ØSTERBYSKOLEN - hvem er vi? Skolens kultur, værdier og praksis KÆRE LÆSER Vi glæder os til at præsentere den praksis, kultur og de værdier, der gør sig gældende på Østerbyskolen. Vi håber, at du som læser – hvad enten du er forælder, medarbejder på skolen, ekstern samarbejdspartner eller bare nysgerrig – får et indtryk af, hvad Østerbyskolen er for en skole, hvordan vi arbejder, og hvad vi tilbyder både elever, forældre og personale. Læs om:  Børnenes skole. Her kan du orientere dig om Østerbyskolens elevgruppe, børnesyn og den overordnede målsætning for elevernes skolegang. Det er her skolens tilgang til børnene, undervisning og læring præsenteres og her skolens værdisæt beskrives. Afsnittet er relevant og interessant for alle, der ønsker indblik i, hvordan skolen møder sine elever, arbejder med læring og sikrer trivsel hos de børn, der går på skolen.  Forældrenes skole. Her kan du få et indblik i skolens kultur og værdier i samarbejdet mellem skole og hjem. Du kan læse, hvordan samarbejdet mellem skolen og forældre konkret organiseres og udfolder sig. Afsnittet er særligt relevant for nuværende og kommende forældre til elever på skolen.  Personalets skole. Her kan du læse om de værdier, spilleregler og om den kultur, der gør sig gældende for skolens personalegruppe. Læs om, hvordan vi arbejder på skolen, vores tilgang til eleverne, hvordan vi møder hinanden, og hvilke forventninger vi har til hinanden. Afsnittet er særligt interessant for nuværende og kommende medarbejdere på skolen, men også for eksterne parter med interesse for det lærer- eller pædagogfaglige felt eller for personer, der overvejer at søge ansættelse på skolen. HVEM ER VI? Denne beskrivelse af Østerbyskolen er blevet til over en periode på ni måneder, hvor skolebestyrelsen har bedt cand. soc. Nanna Søllingvraae Sørensen tegne Østerbyskolens profil – fortælle historien om hvem vi er. Nanna har i de ni måneder haft sin gang på skolen, deltaget i skolens hverdag og gennemført interviewrækker med personalet. På den måde har hun fået indblik i skolens praksis og værdier. Gennem citater med samtaler fra personalet, billeder fra hverdagen og beskrivelsen af skolen får du forhåbentlig et levende indblik i skolens kultur. HVAD TILBYDER SKOLEN? Til børn og forældre Vi ser det som vores fornemste opgave at skabe et skoleliv, hvor både børn og forældre er glade og trygge. En skole hvor eleverne bliver så fagligt dygtige, som de kan og hvor de gives kompetencer og gåpåmod til et godt liv – også efter folkeskolen. Opsummerende stiler vi efter at tilbyde et læringsmiljø, hvor:         Alle skal have det godt, være trygge ved og have tillid til skolen. Alle elever bliver så dygtige, som de overhovedet kan. Eleverne omgives af voksne, der vil dem, og som viser, at de vil dem. Alle børn mødes med anerkendelse, respekt og tilpassede udfordringer. I fremtiden vil også elevernes lektier være mere individuelt tilpassede – noget skolebestyrelsen i den kommende tid vil udarbejde principper for. Alle behandles ens – altså lige godt – ved at blive behandlet forskelligt og med afsæt i individuelle behov, styrker og forudsætninger. Eleverne modtager, udover uddannelse, også dannelse og rustes til at blive kompetente og demokratiske medborgere med respekt for de mennesker og det samfund, der omgiver dem. Eleverne præsenteres for mange forskellige mennesker, kulturer og baggrundshistorier, og møder ikke kun ”sig selv”. Vi fejrer både kollektive og individuelle succeser. Til medarbejdere På Østerbyskolen er vi stolte – stolte af vores elever, vores dygtige medarbejdere og den inkluderende, mangfoldige og positive kultur, vi har skabt. Opsummerende tilbyder vi en skole og arbejdsplads, hvor der er:         Højt til loftet, plads til de store tanker, de nye idéer og de skæve tilgange. Et positivt arbejdsmiljø. Tillid og frihed under ansvar. Plads til forskellighed både blandt børn og voksne. Personale, der brænder for deres fag, for at undervise og for at skabe læring. Personale, der vil børnene, og som arbejder målrettet for at sikre progression og trivsel hos alle elever. Kultur for at skabe positive relationer til eleverne – med dem kan man komme til at betyde en stor forskel i mange børn og unges liv. Et stærkt kollegafællesskab og samarbejde mellem dedikerede og engagerede medarbejdere – ingen er alene. MISSION OG VISION Mission Skolen handler om muligheder i livet, om udvikling, vilje og ambitioner. Målet for os er at nå det bedste i og for vores elever. Vi er ambitiøse på alles vegne – og vi er til for alle. Vi vil gøre en forskel for vores elever. Vision Østerbyskolen vil være den bedste udgave af en folkeskole. Lige der, hvor vi er. For lige præcis de elever, vi har. Vi vil til stadighed arbejde for, at alle elever kommer videre med det størst mulige udbytte i forhold til:    Stærke kompetencer – faglige og relationelle Erkendelse af verdens og egne muligheder Respekt for demokrati, fællesskab og historie Østerbyskolens elever skal mærke, at de hver især er betydningsfulde – og at de er blandt voksne, der vil dem. Vejen kommunes værdier - NASA På Østerbyskolen arbejder vi målrettet med at indfri vores kerneopgave: at skabe læring og trivsel hos vores elever. Det sker blandt andet med afsæt i NASA-værdierne, som er Vejen Kommunes samlede værdisæt: Nytænkning – fordi enhver praksis kan forbedres, enhver situation gøres bedre, og alle kan blive klogere. Anerkendelse – fordi vi alle skal – og har ret til – at være her. Sammenhæng – fordi tingene skal give mening. For den enkelte og for alle. Ansvar – fordi det er basalt, hvis vi skal udvikle os i tryghed og med sikkerhed for, at ingen lades alene, at der bliver fulgt op på ting. INDHOLD SKOLEN .................................................................................................................................................................................... 1 Østerbyskolen ..................................................................................................................................................................... 1 Specialundervisningscentret.............................................................................................................................................. 3 Skolens elevgruppe ............................................................................................................................................................. 6 BØRNENES SKOLE ............................................................................................................................................................... 7 Fælles for hele skolen......................................................................................................................................................... 7 Skolens børnesyn ............................................................................................................................................................ 7 Skolens overordnede målsætninger ........................................................................................................................... 7 Nye tider - efter reformen ............................................................................................................................................. 14 - skoledagens form og indhold ....................................................................................................................................... 14 Særligt for Østerbyskolen ............................................................................................................................................... 16 Særligt for Centret ........................................................................................................................................................... 20 FORÆLDRENES SKOLE ..................................................................................................................................................... 24 Det gode samarbejde mellem skole og hjem ............................................................................................................. 24 Skolebestyrelsen ................................................................................................................................................................ 25 Klasseforældreråd ............................................................................................................................................................. 26 PERSONALETS SKOLE ....................................................................................................................................................... 27 Kultur og spilleregler........................................................................................................................................................ 27 Medinddragelse .................................................................................................................................................................. 29 PRAKTISK INFORMATION .............................................................................................................................................. 31 SKOLEN Østerbyskolen er den ene af Vejen Kommunes to byskoler og ligger i Vejens østlige bydel. Den er opført i 1964 og er i dag inddelt i to afdelinger – et alment skoletilbud og et specialundervisningstilbud på det tilknyttede Specialundervisnings-center. Afdelingerne har hver tilknyttet en skolefritidsordning (SFO). I det daglige arbejder de to afdelinger adskilt som to forskellige institutioner med hver deres børnegruppe, personalegruppe og med egne fysiske rammer. Afdelingerne deler dog visse af skolens områder og lokaler, ligesom de har en fælles øverste ledelse. Skoleleder Allan Lauenblad Afdelingerne udgør tilsammen Østerbyskolen, men i det daglige referer man til Specialundervisningscentret som Centret og til den almenpædagogiske afdeling som Østerbyskolen. Samme skelnen vil blive brugt i den følgende præsentation af skolen. I alt går der cirka 500 elever fordelt på de to afdelinger. Den samlede personalegrupper, der indbefatter medarbejdere på Østerbyskolen, Centret, SFO, administrationen og en teknisk serviceafdeling, tæller i alt cirka110 medarbejdere. Viceskoleleder Ludvig Henriksen Østerbyskolen Østerbyskolen udgør en af Vejen Kommunes syv overbygningsskoler og tilbyder således undervisning til og med 9. klassetrin. Der findes to spor på hvert klassetrin – fra august 2014 vil der dog være tre 7. klasser. På skolen har man følgende opdeling af klasserne:    Indskolingen/0.-2. klasse (Himmelrummet) Mellemtrinnet/3.-6. klasse Udskolingen/7.-9. klasse Skolen har ikke traditionelle klasser og spor fra 0. til 2. klasse, men arbejder derimod med RUllende Skolestart og Aldersblandet undervisning (RUSA) i det, der kaldes ”Himmelrummet”. Læs meget mere om det på side 14. Læringsleder og tosprogsvejleder på Østerbyskolen Lene Søllingvraae Blandt skolerne i kommunen har Østerbyskolen et ret unikt skoledistrikt med en særlig elevsammensætning. Cirka 25 pct. af eleverne er tosprogede, og skolens distrikt er generelt præget af et lavt socioøkonomisk niveau1. Østerbyskolen skal derfor drive skole og undervisning på nogle bestemte vilkår, men skolen får også mulighed for at tilbyde sine elever noget særligt i kraft af dette. Østerbyskolens SFO Østerbyskolens SFO er et fritidstilbud ( se Mål og indholdskrivelse ligger på hjemmesiden) for elever fra 0.Når man taler om socioøkonomi eller et socioøkonomisk niveau – hvad enten det er for enkeltpersoner, en familie/gruppe eller et geografisk område – dækker det over en række både økonomiske og sociale parametre (f.eks. indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, uddannelsesniveau m.v.). Et højt socioøkonomisk niveau betyder, at der f.eks. i et område er et gennemsnitligt højt indkomstniveau, en høj beskæftigelsesgrad blandt beboerne, et højt uddannelsesniveau m.v. Et lavt socioøkonomisk niveau indebærer det modsatte. 1 1 3. klasse og udvidet SFO/klub for elever fra 4.-6. klasse, der har til huse i selvstændige bygninger lige syd for skolen på Nygade og Parcelvej. De yngste SFO-børn har deres rammer i bygningen på Parcelvej, og de ældste bor i bygningen på Nygade. SFO’en har egne udendørs legeområder, men benytter sig i det daglige også af skolens øvrige udendørsarealer og faciliteter (skolegården, boldbanen, multibanen, gymnastiksalen m.m.). 2 Specialundervisningscentret Specialundervisningscentret ligger lige vest for Østerbyskolen. Her er skoletilbud for børn med forskellige behov for specialundervisning. Det drejer sig om elever med indlæringsvanskeligheder i forskellige grader samt elever med autismespektrumsforstyrrelser. Cirka 100 elever er tilknyttet Centret - du kan læse mere om Centret, og den praksis der gør sig gældende her på side 19. Grundlæggende tilgang. ”Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde”. Det er de enkle grundtanker bag Specialundervisningscenteret. Vi danner rammen om et særligt fællesskab og skaber grobund for venskaber hos de mange unikke børn der går i skole hos os. De inviterer os til at se bagom deres adfærd og på denne måde lærer vi mere om børnene og om os selv. Vi har en anerkendende tilgang i arbejdet med eleverne og vi henter vores viden fra mange forskellige teorier, blandt andet er vi meget inspireret af neuropædagogik og den systemisk-narrative tænkning. Vi arbejder ud fra en strategi om, at børn gør det rigtige hvis de kan. Børn der er opkørte skal låne lidt ro for at falde ned igen. Vi skælder derfor ikke ud og råber meget sjældent højt. Alligevel er vi tydelige i vores udmeldinger og fastholder børnene i de krav vi stiller. SFO- og afdelingsleder Steen Nielsen Afd. Leder/Specialfaglig læringsleder Liselotte Kyhn Ø-klasserne – for elever med indlæringsvanskeligheder Her undervises elever, der kræver en særlig støtte for at kunne lære og udvikle sig optimalt. Gruppen af børn spænder vidt. Vi har elever uden sprog og elever der tager Folkeskolens afgangseksamen i enkelte fag. Fælles for dem alle er, at de har en nedsat kognitiv funktion på et eller flere områder. Eleverne kan have vanskeligheder i forbindelse med opmærksomhed, adfærd, tilknytning eller det sociale og følelsesmæssige område. De kan også have diagnoser som Autismespektrumsforstyrrelse, Downs syndrom, Cerebral parese eller andet. Undervisningen foregår i mindre grupper, hvor det tilstræbes, at eleverne socialt og fagligt har samme pædagogiske behov. Derved skabes de mest optimale betingelser for, at eleven kan føle sig som en del af et klassefællesskab og få venner. Undervisningen er præget af en høj grad af struktur og der undervises generelt i kortere intervaller. Vi bestræber os på, at være tydelige voksne og vi tager individuelle hensyn f.eks i form af afskærmning eller tæt guidning. I undervisningen arbejdes der med gentagelse og repetitioner og der anvendes forskellige metoder og pædagogiske tilgange: TEACCH-inspireret, Boardmaker, TTT (tegn til tale), PECS, Sociale historier, symbolskrivning, tegneseriehistorier, belønningssystemer og praktisk/musiske elementer. X-klasserne - for elever med autismespektrumforstyrrelse. Afdelingen er for normaltbegavede elever med autismespektrumsforstyrrelser – f.eks. Aspergers, infantil og atypisk autisme, GUA (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Andre) og GUU (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret). Enkelte elever har tillægsdiagnoser. En Autismespektrumsforstyrrelse vil sige at barnets funktion er forstyrret på tre områder.   Kommunikation – barnet har vanskeligheder i opfattelsen og brug af sprog. Forestillingsevne – barnet har overbliks- og organisationsvanskeligheder. 3  Sociale relationer – barnet har vanskeligheder med at aflæse andres følelser, intentioner og tanker. Eleverne undervises i en dagligdag med tydelige strukturer og rammer tilpasset den enkelte elev eller gruppe. Der arbejdes bl.a TEACCH-inspireret, med boardmaker, Sociale historier, tegneseriehistorier, belønningssystemer, visualisering, korte intervaller og afskærmning. Der er en tydelig voksenguidning i frikvarterer, i SFO-tiden og i undervisningssituationer. Skolegangen foregår i mindre grupper, hvor det tilstræbes, at eleverne socialt og fagligt har samme pædagogiske behov. En ny struktur Fra august 2015 træder en ny specialundervisningsstruktur i kraft i Vejen Kommune, hvilket betyder, at Centret skal gennemgå en større omlægningsproces. Centret skal fra da af stadig fungere som skoletilbud for elever med indlæringsvanskeligheder, hvis læring og udvikling kræver mange voksne. Fra august 2015 vil elever med behov for struktur og forudsigelighed få plads på Højmarkskolen i Holsted. For eleverne på Centeret betyder dette, at alle der går i en Ø-klasse skal blive på Centeret, mens eleverne i X-klasserne skal flytte til Højmarkskolen. Specialundervisningscentrets SFO I Centrets SFO er der ansat cirka 20 medarbejdere, som har ansvaret for de omkring 60 børn, der er tilmeldt. Børnene er fordelt i grupper, der er sammensat efter, hvilke klasser de er tilknyttet, alder og pædagogiske behov. Specialundervisningscentrets SFO foregår i de samme rammer som undervisningen. 4 Skolens ledelsesstruktur Skolebestyrelse Skoleleder Allan Lauenblad Viceskoleleder Ludvig Henriksen Serviceleder Administrationen Skolesekretærer Østerbyskolen Læringsleder Lene Søllingvraae Centret SFO Afdelingsleder Steen Nielsen SFO-leder Steen Nielsen og Afdelings/læringsleder Liselotte Kyhn Østerbyskolens SFO Teamkoordinatorer (TEKO) Pædagogisk Læringscenter (PLC) Vejlederteam Teamkoordinatorer (TEKO) 5 Souschef SFO Annette Præst Centrets SFO Skolens elevgruppe Skolens elevsammensætning er præget af stor mangfoldighed. Det er en skole, hvor børn med vidt forskellige forudsætninger og behov går i skole side om side, og hvor mange baggrunde og kulturer mødes. Det er vigtigt for os, at skolen ser og imødekommer alle børn og netop deres unikke behov og forudsætninger for læring. Det stiller store krav til skolens inklusionsevne og til vores evne til at differentiere undervisningen, så alle elever – både fagligt stærke og fagligt svagere – får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Vi opfatter den meget differentierede elevgruppe som en af vores helt store styrker. Vi tror på, at de elever, der går på skolen, lærer meget af at møde de mange forskelligheder, og at skolen, i tillæg til uddannelse, også skaber dannelse hos sine elever. Eleverne lærer at værdsætte og drage gavn af forskelligheder og bliver tolerante og rummelige mennesker, idet de møder andet end blot spejlbilleder af sig selv. Vi tror på, at de derigennem forberedes rigtig godt til livet efter folkeskolen som kompetente og demokratiske medborgere. Også i forhold til elevernes faglige udbytte ser vi forskelligheden som en styrke. Eleverne kan supplere og udfordre hinanden og på den måde understøtte og udvikle hinandens læreprocesser. Undervisningen er derfor tilrettelagt sådan, at eleverne både lærer sammen, med og af hinanden, men også sådan, at der kan tages individuelle hensyn og gives individuelle udfordringer. På Østerbyskolen fejrer vi det mangfoldige fællesskab, men samtidig har vi højt til loftet på den måde, at de individuelle succeser og sejre også fejres. Det betyder, at det er ok at være god til noget eller at have opnået noget. Vi har en skole, hvor eleverne lærer ikke at bremse sig selv eller andre, og hvor det er legitimt at stile højt. Det vidner f.eks. Nørderne om – Østerbyskolens tilbud til de fagligt meget stærke og særligt interesserede elever (læs mere om ”Nørderne” på side 16). Med andre ord har vi en skole, hvor respekten for fællesskabet og respekten for individuel udvikling og læring går hånd i hånd og understøtter hinanden. Faglige resultater Selvom en del af skolens elever har svære udgangspunkter og vilkår for at opnå høje faglige niveauer, kan skolen fremvise fine faglige resultater, der holder godt trit med niveauet i kommunens øvrige skoler og med det nationale niveau generelt. Eksempelvis var det samlede karaktergennemsnit ved 9. klassernes afgangsprøve på Østerbyskolen i 2013 på 6,1. Kommunalt var gennemsnittet blandt kommunens syv overbygningsskoler på knap 6,5, mens det nationale karaktergennemsnit blandt landets 9. klasser lå på 6,7. Resultatet på 6,1 dækker over alle elever fra Østerbyskolens 9. klasser, elever fra Centret og elever med tilknytning til Sprogcentret, der altså har et andet modersmål end dansk. I samspil mellem elever, forældre og skole er det altså lykkes at give rigtig mange elever god faglig ballast, selvom nogle elever måske har svære udgangspunkter herfor. Dette resultat opnås med dygtige lærere, pædagoger og vejledere, der sammen arbejder for at skabe læring hos alle og med konstant fokus på individuel progression hos eleverne. 6 BØRNENES SKOLE I det følgende kan du læse om skolens praksis og tilgangen til børnene, deres trivsel og læring. Gennem eksempler vil vi vise skolens hverdag og forhåbentlig give en indføring i den kultur og de værdier, der præger skolen, og måden vi møder børnene på. Fælles for hele skolen Østerbyskolen og Centret drives i det daglige adskilt. Og praksis er på mange måder ret forskellig i de to afdelinger, da børnegrupperne har forskellige behov og måder at lære på. De to afdelinger deler alligevel visse grundforestillinger om, hvordan børn skal mødes, ligesom det i høj grad er det samme menneskesyn, der gør sig gældende på hele skolen. Nedenfor vil der indledningsvis være en beskrivelse af de tilgange, der gør sig gældende for skolen i sin helhed. Dernæst vil der være en beskrivelse af de elementer, der er særlige for henholdsvis Østerbyskolen og for Centret – herunder også de to tilknyttede SFO’er. Skolens børnesyn På skolen samles vi om følgende grundlæggende børnesyn og udgangspunkt for mødet med børnene: - Alle børn er unikke med unikke styrkesider. - Alle børn skal mødes med anerkendelse og respekt. - Alle børn skal mødes der, hvor de er. Deres udvikling skal ses i forhold til deres individuelle udgangspunkt. Alle sejre tæller! - Alle børn vil gerne gå i skole, trives og lære. Det er de voksnes ansvar, at det sker. Skolens overordnede målsætninger På skolen er vores overordnede mål at: - Skolen skal være et godt sted at være for alle. - Alle børn skal blive så dygtige, som de overhovedet kan. - Vi skal uddanne og danne børnene, så de kan begå sig i samfundet. - Vi skal bidrage til at give børnene forudsætninger for et godt liv. 7 En inkluderende skole Nationalt og kommunalt har der i de senere år været massivt fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer. Inklusion er det modsatte af eksklusion, hvor nogle børn sættes uden for klassefællesskabet, fordi det vurderes, at de ikke kan rummes eller tilpasse sig. Med inklusion søger man i stedet at udvide fællesskabets normalitetsopfattelse og inddrage så mange som muligt i det udviklende fællesskab i en klasse. Skolen har med sin unikke elevsammensætning i vidt omfang altid været en skole med en høj grad af rummelighed og evne til at inkludere. Med den målrettede inklusionsindsats har skolen i de senere år arbejdet på at skabe et endnu mere inkluderende skoletilbud. Det skal være en skole, hvor alle børn fra alle baggrunde og med alle forudsætninger og styrker trives og lærer. Inklusion er ikke et afgrænset projekt eller forløb på skolen, men et underliggende og gennemgående menneskesyn og udgangspunkt for alt hvad skolen og personalet gør, og måden børnene mødes på. Til at understøtte inklusionsarbejdet og styre skolen i en endnu mere inkluderende retning, benytter skolen sig af sine vejledere. Vejlederne har viden og redskaber til at støtte både den enkelte kollega, ledelsen og skolen generelt i at tænke og arbejde inkluderende, og de spiller en central rolle for skolens succes med at inkludere. 8 I skolens vejlederteam sidder to lærere, som er uddannede inklusionsagenter. De har viden og redskaber til at understøtte skolens inklusionsindsats. Inklusionsagent Anne-Mette Moselund Inklusionsagent Carina Riisager Trivselspolitik På skolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe et godt læringsmiljø, hvor der tages afstand fra negativ adfærd. Dagligdagen skal give den enkelte overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Trivselspolitikkens formål: - Der er ansat tre trivselsvejledere på skolen. De vejleder skolens personale i at skabe trivsel blandt eleverne, ligesom de også arbejder individuelt med de børn og unge, der mistrives og som har udfordringer i livet. At alle er glade for at komme på skolen. At skabe et miljø hvor alle har adgang til læring, fællesskab og kreativitet. At skolen giver handlekompetencer til at fremme egen og andres trivsel. Vi definerer følgende ord sådan her: - Drilleri – man driller for sjov, og begge parter griner. Mobning – man mobber, når man chikanerer hinanden bevidst og over længere tid. Krænkelse – man krænker, når man gør eller siger noget, der opleves som overgreb/tvang. Trivselsvejleder Allan Skovgaard Vi sikrer trivsel i læringsmiljøet gennem disse tiltag:         Styrkebaseret pædagogik, både i de enkelte klasser og på skolen som helhed Kontinuerlige UMV-undersøgelser (undervisningsmiljøvurdering) – klassevis og for hele skolen Klasseteamsamarbejde Selvstyrende teamsamarbejde Trivselsvejledere og inklusionsagenter Klasseråd Fælles spilleregler Forældreinddragelse 9 Trivselsvejleder Karsten Matras Trivselsvejleder Charlotte Gabelgaard En positiv tilgang Vi arbejder ud fra den tanke, at alle mennesker mødes med anerkendelse og respekt. Det indebærer, at vi i mødet med andre lægger vægt på de positive ting og det, der går godt. Konkret har vi i den forbindelse nu i flere år arbejdet med positiv psykologi og styrkebaseret pædagogik. I den positive psykologi er omdrejningspunktet, at man som professionel tager udgangspunkt i det enkelte barns positive egenskaber og styrkesider. Den positive tilgang betyder ikke, at udfordringer eller problemer ignoreres, men blot at fortællingen om barnet rummer mere, end de ting han eller hun ikke kan. Der tages altid udgangspunkt i det, barnet kan. Styrkerne Indbygget i den positive psykologi er den styrkebaserede pædagogik. Her arbejdes med 24 styrker, som alle mennesker har. Fem af disse er topstyrker, som en person anvender eller gør brug af, når vedkommende lykkes med noget eller er ”allerbedst”. For at arbejde med den styrkebaserede pædagogik er det nødvendigt at kortlægge styrkerne hos den enkelte. Alle elever og medarbejdere på skolen har taget en styrketest for at få kortlagt, hvordan de 24 styrker fordeler sig hos den enkelte. På den måde er det afdækket, hvilke topstyrker den enkelte har, og hvilke topstyrker der samlet set er til stede i en klasse eller et medarbejderteam. Samtidig gøres det synligt, hvilke styrker det falder den enkelte, klassen eller teamet sværere at gøre brug af. Det skaber en åbning for at arbejde med, hvordan topstyrker kan komme bedre i spil og for eventuelt at træne og opøve de ikke så dominerende styrker. I arbejdet med styrker lærer børnene sig selv og hinanden at kende. De bliver opmærksomme på, hvordan deres topstyrker kan anvendes, men også på hvilke styrker de med fordel kan øve sig i at ”skrue op for”. De bliver desuden bevidste om, hvordan de er forskellige. De – og vi – får sat konstruktive ord på forskelligheden og lærer at værdsætte, hvordan alle styrker, og dermed alle mennesker, kan bidrage positivt. Medarbejder: ”Spørger man børnene, hvilke styrker vi har brug for i en aktivitet, er de faktisk rigtig gode til at udpege, hvilke styrker aktiviteten kræver. På samme måde kan de udpege, hvilke styrker der skulle have været brugt for at undgå en konflikt.” 10 Den gode samtale På skolen er det en vedtagen fremgangsmåde og en fremvindende kultur, at vi i mødet og samtalen med andre tager udgangspunkt i det positive. Det gør vi, fordi vi ved, det skaber en bedre, mere tryg og konstruktiv dialog – også om de svære ting. På skolen arbejder vi med en samtalemodel, der netop tager udgangspunkt i de ting, der går godt. Vores samtalemodel hedder vækstmodellen, og den bruges i alle sammenhænge. Den er udgangspunktet i mødet med barnet, i samarbejdet mellem kollegaer og i skole-hjemsamarbejdet. Målet er at sikre en ramme for samtalen, så der er fokus på vækst og samtidig en tryg, anerkendende og ligeværdige dialog. Vi taler om muligheder, udviklingspotentiale og indgår positive og forpligtende aftaler for fremtiden. Konkret er en samtale bygget kronologisk op efter følgende fokusområder:  Hvad er godt?  Hvilke udfordringer er der?  Hvilke muligheder er der?  Hvilke aftaler kan vi lave? Medarbejder: ”Hvis en elev for eksempel har svært ved at sidde stille og koncentrere sig, så taler vi om, at han er meget energisk og ivrig, men at energien og ivrigheden skal tøjles og bruges på en konstruktiv og god måde, frem for at det fylder negativt.” Ingen skæld ud I naturlig forlængelse af arbejdet med styrkerne og den gode samtale, er det for os en spilleregel, at ”skæld ud” er nytteløst og samtidig et nedværdigende redskab i kommunikationen med børnene. Hvis vi ønsker en atmosfære, hvor børnene vokser og udvikler sig, er det en overbevisning, at ”skæld ud” gør børnene ”mindre” og hæmmer positiv udvikling. Det er med de gode relationer, vi kan rykke og flytte børnene. Medarbejder: ”Børn mærker lynhurtigt, om man kan lide dem, om man vil dem. Derfor er det så vigtigt, at man både med sine ord og sit kropssprog viser, at man kan lide dem, og at man vil dem.” Spilleregler På skolen har vi i snart 15 år talt om spilleregler, eller aftaler, i stedet for rigide ordensregler. Vi har skabt en kultur, hvor vi aftaler, hvordan vi vil have det med hinanden. Det skal være respekten for de fælles aftaler, den enkeltes omtanke og erkendelse, der sikrer det gode miljø. Målet er at få eleverne til at reflektere og tage ejerskab for egen og kammeraters trivsel, fordi de selv har taget del i at lave spillereglerne. Vi er rigtig stolte af vores spilleregler, fordi vi oplever, at både voksne og børn trives og vokser med det fælles ansvar, det er at lave og holde aftaler med hinanden. 11 Læring med mål Når vi ønsker en skole, hvor eleverne mødes der, hvor de er, handler det også om, at vi fagligt ønsker at ramme det enkelte barns niveau. Vi vil give alle elever tilpasse faglige udfordringer. For i endnu højere grad at lykkes med det, har vi i skoleåret 2013/14 arbejdet med at gøre undervisningen endnu mere målstyret – hvor der for alle elever opstilles individuelle mål – og evaluerbar, så vi hele tiden kan følge undervisningens effekt og elevernes læring. Der er i den forbindelse introduceret et nyt koncept, som alle skoler i Vejen Kommune arbejder med at implementere; nemlig Vurdering For Læring (VFL). Målet er, at eleverne skal have langt større indsigt i og medansvar for egen læring og udvikling. Det betyder, at undervisningens mål skal gøres meget mere tydelige for både elever og forældre: Hvad er det, eleven skal lære af et givent undervisningsforløb? Det gør det også langt nemmere at vurdere, om den enkelte elev rent faktisk har lært det af forløbet, som hensigten var. Konkret indebærer VFL, at alle elever skal vide præcis, hvad de skal have lært, når forløbet afsluttes. Der skal også opstilles kriterier for, hvordan de kan se eller vurdere, om de faktisk har lært det, de skulle. Underviserens opgave bliver altså at opstille individuelle læringsmål for eleverne ved hver igangsat aktivitet eller forløb. Underviseren skal også opstille og anskueliggøre kriterierne, eller ”opskriften”, for målopfyldelse. Eleven skal hele tiden kunne svare på følgende tre spørgsmål:    Mål: Hvor er jeg på vej hen? Kriterier: Hvordan kommer jeg derhen? Hvad er mit næste skridt? En anden vigtig del af VFL er, at eleverne undervejs evaluerer sig selv og vejen mod målet. Denne evaluering skal underviseren gøre brug af i sin tilrettelæggelse af forløb og mål. På den måde er undervisning og målsætning hele tiden i overensstemmelse med den enkeltes niveau, behov og udfordringer. Vi godt på vej til at have implementeret VFL. Flere medarbejdere har kørt forløb med metoden, og erfaringerne er rigtig gode. Eleverne – både de fagligt stærke og de fagligt svagere – blomstrer og profiterer af de meget tydelige mål. Det bliver synligt for dem, hvad de forventes at skulle lære. Medarbejderne oplever også, at de selv bliver skarpere på målet med deres undervisning og de forløb, der planlægges. 12 Pædagogisk Læringscenter (PLC) At gøre alle elever så dygtige som muligt kræver blandt andet, at den undervisning, de bliver tilbudt, er spændende og inspirerende. På skolen har vi et Pædagogisk Læringscenter (PLC), hvor dygtige medarbejdere har som kerneopgave og spidskompetence at videreformidle de nyeste læringsmidler og materialer til skolens øvrige personale. PLC er med til at klæde lærere og pædagoger på til undervisning på nye og spændende måder. PLC-vejlederne kan også stå for konkrete undervisningsforløb som for eksempel læsetræning, genrelæsning eller indføring i forskellige digitale læringsmidler. Pædagogisk Læringscenter har tilknyttet to lærere med skolebibliotekaruddannelse. Lærer og PLC-medarbejder Helle Hindsgaul Lærer og PLC-medarbejder Jane Madsen 13 Nye tider - efter reformen - skoledagens form og indhold Lærernes arbejdstid foregår på skolen i tidsrummet:    Mandag, torsdag og fredag Tirsdag Onsdag 7.40 7.40 7.40 15.15 17.00 16.00 Understøttende undervisning På skoleskemaet vil der i nogle af positionerne være understøttende undervisning. Den varetages af lærere i samarbejde med pædagoger. I den understøttende undervisning vil der bl.a. blive arbejdet med opgaver, som skal være med til at styrke elevernes alsidige udvikling, motivation og trivsel – herunder læsebånd, bevægelse m.m. De timeløse fag (færdsel, sundhed o lign.) vil også ligge i den understøttende undervisning. Skolens vejledere deltager efter aftale i den understøttende undervisning. Bevægelse og motion Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Med reformen skal lærerne i deres planlægning af undervisningen i højere grad, end det tidligere har været pålagt, tænke motion og bevægelse ind i fagene. I UUV har aktiviteterne en form og indhold, som ikke kræver omklædning. Lektier og lektiecafé Vi vil gerne, at flest mulige elever deltager i lektiecafé. Hvis I vælger, at jeres barn ikke skal deltage, kan I framelde det skriftligt til klasselæreren. Lektiecafeen er frivillig, hvorfor det pt. ligger i slutningen af skoledagen. Lektiecafeens opgaver er flere:  lektier/træning og fordybelse  at omgås fagene så man arbejder med dem på en anden måde, end det er gjort i løbet af skoledagen.  Målet er at gøre eleverne mere studieparate og at lære dem i højere grad at tage ansvar for egen læringen. Når det er nævnt, er det selvfølgelig nødvendigt at træne for at komme til at mestre en disciplin/et område. Derfor skal børnene læse der hjemme 20 minutter dagligt og/ eller træne andre færdigheder. Når der er behov for en særskilt træning, vil eleverne/I naturligvis, som I plejer, få en information. Der er ikke udarbejdet danske undersøgelser for, hvilken effekt lektier har for børns læring. Derimod ved vi, at jeres interesse for skolegangen har stor betydning. Det er rigtig vigtigt, at I helt konkret spørger ind til, hvad barnet har lært i dag, hvordan og evt. hvilket produkt man er kommet frem til. Inspiration til at støtte dit barns læring i hjemmet 14    Man kan tale med børnene om de emner klassen arbejder med (fx miljø, personegenskaber, historiske problemstillinger etc. Man kan lade barnet genfortælle historier. Man kan lade barnet forklare hvordan man laver en personkarakteristik, reglerne i en ny leg eller hvordan man ganger. Man kan spørge ind til opgaver barnet er i gang med fx skriftlige opgaver og spørge om hvor langt barnet er nået og hvad det mangler. På den måde hjælper man barnet videre.  Se også følgende links http://www.skoleborn.dk/juni_2013/side-3.html www.b.dk/nationalt/skoleledere-i-gavehumoer-afskaf-lektier Vi vil gerne opfordre til at, I giver lektiecafeen en chance. Vi skal finde vores form, så opgaven løftes optimalt. Skolebestyrelsen vil i dette skoleår indgå i drøftelser af dette område. 15 Særligt for Østerbyskolen I det følgende beskrives nogle af de tilgange og arbejdsmetoder, som er specifikke for Østerbyskolen. De første skoleår – en rullende start På Østerbyskolen begyndte vi i foråret 2013 at køre skolestart og undervisning for de yngste elever på en ny måde. Før i tiden skulle alle skoleklare børn starte deres skoleliv i august, men vi har valgt at give børnene mulighed for at gå fra børnehave til skole på tre forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret (marts, august, november). Tidspunktet for det enkelte barns skolestart aftales mellem forældre, børnehave og skole. Når barnet starter i skole ”ruller” det ind i en af seks aldersblandede klasser. Den traditionelle opdeling i 0., 1. og 2. klasse er erstattet af seks hold. Hver klasse består af en grundstamme af 20-24 aldersblandede elever. De er samlet i det, vi kalder Himmelrummet, og klasserne er opkaldt efter seks planeter: Jupiter, Mars, Merkur, Neptun, Saturn og Venus. Når de nye elever ruller ind i marts, august eller november, bliver de godt modtaget af allerede ret skolevante kammerater, og de lærer at gå i skole ved at følge de mere erfarne elevers gode eksempel. Ved rullende skolestart får lærere og pædagoger mulighed for at give den nye elev større individuel opmærksomhed i de første måneder af barnets skoleliv, og derigennem opnås en mere harmonisk skolestart. Ved skoleårets afslutning forlader syv til otte elever hver klasse i ”Himmelrummet” og samles i to 3. klasser, hvorefter den resterende skolegang forløber i traditionelle, aldersinddelte klasser. Undervisningen på de aldersblandede hold giver mulighed for at ramme den enkelte elevs niveau bedre. Den 6-årige elev, der er fagligt stærk, kan komme på hold med ældre kammerater, hvor det faglige niveau passer, mens en 8-årig, der har sværere ved det faglige, kan komme på hold med 6- eller 7-årige kammerater, der ligger på et tilsvarende fagligt niveau. Børnene møder hele tiden tilpassede udfordringer, og ingens udvikling bremses af hverken for lave eller for høje forventninger. 16 Mønsterbrydningsprojektet På Østerbyskolen er det en grundoverbevisning, at alle børn og unge har ret til de bedste betingelser for at forme deres eget liv, sætte sig mål og stræbe efter at nå dem. Skolen har i den forbindelse søsat et pilotprojekt i skoleåret 2013/14, som har fokus på de unge i udskolingen (7., 8. og 9. årgang), der har brug for en ekstra hånd i den proces. Trivselsvejleder og tovholder for Mønsterbrydningsprojektet Charlotte Gabelgård siger: ”Det er vigtigt at være omkring dem, at de fornemmer, at man interesserer sig for dem. Det er jo der, tilliden opbygges.” Gennem dannelsesoplevelser, vejledning og en tæt kontakt til familien ”De er meget mere i skole nu, de hjælpes ti udfordrede unge fra skolen til at finde deres egne ben. Det får bedre karakterer og de er giver ro og rum til læring og fordybelse – også for deres kammerater blevet meget gladere.” i klasserne. De skal bryde de mønstre, der spænder ben for, at de kan nå deres mål. Skolens mål er, at alle mønsterbryderne skal blive uddannelsesparate, så de kan klare adgangskravene til og – ikke mindst – gennemføre, ungdomsuddannelserne efter folkeskolen. Det centrale redskab er relationer. Skole, familie og fritid skal gå hånd i hånd for at skabe den stabilitet, de unge har brug for. For at tydeliggøre vigtigheden heraf og for at forpligte alle parter til projektet indgås der en kontrakt mellem elev, skole og hjem. Pilotprojektets ti mønsterbrydere I mønsterbrydningsprojektet spiller skolens trivselsvejledere en stor rolle. De fungerer som den røde tråd, den gennemgående voksne, i samarbejdet mellem skole, familie og fritid og som den relation, der skal hjælpe med at bryde de uhensigtsmæssige mønstre. Ved udgangen af skoleåret 2013/14 har projektet vist rigtig gode resultater. Både hjemmene, skolen og ikke mindst de unge selv oplever at have rykket sig markant i den rigtige retning. Det betyder en langt bedre trivsel, større glæde, kammeratskab, selvtillid og selvværd, og væsentlig bedre karakterer i skolen. Før deres deltagelse i pilotprojektet vurderedes ingen af de ti unge at være uddannelsesparate, men i dag erklæres ni af de ti deltagende uddannelsesparate. Når den officielle evaluering af pilotprojektet er afsluttet, vil det blive besluttet, hvorvidt indsatsen skal fortsætte og måske udvides til også at omfatte yngre elever. 17 Sprogcentret På Østerbyskolen er cirka 25 pct. af eleverne tosprogede. Vi har derfor en stor viden om og erfaring med at undervise tosprogede elever. I kraft af skolens kapacitet på området, danner vi også ramme for det tre måneders introforløb, som alle udenlandske elever, der ankommer til Vejen Kommune, modtager. For de elever, der kun kan lidt eller slet ingen dansk, har Østerbyskolen et Sprogcenter, hvor eleverne enten modtager al eller noget af deres undervisning. Nogle elever – f.eks. de elever, der går på introforløbet – har hele deres skoledag i Sprogcentret, mens andre elever går i en almindelig klasse på skolen og kun modtager særlig støtte i nogle timer. Eleverne i Sprogcentret kommer fra mange forskellige steder i verden, lige fra Østeuropa til Mellemøsten, Afrika eller Kina. Sprogcentret er bemandet med lærere og pædagoger, der har særlig interesse for og erfaring med danskundervisning til elever med et andet modersmål. Derudover er de erfarne i at arbejde med børn og unge, der ofte kommer fra en ofte helt anden kulturel baggrund, eller som kan være mærkede af opvækst i krigsramte områder, livet på flugt eller andre særegne vilkår. Derfor er det en stor del af personalets opgave at afdække og afhjælpe udfordringer, der ligger uden for det faglige område, med henblik på at skabe trivsel – og dermed læringsparathed – hos eleverne. Nørderne På Østerbyskolen arbejder vi for, at alle elever motiveres, udfordres og mødes der, hvor de er. For at understøtte og udfordre de fagligt dygtige og særligt interesserede elever, har vi dannet et tilbud for elever med passion og flair for de naturvidenskabelige fag, vi kalder ”Nørderne” Med konceptet ønsker vi at imødekomme denne passion, den store iver og lyst til læring. Det gør vi ved at arrangere forskellige ture og forløb for Nørderne. Blandt andet tilrettelægges forskellige temaeftermiddage, hvor der arbejdes med forskellige naturvidenskabelige emner, ligesom de tidligere har besøgt blandt andet Niels Bohr-instituttet og det Naturhistoriske Museum i Aarhus. På Østerbyskolen ved vi, at der findes elever, som har kompetencer til og behov for at blive udfordret og fagligt stimuleret på højt niveau – også nogle gange på højere niveau, end hvad der normalt ligger inden for folkeskolens rammer. Nørderne er et tilbud til de elever, som evner og ønsker faglig fordybelse på højt niveau. 18 Samarbejde med Andst Skole Østerbyskolen indgår i et samarbejde med Andst Skole, en mindre skole øst for Vejen, der alene tilbyder undervisning til og med 6. klasse. Herefter overgår eleverne, med mindre andet vælges, til Østerbyskolen, hvor eleverne tilbydes undervisning i 7., 8. og 9. klasse. Der arbejdes kontinuerligt på at gøre samarbejdet endnu tættere. Senest er det besluttet, at Andst Skole i det daglige også skal kunne gøre brug af en af Østerbyskolens trivselsvejledere, så de styrker og ressourcer, der er tilgængelige, udnyttes optimalt. Derudover planlægges fælles aktiviteter for eleverne på Andst Skole og Østerbyskolen i 4., 5. og 6. klasse, så eleverne har mødt hinanden og delt fælles oplevelser, inden de forenes på Østerbyskolen i 7. klasse. Østerbyskolens SFO I Østerbyskolens SFO er cirka 120 børn indskrevet, og der er tilknyttet cirka 8 medarbejdere. Børnene mødes med anerkendende pædagogik og af en gruppe professionelle voksne, der har det som primært mål at tiden i SFO’en skal give børnene et frirum til leg, udvikle sociale kompetencer og tilbyde børnene spændende aktivitetsmuligheder. Hverdagen i SFO’en er tilrettelagt som en kombination af fri leg og tilbud om forskellige aktiviteter. Planlagte aktiviteter i SFO’en kan både være af kreativ art, leg og aktiviteter i det fri eller en form for sportslig udfoldelse. Nedenfor kan du læse om to projekter søsat i SFO’en. Skolesport SFO’en er en del af det nationale bevægelseskoncept, Skolesport, som har fokus på de idrætsusikre børn. Ønsket er, at børnene får smag for at dyrke idræt, og at de den vej igennem både bliver sundere og måske på sigt bliver en del af fællesskabet i en lokal idrætsforening. Det er således et projekt, der har fokus på både bevægelse, inklusion, sundhed og trivsel. Projektet indebærer sportslige aktiviteter mindst én gang om ugen i minimum 45 minutter af gangen. Det kan bestå af f.eks. idrætslege, motorisk træning og anden bevægelse tilpasset målgruppen af idrætsusikre børn. Der lægges i projektet op til et samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvilket Østerbyskolens SFO har fået etableret med Vejen Judoklub, som har været på besøg og sat aktiviteter i gang for SFO’ens børn. Projekt udeliv Projekt Udeliv har været et forsøgsprojekt, som SFO’en har arbejdet med i skoleåret 2013/14. Projektet går ud på, at SFO’ens medarbejdere i SFO-tiden rykker udendørs – på nær én medarbejder, som bliver indenfor. Børnene bliver ikke opfordret til at opføre sig anderledes, end de plejer, målet er i stedet at følge børnenes aktiviteter og adfærd for at se, om den ændrer sig, når næsten hele voksengruppen befinder sig udenfor. Projektet har vist spændende resultater: Børnene har i langt højere grad end tidligere bevæget sig udendørs i SFO-tiden og frivilligt sat leg og aktiviteter i gang i det fri – det gælder også børn, som tidligere brugte store dele af tiden på indendørsaktiviteter. 19 Særligt for Centret I det følgende kan du læse om nogle af de tilgange og arbejdsmetoder, som er specifikke for Centret – skolens specialpædagogiske afdeling. Fællesskabet På Centeret vil vi gerne lærer eleverne, hvad det vil sige at være i et fællesskab. Derfor har vi hver dag en morgensamling for både store og små. Til samlingen taler vi om dagen i dag og der er mulighed for at give beskeder. Ofte er der en af de store, der har et lille oplæg som skal fortælles til forsamlingen eller en gruppe har lavet nogle fine billeder at vise frem. Vi synger sange med håndtegn med stor opbakning fra alle mand. Her er det tydeligt at vi har noget at være sammen om på Centeret. Kommunikationsredskaber På Centret har mange elever svært ved at kommunikere på traditionelle måder. Nogle børn har talevanskeligheder i forskellig grad og af forskellige årsager. Nogle af børnene har slet intet verbal sprog. På Centret ønsker man at skabe gode vilkår for, at alle børn kan kommunikere og kommunikeres med. Det kræver, at personalet tager mange redskaber og tilgange i brug. Her præsenterer vi nogle af dem. Tegn til tale På specialundervisningscentret er Tegn Til Tale (TTT) et udbredt kommunikationsredskab i mødet med eleverne. Tegn Til Tale handler om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er – i modsætning til decideret tegnsprog – velkendte og kan forstås af de fleste. Tegn Til Tale adskiller sig fra almindeligt kropssprog ved primært at bruge hænderne og ved at være mere standardiseret og universel. Tegn Til Tale kan være et hjælpemiddel for børn uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø, hvor det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det. Det finder man på Centret, der arbejder målrettet med at alle elever, uanset kommunikationsniveau eller form, skal være i et miljø, hvor man vil kommunikationen med dem. Boardmaker Boardmaker er et billedprogram, der indeholder flere tusinde enkle billeder, der kan arrangeres, udskrives og bruges til mange formål. Billederne kan bl.a. bruges til kommunikation til og med børn uden verbalt sprog og til at skabe visuel struktur for Centerets børn. Medarbejder på Centret: ”Hos os skal man kunne se bag om barnets sygdomme og diagnoser. Selvfølgelig ved man, at de er der, men man skal altså kunne se barnet, som det menneske, det er, og ikke kun den diagnose, det barn nu har.” TEACCH-inspireret. På Centeret arbejder vi TEACCH-inspireret. TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren) er en pædagogisk praksis, der bl.a bruges til specialundervisning af børn med autismespektrumforstyrrelser. Grundlæggende handler TEACCH om at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. 20 Udgangspunktet for TEACCH er at; Forældrene medinddrages, da de kender barnet bedst. Støtten er livslang og kontinuerlig. Stor respekt for professionelle, faglighed og Eksperter på området. Undervisningen er baseret på, at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver, der skal udføres. PECS PECS (Picture Exchange Communication System) er et billedkommunikationssystem. Det lærer systematisk eleverne at kommunikere egne ønsker og behov til omverdenen. F.eks. lærer eleverne at henvende sig via konkreter (ting der symboliserer et bestemt ønske eller behov), fotos, Boardmaker eller skrift. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau. Symbolskrivning Symbolskrivning er et computerbaseret værktøj, der støtter elevens skriveproces og læseindlæring. Eleverne kan se betydningen af et ord, da et symbol automatisk tilføjes ordet, så snart det er skrevet på computeren. Symbolerne er meningsgivende. Sociale historier Sociale historier er et individuelt baseret redskab, som bruges til at lære børn at gebærde sig i forskellige sociale situationer. En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Det kan for eksempel være at børste tænder, acceptere en ny vikar på skolen, eller at gå i seng om aftenen. Den sociale historie fortæller barnet, hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt fra barnets synsvinkel, og sværhedsgraden indrettes efter barnet. Den læses for barnet – eller barnet læser den selv, hvis han eller hun kan – indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver. Historien gemmes, så barnet kan kigge på den igen senere, hvis han eller hun føler, det er nødvendigt. Metoden bruges til børn med talesprog, som hjælpes til at lære nye handlemuligheder. Udeliv, bevægelse og kreativitet På Centret er det en naturlig del af dagligdagen, at elevernes skoletid består af varierede aktiviteter og læringsmåder. Eleverne på Centret er meget forskellige, de har meget forskellige styrker, og mange forskellige udfordringer. Derfor er det nødvendigt, at dagen har en klar struktur, men også at den ikke bliver for triviel og stillesiddende, og der skal altid kunne tages individuelle hensyn undervejs. Ved at inddrage uderummet på mange forskellige måder kan aktiviteterne også varieres. Bl.a. har Centret ”Projekt Landsbyen” kørende, som er en vigtig del af en anderledes og kreativ tilgang til undervisning. 21 Projekt Landsbyen Projekt Landsbyen udspringer af en vision om at skabe udfoldelses- og læringsmuligheder for Centrets elever i det fri. Projektet arbejder med et vikinge-/middelaldertema, og der er i samarbejde med eleverne bygget et bålhus som er omdrejningspunkt for konceptet. Tanken er at skabe rum for at arbejde med elevernes forskellige styrker gennem nye og anderledes udfoldelsesmuligheder, men projektet skal også fungere som vej til at gennemføre nogle af de traditionelle fag på mere utraditionelle måder. F.eks. idræt/bevægelse ved rollespil/kappestrid, hjemkundskab ved madlavning og spisning i bålhuset eller sløjd ved bygge- og værkstedsprojekter i Landsbyen. På Centret arbejder man Det er for mange elever en stor glæde og kilde til læring, når undervisningen afholdes i Landsbyen og bålhuset. Centrets medarbejdere oplever, at eleverne blomstrer gennem projektet. 22 ofte kreativt med børnene, som virkelig trives med de alternative aktiviteter. Ture ud ad huset På Centret arrangeres der ofte ture ud ad huset. Det skaber variation i skoledagen, giver mulighed for alternative bevægelsesaktiviteter og træner børnene i at begå sig i samfundet uden for skolen. F.eks. er der for de fleste elever på Centret hver uge en tur i svømmehallen i Vejen Idrætscenter. Det er prioriteret, da børnene på den måde får bevægelse ind i undervisningen og uddrager læring fra f.eks. busturen til og fra svømmehallen, omklædnings- og badesituationen og det at begå sig blandt andre mennesker. Derudover arrangeres der jævnligt kanoture, lejrskole og vandreture. Særligt for Centrets SFO Gennem anerkendende pædagogik støttes børnene i SFO’en i at etablere sociale kontakter og håndtere konflikter. Der arbejdes i et struktureret, overskueligt og forudsigeligt miljø, da vi tror på, at det giver tryghed for børnene og fremmer deres indlæring. Det tilstræbes, at børnene også i SFO’en mødes af velkendte voksne. Tiden i SFO rummer visse planlagte aktiviteter, f.eks. kreative, udendørs og/eller sportslige aktiviteter, men er i vidt omfang en tid, hvor børnene har mulighed for fri leg og selvvalgte aktiviteter. Det er en pædagogisk vurdering, at børnene skal kunne mærke forskel på skoletid og fritid, og at børnene i SFO’en udvikler sig og lærer af den mere frie og mindre voksenstyrede struktur, hvor de i høj grad selv er medbestemmende for egne aktiviteter. SFO’en skal både medvirke til at understøtte nogle af de ting, der arbejdes med omkring barnet i skolen, men også tilbyde barnet en tid med andre muligheder, udfordringer og tilbud, end de der ligger i skoletiden. Centrets SFO er også med i Projekt Skolesport og har i den forbindelse blandt andet haft forløb med forenings samarbejde med zumba og boksning. Derudover spilles der ugentligt fodbold og dødbold. Det medvirker alt sammen til at udvikle og styrke børnene kropsligt/motorisk, trivselsmæssigt og socialt. Også i SFO-tiden anvendes Centrets bålhus og andre udendørsfaciliteter. 23 FORÆLDRENES SKOLE Skolen danner rammen om elevernes hverdag, hvor kerneopgaven går ud på at skabe optimal læring og trivsel for børnene. Et vigtigt led er et tæt og godt samarbejde mellem skolen og hjemmet. Skolen ser med stor respekt på, at forældrene overlader deres allerkæreste – barnet – i skolens hænder. Det er altafgørende for en god skoletid, at dette kan ske med glæde og tryghed for både forældre og barn. Forældrene skal inddrages i barnets skoleliv, og de skal kunne bakke op om skolen og barnets skolegang. Det arbejder skolen for, at alle forældre oplever. Det gode samarbejde mellem skole og hjem Vi prioriterer et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med forældre højt – dét er en væsentlig forudsætning for, at barnet trives og kan modtage læring. Også i mødet med forældre tager vi udgangspunkt i den gode samtale – læs mere om den gode samtale på side 11. For skolens personale er der spilleregler for godt samarbejde medarbejderne imellem, og det er i vid udstrækning de samme spilleregler, den samme etik, der gælder for det gode samarbejde mellem skole og hjem. Vi lægger vægt på, at alle parter i skole-/hjemsamarbejdet går til rette vedkommende med sine budskaber, hvad enten det handler om ros, anerkendelse, spørgsmål, frustrationer, skuffede forventninger eller andet. Man kontakter dem, der skal kontaktes og inddrager de parter, det vedrører – man får sagt det, der skal siges. Det gode og tillidsfulde samarbejde opstår gennem åbenhed og konstruktiv ærlighed. På skolen tager det gode samarbejde mellem skole og hjem afsæt i følgende:      Forældre skal være trygge ved at aflevere deres barn på skolen. Forældre skal holdes orienterede om deres barns liv i skolen, barnets udvikling og eventuelle udfordringer. Skolen og forældre skal mødes i gensidig respekt i et åbent samarbejde omkring barnet. Forældre skal mødes med anerkendelse og respekt for hjemmets værdier. Samarbejdet skal tage afsæt i det positive, være konstruktivt, løsningsorienteret og fokuseret på en fælles interesse i at skabe den bedst mulige hverdag for barnet. Overordnet består skole-/hjemsamarbejdet af:    Skole-/hjemsamtaler i løbet af skoleåret, hvor forældre inviteres til at følge og drøfte deres barns skolegang, trivsel og udvikling sammen med barnets lærere. Klasseforældremøder, hvor klassens samlede forældregruppe indkaldes for at modtage fælles informationer vedrørende børnenes liv i klassen. Kontakt mellem skole og hjem, når en eller begge parter oplever behov for det. Der er på skolen kultur for, at dukker der emner op, som det er påtrængende at få drøftet, kan disse tages op på korte møder inden for lærernes arbejdstid med udgangspunkt i den gode samtale (læs mere om den gode samtale på side 11). 24 Desuden holdes forældre ajourført på forældreintra, hvor der løbende lægges informationer ud om skolens dagligdag, kommende arrangementer, nyheder m.v Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen er der, hvor forældrerepræsentanter, skolens ledelse, medarbejder- og elevrepræsentanter drøfter og træffer beslutninger om skolens overordnede drift og udvikling. Det er skolebestyrelsens opgave at udvikle og formulere skolens principper – spilleregler eller etikker – på forskellige områder. Skolebestyrelsen består af:     Syv forældrerepræsentanter (fra Østerbyskolen og Centret), der er valgt til posten for en firårig periode af skolens samlede forældregruppe Skolens ledelse Personalets tillidsrepræsentanter Elevrepræsentanter fra elevrådet Skolebestyrelsens har blandt andet til opgave at:  Deltage i at indrette skoledagen i henhold til den nye folkeskolereform, hvor skoledagen skal indeholde mere bevægelse, lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning. Skolebestyrelsen skal medvirke til at - Fastsætte principper for undervisningens organisering, herunder den understøttende undervisning. - Fastsætte principper for skolens og forældrenes ansvar i at styrke skolens samarbejde med lokalsamfundet.  Vedtage principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder f.eks. - Principper for henholdsvis forældres og skolens ansvar. - Principper for hvordan forældre og skole kan knyttes tættere sammen. - Principper for hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Skolebestyrelsen mødes en gang om måneden med en klar dagsorden, så mødet kan afholdes på konstruktiv vis med velforberedte deltagere. Referaterne fra hvert møde er frit tilgængelige på skolens hjemmeside, så alle interesserede kan holde sig orienterede om arbejdet og beslutninger truffet i skolebestyrelsen. Alle skolens klasser har tilknyttet en forældrerepræsentant i skolebestyrelsen, så der er et bindeled mellem de enkelte klasseforældreråd og skolebestyrelse. 25 Klasseforældreråd Alle klasser skal have et klasseforældreråd, som består af klasselæreren og fire-fem forældrerepræsentanter valgt af klassens samlede forældregruppe. Klasserådene arbejder på at fremme klassernes trivsel og det gode samarbejde mellem alle parter. På skolen har vi kultur for, at de forældre, der sidder i klasseforældrerådene, skal fungere som ambassadører og kulturbærere for det gode samarbejde. De skal også vejlede nye forældre i skolens spilleregler. Klasseforældrerådets opgaver er blandt andet at:      Tilrettelægge og gennemføre møder, debataftener, foredrag, familieture eller andre sociale arrangementer i klassen. Stå for så meget af det praktiske arbejde som muligt (indbydelse, indkøb, oprydning m.m.). Sikre at der på klasseforældremøder tages emner op, der er væsentlige for klassens daglige trivsel. Være gode ambassadører for klassen og skolen. Sende andre forældre videre til lærere og ledelse i tilfælde af spørgsmål, skuffede forventninger eller andre henvendelser. Klasselæreren tager initiativ til indkaldelse til klasseforældremøde. Der laves dagsorden, som sendes ud til forældrene og det skolebestyrelsesmedlem, der er tilknyttet klassen, mindst to uger før, at mødet finder sted. 26 PERSONALETS SKOLE På skolen har i alt cirka 110 medarbejdere deres daglige gang. Det er de mennesker, der skal løfte skolens kerneopgave – nemlig at skabe optimal læring og trivsel for skolens elever. Den opgave løftes bedst i flok og samarbejde, og når den enkelte medarbejder trives og har gode vilkår for arbejdets udførelse. Skolen skal være et rart sted at være – også for medarbejderne. Det indebærer et arbejds- og samarbejdsmiljø, der bygger på visse spilleregler. Dem kan du læse mere om i det følgende. Kultur og spilleregler Spilleregler i stedet for ordensregler er ikke bare noget, der gælder for mødet mellem voksne og børn på skolen (læs mere om spilleregler på side 11) Det er også en fundamental del af måden, medarbejderne møder hinanden på. Spillereglerne sætter ord på, hvad det gode samarbejde indebærer og tydeliggør vores værdier. De er udsprunget af – og fastholder – et miljø, hvor den enkeltes omtanke og etiske refleksioner udgør hjørnestenene. Skolen har som arbejdsplads en række fælles spilleregler, som alle medarbejdere har ejerskab til og bakker op om. Vi har en kultur for:       Frihed under ansvar. Ingen er alene. Vi går til rette vedkommende. Vi får sagt det, der skal siges. Sproget skaber virkelighed. Alle behandles ens, ved at alle behandles forskelligt. Frihed under ansvar Hos os er det en grundindstilling, at alle medarbejdere og kollegaer er dygtige til deres arbejde, kender deres opgave og løser den, som de vurderer bedst. Derfor har hver medarbejder, eller hvert team, i vid udstrækning frie rammer til at udføre arbejdet. Der vises tillid til, at den opgave mestres. Det giver et miljø, hvor medarbejderne har – og tager – ansvar for eget arbejde, hvor der er frihed til at gøre og tænke på nye, selvstændige og kreative måder, og hvor der opleves stor medindflydelse og tillid. Ingen er alene Sideløbende med frihed under ansvar er det essentielt for arbejdet på skolen, at ingen er alene! Det budskab italesættes ofte, og det sikres i praksis ved generelt gode og tætte kollega- og samarbejdsrelationer, forpligtende teamsamarbejde og et velorganiseret vejlederteam til rådighed for sparring, støtte og vejledning. Der er med andre ord velorganiseret hjælp og kollegial støtte til rådighed for alle medarbejdere. Det ligger som naturlig forventning til hinanden, at man gør brug af og opsøger hjælp, når behovet opstår, men også at man sætter ind med hjælp og kontakt til de nødvendige personer, når man ser en kollega i problemer. På skolen – Østerbyskolen såvel som på Centret – har vi et rigtig godt kollegafællesskab og god stemning på lærerværelserne. Man interesserer sig for hinanden, har det sjovt med hinanden og har blik for hinandens trivsel. Vi hjælper hinanden og deler både glæder og bekymringer i arbejdet. 27 I det daglige arbejde er der vide rammer for nytænkning og innovative tilgange – de gode udviklingsforslag fejres og opmuntres – samtidig er vi en skole, der holder adskillige traditioner i hævd både for børn og personale. For medarbejderne er der blandt andet tradition for hvert år at samles til forskellige personalearrangementer, f.eks. julefrokost og sommerfrokost, mens der også er kultur for, at fødselarer giver ”brød” og modtager fødselsdagssang. Teamsamarbejdet Personalet arbejder i forpligtende og udviklende team. Der findes forskellige samarbejdskonstellationer: Fælles for hele skolen  Ledelsesteam – bestående af skoleleder, viceskoleleder, læringsleder på Østerbyskolen, personaleleder på Centret, specialfaglig læringsleder på Centret og SFOleder. Medarbejder: ”Vores teamsamarbejde er guld værd! Det er her man kan sparre, dele tanker, idéer og bekymringer. Vi kender hinanden rigtig godt, har det sjovt sammen og hjælper hinanden.” På Østerbyskolen       Klasseteam - teamsamarbejde på hvert klassetrin på tværs af a- og b-spor. Selvstyrende team i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling – det selvstyrende teamsamarbejde indebærer, at teamet i høj grad leder sig selv, tilrettelægger samarbejdet og undervisningen og dækker hinanden ind ved fravær. Vejlederteam – bestående af skolens ressourcepersoner (trivselsvejledere, faglige vejledere og inklusionsagenter). Sprogcenterteam – bestående af medarbejdere i Sprogcentret. PLC-team – bestående af medarbejdere i Pædagogisk Læringscenter. SFO-team – bestående af medarbejdere i Østerbyskolens SFO. På Centret    Klasseteam – teamsamarbejde i hver klasse. Fase-team i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.. SFO-team – bestående af medarbejdere fra Centrets SFO. Vejlederteamet At kunne skabe læring og trivsel hos skolens elevgruppe kræver, at medarbejderne har inkluderende egenskaber som grundkompetence, og at man har et inkluderende menneskesyn i det hele taget. På skolen er det prioriteret at ansætte/uddanne en række ressourcepersoner – medarbejdere med særlig viden og/eller uddannelse på forskellige områder, f.eks. trivsel, læsning eller inklusion. Hos dem kan skolens personale modtage vejledning, sparring og støtte til forskellige udfordringer eller problemstillinger. Ressourcepersonerne tæller tre trivselsvejledere, en tosprogsvejleder, en læsevejleder, to matematikvejledere (under uddannelse) og to inklusionsagenter. Derudover findes der på skolen et Pædagogisk Læringscenter (PLC), hvor tre medarbejdere har ekspertise i at ajourføre og vejlede skolens personale i brugen af de nyeste læringsmidler og materialer, herunder pædagogiske it-redskaber 28 Denne organisering udspringer fra en overbevisning om, at særlige udfordringer kræver særlig ekspertise og vejledning. Vejlederteamet spiller, både med trivsels-/inklusionsvejlederne og de faglige vejledere, en central rolle på en skole som vores, hvor der er mange elever med udfordringer. Der er en klar struktur for, hvor hjælp kan opsøges, og et beredskab, der står klar til at træde til med ekspertviden. Gå til rette vedkommende Det er en spilleregel på skolen, at man går til rette vedkommende med de tanker, man har behov for at ytre. Det betyder, at både den anerkendelse, ros og begejstring, men også kritik, uforståenhed og bekymring, som man har behov for at sige højt, skal fortælles til de personer, det vedrører. På den måde opretholdes det gode miljø. Få sagt det, der skal siges Uadskilleligt fra spillereglen om, at man går til rette vedkommende med sine ytringer, findes spillereglen: få sagt det, der skal siges. Man vil et ærligt samarbejdsmiljø, hvor medarbejderne delagtiggør hinanden i de tanker, man gør sig. Det indebærer, at man får sagt det, der skal siges – både når det handler om at give hinanden anerkendelse og ros, men også når det handler om svære ting, uenigheder eller bekymringer. Sproget skaber virkelighed Vi har på skolen den grundantagelse, at sproget skaber virkelighed. Den måde. vi italesætter tingene på, er afgørende for kulturen og praksissen på skolen. Derfor er der massivt fokus på at tale om tingene på ordentlige og konstruktive måder. Det betyder ikke, at der er forbud mod at drøfte udfordringer eller problemer, men blot at alle er bevidste om betydningen af ordvalg og formuleringer. Vi er bevidste om, at man med sine ord kan være med til at tale ting både op og ned. Alle behandles ens, ved at blive behandlet forskelligt I tilgangen til både børn og voksne på skolen ligger følgende grundlæggende menneskesyn: Alle mennesker er forskellige, hvorfor de kun kan behandles ens – altså lige godt – ved at de behandles forskelligt. Det betyder, at alle mennesker, der har deres gang på skolen, i videst muligt omfang, tilstræbes at blive mødt med interesse for, hvordan de som individer trives og præsterer bedst. Vi er ikke en skole, hvor man ønsker at fastsætte rigide regler og stive principper, der skal gælde for alle. Vi vil skabe et sted med højt til loftet, plads til forskellighed og ønsker om at imødekomme individuelle forskelle mellem mennesker. Medinddragelse Alle skolens medarbejdere er fælles om at løse de opgaver, der ligger i skolens opgavebeskrivelse. Derfor er det helt afgørende, at der er en høj grad af medinddragelse af medarbejderne, når man prøver at skabe den bedst mulige skole og den bedst mulige skoledag for eleverne. Udover den tætte kontakt mellem medarbejdere og ledelse er der også oprettet mere formelle kanaler, der indbyder medarbejderne til at lade sig inddrage, informere og få ejerskab i skolens processer og beslutninger. TEKO På Østerbyskolen har hvert selvstyrende team, og på Centret hvert afdelingsteam, en teamkoordinator (TEKO). Teamkoordinatorerne er bindeleddet mellem afdelingens ledelse og teamene. 29 På Østerbyskolen afholdes der hver måned møde mellem skolens ledelse og teamkoordinatorerne fra hhv. indskoling, mellemtrin, udskoling og Sprogcentret. På Centret afholdes ligeledes møde mellem afdelingens ledelse og afdelingens teamkoordinatorer. Formålet med TEKO møder er at skabe informationsflow mellem team og ledelse. Ledelsen kan gennem teamkoordinatoren formidle information til de enkelte team, mens teamkoordinatoren også kan bringe information fra teamet videre til ledelsen. TEKO er samtidig med til at sikre teamenes medinddragelse i forskellige beslutninger og processer. MED-møder En til to gange om måneden afholdes MED-møde på skolen. MED står for medindflydelse og medbestemmelse, og de deltagende – MED-udvalget – består af følgende:       Ledelse (skoleleder, viceskoleleder, læringsleder på Østerbyskolen, personaleleder på Centret og specialfaglig læringsleder på Centret) Medarbejderrepræsentanter (fra Østerbyskolen, Centret og SFO) Tillidsrepræsentanter Arbejdsmiljørepræsentanter Teknisk Serviceleder Sekretær (referent) Det er en møderække, der skal sikre medinddragelse og indflydelse for medarbejdere på alle niveauer og i alle dele af skolen som organisation. Skolens MED-udvalg er en del af Vejen Kommunes samlede MEDstruktur, der består af hovedudvalget samt MED-udvalgene på alle kommunens institutioner. Skolens MED-udvalg har i flere år spillet en stigende mere central rolle for skolens hverdag og de processer og beslutninger, der her finder sted. Udvalget sikrer informationsflow mellem og medindflydelse for alle skolens medarbejdergrupper med sigte på at skabe den bedst mulige skole for eleverne og den bedst mulige arbejdsplads for al personale. MED-udvalget har til opgave at drøfte temaer om f.eks. personalepolitik, samarbejdsformer og arbejdsmiljø på skolen, men i høj grad er det også udvalgets opgave at synkronisere vidensniveauet mellem de forskellige medarbejdergrupper. 30 PRAKTISK INFORMATION Østerbyskolen ligger Nygade 17, 6600 Vejen. Skolens hjemmeside finder du på adressen www.osterbyskolen.skoleintra.dk. Her kan du orientere dig om skolen og dens personale, finde kontaktoplysninger, se skolens informationshæfte samt meget andet. Endvidere kan du på hjemmesiden finde kontaktoplysninger på forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Hjemmesiden leder også videre til forældre-, elev- og personaleintra. Hvis du ønsker at henvende dig telefonisk til skolen, kan det ske på følgende telefonnummer: 79 96 56 00 Her får du fat i en af skolens sekretærer: Anne-Dorte Schmidt (Østerbyskolen), Lene Nørby Nielsen (Centret) eller Vivi Arvad Christensen. Kontoret har åbent 8-14 på alle hverdage. Sekretærerne kan svare på spørgsmål eller viderestille dig til rette medarbejder. Du kan også kontakte skolen via e-mail på adressen: [email protected]. 31