. . . Lokalavisen Sydvestvendsyssel | Tirsdag 8. september 2015 Side 10 | UGENS LOKALHISTORISKE SPOT Tema Stikkeri ”DRENGENE I Ingstrup har oprettet hjemmeværn” – sådan står der på forsiden af Hvetbo Herreds Avis fredag den 7. november 1952. Dernæst skrives der: ”De har vundet alle kampe undtagen én, hvor fjenden brugte stikkere”. En gruppe raske drenge fra Ingstrup fik allerede i majdagene 1945 opstøvet en del efterladt udstyr fra tyske soldater, som de begyndte at lege med. Som der stod i avisen den 7.nov.: ”Drengene i Ingstrup i Vendsyssel leger ikke røvere og soldater, og det er flere aar siden, de legede frihedskæmpere. Nu er det hjemmeværnet, der staar på dagsordenen, men drengene bryder sig ikke om, at man bruger ordet leg i denne forbindelse. Det er et virkeligt hjemmeværn, to drenge har startet med tilslutning fra over 20 kammerater. Baade hvad angaar udrustning og antal er det en anselig styrke, som nok skal hævde sig, hvis drengene fra en naboby skulle driste sig til at krænke Ingstrups territorium.” Hjemmeværnet blev startet af to lokale generaler, der hurtigt rekrutterede andre drenge i alderen 7-13 år. Gruppens udrustning bestod, udover de tyske effek- ter, af hjemmelavede ting – som der stod i avisen: ”De hjemmelavede sabler og geværer er fortrinlige vaaben til drengenes øvelser, der gøres yderligere realistiske af fyrværkeri, købt for sammensparede penge. Men drengehæren raader også over et frygtindgydende artilleri og papkanoner monteret paa legevogne.” En sjov lille anekdote om en flok drenge i en tid, hvor idealet var trukket op af ”Flemming” bøger, der udkom i årene efter 1. verdenskrig suppleret med en sværm af ”Jan” bøger, der udkom under besættelsen. Raske drenge, der blev ledet og inspireret af en kærlig men fast arm, det var tidens ideal. Derfor var følgende hændelse også ekstra ydmygende for drengene. Som der stod i avisen: ”Bedrøveligt nok maa man indrømme, at selv artilleriet ved en enkelt lejlighed kom til kort. Det var, da drengene mødte en luftbaaren modstander, der ikke alene var talmæssigt overlegen, men ogsaa angreb ganske uventet. Om Ingstrupdrengene havde staaet sig, hvis hele hæren havde været mobiliseret, faar staa hen. Kendsgerningerne er, at en kamp- Drengenes hjemmeværn i Ingstrup anno 1952 – Foto: Egnssamlingen Ingstrup drenge leger i 1945 bl.a. med erobret tysk udstyr – Foto: Egnssamlingen Ingstrup drenge på parade i 1945 - Foto: Egnssamlingen Hårpigmentering Hårpigmentering er den nyeste og mest perfekte behandling til at genskabe hår på hovedet - se mere på deal.dk Køb dit værdibevis d. 7. - 9. september på deal.dk - eller giv som gave Kr. 5.000,Værdi kr. 20.000,- Spar 75% High Performance Hair Clinic, Skoldelodden 4, Kaas, 9490 Pandrup gruppe paa otte mand maatte lade baade haandvaaben og tungere vaaben i stikken”. En af de raske drenge var under øvelse uforvarende kommet til at træde på et hvepsebo, og derfor sluttes avisartiklen således: ”I tusindvis gik de fjendtligsindede hvepse paa vingerne, og de drenge, der bar efterladte tyske staalhjelme, var ikke stort bedre stillet end kammeraterne med hjemmelavede skraahuer. Der var kun én taktik, der duede: et elastisk tilbagetog. Det blev foretaget med en hastighed, der kun kan ind- bringe kampgruppen ros for bevægelighed. Hele gruppen naaede hjem til Ingstrup, hvor feltlægen maatte i funktion for at behandle krigerne for hvepsestik. Saarene og den sviende følelse af nederlag paavirkede for en aften kampgruppens moral, men næste dag var den gamle kampstemning der igen. Og den holder sig stadigvæk!” LJ Auto, Ingstrup og Elgården Saltum ApS støtter også Egnssamlingens arbejde.
© Copyright 2024