFMMPN
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
50
Kapittel 5
CBSOFIBHFSJ,SJTUJBOTBOE/¿SCBSOTPQQMFWFMTFSPHFSGBSJOHFSFST¿TUPSFTPNEFUUF
FSEFUBMMNVMJHHSVOOGPSCBSOFIBHFFJFSFO¿ESÒGUFGPSTLKFMMFOFPHUBEFTFSJÒTU
*OUFOTKPOFOFJMPWWFSLPHSBNNFQMBOGPSCBSOFIBHFSCMJSJLLFPQQGZMUMJLFHPEUJBMMF
CBSOFIBHFSJLPNNVOFO
Forskjeller mellom barnehager i barns språklige ferdigheter
%FUFSJEFOHSBGJTLFGSBNTUJMMJOHFOOFEFOGPSWJTUIWPSEBOIWFSFOLFMUCBSOFIBHF
TL¿SFSQ¿TQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS%FUFSHKFOOPNTOJUUTSFTVMUBUFUGPSEFOFOLFMUFCBSOFIBHFTPNIFSGSBNLPNNFSTPNQVOLUFSJCJMEFU*:BLTFOUJMWFOTUSFFSEFUBOHJUUEF
samlede gjennomsnittlige skårene fra 45 og opp til 75.
Avdelings id
75,00
Mean of SumKomSpråk
70,00
65,00
60,00
55,00
50,00
45,00
60171
60169
60167
60165
60163
60161
60159
60157
60155
60153
60151
60148
60144
60141
60139
60137
60135
60132
60130
60128
60126
60124
60122
60120
60118
60116
60114
60112
60110
60108
60106
60104
60102
Avdelings
id ferdigheter
Tabell 10: Forskjeller mellom barnehager i barns
språklige
(hvert punkt er snittskåre til den enkelte barnehage)
%FOOFHSBGJTLFGSBNTUJMMJOHFOWJTFSBUEFUFSWBSJBTKPONFMMPNCBSOFIBHFSJCBSOT
TQS¿LMJHFPHLPNNVOJLBUJWFGFSEJHIFUFS"LTFOUJMWFOTUSFTPNVUUSZLLFSEFOHKFOnomsnittlige totale skåren, viser også at variasjonen i utgangspunktet er markert.
%FUFSCBSOFIBHFSEFSEFUTUPSFGMFSUBMMFUBWCBSOIBSFUGVOLTKPOFMUTQS¿LNFEHPE
CFHSFQTGPSTU¿FMTFPHHPEFFWOFSUJM¿VUUSZLLFTFHTFMWNVOUMJH.FOTBNUJEJHFSEFU
PHT¿CBSOFIBHFSTPNJTOJUUIBSCBSOTPNMJHHFSFUUFSJTQS¿LVUWJLMJOHPHJLLFLBOTJFT
å være på et ønskelig nivå.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
51
Kapittel 5
%FUFSIFSWJLUJH¿ESÒGUFPNEFUUFLBOGPSLMBSFTNFEBUEFCBSOFIBHFOFTPNTL¿SFS
MBWUIFSIBSCBSOTPNJVUHBOHTQVOLUFUIBSCBSONFEE¿SMJHFGPSVUTFUOJOHFSGPS
TQS¿LMJHMÀSJOHPHVUWJLMJOHPHFMMFSLPNNFSGSBIKFNTPNFSMJUFTQS¿LTUJNVMFSFOEF
1¿TBNNFN¿UFLBOWJTJBUEFCBSOFIBHFOFTPNTL¿SFSIÒZULVOIBSWÀSUIFMEJHF
NFEEFCBSOBTPNH¿SEFS7JIBSJLLFEBUBUJMWFSLFO¿BWLSFGUFFMMFSCFLSFGUFEFUUF
NFOGPSTLKFMMFOFFST¿TUPSFBUEFUFSOPFVOEFSMJHPNEFUUFLVOTLVMMFCMJGPSLMBSUWFE
FHFOTLBQFSIPTCBSO
%FULBOPHT¿WÀSFTMJLBUCBSOTTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFSJOPFOHSBEFSFUVUUSZLLGPSFMMFS
FUTWBSQ¿LWBMJUFUFOJEFOQFEBHPHJTLFQSBLTJTJEFOFOLFMUFCBSOFIBHF%FUJOOFCÀSFSBUEFULBOWÀSFTMJLBUOPFOCBSOFIBHFSFSEZLUJHFSFFOOBOESFJ¿TUJNVMFSFCBSOT
TQS¿LVUWJLMJOH%FUUFFSIFMMFSJOHFOVSJNFMJHLPOLMVTKPOTJEFOCMBOUBOOFUCBSOFIBHFOFIBSTPNPQQHBWF¿CJESBUJMTQS¿LMJHMÀSJOHPHVUWJLMJOHGPSBMMFCBSOJCBSOFIBHFO*EFUUFMJHHFSEFUPHT¿BUFUCBSOFIBHFUJMCVEJTFHTFMWJLLFOÒEWFOEJHWJTFSTQS¿LVUWJLMFOEFPHTQS¿LVUKFWOFOEF%FUFSTBOOTZOMJHWJTNFTUBWIFOHJHBWLWBMJUFUFOQ¿
EFOFOLFMUFCBSOFIBHF4MJLLBOEFUIFWEFTBUEFUFSCBSOFIBHFSJ,SJTUJBOTBOETPNJ
TUÒSSFHSBEFOOOPFOBOESFCBSOFIBHFSCJESBSUJMHPETQS¿LVUWJLMJOHPHTMJLSFBMJTFSFT
de nasjonale intensjonene.
*GSBNTUJMMJOHFOOFEFOGPSFSGPSTLKFMMFOFNFMMPNEFOCBSOFIBHFOTPNTL¿SFSCFTUPH
EFOTPNTL¿SFSE¿SMJHTUVUUSZLUJFOQPFOHTTLBMB4OJUUFUBWCBSOFIBHFSJLPNNVOFOFSIFSQPFOHPHTÒZMFOFWJTFSEFOCBSOFIBHFOTPNTL¿SFSIÒZFTUPHEFOTPN
skårer lavest.
Språklige ferdigheter
399
2
Språklige ferdigheter
1
600
250
300
350
Tabell 11: Språklige ferdigheter
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
400
450
500
550
600
650
52
Kapittel 5
'PSTLKFMMFONFMMPNIÒZFTUFPHMBWFTUFTL¿SFFSIFSQPFOHEFULBOLVOCFUSBLUFT
som en svært stor forskjell. En forskjell på to standardavvik på institusjonsnivå er
TKFMEFO¿TF1¿EFOTBNNFTLBMBFOLBOWJGPSTBNNFOMJHOJOHFOTTLZMEPQQMZTFBU
forskjellen mellom finsk og norsk skole i PISA-undersøkelsen er 40 poeng.
Denne forskjellen på 200 poeng er langt større enn de forskjellene vi finner mellom
skolene i kommunen, og også mellom skolene er forskjellene store.
%FUUFGVOOFUCÒSG¿BMMFCBSOFIBHFSJ,SJTUJBOTBOEUJM¿BOBMZTFSFIWPSEBOEFUBSCFJEFTJCBSOFIBHFOFGPS¿VUWJLMFTQS¿LIPTCBSO&SPQQMFHHFOFHKFOOPNUFOLUFPHFS
for eksempel de ansatte gode nok til å stimulere språkutvikling i dagligdagse situasjoOFSPHBLUJWJUFUFSJCBSOFIBHFO
3BNNFQMBOFOGPSCBSOFIBHFOWJTFSUJM
BUTQS¿LC¿EFFSQFSTPOMJHJEFOUJUFUTEBOOFOEFPHOÀSULOZUUFUUJMGÒMFMTFS%FUCMJS
WJLUJH¿TLBQFFUNJMKÒEFSCBSOBPQQMFWFSBUEFWPLTOFFSHFOVJOUJOUFSFTTFSUJEFN
TUJMMFS¿QOFTQÒSTN¿MPHFSMZUUFOEF3PNTMJHFLPNNVOJLBTKPOTQSPTFTTFSFSWJLUJHJ
BOFSLKFOOFMTFBWCBSOFU%FUWJMTJBUEFOWPLTOFN¿IBJOOMFWFMTFCFLSFGUFCBSOFU
GPLVTFSFPQQNFSLTPNIFUFOWÀSFUPMFSBOUPWFSGPSCBSOFUTVUTQJMMPHMBTFHQ¿WJSLFBW
CBSOFU#BF
,PNNVOJLBTKPOPHTBNIBOEMJOHNFECBSOTPNIBSMJUFWFSCBMUTQS¿LLBOSFQSFTFOUFSFFOVUGPSESJOHGPSC¿EFEFOWPLTOFPHGPSCBSOFU%FULBOWÀSFWFMEJHGSVTUSFSFOEFGPSEFUCBSOFUTPNJLLFCMJSGPSTU¿UUPHEFOWPLTOFLBOGPSUoPWFSLKÒSFpCBSOFU
WFE¿UBBWHKÒSFMTFSTPNJLLFFSJTBNTWBSNFEEFUCBSOFUFHFOUMJHWJM%FULBOWÀSF
WBOTLFMJH¿PQQO¿TQPOUBOSFTQPOTTPNTNJMPHMBUUFSGSBCBSOFUPHEFULBOWÀSFFO
VUGPSESJOH¿PQQSFUUIPMEFNPUJWBTKPOFOUJM¿KPCCFNFEFUCBSOTPNHJSMJUFSFTQPOT
%FUFSMJLFWFMBWHKÒSFOEFGPSCBSOFUBUEFOWPLTOFJLLFHJSPQQNFOWJEFSFVUWJLMFS
egen kunnskap og kompetanse.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
Kapittel 5
Sosiale ferdigheter
*GSBNTUJMMJOHFOOFEFOGPSWJTFSHKFOOPNTOJUUTL¿SFOUJMIWFSFOLFMUCBSOFIBHFQ¿PNS¿EFUTPTJBMFGFSEJHIFUFS)WFSFOLFMUQVOLUNBSLFSJOHFSFOCBSOFIBHFPHJ:BLTFO
WJTFTTLBMBFOTPNIFSH¿SGSBr
Avdelings id
90,00
85,00
Mean of SumKomKomp
53
80,00
75,00
70,00
65,00
60,00
60171
60169
60167
60165
60163
60161
60159
60157
60155
60153
60151
60148
60144
60141
60139
60137
60135
60132
60130
60128
60126
60124
60122
60120
60118
60116
60114
60112
60110
60108
60106
60104
60102
Tabell 12
Avdelings id
'PSTLKFMMFSNFMMPNCBSOFIBHFSJCBSOTTPTJBMFGFSEJHIFUFSIWFSUQVOLUFSTOJUUTL¿SF
UJMEFOFOLFMUFCBSOFIBHF
'SBNTUJMMJOHFOWJTFSFOTUPSWBSJBTKPONFMMPNCBSOFIBHFOFJWVSEFSJOHFOBWCBSOT
TPTJBMFGFSEJHIFUFS'PSTLKFMMFOFFST¿TUPSFBUEFUN¿CFUSBLUFTTPNPQQTJLUTWFLLFOEF
PHEFUFSWBOTLFMJH¿GPSTU¿BUEFUUFLVOESFJFSTFHPNVMJLIFUFSNFMMPNCBSOJEFSFT
GPSVUTFUOJOHFSGPSVUWJLMJOHBWTPTJBMFGFSEJHIFUFS%FUFSCBSOFIBHFSJLPNNVOFO
EFSCBSOWJTFSTWÀSUHPEFTPTJBMFGFSEJHIFUFSPHCBSOFIBHFSEFSCBSOWJTFSMJUFIFOsiktsmessige sosiale ferdigheter.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
54
Kapittel 5
*TÒZMFEJBHSBNNFUOFEFOGPSWJTFTGPSTLKFMMFOFNFMMPNEFOCBSOFIBHFOTPNTL¿SFS
CFTUPHEFOTPNTL¿SFSMBWFTU
Sosiale ferdigheter
374
2
Sosiale ferdigheter
1
627
0
100
200
300
400
500
600
700
Tabell 13: Sociale ferdigheter
%FOOFGPSTLKFMMFOQ¿QPFOHEWTTUBOEBSEBWWJLFS¿CFUSBLUFTPNPWFSSBTkende stor. Det er sjelden at det er så store forskjeller på institusjonsnivå når utgangsQVOLUFUFSJOEJWJEVFMMFEBUB0NWJLOZUUFSEFUUFUJMLWBMJUFUT¿FSWBSJBTKPOFOTMJLBU
EFUN¿VUUSZLLFTUPSGPSTLKFMMQ¿LWBMJUFUNFMMPNCBSOFIBHFOFJLPNNVOFO
4PTJBMFGFSEJHIFUFSFSFUPWFSPSEOFUN¿MGPSOPSTLFCBSOFIBHFSPHEBFSEFUCFLZNringsfullt at det skal være så store forskjeller i en og samme kommune. Det vil si at
EFUTBOOTZOMJHWJTFSVMJLQFEBHPHJTLQSBLTJTJCBSOFIBHFOFUJMLOZUUFUEFUUFPNS¿EFU
PHBUOPFOCBSOFIBHFSTFSVUUJM¿MZLLFTMBOHUCFESFFOOBOESF%FUUFCÒSESÒGUFTPH
EFUCÒSWÀSFFSGBSJOHTVUWFLTMJOHNFMMPNCBSOFIBHFOFQ¿C¿EFEFUUFPNS¿EFUPHQ¿
TQS¿LMJHFGFSEJHIFUFS%FUFSSFMBUJWU¿QFOCBSUBUOPFOCBSOFIBHFSIBSTWÀSUHPELWBMJUFUTBNNFOMJHOFUNFEBOESFPHEFUUFCÒSEFBOESFCBSOFIBHFOFMÀSFBW
Likheter og forskjeller mellom gutter og jenter
%FUFSJFOSFLLFTBNNFOIFOHFSPHPWFSMBOHUJECMJUUEPLVNFOUFSULMBSFLKÒOOTGPSTLKFMMFSJTLPMFO+FOUFSLPNNFSCFESFVUFOOHVUUFSQ¿TUPSUTFUUBMMFPNS¿EFSPHJBMMF
GBH*GPSIPMEUJMC¿EFCBSOFIBHFPHTLPMFFSEFUEFSGPSWFTFOUMJH¿TUJMMFTQÒSTN¿MFU
PNEJTTFLKÒOOTGPSTLKFMMFOFPHT¿FLTJTUFSFSJCBSOFIBHFO*GSBNTUJMMJOHFOOFEFOGPSFS
resultatene til gutter og jenter i denne undersøkelsen framstilt i en 500-poengsskala:
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
55
Kapittel 5
374
Kommunikasjon og Språk
486
514
Jente
Sosial Kompetanse
487
Gutt
507
Trivsel
493
470
480
490
500
510
520
Tabell 14: Forskjelle mellom jenter og gutter
%JTTFUBMMFOFPHEFOHSBGJTLFGSBNTUJMMJOHFOFSSFMBUJWUFOUZEJHFKFOUFSTL¿SFSCFESF
FOOHVUUFSQ¿BMMFPNS¿EFSPHT¿JCBSOFIBHFO#¿EFJCBSOFIBHFMÀSFSFSOFTWVSEFSJOHFSBWCBSOTLPNQFUBOTFPHJCBSOBTFHFOWVSEFSJOHBWIWPSEBOEFIBSEFUJCBSOFhagen, er det kjønnsforskjeller. Det er en signifikant forskjell på gutters og jenters
USJWTFMJCBSOFIBHFO'PSFLTFNQFMQ¿TQÒSTN¿MFUp&SEFUOPFOEBHFSEVJLLFIBSEFU
CSB pTWBSFSHVUUFOFPGUFSFKBFOOKFOUFOF7JLBOTJBUKFOUFSUSJWFTHKFOOPNH¿FOEF
CFESFJCBSOFIBHFOFOOHVUUFS%FUHSVOOMFHHFOEFTQÒSTN¿MFUGPSEFFOLFMUFCBSOFIBHFOFPHGPSCBSOFIBHFFJFSCÒSWÀSFIWPSGPSFSEFUTMJL
%JTTFNBSLFSUFLKÒOOTGPSTLKFMMFOFCFLSFGUFTBWEFWPLTOFTTWBS+FOUFOFTTPTJBMF
GFSEJHIFUFSWVSEFSFTLMBSUIÒZFSFFOOHVUUFOFT/¿SLPOUBLUQFEBHPHFOTLBMWVSEFSF
EFUFOLFMUFCBSOFUTLKFSEFUNFETWBSQ¿TQÒSTN¿MTPNp7JTFSIBOIVOBUIBOIVO
HKFOLKFOOFSBOESFTGÒMFMTFSPHIBOEMFSEFSFUUFS pp-ZUUFSIBOIVOUJMBOESFPHFS
JOOGÒMFOEF pp5BSIBOIVOIFOTZOUJMBOESFJMFLFTJUVBTKPOFS p*BMMFEJTTFUJMGFMMFOF
WVSEFSFTKFOUFOFTGFSEJHIFUFSNBSLFSUIÒZFSFFOOHVUUFOFT*EFFOLFMUFCBSOFIBHFOFCÒSEFUIFSWÀSFWJLUJH¿WVSEFSFPNHVUUFSGBLUJTLIBST¿NZFE¿SMJHFSFTPTJBMF
GFSEJHIFUFSFMMFSPNEFUFSEFWPLTOFJOOTUJMMJOHFSPHGPSWFOUJOHFSUJMLOZUUFUTPTJBM
kompetanse som her gjør seg gjeldende.
Det samme mønsteret finner en når det spørres om atferd. Guttene er ifølge pedagogene markert mer ”utagerende” enn jentene. De har oftere ”raserianfall”, de er oftere
pSBTUMÒTFFMMFSIFMFUJEFOJCFWFHFMTFpPHHVUUFOFHKÒSTFHMBOHUPGUFSFTLZMEJ¿pGPSTUZSSFBLUJWJUFUFOFTPNGPSFH¿Sp
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
56
Kapittel 5
Mønsteret går dessuten igjen når pedagogene skal vurdere kommunikasjons- og språkGFSEJHIFUFS+FOUFOFWVSEFSFTNBSLFSUIÒZFSFFOOHVUUFOF%FFSCFESFUJM¿…GPSNVMFSF
TJOFÒOTLFSWFSCBMU•UJM¿…MFLFNFETQS¿LFU•PHUJM¿…SJNFQ¿FHFOI¿OE•%FUUFFSJLLF
CBSFWFTFOUMJHGPSCBSOBTTJUVBTKPOJCBSOFIBHFO%FUFSPHT¿WJLUJHTPNGPSVUTFUOJOH
for å lære og lese og skrive og å tilegne seg fagtekster senere i utdanningsløpet.
.ÒOTUFSFUJLKÒOOTGPSTLKFMMFSFSUZEFMJH4QÒSTN¿MFUFSPNGPSLMBSJOHFOFSBUKFOUFOF
tidligere enn guttene utvikler gode sosiale og språklige ferdigheter. Eller er det slik at
EFWPLTOFJCBSOFIBHFOFPHWVSEFSJOHTLSJUFSJFOFJCBSOFIBHFSWFSETFUUFSKFOUFSTWÀSFN¿UFNFSQPTJUJWUFOOHVUUFOFTGFSEJHIFUFSPHWÀSFN¿UFS4BHUQ¿FOBOOFON¿UF
FSEFUHVUUFOFFMMFSCSJMMFOFUJMEFBOTBUUFEFUFSOPFGFJMNFE
Sammenhengen mellom språklige og sosiale ferdigheter
7JIBSPHT¿BOBMZTFSUTBNNFOIFOHFONFMMPNCBSOTTQS¿LMJHFGFSEJHIFUFSPHEFSFT
TPTJBMFGFSEJHIFUFS&SEFUUFUPBETLJMUFVUWJLMJOHTPHMÀSJOHTPNS¿EFSGPSCBSOFMMFS
IFOHFSEFUOÀSUTBNNFOTMJLBUCBSONFEHPEUTQS¿LPHT¿IBSFOUFOEFOTUJM¿GVOHFSFHPEUTPTJBMU*UBCFMMFOOFEFOGPSFSEFUWJTULPSSFMBTKPOFONFMMPNEJTTFUPTFOUSBMF
PNS¿EFOFJCBSOFIBHFO
SOSIALE FERDIGHETER
SPRÅKLIGE FERDIGHETER
SOSIALE FERDIGHETER
1.00
.61 (P < .61)
SPRÅKLIGE FERDIGHETER
.61 (P < .61)
1.00
Tabell 15: Sammenhengen mellom språklige og sosiale ferdigheter
5BCFMMFOWJTFSFOTUFSLTBNNFOIFOHNFEFOLPSSFMBTKPOQ¿*TUBUJTUJLLFOCFUSBLUFTEFUUFTPNFONBSLFSUTBNNFOIFOH%FUUFJOOFCÀSFSBUCBSONFEHPEFTPTJBMF
ferdigheter også gjennomgående har gode språklige ferdigheter og motsatt. Dette kan
GPSLMBSFTNFEBUTQS¿LFSOÒEWFOEJHGPSTPTJBMEFMUBHFMTFTBNNFONFEBOESFCBSO
JMFLPHBOESFBLUJWJUFUFSPHBUBLUJWTPTJBMEFMUBHFMTFWJEFSFWJMCJESBUJMMÀSJOHBW
TQS¿L.BOHFCBSOLPNNFSIFSJOOJFOQPTJUJWTJSLFMEFOTQS¿LMJHFPHEFOTPTJBMF
utviklingen stimulerer her hverandre gjensidig.
.FOOPFOCBSOLBOPHT¿LPNNFJFOOFHBUJWTJSLFM%FUUFWJMWÀSFCBSOTPNJLLFIBS
tilstrekkelige språklige ferdigheter til å være med i for eksempel lek, og dermed vil de
C¿EFCMJIFNNFUJTQS¿LVUWJLMJOHPHJMÀSJOHBWTPTJBMFGFSEJHIFUFS'PSEJTTFCBSOB
FSEFUBWHKÒSFOEFBUEFTUJNVMFSFTBWWPLTOFPHBUWPLTOFCJESBSUJMBUEFG¿SEFMUB
TBNNFONFEBOESFCBSO%FUIPMEFSJLLF¿VUUBMFBUGPSFLTFNQFMOPFOCBSOWFMHFS¿
være alene og da må de få lov til det.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
57
Kapittel 5
Oppsummerende vurdering
,SJTUJBOTBOE,PNNVOFIBSIFSFUVOJLUEBUBNBUFSJBMFPWFSCBSOTTJUVBTKPOPHLPNQFUBOTFJCBSOFIBHFOFJLPNNVOFOF'ÒSTUPHGSBNTUFSEFUUFFUVUUSZLLGPSLWBMJUFUJ
CBSOFIBHFOFPHEFUFSJLLFUFOLUCSVLUJGPSIPMEUJM¿WVSEFSFFOLFMUCBSO%FUUFNBUFSJBMFULBOPHCÒSVUOZUUFTBLUJWUQ¿BMMFOJW¿FSJLPNNVOFOTMJLBUEFULBOFUBCMFSFT
FOFOEBCFESFQFEBHPHJTLQSBLTJTGPSFOEBGMFSFCBSO.FOEFUUFLSFWFSBOBMZTFLPNQFUBOTFIPTEFTPNTLBMBSCFJEFNFEEBUBNBUFSJBMFUPHJLLFNJOTULSFWFSEFUWJMKFUJM
å endre praksis.
Hovedfunnet i denne kartleggingsundersøkelsen er at det er store forskjeller mellom
CBSOFIBHFOFJ,SJTUJBOTBOE%FUFSNBOHFCBSOFIBHFSBWTWÀSUHPELWBMJUFUVUGSBEF
JOEJLBUPSFOFTPNFSCSVLUIFSNFOEFUFSPHT¿CBSOFIBHFSTPNJLLFLBOTJFT¿IB
UJMGSFETTUJMMFOEFLWBMJUFU/FEFOGPSFSEFUWJTUGPSTLKFMMFONFMMPNEFOCBSOFIBHFO
TPNTL¿SFSCFTUPHEFOTPNTL¿SFSMBWFTUQ¿EFUSFIPWFEJOEJLBUPSFOFCBSOTUSJWTFM
språklige ferdigheter og sosiale ferdigheter.
399
Kommunikasjon og Språk
600
374
Dårligst
Sosial Kompetanse
627
Best
410
Trivsel
590
300
350
400
450
500
550
600
650
Tabell 16: Forskjelle i læringsmiljøet i barnehagerne.
4BNMFULBOEJTTFGVOOFOFVUUSZLLFBUEFUFSSFMBUJWUTUPSFGPSTLKFMMFSJMÀSJOHTNJMKÒFUJ
CBSOFIBHFOF.FEMÀSJOHTNJMKÒFUGPSTU¿TGBLUPSFSJCBSOFIBHFOTPN
q
q
q
q
q
q
q
7FOOTLBQPHSFMBTKPOFSUJMBOESFCBSO
3FMBTKPOFSNFMMPNCBSOPHWPLTOF
"OTBUUFTMFEFMTFBWCBSOFHSVQQFSPHBLUJWJUFUFS
/PSNFSPHSFHMFS
4ZOQ¿CBSOPHGPSWFOUOJOHFSUJMMÀSJOHPHVUWJLMJOH
%FUGZTJTLFNJMKÒFUJCBSOFIBHFO
4BNBSCFJENFEGPSFMESF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
58
Kapittel 5
%JTTFGBLUPSFOFJMÀSJOHTNJMKÒFUWJMIBTUPSJOOGMZUFMTFQ¿PNCBSOUSJWFTMÀSFSPH
VUWJLMFSTFHQ¿FOIFOTJLUTNFTTJHN¿UFJCBSOFIBHFOF%FUTBNNFMÀSJOHTNJMKÒFUWJM
JNJEMFSUJEFSGBSFTPHPQQGBUUFTQ¿VMJLFN¿UFSBWCBSOB#BSOJEFOOFVOEFSTÒLFMTFO
VUUSZLLFSPHT¿BUEFPQQMFWFSEFUUFMÀSJOHTNJMKÒFUVMJLUJEFGPSTLKFMMJHFCBSOFIBHFOF
-ÀSJOHTNJMKÒFUJFOPHTBNNFCBSOFIBHFLBOWÀSFFOCFTLZUUFMTFTGBLUPSGPSFUCBSO
PHFOSJTJLPGBLUPSGPSFUBOOFUCBSO#BSOTPNEFMUBSBLUJWUNFEBOESFCBSOPHIBS
FUHPEUGPSIPMEUJMEFWPLTOFWJMWÀSFPNHJUUBWCFTLZUUFMTFTGBLUPSFS.FOTEFCBSOB
TPNFSJTPMFSUFJCBSOFIBHFOPHVUTBUUGPSLSFOLFMTFSWJMNÒUFSJTJLPGBLUPSFS
%FUFSCBSOTTVCKFLUJWFPQQMFWFMTFBWGBLUPSFOFJMÀSJOHTNJMKÒFUTPNFSTFOUSBMJ
GPSIPMEUJM¿WVSEFSFVUWJLMJOHFOPHEFOTPTJBMFTJUVBTKPOFOUJMCBSOB,BSUMFHHJOHPH
JOGPSNBTKPOPNCBSOTFSGBSJOHFSPHPQQMFWFMTFSTPNJEFOOFLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFOWJMWÀSFBWHKÒSFOEFGPS¿GPSTU¿IWPSEBOCBSOPQQMFWFSMÀSJOHTNJMKÒFU%FSGPSLBO
EFUUFNBUFSJBMFUCSVLFTJEFOFOLFMUFCBSOFIBHFGPS¿BOBMZTFSFCBSOTPQQMFWFMTFSPH
ikke minst sammenstille de med de voksnes erfaringer og vurderinger.
6UGSBFOCSFEBOBMZTFBWEBUBNBUFSJBMFUFSEFUOFEFOGPSQFLUQ¿OPFOPNS¿EFSTPN
NFEGPSEFMLBOESÒGUFTPHWVSEFSFTJEFVMJLFCBSOFIBHFOF
q
q
q
1FEBHPHJTLJOOIPME-FHHFTEFUUJMSFUUFGPSQFEBHPHJTLFBLUJWJUFUFSTPNUBS
IFOTZOUJMEFOTUPSFWBSJBTKPOFONFMMPNCBSO .FEEFUUFNFOFTEFUGÒSTUPH
GSBNTUGPSIPMEFUNFMMPNHVUUFSPHKFOUFSPHJLLFNJOTUGPSFMESFOFTTPTJBMCBLHSVOO
1SPBLUJWCBSOFIBHFQSBLTJT-FHHFTEFUPQQUJMBUBOTBUUFJTUPSHSBEEFMUBSJBLUJWU
JBLUJWJUFUFSNFECBSOPHFSJGPSLBOUBWTJUVBTKPOFS 1SPBLUJWQSBLTJTLSFWFS
WPLTOFTPNFSLPOUJOVFSMJHBLUJWFNFECBSO
4QS¿LMJHFGFSEJHIFUFS&SLPNNVOJLBTKPOFONFMMPNWPLTOFPHCBSOJEF
QFEBHPHJTLFBLUJWJUFUFOFBWFOTMJLBSUBUEFOTUJNVMFSFSBMMFCBSOTTQS¿LVUWJLMJOH
på en hensiktsmessig måte?
q 4PTJBMFGFSEJHIFUFS%FUCÒSESÒGUFTJOOH¿FOEFIWJMLFTPTJBMFGFSEJHIFUFSTPNFS
WJLUJHFGPSCBSOTEFMUBLFMTFTBNNFONFEBOESFPHIWPSEBOLBOCBSOLBO
TUJNVMFSFTUJM¿VUWJLMFMÀSFEJTTFTPTJBMFGFSEJHIFUFOF
q -ÀSJOHTNJMKÒFUJCBSOFIBHFO)WPSEBOLBOEFCBSOBTPNFSNZFVUTBUUGPSFSUJOH
og plaging av andre støttes og hjelpes på en god måte, og hvordan kan det utvikles
læringsmiljøer som frammer trivsel og læring.
q #BSOFIBHFrIKFNTBNBSCFJE)WPSEBOLBOGPSFMESFPHCBSOFIBHFJ
TBNBSCFJECJESBUJMHPETQS¿LMJHPHTPTJBMVUWJLMJOHGPSBMMFCBSO
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
Kapittel 6
+APITTELó
Kartlegging av skolene i
Kristiansand Kommune
Presentasjon av resultater
Nedenfor presenteres en del overordnede funn angående skolene i materialet for
Kristiansand Kommune. Vi har ikke anledning i denne sammenheng til å gå inn på
enkeltskoler, og videre er materialet så omfattende at det er en rekke områder vi ikke
IBSIBUUBOMFEOJOHUJM¿BOBMZTFSFHSVOEJH.FOIPWFEUSFLLFOFJGVOOFOFCMJSQSFTFOtert ut fra hvilken relevans vi mener de kan ha for FLiK-prosjektet i kommunen.
Opplevelse av fagene matematikk og norsk
'-J,QSPTKFLUFUTLBMCJESBUJMFOPQQSFUUIPMEFMTFPHIFMTUGPSCFESJOHBWFMFWFOFTGBHMJHFPHTPTJBMFMÀSJOHTVUCZUUFJTLPMFO%BFSEFUBWSFMFWBOT¿TFQ¿IWPSEBOFMFWFOF
liker ulike skolefag. Nedenfor vises en frekvensfordeling av alle elever i forhold til
opplevelsen av norskfaget.
Norsk Jeg liker faget norsk
40
30
Percent
59
20
10
0
Nei, aldri
Sjelden
Av og til
Ofte
Ja, alltid
Norsk Jeg liker faget norsk
Tabell17: Frekvensfordeling
av alle elever i forhold til
opplevelsen av norskfaget.
Av denne figuren ser vi at de fleste elevene liker norskfaget, men samtidig er det en
SFMBUJWUTUPSTQSFEOJOH%FUFSOFTUFOFOBWGFNFMFWFSTPNVUUSZLLFSBUEFBMESJFMMFS
TKFMEFOMJLFSOPSTL&OTMJLPQQGBUOJOHBWFUGBHWJMTBOOTZOMJHWJTH¿TUFSLUVUPWFS
C¿EFNPUJWBTKPOBSCFJETJOOTBUTPHMÀSJOHTVUCZUUF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
60
Kapittel 6
-BWJOUFSFTTFGPSFUGBHWJMPGUFJOOFCÀSFMBWBSCFJETJOOTBUTPHEFSNFESFEVTFSUFNVMJHIFUFSGPSMÀSJOHJGBHFU.BS[BOP
/PSTLFSFUBWHKÒSFOEFGBHJTLPMFOPHT¿
for læring i andre fag. Derfor er det avgjørende å drøfte hvordan elevenes opplevelser
BWGBHFUOPSTLLBOGPSCFESFTGPSOPFOFMFWHSVQQFS#MBOUBOOFUTFSWJBUHVUUFSMJLFS
norsk i mindre grad enn jenter.
Vi har også spurt elevene om opplevelsen eller i hvilken grad de liker faget matematikk. Frekvensfordelingen er gjengitt nedenfor:
Norsk Jeg liker faget matematikk
40
Percent
30
20
10
0
Nei, aldri
Sjelden
Av og til
Ofte
Ja, alltid
Norsk Jeg liker faget matematikk
Tabell18: Frekvensfordeling av alle elever i forhold til
opplevelsen av matematik.
Figuren over viser som i norsk at det er mange elever som liker faget matematikk
godt, men samtidig er det noen som ikke liker dette faget i det hele tatt. Dette vil selvTBHUPHT¿IBJOOGMZUFMTFQ¿MÀSJOHTVUCZUUFUUJMFMFWFOF7JEFSFTFSWJBUGPSEFMJOHNFMlom svaralternativene når det gjelder å like norsk og matematikk er identisk. Dette er
JOUFSFTTBOUGPSEJWJPGUFIÒSFSBUEFUFSNBUFNBUJLLGBHFUFMFWFSIBSQSPCMFNFSNFE
Slik ser det ikke ut her. Elever liker matematikk like godt som norsk.
/¿SWJBOBMZTFSFSTBNNFOIFOHFOFNFMMPN¿MJLFOPSTLPHNBUFNBUJLLT¿G¿SWJFO
LPSSFMBTKPOQ¿%FUUFFS¿CFUSBLUFTPNFOSFMBUJWUTWBLLPSSFMBTKPOTPNJOOFCÀSFS
BUEFUJMJUFOHSBEFSEFTBNNFFMFWFOFTPNMJLFSC¿EFNBUFNBUJLLPHOPSTL%FUWJM
dermed også si at det i liten grad er de samme elevene som misliker norsk og matematikk. Det ser ut til at det er selve faget som er avgjørende for om elevene liker det eller
ikke, og i dette da også hvordan den enkelte lærer formidler og er engasjert i faget.
%FUUFJOOFCÀSFSBUWJTLBMWÀSFGPSTJLUJHNFE¿VUUSZLLFBUOPFOFMFWFSMJLFSTLPMFOPH
BOESFJLLFMJLFSTLPMFO0QQGBUOJOHFOFUJMLOZUUFUTLPMFFSJLLFCBSF¿PQQGBUUFTPN
universelle eller generelle, de er også i stor grad fagspesifikke. Her ser det ut til å være
WFTFOUMJH¿EJGGFSFOTJFSF%FUJOOFCÀSFSBUEFULBOWÀSFOZUUJH¿TOBLLFNFEFMFWFOF
om hvordan de liker ulike fag, og hva det er ved faget som de liker eller misliker.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
61
Kapittel 6
Sammenhenger mellom skolefaglige prestasjoner, motivasjon og
tilpasning
*UBCFMMFOOFEFOGPSFSTBNNFOIFOHFOFLPSSFMBTKPOFOF
NFMMPNTLPMFGBHMJHFQSFTUBTKPOFSHKFOOPNTOJUUTQSFTUBTKPOFSJOPSTLNBUFNBUJLLPHFOHFMTL
NPUJWBTKPOPH
BSCFJETJOOTBUTPHHSBEBWUJMQBTOJOHUJMTLPMFOTBUUPQQ%FUFSIFSMÀSFSOFTPNIBS
vurdert elevene innenfor alle tre områdene
Skolefaglige
prestasjoner
Motivasjon og
arbeidsinnsats
Sosial kompetanse tilpasning
Skolefaglige
prestasjoner
1.00
.72
.58
Motivasjon og
arbeidsinnsats
.72
1.00
.79
Sosial kompetanse tilpasning
.58
.79
1.00
Tabell 19: Sammenhengene mellem skolefaglige prestasjoner, motivasjon og tilpasning
%JTTFLPSSFMBTKPOFOFTPNGSBNLPNNFSIFSFSBMMF¿CFUSBLUFTPNTWÀSUTUFSLFPH
kanskje overraskende sterke. Sammenhengen mellom skolefaglige prestasjoner i
NBUFNBUJLLOPSTLPHFOHFMTLPHFMFWFOFTNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUTFS%FU
JOOFCÀSFSBUFMFWFOFTNPUJWBTKPOLBOGPSLMBSFBWFMFWFOFTHKFOOPNTOJUUMJHF
prestasjoner i disse fagene. I utgangspunktet kan vi derfor si at læring i fag i stor grad
IBOEMFSPN¿BSCFJEFNZFNFEGBHFOFQ¿FOIFOTJLUTNFTTJHN¿UFFMMFSNFEHPEF
MÀSJOHTTUSBUFHJFS)BUUJF
Men samtidig er det det også grunn til å diskutere om lærere implisitt kan vurdere
BSCFJETJOOTBUTFOUJMEFTPNNFTUSFSHPEUOPFIÒZFSFFOOIPTFMFWFSTPNTMJUFSJGBHFU
%FULBOEFSGPSWÀSFFMFWFSTPNPHT¿BSCFJEFSHPEUCMBOUMBWUQSFTUFSFOEFNFOTPN
lærere kanskje ikke er nok oppmerksomme på. Denne mulige gruppen av elever ville
IFMULMBSUUKFOUQ¿FOTUFSLFQPTJUJWUJMCBLFNFMEJOHQ¿TJOBSCFJETJOOTBUTTPNJHKFO
WJMMFTUZSLFUNPUJWBTKPOFO
Videre er det en relativt sterk sammenheng mellom elevenes grad av tilpasning til
TLPMFOPHC¿EFBSCFJETJOOTBUTPHGBHMJHFQSFTUBTKPOFS%FUUFVUUSZLLFSBUEFFMFWFS
som tilpasser seg regler og forventinger som stilles til dem også gjennomgående har
FUHPEUMÀSJOHTVUCZUUFJTLPMFGBH%FUUFGVOOFULBOIBUPNVMJHFLPOTFLWFOTFS
Det ene er å argumentere for at strukturene i skolen og lærerens ledelse må være så
UZEFMJHBUGMFTUNVMJHFMFWFSLMBSFS¿UJMQBTTFTFH%FOBOESFGPSLMBSJOHFOLBOWÀSFBU
lærerne i for stor grad premierer tilpasning og slik ikke like godt ser elever som ikke
tilpasser seg særlig godt , men som samtidig har gode læreforutsetninger. Begge disse
to mulige forklaringene kan gi forståelse til at gutter har et dårligere sosialt læringsVUCZUUFFOOJTLPMFGBH
Forskjeller mellom skoler
6UEBOOJOHTTZTUFNFUTLBMCJESBUJMBUW¿SUEFNPLSBUJTLFWFMGFSETTBNGVOOGÒSFTWJEFSF
PHUJMBUEFUFOLFMUFCBSOVUWJLMFTTPNNFOOFTLF%FULBOBSHVNFOUFSFTGPSSFUUPH
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
62
QMJLUUJMTLPMFHBOHVUGSBBUC¿EFEFOFOLFMUFPHTBNGVOOFUFSUKFOUNFEEFU%FUUF
LBOVUUSZLLFTWFE¿Q¿QFLFBUTLPMFOIBSFOEBOOJOHTGVOLTKPOGPSJOEJWJEFUPHFO
JOTUSVNFOUFMMGVOLTKPOGPSTBNGVOOFU4MBHTUBE
%BOOJOHTGVOLTKPOFOTLBMCJESBUJMGBHMJHMÀSJOHPHJLLFNJOTUQFSTPOMJHWFLTUPHHPE
sosial utvikling i et inkluderende fellesskap. Skolefagene kan i en slik sammenheng
CFUSBLUFTTPNLVMUVSFMMFSFETLBQFSTPNHKÒSEFUNVMJHGPSPTT¿EFMUBBLUJWUJTBNGVOOFU7JTLBMHKFOOPNTLPMFHBOHFOCMJEBOOFUTPNNFOOFTLFSTMJLBUWJC¿EFLBOUB
vare på oss selv og andre.
Den instrumentelle funksjonen eller oppgaven til skolen er å produsere kunnTLBQTPNTBNGVOOFUTFOFSFLBOOZUUJHHKÒSFTFH4LPMFOTLBMVUWJLMFLVOOTLBQFSPH
GFSEJHIFUFSIPTFMFWFOFTPNLBOEFLLFEFCFIPWTBNGVOOFUIBSGPSBSCFJETLSBGUPH
VUWJLMJOHBWOZFBSCFJETQMBTTFSJC¿EFQSJWBUPHPGGFOUMJHTFLUPS4BNMFULPNNFSEJTTF
GVOLTKPOFOFPHPQQHBWFOFUJMTLPMFOLMBSUUJMVUUSZLLJGPSN¿MTQBSBHSBGFOJPQQMÀSJOHTMPWFOEFSEFUCMBOUBOOFUIFUFSBU
Opplæring i skole og lærebedrift skal, i samarbeid og forståing med heimen, opne
dører mot verda og framtida og gi elevane og læringane historisk og kulturell innsikt
og forankring.
Elevane og lærlingane skal utvikle kunnskap, dugleik og holdninger for å kunne
meistre liva sine og for å kunne delta i arbeid og fellesskap i samfunnet.
Disse funksjonene eller oppgavene som skolen skal dekke for individet og fellesskaQFUFSBNCJTJÒTFPHEFJOOFCÀSFSFOTUFSLJOOHSJQFOJBMMFNFOOFTLFSTMJW/¿SFOT¿
TUPSEFMBWW¿SUMJWTLBMUJMCSJOHFTJTLPMFOGPSQMJLUFSEFUTLPMFOUJM¿MFWFSFFOPQQMÀSJOHTPNBMMFFMFWFSWPLTFSQ¿PHIBSOZUUFBW-JTUBFSMBHUIÒZU
%FUUFJOOFCÀSFSBUBMMFCBSOPHVOHFJQSJOTJQQFUCÒSG¿VUOZUUFUFMMFSSFBMJTFSUIFMF
TJUUQPUFOTJBMGPSMÀSJOHPHVUWJLMJOHJTLPMFO%FCÒSNÒUFFOTLPMFNFEFUIFOTJLUTmessig læringsmiljø og en god og differensiert undervisning. Elevene skal møte
lærere som møter dem med respekt og forståelse, og alle elever skal inkluderes inn i
et felleskap der de kan oppleve vennskap og utvikle seg godt sosialt.
%FUFSIFSHKFOOPNGÒSUFOSFLLFWBSJBOTBOBMZTFSGPS¿TUVEFSFGPSTLKFMMFSPHMJLIFUFS
NFMMPNTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOEJSFTVMUBUFS%JTTFBOBMZTFOFIBSUJM¿IFOTJLU¿HJTWBS
på hvor store forskjeller det er mellom skolene i Kristiansand. Sagt på en annen måte
T¿WJMBOBMZTFOFHJTWBSQ¿PNEFUFSGPSTLKFMMFSNFMMPNIWPSEBOSFUUJHIFUFOFJ0QQMÀSJOHTMPWFOCMJSSFBMJTFSUGPSFMFWFOFJVMJLFTLPMFSJLPNNVOFO
Elevenes trivsel
*EFOOFFWBMVFSJOHFOLBOPNS¿EFUFMFWFOFTUSJWTFMQ¿TLPMFOCFUFHOFTTPNEFUTZOFMFWFOFIBSQ¿FHFOTLPMFHBOH&MFWFOFTUSJWTFMEFLLFSC¿EFFMFWFOFTGPSIPMEPHJOOTUJMMJOH
til skolen, samt hvordan de trives i skolen. Området kartlegges gjennom vurdering av
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
63
TQÒSTN¿MTPNESFJFSTFHPNFMFWFOFTTZOQ¿VOEFSWJTOJOHFOJTLPMFOTLPMFOTCFUZEning og den sosiale trivselen og forholdet til jevnaldrende. Dette er gjort med utgangspunkt i et skille mellom undervisningen og elevenes sosiale forhold til hverandre.
4QÒSTN¿MPNFMFWFOFCMJSNPCCFUJOOH¿SPHT¿JEFOOFTVNTL¿SFOQ¿TQÒSTN¿M
Skolenummer
26,00
Mean of TrivselSUM_7
25,00
24,00
23,00
22,00
90,00
87,00
80,00
78,00
75,00
72,00
67,00
62,00
56,00
49,00
47,00
42,00
37,00
33,00
29,00
24,00
20,00
11,00
5,00
Tabell 20: Elevernes trivsel
Skolenummer
6UUSZLUJTUBOEBSEBWWJLFSIFSGPSTLKFMMFONFMMPNEFOTLPMFOTPNTL¿SFSCFTUPHEFO
TPNTL¿SFSE¿SMJHTUQ¿USJWTFM%FUUFN¿CFUSBLUFTTPNFOTWÀSUTUPSGPSTLKFMMPH
CJMEFUWJTFSPHT¿BUEFUFSTUPSWBSJBTKPONFMMPNBOESFTLPMFSJLPNNVOFOJOOFOEFUUF
PNS¿EFU*FUJOLMVEFSJOHTQFSTQFLUJWJOOFCÀSFSEFUUFBUEFUFSTUPSGPSTLKFMMQ¿EFO
PQQMFWEFJOLMVEFSJOHFOJLLFCBSFNFMMPNFMFWFSNFOPHT¿NFMMPNTLPMFOF%FUFS
FOUZEJHFGPSTLKFMMFSJIWPSEBOFMFWFOFPQQMFWFSIWFSEBHFOJVMJLFTLPMFSJLPNNVOFO
%FWJLUJHTUFTQÒSTN¿MFOFJOOFOEFOOFTLBMBFOQ¿USJWTFMFSLOZUUFUUJMTLPMFOTPN
TPTJBMBSFOBPHEJTTFSFTVMUBUFOFWJTFSBUFOEFMFMFWFSJLLFMZLLFTTÀSMJHHPEUJEFUUF
TPTJBMFGFMMFTTLBQFU"WIFOHJHBWBMEFSTUSJOOPHUZQFTQÒSTN¿MTWBSFSGSBUJM
prosent av elevene at de opplever seg sosialt isolert i forhold til andre jevnaldrende
4VOOFW¿HPH"BTFO
Dette er elever som rapporterer at de føler seg ensomme, at de er alene i friminutUFOFPHBUEFFSFOHTUFMJHFPHEFQSJNFSUJTLPMFO%JTTFFMFWFOFN¿CFUSBLUFTTPN
TPTJBMUJTPMFSUJGPSIPMEUJMKFWOBMEFSGFMMFTTLBQFU
4FMWPNUSJWTFMJLLFLBOGPSTU¿TTPN
det samme som sosial isolasjon, indikerer disse undersøkelsene at det store flertallet
av elever trives og opplever sosiale deltakelse. Men samtidig er det også noen elever
som står utenfor felleskapet og trives noe dårlig på skolen. Her er det stor forskjell
mellom skolene i Kristiansand.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
64
Relasjon mellom elev og lærer
4LPMFOFSFOBWEFG¿JOTUJUVTKPOFOFBMMFNFOOFTLFSJFUTBNGVOOIBSUJMCSBLUNZF
tid i, og som de dermed har en rekke opplevelser og erfaringer fra. Mange av disse
FSGBSJOHFOFPHPQQMFWFMTFOFFSSFMBUFSUUJMFOQFSTPOMÀSFSFO1FSTPOMJHIBSEFGMFTUF
IBSPQQMFWEMÀSFSFTPNIBSHKPSUFUVVUTMFUUFMJHJOOUSZLL%FUFSMÀSFSFTPNLPNNFS
UJM¿CMJIVTLFUMJWFUVUCMBOUBOOFUQ¿HSVOOBWEFOQPTJUJWFSFMBTKPOFO%FUUFWJMWÀSF
lærere som så den enkelte, som snakket til alle, var interessert i og ga den enkelte oppNVOUSFOEFUJMCBLFNFMEJOHFS,BSUTBHUFSEFUUFMÀSFSFTPNFMFWFSPQQMFWFS¿CMJMJLUBW
Relasjoner mellom elev og lærer er et område elevene har vurdert. I elevskjemaet er
EFUVUTBHOPNLPOUBLUMÀSFSFOTPNFMFWFOFTLBMUBTUJMMJOHUJM6UGSBGBLUPSBOBMZTFS
av datamaterialet er det kun valgt å framstille resultatene på sumskårenivå. Andre
GBLUPSMÒTOJOHFSHBJLLFUJMGSFETTUJMMFOEFSFTVMUBUFSWFEBUC¿EFGPSLMBSUWBSJBOTPHSFMJBCJMJUFUTWFSEJFOFCMFMBWF3FMJBCJMJUFUTWFSEJFOFBWTVNTL¿SFOFSPHWVSEFSFTJEFOOF
sammenhengen som svært tilfredsstillende. Det indikerer at disse utsagnene samlet gir
FUHPEUVUUSZLLGPSIWPSEBOFMFWFOFPQQMFWFSTJUUGPSIPMEUJMTJOFLPOUBLUMÀSFSOF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
65
Kapittel 6
Skolenummer
52,00
Mean of Rel_lær_elvSUM_14
50,00
48,00
46,00
44,00
42,00
40,00
90,00
87,00
80,00
78,00
75,00
72,00
67,00
62,00
56,00
49,00
47,00
42,00
37,00
33,00
29,00
24,00
20,00
11,00
5,00
Tabell 21: Relasjoner mellom elev og lærer
Skolenummer
Rent visuelt framgår det av denne oversikten at det er store forskjeller mellom skolene i den relasjonen elevene opplever å ha til kontaktlærerne sine. Det varier fra en
HKFOOPNTOJUUMJHUPUBMTL¿SFQ¿UJMQPFOHQ¿EFOOFTLBMBFO6UUSZLUJTUBOEBSEBWWJLFSGPSTLKFMMFONFMMPNCFTUFPHE¿SMJHTUFTLPMFIFSTUBOEBSEBWWJL
%FUUFJOOFCÀSFSBUEFOJOUFSQFSTPOMJHFJOLMVEFSJOHFONFMMPNFMFWPHMÀSFSFSTWÀSU
ulik mellom skolene. Det er normalt at dette vil variere mellom lærere, men denne
WBSJBTKPOFONFMMPNTLPMFSCÒSHJHSVOOUJMCFLZNSJOHJOPFOBWEFTLPMFOFTPNIFS
ser de kommer dårlig ut. Samtidig er det også skoler her der elevene opplever en god,
støttende og positiv relasjon til sine lærere.
%BHFOTGPSTLOJOHWJTFSUZEFMJHBULWBMJUFUFOQ¿SFMBTKPOFONFMMPNMÀSFSPHFMFWFS
BWHKÒSFOEFJBMMFGPSNFSGPSVOEFSWJTOJOHPHMÀSJOH)BUUJF
&MFWFSCMJSNPUJWFSU
og inspirert av lærere som respekterer dem, og som legger vekt på å ha et positivt forIPMEUJMEFN&MFWFSNFEFUHPEUGPSIPMEUJMMÀSFSFOUSJWFTPHT¿CFESFJTLPMFO-ÀSFSF
NFEHPEFSFMBTKPOFSUJMFMFWFOFTFSEFTTVUFOVUUJM¿PQQMFWFNJOESFQSPCMFNBUGFSEJ
undervisningen enn lærere som har et dårlig forhold til sine elever. Dessuten har en
QPTJUJWSFMBTKPONFMMPNPHFMFWPHMÀSFSFOTUPSFGGFLUQ¿FMFWFOTMÀSJOHTVUCZUUF4MJL
LBOFOE¿SMJHSFMBTKPONFMMPNFMFWPHMÀSFSIBLPOTFLWFOTFSGPSC¿EFEFOGBHMJHF
sosiale og opplevde inkluderingen.
%FOQFEBHPHJTLFLPOTFLWFOTFOBWTMJLFGPSTLOJOHTGVOOCÒSWÀSFBUMÀSFSOFMFHHFS
WFLUQ¿¿FUBCMFSFPQQSFUUIPMEFPHWJEFSFVUWJLMFHPEFSFMBTKPOFSUJMFMFWFOFJLMBTTFO
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
66
Kapittel 6
%JTTFSFMBTKPOFOFTFSVUUJM¿WÀSFWFTFOUMJHFGPSIWPSEBOMÀSFSFOMZLLFTJTFOUSBMFEFMFSBWTJUUBSCFJEPHEFSNFEPHT¿GPSJIWJMLFOHSBEN¿MFOFGPSOPSTLTLPMFSFBMJTFSFT
'VOOFOFCFLSFGFUFSBUMÀSFSZSLFUJLLFFSFOJOTUSVNFOUFMMWJSLTPNIFU1FEBHPHJLL
handler om hvordan elev og lærer møter de ulike situasjonene de til enhver tid
CFGJOOFSTFHJ0QQMÀSJOHFOTPQQHBWFSPHVUGPSESJOHFSLBOJLLFMÒTFTWFEBUEFULVO
BOWFOEFTCFTUFNUFBSCFJETN¿UFSFMMFSUFLOJLLFSJVOEFSWJTOJOHFO%FUFSGÒSTUO¿S
CMBOUBOOFUSFMBTKPOFONFMMPNFMFWPHMÀSFSFSHPEPHTUÒUUFOEFBUVMJLFBSCFJETN¿ter kan få en direkte effekt på læring.
&UTFOUSBMUTQÒSTN¿MUJMLOZUUFUSFMBTKPOFONFMMPNFMFWPHMÀSFSFSPNMÀSFSTUVEFOUFS
PHMÀSFSFLBOMÀSFTFH¿FUBCMFSFFUQPTJUJWUPHTUÒUUFOEFGPSIPMEUJMTJOFFMFWFS'PSTLOJOHPNLSJOHIWPSEBOMÀSFSFVUWJLMFSTFHJZSLFUWJTFSOFUUPQQBUMÀSFSFUBSLPOTFLWFOTFOBWTJOFFSGBSJOHFSPHCMJSEZLUJHFSFMÀSFSFFUUFSOPFO¿STQSBLTJT.BS[BOP
ŸLVOOFWÀSFFOHPEMÀSFSFSJLLFCBSFOPFTPNFSNFEGÒEUEFUWJMTJBUOPFO
lærere er og andre lærere er det ikke. Pedagogikk er en mellommenneskelig aktivitet,
PHLKFSOFOJMÀSFSZSLFUWJMESFJFTFHPNIWPSEBOMÀSFSFOFSJTUBOEUJM¿TBNIBOEMF
med elevene.
Relasjonen mellom elev og lærer har lenge vært et underfokusert område i pedagoHJLLFO0NS¿EFUFSQFSTPOMJHWBOTLFMJH¿TOBLLFPNPHPHT¿FNPTKPOFMUCFUJOHFU
Derfor er det lettere å ha fokus på andre ting når det snakkes om læring og undervisOJOH&OOFHBUJWSFMBTKPOFSQ¿WJSLCBSJQPTJUJWSFUOJOHNFOEFUGPSVUTFUUFSBUMÀSFSFO
har kunnskap og vilje til å videreutvikle sine relasjoner til elevene.
%FUUFFSFUPNS¿EFTPNCÒSESÒGUFTQSJPSJUFSFTPHBSCFJEFTBLUJWUNFEJFOSFLLF
TLPMFSJ,SJTUJBOTBOE'PSTLKFMMFOFFS¿CFUSBLUFTPNPQQTJLUTWFLLFOEFTUPSFPHEFU
WJMTBOOTZOMJHWJTH¿VUPWFSFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFQ¿EFTLPMFOFEFSEFUSFMBTKPOFMU
ikke er tilfredsstillende.
Vennskap og relasjoner mellom elever
'PSIPMEFUUJMKFWOBMESFOEFFSFUBUBWEFNFTUWFTFOUMJHFPNS¿EFOFJCBSOPHVOHFT
MJW%FU¿IBFOWFOOPHPQQMFWFOÀSUWFOOTLBQLBOCFUSBLUFTTPNFUHSVOOMFHHFOEF
CFIPW'PSFMFWFOFCMJSEFSGPSTLPMFONJOTUMJLFNZFFOTPTJBMBSFOBTPNFOVOEFSWJTOJOHTPHMÀSJOHTBSFOBGPSEJJTLPMFONÒUFSBMMFBOESFCBSOPHVOHF%FUGPSFH¿S
FULPOUJOVFSMJHTPTJBMUTQJMMNFMMPNFMFWFOFPHEFUUFTPTJBMFTBNTQJMMFUGPSFH¿SJC¿EF
undervisningen og i friminuttene.
&WOFUJM¿FUBCMFSFPHPQQSFUUIPMEFWFOOTLBQPHNFTUSFEFUTPTJBMFGFMMFTTLBQFUFS
BWTUPSCFUZEOJOHJLLFCBSFGPSEFOTPTJBMFVUWJLMJOHFOPHFMFWFOFTTFMWPQQGBUOJOH
men også for deres faglige læring. Barn og unge skal i en inkluderende skole oppleve
samhørighet, nærhet, vennskap og aktiv deltakelse med andre jevnaldrende, fordi
EFUUFFSWJLUJHGPSBMMFNFOOFTLFS%FUFSEFUUFEFGMFTUFBWPTTGPSCJOEFSNFE¿IBEFU
godt i livet.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
67
#¿EF0QQMÀSJOHTMPWFOPH,VOOTLBQTMÒGUFU,
VUUSZLLFSLMBSUBUTLPMFOIBSFU
ansvar for at elevene får en positiv sosial utvikling og læring. Formålsparagrafen for
grunnskole og videregående opplæring sier at elevene skal utvikle kunnskaper, ferdigheter og holdninger som gjør dem i stand til å mestre livet og delta i sosiale fellesskap med andre. I skolen møter elevene sosiale felleskap av jevnaldrende, og her skal
de lære sosiale ferdigheter. Denne sosiale læringen og aktive deltagelsen i fellesskap
IBSMÀSFSFPHTLPMFMFEFSFFULMBSUBOTWBSGPSBUCMJSSFBMJTFSUGPSEFOFOLFMUFFMFW
3FMBTKPOFSNFMMPNFMFWFOFFSIFSN¿MUWFECSVLBWVUTBHOPNC¿EFWFOOTLBQPH
TUÒUUFGSBKFWOBMESFOEFJTLPMFBSCFJE'BLUPSBOBMZTFOFBWEJTTFVUTBHOFOFWJTFSFO
UPEFMUMÒSTOJOHEFSFOGBLUPSLOZUUFTUJMBSCFJETNJMKÒFUJLMBTTFONFOTEFOBOESFGBLUPSFOVUUSZLLFSTUFSLFSFEFUTPTJBMFNJMKÒFUNFMMPNFMFWFOF*GJHVSFOOFEFOGPSWJTFT
BSCFJETNJMKÒFUNFMMPNFMFWFOFTPNEFUFSWFEEFFOLFMUFTLPMFOF
Skolenummer
18,00
Mean of Relelev_lærkulSUM_5
17,00
16,00
15,00
14,00
13,00
90,00
87,00
80,00
78,00
75,00
72,00
67,00
62,00
56,00
49,00
47,00
42,00
37,00
33,00
29,00
24,00
20,00
11,00
5,00
Tabell 22: Arbeidsmiljøet mellom elevene Skolenummer
%FOOFPWFSTJLUFOWJTFSPHT¿TZTUFNBUJTLFPHSFMBUJWUTUPSFGPSTLKFMMFSNFMMPNTLPMFOF
O¿SEFUHKFMEFSEFUBSCFJETNJMKÒFUFMFWFOFPQQMFWFSTFHJNFMMPNQ¿TLPMFOF6UUSZLU
i standardavvik er det 1,3 standardavvik i forskjell mellom den skolen som kommer
CFTUVUPHEFOTPNLPNNFSE¿SMJHTUVU
7FOOTLBQPHBLUJWTPTJBMEFMUBHFMTFTBNNFONFEBOESFKFWOBMESFOEFWJMCJESBUJMFO
QPTJUJWMÀSJOHPHVUWJLMJOHGPSEJEFUWJMQSFHFNJMKÒFUJLMBTTFOO¿SEFUBSCFJEFTNFE
GBH*VUWJLMJOHTQTZLPMPHJTLTBNNFOIFOHLBOWJTJBUWFOOTLBQPHEFMUBHFMTFJTPTJBMF
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
68
GFMMFTTLBQHJSCFTLZUUFMTFJMJWFU4BNUJEJHWJMGSBWÀSBWWFOOTLBQPHTPTJBMEFMUBLFMTF
WÀSFTUFSLUCFMBTUFOEFJIWFSEBHFOPHFOSJTJLPGBLUPSJEFSFTVUWJLMJOH&UTMJLUGSBWÀS
av vennskap og aktiv sosiale deltagelse kan gjøre det svært vanskelig å gå på skolen,
PHTMJLWÀSFFOGBLUPSTPNCJESBSUJMVMPWMJHGSBWÀS
På den sosiale arenaen i skolen er det vesentlig for elevene å utvikle en kompetanse
TPNJOOFCÀSFSTPTJBMUJOJUJBUJWPHVUGPMEFMTF%FUUFFSPGUFOÒEWFOEJHGPS¿FUBCMFSFPH
opprettholde vennskap. Men samtidig finnes det også et sterkt konformitets- eller tilQBTOJOHTLSBWJGPSIPMEUJMKFWOBMESFOEFTPNFMFWFOFN¿UBIFOTZOUJM%FUFSGPSCBSO
PHVOHFWJLUJH…¿WÀSFFOBWEFN•1¿EFOOFTPTJBMFBSFOBFOWJMFMFWFSTIBOEMJOHFSJ
TUPSHSBEWÀSFQSFHFUBWTPTJBMCFMÒOOJOHFMMFSHPELKFOOJOHGSBKFWOBMESFOEF%FFMFWFOFTPNJLLFG¿STMJLTPTJBMCFMÒOOJOHPHEFSGPSJLLFCMJSFOBWEFNTPNFSJOOFOGPS
WJMLPNNFJFOTWÀSUT¿SCBSPHVTJLLFSQPTJTKPOJKFWOBMEFSGFMMFTTLBQFU
%JTTFGPSTLKFMMFOFTPNIFSGJOOFTNFMMPNTLPMFOFFSEFUBWHKÒSFOEFBUCMJSEJTLVUFSU*
klassemiljøer med dårlige relasjonelle fellesskap mellom elevene vil dette redusere oppMFWFMTFOBWJOLMVEFSJOHPHTBNUJEJHIBOFHBUJWJOOGMZUFMTFQ¿FMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUF
Motivasjon og arbeidsinnsats
&MFWFOFTNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUTFSIFSN¿MUWFEBULPOUBLUMÀSFSOFIBSWVSEFSU
IWFSFOLFMUFMFW%FUFSVUGPSNFUGJSFVUTBHOPNNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUTTPN
TBNMFUIBSFOHPESFMJBCJMJUFUQ¿MJUFMJHIFU
Skolenummer
16,00
Mean of Motarb_lærSUM_4
15,50
15,00
14,50
14,00
13,50
90,00
87,00
80,00
78,00
75,00
72,00
67,00
62,00
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
56,00
49,00
47,00
42,00
37,00
33,00
29,00
24,00
20,00
11,00
5,00
Skolenummer
Tabell 23: Elevenes motivasjon og arbeidsinnsats
69
6UUSZLUJTUBOEBSEBWWJLFSGPSTLKFMMFONFMMPNTLPMFOFJOOFOFMFWFOFTNPUJWBTKPO
PHBSCFJETJOOTBUTJOOUJMTUBOEBSEBWWJL%FUUFN¿CFUSBLUFTTPNFOTUPSGPSTLKFMM
mellom skoler i en kommune. Tidligere i rapporten har vi sett at det er en sterk og
positiv sammenheng mellom skolefaglige prestasjoner og elevenes motivasjon og arCFJETJOOTBUT/PFTPNPHT¿CFLSFGUFTJFOSFLLFVMJLFTUVEJFS.BS[BOP)FMNLF
%FSGPSFSEJTTFGPSTLKFMMFOFMJUFIFMEJHGPSEFFMFWFOFTPNFSJTLPMFSEFSEFU
HKFOOPNH¿FOEFWJTFTFOOPFMBWBSCFJETJOOTBUT
I flere studier er det vist at elevenes motivasjon kan forklares ut fra en rekke ulike
faktorer i skolen. Det vil si at det er en sammenhengen mellom elevenes motivaTKPOPHBSCFJETJOOTBUTPHEFOQFEBHPHJTLFQSBLTJTTPNGJOOFTJEFOFOLFMUFTLPMF
0MBVTTFO
WJTFSBUWFEJOEJWJEVBMJTFSUBSCFJETZOLFSNPUJWBTKPOFO0NGBUUFOEF
CSVLBWGPSFLTFNQFMBSCFJETQMBOFSVLFQMBOFSPHMJHOFOEF
BOTWBSGPSFHFOMÀSJOH
læringsstiler og andre individualiserte pedagogiske tilnærminger, ser ut til å føre til
BUFOSFLLFFMFWFSG¿SQSPCMFNFSNFE¿HKÒSFEFUEFTLBM
.FSQPTJUJWUTFSWJBUFMFWFOFTNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUTÒLFSO¿SEFUFSHPETUSVLtur og ledelse i undervisningen og når relasjonen mellom elev og lærer er god. Dette
TFSVUUJM¿WÀSFMBOHUWJLUJHFSFFOOGPSFLTFNQFMWBSJBTKPOJBSCFJETN¿UFS%FUUFTFSWJ
JLPSSFMBTKPOTBOBMZTFOOFEFOGPS
Struktur
.33
.42
.05
Variasjon
Motivasjon
.41
.36
Relasjon
elev lærer
Tabell 24: Stianalyse
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
70
Kapittel 6
4UJBOBMZTFOJEFOOFGJHVSFOWJTFSBUEFUFSFOSJNFMJHTUFSLTBNNFOIFOHNFMMPN
elevenes motivasjon og lærerens struktur på undervisningen, samt relasjonen mellom elev og lærer. Videre er det ingen sammenheng mellom elevenes motivasjon og
graden av variasjon i undervisningen. Variasjon framstår ikke som det viktigste ved
VOEFSWJTOJOHFOJGPSIPMEUJM¿FUBCMFSFOÒEWFOEJHBSCFJETJOOTBUTIPTFMFWFOF
%JTTFGVOOFOFTPNEFULPSUFSSFEFHKPSUGPSPWFOGPSCÒSLVOOFCSVLFTGPS¿EJTLVUFSF
elevenes motivasjon på den enkelte skole og klasse. Er motivasjonen ved noen skoler
MBWT¿IBSEFUNFETUPSTBOOTZOMJHIFUTBNNFOIFOHNFEOPFOBWEFQFEBHPHJTLF
GPSIPMEFOFTPNEFUFSQFLUQ¿BULBOGPSLMBSFFMFWFOFTNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUT
&OQFEBHPHJTLBOBMZTFCBTFSUQ¿EFOOFUZQFGPSTLOJOHTCBTFSULVOOTLBQWJMMFHJHPEF
NVMJHIFUFSGPS¿GPSCFESFFMFWFOFTBSCFJETJOOTBUTUJMCFTUFGPSC¿EFMÀSJOHTVUCZUUFU
og lærerens hverdag.
Skolefaglige prestasjoner i matematikk, norsk og engelsk
%FUFSJEBHHPEUEPLVNFOUFSUBUFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFIFOHFSTBNNFONFEPH
CMJSGPSLMBSUBWFOSFLLFGPSIPMEFMMFSGBLUPSFSJPHPNLSJOHEFOQFEBHPHJTLFLPOUFLTUFOFMFWFOCFGJOOFSTFHJ)BUUJF%VGPVS.BS[BOP)FNQLF
*TLPMFOLBOTMJLFLPOUFLTUVFMMFGBLUPSFSCMBOUBOOFULOZUUFTUJMSFMBTKPOFSNFMMPN
FMFWFOFGPSIPMENFMMPNFMFWPHMÀSFSMÀSFSFOTMFEFMTFBWLMBTTFOGFFECBDLJVOEFSvisningen, undervisningens standarder og struktur, forventninger til elevene, grad av
faglig interaksjon og lignende.
%FUUFFSCFUJOHFMTFSTPNJTUPSHSBELBOLOZUUFTUJMEFUMÀSJOHTNJMKÒFUPHEFOVOEFSvisning elevene møter i skolen. Den pedagogiske konsekvensen av denne kunnskapen
FSBUFMFWFOFTMÀSJOHPHBUGFSEQ¿WJSLFTJFOQPTJUJWSFUOJOHWFE¿FUBCMFSFIFOTJLUTmessige læringsmiljøer og en godt strukturert og tilpasset undervisning.
Det er imidlertid også sammenheng mellom elevenes individuelle forutsetninger og
EFSFTTJUVBTKPOPHMÀSJOHJTLPMFO.BOHFCBSOPHVOHFMFWFSJEBHVOEFSPQQWFLUTWJMkår i hjemmet som er uheldig for deres utvikling.
7JEFSFFSEFUPHWJMUJMFOIWFSUJEWÀSFCBSOPHVOHFJTLPMFOTPNIBSNFEGÒEUFPH
påførte vansker, skader og diagnoser. Men et ensidig fokus på lærings- og atferdsproCMFNBUJLLGPSTU¿UUTPNFOFHFOTLBQFMMFSWBOTLFTPNLBOLOZUUFTUJMEFOFOLFMUFFMFW
eller hjemmeforhold, er sjelden tilstrekkelig for å forstå og forklare de utfordringer
FMFWFOIBSJTLPMFIWFSEBHFO/PSEBIM
%FTTVUFOFSEFUTMJLBUWJJMJUFOHSBELBO
endre på elevenes individuelle forutsetninger.
&MFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFFSIFSN¿MUWFEBULPOUBLUMÀSFSOFJTBNBSCFJENFEBOESF
lærere har vurdert de skolefaglige prestasjonene til hver elev i matematikk, norsk og
engelsk på en seksdelt skala. I figuren nedenfor vises gjennomsnittsresultatene for
hver enkelt skole. Det er summen av vurderingene i de tre fagene som står på venstre
side i framstilligen.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
Kapittel 6
Skolenummer
13,00
Mean of Skolefag_prest_lærSUM_3
71
12,00
11,00
10,00
90,00
87,00
80,00
78,00
75,00
72,00
67,00
62,00
56,00
49,00
47,00
42,00
37,00
33,00
29,00
24,00
20,00
11,00
5,00
Skolenummer
Tabell 25: Variation mellem skoler – skolefaglige
præstationer i norsk, matematik og engelsk
%FOOFBOBMZTFOWJTFSBUWBSJBTKPOFONFMMPNEFOTLPMFOTPNTL¿SFSIÒZFTUPHEFO
TPNTL¿SFSMBWFTUFSGSBJTOJUUUJMTOJUU6UUSZLUJTUBOEBSEBWWJLVUHKÒSEFUUF
en forskjell på 0,75. For å sammenligne kan vi nevne at forskjellen mellom norsk og
finsk skole i PISA er på 0,4 standardavvik, og vi sier at finske elever ut fra dette ligger
DBFUUTLPMF¿SGPSBOOPSTLFFMFWFS
%FSGPSFSEFUHPEHSVOOUJM¿IFWEFBUGPSTLKFMMFOJGBHMJHMÀSJOHTVUCZUUFNFMMPNTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOEFSTWÀSUTUPS%FUFSEFTTVUFOSFMBUJWUVTBOOTZOMJHBUEJTTFGPSTLKFMMFOFLBOGPSLMBSFTBMFOFBWGPSFMESFOFTVUEBOOJOHTOJW¿PHFMMFSBOESFLVMUVSFMMFPH
TPTJBMFGPSIPMESFMBUFSUUJMGPSFMESFOF'PSTLKFMMFOFPHHKFOOPNTOJUUTL¿SFOFVUUSZLLFS
også at en rekke skoler i kommunen realiserer en god pedagogisk praksis som elevene
ESBSOZUUFBW7JLBOTJBUJEJTTFTLPMFOFG¿SFMFWFOFJTUPSHSBESFBMJTFSUTJUUQPUFOTJBM
GPSMÀSJOHJFUJOLMVEFSFOEFNJMKÒQSFHFUBWHPEVOEFSWJTOJOHPHEZLUJHFMÀSFSF
%BHFOTGPSTLOJOHWJTFSBUFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFGSBHSVOOTLPMFOFSEFOGBLUPSFO
TPNJTUÒSTUHSBEGPSLMBSFSIWPSGPSFMFWFSJLLFPQQO¿STUVEJFFMMFSZSLFTLPNQFUBOTF
HKFOOPNWJEFSFH¿FOEFPQQMÀSJOH'SÒOFTPH4USÒNNF
*EFTFOFSF¿SFOFIBS
EFUWÀSUCBSFQSPTFOUBWFMFWFOFJWJEFSFH¿FOEFPQQMÀSJOHTPNIBSPQQO¿EE
TUVEJFLPNQFUBOTFFMMFSZSLFTLPNQFUBOTFJMÒQFUBWGFN¿S%FUUFUBMMFUIBSWÀSUGPSCBVTFOEFTUBCJMUEFTJTUFUJ¿SFOFPHEFUTFSVUUJMBUTLPMFOIBSTUPSFQSPCMFNFSNFE¿
snu utviklingen.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
72
Kapittel 6
7JIBSBMESJUJEMJHFSFWÀSUJFOTJUVBTKPOEFSLWBMJUFUFOQ¿VUEBOOJOHTTZTUFNFUIBS
WÀSUT¿BWHKÒSFOEFGPSCBSOPHVOHFTGSBNUJETPNJEBH*FOTMJLTJUVBTKPOFSEFUVUfordrende at det er så store forskjeller mellom skolene i kommunen. Det er stor sannTZOMJHIFUGPSNBOHFFMFWFSJLPNNVOFOWJMMFG¿UUFUMBOHUCFESFMÀSJOHTVUCZUUFPNEF
IBEEFH¿UUJFOBOOFOTLPMF%FSFUUJHIFUFOFTBNGVOOFUHJSCBSOPHVOHFJTLPMFOCMJS
JLLFSFBMJTFSUGPSBMMFFMFWFSPHOPFOCBSOPHVOHFG¿SJUJMMFHHFSGBSJOHFSPHPQQMFWFMser som de kommer til å slite med livet ut. På mange måter er det et paradoks at det
LBOEPLVNFOUFSFTBUEFOTLPMFOTPNBMMFIBSFOQMJLUUJM¿EFMUBJNFEGÒSFSQSPCMFNFSGPSNBOHFBWFMFWFOFJLLFCBSFJO¿UJENFOPHT¿GPSEFSFTGSBNUJE
Alle elever skal ha et godt faglig læringsutbytte
En endring av den pedagogiske praksis eller undervisningen for elever som på ulike
N¿UFSNÒUFSQSPCMFNFSJTLPMFOIBOEMFSJLLFCBSFPNEJTTFFMFWFOFNFOPHT¿PN
hvordan skolen møter alle elever. Barn og unge sin utvikling og læring i skolen handler om hvordan all pedagogisk praksis i skolen drives. Det er ikke det spesielle som er
mest avgjørende, men det allmenne.
%VGPVSPH.BS[BOP
VUUSZLLFSVUGSBFUPNGBUUFOEFGPSTLOJOHTNFTTJHHSVOOMBHBUEFUFSUSFPWFSPSEOFEFJEFFSFMMFSCFUJOHFMTFSTPNFOIWFSTLPMFPHMÀSFSN¿
FSLKFOOFPNFMFWFOFTLBMPQQO¿CFESFSFTVMUBUFS
q
q
q
%FOGVOEBNFOUBMFIFOTJLUFONFETLPMFPHVOEFSWJTOJOHFS¿TJLSFBUBMMFFMFWFS IBSFUMÀSJOHTVUCZUUFTPNFSNBLTJNBMUVUGSBGPSVUTFUOJOHFOF
0NWJTLBMIKFMQFPHTUÒUUFBMMFFMFWFSJMÀSJOHTBSCFJEFUFSEFUOÒEWFOEJHBU
TLPMFMFEFSFPHMÀSFSFTBNBSCFJEFSPHZUFSFOGFMMFTJOOTBUT
4LPMFMFEFSFPHMÀSFSFN¿FUBCMFSFFOSFTVMUBUPSJFOUFSULVMUVSGPS¿IBLVOOTLBQ PNFMFWFOFUJMFOIWFSUJEIBSFUUJMGSFETTUJMMFOEFVUCZUUFBWVOEFSWJTOJOHFO
)FOTJLUFONFEEFUUFTLBMBMMUJEWÀSF¿GPSCFESFFMMFSWJEFSFVUWJLMFQFEBHPHJTL praksis.
%FUFSHPEUEPLVNFOUFSUBUEJTTFCFUJOHFMTFOFJLLFBMMUJEFSUJMTUFEFGPSFMFWFSTPN
TMJUFSPHIBSFUE¿SMJHMÀSJOHTVUCZUUFJEBHFOTOPSTLFTLPMF%FUJWFSLTFUUFTJNBOHF
TLPMFSUJMUBLTPNJLLFFSJTBNTWBSNFEGPSTLOJOHTCBTFSULVOOTLBQPHTPNEFSGPS
JLLFLBOTJLSFFUHPEUMÀSJOHTVUCZUUF0WFSGPSFMFWFSTPNTMJUFSPHIBSFUE¿SMJHMÀSJOHTVUCZUUFJTLPMFOLBOEFUOPFTBUUQ¿TQJTTFOIFWEFTBUNBOHFTLPMFSCZHHFSQ¿
følgende tre premisser:
q /¿SFMFWFOJLLFIBSFUUJMGSFETTUJMMFOEFMÀSJOHTVUCZUUFJEFOWBOMJHF
undervisningen, er det noe galt med eleven.
q %FFMFWFOFTPNTMJUFSPHTPNTLPMFOGJOOFSVUBUEFUFSOPFHBMUNFEHKFOOPN tester og diagnostisering, trenger en egen form for undervisning som kalles
spesialundervisning.
q 'PSEFOOFFMFWHSVQQFOUSFOHFSJLLFTLPMFO¿GÒMHFPQQSFTVMUBUFOFJOPFOTÀSMJH HSBEPHEFUFSJLLFCFIPWGPS¿FOESFQ¿EFOWBOMJHFVOEFSWJTOJOHFO
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
73
Kapittel 6
Dette er forenklet og noe overdrevet, men samtidig er det en praksis i mange skoler.
6OEFSTMJLFCFUJOHFMTFSPHJEFFSLBOJLLFSFTVMUBUFOFCMJCFESFGPSFMFWFOF%FUUF
TLZMEFTGÒSTUPHGSFNTUBUNBOTFUUFSTÒLFMZTFUQ¿FMFWFOPHFMFWFOTGFJMPHNBOHMFSPH
at oppmerksomheten ikke rettes mot undervisningen i den enkelte skole. Det er dette
HSVOOMFHHFOEFQFSTQFLUJWFUTPNN¿FOESFTPNBMMFFMFWFSTLBMG¿FOCFESFMÀSJOHTsituasjon og lære mer.
&UBWEFNFTUCSVUBMFGBLUBJEBHFOTTLPMFBUEFUFSFUTUPSUNJTGPSIPMENFMMPNN¿MFU
om at alle skal realisere sitt potensial for læring, og den mangelen på gjennomtenkte,
LPPSEJOFSUFPHTZTUFNBUJTLFUJMUBLO¿SFMFWFSJLLFMÀSFSPH¿QFOCBSUTMJUFSJTLPMFO
%VGPVSPH.BS[BOP/PSEBIMPH)BVTTU¾UUFS
%FUFLTJTUFSFSFO
rekke gode intensjoner og vedtatte nasjonale målsettinger, men dette realiseres ikke
for elevene. Fra de vedtatte nasjonale intensjonene og planene er det en altfor lang
vei til den pedagogiske praksis elevene møter.
7JIBSJLLFJUJMTUSFLLFMJHHSBEUBUUIFOTZOUJMBUEFUFSEFOQSBLTJTMÀSFSFOSFBMJTFSFS
TPNBWHKÒSPNFMFWFOFG¿SFUUJMGSFETTUJMMFOEFMÀSJOHTVUCZUUF)BUUJF
&MFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFFSBWIFOHJHBWEFOMÀSFSFOEFOOFFMFWFOIBSPHIWBEFOOFMÀSFSFOGBLUJTL
gjør og ikke gjør. I dag er det relativt tilfeldig hva denne læreren finner på å iverksette
GPSFMFWFSTPNTMJUFSPHIBSQSPCMFNFSJTLPMFO/PSEBIMPH)BVTTU¾UUFS
'MFSFBWTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOETFSVUUJM¿USFOHFFOHSVOOMFHHFOEFBOBMZTFPHESÒGUJOHPNLSJOHTJOFSFTVMUBUFSUJMLOZUUFUFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUF6UHBOHTQVOLUFUCÒS
WÀSFBUFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFFS¿CFUSBLUFTPNFUTWBSQ¿TLPMFOTVOEFSWJTOJOH
)BUUJF
%FUUFHKFMEFSPHT¿TLPMFSNFEFUHPEUMÀSJOHTVUCZUUF%FCÒSCMJNFS
sikre på hva det er ved deres praksis som gir gode resultater og så gjøre mer av dette.
Oppsummering – likheter og forskjeller mellom skolene
0QQTVNNFSUFSEFUVUGSBEFBOBMZTFOFWJIFSIBSHKFOOPNGÒSUTWÀSUTUPSFGPSTLKFMMFS
NFMMPNVMJLFTLPMFSJ,SJTUJBOTBOE,PNNVOF%JTTFGPSTLKFMMFOFFSTZTUFNBUJTLFGPS
stått som at det er store forskjeller mellom alle områder, og ved at det er en klar tendens til at de samme skolene skårer godt og mindre godt innen de ulike områdene.
%JTTFGPSTLKFMMFOFNFMMPNTLPMFSFSJOOFOEFGMFTUFPNS¿EFSEPCCFMUTU¿TUPSFTPN
forskjellene mellom Finland og Norge på PISA-undersøkelsen. Funnene er markerte
PHLBOJLLFGPSLMBSFTBMFOFVUGSBGPSTLKFMMFSJGPSFMESFCBLHSVOOWFEEFVMJLFTLPMFOF
%FUCÒSEFSGPSEJTLVUFSFTPNEFUFSFUMJLFWFSEJHPQQMÀSJOHTUJMCVEGPSBMMFFMFWFSJ
Kristiansand.
%FUFSSFMBUJWUTUPSFGPSTLKFMMFSJC¿EFEFOGBHMJHFTPTJBMFPHPQQMFWEFJOLMVEFSJOHFO
JEFVMJLFTLPMFOF&UUFSW¿SPQQGBUOJOHCÒSEFUUFGÒSFUJMFOPWFSPSEOFUPHHSVOOMFHgende diskusjon i kommunen om hvordan disse forskjellene kan reduseres, og slik
GÒSFUJMBUFMFWFOFTGBHMJHMÀSJOHTPTJBMFVUWJLMJOHPHQFSTPOMJHFFSGBSJOHFSGPSCFESFTJ
snitt for Kristiansand Kommune.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
74
Kapittel 6
&OTMJLESÒGUJOHCÒSTPNVUHBOHTQVOLUIBGPSTLOJOHTCBTFSULVOOTLBQPNIWJMLFO
QFEBHPHJTLFQSBLTJTTPNTBOOTZOMJHHKÒSHPEFSFTVMUBUFS%FULBOPHT¿WÀSFIFOTJLUT
NFTTJH¿WVSEFSFPNEFUJLPNNVOFOPHJTLPMFOFCÒSJOOGÒSFTOPFOTUBOEBSEFSPH
LKFOOFUFHOQ¿FOHPEPHJOLMVEFSFOEFVOEFSWJTOJOH4UPSGSJIFUCBTFSUQ¿QFEBHPHJTL
TLKÒOOTFSJLLFVUUJM¿WÀSFUJMTUSFLLFMJH)BUUJF
Elevgrupperinger og praksis som utfordrer graden av inkludering
*EFUUFBWTOJUUFUTLBMWJLPSUCFTLSJWFOPFOSFTVMUBUFSUJMLOZUUFUFMFWFSTPNIBSQSPCMFNFSJTLPMFOPHIWPSEBOEJTTFCMJSNÒUUHKFOOPNCMBOUBOOFUTQFTJBMVOEFSWJTOJOH
Dette er gjort for å peke på noen utfordringer som kan diskuteres videre i kommuOFOPHJLLFNJOTUEBOOFHSVOOMBHGPSBOBMZTFSPHESÒGUJOHFSJEFOFOLFMUFTLPMF
Elever med vansker, problemer og diagnoser
*EFOOFVOEFSTÒLFMTFOIBSWJCFEULPOUBLUMÀSFSOFPN¿LSZTTFBWGPSPNEFOFOLFMUF
FMFWFOIBSOPFOWBOTLFSQSPCMFNFSFMMFSEJBHOPTFS%FUUFFSFON¿UF¿LBUFHPSJTFSF
elever på som i utgangspunktet ikke er i samsvar med grunnleggende tilnærminger
UJMLOZUUFUJOLMVEFSJOH.FOTBNUJEJHFSEFUBWHKÒSFOEF¿G¿JOGPSNBTKPOPNIWJMLF
PQQGBUOJOHFSPHJOEJSFLUFJOOTUJMMJOHFSMÀSFSOFIBSPNTJOFFMFWFS*UBCFMMFOOFEFOfor er det vist en prosentvis fordeling av elevene innenfor ulike vansker og diagnoser.
VANSKE
%
Hørselsvansker
0,5
Synsvansker
0,7
Adhd
1,0
Atferdsproblem uten adhd
4,8
Fagvansker i norsk
4,0
Fagvansker i matematikk
1,7
Andre fagvansker
3,1
Generelle lærevansker
2,2
Andre vansker
5,7
Ingen vansker og diagnoser
76,3
Tabell 26: Andel elever med vansker
%FOOFUBCFMMFOWJTFSBUOFTUFOBWFMFWFOFWVSEFSFTUJM¿IBOPFOWBOTLFSEJBHOTFSFMMFSQSPCMFNFSJTLPMFO%FTUÒSTUFBOEFMFOFBWFMFWFOFGJOOFSWJJOOFOGPSVMJLF
GBHWBOTLFSPHBUGFSETQSPCMFNBUJLL%FUUFLBOTBNMFUUPMLFTTPNFUVUUSZLLGPSBU
OPSNBMJUFUTCFHSFQFUPHOPSNBMJUFUTGPSTU¿FMTFOJTLPMFOFFSSFMBUJWUUSBOHU
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
75
Kapittel 6
/¿SOFTUFOIWFSGKFSEFFMFWPQQGBUUFTTPNQSPCMFNBUJTLFMMFSUJM¿IBWBOTLFSLBO
PHT¿EFUUFG¿LPOTFLWFOTFSGPSJIWJMLFOHSBETLPMFOMZLLFTNFEJOLMVEFSJOH&MFWFS
som oppfattes som utenfor det normale eller aksepterte kan lett også oppfattes som
elever som trenger noe eget eller en undervisning de andre elevene ikke får.
%FUUFWJMHKÒSFEFUWBOTLFMJHFSF¿SFBMJTFSFC¿EFFOGBHMJHTPTJBMPHQTZLJTLJOLMVEFring. Det er her viktig å understreke at det er store forskjeller mellom skolene, noe
TPNLBOVUUSZLLFBUEFUFSVMJLFPQQGBUOJOHFSPHJOOTUJMMJOHFSUJMFMFWFOF
/FEFOGPSWJTFTFOPWFSTJLUEFSWJWJTFSFMFWFOFTWBOTLFSQSPCMFNFSPHEJBHOPTFSJ
forhold til kjønn:
VANSKE
GUTT %
JENTE %
Hørselsvansker
0,5
0,5
Synsvansker
0,7
0,7
Adhd
1,4
0,4
Atferdsproblem uten adhd
7
2,2
Fagvansker i norsk
5,0
3,1
Fagvansker i matematikk
1,3
2,1
Andre fagvansker
3,8
2,2
Generelle lærevansker
2,4
1,9
Andre vansker
6,3
5,0
Ingen vansker og diagnoser
71,6
81,8
Tabell 27: Elevenes vansker, problemer og diagnoser i forhold til kjønn
%FOOFGPSEFMJOHFOWJTFSLMBSUBUHVUUFSCMJSPQQGBUUFUTPNNFSQSPCMFNBUJTLFPHUJM¿
relativt sett å ha en større andel med diagnoser og vansker enn det jentene har. Når
BWHVUUFOFWVSEFSFTUJM¿WÀSFQSPCMFNBUJTLFFMMFS¿IBWBOTLFSFSEFUHSVOOUJM¿
TQÒSSFPNNFEIWJMLFÒZOFHVUUFOFCMJSTFUU/PSNBMJUFUTCFHSFQFUTFSVUUJM¿WÀSFUSBOHFSFGPSHVUUFSFOOGPSKFOUFSPHFUTMJLUGVOOCÒSESÒGUFTJOOH¿FOEFJTLPMFOF%FUUFLBO
også få som konsekvens at flere gutter faller utenfor i skolen, noe vi også ser på data fra
C¿EFHSVOOTLPMFQPFOHPHHKFOOPNGÒSJOHJWJEFSFH¿FOEFPQQMÀSJOH
Elever som mottar spesialundervisning
/¿SMÀSFSFOIBSPHNÒUFSFMFWFSTPNTMJUFSJTLPMFOFSEFUFOLMFTU¿FOESFQ¿ZUSFFMler organisatoriske forhold i skolen og klassen. Dette kan skje ved at elevene testes for
¿GJOOFGSBNUJMQSPCMFNFOF11UKFOFTUFOGPSFUBSTBLLZOEJHFWVSEFSJOHFSEFUGBUUFT
vedtak om og iverksettes spesialundervisning, det ansettes en assistent som skal være
NFEJUJNFOFFMMFSFMFWFOCMJSUBUUVUBWGFMMFTTLBQFUBMFOFFMMFSJFHOFHSVQQFSPH
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
76
Kapittel 6
MJHOFOEF/PSEBIMPH)BVTTU¾UUFS
4QFTJBMVOEFSWJTOJOHGSBNTU¿SJOPSTLTLPMF
TPNEFUNFTUWBOMJHFUJMUBLFU¿JWFSLTFUUFO¿SFMFWFSIBSQSPCMFNFSNFEMÀSJOHFMMFS
atferd i skolen.
*UBCFMMFOOFEFOGPSWJTFTGPSEFMJOHFOBWBOEFMFMFWFSTPNNPUUBSTQFTJBMVOEFSWJTOJOHIBSCFIPWGPSTQFTJBMVOEFSWJTOJOHPHJLLFG¿STBNUBOEFMFMFWFSNFETQFTJBMVOdervisning som har assistent en eller flere timer i uka.
GUTT %
JENTE %
Behov for spesialundervisning men får ikke
5,3
3,4
Andel spesialundevisning
9,1
4,7
Assistent i spesialundervisning
57,6
43,1
Tabell 28: Andel elever som mottar spesialundervisning fordelt efter kjønn
5BCFMMFOWJTFSTZTUFNBUJTLFLKÒOOTGPSTLKFMMFSEFSEFUOFTUFOFSEPCCFMUT¿NBOHFHVUUFS
som får spesialundervisning, samtidig som det også er en større andel gutter enn jenter
TPNIBSCFIPWGPSTQFTJBMVOEFSWJTOJOHNFOJLLFG¿SEFU%FUUFGVOOFULBOTFUUFTJTBNNFOIFOHNFEBUEFUPHT¿FSMBOHUGMFSFHVUUFSFOOKFOUFSTPNCMJSWVSEFSUTPNQSPCMFmatiske eller til å ha vansker og diagnoser. Guttenes utfordringer i skolen ser derfor ut
UJM¿CMJNÒUUNFETQFTJBMVOEFSWJTOJOHPHEFUVUUSZLLFTFULMBSUÒOTLFPNBUFOEBGMFSF
gutter skulle hatt spesialundervisning, samlet nesten 15 % av guttene.
Det er også grunn til å vurdere om spesialundervisning rent generelt er løsningen
GPSC¿EFKFOUFSTPHHVUUFSTVUGPSESJOHFSJTLPMFO%FOOFPQQGBUOJOHFOTFSVUGSBEJTTF
resultatene til å være sterk hos lærerne, men det er ut fra forskning liten grunn til å tro
BUEFUBMFOFFSFOIFOTJLUTNFTTJHMÒTOJOH4LSUJD
'VOOFOFVUUSZLLFSBUJOEJvidperspektivet står sterkt og at det er vanskeligere å se elevene i en interaksjon med
sine omgivelser i skolen. Det er imidlertid denne interaksjonen som er avgjørende for
elevenes læring.
Når om lag halvparten av elevene som mottar spesialundervisning har en assistent,
er det også god grunn til å hevde at dette tiltaket ikke alltid vil ha ønsket effekt.
&HFMVOEPH5FUMFS
WJTFSBUEFUOFUUPQQFSMÀSFSFOTLPNQFUBOTFTPNFSBWHKÒSFOEFGPSBUTQFTJBMVOEFSWJTOJOHTLBMHJFMFWFOFFUHPEUMÀSJOHTVUCZUUF)WPSGPSFOT¿
stor andel elever, og særlig gutter, skal ha assistent er derfor svært vanskelig å forstå
VUGSBGPSTLOJOHTCBTFSULVOOTLBQ
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
77
Kapittel 6
Spesialundervisning og elevenes kompetanse og situasjon i skolen
Nedenfor er det vist forskjeller og likheter mellom elever som mottar spesialundervisning og elever som ikke mottar spesialundervisning i skolen. Resultatene er vist
JFOQPFOHTTLBMBEFSQPFOHVUHKÒSFUUTUBOEBSEBWWJLKGSLBQJUUFMPN
NFUPEF
7JIBSTFUUQ¿PNS¿EFOFTLPMFGBHMJHFQSFTUBTKPOFSNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUTUJMQBTOJOHUJMTLPMFOTPTJBMLPNQFUBOTF
PHFMFWFOFTUSJWTFMJTLPMFO
*TBNTWBSNFEUJEMJHFSFGPSTLOJOHWJTFSBOBMZTFOFTZTUFNBUJTLFGPSTLKFMMFSNFMMPN
Spesialundervisning
Ikke spesialundervisning
Skolefag
417
511
Motivasjon
443
506
Tilpasning
439
507
Trivsel
468
502
Tabell 29: Forskjeller og likheter mellom elever som mottar spesialundervisning og elever som ikke
mottar spesialundervisning
elevgruppene, og det er elever som mottar spesialundervisning som kommer dårligst
ut på alle indikatorene. Det er ikke dermed sagt at det er spesialundervisningen som
er grunn også til disse forskjellene, men det er grunn til å vurdere om slike forskjeller
er rimelige.
%FUFSTÀSMJHGPSTLKFMMFOFJNPUJWBTKPOPHBSCFJETJOOTBUTWJWJMUSFLLFGSBN%FOOF
GPSTLKFMMFOFSQ¿PWFSTUBOEBSEBWWJLPHN¿CFUSBLUFTTPNFONBSLFSUGPSTLKFMM
/¿SBSCFJETJOOTBUTFOFSBWHKÒSFOEFGPSFMFWFOFTMÀSJOHLBOEJTTFGVOOFOFJOOFCÀSF
at elever som mottar spesialundervisning kommer stadig lengre etter i faglig læring
enn elever som ikke mottar spesialundervisning. Dermed kan dette også være en
GPSLMBSJOHQ¿EFBOESFSFTVMUBUFOFJUBCFMMFO
Det er viktig at spesialundervisning i utgangspunktet kun er en strukturell endring
som er enkle å iverksette, men slike strukturelle endringer har dessverre lite eller
JOHFOFGGFLUQ¿FMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUF)BUUJF
&MFWFOFTMÀSJOHIBOEMFSJLLF
PNZUSFTUSVLUVSFSPHPSHBOJTFSJOH-ÀSJOHIBOEMFSPNEFUTPNGPSFH¿SJEFOEBHMJHF
undervisningen der læreren er til stede. Det er også i det faktiske innholdet i spesialVOEFSWJTOJOHFOIWPSFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUFBWHKÒSFT
%JTTFTUSVLUVSFMMFFOESJOHFOFWJTPNSFHFMJWFSLTFUUFSLBOPHT¿CFUSBLUFTTPNTUSBUFgier som gjør at vi slipper å se på oss selv som lærere og på den undervisningen som
GPSFH¿S'VMMBO
%FUFSBMMUJEMFUUFSF¿TOBLLFPNPHFOESFQ¿EFUTPNFSSVOEU
PTTFOO¿BOBMZTFSFPHFOESFW¿SFHFOQSBLTJT7JEFSFFSEFUPHT¿MFUU¿HJFUJOOUSZLL
BUBWO¿H¿SEFUNZFCFESFWFE¿IFOWJTFUJMTUSVLUVSFMMFHSFQ%FUUFLBOTBNNFOMJHOFTNFE¿GPSTÒLFPHCFESFLWBMJUFUFOQ¿FUIVTNFES¿UFTLBEFSWFE¿Q¿GÒSFEFU
FUOZUUMBHNFENBMJOH.BMJOHFOHJSFOCFESFGBTBEFNFOLWBMJUFUFOQ¿IVTFUFS
fortsatt like dårlig.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
78
Kapittel 6
'PS¿VOEFSTUSFLFCFIPWFUGPS¿TFOÀSNFSFQ¿LWBMJUFUFOJTQFTJBMVOEFSWJTOJOHFSEFU
nedenfor satt forskjeller mellom elever som mottar og ikke mottar spesialundervisOJOHJOOFOGPSPQQMFWENPCCJOH
Spesialundervisning
Ikke spesialundervisning
466
504
Tabell 30: Mobbing og elever med spesialundervisning (7,8%)
5BCFMMFOWJTFSFOGPSTLKFMMJPQQMFWENPCCJOHQ¿DBTUBOEBSEBWWJLTPNFSTJHOJGJkant og ganske stort innenfor et så viktig område i skolen. Det er 7,4 av elevene som
NPUUBSTQFTJBMVOEFSWJTOJOHTPNPHT¿PQQMFWFSTFHPGUFNPCCFUQ¿TLPMFO%FUUFLBO
ha en sammenheng med den stigmatiseringseffekten som nødvendigvis vil komme
når du får en egen form for undervisning. Slik kan det se ut til at disse elevene også
er mindre verdsatt av medelever og dermed mer utsatt for krenkelser.
Ansvarlig for spesialundervisningen
I denne undersøkelsen har vi også spurt kontaktlæreren om hvem som har hovedanTWBSFUGPSEFOFOLFMUFFMFWTTQFTJBMVOEFSWJTOJOH4QÒSTN¿MFUFSEFSGPSLOZUUFUUJMEFO
FOLFMUFFMFWPHJLLFUJMFOHFOFSFMMWVSEFSJOH*UBCFMMFOOFEFOGPSFSTWBSFOFTBUUPQQJ
en prosentvis fordeling.
Ansvarlig for undervisningen
%
Spesialpedagog
41,2
Lærer uten spesialpedagogisk utdanning
53,5
Assistent
5,3
Tabell 31: Ansvarlig for spesialundervisningen
Når kvaliteten på spesialundervisningen er sterkt avhengig av lærerens kompetanse,
er det en utfordring at spesialpedagoger kun er ansvarlig for undervisningen til 41 %
av elevene som mottar spesialundervisning. Lærere uten spesialpedagogisk utdanning ut over grunnutdanning som lærer har ansvar for en større andel elever. Videre
N¿EFUCFUSBLUFTTPNPQQTJLUTWFLLFOEFBUPHT¿BTTJTUFOUFSFSIPWFEBOTWBSMJHGPS
TQFTJBMVOEFSWJTOJOHUJMFOLFMUFMFWFS%FUUFN¿CFUSBLUFTTPNFUMPWCSVEEPHEFULBO
være svært uheldig for disse elevenes læring og utvikling.
Vurdering og konklusjoner
*JOOMFEOJOHFOQ¿EFOOFSBQQPSUFOFSJOLMVEFSJOHCFTLSFWFUTPNFULSJUFSJFHSVOOMBH
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
79
Kapittel 6
GPSLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFO)FSCMFEFUVOEFSTUSFLFUBUEFUTLBMWÀSFC¿EFFOTPTJBMGBHMJHPHQTZLJTLJOLMVEFSJOHQ¿VMJLFBSFOB'MFSFBWEFPNS¿EFOFFMMFSUFNBFOF
som er kartlagt kan settes inn i disse inkluderingsområdene. Dette gjelder også flere
BWEFPNS¿EFOFEFSWJTFSTUPSFGPSTLKFMMFSNFMMPNTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOE*UBCFMMFO
nedenfor er det satt inn de områdene der vi ser markerte forskjeller mellom skoler.
Sosial (deltagende)
inkludering
Faglig inkludering
Psykisk (erfart) inkludering
Formelle
voksenstyrte
læringsfellesskap
Sosial
kompetanse
-tilpasning
Skolefaglige
prestasjoner
Opplevelse av
undervisningen
i norsk og matematikk
Voksen-elev
felleskap
Relasjon til lærer
Motivasjon
Relasjon til
medelever
– sosialt miljø
Relasjoner
mellom elever
– læringskultur
Elev – elev
fellesskap
Trivsel
Tabell 32: Områdene med markerte forskjeller mellom skoler
5BCFMMFOWJTFSBUEFUFSVUGPSESJOHFSQ¿NBOHFTLPMFSJOOFOGPSEFGMFTUFJOLMVEFSJOHTområdene. I tillegg kommer et sterkt individfokus på elever der lærerne karakteriserer nesten 30 % av guttene til å vansker, skader og diagnoser. Samtidig kan vi også si
BUGMFSFBWTLPMFOFJ,SJTUJBOTBOEMZLLFTTWÀSUHPEUNFEC¿EFTPTJBMGBHMJHPHQTZLJTL
JOLMVEFSJOH)FSG¿SFMFWFOFFUHPEUMÀSJOHTVUCZUUFIBSHPEFSFMBTKPOFSUJMFMFWFSPH
MÀSFSFOQPTJUJWPQQGBUOJOHBWVOEFSWJTOJOHFOPHEFUSJWFTPHFSNPUJWFSUF%FUCÒS
JOOFCÀSFBUTLPMFSTPNIBSVUGPSESJOHFSCÒSLPOUBLUFPHTBNBSCFJEFNFETLPMFSTPN
MZLLFTHPEU%FTLPMFOFTPNMZLLFTESJWFSTBOOTZOMJHWJTFOQFEBHPHJTLQSBLTJTTPN
WJSLFSPHTPNGMFSFCVSEFJWFSLTFUUF%FUFSJLLFTMJLBUBMUFSMJLFCSBJTLPMFOOPFFS
LMBSUCFESFFOOOPFBOOFU4BHUFOLFMUCÒSTLPMFSJWFSLTFUUFEFUTPNWJSLFSJGPSIPME
til elevers læring og utvikling.
&OGPSCFESJOHBWFMFWFOFTTJUVBTKPOJTLPMFSTPNMZLLFTE¿SMJHNFEC¿EFTPTJBMGBHMJH
PHPQQMFWEJOLMVEFSJOHLSFWFSTZTUFNBUJTLJWFSLTFUUJOHBWTUSBUFHJFSPHUJMUBLPWFS
UJE%JTTFTUSBUFHJFOFPHUJMUBLFOFCÒSPHT¿WÀSFGPSTLOJOHTCBTFSUF&MFWFOFIBSLMBSF
rettigheter i opplæringsloven, og det kan se ut til at ikke alle elevene får realisert disTFSFUUJHIFUFOFHPEUOPL%BN¿EFUBSCFJEFTTZTUFNBUJTLPHTUSBUFHJTLJEFOFOLFMUF
TLPMF%FUIPMEFSJLLF¿I¿QFQ¿CFESFSFTVMUBUFSOFTUF¿S)¿QFSJOHFOTUSBUFHJ
Sosial inkludering
'PSIPMEFUUJMKFWOBMESFOEFFSFUBUBWEFNFTUWFTFOUMJHFPNS¿EFOFJBMMFCBSOPHVOHFTMJW'PSFMFWFOFCMJSEFSGPSTLPMFONJOTUMJLFNZFFOTPTJBMBSFOBTPNFOVOEFSWJTOJOHTPHMÀSJOHTBSFOB/PSEBIM
&WOFOUJM¿FUBCMFSFPHPQQSFUUIPMEFWFOOKartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
80
Kapittel 6
TLBQPHNFTUSFEFUTPTJBMFGFMMFTTLBQFUFSBWTUPSCFUZEOJOHJLLFCBSFGPSEFOTPTJBMF
utviklingen og elevenes selvoppfatning, men også for deres faglige læring.
#BSOPHVOHFIBSJTLPMFOFUCFIPWGPS¿PQQMFWFTBNIÒSJHIFUOÀSIFUWFOOTLBQ
og aktiv deltakelse med andre jevnaldrende i fellesskapet. I dette ligger det også at
FMFWFOFN¿IBFOWJTTGPSNGPSTPTJBMLPNQFUBOTF%FOOFUZQFTPTJBMLPNQFUBOTF
EFMUBLFMTFPHBUUSBLUJWJUFUWJMFUUFSBOUBMMTBOOTZOMJHIFUCJESBUJMTPTJBMJOLMVEFSJOHGPS
BMMFFMFWFS/FEFOGPSFSEFUWJTULSZTTFUBWGPSPNS¿EFSEFSEFUFSTUPSWBSJBTKPOJTPTJBM
JOLMVEFSJOHJEFOPQFSBTKPOBMJTFSJOHFOTPNFSCSVLUIFS
Skoleforskjeller
Sosial kompetanse tilpasning
(voksenstyrt læringsfelleskap)
Relasjon til lærer
(elev - lærer fellesskap)
x
Rel. Til medelever – sosialt miljø
(elev-elevfellesskap)
x
Tabell 33:
Grad av sosial
inkludering
Vi ser her også at innenfor det interpersonlige fellesskapet mellom elev og lærer er
TUPSWBSJBTKPOJTPTJBMJOLMVEFSJOH%FUUFHKFMEFSC¿EFNFMMPNTLPMFSPHNFMMPNFMFWFS
JLMBTTFSQ¿EFOFOLFMUFTLPMF%FOOFEJNFOTKPOFOUJMLOZUUFUMÀSFSSPMMFOIBOEMFSJ
TUPSHSBEPNCFWJTTUIFUSFGMFLTKPOPHLPOLSFUFIBOEMJOHFSGSBMÀSFSFOTJOTJEF
Faglig inkludering
Aktiv deltagelse i et faglig fellesskap på skolen vil for de aller fleste elever være
avgjørende for den videre faglige læringen og inkludering på dette viktige området i
skolen. Samtidig vil fravær av inkludering i faglige felleskap kunne redusere læringsVUCZUUFUPHEFONFSHFOFSFMMFNPUJWBTKPOFOGPSTLPMFHBOH)BUUJF1FSTTPOPH
1FSTTPO
(FOFSFMUFSWBSJBTKPOFONFMMPNFMFWFSJC¿EFTLPMFGBHMJHMÀSJOHNPUJWBTKPOGPSTLPMFHBOHPHBSCFJETJOOTBUTSFMBUJWUTUPS/PSEBIMNGM
.BOHFFMFWFSIBSFUHPEUMÀSJOHTVUCZUUFPHBSCFJEFSCSBJ,SJTUJBOTBOETBNUJEJHTPN
EFUFSFMFWFSTPNJLLFIBSFUMÀSJOHTVUCZUUFTPNFSJTBNTWBSNFEEFSFTQPUFOTJBM
/FEFOGPSFSLSZTTFUBWGPSPNS¿EFSEFSEFUFSNBSLFSUGPSTLKFMMJFMFWFOFTGBHMJHFJOLMVEFSJOHJEFOPQFSBTKPOBMJTFSJOHFOTPNFSCSVLUVUGSBLBSUMFHHJOHTVOEFSTÒLFMTFO
Skoleforskjeller
Skolefaglig prestasjoner
(voksenstyrt læringsfelleskap)
x
Motivasjon og arbeidsinnsats
(Elev - lærer fellesskap)
x
Relasjoner til medelever - læringsmiljø
(elev-elevfellesskap)
x
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
Tabell 34:
Grad av faglig
inkludering
81
Kapittel 6
Erfart (psykisk) inkludering
%FOFSGBSUFJOLMVEFSJOHFOUJMFMFWFOFFSFUVUUSZLLGPSIWPSEBOFMFWFOFTFMWPQQMFWFS
og erfarer graden av inkludering innenfor læringsfellesskapet, elev-lærerfelleskapet
PHFMFWFMFWGFMMFTTLBQFU*EJTTFBOBMZTFOFCZHHFSEFUUFVUFMVLLFOEFQ¿JOGPSNBTKPO
fra elevene og er slik ingen fortolkning av hvordan elevene har det i skolen. Vektlegging av erfart inkludering er å ta elevenes egne opplevelser på alvor og se elevene som
TFMWTUFOEJHFBLUÒSFSJFHFUMJW/PSEBIM
%FUFSHPEHSVOOUJM¿IFWEFBUJOHFOLBOVUUBMFTFHCFESFPNJOLMVEFSJOHPHFLTLMVsjon enn de det faktisk angår. Innen trivsel og ros og oppmuntring er det imidlertid
OPFMBWSFMJBCJMJUFUTMJLBUEFOQTZLJTLFJOLMVEFSJOHFOFSOPFNJOESFQ¿MJUFMJHPH
HZMEJHFOOEFOGBHMJHFPHTPTJBMFJOLMVEFSJOHFO.FOPNS¿EFUQTZLJTLJOLMVEFSJOH
CFIPMEFTGPSEJEFUFSHPESFMJBCJMJUFUJOOFOEFMUBHFMTFJVOEFSWJTOJOHPHGPSEJC¿EF
USJWTFMPHSPTPHPQQNVOUSJOHN¿CFUSBLUFTTPNWFTFOUMJHGPSIWPSEBOFMFWFOFPQQMFWFSTLPMFO/PSEBIM
Skoleforskjeller
Deltagelse i undervisning
(voksenstyrt læringsfelleskap)
x
Opplevelse av fag og faglærere
(voksenstyrt læringsfelleskap)
x
Trivsel
(elev-elevfellesskap)
x
Tabell 35:
Grad av erfart
inkludering
Samlet viser dette at det er markerte forskjeller og dermed utfordringer innenfor
alle tre inkluderingsområdene og inkluderingsfelleskapene, slik det er forstått her.
1¿LPNNVOFOJW¿CÒSEFUUFESÒGUFTPQQNPUPWFSPSEOFEFN¿MJLPNNVOFOPHJLLF
minst i forhold til elevenes rettigheter og målsettinger i Kunnskapsløftet.
1¿TLPMFOJW¿VUSZLLFSEFUUFBUEFUFSNBOHFTLPMFSTPNMZLLFTHPEUNFEC¿EFGBHMJH
TPTJBMPHFSGBSUJOLMVEFSJOH%JTTFTLPMFOFCÒSOÒZFBOBMZTFSFIWJMLFOQSBLTJTEFUFS
TPNCJESBSUJMEJTTFSFTVMUBUFOFPHMFHHFWFUQ¿¿WJEFSFVUWJLMFEFOOFQSBLTJTFO7FE
TLPMFSTPNTL¿SFSMBWUQ¿JOEJLBUPSFOFCÒSEFUPHT¿HKFOOPNGÒSFTBOBMZTFSPHESÒGUJOHFSLOZUUFUUJMQSBLTJTIFSNFETJLUFQ¿¿FOESFVOEFSWJTOJOHPHGBLUPSFSJMÀSJOHTNJMKÒFUGPS¿PQQO¿CFESFSFTVMUBUFS
Mulige utviklingsområder
)BUUJF
TJOLPOLMVTKPOFSBUWJN¿CFHZOOF¿EJTLVUFSFNFSIWBTPNFSHPEPH
dårlig undervisning, og ikke minst hvordan læreren kan komme i interaksjon med
FMFWFOF6UGSBEFUUFMBOTFSFTCFHSFQFUPHUJMOÀSNJOHFOTZOMJHMÀSJOH%FUIBOEMFS
PNBUMÀSFSFON¿LVOOFTFMÀSJOHHKFOOPNÒZOFOFUJMFMFWFOFPHQ¿EFON¿UFOHKÒSF
C¿EFVOEFSWJTOJOHFOPHMÀSJOHTZOMJHGPSFMFWFOTFMW*EFUUFMJHHFSEFUBUHPEVOEFSWJTOJOHJLLFIBOEMFSPNFOCFTUFNUNFUPEFNFOBUEFUFSNBOHFGBTFUUFSWFEVOEFSWJTOJOHFOPHJOUFSBLTKPOFONFEFMFWFOFTPNMÀSFSFON¿CFIFSTLF)FMNLF
%FUUFFSFOGPSTU¿FMTFPHUJMOÀSNJOHTPNWJGJOOFSJFOSFLLFUJMOÀSNJOHFSUJMGPSCFKartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
82
Kapittel 6
ESJOHBWTLPMFSPHFMFWFOFTMÀSJOHTVUCZUUF%VGPVSPH.BS[BOP-FWJO
Nedenfor er det satt opp noen mulige utviklingsområder for skolene i Kristiansand:
Kjennskap til elevenes situasjon og læringsutbytte
Undervisningen skal primært måles på om det initieres læringsprosesser hos elevene.
God undervisning er læringsvirksom undervisning, og denne undervisningen slutter
JLLFGÒSMÀSFSFOWFUIWJMLFOJOOGMZUFMTFVOEFSWJTOJOHFOIBSIBUU)FMNLF
%FU
vil si at lærerne må kjenne til elevenes læringsresultater og deres sosiale og personlige situasjon i skolen.
Reflektere og analysere egen praksis og elevenes læringsutbytte sammen
med andre
)BUUJFVUUSZLLFSBUWJUSFOHFSMÀSFSFTPNPWFSWFJFSPHESÒGUFSFHOFQSBLTJTVUGSB
GPSTLOJOHTCBTFSULVOOTLBQ%FUFSOFUUPQQEFUUFTPNFSTFMWFIFOTJLUFONFEQFEBHPHJTBOBMZTFTPNO¿TLBMHKFOOPNGÒSFTJ,SJTUJBOTBOE%FUUFWJMCJESBUJMBUMÀSFSOF
CMJSEJSFLUFPHFOHBTKFSUFJVOEFSWJTOJOHFOG¿SGPLVTQ¿EFOFOLFMUFFMFWTUFOLOJOH
PHVUGPSESFSPHHJSUJMCBLFNFMEJOHFSUJMFMFWFOFPHTPNJLLFNJOTUTLBQFSFUNJMKÒEFS
det er lov å feile.
Lærere må møtes for å diskutere evaluere og planlegge undervisning gjennom en
LSJUJTLSFGMFLTKPOJMZTBWFWJEFOTJOGPSNFSULVOOTLBQ%JTTFLPOLMVTKPOFOFJOOFCÀSFSJLLFBUWJIBSE¿SMJHFMÀSFSFVUUSZLLFS)BUUJF4UPSUTFUUIBSWJHPEFMÀSFSFTPN
HKFOOPNEJTTFUJMOÀSNJOHFOFZUUFSMJHFSFLBOGPSCFESFTJOFHFOVOEFSWJTOJOH
*TJOFLPOLMVTKPOFSVOEFSTUSFLFSPHT¿)BUUJF
IWBIBOJLLFLPOLMVEFSFSNFE
JGPSIPMEUJM¿GPSCFESFFMFWFOFTQSFTUBTKPOFS%FUHJTJCPLFOJOHFOBOCFGBMJOHFSPN
økt ressursinnsats alene i skolen, det er ikke noen forslag om redusert klassestørrelse,
det er ingen forslag om fritt skolevalg og god undervisning handler ikke om hvilke
elever som går i en skole eller en klasse. Denne godt dokumenterte forskningen understreker at læring handler om det som foregår i undervisningen, ikke om det som
er utenfor læringsarenaen.
Alt er ikke like bra – anvend det som virker
En av de mest varige oppfatningene innen utdanningsfeltet er at ”alt virker” eller at
BMUFSpMJLFCSBp-ÀSFSFOTVOEFSWJTOJOHFSOPFQSJWBUTPNEFUTKFMEFOCMJSVUGPSESFU
eller stilt spørsmål om. Det er dette som er faren videre også i Kristiansand. ResultaUFOFWJTFSBUBMUJLLFFSCSB%FUN¿WÀSFTLPMFSPHMÀSFSFTPNESJWFSFOQFEBHPHJTL
praksis som ikke er hensiktsmessig ut fra elevenes forutsetninger. Om ikke dette
TOBLLFTPNPHMÒGUFTGSBNCMJSEFUMFUUFOSFMBUJWJTNFTPNJLLFUBSIFOTZOUJMBUEFU
FLTJTUFSFSGPSTLOJOHTPNWJTFSIWBTPNTBOOTZOMJHHKÒSHPEFSFTVMUBUFS
'ÒSZUSFGPSIPMETPNGPSFMESFTVUEBOOJOHTOJW¿PHMJHOFOEFEJTLVUFSFTCÒSWJWÀSF
sikre på at skolene og lærerne driver en effektiv undervisning som fremmer læring
hos elevene hver eneste dag.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
83
Kapittel 6
Innføring av standarder for god pedagogisk praksis
Denne forskningen viser at lærerens undervisning må utfordres om vi ønsker at alle
elever skal få realisert sitt potensial for læring. Dette fordi det er lærerens undervisning som er avgjørende for elevenes læring. Da er det hensiktsmessig for elevene at
WJTUBSUFSNFE¿EJTLVUFSFPHWVSEFSFEFWBSJBCMFOFTPNGPSTLOJOHWJTFSIBSTUÒSTU
effekt på læring, og ikke minst være sikre på at vi tilfredsstiller disse grunnleggende
FMFNFOUFOFJVOEFSWJTOJOHFO%FOOFUZQFTUBOEBSEFSFSJLLFJOTUSVNFOUBMJTNFPH
EFUBMKFSJOHJGBHNFONFSPWFSPSEOFEFQSJOTJQQFSGPSVOEFSWJTOJOH)FMNLF
Kollektiv kompetanseutvikling
%FUUFPNIBOEMFSQSPGFTKPOFMMFMÀSJOHTGFMMFTLBQCZHHJOHBWQSPGFTKPOFMMLBQBTJUFU
LVOOTLBQTNPCJMJTFSJOHIPTMÀSFSFPHTLPMFMFEFSF%FUWJMTJFOTZTUFNBUJTLVUWJLMJOH
BWLPNQFUBOTFJTLPMFOFTPNN¿GPSFH¿LPMMFLUJWUTZTUFNBUJTLPHPWFSUJE'-J,LBO
WÀSFFUTMJLUUJMUBLNFOFSBWIFOHJHBWBUBMMFTLPMFSTMVUUFSTZTUFNBUJTLPQQPNEFU
og ikke minst at det varer over tid.
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
84
Kapittel 7
+APITTELóó
Referanser
Ainscow, M. (2007):
Towards a more inckusive education system: where next for special schools? I: Cigman, R. (red.) (2007):
Included or excluded?: the challenge of the mainstream for some SEN children. London & New York:
Routledge.
Albrechtsen, T. R. S. (2013):
Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo
Bae, B. (1997):
Voksnes definisjonsmakt og barns selvoppfattelse. Oslo: TANO
Bae, B.(2006):
Dialoger mellom førskolelærere og barn. En fortopolkende studie. Høgskolen i Oslo
Cigman, R. (red.) (2007):
Included or excluded?: the challenge of the mainstream for some SEN children. London & New York:
Routledge.
Cohen, L. (2007):
Research methods in Education. New York: Routledge
Eide; N. og Wenger, B. J. (2006):
Dilemmaer ved barns medvirkning. Temahefte om barns medvirkning. Kunnskapsdepartementet
Egelund, N. og Tetler, S. (2010):
Effekter af specialundervisningen. København: Danmarks Pædagogiske Universtitetsforlag
Frønes, I. og Strømme, H. (2010):
De likeverdige: om sosalisering og de jevnaldrenes betydning. Oslo: Gyldendal Akademisk forlag
Fullan, Michael (2001):
Leading in a Culture of Change. San Francisco: Jossey-Bass.
Garbarino, J. (1985):
Adolescent development. An ecological perspective. Ohio: Charles Merill.
Hattie, J. (2009).
Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. New York: Routledge.
Hattie, J. (2013):
Synlig læring – for lærere. Frederikshavn: Dafolo.
Haug, P (2003):
Regimer i forskning om spesialundervisning i Norge. Psykologisk Pædagogisk rådgivning. 40(2).
Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012):
Professional Capital – Transforming Teaching in Every School. New York: Teachers College Press
Helmke, A. (2013):
Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet - diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning.
Frederikshavn: Dafolo
Kunnskapsløft K-06. (2006) Oslo:
Kunnskapsdepartementet
Lamer, K., & Hauge, S. (2006).
”Fra rammeprogram til handling”. Implementering av rammeprogrammet ”Du og jeg og vi to!” med fokus på
veiledningsprosesser i personalet, sosial kompetanseutvikling og problematferd hos barna.: Høgskolen i Oslo.
Lervåg, Arne & Melby-Lervåg, Monica (2013).
The structure of reading comprehension skills: A latent variable growth study from second to seventh grade.
Levin, Ben (2010):
How to Change 5000 Schools. Cambridge, MA: Harvard Education Press
Manchester (2012):
Manchester Inclusion Standard. Fra: http://www.manchester.gov.uk/info/200086/ schools_and_
learning/1944/manchester_ inclusion_standard/1
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
85
Kapittel 7
Markussen, E., Frøseth, M. W., & Grøgaard, J. B. (2009):
Inkludert eller segregert?: om spesialundervisning i videregående opplæring like etter innføringen av Kunn
skapsløftet (Vol. 17/2009). Oslo: NIFU STEP.
Marzano, R. J., Pickering, D. J. & Heflebower, T. (2011):
The Highly Engaged Classroom. Bloomington, IN: Marzano Research Laboratory.
Nordahl, T. (2000):
En skole - to verdener: et teoretisk og empirisk arbeid om problematferd og mistilpasning i et elev- og lærer
perspektiv. Oslo: Pedagogisk forskningsinstitutt, Utdanningsvitenskapelig fakultet, Universitetet i Oslo.
Nordahl, T. (2005):
Læringsmiljø og pedagogisk analyse: en beskrivelse og evaluering av LP-modellen (Vol. 2005:19). Oslo: Norsk
institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring.
Nordahl, T og Hausstatter, R. (2009):
Spesialundervisningens forutsetninger, innsatser og
resultater. Hamar: Høgskolen i Hedmark. Rapport 9-2009
Nordahl, T., Sunnevåg, A.-K., Aasen, A. M., & Kostøl, A. K. (2010).
Uligheder og variationer: Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer.
Aalborg: Professionshøjskolen University College Nordjylland.
Nordahl (2010):
Eleven som aktør. Fokus på elevers læring og handlinger. København: Hans Reitzel forlag
Nordahl, Thomas; Sunnevåg, Anne-Karin og Aasen, Ann Margret (2012):
Resultater fra bruk av LP-modellen i danske folkeskoler. Evaluering av arbeidet med LP-modellen 20082011. Dafolo Forlag.
Nordahl, Thomas (2012):
Dette vet vi om – pedagogisk analyse. Gyldendal Norsk Forlag AS
Nordahl, Thomas og Qvortrup, Lars:
”Kvalitet i barnehagen – hva sier barna?” In: Paideia. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis nr. 4,
2012, pp. 7-18.
Nordenbo S.E. , Moser T.(2009) :
Forskningskortlægning og forskervurdering av Skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0 til 6
årige. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
Norwich, B. (2007):
Dilemmas of inclusion and the future of education. I: Cigman, R. (red.) (2007): Included or excluded?: the
challenge of the mainstream for some SEN children. London & New York: Routledge.
Ogden, T. (1995):
Kompetanse i kontekst. En studie av risiko og kompetanse hos 10 og 13 åringer. Prosjekt
Oppvekstnettverk. Rapportserie fra Barnevernets Utviklingssenter, nr. 3.
Persson, B., & Persson, E. (2012):
Inkludering och måluppfyllelse: att nå framgång med alla elever. Stockholm: Liber.
Qvortrup, L. (2012):
Inklusion – forslag til en definition. I: Torben Næsby: Er du med? Om inklusion i dagtilbud og skole. UCN
seriehæfter nr. 5, Aalborg 2012
Schunk, D. H., & Pajares, F. (2009):
Self-efficacy theory. I: Wentzel, K. R. & Wigfield, A. (red.), Handbook of motivation at school (s. 35-54)
New York: Routledge.
Skrtic, T.M: (1991):
Behind Special Education: A Critical Analysis of Professional Culture and School Organization. Denver: Love
Østrem, S., Bjar,H., Hognes, H.D., Jansen, T., Nordtømme, S., Tholin, K.R. (2009):
Alle teller mer: En evaluering av hvordan rammeplan for barnehagens innhold og opgaver bliver innført,
brugt og erfart. Tønsberg: Høgskolen i Vestfold Rapport 1/2 2009
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
86
Kartleggingsundersøkelse
// KRISTIANSAND KOMMUNE 2013
FULM:
Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer
7JTU¿S NJEUJFU OZU VEWJLMJOHTQBSBEJHNF GPS GPMLFTLPMFSPH EBHUJMCVEVOHEPNTVEEBOOFMTFSPHVEEBOOFMTFTGPSWBMUOJOHFSGPSTLOJOHTinformeret udvikling af læringsmiljøer.
I dette paradigme spiller uddannelsesforskningen en vigtig rolle: Den
MFWFSFS GPSTLOJOHTCBTFSFU WJEFO PN IWBE EFS NFE TUPS TBOETZOMJHIFEWJSLFSCFETUJVOEFSWJTOJOHFOPHIWPSEBOFMFWFSOFTMÀSJOHHÒSFT
TZOMJH%FOMFWFSFSFUFWJEFOTCBTFSFUWJEFOTHSVOEMBHGPSCÒSOTFMFvers og unges udvikling, læring, trivsel og inklusion. Og den samler
forskningsresultater sammen, så vi får stadigt større indsigt i, hvilke
QÀEBHPHJTLFJOETBUTFSEFSIBSTUÒSTUFGGFLUJGPSIPMEUJMCÒSOTPHFMFvers læring og udvikling.
4BNTQJMMFUNFMMFNVEEBOOFMTFTGPSTLOJOHPHQSBLTJTTLFSCMBOEUBO-
det i form af forsknings- og udviklingsprojekter i Danmark, Norge
PH 4WFSJHF 1SPKFLUFSOF HFOOFNGÒSFT J FU TBNBSCFKEF NFMMFN -41
"BMCPSH6OJWFSTJUFU
3$*8)ÐHTLPMBOJ#PS¿T
PH4F16)ÒHTLPMFOJ)FENBSL
%JTTFUSFJOTUJUVUJPOFSIBSEBOOFUEFOTLBOEJOBWJTLF
GPSTLOJOHTBMMJBODF4&3"4DBOEJOBWJBO&EVDBUJPO3FTFBSDI"MMJBODF
4&3"TU¿SCBHVEHJWFMTFOBG'6-.
I serien dokumenteres resultaterne fra disse forsknings- og udviklingsprojekter i form af forskningsrapporter fra projekterne og temaUJTLFQVCMJLBUJPOFSEFSTBNNFOGBUUFSEFOZFTUFGPSTLOJOHTSFTVMUBUFS
om forholdet mellem pædagogiske indsatser og læring, udvikling og
inklusion. Målgruppen er pædagog- og lærerstuderende, studerende
JOEFOGPSQÀEBHPHJLPHVEEBOOFMTFTWJEFOTLBCQÀEBHPHFSPHMÀSFSF
samt institutions- og skoleledere.