Ingstrup Bogby

Ingstrup Bogby
Idé og baggrund for ansøgningen
Baggrunden er, at i de 30 år vi har boet her, er Ingstrup gået fra at være en by med flere købmænd, bager,
slagter, sparekasse, posthus mv. til at være en hendøende landsby, med rigtig mange tomme og
misligholdte huse langs hovedgaden.
Denne skæbne deler Ingstrup med mange, mange andre landsbyer – og vi kan naturligvis også bare læne os
tilbage og lade afviklingen gå sin gang – men så er det også vores egen skyld: Ingstrup har så meget at byde
på, at det skal være muligt at holde byen i live, hvis folk i byen vil det!
Ingstrups borgere har mange gange i årenes løb vist, at viljen til at holde sammen og skabe noget i
fællesskab gør, at ting lykkes: I min tid har byen fx fået en efterskole, som er vokset fra 20 elever i 1980 til
120 i dag, mejeriet blev overtaget af medarbejderne og drives med stor succes, Trivselsskolen blev oprettet
i den nedlagte folkeskole og øger elevtallet år for år – alt sammen tiltag som giver udvikling og skaffer
arbejdspladser.
For slet ikke at tale om det sociale sammenhold, som skabes af frivillige kræfter. ”Madtinget” – den
ugentlige fællesspisning, som fungerede i mange år, er et kendt eksempel, men også den årlige sportsfest,
hvor frivillige skaber aktiviteter for alle aldre i en hel uge, julefrokosten i forsamlingshuset for byens
borgere, damefest, herreaften, Skt.Hans i præstens have, juletræsfest, fastelavn og meget mere – alle de
arrangementer, som byens borgere står sammen om. Ingstrup er en by, som har forstået, at tradition og
fornyelse skal gå hånd i hånd, hvis byen skal holdes levende!
Jeg har de seneste år snakket med mange forskellige mennesker om, hvad der skal til, for at sætte en
udvikling i gang, en positiv spiral, som stille og roligt kan få Ingstrup vækket til live igen – og flere idéer er
også blevet luftet: Ingstrup som udgangspunkt for cykelture i Vendsyssel, med overnatningsmuligheder,
cykeludlejning, café, cykelreparation etc. / Eller salg af lokale specialiteter i den gamle Brugs/ eller
aktiviteter hos alle de lokale kunstnere i byen……Fælles for alle idéer har været, at trække flere turister til
byen – at gøre Ingstrup til et sted man bare SKAL besøge, når man alligevel er på ferie i Løkken/Blokhusområdet. Vi skal udnytte, at rigtig mange turister kommer til Ingstrup for at købe ost på mejeriet og besøge
Birgitte i Aspect of Life – de skal tilbydes mange flere oplevelser!
Projekt Bogby startede med, at jeg helt tilfældigt i Nordjyske så, at Brønderslevs borgmester udtalte, at
”Brønderslev skal være Nordjyllands bogby!”
Min øjeblikkelige reaktion var: ”Nej, det skal de da i hvert fald ikke – for det skal vi!”
I avisen kunne jeg læse, at Ernst Trillingsgaard og biblioteket i Aalborg havde udskrevet en konkurrence om
at blive Nordjysk Bogby, og at der skulle være et orienterende møde den følgende uge. Jeg tog op på
Trivselsskolen for at finde ud af, om jeg var den eneste, som syntes at Ingstrup skulle være bogby – og der
traf jeg heldigvis Line Funch, som var ved at male i Mødestedet. Hun var straks med på idéen og vi aftalte at
tage af sted sammen.
På det orienterende møde i Aalborg hørte vi om hendøende landsbyer i Holland, Belgien og England, som i
løbet af en kort årrække havde skabt nyt liv i byerne, blomstrende handelsliv baseret hovedsagelig på
turister, udnyttelse af alle tomme huse og tilflytning med stigning i huspriser til følge. – Præcis hvad
Ingstrup har brug for! Da Line og jeg præsenterede os og fortalte at vi kom fra Ingstrup, så sagde Ernst
Trillingsgaard: ”Hvor er vi glade for at I er kommet – for det var Ingstrup vi havde i tankerne, da vi udskrev
konkurrencen! I er jo kendt for at have mange ildsjæle. ”
Ingstrup Bogby
På vejen hjem var vi helt tændt på idéen, men jo også klar over, at den kun kunne blive en realitet, hvis hele
byen bakkede op. Derfor indkaldte vi med ultrakort varsel alle de foreninger i Ingstrup vi kunne komme i
tanker om, til et orienterende møde på Efterskolen en søndag eftermiddag. Og de kom alle sammen! Og
alle var positivt stemt overfor at arbejde videre med sagen. En arbejdsgruppe, bestående af Anja
Rasmussen, Line Funch, Inge Møller, Inger Ottesen og mig selv, blev nedsat. Gruppens opgave har været at
udarbejde en projektbeskrivelse, komme med idéer til aktiviteter, undersøge muligheder for lokaler,
økonomisk støtte, samarbejdspartnere etc. og få formuleret det hele ned i en ansøgning, som skulle være
komitéen i hænde 15. november. Stor var glæden, da vi blev kaldt til samtale og fik mulighed for at uddybe
ansøgningen – og endnu gladere blev vi, da vi fik meddelelsen om, at vi havde vundet, i skarp konkurrence
med Skørping og Sæby.
Projektbeskrivelse og tanker om Ingstrup som bogby
I oplægget blev den belgiske by, Redu, brugt som eksempel. 450 indbyggere, uddøende pga. fraflytning,
nedlægning af virksomheder og butikker – som Ingstrup. Siden starten i 1984 er der kommet ca. 20
boghandlere, cafeer og kroer mv. og op mod 200.000 besøgende årligt! En hollandsk by, Breedevort, med
1700 indbyggere, startede en bogby i 1993 og har nu 30 faste boghandlere og 30-40.000 besøgende om
året. Det er altså en velafprøvet model på at genoplive en hensygnende landsby – og hvis det kan lade sig
gøre andre steder, så kan det da i hvert fald lade sig gøre i Ingstrup - hvis vi vil!
Formålet med at gøre Ingstrup til bogby er, at skabe vækst og udvikling.
Målet er, at Ingstrup bliver et yndet udflugtsmål for turister - at et besøg i Ingstrup bliver et ”must” på
turisternes liste over ferieaktiviteter.
Forudsætningerne for at gøre Ingstrup til bogby er helt perfekte:





Ildsjæle
Aktivt og mangfoldigt foreningsliv
Placering midt i et turistområde m. mange andre kultur- og aktivetetstilbud
Mange mulige samarbejdspartnere
Tomme, centralt placerede lokaler
I initiativgruppen har vi haft mange tanker og idéer – både om salg af brugte bøger, men også om
organisering, økonomi, arbejdskraft, events og aktiviteter. Det vi er enige om som helt grundlæggende er,
at Bogbyen skal være en slags ”paraply-organisation”, som alle de eksisterende foreninger skal rummes i.
Det betyder, at alle i byen skal tænke sig selv og sin forening som en del af bogbyen.




Når menighedsrådet starter en læsekreds op, så er det også en aktivitet under bogbyen.
Når sportsforeningen holder sportsuge, så er der også fx besøg af berømt fodboldspiller, som har
udgivet en bog, eller en fitness-time + salg af DVD med ”Baller af stål”.
Det kan være nørkleklubben, som i Bogfestival-ugen i sommerferien har en bod med broderede
bogmærker med Bogbyens logo, sammen med deres andre produkter.
Det kan være Borgerforeningen, som hjælper til med flag, salg af kaffe osv.
Ingstrup Bogby








Det kan være Trivselsskolen, som arrangerer et cykelløb i forbindelse med at Jørgen Leth holder
foredrag på Galleri Munken
Det kan være Mejeriet, som sælger ost ved den ugentlige torvedag om sommeren, hvor de
fortæller om fremstillingen og Andelsbevægelsens historie.
Det kan være Kurt Jonassen, som arrangerer hestevognskørsel til Kettrup gl. kirke, hvor Inger
Ottesen fortæller om sandflugten
Det kan være Efterskolen, som arrangerer koncert og musical el. kulturel aften med vores
udvekslingsklasse fra Spanien.
Det kan være Jagtforeningen, som har filmaften om storvildtsjagt i Afrika
Det kan være madlavningsholdet, som arrangerer hybenplukning og marmeladekogning
Det kan være forsamlingshuset, som arrangerer svampetur med efterfølgende fællesspisning
Det kan være kunst-tur, med besøg hos alle de lokale kunstnere osv. osv.
Og ikke nok med at alle foreninger skal tænke sig selv som en del af bogbyen – det skal alle borgere også! Vi
har en idé om, at man skal kunne ”læse sig igennem Ingstrup” – altså, at alle huse i Ingstrup har ord på: et
skilt med et citat eller en pudsig sentens, som man kan skrive på sit hus, så det bliver sjovt at spadsere en
tur i byen og læse!
Desuden skal vi da udnytte, at der bor folk fra andre lande i Ingstrup, således at vi kan få engelske, tysk,
norske, hollandske, færøske bog-boder osv.
Der kan være boghandler med forskellige genrer af bøger: børnebøger, krimier, håndarbejdsbøger,
kogebøger osv.osv.
også den digitaliserede verden hører med, som fx internetcafé, film, tegnekursus, bogsalg på nettet,
litteratursøgning etc.
Og børnene skal vi slet ikke glemme – hvad med Cirkelines Hus fyldt med brugte børnebøger?
Og Antikvariske bøger………… og fagbøger af enhver slags …………. Bøger om forskellige lande……….. skilteworkshop, tegneserie-workshop, fortælleaftener…………kun fantasien sætter grænser!