PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet skal… ... kunne bruges sammen med mine veninder SIDE 3 ... være et mødested i byen SIDE 4 ... være et privat rum i byrummet SIDE 5 ... have plads til mange SIDE 6 ... være flot og anderledes - men frem for alt hyggelig SIDE 7 ... skabe tryghed SIDE 8 ... give mulighed for aktiviteter SIDE 9 ... kunne bruges i al slags vejr SIDE 10 17 INTRODUKTION TIL PROJEKTET DET AKTIVE BYRUM I foråret 2013 gennemførte Helsingør, Allerød, Hillerød, Furesø, Køge, Halsnæs og Gribskov Kommune et dialogforløb med piger i alderen 13-17 år om deres brug af byens rum og faciliteter. Mens drenge og mænd i stor stil benytter sig af faciliteter som skaterramper, parkourbaner og basketballkurve, er unge piger generelt mere tilbageholdende i deres brug af byen. ”Jeg savner et sted der er mest for mig” fortæller en 13 årig pige fra Helsingør. En oplevelse, der er udbredt blandt de deltagende piger i Det aktive byrum. I Det aktive byrum har kommunerne spurgt pigerne, hvilke krav de har til faciliteter i byen, og hvordan der kan skabes et byrum på pigernes egne præmisser. Formålet med inddragelsen var at indsamle ideer fra pigerne, der skal give kommunerne en større viden om denne målgruppe til brug i byudviklingen. Helt konkret skal ideerne danne afsæt for designet af en ny mobil facilitet, som de deltagende kommuner kan dele og afprøve til fortsatte eksperimenter og vidensdeling om unge pigers brug af byen. Da teenagepiger stiller høje krav til tryghed i byrummet, vil inddragelsen af deres ideer måske kunne skabe trygge byrum, der appellerer til andre målgrupper med tilsvarende behov. Pigernes ønsker og ideer er samlet i denne lille folder, der skal danne grundlag for og inspiration til designet af den nye, mobile facilitet. Det er ikke en opskrift på, hvordan en byrumsfacilitet til målgruppen skal se ud. Folderen indeholder vigtige pointer om pigernes adfærd i byen samt en række overordnede ønsker, der kan give et helhedsbillede af pigernes forventninger til brug, form, placering og funktion af en ny facilitet. Du kan læse mere om erfaringerne med dialogforløbet med pigerne i rapporten PIGER SKABER BYRUM – IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN på kulturmetropol.dk. Her kan du også se interviews med pigerne på video. En stor tak til pigerne, der har deltaget i projektet Det aktive byrum, og som åbent og ærligt har beskrevet, hvordan deres behov kan tilgodeses i planlægningen af byens offentlige rum. Det er håbet, at også andre kommuner vil få glæde af folderen, når pigernes ønsker og behov skal tænkes ind i byudviklingen. God læselyst! Med venlig hilsen Ane Rottbøll Jørgensen, By X, Københavns Kommune SIDE 1 HVORDAN SKABER MAN ET STED FOR PIGER? For at kickstarte ideudviklingen er pigerne blevet bedt om dels at forholde sig til eksisterende byrumsfaciliteter, dels at deltage i designet af nye sammen med kunstnere og designere. Således har projektet skabt et indblik i hvordan pigerne bruger byen og hvad de mangler. De adspurgte piger er enige om, at en facilitet skal: kunne bruges sammen med deres veninder være et mødested i byen være et privat rum i byrummet have plads til mange være flot og anderledes - men frem for alt hyggelig skabe tryghed give mulighed for aktiviteter kunne bruges i al slags vejr Anbefalingerne vil blive uddybet i det følgende. Ønsker og ideer bygger på spørgeskemabesvarelser fra piger i alderen 13-17 år. Besvarelserne er suppleret med kvalitative interviews med piger i samme aldersgruppe. I alt er 85 spørgeskemaer besvaret og 5-10 piger er blevet interviewet i hver af de deltagende kommuner. SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet skal… …KUNNE BRUGES SAMMEN MED MINE VENINDER ”Piger har et mere tæt bånd og drengene er sammen på en anden måde. Pigerne er mere hyggetyper” udtaler en 14 årig pige fra Hillerød. Hvilken ’anden’ måde drengene er sammen på bliver ikke uddybet, men i citatet gives udtryk for at pigerne er mere sociale end drengene. For pigerne er det de tætte bånd, der definerer deres måde at være sammen på. En pige fra Helsingør på 14 år beskriver pigernes samværsform på denne måde ”Vi laver ikke så meget når vi mødes, sidder bare og snakker, og sidder på nogle gynger. Jeg har stået på løbehjul, men stoppede fordi jeg var den eneste.” Faciliteten skal kunne bruges sammen med mine veninder Udtalelserne fra pigerne giver et godt billede af en samværsform, hvor muligheden for at være sammen med veninder er det vigtigste, mens aktiviteten er sekundær. Skal pigerne være aktive i byens rum, skal det således foregå i selskab med deres veninder. Pigerne er enige om, at de mangler et sted, der er mest deres. Drengene er velkomne, men hvis der er for mange bliver pigerne generte. Når der kun er piger fortæller de, at de føler sig mere fri og kan slå sig mere løs. Et sted for piger skal således være indrettet på deres præmisser, men samtidig åbne op for andre brugergrupper. En pige fra Frederiksværk udtrykker det på følgende måde ”Et sted hvor vi kan sidde i hyggekroge… Det skal være et pigested, hvor drengene kan komme på besøg.” 2% 30% Pigernes udtalelser underbygges af deres besvarelser i spørgeskemaet. 68 % af pigerne svarer, at det er meget vigtigt at faciliteterne i byen skal kunne bruges sammen med veninder. 68% meget vigtigt vigtigt mindre vigtigt SIDE 3 Min nye byrumsfacilitet skal… … VÆRE ET MØDESTED I BYEN For størstedelen af pigerne er centrum af byen det sted, hvor samværet med veninderne foregår. Her går de i butikker, snakker, besøger byens cafeer og spiser is. En pige på 14 år fortæller hvordan hun og veninderne bruger tiden på at gå ned gennem byen og se på folk. Pigerne vælger centrum af byen fordi der er god mulighed for at sidde og snakke med veninderne på en bænk eller en gynge. Her er der samtidig noget at se på, mulighed for at købe en is og gå på café, når vejret ikke tillader at være ude. Pigerne vil gerne passe ind i omgivelserne, samtidig med de gerne vil skille sig ud og være sig selv. Samværet med veninderne er dog stadig mere afgørende end byens muligheder. En 13-årig pige fra Frederiksværk slår hovedet på sømmet, når hun skal beskrive, hvordan hendes yndlingssted skal være: ”Et sted der kan bruges sammen med mine veninder, ellers er det ikke sjovt.” Er veninderne der ikke, så kommer pigerne heller ikke ”Jeg er ikke så meget nede i byen. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave. Der er ikke så mange af mine veninder, der er i byen, men hvis de var der mere ville jeg måske også gerne”, fortæller en 13-årig pige fra Hillerød. Ophold i byen sker i byens centrale butiksområder eller parker, men pigerne giver samtidig udtryk for, at disse steder ikke henvender sig til dem. Centrum er ifølge pigerne mest for ældre eller børnefamilier og ikke for dem, da der mangler farver, bænke hvor de kan sidde sammen, og små hyggekroge. SIDE 4 Min nye byrumsfacilitet skal… … VÆRE ET PRIVAT RUM I BYRUMMET Som mange andre af byens brugere, foretrækker pigerne de steder i byen, hvor der i forvejen er liv og andre mennesker. Men selvom der er liv, vil pigerne gerne have oplevelsen af, at de er alene og det er dem der betragter de andre, og ikke den anden vej rundt. ”Der mangler et sted hvor vi kan være alene, men der må godt gå lidt mennesker forbi.”, fortæller en 14-årig pige fra Værløse. Senere i interviewet udtaler hun ”Det kunne være godt med et mødested i centrum, men hvor der samtidig er lidt ro.” Som begge beskriver, efterspørger pigerne deres eget private rum i det offentlige byrum; et sted hvor de kan være sig selv, men samtidig være en del af byens øvrige liv. Faciliteten skal placeres, så jeg kan se andre 10% 23% 67% En 14-årig pige fra Hillerød fortæller, hvordan hun og veninderne fandt et tag på et parkeringshus og brugte det som et godt opholdssted, hvor de samtidig kunne se på de forbipasserende mennesker nede på gaden. Eksemplet illustrerer ønsket om at kunne se andre uden at blive set, hvilket er med til at skabe illusionen om et privat rum i det offentlige rum. meget vigtigt vigtigt mindre vigtigt ”Det jeg har brug for er et sted, hvor jeg kan være sammen med mine veninder. På et tidspunkt var vi meget på et parkeringshustag, hvor vi kunne ligge og kigge på mennesker. Et godt sted skal ikke være for proppet, men der skal stadigvæk være andre mennesker – det er det bedste.” Denne holdning går igen i flere af pigernes besvarelser. 90 % af de adspurgte piger svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at faciliteten giver mulighed for at de kan se andre, når de bruger den. En pige på 13 år fra Frederiksværk underbygger besvarelserne ved at fremhæve, at hun gerne vil have siddepladser med en god udsigt, hvor hun kan betragte andre mennesker. SIDE 5 Min nye byrumsfacilitet skal… …HAVE PLADS TIL MANGE Hvor mange pigerne følges med ad gangen afhænger af, hvad de foretager sig. Færdes de i byen, foregår det ofte i grupper på 5-7 stykker. Besøg hjemme hos hinanden i private hjem foregår derimod ofte to og to. ”Det er godt med en gruppe på 6-7 stykker, hvis der er flere kan man føle sig udenfor. Går vi seks stykker sammen, er man altid en del af en eller anden samtale” fortæller en 14-årig pige fra Hillerød. En pige fra Gribskov på 17 år fremhæver ”Jeg kunne godt tænke mig nogle fællesting, der indbyder til at sidde mange.” Det samme gør sig gældende for flere af de adspurgte piger. Pigerne peger på, at faciliteten skal være et siddemøbel, hvor der er plads til flere på samme tid. Et behov, som de almindelige bænke, der står i byerne nu ikke dækker. En ny facilitet med plads til flere kan være med til at understøtte pigernes brug af byen i større grupper og dermed mindske risikoen for at nogen føler sig udenfor. Det er nemmere at invitere den stille pige fra klassen med, når gruppen er større, og man ikke mødes privat to og to. Derved kan en byrumsfacilitet, der tilfredsstiller pigernes behov give mulighed for nye relationer og mere inkluderende fællesskaber. 17% 21% Som det ses på diagrammet svarer 79 % at det er vigtigt eller meget vigtigt at den nye byrumsfacilitet skal have plads til mange på samme tid. Faciliteten skal give plads til mange mennesker 62% meget vigtigt vigtigt mindre vigtigt SIDE 6 Min nye byrumsfacilitet skal… …VÆRE FLOT OG ANDERLEDES MEN FREM FOR ALT HYGGELIG Ifølge pigerne skal en byrumsfacilitet først og fremmest være hyggelig. Straks vanskeligere er det for dem at uddybe, hvad begrebet hygge dækker over, ud over at det er hyggeligt når der er plads til veninderne. Hyggelige steder beskrives som små kroge, hvor det er muligt at sidde sammen og snakke. Det kunne være en lille park med farverige gynger og blomster. En anden beskriver det som et sted med bløde møbler, hvor der er mulighed for at lave ingenting og nyde hinandens selskab. Så snart betingelserne for et hyggeligt mødested med plads til flere samtidigt er til stede, er formgivningen af faciliteten underordnet. Så længe det opfylder deres behov kan alle faciliteter og former bruges. En 14-årig pige fra Værløse fortæller at en facilitet i byen gerne må være lidt anderledes og ikke behøver ligne en bænk. ”Det er ok med et sted, man ikke kan se er en bænk, vi sætter os alligevel altid på skulpturen nede i byen fordi den er høj.” Konkrete forslag fra pigerne: Kunst og planter Blomster Gulvtæpper Gynger Spejle Mange farver SIDE 7 Min nye byrumsfacilitet skal… …SKABE TRYGHED Skal faciliteten kunne anvendes når det er blevet mørkt, er det vigtigt, at pigerne føler sig trygge i og omkring faciliteten. Det er derfor vigtigt, at den er godt oplyst, så pigerne kan bruge den. I spørgeskemabesvarelserne svarer 86 % af de adspurgte piger, at det er vigtigt eller meget vigtigt at faciliteten er oplyst om aftenen. En anden vigtig faktor i denne sammenhæng er valget af materialer og de omkringliggende omgivelser. Pigerne understreger, at faciliteterne i byen skal bygges, så de ikke forfalder og bliver nedslidte, da pigerne forbinder fysisk forfald med noget utrygt. Faciliteten i byen såvel som det omkringliggende område skal derfor holdes fri for graffiti og skrald, da det skaber utryghed og manglende lyst til at bruge den hos pigerne. Faciliteten skal være oplyst om aftenen 14% 42% 44% meget vigtigt vigtigt mindre vigtigt SIDE 8 Min nye byrumsfacilitet skal… … GIVE MULIGHED FOR AKTIVITETER Pigerne blev stillet spørgsmålet, hvornår de bedst kan lide deres by. Svaret fra pigerne lød at de foretrækker deres by, når der er byfest, koncerter eller skøjtebane på torvet. ”Jeg kan allerbedst lide Køge når der er arrangementer og liv.” fortæller en 17-årig pige fra Køge. Pigernes værdsættelse af byfesterne og andre særlige begivenheder afspejler sig også i deres ønsker til faciliteter. På samme måde som byfesterne må faciliteter i byen gerne give mulighed for aktiviteter i form af udendørs biograf, karruseller, gynger og lignede, en dansescene eller noget helt nyt. Pigerne kan godt lide at der sker lidt, og selvom de sociale relationer er det primære for deres møder, vil de gerne være fysisk aktive så længe aktiviteten kan gennemføres i selskab med deres veninder, og den ikke får dem til at skille sig ud fra mængden. For piger i den aldersgruppe må fysiske udfoldelsesmuligheder gerne kombineres med en siddefacilitet, og de bænke der står i byen i dag dækker således ikke pigernes behov. Pigerne har forskellige bud på hvordan en facilitet kan blive mere end et siddemøbel. Blandt andet har de ønsker om at kunne spille musik og mulighed for at oplade deres telefon. Derimod er hverken internet eller interaktive, digitale aktiviteter noget pigerne vægter højt. En 14-årig pige fra Hillerød forklarer ”Det er fedt bare at lave ingenting sammen og nyde hinandens selskab. Internet er mindre vigtigt” SIDE 9 Min nye byrumsfacilitet skal… …SKAL KUNNE BRUGES I AL SLAGS VEJR For pigerne er byen et mødested, der bliver brugt hele året. En pige på 13 år fra Helsingør siger ”Jeg savner noget for mig, der kan være overdækket” Flere af pigerne fremhæver endvidere, at en byrumsfacilitet skal kunne bruges i alt slags vejr. I spørgeskemaet svarer 61 % af de adspurgte piger, at det er vigtigt eller meget vigtigt at en facilitet til dem er overdækket. En del af pigerne skriver, at de ønsker at faciliteten er vandtæt, når det regner, giver læ, når det blæser og skygge, når solen skinner. Faciliteten skal være overdækket 16% 39% 45% meget vigtigt vigtigt mindre vigtigt SIDE 10 Projektet DET AKTIVE BYRUM er en del af Kulturmetropol Øresund - en kulturaftale mellem 26 kommuner, Kulturminsteriet og Region Hovedstaden, der løber i perioden 2012-15 Se mere på: kulturmetropol.dk